DIALOGBASERET KONTRAKTSTYRING PÆDAGOGISE LÆREPLANER

Transkript

1 DIALOGBASERET KONTRAKTSTYRING PÆDAGOGISE LÆREPLANER RYSLINGE KOMMUNE Ryslinge Kommune 10 nov. 2005

2 Temaet - En lydhør offentlig sektor Dialogbaseret Kontraktstyring og Pædagogiske læreplaner i Ryslinge Dagpleje af: Dagplejeleder Lotte Pedersen og Udviklingskonsulent Steen Klausen fra Ryslinge Kommune, Graabjergvej 3a, 5856 Ryslinge. A) Dagplejen i Ryslinge Kommune Ryslinge Kommune er hyggelig og idylrist landkommune beliggende på midtfyn. Der er ca indbyggere og 3 mellemstore bysamfund. Kommunen har pasningsgaranti og anvender udelukkende dagpleje til pasning af børnene i alderen 0-3 år. Dagplejen består her i år 2005, af 32 dagplejehjem, som alle har hver 4 børn. Dagplejen er fordelt i 3 byområder Gislev, Ryslinge og Kværndrup. På dagplejekontoret er der ansat 1 dagplejeleder på 37 timer pr. uge.1 souschef på 28 timer og 1 dagplejepædagog på 20 timer pr. uge. Åbningstiden hos alle dagplejere er 48 timer pr. uge. Åbningstiden tilrettelægges så vidt muligt ud fra forældrenes behov. Hvert lokalområde har en valgt gruppeleder, som har til opgave : at styre selvforvaltningskontoen, som omhandler alle de børnerelaterede konti.,at tilrettelægge legestue, at tilrettelægge ferie og afspadsering, at tilrettelægge fællesarrangementer, herunder områdemøder, at koordinere med dagplejekontoret, at medvirke til samarbejde med kollegaer og dagplejekontoret. Den enkelte dagplejer tilrettelægger selv sit daglige arbejde, ud fra de givne rammer. Forældrebestyrelsen Dagplejen er tilknyttet en forældrebestyrelsen bestående af 6 forældre, 2 fra hvert område, valgt for et år af gangen på en generalforsamling i efteråret og 3 dagplejere, en fra hvert område, valgt blandt alle dagplejere på et personalemøde, inden forældrebestyrelsens generalforsamling. Forældrebestyrelsens kompetence er fastsættelse af de overordnede pædagogiske principper for dagplejen og fastsættelse af principper for anvendelse af rammebeløbet inden for kontraktområdet. Forældrebestyrelsen udmønter deres virksomhed i 6-8 årlige møder alt efter behov. B) Dialogbaseret Kontraktstyring - fordi dialog skaber udvikling Dagplejen står ligesom andre kommunale organisationer overfor voksende krav og forventninger om øget kvalitet, som skal kunne dokumenteres. Derfor må vi hele tiden forholde sig til, hvordan vi skaber de bedst mulige rammer for at løse disse udfordringer. Der er krav om løbende en administrativ og politisk dialog om, hvordan den overordnede politiske og økonomiske styring i kommunen bedst indrettes, og dermed også hvilke værdi er og adfærd Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme i Ryslinge Kommune. Det er baggrunden for, at Kommunalbestyrelsen i 2004 besluttede, at videreudvikle den overordnede politiske og økonomiske styring inden for rammerne af Dialogbaseret Kontraktstyring. De overordnet formål er bl.a. : Formål med Dialogbaseret Kontraktstyring: at sætte brugeren / borgeren i centrum for service og kvalitetsudvikling at udvikle dialogen mellem politikere, institutioner, skoler og afdelinger samt brugere og borgere. at udvikle lærings- og opfølgningskulturen at styrke den politiske styring og decentrale ledelse at synliggøre de politiske forventninger og prioriteringer til service og kvalitet at skabe bedre synlighed og sammenhæng mellem resultater (service) og økonomi Denne projektbeskriver går tæt på indhold af det nye styringskoncept samt hvordan Dagplejen i Ryslinge Kommune valgte at omsætte det fælles koncept for Dialogbaseret Kontraktstyring samt det nationale krav om pædagogiske læreplaner til andet end fint glitterpapir i skuffen. - 2

