ENERGIDATA I UNDERVISNINGEN UDVIKLING AF KONCEPTER Alexandra Instituttet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIDATA I UNDERVISNINGEN UDVIKLING AF KONCEPTER Alexandra Instituttet"

Transkript

1 ENERGIDATA I UNDERVISNINGEN UDVIKLING AF KONCEPTER Alexandra Instituttet

2 ALEXANDRA INSTITUTTET A/S Åbogade 34 DK-8200 Aarhus N T Rued Langgaards Vej 7, 5B DK-2300 København S T alexandra.dk 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION LÆSEVEJLEDNING METODE KONCEPTER KONCEPT 1 KONCEPT 2 KONCEPT 3 VURDERING OG ANBEFALING AF DE TRE KONCEPTER NÆSTE SKRIDT

4 INTRODUKTION Nærværende er en opsamling og afrapportering af koncept workshoppen d Formålet med workshoppen var at udvikle koncepter for, hvordan man kan inddrage energidata i undervisningen i folkeskolen. Opdraget til workshoppen kommer fra Furesø Kommune, ved Stine Rahbek. Kommunen har en målsætning, der lyder på at reducere energiforbruget i kommunen med 2% om året. Man ønsker at anvendelsen af energidata i skolerne skal understøtte dette mål. I forløbet, vil Alexandra Instituttet spille ind med relevante kompetencer, såsom arkitekter, interaktionsdesignere og antropologer. Disse udgør en unik sammensætning af kompetencer, der kan sikre en forståelse af, hvordan man bedst bringer data, mennesker samt rummet og dets elemeter i spil, udvælger og udformer IT, så det på bedste vis understøtter, Furesø Kommunes formål med anvendelse af energidata i undervisningen, samtidig med at vi tager højde for både læreres og elevers adfærd og behov. Udfordringen og rammen fra Furesø Kommune var: At det gøre det så sjovt at bruge energidata i undervisningen at I slet ikke kan lade være! LÆSEVEJLEDNING Indledningsvist præsenteres metode og værktøjer. Herefter præsenteres de tre koncepter, som workshoppen resulterede i. Koncepter præsenteres i form af: Opsamling af Opgaver, udfordringer og potentiale; Idé-bank; Overordnet konceptbeskrivelse inkl. fakta om valgte teknologier; Service Blueprint og Illustration af konceptet. For hvert koncept følger herefter en vurdering af hvilke aktiviteter og ressourcer er nødvendige for at føre det beskrevne koncept videre til fase to; design og fase tre; implementering. Konceptworkshoppen var dog ikke begrænset til kun at beskæftige sig med energidata, da der samtidig er en erkendelse af, at et meningsfuldt undervisningsforløb ikke nødvendigvis kan begrænses til anvendelsen af energidata, men at disse data evt. skal indgå i en større helhed. I workshoppen deltog 11 lærere fra fem forskellige skoler i Furesø Kommune (Stavnsholtskolen, Solvangskolen, Lille Værløse Skole, Syvstjerneskolen og Søndersøskolen). Herudover deltog Stine Rahbek fra Furesø kommune i dele af dagen. Alexandra Instituttet ved Trine Plambech, Liselott Stenfeldt, Louise Rustrup og Johanne Mose Entwistle har planlagt og faciliteret workshoppen. Samarbejdet mellem Furesø Kommune og Alexandra Instituttet er inddelt i tre faser; En behovs- og idéfase, en designfase og en implementeringsfase. Sammen skaber de tre faser et naturligt og sammenhængende forløb fra idé til færdig løsning. Nærværende rapport afrapporterer på første fase; behovs- og idéfase. Som afslutning på denne fase vil Alexandra Instituttet og Furesø Kommune afholde et møde, som skal afklare, hvorvidt og hvordan de forskellige idéer og koncepter, der er beskrevet i rapporten skal føres videre til de næste faser. 4

5 METODE Herunder præsenteres de tre fleksibilitetskoncepter, der fremde 11 deltager var delt op i tre grupper med hver deres facilitator og hver gruppe havde til formål at fremkomme med et koncept hver. Processen mod det endelige koncept gik igennem tre overordnede dele: 1) Afdækning af nutidsscenarie, hvor deltagerne i grupperne skulle fortælle om deres hverdag, med de opgaver, udfordringer og potentialer de oplever i forbindelse med at undervise eleverne om energi generelt og specifikt i forhold til deres erfaringer med at bruge de to værktøjer: Keep Focus og Green Board til energivisualisering af energidata i undervisningen. Til dette formål var plancher med udsagn og skærmbilleder fra de to løsninger printet og ophængt ved gruppebordet. Første del af workshoppen var dog delvist udfordret, da størstedelen af lærerne ikke kendte til værktøjerne og/eller heller ikke vidste, at de har adgang til deres skolers energidata i det omfang de rent faktisk har igennem de to værktøjer. Grupperne udvalgte på demokratisk vis de tre vigtigste opgaver, udfordringer og potentialer at arbejde videre med. DE TRE KONCEPTER Generelt for de tre koncepter er, at de hovedsageligt bygger på data som eleverne er med til at indsamle. Der ligger en læringsmæssig pointe i, at eleverne selv indsamler og således gøres opmærksom på energiforbrug omkring dem, igennem den kropslige praksis det er at indsamle data. I forlængelse af dette ligger der også generelt et element af kropslig aktivitet og hands on erfaring Kommunens og skolens eksisterende energidata, kan således opfattes som værende mere død data, som man i stedet bruger som reference. Men fælles er altså, at eleverne skal bruge deres egen kropslige erfaring og lære igennem kroppen, for så at kunne forholde sig mere aktivt til skolen og kommunens (og i nogen koncepters tilfælde kraftværkets eller anden) energidata. Udgangspunktet for læringen i de tre koncepter bliver altså elevernes egne kroppe. 2) Inspirationsoplæg, hvor Liselott Stenfeldt, AI, præsenterede eksempler på forskellige måder at formidle og interagere med energi, data og teknologier. Oplægget kan findes i bilag 1. 3) Brainstorm på idéer og idéudvikling, hvor grupperne arbejdede videre med de udvalgte opgaver, udfordringer og potentialer fra nutidsscenariet. De brainstormede ved hjælp spørgsmålet: Hvordan Kan Man...? Herefter skete endnu en demokratisk udvælgelse; denne gang af idé til videre udvikling og udfoldelse. Udvikling skete delvist ved hjælp af værktøjet Service BluePrint. Det detaljerede program over workshoppen, samt workshoppens værktøjer kan findes i bilag 2. 5

