TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Transkript

1 Værdigrundlag Mission AT UDVIKLE, PRÆSTERE OG INKLUDERE Vision Forældre ønsker og vælger Tønder Distriktsskole, fordi det er den bedste skole. Forældrene oplever sig som aktive samarbejdspartnere og inddrages løbende i skolens virksomhed. Eleverne møder hver dag forventningsfulde og åbne. Undervisningen og samværet engagerer og begejstrer dem. Rundt om på skolen møder man et intenst og levende læringsmiljø, hvor elever arbejder fordybet i grupper eller individuelt. Overalt mærkes elevernes kreativitet i proces og formidling. Dialogen er præget af gensidig respekt. Skolens lokaler er funktionelle, smukke og velholdte. Medarbejderne ønsker at arbejde på skolen, fordi de her kan bruge alle deres personlige og professionelle kompetencer, og fordi de føler sig inspirerede og værdsatte. Værdier PASSION PROFESSIONALITET FÆLLESSKAB

2 Hvordan passer vi på hinanden? Trivselspolitik Mål Alle føler sig trygge ved at gå på Tønder Distriktsskole. Alle føler selvværd og er respekteret i skolefællesskabet. Alle har et ansvar for aktivt at medvirke til god trivsel. Alle viser respekt for skolens fællesskab. Trivsel Trivsel er afgørende for en god skolegang. God trivsel opstår i et miljø og i en atmosfære, hvor der tages hensyn til forskelligheder, hvor man omgår hinanden med respekt, føler sig anerkendt, har tillid til andre, og hvor samvær og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Alle oplever et fælles ansvar for at skabe en god skoledag, og alle bestræber sig på at blive gode rollemodeller for hinanden, så det er en glæde at være elev, forældre eller medarbejder på Tønder Distriktsskole. Skolens faste aktiviteter til fremme af god trivsel Elevrådet sætter hvert år fokus på god trivsel og skolemiljø. Der oprettes BUM- patrulje / busser uden mobning. Der oprettes legepatruljer på alle grundskoler. Der oprettes venskabsklasser mellem f.eks. 0. og 5. årgang. Andre årgange kan deltage. Alle klasser afholder en gang om året en værdidag den gode skole fokus på undervisningsmiljøet. Der laves et katalog over forældre, der gerne vil stille sig til rådighed i undervisningen som gæstelærer, foredragsholder, guide, vært ved virksomhedsbesøg mm. Andet Efter behov laves Undervisningsmiljøundersøgelse efter DCUM s (Dansk Center for Undervisningsmiljø) termometermodel. Hvert tredje år laves en UMV-analyse (Undervisningsmiljøvurdering), første gang foråret 2013.

3 Princip: Hvad gøres der i klassen? Der arbejdes bevidst med forventninger til klassen og spilleregler, som diskuteres og justeres efter behov/social årsplan. Der arbejdes efter nærmere fastsatte aftaler med undervisningsmaterialer, som tager udgangspunkt i håndtering af følelser, drillerier, mobning etc. Ved skoleårets begyndelse nedskrives alle spilleregler og sættes synligt op i klassen samt i ForældreIntra og ElevIntra. På første forældremøde drøftes gensidige forventninger til skole-hjemsamarbejdet. Mindst 4 gange årligt drøftes med eleverne klassens trivsel, og der arbejdes på at skabe forståelse for, hvad mobning er, og der gives eksempler på, hvilke tegn og symptomer, der findes på mobning. Der drøftes, hvad der forstås ved en god klasse, og hvad det vil sige, at være en god kammerat. Omgangstone og ordentlig sprogbrug drøftes. Der arbejdes på at skabe enighed om, hvilket ansvar den enkelte har i forbindelse med mobning. Det gælder både udøver, den forurettede, tilskueren og det tavse flertal. Det sikres gennem diskussion og drøftelser, at eleverne kender forskel på drillerier og mobning. Eleverne oplyses om, hvilke foranstaltninger, der sættes i værk ved mobning. Eleverne kender skolens sanktionsmuligheder. Hvad gør lærerteamet, underviserne? Der arbejdes bevidst med at skabe trivsel i klassen, og der arbejdes med tydelige samværsregler. Lærerteamene arbejder i faste SP-team med SP-modellen (Systemanalyse og Pædagogik) omkring den enkelte elevs/elevgruppes trivsel.