3 C) Dialogen - er vejen til en fælles kurs Dagplejen så et nyt styringskoncept som en god anledning til, at blive endnu bedre til at håndtere omgivelserne krav om kvalitetsudvikling og dokumentation. Det skal ikke mindst set i lyset af, at det nye styringskonceptet netop havde valgt dialogen som det centrale omdrejningspunkt. Dialogen er nemlig det værktøj, der skal bygge bro mellem alle de mennesker, som har interesse i kvaliteten og udformningen af Dagplejens serviceydelser og de mål politikerne vælger. Dialogen kommer til udtryk på mange Kontrakt Dialogoplæg niveauer i og omkring den kommunale Dagpleje, bl.a. mødes brugerbestyrelse med politikere, leder med brugerbestyrelse, leder med politikere, der hen? Hvordan kommer vi politikere med politikere, Dagplejen / Handling medarbejdere med forældre samt Bestyrelse på tværs af hinanden. De Udfører respektive dialogfora har hver sin dagsorden, men det samme mål, nemlig at indgå i dialog om udformning, udvikling og levering af dagplejen serviceydelser Hvor skal vi hen? Politikere / Bestiller Mål Dialog om mål, midler og resultater Resultat Hvor kom vi hen? Bruger/ borgere Modtager Fra virksomplan til kontrakt og dialogoplæg Det nye styringskoncept gjorde ende på virksomhedsplanen. Erfaringerne havde vist at dette styringsdokument havde for mange målgrupper jf. forældre, politikere, dagplejere mv,. At der var for meget procesbeskrivelse og for lidt fokus på resultaterne. Erstatningen blev dialogoplægget samt en kontrakt mellem kommunalbestyrelsen og Dagplejen. Dialogoplæggets primære mål er, at skabe indhold for god dialog om de fremtidige mål i kontrakten. Dialogoplægget er derfor et internt styringsværktøj, som er rettet mod politikere, medarbejdere og Dagplejens brugerbestyrelse. Informationer til forældrene er målrettet via forældrebladet Tumlingen. D) Dialogoplægget skaber rammer for en god dialog Dialogoplægget er sammensat af en Statusdel, Resultatdel og en Udviklingsdel Statusdelen handler om de mål vi i Dagplejen har for vores serviceydelser. Dvs. det omfatter bl.a. mål for de 22 serviceydelser vi levere til brugerne. Vi taler om kerneydelser og udviklingsydelser. De sidste nævnte er identiske med dem som kendes fra pædagogiske læreplaner. Her taler vi f.eks. om barnets alsidige personlighedsudvikling, sociale kompetencer mv. Formålet med statusdelen er bl.a. synliggøre og beskrive, hvordan vi systematisk arbejder med den pædagogiske udvikling ud fra beskrivelser af mål, handling og evaluering. Resultatdelen - Her sættes der fokus på året der gik. I forbindelse er der indført et systematisk resultatopfølgningssystem, hvor der bl.a. er udviklet en fælles skabelon til resultatopfølgning på de politiske målsætninger samt målsætninger, vedtaget i den enkelte institution. Skabelonen fokusere i højere grad på resultaterne og mindre grad på beskrivelse af processen. Det sker bl.a. ved skala vurdering af selve gennemførelsesgraden på målsætningerne. En sund øvelse som dog til tider kan være udfordrende, når vi skal fastsætte, hvor langt vi reelt er i gennemførelsen. - 3

4 I resultatdelen er også indført et nyt begreb. Dagplejens PULS. Her er der tale om et evalueringsværktøj, der ikke kun skal fokusere på det økonomiske resultat i Dagplejen, men også synliggøre resultatet på de mere bløde elementer i den kommunale organisation. Målet er således at skabe et overblik over organisationens tilstand ( PULS ). Herved får jeg som Dagplejeleder og politikerne et styringsværktøj, som bidrager til et mere fuldgyldigt billede af de resultater som Dagplejen og hele den kommunale organisationen opnår. Processer Organisation Økonomisk Perspektiv Udvikling og Læring Personale Figuren viser de perspektiver som der bliver fokuseret i den Balancerede Resultat Opfølgning (=PULS) Den første Brugere måling viste os, at Dagplejen scorede rigtigt godt set i forhold til andre institutioner i kommunen men at vi også havde forbedringspotentiale på række områder. Resultaterne blev primært anvendt som input til lederdialogmøde samt til benchmarking på tværs af institutioner og til samarbejdskommunen Struer Udviklingsdelen Udviklingsdelen indeholder tre elementer: Dagplejens ønsker til dagsorden for dialogmøderne. Forslag til nye politiske målsætninger og udviklingstendenser på Dagplejens område. Sidst nævnte handler om hvad vi kan se der er på vej. Herved bliver målet med udviklingsdelen, at Dagplejen og især vores bestyrelse får mulighed for, at sætte ord på de udviklingstendenser de ser ud i fremtiden. Dertil kommer selvfølgelig at de sætter dagsorden for, hvad de gerne vil i dialog med politikerne om. F.eks. pegede bestyrelsen i 2005 på mere fleksibilitet i forhold til åbningstiderne samt opkvalificering af legestuerne. Input som er væsentlige i forhold fastsætte og justere den fremtidige kurs for Dagplejen. E) En formaliseret Dialog med tilpas styring Dialogoplægget er således det centrale input og materiale, som er styrende for dagsordenen til dialogmøderne mellem Børn- og kulturudvalget og Dagplejens brugerbestyrelse. Dialogmøderne sætte fokus på dagplejens mål for serviceydelser, resultaterne der opnået i året der gik, samt rette blikket fremad mod året der kommer med nye udviklingstendenser og udviklingsmål. Tilsvarende danner dialogoplægget også udgangspunkt for fælles dialogmøde mellem alle lederne på børnepasningsområde samt og Børn- og kulturudvalget. Her fokuseres der primært på den røde tråd på tværs af den kommunale pasning bl.a. via diskussion og benchmarking af institutionernes resultatskabeloner samt deres PULS mål. Et banebrydende og udviklingsorienterende værktøjer, som gør, at vi i Dagplejen er blevet mere beviste om vores stærke og svage sider. F) Resultatet af dialogen og budget bliver kontrakt Resultatet af dialogen har været, at parterne har nået en fælles erkendelse/forståelse af, hvilke resultater der er opnået, samt hvilke fælles udfordringer, forventninger og ønsker der er til fremtiden. Herved har dialogen skabt et godt og solidt fundament for, at Børn- og kulturudvalget og Kommunalbestyrelsen kan foretage de nødvendige politiske og økonomiske prioriteringer mellem de mange mål for udvikling. De politiske valg vil fremgå af de politiske målsætninger og politiske delmål, som fagudvalget og Kommunalbestyrelsen fastlægger i kontrakten mellem Dagplejen og Kommunalbestyrelsen. Dialogen og dialogoplægget har med andre ord skabt grundlaget for politisk prioritering og ansvar for den fælles kurs vi har valgt for Dagplejen i Ryslinge Kommune. - 4