6 KONCEPT 1 LÆRERNES HVERDAG I DAG OPGAVER Få eleverne til at forstå hvad global opvarmning er og lære dem om forbrug af den rigtige energi. Understøtte en holdningsændring qua min undervisning. Understøtte elevernes egen ansvarlighed og give dem gode vaner qua min undervisning. Eleverne på min skole lukker ikke dørerne efter sig og er uansvarlige. Vil gerne lære dem om deres handlinger og ikke kun ift. samfundet. Jeg arbejder med deres nærvær, det virker og de forstår bedre. POTENTIALER PRAKTISK LÆRRING Udarbejde konkrete og lavpraktiske opgaver. Udstyre eleverne med målere, så kan de selv gå hjem og måle, hvad en hårtørrer anvender. At arbejde med deres egne data og give bevidsthed mod at handle anderledes. Indskolingselever er meget mere interesseret i kollektiv ansvarlighed og vil gerne lære mere. Give eleverne noget visuelt og fysisk, det forstår de bedre. UDFORDRINGER MANGLER VIDEN OG VÆRKTØJER Har ingen data nu. Klarhed over, hvad vi skal bruge energidata til. Kender ikke KeepFocus og Greenboard, bliver frustreret over jeg ikke har hørt omkring værktøjerne. Har ikke et arbejdsredskab til at gøre data og læring omkring energi nærværende. Har skærme på skolen og ser uhåndgribelige tal omkring vi har sparet xx men det er ikke klart hvad, skolen har sparet. Mangler viden om IT kan tilføre værdi til undervisning. Tid og ressourcer til efteruddannelse på fag. TVÆRFAGLIGHED At lave tværfaglige forløb, skolens opbygning i blokke/fag er en udfordring for denne. Samarbejdsrelationer mellem lærer kan hindre. Mangler dialog med Kommunen og om hvad der sker. TVÆRFAGLIGHED Tværfaglighed på tværs af fag med data og forløb, der strækker sig fra ind- til udskoling. Energi er et abstrakt emne og kan være mange forskellige ting, det kan modnes gennem tværfaglige forløb ex. biologi, matematik, fysik, samfundsfag, geografi. At koble fag, så danske tekster for eksempel fortæller om søer (biologi). Eller at man i Engelsk læser om fysikere og lærer de engelske termer. 6

7 KONCEPT 1 IDÉBANK EN DATABANK En platform hvor lærere overleverer data og muliggør at elever kan indsamle basale data fra deres hverdag. Det kunne være energi-data fra hjemmet, skridt i løbet af en dag. Dataene bruges også i matematik til at bearbejde data og opstille grafer eller fysiske afbildninger. Det er muligt på en platform at sammenligne data fra alle skoler, konkurrence er et incitament for nogle årgange. Vandforbrug og spildevandsdata er interessante data. Forskellige niveauer til forskellige forsøg, til forskellige klassetrin eller indlæring. Mulighed for at sammenligne data mellem klasser, fra skolen og fra huse i området, hvor man kan se størrelse, materialer, energitype og forbrug. VIDENSDELING PLATFORM Et forum på kommunebasis, hvor interesserede lærer kan vidensformidle og hente inspiration til forløb og færdige opgaver udarbejdet af andre lærere eller elever. En gang årligt mødes lærerne fra sitets brugere. ELEVERNES INCITAMENT Undersøge hvad der motiverer de forskellige elever ift. at lære omkring energi. Det ved vi ikke noget om. Har nogle ideer, men det er forskelligt fra elev til elev. Det er ikke kun økonomi, det kan være fællesskabet, at eleverne ser noget fysisk, at de gør noget sammen, at de oplever egen konsekvens af forbrug. FYSISK OG PSYKISK AKTIVERING Give eleverne et fedt narrativ og aktivere dem psykisk gennem et noget på spil. En løsning, der fordrer til problemorienteret lærring og interessant formidling til andre, fx en gruppe der har sol, som tema en anden gruppe vind. Aktivere fysisk aktivitet, det motiverer og giver rum for indlæring for flere grupper. App til at indsamle data på skoler eller i hjemmet. Mobile kameraer, tage billeder af deres værelser derhjemme og udpege strømforbrugende apparater. App, augmented reality til at spotte el-forbrug på skolen og besparingspotentialer. 7

