Kapitalerne udgøres af to formuer: kirkernes kapitaler og præsteembedernes kapitaler.
|
|
- Rudolf Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 29 - Side 1 af november 2003 KM-projektgruppe Forvaltning og forrentning af kirkers og præsteembeders kapitaler Spørgsmålet o forvaltningen og forretningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler kan deles op i 2 - i realiteten uafhængige spørgsmål; hvordan skal kapitalerne forvaltes? hvem skal forrentningen af kapitalerne tilfalde? Afsnit 1.1 omfatter en beskrivelse af kapitalernes bestyrelse og formål samt en oversigt over kirkernes og præsteembedernes kapitaler. I afsnit 1.2 behandles spørgsmålet om forvaltning af kapitalerne og i sidste afsnit behandles spørgsmålet om forrentningen af kapitalerne. 1. Kirkernes og præsteembedernes kapitaler 1.2 Bestyrelse og formål Ifølge bekendtgørelse om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler af 1. februar 2002 bestyres og forvaltes kirkernes og præsteembedernes kapitaler af stiftsøvrigheden i overensstemmelse med regler fastsat af kirkeministeren. Kapitalerne udgøres af to formuer: kirkernes kapitaler og præsteembedernes kapitaler. Kirkernes kapitaler består af følgende poster: Kapitaler fremkommet ved afløsning af kirketiende. Gravstedskapitaler, der er indbetalte engangsvederlag for vedligeholdelse af gravsteder i en given periode samt andre kapitaler vedrørende kirkernes vedligeholdelse og drift, som ikke bestyres af menighedsrådene. Salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkers faste ejendomme. Kapitaler fremkommet ved afløsning af kirkers grundbyrderettigheder. Andre kapitaler, som tilhører kirkerne, og som ikke bestyres af menighedsrådene. Præsteembedernes kapitaler består af følgende poster: C:\Documents and Settings\Ebbe\Skrivebord\KM-økonomi\bilag 29.doc
2 Bilag 29 - Side 2 af 2 Kapitaler fremkommet ved afløsning af kirketiende. Salgssummer, erstatningssummer og andre kapitaler fremkommet ved salg eller anden afhændelse af rettigheder over præsteembeders faste ejendomme. Kapitaler fremkommet ved afløsning af præsteembeders jordrenterettigheder. Kapitaler fremkommet ved afløsning af præsteembedernes grundbyrderettigheder. Andre kapitaler, som tilhører præsteembederne, og som ikke bestyres af menighedsrådene. Kapitalernes skal ifølge bekendtgørelsen tjene to formål: 1. Udlån til kirker og præsteembeder i eller uden for pågældende stift primært i forbindelse med erhvervelse eller istandsættelse af fast ejendom. Kirkeministeriet kan herudover godkende udlån af kapitalerne til andre formål. 2. Investering (af ikke-udlånte kapitaler) i værdipapirer med henblik på sikker anbringelse og bedst mulig forrentning i obligationer eller investeringsbeviser eller i begrænset omfang på bankkonti under hensyntagen til en nødvendig likviditet. 1.2 Oversigt over kirkernes og præsteembedernes kapitaler Kapitalerne administreres i stiftsadministrationerne. Ultimo 2002 udgjorde disse 3,2 mia. kr. Den samlede formue har været voksende, idet gravstedskapitalerne, der er inkluderet under kirkekapitaler i nedenstående tabel, stadig vokser betydeligt. Gravstedskapitalerne, der udgør langt den væsentligste indskudskapitalen, består af indbetalte engangsvederlag for vedligeholdelse af et gravsted for en given periode. Som det fremgår af tabel 1 er mio. kr. af kapitalerne investeret i obligationer, mens mio. kr. er genudlånt til kirker og præsteembeder.
3 Bilag 29 - Side 3 af 3 Tabel 1 Statusopgørelse over kirkernes og præsteembedernes kapitaler opgjort i løbende priser. (Mio. kr.) Noter: Obligationer Likvide midler Afdragslån Øvrige afdragslån 3 Tilgodehavender Aktiver i alt Kirkekapitaler Præsteembedskapitaler Indlån, stifter Passiver i alt Obligationsbeholdningen er optaget til nominel værdi i balancen. 2 Afdragslån vedrører udlån til kirker samt embeder. 3 Øvrige afdragslån inkluderer fællesfondens lån i kapitalerne. 4 Kirkekapitalerne består af salgssummer fra jord og bygninger, ekspropriationserstatning er, gravstedsaftaler (igangværende samt fremtidige), tiendeafløsning, hjemfaldne gravstedsaftaler samt andre kapitaler, der tilhører kirkerne og ikke bestyres af menighedsrådene. Den primære del af kirkekapitalerne vedrører gravstedsforpligtelse. 5 Præsteembedskapitaler består af kapitaler fremkommet ved afløsning af præstetiende, ekspropriationserstatninger, salgssummer fra jord og bygninger samt andre kapitaler, der tilhører kirkerne og ikke bestyres af menighedsrådene. Den primære del af præsteembedskapitalerne vedrører salgssummer fra jord og bygninger samt andet indlån uden rente. Kilde: Kirkeministeriet Handels- og kurtageomkostninger i forbindelse med stifternes administration og forvaltning af den andel af kirkernes og præsteembedernes kapitaler, som er investeret i værdipapirer, udgjorde kr. i Derudover er det vurderet, at stiftskassererne i gennemsnit bruger ca. 15 pct. af deres arbejdstid på forvaltning af kapitalerne, hvilket svarer til en udgift på omkring kr. for året. Samlet set skønnes udgifterne til stifternes administration og kapitalforvaltning af værdipapirer i 2002 at have beløbet sig til ca kr. Denne udgift er dog ikke den totale udgift i forbindelse med stifternes forvaltning af kapitalerne, idet de indirekte driftsomkostninger, som husleje og øvrige administrationsudgifter, ikke er inkluderet. Denne udgift er indeholdt i stifternes totale driftsudgifter.
