Klubbernes fælles virksomhedsplan Børne- og Ungeforvaltningen. Albertslund Kommune Klubadministrationen Hedemarksvej Albertslund

Transkript

1 Børne- og Ungeforvaltningen Klubbernes fælles virksomhedsplan Albertslund Kommune Klubadministrationen Hedemarksvej Albertslund T F

2 SIDE 2

3 Indhold Hvem er vi?...5 Personalenormering og timetal i klubberne pr. 1. januar Organisationsdiagram for klubområdet i Albertslund pr. 1. januar Hvorfor er vi her? Lovgrundlag Klubbernes pædagogiske platform i arbejdet med børn og unge Rammebetingelser i klubarbejdet...7 Indsatsområder De 3 obligatoriske indsatsområder for 2012 og Det specialpædagogiske område Det socialpædagogiske område Fritids- og kulturpædagogik Samarbejdet med skolerne...13 Opfølgning Etik og moral Inkluderende praksis i klubberne - inklusionsprojektet Miljø og klima Ledelse og trivsel Sundhed...19 BILAG Handleplaner for indsatsområder Specialpædagogik: Styrkelse af samarbejdet i ledelsesgruppen...21 Specialpædagogik: Medindflydelse på visitationsområdet...22 Specialpædagogik: Øget samarbejde på tværs af specialklub/-grupper...23 Socialpædagogik: Opkvalificering af den socialpædagogiske indsats...24 Socialpædagogik: Klubberne som socialpædagogisk ressource i forskellige professionelle sammenhænge...25 Socialpædagogik: Klubberne som foranstaltning efter serviceloven og folkeskoleloven...26 Fritids- og kulturpædagogik: Udvikling af musik- og sportskulturen i klubberne...27 Fritids- og kulturpædagogik: Medievejledning på klubområdet...28 Fritids- og kulturpædagogik: Klubbernes Dag Samarbejdet med skolerne: Deltagelse i innovationsprojekt om helhedsskoler...30 Samarbejde med skolerne: Struktureret og forpligtende samarbejde mellem klubber og skoler...31 SIDE 3

4

5 Hvem er vi? Klubberne er en del af Børne- og Ungeforvaltningen og er tilknyttet Skoleafdelingen. Klubområdet består pr. 1. januar 2012 af 10 institutioner med klubaktiviteter. Klubberne er på forskellig vis sammensat af fritidsklub (FK), juniorklub (JK), ungdomsklub (UK) samt væresteder og henvender sig til børn og unge i alderen år. I 2012 er medlemsnormeringen 825 FK (inkl. 30 specialpladser), 265 JK og 183 UK (inkl. 8 pladser i central pulje). Herudover er der ikkeregistrerede brugere af værestederne Frihjulet, Nord og Hedemarken. Ovennævnte medlemsnormering inkluderer derfor ikke medlemstal i værestederne og heller ikke i Klub Vest. Til klubområdet er tilknyttet en leder for klubberne, som har det overordnede ansvar for udvikling og koordinering af den pædagogiske indsats på klubområdet og til hvilken den enkelte klubleder refererer. Klubberne er: Baunegård er en fritidsklub og ligger i tilknytning til Børnehuset Baunegård, hvor der er børnehave og SFO. Bakkens Hjerte er en fritids-, junior- og ungdomsklub, hvor der til fritidsklubben er tilknyttet en specialgruppe med plads til 10 børn. Ungehuset har én samlet ledelse og består af 3 fysisk adskilte enheder/bygninger; værestedet Frihjulet, Nord og Hedemarken. Værestederne er kontingent-fri og der er ikke medlemsregistrering. Kærnehuset er en fritids- og juniorklub, hvor der til fritidsklubben er tilknyttet en specialgruppe med plads til 10 børn. Storagergård er en fritids-, junior- og ungdomsklub. Svanen er en fritids-, junior- og ungdomsklub, hvor der til fritidsklubben er tilknyttet en specialgruppe med plads til 10 børn. Albertslund motorsportscenter er en fritids-, junior- og ungdomsklub, der særligt fokuserer på motorsportsaktiviteter. Klub Vest er en specialinstitution med fritidsklub, ungdomsklub samt ferie-/fridagsklub for børn og unge med psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse i alderen år. Skyggenormering/personaletimetal for den enkelte klub samt klubområdets organisering pr. 1. januar 2012 fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor. Personalenormering og timetal i klubberne pr. 1. januar 2012 Til klubområdet er endvidere tilknyttet en socialfaglig medarbejder, et SSP-gadeteam samt en fælles klubadministration. Leder Afd.leder Timepulje børn timetal 4. kl. Ugentligt Ass. Støtte Vikar /sousch. Baunegård 0,000 1,000 0,262 0,952 0,156 0, Bakkens Hjerte 1,000 1,000 5,707 5,814 0,156 0, Bakkens Hjertes specialgruppe 0,000 0,000 0,351 2,162 0,000 0,000 0, Ungehuset Hedemarken 0,000 1,000 1,346 1,770 0,000 0, Kærnehuset 1,000 1,000 1,812 2,876 0,156 0, Kærnehusets specialgruppe 0,000 0,000 0,351 2,162 0,000 0,000 0, Ungehuset Frihjulet 1,000 1,000 1,916 2,954 0,000 0, Storagergård 1,000 2,000 1,919 3,710 0,156 0, Svanen 1,000 2,000 2,040 3,802 0,156 0, Svanens specialgruppe 0,000 0,000 0,351 2,162 0,000 0,000 0, AMC 1,000 1,000 0,146 1,619 0,156 0, Ungehuset Nord 0,000 1,000 1,346 1,770 0,000 0, UK-pladser 0,000 0,000 0,117 0,089 0,000 0,004 8 Fællespulje 1,000 0,000 3,946 2,977 0,000 0, I alt 7,000 11,00 21,610 6,486 28,333 0,936 1, Tabel 1 SIDE 5

6 Organisationsdiagram for klubområdet i Albertslund pr. 1. januar 2012 Leder for klubberne Klubadministration Gadeteam og socialfaglig medarb. Albertslund Mo- Motorcenter Bakkens Hjerte Klub Klub Baunegård gård Ungehuset (Frihjulet, Nord og Hedemarken) Kærnehuset Storagergård Svanen Klub Vest Tabel 2 SIDE 6