8 KONCEPT 1 KONCEPT BESKRIVELSE TEKNOLOGIER I SPIL Solometeret er tænkt som et interaktivt fysisk læringsrum og spil med afsæt i skolens el-data og data fra solceller, der visualiseres på et interaktivt gulv i skolens lokaler. På gulvet eleverne spille spil omkring udligning af peak-shaving og energiproduktion eller energidetektiver på skolen, samt se og interagere med visualiseringer for skolens forbrug og produktion og sammenligne det med vejrforhold og andre skoler eller koble elforbrugende produkter til, for t se hvad det koster at forbruge. INTERAKTIVT GULV VIDENBRØNDEN Bag ved gulvet har elever og lærere adgang til et website for rådata i excelform og til indsamling af data. Eleverne kan taste egne energi-data ind og oprette spil-elementet Mit hus til det interaktive gulv. Eleverne kan lave beregninger med dataene og i undervisningen vise resultater på gulvet og sammenligne med andre gruppers beregninger og grafer/visualiseringer. Videnbrønden er en udviklet teknologi og produkt bestående af en projekter, der pejer mod gulvet og ikke som vi kender det mod et lærred, smartboard tavle eller ligende. Softwaren bag gør det muligt for elever at aktivere elementer på skærmgulvet med deres krop og ting som ærteposer. Vidensbrønden er et interaktivt gulv der fremmer social og kinæstetisk læring det vil sige kollektiv læring gennem fysisk leg og bevægelse. Vidensbrønden er en flerbruger interaktiv skærm som er placeret på gulvet. På denne skærm projiceres forskellige opgaver og spil, og børnene bruger deres hænder og fødder til at vælge de rigtige svar. Der er både en social og pædagogisk funktion ved Vidensbrønden den kombinerer leg, bevægelse og læring Der er udviklet forskellige spil platforme, som man hurtigt og nemt kan gøre til sine egne ved at overføre det fagmateriale man har fra bøger, billeder og andre tekster. Film kan også indgå i de enkelte spil der laves. Softwaren/programmet er så nemt at bruge, at selv eleverne kan håndtere læringsproccessen omkring fremstillingen af egne spil efter en ganske kort introduktion og hands-on opgave. (vidensbroend.dk) AUGMENTED REALITY Augmented reality er digitale lag på virkeligheden via smartphones eller tablets. Ved at pege med skærmen på indkodede punkter enten via QR-koder, positioner eller farvegenkendelse, kan brugeren se et ekstra lag på skærmen og få flere informationer eller andre oplevelser. Det kan være animationer, informationer eller datavisualiseringer af fx. et bestemt produkts energiforbrug. (www.alexandra.dk/dk/vi_tilbyder/apps/sider/augmentedreality.aspx) 8

9 9 KONCEPT 1: SERVIVE BLUEPRINT

10 KONCEPT 1: UDLIGNING AF PEAK-SHAVING 10

11 KONCEPT 1: ENERGIDTEKTIVER PÅ SKOLEN 11

12 KONCEPT 2 LÆRERNES HVERDAG I DAG OPGAVER Vi skal undervise emnet i et bredere perspektiv. Det er ikke kun energi som bør være fokus, men f.eks. også affald og genanvendelse, lagring af energi, eksperimenter med citron og et stykke metal, vejrforhold etc. Når vi taler om forbrænding taler vi om langt flere aspekter end affaldsforbrænding. Vi taler også om forbrænding i kroppen. Vi giver tit eleverne mere bundne opgaver når vi er ude på studiebesøg. (Som motivation må de godt lege efterfølgende). POTENTIALER HANDS ON EKSPERIMENTER Udarbejde konkrete og lavpraktiske opgaver. Udstyre eleverne med målere, så at de kan måle på radioaktivitet, CO2, temperatur etc. Det er vigtigt at eleverne selv kan rode rundt med det. Det ville være godt at bruge flere spændende værktøjer, såsom videoproduktioner, billede dokumentation, begrebskort og molekylemodeller. (Nogle af disse værktøjer bliver allerede brugt, men det ville være fint at udfolde disse.) STUDIETURE En af lærerne (Jonas) fortæller om, at de ved hans skole har zoo abonnement-kort som de bruger en del ift. at komme ud. Studieture er vigtige da man på denne måde får opbygget nogle fælles referencer for eleverne, som de derefter kan forholde sig til. Herudover er studieture også ofte forløb, som lærerne ikke selv skal bruge ressourcer på at tilrettelægge. Til gengæld skal de bruge ressourcer på at komme afsted, og det er en barriere. 12 Det er vigtigt at tage eleverne ud og se virkeligheden! Nogle steder som ville være gode at tage på studiebesøg til kunne være Vandspejlet, naturskolen og forskellige økologiske landbrug, Hareskov klimatek, genbrugsstationer, forbrændinger etc. FYSISKE LOKALER Et fast lokale hvor eleverne og lærerne kunne eksperimentere med fysiske modeller og den data som kommer ind fra f.eks. solceller. Et fysisk lokale ville fungere som en form for motivation for eleverne et trækplaster ift. at der sker noget. I et fysisk eksperimenterende lokale ville det være godt at have adgang til gas og eludtag. Der skulle også være et smartboard som man kunne få i brug. (De har p.t. et smartboard men dette kan de ikke lige få i brug, bl.a. fordi det er det eneste smart board på skolen og lærerne derfor ikke er fortrolige med at bruge det.) UDFORDRINGER FYSISKE RAMMER & VÆRKTØJER De eksisterende fysiske rammer er upraktiske og umotiverende. Alle de fysiske lokale burde renoveres! De analoge tavler på solceller er meget svære at forstå og er kedelige. Der er ikke penge til at købe hele klassesæt ind vi har kun 3 stk. som alle elever skal deles om. Det gør at der tit er for mange i grupperne, der er for lang ventetid og ikke alle kan få lov til at rode med det. NIVEAUSPRING I VIDEN Der er stor forskel på hvor meget de små kan overskue og genfortælle, når det kommer til emnet nogle kan fortælle løs andre er fuldstændig blanke. Det er svært at finde et passende abstraktionsniveau for alle elever. Hvad skal dataen bruges til? Og hvordan formidler man det til elever med forskellige udgangspunkter/ grundlag? SVÆRT AT BRUGE EKSISTERENDE DATA Jeg relaterer slet ikke min undervisning til kommunens data. Det er meget svært at trække data ud og konkludere på baggrund af graf. SVÆRT AT KOMME UD Vi ønsker så vidt muligt at komme ud og opleve noget, men det er svært at komme ud da der ikke er lærertimer nok til det (og vikarerne ikke må bruges i disse sammenhænge). Det bliver også hurtigt for mange elever (28 stk) til at kunne overskue det. Det logistiske er svært at få til at gå op. DET MÅ IKKE KOSTE NOGET!!