4 Bilag 29 - Side 4 af 4 Tabel 2. Statusopgørelse over kirkernes og præsteembedernes kapitaler pr. 31/ fordelt på stift opgjort i løbende priser Kbh. Helsin. Roskil. Loll. Total Fyn Aalb. Viborg Århus Ribe Hader. (Mio. kr.) Obligationer Likvide midler Afdragslån Øvrige afdragslån Tilgodehavender Aktiver i alt Salgssummer Nuværende gravstedskapitaler Hjemfaldne gravstedskapitaler Tiendeafløsning Andet Kirkekapitaler i alt Salgssummer Indlån uden rente Andet Præsteembed s-kapitaler i alt Indlån, stifter Passiver i alt Noter: 1 Andet vedrører andet indlån med rente, ekspropriationserstatninger, andet indlån uden rente samt fremtidige gravstedsforpligtelser. 2 Andet vedrører grundbyrdeafløsning, ekspropriationserstatninger, tiendeafløsning samt andet indlån med rente Kilde: Kirkeministeriet Kirkernes og præsteembedernes kapitaler tilhører de enkelte sogne, men administreres af stifterne, jf. tabel 2. Der er væsentlige forskelle i størrelsen af de midler, som stifterne administrerer. Københavns andel af de samlede kapitaler udgjorde f.eks. 2,3 pct. ultimo 2002, mens Aalborg stifts andel udgjorde 14,8 pct.. 2. Hvordan skal kirkernes og præsteembedernes kapitaler administreres? 2.1 Den nuværende struktur i forvaltningen af kapitalerne Stiftsøvrighederne forvalter kirkernes og præsteembedernes kapitaler samt private legatmidler. En andel af kirkernes og præsteembedernes kapitaler genudlånes til kirker og præsteembeder. Det er stiftsøvrigheden i det enkelte stift, der bevilger lånene til kirker og præsteembeder. Udlån bevilges til erhvervelse og ved-
5 Bilag 29 - Side 5 af 5 ligeholdelse af fast ejendom og driftsmidler m.v., bortset fra opførelse af kirker. De såkaldte frie kapitaler, som ikke er genudlånt til kirker og præsteembeder, investeres hovedsageligt i værdipapirer. Der investeres typisk i danske kroneobligationer og foretages tidsindskud med kort løbetid i danske pengeinstitutter. Formuedispositionen foretages typisk af stiftskassereren og/eller stiftskontorchefen med vejledning fra banker og investeringsforeninger. Udveksling af og samarbejde omkring investeringsstrategier stifterne i mellem er meget beskeden. Obligationsbeholdningen er i statusopgørelsen over kirkernes og præsteembedernes kapitaler optaget til nominel værdi. Forskellen mellem den nominelle værdi af obligationerne og obligationernes købskurs er posteret i fællesfondens statusopgørelse som en del af fællesfondens egenkapital. På det tidspunkt, hvor obligationerne sælges, udlignes posteringen på egenkapitalen, den nominelle værdi af obligationer føres bort fra obligationskontoen og differencen føres over fællesfondens driftsregnskab som realiseret kurstab/gevinst. Figur 1. Illustration af den eksisterende struktur i kapitalforvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler Stifterne Hvert stift har separate konti til kirker og præsteembeder Hvert stift foretager investeringer af ikke-genudlånte kapitaler i værdipapirer Hvert stift foretager lånesagsadministration i forbindelse med udlån til kirker og præsteembeder Godkender udlån og fastlægger lånebetingelser Nettorente Genudlån Udlån Kirker og præsteembeder Genudlån anvendes af kirker og præsteembeder til erhvervelse, vedligeholdelse og renovering af anlæg og driftsmidler, bortset fra opførelse af kirker 2.3 Vurdering af den nuværende struktur Det er projektgruppens vurdering, at den nuværende struktur i forvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler er uhensigtsmæssig. Følgende konklusioner omkring den nuværende struktur ligger til grund for projektgruppens forslag til organiseringen af en fremtidig kapitalforvaltning af kapitalerne.
