RAPPORT. Biogas og gasturbiner. Projektrapport August Tekniske krav til og indpasning af biogas på turbineanlæg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Biogas og gasturbiner. Projektrapport August 2014. Tekniske krav til og indpasning af biogas på turbineanlæg"

Transkript

1 Biogas og gasturbiner Tekniske krav til og indpasning af biogas på turbineanlæg Projektrapport August 2014 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf

2 Biogas og gasturbiner Tekniske krav til og indpasning af biogas på turbineanlæg Lars Jørgensen, Michael Larsen og Torben Kvist Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2014

3 Titel : Biogas og gasturbiner Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Lars Jørgensen, Michael Larsen og Torben Kvist Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; \\FILSRV\projekt\739\64 Biogas og gasturbiner\tkv\739-64_rapport_final.docx Sagsnavn : Biogas og gasturbiner ISBN : Emneord : turbiner, biogas, kraftvarme

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Baggrund og formål Resume Gasturbiner i Danmark Kontakt til gasturbineleverandører Konditionering af biogas Biogassammensætning før og efter rensning Spørgsmål til leverandør-/servicefirmaer Kontakt Forbrændingsteknik og gasturbiner Krav til brændsel Forureninger mv Anvendelse af renset biogas i gasturbine Kontakt Anvendelse af biogas i turbiner Gaskvalitet Indpasning af biogas på eksisterende turbineanlæg Simple-cycle-gasturbineanlæg Combined-cycle-anlæg Forbrugstal antaget på tre CCGT-anlæg Årsvariation Biogaslager Nødvendig lagerkapacitet for anvendelse af biogas Øvrige omkostninger ved brug af biogas på turbineanlæg Kompression Gasrensning Referencer... 24

5 DGC-rapport 2 1 Baggrund og formål DGC har tidligere undersøgt omkostninger til konvertering af motoranlæg fra naturgas- til biogasdrift. Mange af disse værker har et varmegrundlag, der er for lille i forhold til den biogasmængde, som ønskes afsat. De større turbineanlæg - combined cycle-anlæggene - har en størrelse, der er interessant for en leverandør af biogas. I forbindelse med Biogastaskforcens analysearbejde fik DGC flere henvendelser om muligheder og priser ved afsætning af biogas til gasturbineanlæg. DGC har tidligere fået oplyst, at det er særdeles dyrt at ombygge disse anlæg til biogasdrift, og at det vil resultere i lavere virkningsgrad. Det er dog ikke blevet konkretiseret mere end det. Denne rapport består af to dele. Første del omhandler vurdering af gasturbinebaserede kraftvarmeværkers egnethed til at aftage ikke-opgraderet biogas, nærmere bestemt gasturbineleverandørernes krav til biogassens kvalitet og indhold af uønskede komponenter samt mulighed for ombygning til biogasdrift. Anden del omhandler forhold omkring driftsmønstre, varmegrundlag mv. for danske gasturbineanlæg.

6 DGC-rapport 3 2 Resume Som alternativ til opgradering af biogas eller anvendelse som motorbrændstof på decentrale motorbaserede kraftvarmeværker beskriver nærværende rapport muligheden for at anvende biogas i gasturbineanlæg på kraftvarmeværker. Gasturbineanlæggene kan deles op i typerne single-cycle-gasturbineanlæg (SCGT) og combined-cycle-gasturbineanlæg (CCGT). De SCGT-anlæg, der er i Danmark, er mellem 4 og 30 MW e. Der er få og har generelt få årlige driftstimer. Potentialet for afsætning af biogas til disse anlæg er beskedent. På baggrund af leverandøroplysninger er det vurderet, at denne type ikke vil kunne køre på 100 % biogas og samtidig overholde NO x -krav. Pga. anlæggenes størrelse må det forventes, at der i perioder skal kunne køre biogas alene. Afhængig af brændertype vil biogas medføre ombygning af brændersystem, eller at der installeres SCR-katalysator til fjernelse af NO x. Der er otte CCGT-anlæg på decentrale kraftvarmeværker i Danmark, og kun én af disse har få årlige driftstimer ca. 330 timer. De øvrige har et årligt naturgasforbrug på mio. m 3. Anlæggene har en fleksibilitet, der bevirker, at de vil kunne køre på blandinger af naturgas og biogas med op til 50 % (vol.) biogas, uden at det kræver ombygning af brændersystemet. Biogassen produceres nogenlunde jævnt henover året. Der betyder, at biogassen skal aftages, stort set når den produceres, eftersom biogaslagre har en størrelse, der svarer til få timers biogasproduktion. Konsekvensen er, at turbineanlæg skal køre i perioder, hvor anlægget ellers ikke ville være i drift pga. lave elpriser, og dermed anvendes store mængder naturgas på tidspunkter, hvor lave elpriser bevirker, at naturgasdrift ikke er hensigtsmæssig. Den økonomiske konsekvens af disse driftsforhold er ikke vurderet. For at biogassen kan afsættes til gasturbineanlæg, kræves det, at gassen tørres, renses for partikler og siloxaner, og at den komprimeres fra atmosfæretryk til godt 40 bar. Desuden skal der etableres blandesystemer og gasrampe til biogassen. Af dette er kompressionen den mest omkostningstunge. Baseret på bl.a. leverandøroplysninger er det beregnet, at kompressionsomkostningerne alene beløber sig til 0,49 kr./m 3 metan.

