1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Holmegårdsskolen
|
|
- Jonas Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. september 2013 Hvidovre Kommunes Skolevæsen
2 Indholdsfortegnelse Resultatmål 4.2 Evaluering af visioner Præsentation af skolen Kontaktinformation Struktur og fysiske rammer Undervisningens organisering Skolens organisering Ledelsen Skolebestyrelse Pædagogisk råd Elevråd 3. Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Evaluering af ansvarsområder 4. Udvikling - Visioner og resultatmål Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i Undervisning i undervisningen - klasseledelse Undervisning i undervisningen - it Uddannelse af lærere Uddannelse af ledere Talentforløb 'Godt du kom' - elevfravær På vej mod digital dannelse Daglig it-ledelse og organisering Udvikling af pædagogisk it-vejlederrolle Digitale enheder og didaktik/pædagogik Skolens særlige indsatser Opfølgning på Kvalitetsrapport Anerkendelse og anbefalinger ved resultatsamtale i efteråret 2012 Side 2 af 25
3 1. Præsentation af skolen Her i indledningen laves en kort beskrivelse af skolen. Tjek evt. om den tidligere beskrivelse (fra sidste års kvalitetsrapport) stadig passer og juster nævneværdige ændringer. er en velfungerende skole med 44 lærere og 550 elever. Skolen er beliggende i villakvarteret i Hvidovre Nord. Vi lægger stor vægt på faglighed, dette er selvfølgelig under forudsætning af, at eleverne fungerer socialt. Vi lytter meget til vores elever, forældre og ansatte og er i dialog om relevante emner/problemstillinger, men samtidig forsøger vi, at skåne lærerne for at blive overdynget med informationer og krav, således at der bliver arbejdsro til skolens primære opgave undervisningen. Vi lægger stor vægt på, at alle trives både personligt og fagligt. Vi lægger vægt på at dagligdagen forløber i trygge og overskuelige rammer. Et tæt skole/hjemsamarbejde gør, at vi stort set alle kender hinanden det er vi glade for. Vi har udarbejdet et værdigrundlag for vores arbejde, der lyder: På lægger vi stort vægt på trivsel, høj faglighed, sundhed samt dialog og tillid. Elever, forældre, personale og ledelse er ansvarlige overfor fællesskabet og de fælles opgaver. Vi taler og behandler hinanden ordentligt. 1.1 Kontaktinformation Her skriver skolen sin adresse, kontorets åbningstider samt navn, telefonnr. og til brug for kontakt til skolens ledelse. Plovheldvej Hvidovre holmegaardsskolen@hvidovre.dk 1.2 Struktur og fysiske rammer Her beskriver skolen de strukturelle og fysiske rammer her kan bl.a. også nævnes bygningsfornyelser mv. blev indviet den 1. april 1940 og er således en af Hvidovre kommunes ældste skoler. er en afdelingsopdelt skole og derudover har skolen en gruppeordning for elever med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD eller lignende problemstillinger. Skolen råder over en sportshal og har gode faglokaler, nye sciencelokaler står klar til brug i august Vi har en dejlig aula, hvor vi kan mødes til fællesarrangementer og se teater- eller musikforestillinger. Vi har naturligvis et stort antal PC er. Vi har 2 datalokaler, ligesom et stort antal bærbare PC er, et stigende antal ipads og Interactive Whiteboards i alle klasselokaler og stort set alle faglokaler. Og så synes vi selv, vi har rigtig gode aktivitetsmuligheder i skolegården. 1.3 Undervisningens organisering Her beskriver skolen, hvordan undervisningen er organiseret eksempelvis holddeling, afdelingsopdelt skole mv. er nu en afdelingsopdelt skole, med Indskolingsafdeling klasse Mellemtrin klasse Udskoling klasse Denne faste opdeling er nyt fra skoleåret 2012/13. Derudover er der fokus på samarbejdet på årgangene, for at øge mulighederne for holddeling og derved øge mulighederne for at ramme det enkelte barn i undervisningen. Der udarbejdes to årlige skemaer, efterår og forår og her vægtes parallellægning af dansk- og matematiktimerne højt. Side 3 af 25
4 2. Skolens organisering Her i indledningen til kapitlet beskriver skolen den konkrete organisation på den enkelte skole. 2.1 Ledelsen Her beskriver skolen de ledelsesmæssige strukturer på skolen og eventuelle ændringer, indsatser, fokusområder mv. indenfor det ledelsesmæssige felt i årets løb. Skolens ledelse har i perioden august 2012 til maj 2013 bestået af skolelederen, viceskolelederen og afdelingslederen. Ledelsen har et tæt samarbejde og der er en klar opdeling i ledelsens opgaver. Skolelederen er afdelingsleder for mellemtrin og specialcenter, viceskolelederen er afdelingsleder for indskolingen og gruppeordning, afdelingslederen er leder for udskoling og Pædagogisk Læringscenter. I størstedelen af skoleåret 2011/2012 var skolelederen udlånt til forvaltningen, derfor var der i 2012/2013 fokus på udvikling og udbytte af en fuldtallig ledelse. 2.2 Skolebestyrelse Her beskriver skolen sin skolebestyrelse, dens arbejde samt eventuelle fokusområder eller indsatser mv. inden for skolebestyrelsens regi i årets løb. s skolebestyrelse består af syv forældrerepræsentanter, formand og næstformand fra elevrådet, to lærerrepræsentanter og skoleledelsen. Den ene forældrerepræsentant repræsenterer gruppeordningen. Det er en aktiv og velfungerende skolebestyrelse, med engagerede medlemmer. Det seneste skoleår har bestyrelse bl.a. arbejdet med revidering af principper, revidering af skolens mad- og måltidspolitik, afgivelse af høringssvar og sikring af sikker skolevej for eleverne i samarbejde med By- og Teknikforvaltningen. Der har endvidere været afholdt en fælles temaaften om kommunikation, med deltagelse af alle Kontaktforældrene og skolebestyrelse. 2.3 Pædagogisk råd Her beskriver skolen det pædagogiske råds organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. s Pædagogiske Råd (PR) består af samtlige lærere, ledelsen og pædagogerne i det omfang det er foreneligt med deres arbejdstid på fritidshjemmene. En skolesekretær deltager som referent. Der afholdes seks PR-møder årligt, to møder a 1 times varighed og fire møder af 2 timers varighed. På baggrund af tidligere års manglende aktivitetsniveau og engagement på møderne, er der fokus på, at der på møderne behandles emner, der involvere flest muligt. Der er fokus på dynamikken i afholdelsen af det enkelte møde i form af vekslen mellem plenum diskussioner og gruppearbejde/-øvelser. Planlægning af møderne og fastsættelse af dagsordenen sker i Forretningsudvalget (FU). Der afholdes som udgangspunkt 10 FU møder årligt, der kan dog indkaldes til yderligere møder, hvis det vurderes nødvendigt. FU er sammensat af de tre afdelingstovholdere, tre lærerrepræsentanter og ledelsen. En skolesekretær deltager som referent. I forbindelse med, at antallet af PR-møder er blevet nedskåret fra 20 til 10 timer årligt, har FU fået en mere væsentlig rolle, bl.a. som ledelsens sparringspartner. Mange emner der tidligere blev behandlet på PR, behandles nu kun på FU. Derudover afholdes der fire til seks afdelingsmøder pr. år. Planlægning af afdelingsmøderne sker delvist på FU-møderne og delvist af tovholderen og afdelingslederen. 2.4 Elevråd Her beskriver skolen elevrådets organisering, arbejde, fokusområder eller indsatser i årets løb. Side 4 af 25