6 Bilag 29 - Side 6 af 6 Spredt kapitalforvaltning lille risikospredning Manglende kompetence lavere forrentning Høje administrationsomkostninger mindsker samlet udbytte Den nuværende struktur med kapitalforvaltning i de enkelte stifter giver ringe mulighed for risikospredning i investeringerne. Herudover har konsekvensen af den nuværende struktur med kapitalforvaltning i hvert enkelt stift været, at nogle stifter, grundet behov for likviditet til brug ved udlån til kirker, har været nødsaget til at sælge værdipapirer på ugunstige tidspunkter eller foretage temporære indlån med renteudgifter til følge. Stiftsadministrationerne har ikke den nødvendige kompetence til at forvalte de betydelige obligationsbeholdninger, der udgør en væsentlig del af de samlede kapitaler. Forvaltningen af investeringer med kirkernes og præsteembedernes kapitaler foregår ikke i overensstemmelse med en overordnet investeringsstrategi for porteføljesammensætning, men mere på ad hoc basis og med begrænset erfaringsudveksling stifterne imellem. Såvel handels- som administrationsomkostningerne ved forvaltning af kapitalerne i de enkelte stifter er betydeligt højere, end de ville være ved central kapitalforvaltning. Ovennævnte konklusioner understøttes ligeledes af en tidligere analyse foretaget af Alm. Brand Børs i Endvidere har Rigsrevisionen i Beretning om folkekirkens fællesfond 10/02 påpeget, at en koncentration af stifternes kapitalforvaltning vil medføre styringsmæssige fordele samt øge effektiviteten. 2.4 Fremtidig struktur med ekstern kapitalforvaltning Projektgruppen anbefaler på baggrund af ovenstående, at forvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler i investeringsøjemed samles og forestås af en ekstern kapitalforvalter ud fra en risikoprofil, der fastsættes af Kirkeministeriets økonomi og udviklingskontor. En fælles ekstern kapitalforvaltning forestået af et investeringsselskab vil betyde; at porteføljestyringen bliver samlet, og at det derved bliver nemmere at sprede investeringer og dermed reducere den samlede risiko på en professionel og hensigtsmæssig måde. en forbedret forrentning af kapitalerne. Alm. Brand Børs vurderede således i deres rapport, at placeringsrenten under en fælles kapitalforvaltning gennemsnitlig vil være 1 pct. bedre end den rente,
7 Bilag 29 - Side 7 af 7 der tidligere er opnået i forrentning af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. at der kan opnås store administrative besparelser ved, at administrationen sammenlægges og ved at den fælles kapitalforvaltning bliver en større kunde, hvilket vil reducere handelsomkostninger m.v. Kirkernes og præsteembedernes kapitaler vil blive forvaltet som en samlet kapital, men ejerskabet af kapitalerne vil forblive uændret. Kirkernes og præsteembedernes kapitaler vil i store træk blive opdelt i; En fælles åben, løbende konto, hvor placering af overskudslikviditet og træk på kontoen til udlån til kirker og præsteembeder kan foregå. Denne konto administreres af Kirkeministeriets kontor for økonomi og udvikling. En fælles lukket, bundet konto til mere langsigtede investeringer. Kapitalen bliver investeret og forrentet i den fælles investeringspulje, der forvaltes af den eksterne kapitalforvalter. Den samlede forrentning af de to puljer fordeles forholdsmæssigt mellem de vedkommende kirker og fællesfond ud fra deres samlede andel af kapitalen. Stiftsøvrigheden vil ikke længere varetage administrationen eller styringen af kapitalerne i investeringsøjemed. Den eksterne kapitalforvalter vil bestyre ikke-genudlånte kapitaler efter retningslinier for porteføljesammensætning, risikoprofiler m.v. fastsat af Kirkeministeriets kontor for økonomi og udvikling. Kirkeministeriets økonomi og udviklingskontor får således til opgave at fastsætte de overordnede rammer for investeringsselskabets placering af kirkers og præsteembeders kapitaler, herunder at vurdere behovet for likviditet til udlån til kirker og menigheder, hvilket vil sige at fastsætte andelen af likvider på henholdsvis den åbne konto og den lukkede konto. Opgaven med lånesagsadministration til kirker og præsteembeder vil fremover blive varetaget af økonomi og udviklingskontoret. Stifterne vil dog fortsat varetage den egentlige godkendelse og bevilling af lånene til kirker og præsteembeder m.v.
8 Bilag 29 - Side 8 af 8 Figur 2. Illustration af forslag til forbedring af den eksisterende struktur i kapitalforvaltningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Ekstern kapitalforvalter Fælles lukket konto til investering af ikke-genudlånte kapitaler i værdipapirer Renteafkast Kapital til investering Kirkeministeriet økonomi og udviklingskontor Fælles åben konto med trækningsret til udlån Kontoret foretager lånesagsadministration i forbindelse med udlån til kirker og præsteembeder Kontoret fastsætter retningslinier for den eksterne kapitalforvalters investering Nettorente Genudlån Stiftøvrighederne Godkender udlån og fastlægger lånebetingelser Udlån Kirker og præsteembeder Genudlån anvendes af kirker og præsteembeder til erhvervelse, vedligeholdelse og renovering af anlæg og driftsmidler, bortset fra opførelse af kirker 3. Forrentning af kirkers og præsteembeders kapitaler I nærværende afsnit vil spørgsmålet, om hvem forrentningen af kirkernes og præsteembedernes kapitalerne skal tilfalde, blive diskuteret. Den nuværende ordning med forrentning af kapitalerne vil blive beskrevet og argumenter for ændring af den nuværende ordning vil på baggrund af en analyse af kirkekapitalernes fordeling blive fremført. 3.1 Gældende regler for forrentning af kapitalerne Kirkernes og præsteembedernes kapitaler forrentes på forskellig vis og behandles derfor særskilt Forrentning af kirkekapitalerne Kirkernes kapitaler forrentes med 4 pct. p.a. til vedkommende kirke, mens renteafkast, der ligger udover de 4 pct. p.a., tilfalder fællesfondens