5 G) Dialog og proces har været vejen til ejerskab Dialogoplægget er blevet til tæt samspil mellem dagplejens bestyrelse og medarbejderne og har givet et særdeles godt udgangspunkt for en fremadrettet dialog. Dagplejens medarbejdere har være med til sætte kød og blod på dialogoplægget. Især i forhold statusdelen (pædagogisk læreplaner) har medarbejderne i arbejdsgrupper og fælles temamøder gjort styringsredskabet nærværende for medarbejderne. Resultatet er bl.a. en detaljeret beskrivelse af mål, succeskriterier og praksis for de serviceydelser som vi levere i Dagplejen. Bruttolisten af serviceydelser rummer 22 ydelser, hvoraf de 19 ydelser er gennemarbejde pt. Oktober 2004 Kontraktstyring/ læreplaner Information Ambitionsniveau Ydelser 1 Opstart Nov-jan 2 Beskrivelse Fællessprog Arbejdsgruppe Orientering og inddragelse af personalet Feb - marts 3 godkendelse Brugerbestyrelser Godkendelse beskrivelser og dialogoplæg Inden 15 marts Dialogmøder Dialogmøde ml. Dagplejebestyrelse og Børn- og kulturudvalgey Marts Synliggørelse Dialogoplæg Lederdialogmøde Dagplejerne har m.a.o. fået Juni 2005 hverdagens praksis ned på papir, og dermed blevet beviste om, hvilke mål de har for deres serviceydelser. Kontrakt Herved har de skabt et fælles sprog og en fælles platform. Et godt udgangspunkt for en konstruktiv evaluering og kvalitetsudvikling af Dagplejens serviceydelser. Den systematiske målfastsættelse har også skabt en unik mulighed for - Dialog på lige vilkår. Beskrivelse af kerne- og udviklingsydelser givet politikerne, medarbejdere mv. et statusbillede over den service der leveres, samtidig med, at den tilvejebringer den nødvendig viden til, at indgå i Dialog - på lige vilkår - med Dagplejen, om det fremadrettede serviceniveau. Dertil kommer også den gevinst, at Dagplejen i højere grad har synliggjort vores serviceniveau og det gode arbejde vi allerede gør samtidig med, at vi arbejder mere målrettet med mål,handling og resultater i vores hverdag. Med andre ord er der skabt en solid basis for, at forsætte kvalitetsudviklingen via mål, opfølgning og læring. H) Et kvantespring i dagplejens kvalitetsudvikling. Resultaterne taler sit tydelige sprog. Ja vi mener faktisk ret beskedent - at vi har opnået et kvantespring i kvalitetsudvikling. Årsagen til de gode resultater skal primært ses i lyset af et styringskoncept der har systematiseret og udfordret vores tankegange på målefastsættelse og opfølgning på mål. Samtidige har Dagplejen kunne synliggøre og målrettet vores arbejde med de bløde resultater via PULS en. Alt sammen afgørende input, til når politikere afstikker vores fremtidige kurs. Succesen har imidlertid mange fadere men vores fælles motto om inddragelse og ejerskab fra start til slut vil overskygge dem alle. Herved er projektet blevet nærvendende for dagplejere, brugerbestyrelse og politikere og dermed også blevet omsat til bedre service. Vi tror derfor på ; at den gode dagplejen i Ryslinge er så godt som hjemme Vi håber andre er blevet inspireret til at tænkte i nye styringsværktøjer, som sætter nye rammer for den fremtidige kvalitetsudvikling af offentlige serviceydelser. Vi leger selv videre - f.eks. med tanker om dialogmøder via Open Space, reflekterende teams mv. vi lytter nemlig gerne til omverden :). - 5