7 Hvorfor er vi her? 1. Lovgrundlag Klubberne i Albertslund Kommune er oprettet efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Formålet for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge er i loven angivet som følger: Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. 2. Klubbernes pædagogiske platform i arbejdet med børn og unge Med afsæt i kommunens børn og unge politik, værdigrundlag herunder menneskesyn, dannelses og læringsbegreb og medarbejdernes faglige kendskab til den moderne børne- og ungekultur har klubberne valgt at lægge særligt vægt på de unges perspektiv og fokuseret 4 kerneydelser, der tilsammen udgør klubbernes fælles pædagogiske platform.: Selvværd og identitet Alle klubber arbejder med at hjælpe den unge til at finde svar på spørgsmålet: hvem er jeg? Det vil sige hjælper den unge med at tro på og have tillid til sig selv. Vi vil i denne forbindelse kendes på: at børn og unge, der banker på vores dør, bliver set og anerkendt i deres unikke særegenhed og hjulpet til at finde et ståsted i tilværelsen at vi aldrig smider nogen ud, uden der er fundet et konstruktivt alternativ til den unge at børn og unge kan stole på, at vi gør, hvad vi siger og siger, hvad vi gør Individet i fællesskabet Alle klubber arbejder med at hjælpe den unge til at finde svar på spørgsmålet: hvor hører jeg til? Vi vil i denne forbindelse kendes på: at vi i vores klubber arbejder på at skabe plads til alle at være dygtige til at udvikle de unges sociale og personlige kompetencer at være dygtige til at skabe differentierede fællesskaber vi forsøger at indrette klubberne efter de unges behov ikke omvendt aktivt at arbejde for at nedbryde Berlinmuren (Roskildevej, den usynlige mur mellem Nord og Syd, så alle børn og unge får mulighed for at mødes på tværs af sociale - og etniske skillelinjer) at flere og flere tosprogede drenge og piger inkluderes i vores arbejde Meningsfyldte aktiviteter Alle klubber arbejder med aktiviteter, der udfordrer og udvider de unges grænser for, hvad de troede de kunne og turde. Vi vil i denne forbindelse kendes på: at der i vores klubber er gang i den vi er med på den værste at der i vores klubber også er tid til bare at hænge ud og slappe af at der i vores klubber er tid til fordybelse at man i vores klubber bliver udfordret af voksne til aktiv deltagelse Etik og moral Alle klubber arbejder med at hjælpe de unge med at finde et ståsted i og en mening med tilværelsen. Vi vil i denne forbindelse kendes på: at den unge altid bliver taget alvorligt at vi tør debattere alle emner at vi respekterer den unges egne grænser at vi som voksne tør tage ansvaret for at hjælpe den unge godt på vej at vi tør melde vores holdninger og værdier klart ud til den unge at vi først og fremmest søger efter at forstå det, den unge forstår Den pædagogiske platform er bundet op omkring nogle metoder, værktøjer og konkrete handlinger, der understøtter de ovenfor nævnte udsagn, vi gerne vil kendes på. Disse medtages ikke i virksomhedsplanen, idet disse og for den sags skyld også ressourcerne er forskellige fra klub til klub. 3. Rammebetingelser i klubarbejdet Klubberne arbejder indenfor rammerne af en række vedtagne politikker, som eksempel kan nævnes; Børn og Ungepolitikken, Fritidspolitikken osv. For så vidt angår Børn og Ungepolitikken vil vi ikke her i virksomhedsplanen gengive alle de målsætninger, SIDE 7

8 der har relevans for klubbernes arbejde, idet dette vil være alt for omfattende. Derudover er der Fritidspolitikken, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 12. juni 2001, hvor der blev fastlagt en ramme for det pædagogiske arbejde: 1. Den socialpædagogiske indsats og tænkning skal være det bærende element i klubbernes arbejde (helhedspædagogik, relations- og kontekstuel pædagogik, fokus på de udsatte børn og unge) 2. Klubberne henvender sig til alle grupper af børn og unge i aldersgruppen 3. Det pædagogiske arbejde skal tilrettelægges, så det også tiltrækker de tosprogede 4. Det tværfaglige arbejde skal styrkes (SSP, netværk, foreninger, overgang SFO/FH). SIDE 8

9 Indsatsområder På et klublederseminar i september 2010 besluttede klublederne en udviklingsstrategi for klubområdet som overordnet pegede på, at vi skulle: a. arbejde hen mod specialisering på centrale områder i arbejdet med børn og unge b. vedligeholde og udvikle vores netværk og tværfaglige samarbejde c. iværksætte et markant uddannelses og kompetenceløft for alle medarbejdere. Specialiseringen drejer sig organisatorisk om følgende overordnede fokusområder: 1. Det specialpædagogiske område 2. Det socialpædagogiske område 3. Fritids- og kulturpædagogikken samt 4. Samarbejdet med skolerne (Strategi for skolen for alle) For hvert af de overordnede fokusområder er der nedsat en ledelsesgruppe (i det følgende kaldet specialgruppen, socialgruppen, kulturgruppen og skolegruppen), som særligt har til opgave at sikre specialiseringen indenfor det givne område og samtidig sikre, at der i de kommende år arbejdes med udvikling og med konkrete mål og tiltag. Hver ledelsesgruppe har prioriteret og beskrevet de indsatsområder, der fremgår af denne virksomhedsplan. Udover klubbernes egne interne indsatsområder er der 3 obligatoriske indsatsområder, som Albertslund Kommunes direktørgruppe forventer honoreres i de decentrale virksomhedsplaner, dette gælder: Aktivt medborgerskab Sundhed og forebyggelse Den kompetente kommune 1. De 3 obligatoriske indsatsområder for 2012 og 2013 Indsatsområdet Aktivt medborgerskab falder fint i tråd med klubbernes fokus på udvikling og opbygning af den tværfaglige indsats og netværk; det gælder bestyrelsesarbejdet, den boligsociale indsats, borgerinddragelsen (særligt på AMC og Baunegård), samarbejdet med foreningerne, samarbejdet og driften af F.C. Albertslund, rollespil organiseret af de unge selv, medlemsindflydelse, arbejdsdage med forældre, Storagergårds bus m.m. Indsatsområdet Sundhed og forebyggelse er efterhånden en integreret del af klubbernes arbejde, som vi konstant har fokus på og udvikler gennem vores ansættelse af en socialrådgiver, vores slik- og madvejledning, vores fælles Olympiade, Klubbernes Dag, arbejdet med mobning og mistrivsel, arbejdet med hashmisbrug blandt børn og unge, vores mængde af fysiske aktiviteter og motionstilbud, leg og gøgl, vores arbejde med ernæring og sammenhængen mellem psyke og krop m.m. Alle klubber har desuden deres egne målsætninger og handleplaner for de næste års arbejde. Indsatsområdet Den kompetente kommune har vi overordnet fokus på ved at ændre vores organisationsformer og vores pædagogiske metoder, så de modsvarer børn og unges behov. Klubområdet har endvidere stor fokus på helhedsorienterede indsatser omkring det enkelte barn og ung/grupper af børn og unge, hvilket også fremgår af de vedlagte handleplaner. Helhedsorienterede indsatser kræver involvering og forpligtende samarbejder på tværs af kommunens institutioner og forvaltninger til gavn for det enkelte barn. Derudover SIDE 9