13 KONCEPT 2 IDÉBANK ET KLIMALOKALE PÅ SKOLEN Et lokale hvor der er adgang til data og værktøj omkring vindmøller, solceller, bølgeenergi, affald og mini kraftværk. Det ville være fint hvis klimalokalet var meget inspireret af klimabyen. Et energi laboratorie hvor klasserne kan booke tid. LÆRERFORUM OG VIDENDELING Der oprettes et forum for lærere som arbejder indenfor det samme område, hvor de kan videndele ift. nye undervisningsmetoder. Hver skole har en ansvarlig person der uddannes og formidler til skolens lærere. Videndeling til de øvrige skoler. Der trækkes herudover også på en kommunal konsulent der kan fungere som en faglig ressource. (Henv. SSP- Charlie ). KONKRETE VÆRKTØJER OG ADGANG TIL DISSE Der stilles små 3d-printers til rådighed, som kan være med til at motivere og tydeliggøre et læringsforløb. Man kunne forestille sig at der oprettes en aktivitetsvæg hvor værktøjer synliggøres og stilles til rådighed for lærerne. Her kan lærerne både se, hvilke værktøj som lige nu er tilgængelige og samtidig kan også blive inspirerede i forhold til hvilke andre alternativ der er. Der er behov for at der udvikles visuelle værktøj og programmer som kan være med til at vise tal og data på en mere motiverende måde. Der skal være adgang til en del grundlæggende værktøjer på hver skole, men man kan derudover låne kasser med udstyr ind fra kommunen. Disse kasser indeholder forskellige særlige elementer, som kan bruges til forløb som også er formulerede i forhold til forskellige klassetrin og formål. ELEVERNE SKAL SELV ARBEJDE MED AT VISUAL- ISERE DATA Der skal arbejdes med at eleverne selv f.eks. kan producere film i form af stop motion som kan fortælle om et forløb. Eksperiment gengives på dybere niveau, fx gennem en tegnefilm FYSISK AKTIVERING = PSYKISK AKTIVERING DFysisk aktivering er med til at give syre til hjernen og kan virke motiverende i forhold til indlæring af et tungere fag. En fysisk installation som kan leges med og som er tilgængelige for alle, uafhængig af klasse og niveau, i pauserne og i løbet af timerne. I forbindelse med en fysisk installation måles der på den data som produceres. Det kunne være godt hvis der blev etableret en fælles platform som kunne fungere som host for at koble flere fysiske installationer og tiltag på i fremtiden. 13