4 Lærerteamet/årgangsteamet følger op på problematikker i elevgrupper/hos enkeltelever på et SP-møde, hvor der laves aftaler og handlingsplan for det videre forløb. AKT-lærerne inddrages. (AKT= adfærd, kontakt, trivsel) Forældrene inddrages. Skolefritidsordningen inddrages, såfremt det omhandler elever derfra. Skolens ledelse informeres og medinddrages efter behov. Hvad kan forældrene gøre? Forældrene opdrager deres barn til at behandle andre, som barnet gerne selv vil behandles. Forældrene medvirker aktivt til at fremme trivsel og bekæmpe og forhindre mobning og uacceptabel adfærd. Forældrene gør en indsats for at lære de øvrige børn i klassen og deres forældre at kende. Forældrene har forståelse for, at der er forskel på drilleri og mobning. Oplever forældre, at deres barn giver udtryk for, at det bliver mobbet, tages der kontakt til klasselæreren. Oplever forældre, at en anden elev i klassen mistrives, tages der også kontakt til klasselæreren. Sker der ikke ændringer, tages der en fornyet kontakt for at høre, hvordan det går. Er dette ikke tilstrækkeligt, tages der kontakt til skolens ledelse. I klasseforældrerådet tages emnet op hvert år. Hvad gør ledelsen? Ledelsens opgave er at tilse, at trivselsfremmende aktiviteter sættes i værk og følges op. Gode ideer hentes på: inspirationshæfte om trivselsambassadører. Ledelsen inddrages i og informeres om de tiltag, der aftales på SP-møderne.

5 Sanktionsmuligheder Skolelederen har mulighed for træffe foranstaltninger i forbindelse med uhensigtsmæssig elevadfærd herunder mobning Advarsel Møder med de implicerede herunder hjemmet Bortvisning /fra en op til fem dage Underretning / til politi /sociale myndigheder Overførsel til anden klasse eller skole Hvad kan eleverne gøre Der er tale om mobning, når enkelte børn vedvarende chikaneres af klassekammerater eller af børn fra andre klasser. Det kan være direkte vold og systematiske drillerier, men mobning kan lige så ofte bestå i, at man fryser den pågældende ud af gruppen den som ingen vil lege med i frikvartererne eller sidde ved siden af i klassen den som ingen vil tage sig af. Mobning er kendetegnet ved, at man bevidst ønsker at skade en anden. Der kan også være tale om elektronisk mobning via de digitale sociale netværk. Elevrådet tager emnerne trivsel / mistrivsel og herunder mobning op hvert år. Eleverne tager ansvar for egen og for kammeraternes trivsel. Eleverne deltager aktivt i at skabe et godt skolemiljø. Eleverne siger fra overfor mobning: Henter hjælp, kontakter lærerne, hvis man oplever, at man selv eller andre bliver mobbet. Bidrager til en ordentlig omgangstone, taler et pænt sprog. Bruger læreren som sparringspartner, når man bliver vred for at få en afklaring på problemet. Mulige signaler på mistrivsel hos en elev Den der mistrives vil være tilbøjelig til at: Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet. Gå for sig selv og være alene i frikvartererne. Søge megen voksenkontakt. Gå tilbage i udviklingstrin. Udvise ringe selvtillid. Let komme ud af balance, blive opfarende eller indelukket. Komme for sent eller udeblive fra undervisningen. Miste eller få ødelagt ting, tøj og lign. gentagne gange. Klare sig dårligere fagligt. Være bange for at gå i skole.

6 STOP MOBNING - et INFORMATIONARK til forældre Undrer du dig over noget? Bemærker du, at dit barn ikke trives i skolen. Hvad kan du gøre? 1. Det allerførste er at tage kontakt til klaselæreren for at høre, hvad der er sket. Det er bedst at bruge telefonen for at få en levende dialog. Normalt er dette tilstrækkeligt. 2. Synes du, at dette ikke er nok, eller sker der ikke noget i sagen, kan du kontakte skolens ledelse for at bede den om at hjælpe med at få afklaret situationen. Du kan også kontakte skolebestyrelsen. Men husk den direkte vej er den bedste vej. Og også den hurtigste. Det er vigtigt, at du som forælder har forståelse for, at ved mindre konflikter i skoletiden prøver skolen at klare disse uden at tage kontakt til jer som forældre, såfremt konflikten anses for løst, skolen godt kan iværksætte et AKT-forløb - adfærd, kontakt og trivsel - uden at samtlige forældre informeres derom. En AKT-lærer taler med implicerede, observerer og medvirker til at skabe løsninger. Det sker i de tilfælde, hvor skolen mener, at problemet kan løses uden forældrenes bistand, og uden at problemet vokser sig større.

7 du hører barnets forklaring og dets udlægning af problemet, men at der kan være en anden version, som ikke svarer til barnets, der er forskel på drilleri og mobning, det er vigtigt, at du selv aktivt medvirker til at bekæmpe og forhindre mobning og uacceptabel adfærd, du opdrager dit barn til at være ansvarsbevidste i mobbesituationer, og at du opdrager dit barn til at sige fra over for mobning, så barnet på den måde tager ansvar for egen og for kammeraternes trivsel. du bakker op omkring de trivselsfremmende projekter, som skolen sætter gang i. du også selv er med til at skabe trivsel i dit barns klasse, fx ved at være med til at organisere legegrupper, madgrupper eller andre aktiviteter efter skoletid for at alle kan lære hinanden at kende. Trivselspolitikken evalueres første kvartal 2014 Godkendt af Skolebestyrelsen den Eva M. Folke Skolebestyrelsesformand Jan Peter Jensen Distriktsskoleleder