10 er vi ved at sikre en opkvalificering af medarbejdernes kompetencer gennem et fælles kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere de næste to år. Efter et meget vanskeligt år i 2011 på grund af store besparelser på klubområdet, er det oplevelsen, at det igen vil lykkes os at være et af de førende klubområder på landsplan i kraft af vores fællesskab og vilje til at konstant at være på forkant med, hvad børn og unge efterspørger og har behov for. Forhåbentligt vil det kompetente klubområde fremgå af denne virksomhedsplan. 2. Det specialpædagogiske område Specialiseringen indenfor det specialpædagogiske område varetages af ledelser fra Klub Svanen, Klub Kærnehuset, Bakkens Hjerte samt Klub Vest, hvilket er en naturlig følge af, at der i disse 4 klubber arbejdes med børn og unge med varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. For at styrke det specialpædagogiske område i klubberne, har specialgruppen besluttet at arbejde med følgende indsatser for 2012 og 2013: Styrkelse af samarbejdet i ledelsesspecialgruppen Øget samarbejde på tværs af specialklub/-grupper Medindflydelse på visitationsområdet At styrke samarbejdet i ledelsesgruppen gennem vidensdeling, sparring og koordinering af indsatser og samarbejder på tværs af de 4 klubber med specialgrupper/-klub Dokumentation: Specialgruppen definerer formål og rammer for gruppens arbejde og drøfter løbende visioner for arbejdet på specialområdet. Specialgruppen vil koordinere og igangsætte konkrete tværgående tiltag til gavn for børnene i vores specialgrupper/-klub. Specialgruppen vil sikre et grundlag for etablering af reflekterende teams og supervision for relevante medarbejdere på tværs af de 4 klubber. At sikre et øget samarbejde mellem medarbejderne på tværs af specialgrupper/-klub gennem planlægning og afvikling af fælles arrangementer for børnene Dokumentation: Der gennemføres fælles aktiviteter på tværs af klubberne, eksempelvis Para-olympiske Lege sideløbende med det øvrige klubområdes Olympiske Lege. Det forventes, at medarbejderne får større kendskab til hinanden på tværs og aktivt gør brug af hinandens viden og kompetencer på specialområdet. Etablering af venskaber/relationer/kontakter mellem børnene på tværs af de 4 klubber. At indgå i visitationsudvalget for derigennem at sikre, at børn placeres i det rigtige tilbud, og være brobyggere fra normalområdet til specialområdet og omvendt Dokumentation: Børne- og Ungeforvaltningen udarbejder visitationsprocedurer, hvor den respektive leder indgår i visitationsudvalget. SIDE 10

11 3. Det socialpædagogiske område Den socialpædagogiske indsats i klubberne i Albertslund indebærer, 1. at vi identificerer børn og unge med særlige behov, dvs. risikobørn/-unge, truede børn og unge samt børn og unge med svære problemer, 2. at vi understøtter børn og unges sociale og emotionelle processer og 3. at vi udfører konkrete handlinger, der er med til at sikre børnenes og de unges trivsel og udvikling i deres aktuelle livssituation. For at styrke det socialpædagogiske område i klubberne har socialgruppen besluttet at arbejde med følgende indsatser i : Opkvalificering af den socialpædagogiske indsats Klubberne som socialpædagogisk ressource i forskellige professionelle sammenhænge Klubberne som foranstaltning efter serviceloven og folkeskoleloven At opkvalificere den socialpædagogiske praksis i klubberne samt kompetenceudvikle medarbejderne til at kunne udføre kompetent socialpædagogisk arbejde. Dokumentation: Uddannelsesforløb om socialpædagogisk arbejde og hverdagspædagogik for alle medarbejdere i kommunens klubber (SPUK-uddannelsen) afvikles i 2012 og i første halvdel af Forløbet evalueres efter sommerferien 2013 på klubledermøder og morgenkaffemøder. Der gennemføres inden sommerferien 2012 et forløb, enten som decideret undervisning eller information på personalemøder i alle klubber, om underretningspligt, 50-undersøgelse, støtte efter servicelovens 52 m.v. Klubbernes socialfaglige medarbejder udarbejder en skabelon til, hvordan klubberne observerer og beskriver børn/unge, som kan have behov for en socialpædagogisk indsats. Konceptet afprøves i enkelte klubber, inden den implementeres i alle klubberne i slutningen af At klubbernes socialpædagogiske ekspertise anvendes som en ressource i forskellige professionelle sammenhænge for at skabe en helhedsorienteret indsats for det enkelte barn/ung. Dokumentation: Socialgruppen udarbejder en vejledning/standard til underretninger og udtalelser, som medtager beskrivelser af de socialpædagogiske indsatser. Klubbernes socialfaglige medarbejder sikrer løbende kvalitetssikring af udtalelser og underretninger fra klubberne. Alle klubber skal have mulighed for at deltage i rådsmøder. SIDE 11

12 Socialgruppen undersøger i løbet af 2012, hvordan en øget informationsudveksling mellem klubber og andre samarbejdspartnere samt forældrene kan/skal ske. Socialgruppen undersøger, hvordan et øget koordineret samarbejde mellem klubberne og øvrige instanser i forhold til børn og unge kan finde sted (øvrige instanser er eksempelvis UU-vejledningen, boligselskaber, foreninger m.v.). Socialgruppen gennemfører kvalitative gruppeinterviews med relevante samarbejdspartnere. At undersøge hvordan det samlede klubområde kan fungere som foranstaltning efter serviceloven og folkeskoleloven m.v. Dokumentation: Socialgruppen drøfter og beskriver i løbet af 2012, hvad klubberne kan tilbyde som forebyggende foranstaltning eller anden støttende foranstaltning. Oplæg på klubledelsesseminaret i september Der søges etableret et formaliseret og forpligtende samarbejde med de instanser i kommunen, der agerer indenfor rammerne af serviceloven og folkeskoleloven i forhold til målgruppens børn og unge. På baggrund heraf afprøves forløb med børn og unge. Klubberne indskrives i Familieafsnittets Ydelseskatalog som en foranstaltning. 4. Fritids- og kulturpædagogik For at styrke det fritidskulturelle område i klubberne, har kulturgruppen besluttet at arbejde med følgende indsatser for 2012 og 2013: Udvikling af musikkulturen og sportskulturen på klubområdet Medievejledning på klubområdet Øget fokus på videreudvikling af Klubbernes Dag 2012 At udvikle musikkulturen og sportskulturen på klubområdet. Dokumentation: Kulturgruppen indgår i planlægningen af diverse arrangementer på klubområdet, som eksempel kan nævnes: Streetparty, hip-hop-aften på Forbrændingen, Olympiade, miniturneringer for 3. og 4. klassebørnene (hockey, fodbold etc.), fodboldturnering. Kulturgruppen sikrer, at der åbnes mulighed for at klubberne i højere grad deltager i diverse arrangementer, som eksempel kan nævnes: Ålborgfestivalen, flere musikindslag på Klubbernes Dag m.v. I 2012 er afsat beløb til ansættelse af kulturkoordina- SIDE 12