7 DGC-rapport 4 3 Gasturbiner i Danmark Gasturbineanlæggene er delt op efter typerne combined-cycle- (CCGT) og simple-cycle-anlæg (SCGT). CCGT-anlæg står typisk på centrale og større decentrale værker, mens SCGT-anlæg er placeret på erhvervsvirksomheder (industri) og på de mindre decentrale værker. 3.1 Kontakt til gasturbineleverandører Vi har kontaktet tre gasturbineleverandører/servicefirmaer, hvor der er kommet svar fra de to. Det ene firma repræsenterer små industriturbiner på 5-7 MW el, mens den anden leverandør repræsenterer firmaets aeroderivative gasturbiner. 3.2 Konditionering af biogas Efterbehandling af rå biogas kan opdeles i to dele: rensning og opgradering. Ved rensning fjernes uønskede stoffer (svovlbrinte, ammoniak, vand, siloxaner mv.), mens opgradering omfatter fjernelse af CO 2 -indholdet i den rå biogas. Følgende definitioner er lagt til grund for dette notat: Rå biogas Opgraderet biogas Renset biogas Ubehandlet biogas direkte fra rådnetank/reaktor eller eventuelt gaslager. Indeholder ca. 65 % metan og 35 % kuldioxid. Biogassen er mættet med vanddamp og der er ikke foretaget bortrensning af uønskede stoffer. Biogas, hvor CO 2 er fjernet. Afhængig af teknik fjernes andre stoffer, eller de kræves fjernet inden opgradering. Biogas, der i forskellig grad er renset for uønskede stoffer. Betegnelsen ikke-opgraderet biogas anvendt i projektformuleringen til dette projekt omfatter biogas udsat for forskellige rensningsgrader, men uden CO 2 -fjernelse.

8 DGC-rapport 5 4 Biogassammensætning før og efter rensning For rå biogas baseret på gylle og tilsat slagteri- og evt. industriaffald vil sammensætningen typisk ligge som vist i kolonnen Biogas før rensning i tabellen nedenfor. Efter rensning vil biogassen typisk forefindes ved atmosfæretryk. Ved anvendelse i gasturbiner er det således nødvendigt at komprimere gassen. Tabel 1 Sammensætning og egenskaber for biogas og naturgas Parameter Enhed Biogas før rensning Biogas efter rensning Dansk naturgas maj 2014 Metan CH 4 vol. % ,7 Kuldioxid CO 2 vol. % ,1 Kvælstof N 2 vol. % ,3 Svovlbrinte H 2 S ppm ,8 mg/m 3 n Ilt O 2 vol. % 0 0,5 0 0,5 - Vanddamp H 2 O - Mættet Afhænger af rensningsmetode -25 C (dugpunkt) Ammoniak NH 3 ppm Siloxaner mg/m < 1 - Partikler - Lavt Lavt - Oliedråber (fra kompressor) Nedre brændværdi H n MJ/m 3 n ,6 Wobbeindex (øvre) WI MJ/m 3 n ,7

9 DGC-rapport 6 5 Spørgsmål til leverandør-/servicefirmaer For at kunne vurdere gasturbinebaserede kraftvarmeværkers egnethed til at aftage ikke-opgraderet biogas ønskes følgende belyst i forhold til gasturbinernes tekniske muligheder: 1. Kan gasturbinen ombygges/konverteres til drift på ikke-opgraderet biogasbiogas? 2. Hvad skal der til ved en ombygning til drift på biogas? Hvilke dele skal ombygges, udskiftes eller tilføjes? a. Gasrampe/indfyringssystem b. Brændkamre c. Styring og regulering d. Gaskomprimering e. Øvrigt 3. Hvad skønnes omkostningen at være til konvertering til biogas? 4. Hvilken effekt skønnes konvertering til biogasdrift at have på turbinens: a. Ydelse b. Elvirkningsgrad c. Varmevirkningsgrad d. Levetid e. Emissioner Ovenstående spørgsmål er sendt til de to gasturbineleverandører/servicefirmaer, der har indvilget i at besvare spørgsmål. 5.1 Kontakt 1 Der står 5-6 aeroderivative turbiner i Danmark af dette mærke. Afhængig af størrelse og konfiguration bruger de ca Nm 3 naturgas i timen ved nominel last. Et stort biogasanlæg i Danmark producerer m 3 biogas i timen. Firmaet vurderer, at det derfor ikke er sandsynligt, at gasturbinebaserede anlæg kommer til at operere på 100 % ikkeopgraderet biogas.

10 DGC-rapport Forbrændingsteknik og gasturbiner Turbinerne i Danmark fra leverandør 1 kan inddeles i to typer: Brændkamre med SAC 1 eller DLE 2 teknologi. SAC er forbrænding ved diffusionsflamme, som er karakteriseret ved relativt høj flammetemperatur. Figur 1 NO x -dannelse, flammetemperatur og forbrændingsprincip (diffusionsflamme øverst th. og premix-flamme nederst th.). Dannelse af NO x under forbrændingen er nært forbundet med flammetemperaturen, som det kan ses af Figur 1, og SAC-brændere producerer mere NO x end DLE-systemer. Ved SAC bruger man typisk vand- eller dampindsprøjtning til at køle flammen og derved reducere NO x -dannelsen. DLE-teknikken er karakteriseret af mange og koncentrisk placerede premixenheder, og man kan ved styring af disse mixere sikre, at brænderen kører optimalt, både ved nominel last og under opstart og dellast. Flammen kan holdes koldere, og det er muligt at opnå lavere NO x -emissioner end med SAC-teknologien Krav til brændsel Leverandør 1 stiller i et særskilt dokument krav til brændslets sammensætning/kvalitet og forurenende stoffer for deres aeroderivative gasturbiner. Kravene til brændslets sammensætning er angivet specifikt for SAC- og DLE-turbiner. 1 SAC: Single Annular Combuster (diffusion) 2 DLE: Dry Low Emission (premix)