9 Bilag 29 - Side 9 af 9 drift. Baggrunden for denne ordning er, at da tiende blev afløst ved tiendeafløsningsloven i 1903, blev de af tiende årlige indtægter kapitaliseret, hvorved der fremkom en afløsningssum, der blev udbetalt i 4 pct. tiendebankobligationer. Denne 4 pct. forretning blev dengang opfattet som en slags normalrente. På trods af at alle tiendebankobligationerne er udtrukket, og at kirkekapitalerne i dag i langt overvejende grad udgøres af gravstedskapitaler, bruges fortsat den samme 4 pct. forrentning af kirkekapitalerne som i Som følge af at forrentningen af kirkernes og præsteembedernes kapitaler i dag og de sidste mange år typisk har ligget over 4 pct., medfører dette et nettorenteprovenu i fællesfonden. De enkelte sogne bidrager således i kraft af renteindtægter fra deres indestående i kapitalerne til fællesfondens drift. Det skønnes, at kirkekapitalernes bidrag til fællesfondens renteindtægter for 2002 udgjorde 32 mio. kr. Det er projektgruppens vurdering, at indtægtsføring i fællesfonden af en del af renteindtægterne fra kirkernes kapitaler er uhensigtsmæssig, da fællesfondens drift ikke bør sammenblandes med finansielle forhold. Det forekommer især uhensigtsmæssigt, idet kirkekapitalerne for en stor dels vedkommende består af gravstedskapitaler indbetalt af borgerne. Derved kommer borgerne igennem indbetalingen af gravstedskapitaler indirekte til at understøtte fællesfondens drift. Det kan derfor overvejes, at renteindtægterne for kirkekapitalerne i stedet for at tilfalde fællesfonden føres fuldt og helt tilbage til de lokale sogn. Dermed må det forventes, at f.eks. prisen på gravstedsvedligeholdelse kan sættes ned, således at prisen afspejler de reelle forventede omkostninger til gravstedsvedligeholdelse. Et argument, der tidligere har været fremsat imod denne forenkling, er, at renteindtægterne har en omfordelende effekt fra rige sogne med lave kirkeskattesatser til fattige sogne med høje kirkeskattesatser. Argumentet er fremført i betænkning om folkekirkens økonomi (1982, s ), hvor det nedsatte udvalg afstod fra at anbefale en forhøjelse af forrentningen af kapitalerne til f.eks. en markedsbestemt rente med henvisning til de negative konsekvenser, som dette måtte få for de økonomisk dårligst stillede områder. Konklusionen i 1982 betænkningen er endvidere citeret i analysen af folkekirkens økonomi (1995, s. 122). Med væksten i gravstedskapitalerne over de seneste år er der imidlertid sket væsentlige ændringer i renteindtægternes omfordelende effekt, idet store gravstedskapitaler findes i fattige landsogne, mens der i de større byer, hovedsageligt i hovedstadsområdet, er kommunalt begravelsesvæsen. En nærmere analyse af kirkekapitalernes fordeling mellem rige og fattige sogne viser således, at det faktisk er den fattigste halvdel af sognene, der har den største andel af kirkekapitalerne. Den fattigste halvdel af sognene er defineret som de sogne med de højeste kommunale kirke-
10 Bilag 29 - Side 10 af 10 skattesatser, der samlet tegner sig for halvdelen af samtlige folkekirkemedlemmer. Figur 3. Nettoformue fordelt på ligningsområder opgjort pr. 31/ ,40-0,50 0,50-0,60 0,60-0,70 0,70-0,80 0,80-0,90 0,90-1,00 1,00-1,10 1,10-1,20 1,20-1,30 1,30-1,40 1,40-1,50 1,50-1,60 Kirke s ka tte s a ts i pc t. Noter: 1 Nettoformuen er opgjort som kirkernes samlede indlån i kirkernes og præsteembedernes kapitaler med fradrag af optagne afdragslån. 2 Analysen omfatter 90 pct. af samtlige folkekirkemedlemmer, 93 pct. af kirkernes samlede formue samt 96 pct. af kirkernes samlede afdragslån. Kilde: Finansministeriets projektgruppes beregninger på baggrund af statusopgørelser fra stiftsadministrationerne Hvis der ses på nettoformue er sognemedlem, tegner der sig et meget klart billede. Det er de fattige sogn med højeste kirkeskattesatser, der har den største nettoformue per medlem. Som det fremgår af figur 4 er den største del af nettoformue af kirkekapitalerne placeret i sogn med forholdsvis høje kirkeskattesatser på 0,80 til 1.40 pct. Figur 4. Nettoformue pr. sognemedlem fordelt på ligningsområder pr. 31/
11 Bilag 29 - Side 11 af Nettoformue i kr. per sognemedlem ,40-0,50 0,50-0,60 0,60-0,70 0,70-0,80 0,80-0,90 0,90-1,00 1,00-1,10 1,10-1,20 1,20-1,30 1,30-1,40 1,40-1,50 1,50-1,60 Kirkeskattesats i pct. Noter: se figur 3. Samlet set kan det beregnes, at den fattigste halvdel af sognene (defineret som havende halvdelen af antallet af folkekirkemedlemmer) indestår med hele 80 pct. af kirkernes samlede nettoformue. I henhold til kirkernes bidrag til fællesfondens nettoindtægter på omkring 32 mio. kr., kan det opgøres, at den fattige halvdel bidrager med 26 mio. kr. af nettorenteindtægten, mens den rige halvdel kun bidrager med omkring 6 mio. kr. til den fælles kasse. Således har den nuværende ordning, hvor renteindtægter af kirkekapitaler, der ligger over 4 pct. p.a. tilfalder fællesfonden, en omvendt Robin Hood effekt, der omfordeler fra fattige til rige sogne Forrentning af præsteembedernes kapitaler Forrentningen af præsteembedernes kapitaler tilfalder efter de gældende regler til fulde fællesfonden. Disse regler har som nævnt baggrund i historiske forhold, idet det var præsteembedernes kapitaler, som oprindeligt skulle finansiere præsternes løn og dermed ved oprettelsen af fællesfonden således skulle finansiere fællesfonden. Præsteembedernes kapitaler udgjorde 356 mio. kr. ultimo 2002, der består af renter fra salgssummer fra præsteembedernes faste ejendomme, ekspropriationserstatninger, grundbyrdeafløsning samt tiendeafløsning. Præsteembedernes faste ejendomme består af præstegårde, konfirmandstuer, forpagterboliger, landbrugsbygninger med tilhørende jorder m.v. Det er menighedsrådene, der administrerer kirkernes og præsteembedernes faste ejendomme. Ved salg af præsteembeders ejendomme og jord indgår salgssummen i præsteembedernes kapitaler. Menighedsrådene har dog mulighed for at ansøge om frigivelse af salgssummer til brug ved arbejder, der vedrører kirken eller præsteembedet. Godkendelseskompetencen til at frigive kapitaler ligger i øjeblikket hos stiftsøvrigheden. I for-
12 Bilag 29 - Side 12 af 12 bindelse med lov om ændring af lov folkekirkens økonomi af den 10. juni 2003 får provstiudvalg med virke fra den 1/ overdraget godkendelseskompetencen i forbindelse med frigivelse af salgssummer fra præsteembedernes kapitaler. En af de væsentligste begrundelser for at decentralisere godkendelseskompetencerne til provstiudvalget var at opnå bedre prioriteringer, og at beslutninger om salg af landbrugsjord mv. i højere grad tages i overensstemmelse med lokale behov. Det lokale kirkelige niveau har imidlertid kun incitament til at sælge ud af præsteembedernes ejendomme og jorde, hvis midlerne kan bruges til arbejder, der vedrører kirken eller præsteembedet. Eftersom renteindtægten fra salgssummer tilfalder fællesfonden har de lokale kirkelige myndigheder ingen interesse i at sælge ellers urentable ejendomme og jorde, med mindre de skal bruge pengene til arbejder på kirken eller præsteembedet. Det er derfor i forbindelse med decentraliseringen af beslutningskompetencen vedrørende frigivelse af salgssummer fra præsteembedernes kapitaler også naturligt at tilbageføre renter fra salgssummer til det lokale niveau. Derved opnås, at de lokale kirkelige myndigheder får incitament til at sælge urentable ejendomme og jorde, uden nødvendigvis at skulle bruge pengene her og nu til arbejder vedrørende kirken eller præsteembedet Udlånsrente ved afdragslån til kirker og præsteembeder Den nuværende udlånsrente på kirkernes og præsteembedernes lån i fællesfonden på 4 pct. vurderes at være uhensigtsmæssig, idet 4 pct. forrentningen kan