13 tor, der sikrer, at ovenstående opgaver gennemføres og som særligt sikrer at opbygge et tættere samarbejde med Ungdomsringen, så klubberne i Albertslund er mere deltagende i forhold til Ungdomsringens mange arrangementer. At udarbejde en medievejledning på klubområdet. Dokumentation: Kulturgruppen udarbejder i efteråret 2012 et forslag til medievejledning, som behandles på et klubledermøde i november I foråret 2013 evalueres og revideres vejledningen. At videreudvikle, planlægge og afvikle Klubbernes Dag i Dokumentation: På et klubledermøde i februar 2012 skal klublederne tage stilling til kulturgruppens forslag omkring Klubbernes Dag. Kulturgruppen arrangerer dagen i samarbejde med den klub, der lægger lokaler og faciliteter til Klubbernes Dag. Der besluttes et fælles koncept for Klubbernes Dag i maj 2012 og alle klubber forpligter sig til at arbejde målrettet hen mod dagen med mindst 3 aktiviteter. Det skal det ligeledes sikres, at de unge har indflydelse og medbestemmelse for indholdet på dagen. Klubbernes Dag afvikles i september Samarbejdet med skolerne For at styrke samarbejdet mellem klubberne og skolerne har klubbernes skolegruppe besluttet at arbejde med følgende indsatser i : Deltagelse i innovationsprojekt om helhedsskoler Struktureret og forpligtende samarbejde mellem klubber og skoler (konkrete initiativer) At få afdækket fordele og ulemper ved helhedsskoletanken set ud fra et klub-perspektiv, herunder at klubberne finder en fælles holdning til helhedsskoler. Dokumentation: Hvert medlem af skolegruppen sikrer, at de klædes på med det sigte at vide så meget så muligt om helhedsskoler/heldagsskoler. Skolegruppen engagerer en oplægsholder, der kan opkvalificere medlemmerne af skolegruppen. Det pædagogiske læringsrum, som er i klubberne i dag, beskrives af skolegruppen. Vi drøfter i skolegruppen strategien for vores arbejde med projektet forud for deltagelse (hvad er målet for klubberne, hvad er vores dagsorden, hvordan møder SIDE 13

14 vi projektet, hvordan arbejder vi med projektet etc.). Skolegruppens tanker om den matrikelløse skole beskrives. At videreudvikle og medvirke til at fastholde de initiativer, der er iværksat i forbindelse med det forpligtende samarbejde mellem klubber og skoler. Dokumentation: Konkrete initiativer, der arbejdes med: Klubbernes tilstedeværelse i frikvarteret efter spisepausen, Deltagelse i skolernes rådsmøder, Deltagelse i løsning af konkrete problemstillinger i klasserne, Fælles hytte- og koloniture og fester, Deltagelse i overnatning i skolen eller klubben, Fælles ledelsesmøder på skift, Fast procedure ved overgang fra SFO til klub, Undervisning/lektiehjælp i klubben, Teater for 6. klasse, Fast kontaktperson for mellemtrinnet, Fælles forældrekonsultation, Samarbejde omkring konkrete børn og unge, Samarbejde mellem skolens fritidsguide og klubben, Samarbejde mellem socialrådgiver i skoleregi og klubregi. 4 gange årligt følges op på de konkrete initiativer, der er iværksat - enten i skolegruppen eller på klubledermøder. SIDE 14

15 Opfølgning og 2011 har pga. kommunens økonomiske situation været præget af besparelser på klubområdet, men udvidelser og omstruktureringer har også været på dagsordenen: I 2010 blev Ungehuset Frihjulet omdannet til gratis værested, og Ungehuset Nord og Hedemarken blev - efter en evaluering af forsøgsprojektet - i samme forbindelse gjort permanente. I forbindelse med besparelserne som trådte i kraft i 2011 blev foretaget følgende ændringer på klubområdet: 2 klubber (Fritidscentret Vestskoven og Bakkens Hjerte) blev slået sammen til én klub i Bakkens Hjertes lokaler. Klubben har i hele 2011 været igennem en omstillingsproces på alle fronter; ledelsesmæssigt, personalemæssigt, bygningsmæssigt og ikke mindst i forhold til at få medlemmer fra 2 klubber til at være sammen i én. Klubbernes åbningstid blev nedsat med 5 timer om ugen i fritidsklubberne. Ændringen trådte i kraft fuldt ud ved skoleårets begyndelse i august Kommunalbestyrelsen besluttede, at de 3 hverdage før påske skulle være lukkedage i alle institutionerne. De fritliggende fritidshjem på Vestskoven, Baunegård og Storagergård blev omdannet til selvstændige SFO er og blev i samme moment overflyttet fra klubområdet til skoleområdet. Kommunalbestyrelsen besluttede, at alle kommende 4. klassebørn skulle overgå til klub fra 1. maj. I 2011 betød dette, at klubberne fik et ekstraordinært stort antal nye medlemmer den 1. maj, da to årgange blev overflyttet på dette tidspunkt (kommende 4. klassebørn og kommende 5. klassebørn). Øvrige tiltag m.v. på klubområdet i 2010 og 2011: Der er igangsat et opkvalificeringsforløb for alle fastansatte klubmedarbejdere og klubledelser i Albertslund i Uddannelsesforløbet strækker sig ind i Klubberne har som et led i den socialpædagogiske indsats ansat en socialfaglig medarbejder, der skal medvirke til at sikre en opkvalificering af det socialpædagogiske arbejde gennem sparring og samarbejde med klubbernes pædagogiske personale og ledelse, rådgivning og støtte til børn og unge og deres forældre samt koordinering og samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere. 1. Etik og moral Mange medarbejdere oplever ofte at stå i en række etiske dilemmaer, hvor de bliver i tvivl, om det, de gør, er det rigtige. De oplever, at der skal træffes valg, hvor flere centrale værdier strider mod hinanden, og de beslutninger, der træffes, får uhensigtsmæssige konsekvenser for en eller flere af de involverede. Vores arbejde med børn og unge medfører, at DET RIGTIGE SVAR sjældent findes, og dette kan skabe usikkerhed og føre til interne stridigheder i personalegruppen, og/eller at den enkelte bukker under for stress. Alle klubber skal bl.a. arbejde med at hjælpe de unge med at finde et ståsted i og en mening med tilværelsen. Forudsætningen for dette er, at vi selv som medarbejdere og klubber har et ståsted og nogle værdier, som vi tager afsæt ud fra. At højne opmærksomheden på grænserne for, hvad man kan, og hvad der er det rigtige at gøre i den konkrete situation i arbejdet med børn og unge i klubberne. At udvikle medarbejdernes kompetencer til nuanceret refleksion, så moralisme, løftede pegefingre og regeltyranni erstattes af situationsbestemte refleksioner om principper og regler. Opfølgning: Der har været afholdt et fælles temamøde for alle klubmedarbejdere om etiske dilemmaer i begyndelsen af 2010 på baggrund af indhentede, konkrete etiske dilemmaer fra medarbejdernes hverdag i klubben. Formulering af et fælles etisk grundlag på klubområdet er erstattet af et inspirationskatalog, som vi arbejder videre med i begyndelsen af Inspirati- SIDE 15