11 DGC-rapport 8 Tabel 2 Brændselskrav til SAC-gasturbiner Parameter Minimum Maksimum Modificeret Wobbeindex ) ) Brint + ½ CO (H 2 + ½CO) vol. % 1) Etan (C 2 + paraffins) vol. % 2) Brint 0 5 vol.% Diolefiner (fx butadiene, propadiene) 0 Ikke tilladt Olefiner 0 15 vol. % Øvrige brændbare (CO, hydrocarboner etc.) 0 Kontakt leverandør 1) Afhængig af type/model. Andre niveauer kan accepters ved kontakt til leverandøren 2) Afhængig af type/model Tabel 3 Brændselskrav til DLE-gasturbiner Parameter Minimum Maksimum Modificeret Wobbeindex (1) 40 1) 60 1) Metan (CH4) 50% vol. % 100% vol. % Etan (C 2 + paraffiner) vol. % 2) Brint 0 5 vol.% Diolefiner (fx butadiene, propadiene) 0 Ikke tilladt Øvrige brændbare (CO, olefiner, hydrocarboner etc.) 0 Kontakt leverandør 1) Andre niveauer kan evt. accepteres ved kontakt til leverandøren 2) Afhængig af type/model Modificeret Wobbeindex (MWI), som leverandøren anvender som kvalitetskrav, er i forhold til almindeligt Wobbeindex temperaturkorrigeret, og der anvendes nedre brændværdi af gassen. MWI er defineret som: = MWI: Modificeret Wobbeindex LHV: Nedre brændværdi [Btu/scf] SG gas : Relativ densitet [-] T gas : Gassens absolutte temperatur [ R]

12 DGC-rapport 9 MWI 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 y = 1,0773x - 0,2384 R² = 1 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 50,0 55,0 60,0 65,0 WI Figur 2 Sammenhæng mellem Wobbeindex (WI) og modificeret Wobbeindex (MWI) Forureninger mv. Ud over krav til brændslets indhold af brændbare stoffer og energiindhold stilles der krav til gassens indhold af vand og forurenende stoffer. Vandindhold Gassen skal være 100 % fri for dråber, herunder frit vand. Der stilles krav om minimum 28 C over dugpunktet for at sikre tilstrækkelig margin til at kompensere for temperaturfald i forbindelse med trykfald over brændstofreguleringsventilerne. Der er krav om minimum 11 C overhedning af gasbrændslet ved gasturbinens indsugningsmanifold. Omkring forureninger stilles nedenstående krav: Partikler Filtreringen bør være på minimum effektivitet på 99,5 % effektivitet ved 5µ eller mindre. Det samlede partikelindhold i gassen må ikke overstige 30 ppm w/w. Svovl Leverandøren stiller ikke krav til maksimalt indhold af svovl, så længe gasbrændsel og forbrændingsluft ikke indeholder alkalimetaller (inkl. svovlforbindelser).

13 DGC-rapport 10 Siloxaner Der sættes krav om rensning for siloxaner til lavest mulige niveau og indholdet i gassen må ikke overstige 50 ppb w/w Anvendelse af renset biogas i gasturbine Generelt kan leverandørens turbiner arbejde inden for et stort Wobbeinterval. For SAC-maskiner er MWI med et sæt standarddyser, men der findes andre dyser, der kan anvendes, og som ændrer området. DLE-maskiner har brug for en konstant måling af lower heating value (LHV) og specific gravity (SG). For SAC vil dette måske være nødvendigt i meget få tilfælde og meget ekstreme tilfælde. Den nødvendigt responstid afhænger af, hvor hurtigt gassen kan variere. Der findes nogle Wobbeindexmålere (WIM), som har en endnu kortere responstid end 15 sek. I et tidligere DGC-projekt (737-63) er konklusionen, at gasturbiner kan anvende gasformige brændsler med et relativt stort span i Wobbeindex, men de skal justeres til det aktuelle Wobbeniveau. Derefter kan de typisk håndtere variationer på ±5 %. I den aktuelle situation har vi pga. behovet for store brændselsflow, som ikke vil kunne tilvejebringes ved de forventede biogasinstallationer i Danmark, valgt at analysere på driftssituationer med biogas/naturgas-mix. I Tabel 4 ses beregninger på forskellige blandingsforhold af renset biogas og typisk dansk nordsøgas. Der ses her, at selv ved 50/50 % (vol.) blandinger ligger MWI inden for det område, som turbinerne kan klare.