medføre, at investeringsbeslutninger, der finansieres via lån i kirkers og præsteembeders kapitaler, ikke træffes på økonomisk grundlag. En lånerente på 4 pct. vil normalt medføre en større tilbøjelighed til at gennemføre investeringsprojekter, end hvis projektet finansieres på markedsmæssige vilkår. Dermed kan investeringsniveauet i folkekirken for højt. I forbindelse med forslaget om fuld tilbageførsel af renter til kirkernes kapitaler, således at kirkerne vil få forrentet deres formuer på markedslignende vilkår, foreslås det derfor, at kirkerne og præsteembederne tilsvarende bliver forrentet af deres afdragslån til en rente, der er i overensstemmelse med markedsrenten. Det kan overvejes at fastsætte en rente, der følger renten på den toneangivende danske statsobligation, der ligger nærmest afdragslånets løbetid. Ønskes der en mere fordelagtig udlånsmulighed for kirker og præsteembeder med henblik på at understøtte kirker og præsteembeder med større investeringsbehov, kan et eventuelt fradag af en procentsats i forhold til markedsrenten på statsobligationen overvejes.
Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler
Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden
Læs mereÅrsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler
Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 31716/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne
Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2017 Dok. nr. 31826/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2016 for Aarhus Stift Stiftsmidler
Årsrapport 2016 for Aarhus Stift Stiftsmidler Februar 2017 dok. nr. x/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2017 for Helsingør Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2017 for Helsingør Stifts stiftsmidler Marts 2018 dok. nr. 2018/71/2 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2016 for Aalborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2017 dok. nr. 31863/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2017 for Viborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2017 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2018 Dok. nr. 26114/18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2016 for Haderslev Stifts Stiftsmidler
Årsrapport 2016 for Haderslev Stifts Stiftsmidler Februar 2017 dok. nr. 20438-17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2015 for Aalborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2016 dok. nr. 25134/16 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne
Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Februar 2016 dok. nr. 22102/16 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2016 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der en
Læs mereÅrsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler Marts 2017 dok. nr. 30667/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2017 for Aalborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2017 for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2018 dok. nr. 28214/18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2017 for Haderslev Stifts Stiftsmidler
Årsrapport for Haderslev Stifts Stiftsmidler Februar 2018 dok. nr. 21437-18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2017 for Aarhus Stift Stiftsmidler
Årsrapport 2017 for Aarhus Stift Stiftsmidler Februar 2018 dok. nr. 27474/18 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2018 for Viborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2018 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2019 Akt.nr. 416269 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der
Læs mereÅrsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2013 for Aalborg Stifts stiftsmidler Maj 2014 dok. nr. 58905/14 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2018 for Helsingør Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2018 for Helsingør Stifts stiftsmidler Marts 2019 Akt. nr. 2018/42978/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden
Læs mereÅrsrapport 2016 for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler
Årsrapport for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler Februar 2017 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2018 for Aalborg Stifts stiftsmidler
Årsrapport 2018 for Aalborg Stifts stiftsmidler Marts 2019 dok. nr. 416452 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2018 for Haderslev Stifts Stiftsmidler
Årsrapport 2018 for Haderslev Stifts Stiftsmidler Februar 2019 Akt 379438 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2018 for Aarhus Stift Stiftsmidler
Årsrapport 2018 for Aarhus Stift Stiftsmidler Februar 2019 dok. nr. 416634 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2012 for Stiftsmidlerne Fyens Stift
Årsrapport 2012 for Stiftsmidlerne Fyens Stift Maj 2013 dok. nr. 49554-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes
Læs mereÅrsrapport 2018 for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler Lolland-Falsters Stift
Årsrapport 2018 for Lolland-Falsters Stift stiftsmidler Lolland-Falsters Stift Marts 2019 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
Lovforslag nr. L 10 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse
Læs mereBilag 5. Investeringspolitik
Bilag 5 Investeringspolitik Stifternes Kapitalforvaltning Investeringspolitik 1. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om Folkekirkens økonomi, kapitel 5 og kapitel 5a Bekendtgørelse
Læs mereBilag 6. Ansvarlig investeringspolitik
Bilag 6 Ansvarlig investeringspolitik Indhold 1. Indledning... 3 2. Begreber... 3 3. Retningslinjer for ansvarlige investeringer... 4 4. Ledelse og rapportering... 6 2 1. Indledning Stiftsmidlerne er den
Læs mereVordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1
Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3
Læs mereDen anvendte regnskabspraksis for Fællesfonden og for stiftsmidlerne
Bilag 21 - Side 1 af 1 16. september 2003 KM-Projektgruppe Den anvendte regnskabspraksis for Fællesfonden og for stiftsmidlerne 1. Formål Formålet med dette notat er at beskrive den nuværende anvendte
Læs mereÅRSREGNSKAB for Viborg Domprovstiudvalg. i Viborg Domprovsti. i Viborg Kommune. Myndighedskode CVR-nr
ÅRSREGNSKAB for Viborg Domprovstiudvalg i Viborg Domprovsti i Viborg Kommune Myndighedskode 4468 CVR-nr. 24982092 Årsregnskabet indeholder: A B C D E F G H Bilag 1 Bilag 2 Provstiudvalgets erklæring Revisors
Læs mereBudgetforslag 2015-18 18. SOLT
18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. til et leasingselskab. Omkostningerne udgjorde 3 mio. kr. I 2001 blev der indgået en aftale om renovering af kommunens
Læs mereÅRSREGNSKAB 2013. for Rødovre-Hvidovre Provstiudvalg. i Rødovre-Hvidovre Provsti. i Hvidovre, Rødovre kommuner. Myndighedskode 4420. CVR-nr.