16 At skabe et fælles udgangspunkt for vores samtaler om etiske spørgsmål og et fælles fodslag i personalegrupperne, som skal være medvirkende til at vi bliver bedre til at opføre os etisk og moralsk korrekt overfor hinanden og vores medlemmer/brugere. Dokumentation: Vi sikrer en konstant dialog om etiske dilemmaer - alle medarbejderne får mulighed for at offentliggøre deres etiske dilemmaer: o Vi igangsætter arbejde med at indsamle konkrete historiefortællinger dilemmaer, som samles til et lille inspirationshæfte til klubberne. o Vi igangsætter fokusgruppeinterviews med ledere og medarbejdere og evt. foredrag om emnet. Vi formulerer et fælles etisk grundlag for vores klubarbejde: Etik og moral i arbejdet med børn og unge i klubberne i Albertslund. onskataloget skal sikre den løbende drøftelse af etiske og moralske dilemmaer i klubbernes personalegrupper Ethvert etisk eller moralsk dilemma afhænger af den kontekst, det er sat ind i. Der henvises i stedet til det etiske grundlag, som BUPL har lavet. Siden den fælles temadag i klubbernes personalegrupper har der været kontinuerlige drøftelser omkring etik og moral og de dilemmaer, der opstår i det daglige klubarbejde med børn og unge. Klubbernes har ligeledes løbende drøftet spørgsmål om etik og moral med børnene/de unge på bl.a. medlemsmøder. Enkelte klubber ønsker at udarbejde egne spilleregler/retningslinier for etik og moral, så især nye og uerfarne medarbejdere har en chance for at gebærde sig. Fremadrettet forpligter vi os til altid at holde dialogen i gang (forpligtende dialogstyring) om etik og moral og etiske dilemmaer i de enkelte klubber og på tværs. 2. Inkluderende praksis i klubberne - inklusionsprojektet Indsatsområdet er en videreførelse fra 2007, 2008 og 2009, som på baggrund af et forskningsprojekt nu i skal implementeres og dernæst overgå til drift i klubberne. Formålet med indsatsområdet er i er at sikre optimale rammer og vilkår for medarbejdernes inklusionspraksisser. At videreudvikle personalets kommunikationskompetencer i arbejdet med børn og unge herunder marginaliserede børn. At alle medarbejdere på klubområdet opnår kendskab til den systemiske og narrative tænknings grundprincipper. At klubberne bliver bedre til at rumme udsatte børn og unge og sikre at alle bliver en del af et fællesskab. At finde den bedste måde at organisere klubområdet på, så flest mulige bliver inkluderet. At sikre børn og unge mulighed for at mødes på tværs af etniske og sociale skel i klubben og mellem klubberne. Dokumentation: Vi ansætter en konsulent, som gennemfører et teoriforløb for alle klubber samt praksisarbejde i 6 udvalgte klubber. Opfølgning: I første halvår 2010 igangsattes et inklusionsforløb med ekstern konsulent i 3 klubber. På et klubledermøde i juni 2010 blev forløbet evalueret og det blev her aftalt, at yderligere 3 klubber skulle gennemføre inklusionsforløbet i efteråret Medarbejderne i de 6 klubber har læst bogen Forstået og forstyrret af Jørgen Riber inden inklusionsforløbene blev sat i gang. Der blev i 2010 nedsat en arbejdsgruppe, der skulle kigge på en anden organisering af klubberne, herunder om man kunne inkludere flere ved at etablere et værested i Nord. Arbejdsgruppen mødtes en enkelt gang, hvor man her besluttede at droppe tanken om et værested i Nord. I forbindelse med evalueringen af værestederne Nord og Hedemarken blev der truffet politisk beslutning om, at også Frihjulet skulle omdannes til et værested. Omkring inklusion set i forhold til at mødes på tværs af klubberne mellem etniske og sociale skel er Klubbernes Dag en aktivitet, der sikrer dette. SIDE 16

17 Alle medarbejdere skal inden teoriforløbet læse bogen Forstået og forstyrret af Jørgen Riber. Klubberne har iværksat et omfattende kompetenceudviklingsforløb med ekstern underviser (SPUK). Vi evaluerer forløbet undervejs med konsulenten og på et klubledermøde. Der udarbejdes i denne forbindelse praksisbeskrivelser, videooptagelser og tilbydes samtaler og supervision af konsulenten. På baggrund af evalueringen af værestederne tages stilling til, om vi ønsker, at der oprettes flere væresteder. Der skal tages stilling til brugerbetalingen, idet det undersøges, om denne er en hindring for medlemskab i klubberne. Vi vil i løbet af 2010 og 2011 konkretisere, udvikle, etablere og gennemføre nye tværgående tilbud. 3. Miljø og klima Klubberne har en særlig opgave i forhold til at fokusere på miljø og klima, da medarbejderne via samvær med børn og unge inddrager og formidler viden om forskellige klima- og miljørelaterede problemstillinger. Medarbejderne fungerer som rollemodeller for børn og unge, hvorfor deres miljørigtige adfærd og handlinger er væsentlige at fokusere på. At styrke klubledernes mulighed for ledelse af miljøområdet. At sikre, at nye medarbejdere i klubberne opnår kendskab til og viden om kommunens og klubbens miljøarbejde. At videreudvikle det eksisterende miljøarbejde. Dokumentation: Vi vil implementere det nye miljøledelsessystem på klubområdet i løbet af Vi vil derudover afvente BUF s udmelding om sammentænkning af diverse styringsdokumenter og efterfølgende implementere de nødvendige tiltag. At alle har læst klubbens miljøhåndbog. Opfølgning: Klubberne sikrer, at alle nye medarbejdere læser klubbens miljøhåndbog. Klubberne har arbejdet med følgende mikro-tiltag: Teater om miljø i Kærnehuset, pantsystem på al emballage i Frihjulet og Nord, Klub Vest har afholdt personaledag om miljø på Vestforbrændingen, så de er blevet bedre rustet til miljø-arbejdet med børnene, Storagergård har gang i diverse genbrugsaktiviteter med børnene i klubben, Bakkens Hjerte har været miljøbevidste i forhold til deres ombygning (genbrug etc.). Der har været afholdt et miljøseminar i september At iværksætte og gennemføre en række realistiske mikro-tiltag indenfor de 4 miljø-områder; ressourceudnyttelse, indkøb, holdningspåvirkning og formidling. SIDE 17