14 DGC-rapport 11 Tabel 4 Gasmix, biogas/naturgas Enhed Naturgas Biogas Gasmix, Naturgas/Biogas (Vol./vol.) Parameter %/% Maj /20 70/30 60/40 50/50 Metan mol-% 88,65 65,00 83,92 81,56 79,19 76,83 Etan mol-% 6,16 4,93 4,31 3,70 3,08 Propan mol-% 2,53 2,02 1,77 1,52 1,27 i-butan mol-% 0,39 0,31 0,27 0,23 0,20 n-butan mol-% 0,59 0,47 0,41 0,35 0,30 i-pentan mol-% 0,13 0,10 0,09 0,08 0,07 n-pentan mol-% 0,09 0,07 0,06 0,05 0,05 Hexan+ mol-% 0,04 0,03 0,03 0,02 0,02 Kvælstof mol-% 0,32 0,26 0,22 0,19 0,16 Kuldioxid mol-% 1,12 35,00 7,90 11,28 14,67 18,06 Øvre brændværdi MJ/m3n 43,83 25,92 40,35 38,56 36,76 34,97 Nedre brændværdi MJ/m3n 39,65 23,36 36,40 34,77 33,14 31,52 Wobbeindex (øvre) MJ/m3n 54,72 27,41 48,51 45,52 42,66 39,90 Densitet kg/m3n 0,8295 1,1567 0,8949 0,9276 0,9603 0,9930 Relativ densitet - 0,6416 0,8946 0,6921 0,7174 0,7428 0,7681 Molvægt g/mol 18,53 25,83 19,99 20,72 21,45 22,18 Kompressibilitetsfaktor Z0-0,9968 0,9963 0,9967 0,9966 0,9966 0,9965 Gastemperatur C 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Nedre brændværdi btu/scf 1063,3 626,5 976,2 932,6 888,9 845,2 Gastemperatur Rankine 509,67 509,67 509,67 509,67 509,67 509,67 MWI - 58,8 29,3 52,0 48,8 45,7 42,7 Modifikationer til anvendelse af biogas i turbiner vil bestå af: Udstyr til rensning (tørring, siloxaner, partikler) Gaskompression Indbygning af blandesystem, herunder styring. 5.2 Kontakt 2 Firmaet har en lang historie som tidligere turbineleverandør og nuværende leverandør af service og gasturbineløsninger. Turbinerne, der her er forespurgt på, dækker to mindre industriturbiner på ca. 5 og 7 MW el. Der er opstillet henholdsvis 9 og 4 af disse gasturbiner, men enkelte har meget få årlige driftstimer. Naturgasforbruget ved nominel last er ca og m 3 n/h for de to turbinestørrelser. Omregnet til samme energiinput for en renset biogas med 65 % metan og 35 % CO 2 giver det et timeforbrug af biogas på ca og m 3 n. Det-

15 DGC-rapport 12 te er stadig et meget højt tal i relation til gasproduktionen fra danske biogasanlæg. Det må forventes, at også ved disse mindre gasturbiner vil det være nødvendigt at anvende renset biogas i en blanding med naturgas, medmindre der etableres biogaslager, og gasturbinen ikke anvendes i kontinuert drift ved nominel last. Analogt til den første kontakt skønnes der ikke at blive problemer i forhold til Wobbeindex ved anvendelse af biogas/naturgas-mix, under forudsætning af at der ikke optræder Wobbevariationer på mere end ±5 % Anvendelse af biogas i turbiner Firma 2 har svaret på forespørgslen ved at sende diverse dokumenter om anvendelse af alternative gasformige brændsler i deres turbiner. Heraf fremgår blandt andet, at der findes erfaringer med drift af 5 MW el turbinen på lossepladsgas. Nødvendige ændringer er: Specialfremstillet brænder til håndtering af det større brændselsflow (større dyser) Modifikation af brændstofsystem/gasrampe med større ventiler (og formentlig større filtre og rørdimensioner) Der kræves opstart på petroleum, CNG eller LNG. Denne brænder er en diffusionsbrænder, og det vil sandsynligvis være svært at overholde dagens krav til NO x -emissioner uden eftermontering af NO x -begrænsende udstyr (SCR). Ca. seks af 5-7 MW el gasturbinerne i Danmark er udstyret med DLEbrændere, og der er ikke oplyst om erfaringer med drift på ikke-opgraderet biogas på DLE-baserede turbiner i denne størrelse. DGC har tidligere fået oplyst priser på >10 mio. kr. for opgradering fra diffusionsbrænderteknik til DLE-teknik. Det har dog ikke været muligt at få prisoplysninger i forbindelse med dette arbejde.

16 DGC-rapport 13 Der er endvidere beskrevet et projekt med en 8 MW el gasturbine 3, der kan håndtere tre forskellige brændsler: naturgas, behandlet lossepladsgas eller flydende brændsel. En del af CO 2 -indholdet i lossepladsgassen bliver fjernet i et PSA-anlæg 4 hvorefter den delvist opgraderede gas blandes med naturgas for at opnå tilstrækkeligt højt brændselsflow. I denne gasturbine anvendes standard DLE brændere og det oplyses, at turbinen kan håndtere Wobbeindex i området MJ/m 3. Krav til emissioner er opretholdt Gaskvalitet Der er ikke oplyst specifikt om kvantitative krav til kvalitet af biogas. I en af præsentationerne nævnes, at svovlbrinte ikke udgør et problem for gasturbinen, men at den omdannes til SO x og kan udgøre et miljøproblem. Siloxaner er derimod uønskede, da de forårsager skadelige belægninger med performancenedgang til følge. Se Figur 3. Figur 3 Belægninger som følge af siloxaner i brændselsgas 3 Nummeret større i modelrækken i forhold til to ovennævnte størrelser 4 PSA: Pressure Swing Adsorption