ÅRSREGNSKAB for Rødovre-Hvidovre Provstiudvalg i Rødovre-Hvidovre Provsti i Hvidovre, Rødovre kommuner Myndighedskode 4420 CVR-nr. 21320188 Årsregnskabet indeholder: Provstiudvalgets erklæring Provstiudvalgets
Læs mereÅRSREGNSKAB 2013. for Hyltebjerg Sogns Menighedsråd. i Valby-Vanløse Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode 7057. CVR-nr.
ÅRSREGNSKAB for Hyltebjerg Sogns Menighedsråd i Valby-Vanløse Provsti i Københavns Kommune Myndighedskode 7057 CVR-nr. 55858217 Årsregnskabet indeholder: Menighedsrådets erklæring Menighedsrådets forklaringer
Læs mereFebruar 2014 Finansiel styringspolitik
Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens
Læs mereBestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring
Læs mereFinansiel politik for Region Syddanmark
Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,
Læs mereHovedkonto 7. Renter og finansiering
Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter
Læs mereBudgetforslag 2013-16 18. SOLT
18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem
Læs mereHalvårsrapport Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen
Til Københavns Fondsbørs og Pressen den 15. august 1 Halvårsrapport 1 (1. januar til. juni 1) Nykredit Bank A/S og Nykredit Bank koncernen Side 1 af 8 Nykredit Bank A/S Kalvebod Brygge 1 18 København V
Læs mereCollateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Halvårsmeddelelse for 2007
Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Halvårsmeddelelse for 2007 Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S s resultat for første halvår 2007 er et overskud før skat på 226 tkr. og et overskud
Læs mereHalvårsrapport 2013. Barsel.dk
Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning
Læs mereKommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.
11 ØKONOMISK POLITIK 2019-2022 INDLEDNING Formålet med Odder Kommunes økonomisk politik er at fastlægge de overordnede politiske mål og rammer for budgetterne i perioden 2019-2022 og den løbende økonomistyring.
Læs mereBilag 1B. Kravspecifikation. (delaftale 2-4)
Bilag 1B Kravspecifikation (delaftale 2-4) 1 1. Formål Den fælles kapitalforvaltning skal sikre professionel styring og ens afkast og risiko for de tilsluttede stifter. Ved at samle de frie midler forventer
Læs mereKvartalsrapport pr for Nordjyske Bank
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 23.11.24 Side: Vor ref.: Direktionen 1 Telefon: 9633 5 Fondsbørsmeddelelse nr. 14.24 Kvartalsrapport pr. 3.9.24 for Nordjyske Bank Nordjyske Banks
Læs mereBilag 4. Samarbejdsorganisation. (delaftale 1-4)
Bilag 4 Samarbejdsorganisation (delaftale 1-4) 1 Indhold 1. Kort beskrivelse af stifterne, stiftsmidlerne og grundlaget for stiftssamarbejdet... 3 2. Serviceydernes projektorganisation... 4 2.1 Organisationsdiagram
Læs merePeriodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010
Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar
Læs mereResultataftale 2012. for. Fyens Stift
Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen
Læs merePROVSTIUDVALGETS ØKONOMISKE POLITIK
PROVSTIUDVALGETS ØKONOMISKE POLITIK Indhold: Hvorfor har Syddjurs Provsti en økonomisk politik? Hvilke opgaver skal provstiudvalget prioritere Vurdering af fordelingsnøgle til driftsramme Menighedsrådets
Læs mereNotat. Model for evaluering af stiftsråd. 1 Indledning
Dato: 27.februar 2007 Model for evaluering af stiftsråd 1 Indledning I regeringsgrundlaget Nye mål er anført følgende om stiftsråd: For at øge demokratiet og den lokale selvbestemmelse i folkekirken er
Læs mereResultat bedre end forrige år - og på niveau med forventningerne
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Dato: 24.11. 24.11. Side: 1 Vor ref.: Direktionen Telefon: 9633 5000 Kvartalsrapport pr. 30.09. for Nordjyske Bank Nordjyske Banks bestyrelse har i
Læs mere1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4
Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3 Retningslinjer for passiver...4 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring
Læs mereREGNSKABSTAL 2012. for Mou Sogns Menighedsråd. i Aalborg Østre Provsti. i Aalborg Kommune. Myndighedskode 8324. CVR-nr. 54440510
REGNSKABSTAL for Mou Sogns Menighedsråd i Aalborg Østre Provsti i Aalborg Kommune Myndighedskode 8324 CVR-nr. 54440510 Mou Sogns Menighedsråd, CVR-nr. 54440510,, Afleveret d. 28-03-2013 10:24 Side 1 1
Læs mereHalvårsrapport 2012. Barsel.dk
Halvårsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning på
Læs mereNotat. Høringsnotat med Kirkeministeriets bemærkninger til høringssvarene vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi
Kirkeudvalget 2019-20 L 6 Bilag 1 Offentligt Høringsnotat med Kirkeministeriets bemærkninger til høringssvarene vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi Dato: 20. september
Læs mereKommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.
Læs mereREGNSKABSTAL 2012. for Viborg Østre Provstiudvalg. i Viborg Østre Provsti. i Viborg Kommune. Myndighedskode 4469. CVR-nr. 22018639
REGNSKABSTAL for Viborg Østre Provstiudvalg i Viborg Østre Provsti i Viborg Kommune Myndighedskode 4469 CVR-nr. 22018639 Viborg Østre Provstiudvalg, CVR-nr. 22018639,, Afleveret d. 12-03-2013 13:55 Side
Læs mereCollateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Halvårsmeddelelse for 2009
Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S Halvårsmeddelelse for 2009 Collateralized Mortgage Obligations Denmark A/S s resultat for første halvår 2009 er et overskud før skat på 27 tkr. og et overskud
Læs mereMålet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.
Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle
Læs mereÅRSREGNSKAB for Gelsted Sogns Menighedsråd. i Middelfart Provsti. i Middelfart Kommune. Myndighedskode CVR-nr.
ÅRSREGNSKAB for Gelsted Sogns Menighedsråd i Middelfart Provsti i Middelfart Kommune Myndighedskode 7832 CVR-nr. 58955914 Årsregnskabet indeholder: A B C D E F G H Bilag 1 Bilag 2 Menighedsrådets erklæring
Læs merestevns Velkommen til budgetsamråd Budget 2016
Velkommen til budgetsamråd Budget 2016 Kirkeskat og medlemstal 2011 2016 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Medlem af folkekirken 85,99% 84,93% 84,53% 83,80% 83,25% 82,44% Kirkeskat 1,10 % 29.610.812 28.950.196
Læs mereÅRSREGNSKAB for Fejø Sogns Menighedsråd. i Lolland Vestre Provsti. i Lolland Kommune. Myndighedskode CVR-nr
ÅRSREGNSKAB for Fejø Sogns Menighedsråd i Lolland Vestre Provsti i Lolland Kommune Myndighedskode 7667 CVR-nr. 61332316 Årsregnskabet indeholder: A B C D E F G H Bilag 1 Bilag 2 Menighedsrådets erklæring
Læs mereREGNSKABSTAL 2012. for Jordløse-Håstrup Sognes Menighedsråd. i Assens Provsti. i Assens, Faaborg-Midtfyn kommuner. Myndighedskode 7760
REGNSKABSTAL for Jordløse-Håstrup Sognes Menighedsråd i Assens Provsti i Assens, Faaborg-Midtfyn kommuner Myndighedskode 7760 CVR-nr. 34677263 Jordløse-Håstrup Sognes Menighedsråd, CVR-nr. 34677263,, Afleveret
Læs mereÅRSREGNSKAB for Kauslunde Sogns Menighedsråd. i Middelfart Provsti. i Middelfart Kommune. Myndighedskode CVR-nr.
ÅRSREGNSKAB for Kauslunde Sogns Menighedsråd i Middelfart Provsti i Middelfart Kommune Myndighedskode 7824 CVR-nr. 22572512 Årsregnskabet indeholder: A B C D E F G H Bilag 1 Bilag 2 Menighedsrådets erklæring
Læs mereFondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT. 1. kvartal GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL /9
Fondsbørsmeddelelse 29. april 2004 KVARTALSRAPPORT 1. kvartal 2004 GrønlandsBANKEN 1. KVARTAL 2004 1/9 (1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2004 2003 2003 Netto
Læs mereAfrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012
ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal
Læs mereREGNSKABSTAL 2012. for Karleby Sognes Menighedsråd. i Falster Provsti. i Guldborgsund Kommune. Myndighedskode 7585. CVR-nr.
REGNSKABSTAL for Karleby Sognes Menighedsråd i Falster Provsti i Guldborgsund Kommune Myndighedskode 7585 CVR-nr. 10941415 Karleby Sognes Menighedsråd, CVR-nr. 10941415,, Afleveret d. 29-03-2013 20:02
Læs mereFINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017
FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017 Finansrapport pr. 31. december 2017 I henhold til fastlagte rammer i Finansieringspolitikken for Varde Kommune skal der gives en afrapportering for kommunens finansielle
Læs mereÅRSREGNSKAB for Sahl Sogns Menighedsråd. i Holstebro Provsti. i Holstebro Kommune. Myndighedskode CVR-nr
ÅRSREGNSKAB for Sahl Sogns Menighedsråd i Holstebro Provsti i Holstebro Kommune Myndighedskode 8832 CVR-nr. 31333814 Årsregnskabet indeholder: A B C D E F G H Bilag 1 Bilag 2 Menighedsrådets erklæring
Læs mereKvartalsrapport for 1. kvartal 2003 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige år og bedre end forventet.
Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 17 København K Dato: 26.5.23 26.5.23 Side: Vor ref.: direktionen 1 Telefon: 9921 2223 Kvartalsrapport for 1. kvartal 23 fra Nordjyske Bank - resultat bedre end forrige
Læs mereREGNSKABSTAL 2012. for Kongens Lyngby Provstiudvalg. i Kongens Lyngby Provsti. i Lyngby-Taarbæk Kommune. Myndighedskode 4422. CVR-nr.
REGNSKABSTAL for Kongens Lyngby Provstiudvalg i Kongens Lyngby Provsti i Lyngby-Taarbæk Kommune Myndighedskode 4422 CVR-nr. 21223042 Kongens Lyngby Provstiudvalg, CVR-nr. 21223042,, Afleveret d. 30-12-2013
Læs mereHvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2017
Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København
Læs merePrivate Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer
Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje
Læs mereÅRSREGNSKAB 2013. for Ringkøbing Sogns Menighedsråd. i Ringkøbing Provsti. i Ringkøbing-Skjern Kommune. Myndighedskode 8749. CVR-nr.
ÅRSREGNSKAB for Ringkøbing Sogns Menighedsråd i Ringkøbing Provsti i Ringkøbing-Skjern Kommune Myndighedskode 8749 CVR-nr. 37539619 Årsregnskabet indeholder: Menighedsrådets erklæring Menighedsrådets forklaringer
Læs mereDe finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6
Budget- og regnskabssystem for regioner 4.5 side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Kontoplanens hovedkonto 1-4 omfatter regionens egentlige
Læs mereFusionsredegørelse 27. marts 2014
Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 7 og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 4 Bestyrelsen i Investeringsforeningen
Læs mereFusionsredegørelse 27. marts 2014
Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 5 og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 2 Bestyrelsen i Investeringsforeningen
Læs mereFinansrapport. pr. 31. juli 2014
pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv
Læs mereÅRSREGNSKAB 2011 Udkast, ikke afleveret
ÅRSREGNSKAB Udkast, ikke afleveret for Provstiudvalgskassen under i i Myndighedskode: CVR nummer: 21320188 Årsregnskabet indeholder følgende: Provstiudvalgets erklæring Revisionspåtegning Provstiudvalgets
Læs mereRETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013
RETNINGSLINJER FOR PENSIONS- PULJERNE GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2013 93/13 13.05.2013 Puljeopsparing sker på en indlånskonto. Som kunde kan du tilmelde de beløb, du har stående på kapital-, ratepension og
Læs mereBekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden
Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni
Læs mereKvartalsrapport pr. 30. juni 2013 Metroselskabet I/S
Kvartalsrapport pr. 30. juni Metroselskabet I/S Resultatopgørelse Note Indtægter 2 Metroens takstindtægter 676.878 335.996 359.342 354.732 669.701 669.701 2 Metroens driftsindtægter 276.242 137.311 143.250
Læs mere11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015
11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud
Læs mereRegnskabsperiode: Regnskab for boligorganisationen 1. januar 2010 31. december 2010. Bruttoetageareal i alt (m2) Antal lejemål 26,042,80 1.
Regnskabsperiode: 1. januar 2010 31. december 2010 Boligorganisation Lægeforeningens Boliger Tuborg Boulevard 12 2900 Hellerup CVRnr. 15 11 16 15 LBF nr, 820 Forretningsfører Dan Ejendomme as Tuborg Boulevard
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond. April 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om folkekirkens Fællesfond April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om folkekirkens Fællesfond (beretning nr. 10/02) 9.
Læs mereNotat om langfristede finansielle aktiver
NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om langfristede finansielle aktiver 16. november 2018 18/18874 Center for Økonomi og Styring ligger i den nye finansielle politik op til at ændre rammerne for
Læs mereIndhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden
Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,
Læs mere1. kvartal 1. kvartal Hele året
(1.000 kr.) HOVEDTAL / NØGLETAL I SAMMENDRAG 1. kvartal 1. kvartal Hele året 2002 2001 2001 Nettorente- og gebyrindtægter... 38.006 38.356 160.644 Kursreguleringer... - 1.412 + 5.475 + 7.161 Andre ordinære
Læs mereÅRSREGNSKAB 2013. for Fårup Sogns Menighedsråd. i Randers Nordre Provsti. i Randers Kommune. Myndighedskode 8152. CVR-nr. 42041211
ÅRSREGNSKAB for Fårup Sogns Menighedsråd i Randers Nordre Provsti i Randers Kommune Myndighedskode 8152 CVR-nr. 42041211 Årsregnskabet indeholder: Menighedsrådets erklæring Revisors erklæring Menighedsrådets
Læs mereLåneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013.
Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi og Planlægning Stengade 56 3000 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 01.07. Sagsbeh. pwb11/bra13 for lån, renter og balanceforskydninger
Læs mereRetningslinier for styring af de finansielle dispositioner
Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket
Læs mereÅRSREGNSKAB for Aså Sogns Menighedsråd. i Brønderslev Provsti. i Brønderslev Kommune. Myndighedskode CVR-nr
ÅRSREGNSKAB for Aså Sogns Menighedsråd i Brønderslev Provsti i Brønderslev Kommune Myndighedskode 8452 CVR-nr. 54300816 Årsregnskabet indeholder: A B C D E F G H Bilag 1 Bilag 2 Menighedsrådets erklæring
Læs merexxxxx Danske Invest Mix-afdelinger
Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende
Læs mereCTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK
CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret
Læs mereBudget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019
Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger
Læs mere1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4
Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3. Retningslinjer for passiver.. 3 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring
Læs mereFondsbørsmeddelelse 11/2003 FIH koncernens kvartalsrapport januar-september 2003
Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 24. oktober 2003 Fondsbørsmeddelelse 11/2003 FIH koncernens kvartalsrapport
Læs mereREGNSKABSTAL 2012. for Sønderbro Sogns Menighedsråd. i Horsens Provsti. i Horsens Kommune. Myndighedskode 9077. CVR-nr. 33957114
REGNSKABSTAL for Sønderbro Sogns Menighedsråd i Horsens Provsti i Horsens Kommune Myndighedskode 9077 CVR-nr. 33957114 Sønderbro Sogns Menighedsråd, CVR-nr. 33957114,, Afleveret d. 22-03-2013 11:30 Side
Læs mere