14 KONCEPT 2 KONCEPT BESKRIVELSE Energi Universet er et fysisk tiltag, der bliver placeret på alle skoler. Den har en grundlæggende platformsstruktur som muliggør at man altid kan bygge videre på den. Et fysisk tiltag kunne f.eks. være et stort hamsterhjul som placeres ude på skolegården, så at alle elever har adgang til den. Før man træder ind i hamsterhjulet har elever og lærere mulighed for at analysere forskellige aspekter af fysisk (kropslig) energiforbrug. Eleverne bliver scannede med en infrarød kamera som siger noget om hvor varm/kold han/hun er samt hvor i kroppen varmen er centreret. Eleverne får derefter også målt puls, får set sit skelet og muskler og kan se et overblik over blodomløbet. Efter at have været gennem hamsterhjulet, laves en lignende analyse og man har nu mulighed for at kunne lave en evaluering af hvor meget energi der er blevet brugt i hamsterhjulet. Denne energi kan derefter holdes op mod anden energiproduktion, såsom den der løbende bliver produceret via solcellerne på skolens tag. Konceptet bygger på at vi ønsker at give eleverne et stærkere og mere meningsfuldt bånd til det at producere og forbruge energi. Ved at vi give eleverne et billede af hvor meget de selv kan producere ved at bevæge sig fysisk bliver det også nemmere at forstå den data som bliver trækket ud af andre vedvarende energikilder. Vi vil også bringe noget som f.eks. forbrænding i spil, som et brederes aspekt. Hvor meget mad forbrænder man ved at bevæger sig? Hvordan kan dette overføres til et forbrændings værk? Makro-mikro niveau. Ved at gøre forløbet mere 1:1relevant for eleverne tror vi at det kan være med til at ha en større (og mere positiv) indflydelse på mange af de andre aspekter 14 indenfor emnet. TEKNOLOGIER I SPIL INTERAKTIVE FYSISKE ELEMENTER Der opbygges minimum et fysisk tiltag som fungerer som en form for fysisk interaktiv legeplads på skolegården. I forhold til indgangspartiet til installationen indtænkes teknologier som et infrarødt kamera, termokamera og biometrics sensorer som f.eks. kan aflæse puls. For at visualisere denne data forestiller vi os at man skal bruge projektorer og/eller udendørssikrede skærme. I selve installationen arbejdes der med accelerometers som aktiverer lyd og lys alt afhængig af hvor langsomt/hurtigt eleverne løber. Dataen som bliver produceret bliver integreret i den underliggende platformstruktur og kan trækkes ud enten via mobil eller via computers. Herigennem gives muligheden for at holde ny data op mod f.eks. solcelle-data. MOBILE APPS OG FYSISKE MODULLER Som en overbygning på installationen kunne man forestiller sig at man arbejder med mobile løsninger som kan være med til at give et overblik over den data som er blevet produceret. Der kunne udvikles forskellige apps som gør den fysiske installation mere varierende og som kan være med til at aktivere nye temaer. Man kunne forestille sig at skolerne ved kommunen har mulighed for at låne fysiske moduler og værktøj med som også kan kobles til platformen. Dette kunne f.eks. være bølgekar, vandmøller og vindmøller. Herigennem kan den digitale legeplads periodevis udvides uden at skolen som sådan behøver at indkøbe flere

15 PL AT FO R PLA TF OR M Skolen låner et do-ityourself toolkit af kommunen - eleverne kan nu selv bygge en vindmølle Skolen låner en vindmølle. Denne kan kobles direkte på skolens platform og all data registreres i den store databasen. Elever tager på tur til kommunens energi univers. Fra kommunen kan man som skole også låne større fysiske installationer. Disse kobles direkte på skolens platform. Eleverne kan komme på turer til kommunens fysiske eksperimentar. M OR TF A L Kommunen har et fysisk eksperimentar (energi univers) hvor eleverne kan tage hen til med sin lærer. Der er allerede udformet en vifte af forløb som kan følges. P KONCEPT 2: ENERGIUNIVERSET M Energi-data hentes fra kommunens database. Efter der er produceret energi på den enkelte skole opdateres dette også i kommunens database. ENERGI UNIVERSET 15

16 KONCEPT 2: ENERGI UNIVERSET Vi skal til Energi Universet! KLASSE Tilbage på skolen kan eleverne eksperimentere med dataen der er blevet produceret i Energi Universet.... Forløb 5 LÆRER SKOLE Læreren finder og bestiller et forløb som passer ind i hendes/hans undervisning. Hvordan kan vi lave noget på skolen som gør energi mere relevant for eleverne? KOMMUNE Børnene eksperimenterer i Energi Universet! Nr.8 er fri... SYSTEM & DATA 16 All data som bliver produceret i Energi Universet gemmes i databasen på skolens platform. Kommunen har et magasin med fysiske værktøj/ installationer som skolerne kan låne i perioder. Disse kan kobles direkte på skolens platform.

17 KONCEPT 2: ENERGI UNIVERSET Eleverne måler puls, temperatur og bliver scannet i infrarød kamera før de skal ind i installationen. Eleverne eksperimenterer med dataen. Læreren bruger forløbsbeskrivelsen samt værktøj fra kommunen til at sammensætte dagens undervisning. Installationen bliver installeret på skolens platform På skolerne er der solceller installeret. Når eleverne bruger installationen aktiveres lyd og lys. Data fra solcellerne lagres i kommunernes database Dataen opdateres automatisk i systemet. Dataen fra målingerne opdateres automatisk i elevernes egne profiler. Man kan nu se dagens temperatur, puls og en afbilding af skelet og blodomløb. 17

18 KONCEPT 3 LÆRERNES HVERDAG I DAG OPGAVER Jeg vil gerne lære eleverne om problemerne/udfordringerne med fremtiden energiforsyning. Om hvordan vi skaffer ren og vedvarende energi. Jeg vil gerne lære eleverne at fordybe sig. Det er derfor vigtigt at der er flere lag, som eleverne kan fordybe sig i, i takt med at de begynder at arbejde sig ind i materialet og så der er udfordringer for både de fagligt stærke og de fagligt svage Jeg vil gerne lære eleverne om vigtigheden af genbrug jeg fortæller dem bl.a. om aluminiums rejse rundt i verden og hvorfor det er så vigtigt at genbruge det Jeg vil gerne lære eleverne om byudvikling og vandforbrug Jeg vil gerne lave en kobling til det der sker i hjemmene. I mange familier taler man om affald og genbrug kan vi få det overført til skolen og evt. omvendt? Jeg bruger grafer til at fortælle hvorfor solceller ikke kan stå alene i Danmark Vi laver nyttehaver og producerer mad til hjemmekundskab. Derigennem lærer vi eleverne om fra jord til bord tanken herunder viden om kompost Jeg tager eleverne med på Vestforbrændingen. Her lærer de bl.a. om luftrensning og hvorfor det er vigtigt ift. at undgå luftforurening. Vi får data med hjem, som vi kan arbejde videre med i undervisningen. Jeg benytter mig af gratis undervisningsmateriale fra DTU Jeg benytter mig af FNs 2020 konferencemateriale i min undervisning Når vi taler om vindmøller kan det bruges i mange fag; fx kan man også tale om vinklingen af vingerne, vingernes størrelse og deres placering ift. hvor meget energi de producerer POTENTIALER UNDERVISNINGSMATERIALETS UDFORMNING Meget visuel undervisning med billeder, video, illustrationer mv. Mulighed for at bruge kroppen i undervisningen Spil og konkurrencer er altid godt Det er godt, hvis undervisningsmaterialet lægger op til at eleverne laver noget sammen fx producerer en video Jo mere interaktivt des bedre Kobling til hvordan det er i andre lande TVÆRFAGLIGHED Hvis man kunne komme tilbage til emnet (bæredygtighed og energi) igen og igen i forskellige fag og i årenes løb, ville det blive meget mere integreret i eleverne. (I dag foregår en del undervisning i korte tema-forløb, når de er slut, så kommer man ikke tilbage til emnet) Eleverne kunne have opgaver på skolen, som var koblet til energi og det at spare på energien (det giver ejerfornemmelse) KOBLING TIL HJEMMET Det ville være rigtigt godt, hvis eleverne kunne tage arbejdet med hjem og undersøge energiforbrug i hjemmet. Det ville relatere emnet til noget personligt. Mange har solceller hjemme og vil vi vil gerne kunne inddrage det i undervisningen. Eleverne skal kunne visualisere deres forbrug Det er vigtigt at ingen familier udstilles derfor skal læreren arbejde med gennemsnit af hele klassen, når der tales om energiforbrug i hjemmene. DATA MAN KAN FORHOLDE SIG TIL Jeg kunne godt tænke mig at kunne trække data ud af Green-board og bruge det i undervisningen. Jeg kunne godt tænke mig at Green-board kunne vise data fra solcellerne. Jeg vil gerne bruge Smartboard, når jeg viser tallene og vi arbejder med dem. De penge vi sparer ved at spare på energien kunne med fordel gå til skolen Den mængde energi vi sparer på skolen, kunne blive omregnet til DKK, så man lettere kunne forholde sig til det. (På skolerne er der opsat displays der viser hvor meget energi i kwh der spares) Det ville være godt, hvis man kunne se, hvor på skolen, der bruges mest energi og til hvad. Hvis man ydermere kan udpege de områder, som eleverne har indflydelse på, så vil det motivere dem til at spare især hvis de også kan se, på energiforbrugsgraferne at det virker. SKOLENS SIGNAL OG OPBAKNING Hvis skolens ledelse går aktivt ind i emnet, er det nemmere at få igangsat en fælles bevægelse. Udpege en klimatorvholder i alle afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling) Arbejde med genbrug allerede fra de små klasser Føre skolen up-to-date mht. isolering, vinduer etc. så der er en mening med vores undervisning. 18

19 KONCEPT 3 UDFORDRINGER MANGLER VIDEN OG VÆRKTØJER Vi ser ikke den skærm, der er sat op og som viser skolens energiforbrug (fordi det den viser ikke siger os noget, det er vist på en kedelig måde og fordi tallene ikke er integrerede i undervisningen). Vi mangler en præsentation af skærmen og solcellerne. Jeg savner at kunne se, hvornår vi producerer mere energi end vi bruger. Og at kunne se, hvor meget skolen sparer på at have solceller. Jeg savner som lærer viden om, hvordan vi bruger tallene fra solcellerne i undervisningen. Jeg vil gerne kunne sammenligne skolens energiforbrug med fx en families energiforbrug Eleverne giver udtryk for, at de savner at kunne fordybe sig og ikke skulle hoppe fra emne til emne. Energi er et abstrakt begreb at forstå. Eleverne forstår ikke, hvorfor de skal lære om energi de siger skal vi nu endnu en gang høre om CO2. Hvis det er en meget teksttung opgave/tekst, er det svært for eleverne at komme ind i teksten. Jeg kan ikke tage for givet som lærer at eleverne kan aflæse en graf og at de kan bruge den, for måske har de ikke lært det i matematik. Opgaverne i mine bøger fra DTU er noget tunge i det og der er meget at læse man kan mærke, at de er udtænkt af en ingeniør. batter noget? Det er svært at få vindmøllerne til at køre. Vi ved ikke hvad der sker med alt det genbrugspapir vi indsamler bliver det bare smidt til forbrænding eller bliver det rent faktisk genbrugt? Hvad gør skolen med det? GREEN BOARD Green-borard kan være svær at forstå, for indviklet hvad betyder fx træerne? Kurset var sort snak Vi kan ikke bruge data/graferne fra Green-borad som de ser ud nu SKOLENS UDRUSTNING GVi har ikke computere til alle elever Der er ikke Smartboard i alle klasseværelser Er det for små solcelleanlæg vi har til at det overhovedet IDÉBANK LOG-IN Få samme log-in til det hele (uni-login) 19

20 KONCEPT 3 KONCEPT BESKRIVELSE Energi er et abstrakt begreb og det kan være svært at forholde sig til CO2 og KWh. Selvom der tales meget om energi, der er opsat solceller og/eller vindmøller på skolerne og flere familier også har taget initiativer til at spare på energien eller vælge mere bæredygtige løsninger, så kan det være svært helt at forholde sig til problematikken og forstå, hvordan jeg som individ både er en del af problemet, og også kan være adgangen til en løsning. Vi ønsker med app en Min energi-buddy at gøre energiforbrug helt konkret og udnytte det potentiale, der er i også at gøre det personligt. Eleverne skal lære, at det nytter noget hvis de selv gør en forskel. App en kobler således energiforbruget i hjemmet med den undervisning, der sker i skolen. App en kobler desuden egne data, med skolens energidata og giver således eleverne en bedre forståelse af og engagement i skolens energidata. Samtidig gør den det muligt at få konkrete råd om, hvordan man kan spare på energien, hvor man end befinder sig. Når eleverne kommer i skole igen, kalder læreren deres data frem på skærmen. Der vises et gennemsnit af energiforbruget (således at ingen familier hænges ud, ej heller de elever, som ikke har haft mulighed for at få indtastet dataene) og man kan bruge disse data til fx at sammenligne med den mængde energi, som skolens solceller producerer. Oversigten over hvilke energiforbrugende apparater der er i hjemmene kan give anledning til en snak om, hvor man vil kunne spare på energien. Ved at sammenligne med de apparater der er på skolen og skolens energidata, vil man fx kunne regne ud, hvilken indsats, der vil kunne give den største besparelse både på skolen og i hjemmet. Det er en vigtig pointe, at det er en mobil app, der benyttes. Denne gør det muligt at få råd til at spare på energien, uanset hvor man befinder sig. App en vil ligeledes give eleven pop-up meddelelser i dagens løb, så man bliver mindet om, hvad man kan gøre. Eleverne kan selv indtaste spare-tip, som så vises på de andre elevers telefoner. Det at den er mobil, gør det også lettere lige at optage en video fx om et spare-tip og så afspille det for nogle venner eller for forældrene mens man spiser aftensmad. Bemærk, at det er en pointe, at det er simpelt. Ledelsen skal tage det seriøst og bakke op om elevernes tiltag. Forløbet skal starte og slutte med et forældremøde, så forældrene ved, hvad det er der sker og hvorfor de bliver inddraget og på det afsluttende møde præsenterer eleverne, hvad de har lært. Det er vigtigt at træde varsomt dette projekt har ikke til formål at opdrage på forældrene og nogle forældre vil vælge ikke at være med. Formålet er at skabe adfærdsændringer med fokus på skolen og eleverne selv. Det skal være et fast forløb på bestemte klassetrin. TEKNOLOGIER I SPIL MOBIL APP Konceptet benytter sig af en teknologi, der er lige til at gå til. Den mobile app udvikles til både iphone og Android samt skal Ideen er, at app en gør det muligt for eleverne at indtaste energiforbruget i deres husstand. Da energiforbrugsdata ofte er nogle, som forældrene skal hjælpe med at finde frem, giver det også anledning til en dialog om energiforbruget i hjemmet. I app en skal eleverne også indtaste alle de energiforbrugende apparater der er i hjemmet, hvis muligt hvilket energimærke de har, samt hvornår på døgnet de er i gang og hvor længe. App en giver mulighed for forskellige beregninger fx hvor meget koster det pr dag at se TV i 2 timer gerne sjove og tankevækkende eksempler. Desuden viser den løbende, hvor meget energi der er sparet ved de forskellige tiltag og dette omregnes til noget, der er til at forstå. Eleverne kan selv biddrage med at sammenligne det sparede energiforbrug med noget, de finder relevant. Tanken er at app en skal kunne bruges tværfagligt og på forskellige klassetrin. Eleverne opfordres til at udtænke strategier for hvordan man kan spare på strømmen, de får til opgave at udarbejde kampagner (så de kan påvirke de andre elever på skolerne (som en del af dette lærer de om nudging)) og de laver videoer, tweeter o.lign. med eksempler på, at det virkeligt nytter noget, at den enkelte gør en forskel. Det er ligeledes en pointe at målingerne i hjemmet og på skolen føles over en længere periode, så man kan se, hvordan ens tiltag har en effekt. I ovenstående har vi taget udgangspunkt i energiforbrugsdata, men app en kan naturligvis også inkludere vand- og varmedata m.fl. 20

Skolernes EnergiForum

Skolernes EnergiForum Skolernes EnergiForum Kursus katalog 2011 Skolernes EnergiForum arbejder med energibesparelser, klima og vedvarende energi på undervisningsområdet. Skolernes EnergiForum har eksisteret siden 1997 og er

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Bliv klog på dit klima

Bliv klog på dit klima 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Tlf. 70 333 777. www.energitjenesten.dk. 7 Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 4600 Køge. 5 Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø 1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Vestjylland Lokalafdeling tilknyttet Midt 6900 Skjern

Læs mere

INTERACTIVE SPACES LAB

INTERACTIVE SPACES LAB INTERACTIVE SPACES LAB Dette er et katalog med udvalgte projekter fra Interactive Spaces Lab Mange af projekterne kan ses som videoer på vores vimeo-side: www.vimeo.com/ispaces Eller på vores vimeo-kanal

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

DEN DIGITALE BYDEL. OPSAMLING FRA WORKSHOP D.27.08.2014 Alexandra Instituttet

DEN DIGITALE BYDEL. OPSAMLING FRA WORKSHOP D.27.08.2014 Alexandra Instituttet DEN DIGITALE BYDEL OPSAMLING FRA WORKSHOP D.27.08.2014 Alexandra Instituttet ALEXANDRA INSTITUTTET A/S Åbogade 34 DK-8200 Aarhus N T +45 70 27 70 12 Rued Langgaards Vej 7, 5B DK-2300 København S T +45

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug!

Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Klasse; 6.y. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Er det nu også nødvendigt? en opmærksomhedskampagne omhandlende reduktion af el, vand og varmeforbrug! Tema; Modsat

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

LÆRING MED BEVÆGELSE. e Wall. UNIQA læringsmiljø

LÆRING MED BEVÆGELSE. e Wall. UNIQA læringsmiljø LÆRING MED BEVÆGELSE e Wall UNIQA læringsmiljø LÆRING MED BEVÆGELSE e Wall er et interaktivt læringsmiddel, der understøtter alle fag på alle klassetrin. Den fysiske bevægelse sker ved koblingen af øvelser

Læs mere

Der er pt. udviklet to applikationer:

Der er pt. udviklet to applikationer: Figur 1 Vidensbrønden, Møllevangskolen Vidensbrønden er kort fortalt et interaktivt gulv et koncept som er en udløber af det tidligere iskole projekt. Center for Interactive Spaces (Århus Universitet)

Læs mere

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb SparOmeter-forløb Opbygning af SparOmeter-forløb Introduktion til målinger Målinger apparatforbrug Målinger apparatforbrug Sparekampagne Elevundersøgelserne veksler mellem arbejde på skolen og målinger

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang.

Fremstillingsform; Interaktiv miljøblog på nettet (se ovenstående link) som alle skolens elever, forældre og personale har adgang. Klasse; 6.z. Ny Holte skole. Lærer; Bjarke Lundholm, Natur & Teknik. Navn på forløb; Miljøbloggerner fra 6.z. 6.z. blogger om el, vand og varme på Ny Holte skole. Endvidere tages der løbende temperatur

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.

MapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden. SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser elforbrug Juli 2007 Teenagere og elforbrug Undervisningskoncept Undervisningsmaterialet om Teenagere & Elforbrug har til formål at styrke

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Undervisningsmodul i solenergi

Undervisningsmodul i solenergi Til læreren Undervisningsmodul i solenergi Forløbet er en mulighed for at lave en mere involverende tilgang til solenergi i undervisningen. Opgavesættet er kombineret med et solcelleanlæg der sættes op

Læs mere

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Skolegården er lavet om til et o-løbskort

Skolegården er lavet om til et o-løbskort Skolegården er lavet om til et o-løbskort På Frederiksberg har man fået en god ide! Kommunens skolegårde er blevet indtegnet på et o-løbskort, og der er blevet udlagt poster i skolegårdene. Når posterne

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Energiforbrug i Hjemmet Brugerdreven Innovation

Energiforbrug i Hjemmet Brugerdreven Innovation Energiforbrug i Hjemmet Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Alexandra Instittutet Minimum Configuration Home Automation (MCHA) 2008-2010 Formål: Udvikle og afprøve metoder til brugerdreven Innovation

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Digital strategi i paddehatten

Digital strategi i paddehatten Digital strategi i paddehatten Revideret april 2016 1 Digital strategi for Paddehatten Vejle Kommune forventer at alle dagtilbud i løbet af 2015 tager stilling til hvordan de vil arbejde med disse overordnede

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Solceller og Miljø- og klimaambassadører I Furesø Kommune

Solceller og Miljø- og klimaambassadører I Furesø Kommune Solceller og Miljø- og klimaambassadører I Furesø Kommune Miljø- og klimaambassadørordningen i Furesø Kommune 63 Miljø- og klimaambassadører på 48 arbejdspladser Ledere fra skoler, kulturhuse, haller,

Læs mere

Evaluering af elektroniske læremidler

Evaluering af elektroniske læremidler Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Energien i Horsens: Rundvisning

Energien i Horsens: Rundvisning Energien i Horsens: Rundvisning - historien om hvordan byen blev afhængig af fossile brændstoffer Når klassen ankommer til Danmarks Industrimuseum, vil den blive modtaget af en rundviser, der viser rundt

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET INDHOLD S. 3 BESKRIVELSE AF AKTIVITEN S. 4 UNDERVISNINGSMATERIALE S. 5 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN S. 6 SÅDAN

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke HTX Afsluttende projekt E-learning Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke 1.1 01-05-2013 Systemudvikling Indledende aktiviteter Kommunikationsplanlægning for projektet, Laswells fem spørgsmål. o Hvem

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

IT med i undervisningen - et katalog.!

IT med i undervisningen - et katalog.! IT med i undervisningen - et katalog. Du vil i det følgende finde en bred vifte af IT-muligheder der kan benyttes i undervisningen. Der er forslået flere anvendelsesmuligheder samt fagkombinationer. Dette

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.

Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG

ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Visionen... 3 3. Formålet... 4 4. Succeskriterier... 4 5. Udviklingsgrundlaget...

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,

Læs mere

Praktisk innovation - sådan!

Praktisk innovation - sådan! Praktisk innovation - sådan! Stil skarpt på problemet og find løsninger der virker Praktisk innovationsforløb på 12 lektioner Grundskolens 6. til 10. klasse Natur- og samfundsfag Opfinderrådgivningen 2011

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere