Nedenfor fremstilles en række illustrative eksempler på, hvordan individuelle seniorordninger/senioraftaler kan se ud:
|
|
- Helle Bjerre
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 Eksempler på seniorordninger Nedenfor fremstilles en række illustrative eksempler på, hvordan individuelle seniorordninger/senioraftaler kan se ud: a) Mentor med ansvar for nye medarbejdere Lissy er 57 år, og har i mange år arbejdet som socialrådgiver i en kommune. Lissy vil gerne fortsætte på fuld tid, men har løbende erfaret et stigende behov for bedre og mere omfattende mentoring af nyansatte rådgivere, som oplever den første tid som vanskelig. Lissy tror at en anderledes modtagelse og løbende vejledning af nyansatte i afdelingen samlet set kan bidrage til både en bedre performance og et bedre arbejdsklima i afdelingen. Lissy drøfter sine overvejelser med sin leder, der bakker op om Lissys idéer, og det aftales derfor efterfølgende at Lissy får 5 timer pr. uge til mentoring og efterfølgende vejledning af nye kolleger. Efter et par år beslutter Lissy at forfølge mentoring opgaven yderligere. Lissy vil forsøge at tage en coachinguddannelse, og måske søge nyt arbejde som rådgivende konsulent. b) Seniorstilling, nedsat tid, fastholdelsesbonus Per er 55 år, og har i en længere årrække arbejdet som SOSU-assistent i en kommune. Arbejdet har været hårdt, og med alderen synes Per, at det er svært at få kræfterne til at slå til. Både Per og Pers daglige leder vil gerne gøre et eller andet, så Per både kan og har lyst til at fortsætte arbejdet, også gerne ind i efterlønsalderen. En af de ting, som Per synes er hårdt, er de mange nye klienter. Per og Pers leder drøfter situationen og forskellige fastholdelsestiltag under en MUS- /seniorsamtale. Der indgås en aftale mellem kommunen, Per og den forhandlingsberettigede organisation, hvorefter han gradvist sættes ned i timetal til 30 timer om ugen i takt med at eksisterende klienter falder bort. Lønnen tilpasses løbende det nedsatte timetal, mens pensionsindbetalingen opretholdes i forhold til tidligere fuldtidsansættelse. Pers leder er meget optaget af, at Per ikke bliver fristet af muligheden for at gå på efterløn så snart det er muligt, og derfor aftales det samtidig, at hvis Per bliver i jobbet til efter det fyldte 62. år, får han i forbindelse med fratrædelsen en fastholdelsesbonus på 3 måneders løn. c) Seniorstilling, nedsat tid, medfinansiering af lønkompensation med seniordage
2 Kirsten er AC-fuldmægtig, ansat på fuld tid, og fylder 62 år i Hun har derfor ret til 4 seniordage i Kirsten synes imidlertid, hun trænger mere til en generel arbejdstidsnedsættelse end til de 4 seniordage. Kirsten drøfter det med sin leder under MUS-/seniorsamtalen, og de bliver enige om, at det vil være godt for Kirsten med en seniorstilling med nedsat tid. Derfor aftaler de, at Kirsten fra d. 1. januar 2010 kan bruge sine seniordage til at finansiere delvis lønkompensation ved arbejdstidsnedsættelsen. Efterfølgende indgås en aftale mellem kommunen, Kirsten og den forhandlingsberettigede organisation om, at Kirsten går fra 37 til 34 timers arbejdsuge med fuld pensionskompensation og lønnedgang svarende til 1½ times arbejdstidsnedsættelse. De 4 seniordage indgår som medfinansiering af det aftalte udligningstillæg, svarende til 1½ times løn pr. uge. d) Netværker med nye muligheder og fastholdelsesbonus Søren er 61. år og har i mange år været en faglig specialist på sit felt og overvejet muligheden for at etablere et fagligt netværk, der kan højne kvaliteten i sagsbehandlingen. Søren er for nylig blevet bedstefar, og vil gerne aflaste sin datter og svigersøn ved at hente barnebarnet i vuggestuen et par gange om ugen. Søren aftaler med sin leder en egenfinansieret timenedgang til 30 timer om ugen, med opretholdelse af fuld pensionsindbetaling. Sørens arbejdstid er fleksibel, og de dage hvor Søren henter barnebarnet i vuggestuen, bruger han aftenen på at forberede det faglige netværk. Sørens leder er begejstret for den ildhu Søren lægger i arbejdet med netværket, som betyder, at afdelingen får mange værdifulde kontakter og nye ressourcepersoner at trække på. Søren tiltrækker også frivillige til netværket, der på ad hoc basis begynder at aflaste på forskellige opgaver i netværket, så Søren forsat kan levere sine 30 arbejdstimer om ugen. Søren og hans leder indgår derfor en aftale om fratrædelsesbonus fra det 62. år der gradvist stiger til og med det 65. år. e) Seniorstilling, nedgang i tid, ændrede arbejdsopgaver og aftalt fratrædelsestidspunkt Lone er 60 år og forvaltningschef. Hun har under sin seneste MUS-/seniorsamtale tilkendegivet, at hun ønsker at overgå til en stilling som juridisk konsulent for at slippe for ledelsesansvaret. Lone har også besluttet, at hvis der kan opnås enighed om nogle fornuftige vilkår, vil hun gerne arbejde til hun fylder 65 år. Hun har ikke noget ønske om at gå ned i tid de første 3 år. Når hun bliver 63 år, vil hun imidlertid også gerne nedtrappe tidsmæssigt, for at overgangen til 2 af 5
3 pensionisttilværelsen ikke bliver for voldsom. Så de sidste 2 år ønsker hun at få nedsat sin arbejdstid til 20 timer pr. uge. Kommunen ser Lones ønske som en god mulighed for både at få en særdeles erfaren juridisk konsulent, og samtidig fastholde Lones historik i forvaltningschefstillingen. På den baggrund indgås der mellem kommunen, Lone og den forhandlingsberettigede organisation aftale om, at Lone indplaceres som en personlig ordning på løntrin 49 i henhold til cheflønaftalen/i henhold til AC-overenskomsten som specialkonsulent, og der ydes samtidig et udligningstillæg, der udgør halvdelen af forskellen mellem lønnen i hidtidig stilling og lønnen i den nye stilling. Når hun bliver 63 år og overgår til 20 timers arbejdsuge, reduceres hendes løn i forhold til hendes beskæftigelsesgrad således, at hun oppebærer 20/37 af lønnen i seniorstillingen. Lone fratræder når hun fylder 65 år og ydes i den forbindelse en godtgørelse på 3 måneders løn. Lone bevarer retten til at få beregnet tjenestemandspensionen/ retten til pensionsbidrag efter lønnen og beskæftigelsesgraden i den hidtidige stilling. Med det formål, at Lone ikke forpligter sig til at forlade arbejdspladsen på et givet tidspunkt, kunne man som alternativ aftale, at der ikke er knyttet et fratrædelsestidspunkt til aftalen, men at et fratrædelsestidspunkt i stedet drøftes og aftales, når Lone fylder 64 år. f) Fratrædelsesordning, fastholdelsessigte, fratrædelsesgodtgørelse, kollektiv ordning I en kommune kan man konstatere, at der for en række personalegrupper er en aldersfordeling, som gør, at man vil få et stort rekrutteringsbehov indenfor de næste 5 10 år, fordi disse personalegrupper traditionelt forlader arbejdsmarkedet relativt tidligt. Og rekrutteringsbehovet vil formentlig overstige udbuddet. Rekrutteringsbehovet forsvinder ikke, selvom det måtte lykkedes at få nogle af de ældre medarbejdere til at blive et par år mere, men dels udskydes problemet, og dels forventes udbuddet så at passe bedre til behovet. Derfor indgås der med en række organisationer en aftale om, at medarbejdere indenfor disse organisationers aftaleområde får: - 4 måneders fratrædelsesgodtgørelse, hvis de vælger at fratræde mellem 62 og 63 år, - 5 måneders fratrædelsesgodtgørelse, hvis de vælger at fratræde mellem 63 og 64 år, og - 6 måneders fratrædelsesgodtgørelse, hvis de venter med at fratræde til efter det fyldte 64. år. 3 af 5
4 g) Overenskomstansat, fratrædelsesordning, fastholdelsessigte, pensionsforbedring, tjenestefrihed med løn Lise er 59 år, og arbejder som kontorassistent i en forvaltning. Kommunen sætter stor pris på den erfaring som Lise har og anerkender, at Lise er god til at give sin erfaring og viden om det kommunale system videre til de andre i HK-gruppen og til de yngre AC-fuldmægtige, som der er ansat et par stykker af de sidste par år. Til en senior- og medarbejderudviklingssamtale udtrykker Lises chef meget klart, hvordan kommunen ser på Lise og tilkendegiver, at kommunen er indstillet på at gøre det attraktivt for Lise at blive så længe som muligt. Lise giver udtryk for, at så længe hun er i arbejde, foretrækker hun faktisk at være på fuld tid, men at tankerne om efterløn og pension dukker op oftere og oftere, efterhånden som hun nærmer sig de 60 år. Lise er meget optaget af at forbedre sin pension, så hun er sikker på at kunne opretholde sin nuværende levestandard, når hun går på pension. På den baggrund aftaler Lise, den forhandlingsberettigede organisation og kommunen, at: - hvis Lise først siger op efter det fyldte 62. år, indbetales der i forbindelse med fratrædelsen ekstraordinært pensionsbidrag svarende til 2 års pensionsbidrag, - hvis Lise først siger op efter det fyldte 64. år, indbetales der i forbindelse med fratrædelsen ekstraordinært pensionsbidrag svarende til 4 års pensionsbidrag, og - hvis Lise først siger op efter det fyldte 65. år, får hun i forbindelse med fratrædelsen udover pensionsforbedringen 4 måneders tjenestefrihed med sædvanlig løn. h) Skal samarbejdet ophøre? Joe er 58 år, og arbejder i dag som mellemleder på en skole. Både Joe og hans leder har været glade for samarbejdet gennem mange år, hvor Joe har haft flere forskellige stillinger i skoleverdenen, både i tidligere og nuværende kommune. Den seneste tid har begge kunnet mærke, at Joe ikke længere befinder sig godt i jobbet, og lederen spørger derfor ved seniorsamtalen ind til, hvad der skal til, for at give Joe arbejdsglæden tilbage. Joe oplyser, at han nok generelt er kørt sur i opgaverne indenfor skoleområdet, og han overvejer derfor et karriereskift, da han gerne vil fortsætte en del år på arbejdsmarkedet endnu, hvis arbejdsglæden kan genfindes. Joe er dog ikke afklaret om, hvad han gerne vil i stedet for. Lederen er glad for Joes indsats, men ønsker omvendt ikke at fastholde ham i et job, hvor han ikke trives. Det aftales derfor, at Joe kan få betalt et outplacementforløb, for at få afklaret mulighederne for et karriereskifte. 4 af 5
5 Men der er også andre former På det tekniske område er der ofte en mangfoldighed af arbejdsopgaver, som gør det muligt at omplacere medarbejdere til andre typer af opgaver. Hvis fx en brolægger ikke længere kan holde til det fysisk tunge arbejde, kan det være, at vedkommende i stedet kan køre en fejemaskine. På det administrative område er der eksempler på, at fx en ændring af medarbejderes faglige område eller en fritagelse fra visse funktioner såsom skrankebetjening i borgerservice, kan være med til at fastholde dem på arbejdspladsen. På daginstitutionsområdet og ældreområdet kan det opleves sværere at ændre medarbejdernes arbejds- og opgavetilrettelæggelse, fordi jobtyperne ligner hinanden. Der er eksempler på, at man fx har flyttet en fra hjemmeplejen ind på plejehjemmet, fordi man dér er flere samlet til at kunne hjælpe hinanden, eller har flyttet en SOSU-hjælper fra plejehjemmet til et aktivitetscenter. En ændring i medarbejderens vagtplan kan også i nogle tilfælde være med til at fastholde vedkommende længere på arbejdspladsen. 5 af 5
Før du blir gammel. Livsfasepolitik - med seniorelement. Århus Kommune Personale og Organisation Social- og Beskæftigelsesforvaltningen
Før du blir gammel Livsfasepolitik - med seniorelement Århus Kommune Personale og Organisation Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1 KOLOFON Før du blir gammel Livsfasepolitik - med seniorelement Udgivet
Læs mereAdministrationsgrundlag for fastholdelse af seniorers kompetencer
Administrationsgrundlag for fastholdelse af seniorers kompetencer For at skabe gode og attraktive arbejdspladser, hvilket også er til gavn for de borgere, vi servicerer er det vigtigt løbende at have fokus
Læs mereRammeaftale om seniorpolitik
Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.
Læs mereRammeaftale om seniorpolitik
Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet 08.21 47/2011 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 08.21 47/2011 Side 2 Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen... 3 2 Gyldighedsområde...
Læs mereRammeaftale om seniorpolitik
Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Seniorsamtaler... 4 4 Lokal
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder
Læs mereSom TR kan du forhandle en lokal aftale om seniorordninger, seniorjob og fratrædelsesordninger.
Ergoterapeutforeningen Forhandling af seniorordninger Som TR kan du forhandle en lokal aftale om seniorordninger, seniorjob og fratrædelsesordninger. Seniorordninger Seniormedarbejdere i kommuner, regioner
Læs mereSeniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme
Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at
Læs mereRammeaftale om seniorpolitik
Rammeaftale om seniorpolitik en vejledning I N D H O L D Rammeaftale om seniorpolitik en vejledning 1. Indledning 5 2. Seniorpolitik 6 3. Seniorsamtaler 7 4. Rammeaftalens 3 typer seniorordninger 10 4.1.
Læs mereVejledning om rammeaftale om seniorpolitik
Side 1 Vejledning om rammeaftale om seniorpolitik (bilag 4 til Rammeaftale om seniorpolitik ml. KL og Sundhedskartellet) Side 2 Indholdsfortegnelse Rammeaftale om seniorpolitik en vejledning... 3 1. Indledning...
Læs mereRammeaftale om seniorpolitik. 05.21 O.11 35/2011 Side 1
Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte 05.21 Side 1 Indholdsfortegnelse Side 05.21 Side 2 Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen...
Læs mereSide 1 RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK 2008 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1. INDLEDENDE BESTEMMELSER...4 1. HVEM ER OMFATTET AF AFTALEN...4 2. GYLDIGHEDSOMRÅDE...5
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder
Læs mereNedenfor beskrives rammerne for indgåelse af aftaler om særlige vilkår i forbindelse med individuelle aftaler om seniorordninger.
SENIOR- OG FRATRÆDELSESORDNINGER. Rammer for indgåelse af senior- og fratrædelsesordninger. En seniorordning kan etableres, når universitetet vurderer, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt. Herudover
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Senior- og fratrædelsesordninger HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Rammer og retningslinjer... 3 2. Fastholdelse... 3 2.1 Seniorordninger (jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger)...
Læs mereRammeaftale om seniorpolitik 2005
Foreningen af Kommunale Chefer KC jnr. 43401.8 Rammeaftale om seniorpolitik 2005 KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune KTO Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Kapitel
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse
Læs mereRammeaftale om seniorpolitik
Side 1 Rammeaftale om seniorpolitik KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser...
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse
Læs mereRammeaftale om seniorpolitik
Rammeaftale om seniorpolitik en vejledning I N D H O L D Rammeaftale om seniorpolitik en vejledning 1. Indledning 5 2. Seniorpolitik 6 3. Seniorsamtaler 7 4. Rammeaftalens 3 typer seniorordninger 10 4.1.
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE AKADEMIKERNE FOA FAG OG ARBEJDE RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder
Læs mereVejledning om rammeaftale om seniorpolitik
Vejledning om rammeaftale om seniorpolitik Redaktionsgruppe: Nanna Kolze, KL Jens Finn Christensen, KL Henrik Højrup Hansen, KTO Michael Jespersen, OAO Preben Føltved, 3F Pernille Klostergaard Testrup,
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE AC FOA FAG OG ARBEJDE RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT**
Læs mereRammeaftale om seniorpolitik
Rammeaftale om seniorpolitik KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser...
Læs mereRAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK 2008 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1. INDLEDENDE BESTEMMELSER...4 1. HVEM ER OMFATTET
Læs mereRetningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet
Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet 1. Baggrund, formål og indhold Disse retningslinjer vedrører lederes og medarbejderes muligheder for at træffe særlige aftaler
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Seniorordninger
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Seniorordninger HSU 21. september 2015 Indhold 1. Rammer og retningslinjer... 3 2. Fastholdelse... 3 2.1 Seniorordninger (jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger)...
Læs mereSenior- og fratrædelsesordninger
Senior- og fratrædelsesordninger Side 1 af 6 I denne vejledning kan du læse om, hvordan du indrapporterer samt hvilke løndele, som du kan anvende i forbindelse med senior- og fratrædelsesordninger. Du
Læs mereBilag A til Aftale 2.08 af 01. april 2009 Retningslinjer for seniorpolitikken I det følgende beskrives mulighederne for seniorordninger for medarbejdere ved Aalborg Universitet samt retningslinjerne herfor.
Læs mereIllustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4
Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING SENIORINFORMATION
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING SENIORINFORMATION Marts 2017 Tanker om ophør i jobbet? På efterløn? En lang række spørgsmål kan melde sig, når man når denne alder Denne pjece forsøger at give svar på
Læs mereKatalog for indgåelse af aftaler om seniorordninger på School of Business and Social Sciences
AARHUS UNIVERSITET SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Katalog for indgåelse af aftaler om seniorordninger på School of Business and Social Sciences Vedtaget den 26. november 2013 INDHOLD: Formål...
Læs mereUddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013:
Uddrag af resultatet af forhandlingerne mellem Finansministeren og AC 2013: 16. Arbejdstid Lønnen efter denne overenskomst forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
Læs mereIn i t iat iver og muligheder til en god senk a rri e re
S e n i o r o g s ta d i g p å v e j i a r b ejd s l i v e t In i t iat iver og muligheder til en god senk a rri e re 1 I n dl e d n i n g Denne pjece er til dig, som er leder i Børn og Unge, og som står
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om Senior- og fratrædelsesordninger
FINANSMINISTERIET Cirkulære om Senior- og fratrædelsesordninger 1999 1 CIRKULÆRE OM SENIOR- OG FRATRÆDELSESORDNINGER (Til samtlige ministerier m.v.) 1. Indledning Finansministeriet og Centralorganisationernes
Læs mereForm Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis?
Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvordan styrker vi fastholdelsen af seniorer? Hvilken sammenhæng er der til den øvrige personalepolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om ansættelse. om seniorer af elever
RÅDGIVNING Gode råd om ansættelse om seniorer af elever Indhold Hvem er seniorerne? 3 Seniorpolitik 4 Regler om seniorer 5 Kompetenceudvikling og efteruddannelse 6 Seniorsamtalen 7 Senioraftalen 9 Mere
Læs mereAftalen er en sammenskrivning af de enslydende aftaler, der er indgået med Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Sundhedskartellet.
Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN KL KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET Rammeaftale om seniorpolitik 2005 Aftalen er en sammenskrivning af
Læs mereRammeaftale om seniorpolitik
Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 3 2. Gyldighedsområde... 3 3. Seniorsamtaler...
Læs mereSeniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008
Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de
Læs mereRammeaftale om seniorpolitik. pr. 1. april 2008 KL / RLTN
KL henholdsvis RLTN (Danske Regioner) Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Rammeaftale om seniorpolitik pr. 1. april 2008 KL / RLTN med KTO s kommentarer 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE KTO s forord...
Læs mereSeniorpolitik ved Ingeniørhøjskolen i Århus
1. august 2007/juni 2008/december 2010 Seniorpolitik ved Ingeniørhøjskolen i Århus 1. Definition Seniorpolitikken defineres som de personalepolitiske elementer, der retter sig mod ældre medarbejdere over
Læs mereSenior- og fratrædelsesordninger
Cirkulære om Senior- og fratrædelsesordninger 2005 Cirkulære af 7. oktober 2005 Perst.nr. 050-05 PKAT nr. J.nr. 05-347-37 Indholdsfortegnelse Cirkulære 1. Indledning... 3 2. Generelle bemærkninger... 3
Læs mereCirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen
UDKAST 28. juni 2006 Cirkulære om ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen (Til samtlige ministerier mv.) Indledning
Læs mereFØR STOPPER. Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet
FØR DU STOPPER Overvejelser før du stopper på arbejdsmarkedet Efter mange år som farmakonom på arbejdsmarkedet kommer der et tidspunkt, hvor du begynder at overveje, hvordan din afgang fra arbejdsmarkedet
Læs merePLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008
PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske
Læs mereAnsættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen
Cirkulære om Ansættelsesvilkår fra 1. april 2008 for tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen 2006 Cirkulære af 12. oktober 2006 Perst. nr. 054-06 PKAT
Læs mereSeniorpolitiske tiltag. - idéer med fokus på fastholdelse
Seniorpolitiske tiltag - idéer med fokus på fastholdelse 2 Seniorpolitiske tiltag Indhold Seniorpolitik er personalepolitik... 3 Fastholdelse og udvikling hele arbejdslivet... 4 Seniorordninger under rammeaftalen
Læs mereSenior- og fratrædelsesordninger
Cirkulære om Senior- og fratrædelsesordninger 2002 Omtryk Indhold Cirkulære 1. Indledning... 3 2. Generelle bemærkninger... 4 3. Seniorordninger... 5 3.1. Deltid... 5 3.2.1. Retræte... 6 3.2.2. Seniorordning
Læs meremellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.
Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen
Læs mereOpmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.
FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst
Læs mereNedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere
FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007
Læs mereFOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007
FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til
Læs mereINSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked
INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået
Læs mereEn tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder
En tredje karriere Workshop for ledere - 26.nov. 2013 Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum At stoppe på jobbet en vigtig beslutning for mange! Hvordan er seniorpraksis en - på din arbejdsplads? Seniorsamtale
Læs mereVisse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde).
Cirkulære om organisationsaftale for Visse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde). Foreløbig 2008 Cirkulære af 30. juni 2008 Perst. nr. 027-08 PKAT nr.
Læs mereCirkulære om organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler
CIR1H nr 9159 af 26/03/2009 Udskriftsdato: 19. juli 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsstyrelsen, sagsnr. 086.631.031 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMedarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten
Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende
Læs mereKommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls
Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale
Læs mereSeniorordning: Overgang til deltidsansættelse på 30 timer ugentligt fra 1. marts 2008 med fuld pensionsoptjening
Eksempel 1 Overgang til deltidsansættelse på 30 timer ugentligt fra 1. marts 2008 med fuld pensionsoptjening Tjenestemand Løntrin 43 Optjent pensionsalder pr. 1. marts 2008: 30 år 5 mdr. Fratræder 30.
Læs mereArbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 30. oktober Bilag 32. Delrapport vedrørende seniorordninger
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 30. oktober 2007 Bilag 32 Delrapport vedrørende seniorordninger Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning...5 Ansættelse
Læs mereNOTAT. Ansættelse af og vilkår for kommunale tjenestemænd
NOTAT 24. AUGUST 2016 JOURNALNUMMER SKREVET AF HANS CHRISTIAN ANDERSEN Ansættelse af og vilkår for kommunale tjenestemænd Kommunalbestyrelsen godkendte den 31.03.2016 ny investeringsstrategi for de indbetalte
Læs mereSærlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job
Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din
Læs mereOmplaceringer og afskedigelse i Region Sjælland 2018
Omplaceringer og afskedigelse i Region Sjælland 2018 Værd at vide om min ansættelsessituation i forbindelse med omplacering og afskedigelser i Region Sjælland Dato: 29. oktober 2018 *Nedenstående fire
Læs mereOrganisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen
Organisationsaftale for undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen Organisationsaftalen er indgået mellem Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og FOA Fag og Arbejde.
Læs mere33.04 O.15 45/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef- og lederstillinger
33.04 Side 1 Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef- og lederstillinger KL Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Ingeniørforeningen, IDA Teknisk Landsforbund Indholdsfortegnelse Side
Læs mereSeniorbonus og seniorsamtaler - 2 nye muligheder for at fastholde seniorer
PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG Seniorbonus og seniorsamtaler - 2 nye muligheder for at fastholde seniorer December 2008 Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg
Læs mereSeniorArbejdsLiv i et praksisperpektiv - Resultater fra første del af praksisundersøgelsen på 9 case-virksomheder
SeniorArbejdsLiv i et praksisperpektiv - Resultater fra første del af praksisundersøgelsen på 9 case-virksomheder Ph.d., forsker, Karen Albertsen Kal@teamarbejdsliv.dk Ph.d., forsker, Ulrik Gensby Uge@teamarbejdsliv.dk
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereVisse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde).
Cirkulære om organisationsaftale for Visse konsulenter / pædagogiske konsulenter ved professionshøjskoler (LC s forhandlingsområde). 2008 Cirkulære af den 3. juli 2009 Perst. nr. 050-09 PKAT nr. 117 J.nr.
Læs mereAftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef- og lederstillinger
Side 1 Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef- og lederstillinger KL Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Ingeniørforeningen, IDA Teknisk Landsforbund Indholdsfortegnelse Side Side
Læs mereAf Ingerlise Buck Økonom i LO
ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan
Læs mereArbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Cirkulære om aftale om Arbejdstid for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 037-14 J.nr. 2013-1513-084 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle
Læs mereGodkendelse af ændring af ansættelsesform for direktører - forslag til ændring
Punkt 10. Godkendelse af ændring af ansættelsesform for direktører - forslag til ændring 2018-014675 Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at ansættelsesformen for niveau 1-chefer (kommunaldirektør,
Læs mereNyansat - og hvad så? september 2014
Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,
Læs mereUndervisningsministeriet har fra forskellige sider modtaget forespørgsler angående retningslinjerne for indgåelse af fratrædelsesaftaler.
Institutioner for almengymnasiale uddannelser Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Fratrædelsesordninger
Læs mereOpslag Senior- og fratrædelsesordninger
Opslag Senior- og fratrædelsesordninger Opslag Senior- og fratrædelsesordninger Overblik Introduktion I dette Opslag, kan du se hvilke overordnede regler der gælder, og hvornår og hvordan du bruger forskellige
Læs mereANBEFALINGER T I L E N A T T R A K T I V SENIORPOLITIK
Undgå faldgruber Kom godt fra start Få de rigtige redskaber ANBEFALINGER T I L E N A T T R A K T I V SENIORPOLITIK E R F A R I N G E R F R A M I D T V A S K O G G R U N D F O S Seniorarbejdskraft er attraktiv
Læs merePIXIUDGAVE SENIORDAGE
PIXIUDGAVE SENIORDAGE Hvem er omfattet af seniordageordningen 25.03.2009 Alle kommunalt ansatte i aldersgruppen fra 60 år og op efter, har ret til frihed med sædvanlig løn i to dage fra det kalenderår
Læs mere10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft
10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:
Læs mereGenerelle bemærkninger Undervisningsministeriet og FOA - Fag og Arbejde har indgået vedlagte organisationsaftale
Cirkulære om organisationsaftale for Undervisningsassistenter ved fodterapeutuddannelsen 2008 Cirkulære af 15. september 2008 PKAT nr. 0297 Cirkulære om organisationsaftale for undervisningsassistenter
Læs mereDU HAR FÅET NY OVERENSKOMST
DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST POST Overenskomst mellem Post Danmark og 3F for arbejdsledere og specialister m.fl. Industriens Overenskomst 2010 med tilhørende lokalaftaler mellem Post Danmark og 3F gældende
Læs mereSeniorpolitik. Debatoplæg. Region Midtjylland. REGION MIDTJYLLAND HR Viborg Sagsbehandler: Niels Jørgen Andersen. 30. januar 2007
RMU 8/2 2007 bilag pkt. 7E REGION MIDTJYLLAND HR Viborg Sagsbehandler: Niels Jørgen Andersen Debatoplæg om Seniorpolitik i Region Midtjylland 30. januar 2007 Baggrund Region Midtjylland er dannet af 4
Læs mereTillæg til visse tjenestemands- og tjenestemandslignende. centre for videregående uddannelse og sociale højskoler
Cirkulære om Tillæg til visse tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lektorer m.v. ved centre for videregående uddannelse og sociale højskoler 2003 Cirkulære af 30. januar 2004 Perst nr. 007-04
Læs mereVejledning om kommunernes bemyndigelse til at indgå fratrædelsesordninger. afskedigelsessager
Vejledning om kommunernes bemyndigelse til at indgå fratrædelsesordninger i vanskelige afskedigelsessager Maj 2011 1. Indledning... 3 2. Hvad er en vanskelig afskedigelsessag?... 3 3. Den økonomiske ramme
Læs mereAftale for tjenestemandsansatte tandlæger
Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger KL De Offentlige Tandlæger Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle bestemmelser... 3 3. Personlig løn- og pensionsgaranti og overgangstrin/-tillæg...
Læs mereGang i seniorpolitikken
Arbejdsplads og seniorpolitik F O A F A G O G A R B E J D E Gang i seniorpolitikken overheads med ideer og arbejdsmetoder Gang i seniorpolitikken overheads med ideer og arbejdsmetoder er udgivet af FOA
Læs mereLederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese
Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel
Læs mereDig som medarbejder. Uddrag fra ATPs Medarbejderportal
Dig som medarbejder Uddrag fra ATPs Medarbejderportal Feriefridage Fastansatte medarbejdere (inkl. elever) har hvert kalenderår ret til 5 feriefridage. Disse dage placeres under hensyntagen til arbejdets
Læs mereSeniorpolitik, HEV
1.1.0.3. Seniorpolitik, HEV Formål Patientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe Definition af begreber Fremgangsmåde Baggrund Forudsætninger og krav Procesbeskrivelse Dokumentation Ansvar Referencer Formål
Læs mere30.32 O.15 31/2015 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte socialrådgivere og socialformidlere
Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte socialrådgivere og socialformidlere KL Dansk Socialrådgiverforening HK/KOMMUNAL Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle bestemmelser...
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereNyansat og hvad så? august 2013
august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere
Læs merePlustid mere løn for mere arbejde
Plustid mere løn for mere arbejde Vejledning Tænk længere Vejledning om plustid // Side 2 Indhold Indledning.... 3 Hvem er omfattet af aftalerne om plustid?... 3 Hvad kan Djøf hjælpe med?... 3 Del 1. Individuel
Læs mereFINANSMINISTERIET. Cirkulære om organisationsaftale for. Slagtere og slagteriarbejdere ansat ved erhvervsskoler
FINANSMINISTERIET Cirkulære om organisationsaftale for Slagtere og slagteriarbejdere ansat ved erhvervsskoler 1998 INDHOLD Side CIRKULÆRE Generelle bemærkninger... 1 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser...
Læs mereOpmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem skalatrin 0.
FLØS-Vejledning til overenskomstansatte PO-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte PO-organister. Samme overenskomst træder pr. 1. januar 2010 i kraft for de
Læs mere