5 Elevrådet består af repræsentanter fra samtlige klasser og en kontaktlærer. I dette skoleår begyndte en længere proces for ændring af elevrådets arbejde. Eleverne skulle mere på banen og de skulle opleve at det var deres elevråd og at elevrådet kunne gøre en forskel. 0. Klasserne blev inviteret med i elevrådet. Disse havde ikke tidligere deltaget, men vi ønskede, at de allerede fra skolestart oplevede elevdemokratiet og blev opmærksomme på, at de havde indflydelse. Dette gjorde selvfølgelig, at der var et stort spring på alderen på deltagerene. Derfor blev det ved afstemning i elevrådet vedtaget, at elevrådet fremover ville være opdelt i to et stort- og et lille elevråd. Det lille elevråd skulle dække Klasse og det store elevråd skulle dække 6.-9.klasse. Udover aldersforskellen, så blev elevrådet også opdelt, da vi oplevede at det var vidt forskellige emner, som de ønskede at diskutere, samt for at de yngste også fik mulighed for at sige noget. Evalueringen af opdelingen var ved årets afslutning, at alle elever synes det havde været en god beslutning og at de ønskede, at elevrådet fortsat skulle være opdelt på denne måde. Elevrådsformanden og næstformanden deltager på begge elevrådsmøder og er dermed bindeleddet mellem disse to. Elevrådsformanden og næstformanden deltager i de kommunale Fælleselevrådsmøderne. Det er ikke vedtaget at de begge skal deltage, men at der helst skal være en tilstede, men i dette skoleår har de begge deltaget til langt de fleste møder. Elevrådet ønskede, at der var flere aktiviteter for eleverne i frikvartererne, samt efter skoletid. Der var en længere diskusion i begge elevråd om, hvordan dette skulle ske. Det mundede ud i både konkrete forslag, men også forslag, der krævede et større arbejde. Elevforslagene var: - At der kom et bordfodbold. - Aktivitetseftermiddage i Aulaen - Fodboldtræning/kampe i frikvartererne, hvor udskolingen skulle være trænere for de yngste elever. - Udsmykning af skolen. Der blev indkøbt et bordfodboldsbord, som står i skolens aula. Udsmykningen af skolen blev en sjov historie. Eleverne satte vittigheder, sjove billeder og quizzer op på skolens gange og toiletter. Både bordfodboldsbordet og udsmykningen af skolen er blevet godt modtaget af elever og lærere og responsen var elevrådet meget stolte af. Både fodboldstræningen og aktivitetseftermiddage kræver en del organisering, dette skal eleverne varetage med vejledning fra elevrådets kontaktlærer. Dette er et arbejde, som vi ikke blev færdige med. Side 5 af 25
6 Drift - Ansvarsområder og serviceydelser Ansvarsområder Ansvarsområde Pædagogiske og faglige processer Inklusion Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Dansk som andet sprog (DA2) Undervisningsmiljø Skole-hjem-samarbejde Serviceydelse Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Arbejdet med inklusion Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Arbejdet med undervisningsmiljø Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer Serviceydelse: Arbejdet med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med pædagogiske processer / pædagogisk udvikling? Her beskrives, hvad der generelt kendetegner skolens arbejde med pædagogiske processer og det daglige, løbende pædagogiske arbejde. Fx hvilken rolle teamstrukturen har, SPU/LPmodel, CL o.lign. Desuden en beskrivelse af skolens arbejde med det faglige niveau, herunder hvordan skolen arbejder med at højne niveauet, fx faglige satsninger, evalueringspraksis, videndeling, efteruddannelse eller andet. Det kan også være beskrivelse af særlige pædagogiske tilbud til eleverne som fx lektiecafé(er), sport/idræt, kor, teater, legepatruljer eller andet. er en velfungerende skole, som har en yderst kompetent personalegruppe, der i samarbejde med ledelsen løfter skolens mange og alsidige opgaver. I lærergruppen forsøger vi at skabe ro om lærernes primære opgave - undervisningen. Dette gør vi ved at være i dialog med elever, forældre, personalet og med forvaltningen om relevante problemstillinger. Vi satser meget på kerneydelserne - undervisning og elevernes trivsel. Dette gør vi gennem arbejdet med SPU, der giver en fælles platform til arbejdet med elevernes faglige og sociale trivsel. Vi gør det også gennem arbejdet med klasseledelse og ledelsesobservationer, der sætter fokus på, hvad der virker i undervisningen for den enkelte lærere og hvad der skal skrues op for. Skolens specialcenter har en vigtig rolle ift. understøttelsen af de pædagogiske processer. I skoleåret 2012/2013 indførte vi frivillig lektiecafé to gange ugentligt á to timer og så har vi en velfungerende og populær legepatrulje. Afdelingsopdeling af skolen er med til at styrke specialiseringen hos lærerne og dermed styrke det fagllige niveau Ansvarsområde: Inklusion Serviceydelse: Arbejdet med inklusion Side 6 af 25
7 Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med inklusion? Her beskrives, hvordan skolen arbejder med inklusion, og hvad man har satset på i løbet af året. Der ønskes en refleksion over udviklingen fra sidste års kvalitetsrapport. Udgangspunktet er kommunens inklusionsstrategi og definition, der omhandler barnets hele tilhørsforhold og udbytte af faglige og sociale fællesskaber. (Se evt. bilag 1). Arbejdet med SPU har haft en afgørende betydning for lærernes tilgang til eleverne, det har rykket forståelsen for, hvordan vi ser på den enkelte elev, og hvem og hvordan vi kan ændre vilkår, for at understøtte en positiv udvikling for den enkelte. En fortsat systematisering af ugentlige klassemøder, der afholdes under samme form i samtlige klasser. Dette understøttes af, at AKT-lærerne i begyndelsen af hvert skoleår deltager i alle klasse for at sikre struktur og form. Det vigtige er, at eleverne fra begyndelsen af deres skoleliv lærer at udtrykke hvad de oplever og hvordan de har det. Der arbejdes også med tretrinsraketten og konflikttrappen. Ændringen af specialcenterets arbejdsform, fra at elever overvejende blev taget ud af undervisningen, til at de i dag overvejende modtager støtten i klassen eller at støtten består af vejledning af klassens lærere. Klasseledelse er en væsentlig faktor ift. øget mulighed for inklusion. Ved ledelsesobservationerne er der i høj grad fokus på lærernes kompetencer ift. klasseledelse. Et godt samarbejde med skolepsykolog og tale-/hørepædagog (logopæd) er væsentlige faktorer. Skolens gruppeordning har gennem mange år haft en praksis, hvor de elever der kunne drage nytte fagligt og/eller socialt af en tilknytning til en alderssvarende almenklasse, har været delvist inkluderet i undervisningen, svingende fra to til 16 ugentlige lektioner. Dette betyder, at mange af skolens lærere har erfaring med at inkludere elever fra gruppeordningen i almenundervisningen Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning..1 Serviceydelse: Arbejdet med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med specialpædagogisk bistand herunder supplerende undervisning? Her beskriver skolen art og omfang af den tildelte specialpædagogiske støtte. Beskrivelsen omhandler støtte og supplerende undervisning i henhold til Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk og Bekendtgørelsen 380 af 28. april 2012 / ændring 794 af 12. juli (Se evt. bilag 2). På arbejder specialcenteret rådgivende og konsultativt i forhold til de faglige og sociale udfordringer, vi møder i klasserne, der tilbydes støtte i dansk, matematik, dansk som andetsprog og AKT. Specialcenteret har særlig fokus på inklusionsarbejdet og på det forebyggende arbejde med dansk, matematik og de sociale kompetencer. Specialcenteret er organiseret, med faglige specialcenterlærere, med fokus på dansk og matematik, lærere i dansk som andet sprog og AKT-lærere. Specialcenteret har desuden tilknyttet to læsevejledere og skolens SSP-lærer. Det er skolens visitationsudvalg der sikrer, efter indstilling fra skolens lærere, at den rette støtte gives til det enkelte barn. Specialcenterlærerne begynder altid et forløb med nye klasser/hold/elever med at afdække problematikken. I afdækningen tages der udgangspunkt i indstillingen, klasseobservationer, teamsamtaler og eventuelt forældresamtaler eller lign. Der udarbejdes en handleplan, sættes klare mål for forløbet og der aftales evaluering. På IT-området udstyrer vi elever, der kan have gavn af IT-støtte i undervisningen, med en note-book eller en ipad, der kan bruges i skolen og derhjemme. Vi arbejder struktureret med CD-ord, IntoWords, materialebasen og Nota. har lektiestøtte to gange om ugen i 7. og 8. lektion. Lektiestøtten har fast en matematiklærer og en dansklærer tilknyttet. I lektiestøtten kan skolens elever komme og få hjælp til lektier. Endvidere kan elever fast tilknyttes lektiestøtten efter aftale mellem hjem og skole/lærer. Tilknyttes en elev fast til lektiestøtten, sætter elevens faste lærere i samarbejde Side 7 af 25
8 Beskrivelse af serviceydelse med lektiestøttens lærere klare mål for elevens arbejde i lektiestøtten Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Serviceydelse: Arbejdet med dansk som andet sprog (DA2) Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med dansk som andet sprog? Dansk som andet sprog er et selvstændigt fag i folkeskolen, men samtidig er det en dimension i alle folkeskolens fag. Beskriv hvordan skolen arbejder med dansk som andet sprog. Støtten gives først og fremmest til elever, der har et andet sprog end dansk som modersmål. Derudover kan støtten også tilbydes børn, der i det daglige møder to eller flere sprog. Tosprogede børn omfatter således børn med vidt forskellige sproglige kompetencer og behov for undervisning i dansk som andetsprog. Nogle børn vil have behov for omfattende støtte gennem hele skoleforløbet, nogle kun i mindre grad og andre slet ikke. I de tilfælde, hvor der er et behov for undervisning i dansk som andetsprog, gives støtten for at stimulere elevens sproglige udvikling i form det før-faglige og faglige ordforråd. Dette sker i samarbejde med klassens lærere, som sammen med DSA -læreren udarbejder mål, handleplaner og ansvarsfordeling for den enkelte elev. I forbindelse med DSA-støttetimer, vil DSA-elevens lærere blive vejledt ift. sproglig opmærksomhed i de enkelte fag. (Se andre eksempler på vejledning under Vejledningstimer ) Sprogscreeningsmateriale: Vis hvad du kan Eleverne tilmeldes de frivillige nationale tests i Dansk som Andetsprog I skoleåret 2012/2013 afsatte vi ressourcer til DSA-vejledningstimer Vejledningstimerne er tiltænkt alle lærere med DSA elever. Vejledningstimerne vil kunne bruges: Hvis læreren/teamet oplever, at en elev har sproglige vanskeligheder, og teamet ikke ved, hvordan situationen skal gribes an. Til at konkretisere hvilke fag/situationer eleven klarer sig godt i, og hvor eleven støder på problemer Vejledning i hvilke sproglige vanskeligheder klassens bøger/materialer indeholder i forskellige fag Hvis læreren/teamet får en ny DSA elev i klassen, og der ikke følger informationer med om eleven hvad bør man være opmærksom på? Samtale med eleven Observation i klassen Hvis forældre udtrykker bekymring for elevens faglige udbytte pga. sproglige vanskeligheder DSA læreren kan deltage i møder med elevens lærere, forældrene, pædagoger Sprogscreeninger hvis dette synes nødvendigt Formidling af info fra/til og samarbejde med skolens talepædagog (logopæd) Hjælp til indstilling af DSA støttetimer til en elev Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Serviceydelse: Arbejdet med undervisningsmiljø Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med undervisningsmiljø? Beskriv, hvordan skolen arbejder med undervisningsmiljøet som fx rammer, værdier, krav, regler, forventninger og kultur. Herunder også hvornår skolen sidst har lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (mindst hvert 3.år) samt hvordan der eventuelt er fulgt op på denne. Skolen har senest lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering i foråret Resultatet blev behandlet på PR-møde og afdelingsmøder. Side 8 af 25
9 Beskrivelse af serviceydelse I arbejdet med undervisningsmiljøet indgår klasseledelse, systematiserede klassemøder og elevsamtaler som væsentlige faktorer. De fysiske rammer har også betydning og vi har haft fokus på løbende at forbedre disse, ved bl.a. at få malet gangarealer og klasseværelser Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde..1 Serviceydelse: Arbejdet med skole-hjem-samarbejde Beskrivelse af serviceydelse Hvordan arbejder skolen med skole-hjem-samarbejde? Beskriv hvordan skolen arbejder med skole-hjem-samarbejdet. Skole-hjem samarbejdet på er velfungerende. Forældreintra samt elevplanerne har været med til at udbygge det i forvejen velfungerende samarbejde. Nøgleordene for skole-hjem samarbejdet er information og åbenhed. Skolens hjemmeside holdes løbende opdateret med aktuel, relevant information om skolen og de enkelte klasser. I efteråret 2012 blev der afholdt KF-aften, hvor ledelsen, skolebestyrelsen og KontaktForældrene (KF) fra de enkelte klasser mødtes omkring en oplægsholder og til diskussion om kommunikation og KF'ernes funktion og rolle. En lørdagsskole i foråret 2013 med deltagelse af forældrene blev desværre aflyst pga. lærernes lockout. I indskolingen foregår der et udvidet skole-hjem samarbejde. I foråret, når de kommende børnehaveklasseforældre har fået besked om klassedannelsen, indkalder vi til et infomøde for forældrene med deltagelse af repræsentanter fra skolen, fra de 2 fritidshjem, der er knyttet til skolen, og fra de børnehaver, der ligger i skoledistriktet. I tiden derefter, kommer børnehaverne på besøge i børnehaveklasserne med de børn, der skal starte i skole. I maj eller juni afholder vi grillaftener for de kommende børnehaveklasser, så elever, forældre, børnehaveklasseleder og pædagoger samt skolens ledelse kan mødes under hyggelige former. Vi bestræber os på, at de lærere, der skal have 1. klasse, deltager i undervisningsforløb og/eller udflugter sidst på skoleåret i børnehaveklasserne, så lærere og elever kan lære hinanden at kende. Side 9 af 25
10 Evaluering af ansvarsområder Ansvarsområde: Pædagogiske og faglige processer Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi er gode til at holde fokus på kerneydelserne og lade det sætte retning for skolens udvikling. Dette var grunden til indsatsen omkring klasseledelse, men har også været grunden til, at skolens arbejde med SPU fortsat udvikler sig. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Udnyttelsen af hinandens kompetencer, i form af øget samarbejde på årgangene, skal udvikles. Derved skulle der bl.a. kunne opnås bedre mulighed for at holddele på tværs af en årgang, med deraf følgende øget mulighed for differentiering af undervisningen. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi skal satse endnu mere på de ting/metoder der virker, ved f.eks. efteruddannelse af lærerne at have fokus på, at lærerne uddannes i grupper eller alle samlet, og i langt mindre grad den individuelle efteruddannelse. Det har vi i 2012/2013 gjort i forhold til klasseledelse. Til skoleåret 2013/2014 er der planlagt fælles efteruddannelse af alle skolens sproglærere (14 stk), der er endvidere planlagt to pædagogiske eftermiddage og et internat for alle lærere, hvor indholdet omhandler teamsamarbejde og endeligt er der et kursus for alle lærere om det at være mødedeltager/-facilitator Ansvarsområde: Inklusion Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Fastholde arbejdet med SPU Specialcenterets indsats. Udvikling af den enkelte lærers kompetencer indenfor klasseledelse Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Samarbejdet mellem lærerne på årgangene skal forbedres. Samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne skal forbedres Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Udvikle samarbejdet på årgangene, for derved at øge muligheden for holddeling og undervisningsdifferentiering. Udvikle samarbejdet med pædagogerne gennem bl.a. at alle indskolingsmøder afholdes om aftenen, så pædagogerne kan deltage, faste ledelsesmøder mellem fritidshjem og skole. Udvikle specialcenteret til et kompetencecenter Ansvarsområde: Specialpædagogisk bistand, herunder supplerende undervisning Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Side 10 af 25
11 Evaluering På har vi et rigtig velfungerende specialcenter. I specialcenteret har vi været igennem en længere proces i forhold til udviklingen af vores struktur. Vi har været gode til at organisere arbejdet, at arbejde med inklusion og med den forbyggende specialundervisning. Lærerne i specialcenteret er gode til at sparre med hinanden og lærerne tager hinandens udfordringer alvorligt. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vi kan i vores handleplaner blive endnu bedre til at sætte klare mål for specialundervisningen. Vi skal ligeledes blive bedre til at evaluere på de opstillede mål. Vi vil være endnu bedre til at arbejde med inkluderende specialundervisning. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi vil ændre den fysiske udformning af indstillingsskemaer og handleplaner. Indstillinger og handleplaner skal i deres udformning kunne sætte rammerne for målfastsættelse og evaluering. Vi vil i specialcenteret sætte yderligere fokus på den inkluderende specialundervisning. Vi vil have fokus på specialundervisning i klassen og ved øget fokus på f.eks. klasseledelse og aktionslæring Ansvarsområde: Dansk som andet sprog (DA2) Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. At arbejde målrettet med den enkelte elevs sproglige udvikling Vi udarbejder konkrete og realistiske målsætninger/handleplaner (her er indstillingsarket med handleplaner, mål, evaluering m.m. et rigtig godt arbejdsredskab). Lærerne ved hvad DSA-vejlederens rolle og fokus er ift. eleven og omvendt og der bliver evalueret jævnligt: Hvad virker/virker ikke og hvorfor. Dette gør også, at der er en bedre sammenhæng i elevens skoledag. Vi er blevet bedre til at støtte op om eleven i klassens undervisning (pga prioritering kvalitet/kvantitet) Vi har et godt samarbejde med talepædagogen (logopæd) Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. At få hele teamet omkring eleven involveret, ikke kun dansklæreren. DSA elevgruppen har ændret sig, vi har fået markant flere elever med sproglige udfordringer. Vi har derfor brug for at få forbedret/optimeret overleveringen af DSA-elever fra andre institutioner. Her tænkes specielt på nye 0.klasse elever og overgangen fra børnehave, fritidshjem og til skolestart. Der mangler information, både i slutningen af skoleåret op mod fagfordelingen. Vi oplever en manglende plan for de nyindskrevne DSA-elever i månederne maj-juli og hvordan har de rykket sig i denne periode? Vi har en fremadrettet opgave, da lærerne ikke har været vant til så store grupper af elever med sproglige udfordringer i klassen. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Vi har udarbejdet og vil afprøve en ny sprogscreening til nye elever. Vi screener eleverne helt fra skoleårets begyndelse for at sikre, at vi ikke overser nogen DSA-elever. Screeningen har fokus på det passive ordforråd. Der er blevet ansat en DSA-lærer med mange års erfaring med et stort antal af dsa-elever i klassen 20 lektioner er sat af til vejledning, f.eks..til lærere, både de som har elever der modtager støtte og de som har elever der ikke modtager DSA-støtte. Vi vil følge årshjulet i hæftet "Sammenhænge i børn og unges liv - fælles ansvar", for derved at forbedre overgangen fra børnehave til skolen for det enkelte barn. Side 11 af 25
12 3.2.5 Ansvarsområde: Undervisningsmiljø Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Systematiserede elevsamtaler og klassemøder, understøttet af AKT-vejlederne. Fokus på tryghed og trivsel for den enkelte elev. Udnyttelse af de rammer der nu en gang er i bygninger fra Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Inddragelse af elevrådet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Ny kontaktlærer for elevrådet arbejder konstruktivt for at øge elevrådets deltagelse og engagement i og omkring undervisningsmiljøet Ansvarsområde: Skole-hjem-samarbejde Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor ansvarsområdet. Vi har en god kontakt til forældrene, gennem forældremøder, skole/hjemsamtaler og gennem Intra-systemet Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor ansvarsområdet. Vores elevplaner bliver ikke anvendt godt nok. Der bruges mange arbejdstimer på at udarbejde dem i efteråret, men i de fleste tilfælde anvendes de ikke yderligere. Her beskrives, hvilke initiativer skolen vil tage fremadrettet indenfor ansvarsområdet. Øge antallet af skole/hjem samtaler. Revidere vores elevplaner således, at det bliver et dynamisk værktøj til løbende individuel evaluering og målsætning. Et værktøj der er brugbart for alle tre parter, eleven, forældrene og lærerne. Side 12 af 25
13 Udvikling - Visioner og resultatmål Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Vurdering af målopfyldelse ultimo Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Bedre læseresultater for 7. klasses elever på Klasseledelse på Pædagogisk Læringscenter (PLC) - år 2 på Opfyldt Opfyldt Opfyldt Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Resultatmål Bedre læseresultater for 7. klasses elever på ( ) Læseresultaterne på 7. klassetrin er forbedret. Der sættes fokus på evaluering og målsætning for den enkelte elev og klassen, ift. dansk at forbedre differentieringen af undervisningen at sætte fokus på læsevaner og læseglæde. Vi ønsker at udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en god læsekultur. Initiativer: Der arbejdes fortsat i klasseteamet med de seneste års kontraktmål omkring den faglige læsning. Vi vil evaluere elevernes læsning med henblik på opstilling af fremadrettet læringsmål for den enkelte elev og for klassen herunder også elev- og forældreinddragelse. I begyndelsen af skoleåret afvikles TL 2-testen på 7. klassetrin. Der afsættes timer til læsevejleder til analyse af testresultaterne og til vejledning af lærerne i anvendelsen af disse. Resultaterne danner grundlag for lærernes opstilling af fremadrettede læringsmål for den enkelte og for klassen. Der afsættes timer til læsevejlederens indsats omkring forbedring af læsevaner og læserutiner. Eleverne på 7. klassetrin opretter læsekontrakter i ElevIntra. Der aftales læsebånd på 7. klassetrin med inddragelse af alle lærere. Læsevejlederen deltager i forældremøderne på 7. klassetrin. Der afholdes klasselæsekonference i maj med deltagelse af læsevejleder, ledelse, klassens dansk- og faglærere. Vurdering af målopfyldelse, ultimo Status: Opfyldt Generelt har der været arbejdet målrettet med samtlige fokusområder/særlige læseindsatser. Skoleåret for 7.årgang har desværre været skæmmet af manglende kontinuitet hos dansklærerne, i starten af skoleåret, pga. langtidssygemelding og barselsorlov. Lockouten kom ligeledes til at påvirke enkelte særlige indsatser. Midtvejs evalueringer, læsekonferencer og faguger med særligt fagligt læsningsfokus er nogle af de redskaber der har været anvendt i arbejdet med at skabe læringsmål for de enkelte elever og klasserne på årgangen. Elevplanerne fik en delvis rolle som et procesorienteret redskab for formidling af resultater og målsætninger, mellem skole, elev og forældre. Der har foruden de faste læsevejleder ressourcer været afsat yderligere timer til konkret at arbejde med læseindsatsen på 7.årgang. Disse timer var afsat til at dække forberedelses-, afviklings-, og evalueringsopgaver ifm. de særlige læseindsatser. Arbejdet med læsekontrakter i Intra blev påbegyndt planmæssigt, men ganske hurtigt viste redskabet sig, at være utilstrækkeligt i dets form. Der blev i stedet for arbejdet med et alternativ udenfor Intra. Dette virkede fornuftigt, men dog med mere fokus på fælles målsætninger, fremfor individuelle målsætninger. Læsebånd blev anvendt og i forskellig grad. Særligt naturfagene oplevede store fremskridt i arbejdet med den faglige læsning vha. læsebånd og f.eks engelskfaget optimerede ligeledes denne del af undervisningen. Læsevejlederen deltog planmæsigt på samtlige forældremøder på årgangen og kunne her beskrive, processer, status og fremtidige indsatser. Side 13 af 25
14 Resultatmål Forløbet og resultaterne evalueres på et Pædagogisk Råds møde sidst på skoleåret. Evalueringen drøftes på skoleårets sidste skolebestyrelsesmøde. Vurdering af målopfyldelse, ultimo Klasselæsekonferencen var, bl.a. med erfaringer i tidligere læsekonferencer, en god progressiv oplevelse. Udfordringer omkring de forskellige faglæreres arbejde med faglig læsning var konstruktive og brugbare i det videre arbejde. Der blev arbejdet målretter med såvel evaluering og målsætninger. Læsevejlederen fremlagde arbejdet med læseindsatserne, herunder testresultater, læsekonferencer m.m. En god og fyldestgørende gennemgang blev afsluttet med en reflekteret evalueringsvinkel mhp. det fremtidige arbejde. Skolebestyrelsen deltog aktivt og konstruktivt i evalueringsdrøftelsen. Klasseledelse på ( ) Vi vil øge lærernes viden om klasse-ledelse i teori og praksis, øge lærernes bevidsthed om egen god praksis og udvikle denne at sætte fokus på det inkluderende læringsmiljø. Klasseledelse handler om at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor den voksne gennem organisering, synlige regler og rutiner hjælper eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til udfordringer, hvor den enkelte elevs læring er i fokus. Initiativer: Fredag den 24. august 2012 skal alle lærerne og nogle af pædagogerne deltage i et heldagskursus med Lene Heckmann. De efterfølgende kurser og vejledninger vil ligeledes være med Lene Heckmann. I september afholdes der et to-timers kursus/vejledning i hvert afdelings-team. Inden dette kursus skal hvert afdelingsteam have udarbejdet en handleplan for afdelingens arbejde med klasseledelse. I oktober afholdes der et tre-timers fælleskursus med fokus på Den gode time, herunder struktur og målsætning. I oktober december gennemfører Lene Heckmann observationer på 20 lærere, ca. to fra hvert årgangsteam.. Observationer følges op af vejledninger i årgangsteam. En lærer fra specialcenteret skal gå ved siden af Lene, for fremadrettet at kunne foretage observationer og vejledning af lærernes praksis, ift. klasseledelse Ledelsen vil fremadrettet foretage undervisningsobservationer af lærerne, med fokus på klasseledelse. Der skal efter forløbet kunne ses en tydelig struktur og målsætning for undervisningen og læringsmiljøet. Status: Opfyldt Alle skolens lærere deltog i tre kursusgange med Lene Heckmann Alle skolens lærere er blevet observeret af Lene Heckmann og har efterfølgende modtaget vejledning af Lene Heckmann i årgangsteamet. De lærere der er blevet ansat i løbet af skoleåret er ligeledes blevet observeret af Lene. Det oprindelige mål var, at Lene Heckmann skulle observerer halvdelen af lærergruppen, hvorefter fire interne vejledere skulle obsereverer de resterende lærere. Da klasseledelsesprojektet blev en del af kvalitetsløftet for alle kommunens skoler, fik tildelt midler til, at Lene Heckmann kunne foretage observation af samtlige lærere. Fire lærere fra specialcenteret fulgte på skift Lene Heckmann for fremadrettet at kunne foretage observationer og vejledning af lærernes praksis ift. klasseledelse. Målet blev evalueret på PR-møde den 17. juni Evalueringen forgik i afdelingsgrupper, hvor der i hver gruppe deltog èn af de fire specialcenterlærere der fremadrettet skal foretage observationer. Der blev anvendt enslydende spørgsmål i de tre grupper. Den samlede evaluering pegede på en overordnet positiv oplevelse af forløbet. Der blev i evalueringen givet udtryk for et par problematiske oplevelser mht. etikken i vejledningssituationerne og det, at vejledningen af den enkelte skete i overværelse af hele lærerteamet. Der var et ønske om, at dette blev taget i betragtning i planlægningen af strukturen for det videre forløb omkring klasseledelse på. Forløbet skal evalueres på et Pædagogisk Råds møde sidst på skoleåret. Evalueringen drøftes på skoleårets sidste skolebestyrelsesmøde. Det enkelte teams erfaringer med klasseledelse evalueres på den årlige klasselæsekonference. Side 14 af 25
15 Resultatmål Pædagogisk Læringscenter (PLC) - år 2 på ( ) I skoleåret øges indsatsen for at skabe et miljø omkring PLC der er samlingspunkt for specialisering herunder områderne litteraturviden, IT, AV og læsefærdigheder. Det gør vi for at udvikle PLC til et fælles og samarbejdsbetonet område for læring, for både lærere og elever, at skabe bedre muligheder for ressourcetilgang for lærere og elever, at synliggøre arbejdet på PLC-, AV- og IT-områderne overfor lærere, forældre og elever og at udvide elevernes kendskab til øvrige ressourcemuligheder i kommunen. (Kontraktmålet er en flerårig indsats. Vi fortsætter arbejdet med kontraktmålet 2011/2012). Initiativer: Vi vil udarbejde arbejdsbeskrivelser for personalet på PLC, herunder områderne bibliotek, IT og AV. Arbejdsbeskrivelserne fremlægges for MED-udvalget og Pædagogisk råd. Vi vil skabe et fælles kontormiljø, hvor PLC- og IT medarbejdere samt læsevejledere, i højere grad kan samarbejde og udnytte hinandens ressourcer. Vi vil udarbejde og tydeliggøre retningslinjer for arbejdskulturen på PLC for både elever og lærere. Vi vil invitere udvalgte klassetrin til en snak om PLC-ressourcerne og tydeliggøre hvad de kan bruges til på deres nuværende klassetrin og i tiden fremover. Vi vil formidle kontakt til- og sørge for tilmelding af klasser til arrangementer på Kommunens Hovedbibliotek. Vi vil give mulighed for kontrolleret tilgang til materialer i perioder uden bemanding på PLC. Vi vil på Personaleintra samt skoleårets PR-møder orientere om - og efterfølgende evaluere ressourcer, arrangementer og øvrige tiltag i samarbejde med lærerne. Vi vil informere forældrene om PLC-aktiviteter via en fast klumme i det elektroniske skoleblad. Vurdering af målopfyldelse, ultimo Status: Opfyldt Overordnet set er samtlige udsagn ifm. handleplan samt målinger blevet bearbejdet og gennemført. Dette er til trods for at arbejdet med kontraktmålet har været påvirket af ændringer i PLC-teamets sammensætning, herunder en barselsorlov og et længerevarende uddannelsesforløb hos to af tre PLCmedarbejdere. PLC- samt IT-medarbejderne har i samarbejde udarbejdet fyldestgørende arbejdsbeskrivelser, hvori arbejdsopgaver og særlige indsatsområder er beskrevet. Ligeledes er der udarbejdet årshjul, så der skabes rød tråd i konceptet og formen omkring PLC/IT. Arbejdsbeskrivelserne er at finde på personaleintra og en præsentation fandt sted på MED- samt PR-møder. Præsentationen af arbejdsbeskrivelserne blev mest hensigtsmæssigt placeret i starten på det nye skoleår, da der er kommet mange nyansatte medarbejdere til henover sommeren. En renovering af kontorlokalerne omkring PLC har medført et nyt, stort og åbent kontormiljø, der kan huse PLC-, IT- og læsevejledere. Kommunikationsvejen og samarbejdsmulighederne er derfor, også i fysisk forstand, blevet ligetil og PLC- samt IT-medarbejdere har bl.a. haft skemalagt kontortid parallelt med hinanden. Læsevejlederne har bl.a. afviklet læsekursus i samarbejde med PLC. Retningslinjerne om arbejdskulturen er blevet visualiseret i en PLC-folder, der blev præsenteret for skolens elever og endvidere for skolens lærere på et PR-møde i foråret. Folderen er ligeledes elektronisk tilgængelig på Intra. Eleverne på de enkelte klassetrin har fortsat haft glæde af faste ugentlige PLC-tider, ligesom mediepatruljen har været et godt indsatsområde ift. digitale ressourcer. De forskellige ressoucetilbud er ligeledes blevet præsenteret i form a forskellige temaer og konkurrencer. QR-koder, julekonkurrence og morgengry (nordisk tiltag) er blot nogle af de metoder der har været anvendt for at oplyse om de mange PLC-ressourcer eleverne har mulighed for at anvende. Der har løbende været dilog mellem skolens PLC og medarbejderne på Kommunens hovedbibliotek. I foråret blev der bl.a. afviklet "Booktalk" som et Kommunalt læseprojekt for 5. årgang. Projektet blev arrangeret og udført i et samarbejde mellem hovedbiblioteket, skolens læsevejledere og PLC. Personlige lånerkort, åben elektronisk selvbetjeningsskranke og nøgle anording i samarbejde med skolens kontor er tiltag, der har været påbegyndt for at give øget tilgang til PLCmaterialer udenfor bemandingstid. Med disse tiltag har eleverne mulighed for at kunne låne bøger og IT samt AVudstyr i hele deres undervisningstid. PLC og IT har skoleåret igennem haft faste meddelelsespunkter på PR-møderne, hvor der er blevet orienteret om planlagte og afsluttede forløb/plc-indsatser. Ligeledes har der løbende været information via faneblade og "nyt fra..." på Intra. Op til ferier samt højtider er der året igennem udgivet elektronisk skoleblade hvor PLC, på linje med Skolebestyrelsen, Elevrådet og ledelsen, har haft en fast klumme, hvor der er beskrevet, hvad der er hændt og hvad der er planlagt af forskellige PLC-aktiviteter og særlige Side 15 af 25
16 Resultatmål Vurdering af målopfyldelse, ultimo indsatsområder. Side 16 af 25
17 4.2 Evaluering af visioner Vision: Kvalitetsudvikling gennem skolernes kontraktmål Evaluering Styrker - hvad er vi gode til Her beskrives, gerne med afsæt i konkrete aktiviteter fra daglig praksis, hvad man på skolen er gode til indenfor visionsområdet. Reflekter over hvad vi har været gode til i arbejdet/processen med kontraktmålene - fx. hvordan er målene blevet udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er der blevet fulgt op - indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter? Vi er gode til at opfylde kontraktmålene, de involverede lærere er engagerede og aktivt deltagende. Områder med behov for forbedringer - hvad kan vi blive bedre til Her beskrives, hvilke områder, som man på skolen kan forbedre indenfor visionsområdet. Reflketer over hvordan arbejdet med kontraktmålene kan forberes. Hvordan er målene blevet udformet/formidlet?, hvordan er der skabt ejerskab? og hvordan er der blevet fulgt op - indhentet resultater/evaluering fra de involverede parter? Vi har gennem mange år haft en gruppe bestående af ledelsen og tre lærere, der har været ansvarlige for udarbejdelse af kontraktmålene. De seneste år, har dette arbejde båret præg af, at det primært blev ledelsen der kom med ideer til kontraktmål og ledelsen der stod for udarbejdelsen. Dette har fungeret og kontraktmålene har skabt gode resultater, men der er en fare for, at det kan skabe øget udfordringer omkring motivationen og følelsen af ejerskab hos de lærere, der skal udfører, kontraktmålet. Initiativer - hvad vil vi gøre fremadrettet Her beskrives, hvad skolen vil gøre fremadrettet for at sikre den faglige kvalitet af praksis indenfor visionsområdet. Reflketer over hvilke initiativer I vil kunne sætte i værk fremadrettet i forhold til arbejdet med kontraktmål i det hele taget. Fra skoleåret 2013/2014 er opgaven med udarbejdelse af kontraktmål placeret i FU. Dette giver en bedre repræsentation af skolens lærere i arbejdet og højner muligheden for at skabe ejerskab. Side 17 af 25
18 5. Kvalitetsløft - indsatser der har været helt eller delvist i gang i Her skrives en indledende tekst fra skolen, hvor skolen kort ridser situationen op hvilke af nedenstående kvalitetsløftsindsatser, skolen har været involveret i skoleåret Generelt: Skriv kun om de indsatser, der gør sig gældende for skolen! 5.1 Undervisning i undervisningen - klasseledelse Her beskrives, hvordan skolen har arbejdet med klasseledelse forløb, status, hvem/hvor mange har været involveret, udbytte og hvordan skolen vil bruge det fremover. I princippet kun Holmegård, der i har været pilotskole på Undervisning i undervisningen klasseledelse. Men hvis enkelte andre skoler på egen hånd uden Lene Heckmann har taget fat på klasseledelse, kan det beskrives her med reference til kvalitetsløftet og med en reference til, hvornår skolen kommer med i Undervisning i undervisningen og dermed kan bygge videre på det. Dette har været et kontraktmål for i 2012/2013 og er nærmere beskrevet under afsnittet om skolens kontraktmål. vil også fremadrettet have fokus på lærernes praksis indenfor klasseledelse og udvikling af denne. Dette sker ved, at fire lærere på specialcenteret skal varetage observationer og vejledningen af samtlige lærere ift. klasseledelse. Alle lærere vil blive observeret to gange årligt og få to vejledningssamtaler. Vejledningerne skal foregå individuelt. Vejlederne mødes fire gange årligt og der aftales to møder mellem Lene Heckmann og vejlederne. Organiseringen af vejlederne er følgende Der tilknyttes én vejleder til hver afdeling. For ikke at skulle observere tætte kollegaer, er vejlederne placeret i andre afdelinger, end der hvor de underviser. Den fjerde vejleder har ansvaret for lærerne i gruppeordningen og for nyansatte lærere. Denne vejleder skal skabe et ekstra forløb for nyansatte lærere, der ikke har deltaget i forløbet med Lene Heckmann. Udover disse observationer og vejledninger i klasseledelse, fortsætter ledelsen på tredje år med at gennemføre ledelsesobservationer af samtlige lærere, hvor der bl.a. vil være fokus på klasseledelse. 5.2 Undervisning i undervisningen - it Her beskrives, hvordan skolen har været med i Undervisning i undervisningen it. Konkret: Hvor mange forløb? Hvilke forløb, fag, klassetrin samarbejde mellem hvilke fag? Eller mellem faglærere på samme trin? Idéen og forløbet? Desuden overvejelser om udbytte og perspektiv. Der har i skoleåret 2012/2013 været gennemført tre forløb med undervisning i undervisningen - it. 1. I februar 2013 blev der gennemført et matematikforløb med to 8. klasser. Der blev arbejdet med geometriprogrammet Geogebra, på IWB-tavle og på bærbare pc'ere. Lærernes vurdering af forløbet var meget positivt og ligeledes vurderingen af elevernes udbytte. Det har endvidere givet lyst til i langt højere grad at inddrage it i deres undervisning. 2. I maj og juni 2013 blev der gennemført et danskforløb med to 3. klasser. Afviklingsdagen med konsulenten var en fire-timers-session, hvor der blev arbejdet med "Hele verden i skole" (IBIS). Side 18 af 25
19 Der blev taget udgangspunkt i app'en "Puppet Pals", hvor eleverne i grupper skulle omdanne en tekst om et U- landsbarn til "dukketeater" på ipad'en. I forløbet skulle eleverne bl.a. søge oplysninger om Nicaragua. Lærernes egen vurdering af forløbet: - Vi havde et godt udbytte af, at vores forudgående introduktion til ipad'ens muligheder (vi er nybegyndere) udmøntede sig i et konkret undervisningsforløb. - Afviklingen fungerede godt og børnene var både begejstrede og gode til at bruge værktøjet naturligt. - Vi har fået mod på at gå videre med at inddrage ipad'en i undervisningen, der hvor vi finder det relevant. 3. I gruppeordningen Gr.27 (0.-5. klassetrin) har de indtil videre nået to forskellige projekter med udgangspunkt i to forskellige apps til ipad. Der blev lavet et slangebogsprojekt med udgangspunkt i app'en "Book Creator". Eleverne skulle lave deres egen slangebog med en slange efter eget valg. Det indgik et Zoo-besøg og ekskursioner til elev, hvor de så på, hørte om og rørte ved slanger. På begge ekskursioner benyttede eleverne ipads til at tage billeder til deres bøger. Billederne blev siden delt via en Dropbox, oprettet til gruppen. Evaluering: Eleverne havde et godt udbytte af at prøve kræfter med brug af ipad'en, den specifikke app, dropbox og fotodokumentation. De større elever havde større succes med deres produkter pga bedre danskfaglige forudsætninger. Der blev også lavet et "humør"-projekt med udgangspunkt i app'en "Puppet Pals" som kan lave små animerede historier eller dukketeaterhistorier hvor man lægger speak på. Vi startede dagen med at introducere børnene for forskellige typer humør (glæde, vrede, tristhed osv.) og hvordan disse manifesterer sig som ansigtsudtryk. Denne første del forløb godt og med godt udbytte for eleverne. Eleverne skulle herefter lave en historie med tre forskellige humører i "Puppet Pals" med tilhørende egne ansigtsudtryk/grimasser, som skulle importeres i app'en. Denne del forløb også med fornuftigt udbytte. Sidste del hvor eleverne skulle lave deres små historier, magtede eleverne ikke at få styr nok på deres historier til at de endelige produkter var brugbare. I den efterfølgende evaluering kunne det ses, at opgaven var blevet for omfangsrig og at eleverne derfor ikke kunne fastholde fokus og få afsluttet tilfredsstillende på den afsatte tid. Det har været yderst lærerigt at prøve at arbejde så målrettet med ipads i undervisningen i Gr.27 og det overordnde indtryk er, at eleverne også er begejstrede for den integrerede brug af ipads i de to forløb beskrevet ovenfor. Det har været en kæmpe hjælp at have Anders Ferhmann med på sidelinjen, med gode ideer, overblik, faglig kompetence og sparring under forløbene. 5.3 Uddannelse af lærere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i Ift. spydspidser også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle spydspidser uddannet efter planen. En lærer har taget et modul på skolebibliotekaruddannelsen. En lærer har taget et modul på læsevejlederuddannelsen. En lærer har taget 1. modul på spydspidsuddannelsen og færdiggør 2. modul i september En lærer har taget 1. modul på spydspidsuddannelsen, men blev fritaget for at færdiggøre 2. modul. har nu spydspidsuddannede lærere indenfor følgende områder AKT IWB PLC Læsevejleder/specialcenter x 2 Side 19 af 25
20 I skoleåret 2013/14 forventes følgende områder uddannet Matematik Engelsk 5.4 Uddannelse af ledere Her beskrives, hvor mange lærere, der har været på hvilke uddannelsesforløb i Også gerne en kommentar om, hvor langt skolen (ved udgangen af 12-13) er med at have alle ledere uddannet efter planen. Skolelederen havde afsluttet diplomuddannelse i ledelse Viceskoleleder mangler at gennemføre afgangsprojektet på diplomuddannelsen i ledelse Afdelingslederen har afsluttet 1. semester på diplomuddannelsen i ledelse og har endvidere taget to af de tre valgfag. 5.5 Talentforløb Her beskrives det talenthold, skolen har været værtsskole for i skoleåret Kort beskrivelse og status. Kun værtsskoler. Talenthold i matematik blev gennemført ved varetagelse af to lærere fra. Talentholdet er et hold for udvalgte elever på klassetrin i Hvidovre Kommune, som ønsker at dygtiggøre sig inden for faget matematik. I 2012/13 bestod talentholdet af 22 elever fra 8 skoler. Følgende forløb har matematiktalentholdet været igennem: De har været på Hvidovre gymnasium og arbejdet med talteori og talsystemer, endelighed, kryptering. De har været på erhvervsbesøg i Jyske Bank, hvor de udregnede billån, budgetter m.m. De har været på CPH West, hvor de arbejdede med modeller og sammenhæng mellem BNP og ændring af skattetryk, nationalregnskabsligning og multiplikatoreffekt, virksomhedsøkonomi og lineære programmering, Lorenz-kurven og Gini-koefficienten. De anvendte desuden lommeregner og GeoGebra som hjælpemidler. Talentholdet har en facebookside der hedder "Hvidovres matematiktalenthold 2013". Der blev skrevet en artikel til Hvidovre Avisen med beskrivelse af forløbet Den afsluttende evaluering blandt de deltagende elever, gav følgende. - At noget af matematikken var lidt svært. - Det var sjovt med nye udfordringer og en anderledes undervisning. - At det var fedt, at der også var fokus på dem, der godt gad og var gode til matematik. - Det var ikke helt optimalt for 9. kl., at det lå så tæt på deres eksamener. - De følte, at det var nogen lange dage, men ville ikke undervære det. - De syntes, det var fedt at se, hvordan virksomheder og uddannelsessteder fungerede. - De roste CBS-Ishøj (Peter) for på trods af lockouten at stille nye datoer til rådighed. - De var glade for, at der havde været lidt kiks, frugt og slik hver gang. 5.6 'Godt du kom' - elevfravær Her beskrives, hvordan skolen arbejder med elevfravær. Herunder at der (kommunalt) er ændret på elevregistreringen pr. 1. januar 2013, og hvordan det er gået med det. Alle skoler. De kommunalt besluttede nye retningslinjer for elevregistrering, trådte i kraft på pr. 1. jan. Side 20 af 25
1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Holmegårdsskolen
1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 Resultatmål 4.2 Evaluering af visioner 5. 5.1 5.2 5.3 5.4
Læs mere1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Sporet
1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 6. 6.1 6.2 6.3 7. 7.1 Præsentation af
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereSkole-hjem samarbejde
Skole-hjem samarbejde Fællesbestyrelsen januar 2017 Skole-hjemsamarbejdet er vedtaget i bestyrelsen november 2016 Når samarbejdet mellem skole og hjem er positivt, kan pædagoger, lærere og forældre arbejde
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mere1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen Springet
1. september 2013 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 5. 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 7. 7.1 7.2 7.3 8. 9. 9.1 Præsentation af skolen Kontaktinformation
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereSyvstjerneskolen - principper
Princip for samarbejdet mellem skole og hjem, herunder forældreansvar Formål: Ramme: Kommunikationen mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereDansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereI. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik
I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereINSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER
FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mere1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4
Virksomhedsplan Gildbroskolen 2008-2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Værdigrundlag s. 3 2. Mål og vision s. 3 3. Organisationen a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3 b) Særlige tilbud til elever s. 3
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereKompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Læs mereIndhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1
Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mere1. september 2013 Lokal kvalitetsrapport Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Avedøre Skole
1. september 2013 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 3.1 3.2 4.1 Resultatmål 4.2 Evaluering af visioner 5. 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 7. 7.1 7.2 7.3 8. 8.1
Læs merePraktik på Holmegårdsskolen 2015
Praktik på Holmegårdsskolen 2015 Praktikniveau 2 Metropol 1 1. Holmegårdsskolen som uddannelsessted Faciliteter, elever og personale: Holmegårdsskolen blev indviet den 1. april 1940 og er således én af
Læs merePrincip for skole/hjem-samarbejdet på Ishøj Skole
Formål: Dette princip har til formål at skabe overordnede rammer for kommunikation og information i samarbejdet mellem skole og hjem. Hensigten er ikke i at gå i detaljer, da der skal være plads til at
Læs mereTrivselspolitik for elever
Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereVelkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Læs mereSe hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereArbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe
Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereSkole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.
Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole. Vi vægter, at: Vores skole er et sted, hvor samarbejde, åbenhed, tillid, mangfoldighed og engagement er basis for, at alle trives. Trivsel og ansvar at vi
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereFriskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereRessource. Augustenborg skole 2017/18
Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereØlsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:
Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar
Læs merePå Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mere