18 4. Ledelse og trivsel Indsatsområdet er en fortsættelse af den seneste virksomhedsplan på klubområdet og udspringer igen i år af Børne- og Undervisningsforvaltningens og kommunens fælles virksomhedsplan. Trivselsmålingen for 2009 danner afsæt for dette indsatsområde. God ledelse og høj trivsel blandt ledere og medarbejdere hænger sammen og er en forudsætning for, at vi til stadighed kan løse vores opgaver tilfredsstillende og håndtere fremtidens udfordringer. Vi vil til stadighed have fokus på trivslen i alle klubber, så trivslen udvikler sig positivt og følge op på, hvordan trivslen påvirker sygefraværet. Vi vil følge op på og understøtte den professionelle ledelsesudvikling gennem implementering af ledervurderinger. Vi vil til stadighed følge op på og understøtte den enkelte klubmedarbejders faglige udvikling. Vi vil sikre at den enkelte klubmedarbejder er afklaret omkring egen rolle og egne arbejdsopgaver i klubben. En forudsætning for trivslen på arbejdspladsen er, at medarbejderne er bekendt med indholdet i de 5 R- ord: Rammer, Retninger, Regler, Roller og Relationer. Dokumentation: Klublederne skal i samarbejde med leder for klubberne undersøge sammenhængen mellem trivselsmålinger og sygefravær. Opfølgning: Stressvejlederen på klubområdet har holdt oplæg om de 5 R er på et klubledermøde i Lederen for klubberne har afholdt PULS-samtaler for klublederne i foråret Stort set alle klubledere har afholdt PULS-samtaler med medarbejderne i Jobbeskrivelse for klubledere er udarbejdet. Enkelte klubber har udarbejdet trivselspolitikker og flere klubber er på vej. Sygefraværsstatistikkerne på klubområdet har ikke givet anledning til bekymring i forhold til medarbejdernes trivsel. En fælles skabelon for ledervurderinger er udarbejdet ultimo 2011 og tages i brug første gang i Alle medarbejdere får udleveret Værd-at videmappen ved tiltræden. Leder for klubberne beslutter sammen med skolechefen, om der skal udarbejdes en handleplan for den enkelte klub. I de klubber, hvor sygefraværet ligger over kommunens gennemsnitlige sygefravær eller hvor trivselsmålingen adskiller sig markant fra kommunens samlede trivselsmåling, skal der inden marts 2010 foreligge en konkret og skriftlig handleplan. Der udarbejdes i forvaltningen en fælles model for ledervurderingssamtaler, som implementeres på klubområdet i 2. halvår af Der afholdes årlige PULS-samtaler i klubberne for alle medarbejdere. Vi vil udarbejde en fælles skabelon til jobbeskrivelse (funktionsbeskrivelse) på klubområdet. Alle medarbejdere skal inden udgangen af 2011 have en jobbeskrivelse. Klubbens ledelse supplerer jobbeskrivelsen med opgaver, som ligger ud over skabelonen, så den passer til den enkelte medarbejder. SIDE 18

19 Stressvejleder på klubområdet samt leder for klubberne afholder oplæg for alle klubledere omkring de 5 R-ord og betydningen af disse for trivslen på arbejdspladsen. Alle (nyansatte) medarbejdere skal gøres bekendt med klubbens Værd at vide!-mappe, så de kender rammer, regler og retningslinier for arbejdet på klubområdet. Det sikres, at mappen opdateres løbende. 5. Sundhed Sund kost og fysisk aktivitet giver energi til at vokse, til at lære og virker sygdomsforebyggende. Gode vaner grundlægges i den tidlige barndom og understøttes af sunde rammer gennem opvæksten. De sociale forhold, som børn og unge lever under har stor betydning for deres trivsel, og derfor skal sundhedsfremmende og forebyggende indsatser også medtænke de unges almene levevilkår for at kunne gøre indsatsen mere effektiv. De voksne, som arbejder med børn og unge, er vigtige rollemodeller i lighed med forældrene. Derfor er samarbejdet mellem de professionelle voksne og forældrene om kost og motion for børn og unge særlig vigtig. En fælles forståelse omkring vigtigheden af sund kost og fysisk aktivitet samt aftaler mellem de voksne om rollefordelingen i varetagelsen af sundhedsindsatsen er vigtige forudsætninger for, at indsatsen skal lykkes. At klubbernes kostpolitik er i overensstemmelse med Børne- og Underisningsforvaltningens koststrategi for de 0-18-årige, som forventes udarbejdet og godkendt senest ved udgangen af At implementere den fælles kommunale bevægelsesstrategi for 0-18 års området, der forventes udarbejdet og godkendt inden udgangen af At gennemføre fælles fysiske aktiviteter på tværs af klubberne. At vi i løbet af sigter mod 100 % økologi i kostudbuddet i samtlige klubber. At implementere en organisationsform på klubområdet, der resulterer i øget fokus på sundhed og koordinering af sundhedsaktiviteter i den enkelte klub og på klubområdet generelt. Dokumentation: Klubbernes slik- og kostpolitik revideres og implementeres i løbet Der igangsættes aktiviteter i 2011, som udspringer af den fælles bevægelsesstrategi på 0-18 års området. Vi tilrettelægger og afholder fælles fysiske aktiviteter på tværs af klubberne og bakker op omkring og til- Opfølgning: Der er nedsat en sundhedsgruppe på tværs af klubberne. Sundhedsgruppens medlemmer har sammen med deres respektive leder prioriteret og igangsat sundhedstiltag i de enkelte klubber. Klubberne arbejder med følgende sundhedsfremmende indsatser: Baunegård: Psykisk sundhed Bakkens Hjerte: Sundere kost- og motionsvaner Storagergård: Fysisk aktivitet samt styrkelse af børns fysiske og psykiske selvværd Kærnehuset: Sundere kost- og motionsvaner Klub Vest: Kost, motion, rygning, etik og samarbejde med forældre om sundhed Målet om, at der skal serveres 100 % økologisk kost på Klubbernes Dag var uden for klubbernes indflydelse, da maden skulle købes via Stadions café i I 2010 blev Klubbernes Dag aflyst pga. vejret. Klubberne har i 2010 og 2011 afviklet Olympiade. Alle klubber har deltaget i forskellige sportsgrene med hold af børn og unge. Børne- og Ungeforvaltningens Bevægelsesstrategi blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i september Bevægelsesstrategien skal implementeres i klubberne. En repræsentant fra klubområdet deltager i arbejds- SIDE 19

20 skynder til børnenes og de unges deltagelse i disse fælles aktiviteter på klubområdet. Som eksempel på fælles fysiske aktiviteter på klubområdet kan nævnes: Fodboldturnering, Olympiade og Klubbernes Dag (Sjov Dag) m.v. Vi indfører så vidt muligt 100 % økologisk kost på Klubbernes dag og øvrige fælles arrangementer fra 2010, selvom dette betyder, at slik- og kostudbuddet samt drikkevarer vil se anderledes ud end tidligere. gruppe om revision af kommunens kostpolitik. Dette arbejde er påbegyndt i Albertslund Kommune skal have udarbejdet en forebyggelsesstrategi med det formål at formidle budskaber om sundhed til borgerne. En repræsentant fra klubområdet indgår i denne arbejdsgruppe. Klubberne oplyser, at samarbejde med forældre om sundhed stort set er ikke-eksisterende. Vi vil skabe en organisationsform, der involverer flest muligt. Vi vil starte med at søge viden om begrebet sundhed og definere begrebet sundhed ud fra dets tre dimensioner: den psykiske/mentale sundhed, den fysiske sundhed og den sociale sundhed. Vi vil herunder hente ekspertbistand udefra og vælge et bestemt fokusområde, som vi arbejder med i 2010 og Vi vil indhente erfaringer fra og kortlægge det arbejde, der allerede gøres i klubberne. Når dette er gjort, vil vi iværksætte en række konkrete sundhedsfremmende aktiviteter i den enkelte klub. SIDE 20

21 BILAG Handleplaner for indsatsområder Specialpædagogik: Styrkelse af samarbejdet i ledelsesgruppen Kort beskrivelse af klubbens indsats/tiltag: baggrund formål målgruppe og værdier Det er værdifuldt at.. Mål- og målsætninger: Derfor vil vi.. (Målbare resultater af indsatsområdet, proces eller resultatmål) Handlinger/tiltag: Tids- og handlingsplan: Hvornår gør vi hvad? Og hvad skal der til? Deadlines, milepæle etc. kortlægge, samtale, interview, spørge, indsamle data, observere, undersøge, analysere og tolke data, være kritisk spørgende i forhold til egen praksis etc. Hvem er ansvarlig/tovholder for hvad? - Konkret gør vi.. Ledelses-specialgruppen blev nedsat på klubledelsesseminaret i Gruppen har mødtes enkelte gange i Det har været opfattelsen blandt gruppens medlemmer, at formålet, rammerne og visionerne for gruppens arbejde er uklare. Det skal være klart for alle i gruppen, hvorfor vi er her. Vi mener, at det er værdifuldt, at vi som ledelsesspecialgruppe kan gøre brug af hinandens viden og kompetencer og at dette netværk derfor skal styrkes yderligere. Et velfungerende sparringsforum i klubledelsesgruppen på specialområdet skal også være medvirkende til at styrke netværket blandt det øvrige personale i klubberne, hvilket i sidste ende skal være til gavn for børnene og give dem de mest optimale rammer. Delmål: At styrke samarbejdet i ledelsesspecialgruppen Vidensdeling, sparring, strukturere og koordinere samarbejder på tværs. Formålet og rammerne for ledelses-specialgruppens arbejde skal defineres primo Vi mødes i gruppen hver 2. måned (ikke i december og møderne afholdes på skift i de enkelte klubber). Vi skal i gruppen løbende drøfte visioner for specialområdet. 1 gang om året (i november, første gang november 2011) udarbejder gruppen årshjul for det kommende år. Gruppen skal i løbet af 2012 besøge hinandens klubber. Majbrit (Kærnehuset) er tovholder for gruppen og sikrer, at gruppen indkaldes til møderne. Gruppen skal koordinere og igangsætte konkrete tiltag, der er til gavn for børnene i specialklubben/-grupperne, bl.a.: - sikre et grundlag for etablering af reflekterende teams/supervision på tværs af medarbejderne i specialklubben/-grupperne. - arrangementer, foredrag og andre indsatser Resultatkrav (hypoteser om resultater): Hvad antager/håber/forventer vi, at målet skal føre til? - Synlige tegn på vores praksis Evalueringsform: Hvor kan vi se, om vores hypoteser bliver be- eller afkræftet? Hvad skal der til for at opnå ovennævnte mål Hvordan måler vi, om målet er opfyldt - Vi vil efterfølgende se på Vi forventer et tættere samarbejde personalet og klubberne imellem og at vi får et større kendskab til hinanden og specialområdets mange facetter. Vi håber også på, at vores arbejde på specialområdet synliggøres både indadtil og udadtil i organisationen. At møderne i gruppen har været afholdt og efterfølgende evaluere på følgende: - Er der defineret formål og rammer for gruppens arbejde? - Har gruppen koordineret arrangementer og indsatser, herunder bl.a. gennemført de aftaler, der er lavet (årshjul) og sikret et grundlag for de reflekterende teams/supervison? - Hvilken effekt har det styrkede samarbejde haft på børnene, personalet, det øvrige netværk? SIDE 21

22 Specialpædagogik: Medindflydelse på visitationsområdet Kort beskrivelse af klubbens indsats/tiltag: baggrund formål målgruppe og værdier Det er værdifuldt at.. Mål- og målsætninger: De professionelle, der arbejder med børnene til hverdag er ikke involveret i visitationen til specialklubben/-grupperne. Det har vi ifølge tidligere politisk besluttede visitationsprocedurer været. Lederne af Klub Vest samt lederne af de 3 klubber med specialgrupper (Svanen, Kærnehuset og Bakkens Hjerte) ønsker at have medindflydelse på visitationen og vi vil være med til at sikre, at børn med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser/vanskeligheder placeres i det rigtige tilbud på klubområdet, så der i højere grad end i dag tages hensyn til det enkelte barns tarv. Vi ønsker, at der gøres brug af vores viden og ekspertise på specialområdet. Vi vil indgå i visitationsudvalget Derfor vil vi.. (Målbare resultater af indsatsområdet, proces eller resultatmål) Delmål: Delmål: Vi vil herigennem være med til at sikre, at børnene placeres i det rigtige tilbud, og vi vil være brobyggere fra normalområdet til specialområdet og omvendt Vi vil gøre os uundværlige og synlige, så vores viden og ekspertise fremover anses som nødvendig i visitationsmæssig sammenhæng Handlinger/tiltag: Tids- og handlingsplan: Hvornår gør vi hvad? Og hvad skal der til? Deadlines, milepæle etc. kortlægge, samtale, interview, spørge, indsamle data, observere, undersøge, analysere og tolke data, være kritisk spørgende i forhold til egen praksis etc. Hvem er ansvarlig/tovholder for hvad? - Konkret gør vi.. For at nå det overordnede mål om at vi som klubledere skal indgå i visitationsudvalget, skal lederen for klubberne via Børne- og Ungeforvaltningen aktivt arbejde for, at vi får medindflydelse og inddrages i forhold til visitationen af det enkelte barn. Dette arbejde igangsættes snarest muligt. Når klublederne er indskrevet i en revideret visitationsprocedure som aktive medlemmer af visitationsudvalget, skal der arbejdes for, at informationer om børnene, der skal visiteres fremover, kommer til klubledernes kendskab. Vi vil undersøge muligheden for, hvordan vi kan få overblik over de børn i Albertslund, der hænger mellem to stole eller de børn, som er faldet ud eller hænger et forkert sted i systemet. Resultatkrav (hypoteser om resultater): Hvad antager/håber/forventer vi, at målet skal føre til? - Synlige tegn på vores praksis Evalueringsform: Hvor kan vi se, om vores hypoteser bliver be- eller afkræftet? Hvad skal der til for at opnå ovennævnte mål Hvordan måler vi, om målet er opfyldt Vi forventer, at vi fremover bliver bedre klædt på til at møde de børn, der visiteres til klubben/grupperne gennem øget information om det enkelte barn Vi forventer, at der kan skabes et bedre overblik over de børn i Albertslund, der har et reelt og nødvendigt behov for et klubtilbud i specialklub/-gruppe. At der udarbejdes en visitationsprocedure, hvor de førnævnte klubledere er repræsenteret i visitationsudvalget. At klublederne oplever at have medindflydelse på visitationen samt modtager relevant information på rette tid ift. det enkelte barn, der visiteres. - Vi vil efterfølgende se på SIDE 22

23 Specialpædagogik: Øget samarbejde på tværs af specialklub/-grupper Kort beskrivelse af klubbens indsats/tiltag: baggrund formål målgruppe og værdier Det er værdifuldt at.. Vi mener, det er værdifuldt at styrke medarbejdernes kendskab til hinanden på tværs af specialklubberne, så de oplever, at de er en del af et netværk, der rækker ud over egen klub. Derudover er det værdifuldt, at børnene kan indgå i relationer med andre børn i Albertslund. Mål- og målsætninger: Derfor vil vi.. (Målbare resultater af indsatsområdet, proces eller resultatmål) Delmål: Øget samarbejde mellem medarbejderne på tværs af specialklub/-grupper gennem planlægning og afvikling af fælles arrangementer for børnene. Vidensdeling og medarbejder-netværk Handlinger/tiltag: Tids- og handlingsplan: Hvornår gør vi hvad? Og hvad skal der til? Deadlines, milepæle etc. kortlægge, samtale, interview, spørge, indsamle data, observere, undersøge, analysere og tolke data, være kritisk spørgende i forhold til egen praksis etc. Hvem er ansvarlig/tovholder for hvad? Med et årshjul som grundlag inddrages medarbejderne i planlægningen og afviklingen af de arrangementer for børnene, der er besluttet i ledelses-specialgruppen. Forslag til arrangementer, foredrag, kurser m.v. kan også komme fra medarbejderne. Ledelses-specialgruppen sikrer, at der ansøges om penge fra fællespuljen, dér hvor det er nødvendigt. Medarbejderne indgår i reflekterende teams/supervision på tværs af specialklub/-grupperne. Ledelses-specialgruppen sikrer grundlaget for dette, så de reflekterende teams kan komme op at stå. - Konkret gør vi.. Resultatkrav (hypoteser om resultater): Hvad antager/håber/forventer vi, at målet skal føre til? - Synlige tegn på vores praksis Evalueringsform: Hvor kan vi se, om vores hypoteser bliver be- eller afkræftet? Hvad skal der til for at opnå ovennævnte mål Hvordan måler vi, om målet er opfyldt Vi forventer, at medarbejderne får større kendskab til hinanden på tværs og aktivt kan gøre brug af hinandens kompetencer og viden. Vi håber, at børnene får nye og gode oplevelser sammen med børn fra andre klubber, herunder at der etableres venskaber/relationer/kontakter på tværs. At de reflekterende teams er oprettet og at der evalueres i ledelsesspecialgruppen senest i Medarbejderne inddrages. Evaluering af årshjulet, hvor medarbejderne inddrages hvad nåede vi? - Vi vil efterfølgende se på SIDE 23

24 Socialpædagogik: Opkvalificering af den socialpædagogiske indsats Kort beskrivelse af klubbens indsats/tiltag: baggrund formål målgruppe og værdier Det er værdifuldt at.. Mål- og målsætninger: Derfor vil vi.. (Målbare resultater af indsatsområdet, proces eller resultatmål) Handlinger/tiltag: Tids- og handlingsplan: Hvornår gør vi hvad? Og hvad skal der til? Deadlines, milepæle etc. kortlægge, samtale, interview, spørge, indsamle data, observere, undersøge, analysere og tolke data, være kritisk spørgende i forhold til egen praksis etc. Hvem er ansvarlig/tovholder for hvad? - Konkret gør vi.. Resultatkrav (hypoteser om resultater): Hvad antager/håber/forventer vi, at målet skal føre til? - Synlige tegn på vores praksis Evalueringsform: Hvor kan vi se, om vores hypoteser bliver be- eller afkræftet? Hvad skal der til for at opnå ovennævnte mål Hvordan måler vi, om målet er opfyldt - Vi vil efterfølgende se på Ifølge dagtilbudslovens formålsparagraf er klubberne socialpædagogiske fritidstilbud, som bl.a. skal rette sit arbejde mod børn og unge med behov for støtte. Det er vigtigt, at alle medarbejdere i klubberne klædes på til at kunne udføre dette arbejde, eller at de som minimum ved, hvordan de skal handle eller hente hjælp hos relevante samarbejdspartnere i bestemte situationer, hvis de oplever, at et barn/en ung har behov for særlig opmærksomhed. En forudsætning for et godt socialpædagogisk arbejde er derfor medarbejdere, som gennem (tilegnede) socialpædagogiske redskaber evner at observere/spotte mistrivsel hos børnene/de unge og derefter at kunne handle hurtigt og fornuftigt derpå. At opkvalificere den socialpædagogiske praksis i klubberne samt kompetenceudvikle medarbejderne til at kunne udføre kompetent socialpædagogisk arbejde. Uddannelsesforløb om socialpædagogisk arbejde og hverdagspædagogik for alle medarbejdere i kommunens klubber (SPUKuddannelsen) afvikles i 2012 og i første halvdel af Klubledere er forpligtet til - i deres egne respektive klubber - at implementere de arbejdsmetoder, som SPUK-uddannelsen giver, herunder netværkskort, målsætningsskemaer osv. Der gennemføres inden sommerferien 2012 et forløb, enten som decideret undervisning eller information på personalemøder i alle klubber, om underretningspligt, 50-undersøgelse, støtte efter servicelovens 52 m.v. Klubområdets socialfaglige medarbejder er tovholder. Socialgruppen v/klubområdets socialfaglige medarbejder udarbejder en skabelon til, hvordan klubberne observerer og beskriver børn/unge, som kan have behov for en socialpædagogisk indsats. Konceptet afprøves i enkelte klubber, inden den implementeres i alle klubberne i slutningen af Vi forventer, at børnene/de unge får den støtte, de har behov for, ved at klubben hurtigt reagerer på de tegn, de observerer. Vi forventer, at medarbejderne selv oplever at de er klædt så godt på, at de præcis ved, hvordan de skal handle og agere i bestemte situationer. Vi forventer, at alle medarbejdere i den daglige praksis i klubben anvender den læring, de har tilegnet sig qua SPUK-uddannelsen. Lederen for klubområdet sikrer, at SPUK-uddannelsen evalueres efter sommerferien 2012 på både morgenkaffemøder og klubledermøder. Der træffes samtidig beslutning om vi skal fortsætte et uddannelsesforløb for alle medarbejdere med SPUK om socialpædagogik i Lederne i de enkelte klubber skal evaluere både SPUKuddannelsen og de tilegnede redskaber/værktøjer, som uddannelsen har givet medarbejderne. Dette sker på personalemøder inden de opsamlende evalueringer på morgenkaffemøde og klubledermøde. Vi vil ligeledes efterfølgende se på, at skabelonen til observation og beskrivelse er udarbejdet og implementeret i de enkelte klubber. SIDE 24