17 DGC-rapport 14 6 Indpasning af biogas på eksisterende turbineanlæg I forbindelse med vurdering af, hvor store naturgasmængder der afsættes til gasturbiner på decentrale anlæg, er der her taget udgangspunkt i rapporten Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor, der blev udarbejdet i forbindelse med Energistyrelsens analysearbejde i Rapporten er skrevet af DGC /1/ Simple-cycle-gasturbineanlæg Der findes simple-cycle-gasturbineanlæg (SCGT) både i industrien og i kraftvarmesektoren. Da driften af disse anlæg vil være motiveret af forskellige forhold, er de i de følgende delt op i de to kategorier, se Tabel 5 og Tabel 6. For de 11 industrianlæg gælder, at de fire kun er meget lidt i drift færre end 100 driftstimer i 2011 og at de resterende syv har ganske mange driftstimer i gennemsnit timer i For disse syv anlæg vil anvendelse af biogas kunne være relevant, såfremt det er økonomisk fordelagtigt. Der er fem SCGT-anlæg i drift på danske decentrale kraftvarmeværker. De har dog generelt få driftstimer. I gennemsnit var driftstimetallet timer i Det er altså beskedne biogasmængder, der kan afsættes til disse kraftvarmeværker.

18 DGC-rapport 15 Tabel 5 Industrianlæg med simple-cycle-gasturbineanlæg Efter /1/. Data stammer fra Energistyrelsens Energiproducenttælling. Indfyret kapacitet Gasforbrug i 2011 Elkapacitet MW MW TJ Ækv. fuldlasttimer Anlæg # Anlæg # Anlæg # Anlæg # Anlæg # Anlæg # Anlæg # Anlæg # Anlæg # Anlæg # Anlæg # Tabel 6 Kraftvarmeanlæg med simple-cycle-gasturbineanlæg Efter /1/. Data stammer fra Energistyrelsens Energiproducenttælling. Indfyret kapacitet Gasforbrug i 2011 Elkapacitet MW MW TJ Ækv. fuldlasttimer Anlæg # Anlæg # Anlæg # Anlæg # Anlæg # Til sammenligning var naturgasforbruget for de naturgasfyrede kraftvarmeanlæg knap TJ. Det beregnede ækvivalente fuldlastdriftstimetal for årene er vist grafisk i Figur 4 for alle simple-cycle-turbineanlæg.

19 DGC-rapport 16 Industri Figur 4 Det ækvivalente fuldlastdriftstimetal for SCGT-anlæg beregnet ud fra Energiproducenttællingen /1/ To af industrianlæggene er koblet på fjernvarmenet.

20 DGC-rapport Combined-cycle-anlæg Der er i alt otte combined-cycle-anlæg i drift på danske decentrale kraftvarmeværker. Kapacitet og naturgasforbrug for disse er angivet i Tabel 7. To af anlæggene forsynes delvist med damp fra affaldsforbrændingsanlæg. I modsætning de naturgasfyrede simple-cycle-anlæg har de rent naturgasfyrede combined-cycle-anlæg et ganske højt driftstimetal. Der var dog et anlæg med kun 347 ækvivalente fuldlasttimer i De øvrige fem anlæg havde i gennemsnit ækvivalente fuldlasttimer i Anlæggene er ganske store. De fem anlægs naturgasforbrug var i gennemsnit 42 mio. m 3. Indfyret kapacitet MW Tabel 7 Kraftvarmeanlæg med combined-cycle-gasturbineanlæg Efter /1/. Data stammer fra Energistyrelsens Energiproducenttælling. Elkapacitet Værk MW Naturgasforbrug [TJ] 2011 Naturgasforbrug [10 6 m 3 ] Naturgasandel [%] Ækv. fuldlasttimer Værk # Værk # Værk # Værk # Værk # Værk # Værk # Værk # I alt Forbrugstal antaget på tre CCGT-anlæg Et forbrug på et kraftvarmeanlæg med en turbine på 80 mio. m 3 naturgas svarer omregnet til et energiforbrug på ca. 3,2 PJ, hvilket er ca. 3/4 af hele Danmarks produktion og forbrug af biogas i 2012 (4,4 PJ) /5/. Til sammenligning findes der p.t. flere store biogasproducenter, hvoraf Maabjerg BioEnergy er det største med en biogasproduktion på 21 mio. m 3 ubehandlet biogas om året, hvilket svarer til en gennemsnitsproduktion på m 3 /h eller ca. 0,7 PJ på årsbasis. Maabjerg har dog planer om at udvide produktionen til 50 mio. m 3 om året.

21 DGC-rapport Årsvariation Normalt er biogasproduktion ensartet henover året, mens gasforbruget på kraftvarmeværker varierer afhængigt af udetemperatur og dermed af varmebehov. I 2009 blev der gennemført et studie, der bl.a. kortlagde varmebehovet for de områder, der er forsynet med varme fra 10 decentrale motorbaserede kraftvarmeværker i Ringkøbing-Skjern kommune /2/. I det studie blev den gennemsnitlige forbrugsprofil for 10 motorbaserede anlæg for årene bestemt. Det er antaget, at varmebehovet henover året for områder, der forsynes fra de ovennævnte CCGT-anlæg, er som for områder forsynet med naturgasfyrede motorer. Figur 5 angiver den antagne årsforbrugsprofil for tre forskellige, naturgasfyrede CCGT-anlæg. Desuden ses en antaget jævn produktionsprofil for tre tænkte biogasanlæg, med en produktion på hhv. 500, og m 3 /h. Figur 5 Naturgasforbrug og konsekvens for månedsforbrug ved forskellig biogasproduktion i NG-ækv. Med den anvendte forbrugsprofil samt kapacitet og årsforbrug som angivet i Tabel 7 er det beregnet, at turbineanlæggene i gennemsnit er i drift imellem 22 og 42 % af tiden. Dvs. at turbinerne har et driftstimetal på om året. For sommerdrift i de tre måneder (juni, juli og august) betyder det, at turbinerne kun er i drift mellem 12 og 21 % tiden, Se Figur 6.

22 DGC-rapport 19 Figur 6 Kraftvarmeanlæggenes forventede fordeling af kapacitet i forhold til anvendelse af NG eller biogas set på månedsforbrug 6.4 Biogaslager Biogas klassificeres som et yderst letantændeligt stof. Det betyder, at biogasanlæg som hovedregel er omfattet af Risikobekendtgørelsen, hvis den samlede oplagskapacitet på anlægget udgør 10 tons biogas (ikke metan, men biogas) /3/, /4/. Det betyder, at det i praksis tilstræbes at holde det samlede oplag af biogas på under 10 tons på biogasanlæggene. Til oplaget medregnes egentlige gaslagre, men også gasvolumenerne i reaktorer og efterlagertankene. Det er derfor ikke er muligt for helt store biogasanlæg at holde sig under de 10 tons. I dette notat er der regnet med en samlet lagerkapacitet på 10 tons. 6.5 Nødvendig lagerkapacitet for anvendelse af biogas Det er antaget, at turbineanlæggets daglige driftstid er bestemt af det lokale varmebehov. En anden antagelse er, at når turbinen ikke kører, skal overskudsproduktionen af biogas kunne lagres, således at den kan anvendes som supplement til naturgas senere. Nedenstående tabeller er udarbejdet ud fra den antagelse, at der produceres varme én gang dagligt fra turbineanlægget. Når anlægget er i drift, lagres den overskydende del af varmeproduktion i varmelagre. De eksisterende varmelagre er relativt større end biogaslager. Det betyder, at det er biogasla-

23 DGC-rapport 20 geret, der vil være begrænsende, og derfor vil den eksisterende varmelagerkapacitet normalt være tilstrækkeligt stor. Tabel 8 nedenfor viser driftstid for de tre turbineanlæg, udarbejdet ud fra det fordelte varmegrundlag vist i Figur 5. Som det fremgår af tabellen, er driftstiden høj i vinterhalvåret og lav i sommerhalvåret. Specielt for værk #3 er der korte driftstider om sommeren. Tabel 8 Daglig driftstid for tre turbineanlæg, når det at antages, at de opstartes én gang dagligt, og at hele det lokale varmebehov dækkes med turbineanlægget Værk Nr. Værk #1 Værk #3 Værk #6 Timer per dag med turbinedrift jan 16,0 8,7 13,9 feb 15,6 8,4 13,5 mar 15,6 8,5 13,6 apr 10,0 5,4 8,7 maj 8,0 4,3 7,0 jun 6,0 3,2 5,2 jul 4,1 2,2 3,5 aug 5,0 2,7 4,4 sep 5,4 2,9 4,7 okt 7,8 4,2 6,8 nov 11,2 6,0 9,7 dec 13,3 7,2 11,5 De forholdsvis korte driftstider, der er angivet i Tabel 8, stiller krav om, at biogassen kan lagres, når turbineanlægget ikke er i drift. Det er antaget, at værket er i drift én gang dagligt. Den nødvendige lagerkapacitet for biogas ved anvendelse af biogas i mængder af 500, 1000 og 2000 m 3 /h på de tre værker, under antagelse af at turbineanlæggene er i drift én gang dagligt, er vist i Tabel 9. Felterne markeret med rødt er de situationer, hvor et 10 tons biogaslager ikke er tilstrækkeligt.

24 DGC-rapport 21 Tabel 9 Den nødvendige lagerkapacitet ved anvendelse af biogas i mængder af 500, 1000 og 2000 m 3 /h på de tre værker, under antagelse af at turbineanlæggene er i drift én gang dagligt. Nødvendig lagerkapacitet: Nødvendig lagerkapacitet: Nødvendig lagerkapacitet: Enhed : tons Enhed : tons Enhed : tons Værk Nr. Værk #1 Værk #3 Værk #6 Værk #1 Værk #3 Værk #6 Værk #1 Værk #3 Værk #6 m 3 /h biogas jan 4, ,9 5,8 9, ,8 11,7 18, ,6 23,3 feb 4,9 9,0 6,1 9,8 18,1 12,1 19,6 36,1 24,2 mar 4,9 9,0 6,0 9,7 18,0 12,1 19,5 36,1 24,1 apr 8,1 10,8 8,9 16,2 21,6 17,7 32,5 43,1 35,5 maj 9,3 11,4 9,9 18,5 22,8 19,7 37,1 45,6 39,5 jun 10,5 12,0 10,9 20,9 24,1 21,8 41,8 48,2 43,6 jul 11,6 12,6 11,9 23,1 25,3 23,7 46,2 50,6 47,5 aug 11,0 12,3 11,4 22,0 24,7 22,7 44,0 49,3 45,5 sep 10,8 12,2 11,2 21,5 24,4 22,4 43,1 48,9 44,7 okt 9,4 11,5 10,0 18,8 23,0 20,0 37,7 45,9 40,0 nov 7,4 10,4 8,3 14,9 20,8 16,6 29,8 41,7 33,1 dec 6,2 9,8 7,2 12,5 19,5 14,4 24,9 39,0 28,9 Det er naturligvis muligt at køre med anlægget to eller flere gange dagligt, hvorved behovet for lagerkapacitet reduceres markant. For visse typer gasturbiner er opstart relativt dyr, idet opstart øger servicefrekvensen for anlægget. Selv en forholdsvis stor biogasproduktion udgør en beskeden andel af det samlede gasforbrug for de større combined-cycle-anlæg. For de beregnede tilfælde varierer den samlede andel af gassen, der udgøres af biogas, mellem 3 og 34 % (på energibasis), se Tabel 10. Det betyder, at det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, om det er økonomisk fornuftigt at ændre driftsmønstret fra det nuværende, der er optimeret i forhold til markedsprisen for el. Det er store mængder naturgas, der skal anvendes på ikke-optimale tidspunkter for at kunne aftage biogas. Alternativt kan biogas afsættes til værket, når det kører med det nuværende driftsmønster, som er styret af varmebehov og markedsprisen for el. Det vil dog have den negative konsekvens, at afsætning af biogas vil være ustabil, og en betydelig mængde biogas vil derfor skulle afsættes til en anden kunde. De økonomiske konsekvenser af ovenstående er ikke analyseret i dette arbejde.

25 DGC-rapport 22 Tabel 10 Den samlede årlige andel af gasforbruget på energibasis, der udgøres af biogas ved anvendelse af biogas i mængder af 500, 1000 og 2000 m 3 /h på de tre værker, under antagelse af at turbineanlæggene er i drift én gang dagligt. Biogasproduktion Værk #1 Værk #3 Værk #6 500 m 3 /h 5 % 9 % 3 % m 3 /h 10 % 17 % 6 % m 3 /h 20 % 34 % 13 % 6.6 Øvrige omkostninger ved brug af biogas på turbineanlæg Kompression Gasturbineanlæggene forsynes typisk med gas fra naturgassystemets fordelingsnet hvor trykket er mellem 19 og 40 bar(o) afhængig af nettets geografiske placering. Det betyder at biogassen skal komprimeres til minimum dette trykniveau for at kunne afsættes. Hvis biogas skal afsættes til større gasturbineanlæg skal gassen komprimeres fra atmosfæretryk til 40 bar(o). Omkostningerne er vurderet for en biogasproduktion på m 3 /time. Der er regnet med en elpris på 0,8 kr./kwh, 5 % rente og en afskrivningsperiode på 10 år. Investerings- og driftsomkostninger er baseret på leverandøroplysninger. På baggrund heraf er det beregnet, at omkostning til kompression af biogassen til det tryk, der kræves, for at gassen kan anvendes på turbineanlæg er 0,49 kr./m3 CH 4. Se Tabel 11 for yderligere detaljer.

26 DGC-rapport 23 Tabel 11 Omkostning til kompression af hhv. biogas og biometan Biogas Metanindhold - 65 % Biogasmængde m 3 /h Sugetryk bar(o) 0 Afgangstryk bar(o) 40 Kapitalomkostning kr./m 3 CH 4 0,09 Sliddele kr./m 3 CH 4 0,025 Anden drift kr./m 3 CH 4 0,06 Elforbrug kr./m 3 CH 4 0,31 I alt kr./m 3 CH 4 0, Gasrensning Som beskrevet tidligere angiver en leverandør at deres anlæg kræver et indhold af siloxan på maksimalt 50 ppb W/W; altså i praksis en fuldstændig fjernelse. Det kan være en udfordring at måle så lave koncentrationer, men det er formentligt muligt. En tidligere undersøgelse har vist omkostninger til siloxanfjernelse svarende til ca. 7 øre/m 3 biogas.

27 DGC-rapport 24 7 Referencer /1/ Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor, DGC naturgas- varmeforsy- ning/energianalyser/nyeste/rapport_gasfyrede_kraftvarmesektor.pdf /2/ Establishment of a biogas grid and interaction between a biogas grid and a natural gas grid. DGC report /3/ Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. BEK nr 1666 af 14/12/2006. /4/ /5/ Energistyrelsens ENERGISTATISTIK 2012 land/biogas/biogasrejseholdet/faq/hvornaar-er-et-biogasanlaeg- omfattet-af-risikobekendtgoerelsen/

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed

Læs mere

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Indhold Hvad vil det sige at opgradere biogas til naturgaskvalitet Krav

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

KV anlæggene og de nye gasser

KV anlæggene og de nye gasser KV anlæggene og de nye gasser Lars Jørgensen ljo@dgc.dk Disposition Gaskvaliteter Kraftvarmeanlæg i Danmark Styringsprincipper for gasmotorer Tekniske konsekvenser ved gasimport Sikkerhed Drift Virkningsgrad

Læs mere

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009

Anlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009 Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011

RAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011 Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor. Kunderapport Juli 2013

Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor. Kunderapport Juli 2013 Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor Kunderapport Juli 2013 Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor Torben Kvist Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2013 Titel : Analyse af den gasfyrede kraftvarmesektor

Læs mere

Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet

Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Notat december 2009 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen?

Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Hvordan ser Energinet.dk på biogassen? Gastekniske dage 11. maj 2010 Knud Boesgaard Agenda Hvorfor interesserer Energinet.dk sig for biogas? Biogaspotentialet i Danmark Hvad kan gasnettet tilbyde biogassen?

Læs mere

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18. Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning

Læs mere

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter

Læs mere

Beregning af metantal

Beregning af metantal Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse

Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009 Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 80 Offentligt Notat Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.

Læs mere

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Jan de Wit, Steen Andersen, Leo van Gruijthuijsen Disposition Gasnettet Biogas Bionaturgas Driften, eksempler Nyttige info-sider Hvad siger gasreglementet?

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Formålet med dette notat er at belyse hvordan biogassen bedst kan anvendes. Der er således undersøgt følgende alternativer for biogasudnyttelse:

Formålet med dette notat er at belyse hvordan biogassen bedst kan anvendes. Der er således undersøgt følgende alternativer for biogasudnyttelse: Bilag til pkt. 4 NOTAT Projekt Udnyttelse af biogas fra Lynetten Kunde Lynettefællesskabet I/S Dato 2010-08-27 Til Torben Knudsen, Alice Saabye Fra Martin Hostrup 1. Baggrund I forbindelse med, at der

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Methanemissioner fra Biogasanlæg

Methanemissioner fra Biogasanlæg Methanemissioner fra Biogasanlæg Økonomiseminar 08.12.2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Øvrige projektdeltagere: Lars Jørgensen Steen D. Andersen Kasper Stefanek Martin Nørregaard Hansen Dansk Gasteknisk

Læs mere

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016

IDA Energi. Forbrændingsteknik 2016 S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y. IDA Energi - Forbrændingsteknik KVF 2016 IDA Energi Forbrændingsteknik 2016 Olie- og gasforbrænding Karsten V. Frederiksen kvf@dgc.dk www.dgc.dk Olie- og gasforbrænding Oliebrænderteknologi Forbrændingsforhold/miljø Trykforstøvning Rotationsforstøvning

Læs mere

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013 Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter

Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter I medfør af 15, stk. 1 og 2, og 25, stk. 2, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger,

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009

Anlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Nye gaskvaliteter i nettet

Nye gaskvaliteter i nettet Nye gaskvaliteter i nettet v. Jan K. Jensen Hørsholm Indhold: - Lovgivning - Formål - Gaskvalitet - Afregning - Anvendelse - Fokus på brint - Indsatsområder Test af naturgassystemet til H 2 distribution,

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner BEK nr 1450 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52100-00022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015

NOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015 Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

RAPPORT. Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark. Rammebetingelser og tekniske forudsætninger. Projektrapport Maj 2009

RAPPORT. Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark. Rammebetingelser og tekniske forudsætninger. Projektrapport Maj 2009 Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark Rammebetingelser og tekniske forudsætninger Projektrapport Maj 2009 Deltagere: - Energistyrelsen - Energinet.dk - Naturgas Midt-Nord/HNG - DONG Energy

Læs mere

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken Biogasopgradering DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Overview/Elements/Text boxes Agenda Status og udformning af DONG Energys anlæg i Fredericia Markedsmodel og

Læs mere

Krav til gaskvalitet. Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgradere biogas via naturgasnettet. Klientrapport Juni 1994

Krav til gaskvalitet. Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgradere biogas via naturgasnettet. Klientrapport Juni 1994 Krav til gaskvalitet Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgradere biogas via naturgasnettet Klientrapport Juni 1994 Krav til gaskvalitet Bilagsrapport til: Afsætning af renset og opgraderet biogas

Læs mere

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige For at kunne udnytte biogas som drivmiddel i køretøjer skal energiindholdet først øges ved at udskille gassens indhold af kuldioxid, den såkaldte opgradering.

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas Tilslutning af biometan til gasnettet og Kort om Certifikater for bionaturgas Gastekniske dage 14-15. maj 2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Indhold Del 1: Tilslutning af biometan til gasnettet Baggrund Parallel

Læs mere

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen ENERGI E2 A/S, Teglholmsgade 8, 2450 København SV, Denmark Disposition ENERGI E2 Klorid-korrosion Deaktiverer denox

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Når motoren bruger gas

Når motoren bruger gas Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA

FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA FÅ MERE VIDEN UD AF DINE MÅLINGER OG DATA www.geerticon.dk STANDARDER FRA CEN OG SIGNALVEJ SRO-anlæg QAL 3 QAL 2 Validering, gyldigt kalibreringsinterval AMS 4-20 ma Span Span H 2 O NO NO 2 HCL SO 2 CO

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Anlæg # 4, forgasningsgas

Anlæg # 4, forgasningsgas Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007

Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 2007 DGC-notat 1/17 Måleprogram, Rask Mølle Kraftvarmeværk, august 27 Dansk Gasteknisk Center har for RECCAT ApS udført en række emissionsmålinger for at dokumentere effektiviteten af RECCAT ved forskellige

Læs mere

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)

Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas)

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Gasselskabernes Rolle

Gasselskabernes Rolle Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009

Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009 Biogas til nettet Projektrapport Maj 2009 Biogas til nettet Torben Kvist Jensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 Titel : Biogas til nettet Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Torben

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere