Overblik og indblik i. v. Morten Mandøe, KL

Transkript

1 Overblik og indblik i økonomistyringen v. Morten Mandøe, KL

2 Dagsorden Lidt om brutto/netto Budget 2014 Forventningerne til regnskab 2013 Kendetegn for økonomistyringen nu og i den kommende valgperiode Økonomichefens nye rolle case folkeskolen

3 Gul er ikke, hvad det har været Alle havde den stående i reolen Hvor mange har den stadig af ren nostalgi? Budget-og regnskabssystem for kommuner

4 Hvordan er det nu med anlæg? Offentlige anlæg anvendes som konjunkturredskab og i tilrettelæggelsen af den samlede økonomiske politik Hensyntagen til EU-henstilling og konvergenskriterier afgørende og med til definere rammerne for vores aftaler Derfor er aktiviteten det centrale og derfor aftales og opgøres anlæg ALTID brutto

5 Indtægter ikke relevante her Det er de samlede budgetterede anlægsudgifter, som kommunen afholder, der skal opgøres og aftalerne er baseret på Det er i den sammenhæng irrelevant, om der kommer indtægter fra: Forsikringsudbetalinger Fondsfinansiering Salg af jord Partsfinansiering (hvis parten ikke selv afholder udgiften direkte) Og hvad der nu ellers måtte være

6 Lidt om budget 2014

7 Hovedtal Service: 230,0 mia. kr. (ca. 110 mio. kr. undera14) Anlæg: 18,3 mia. kr. (ca. 165 mio. kr. overa14) Skat: 26 kommuner sænker skatten med ca. 350 mio. kr. 5 kommuner hæver skatten med ca. 200 mio. kr. KL Regeringen:

8 Derfor.

9 Fleksibilitet I: Store udsving ift. KL-fordeling af servicerammen (G.1.12) 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% Pct. 1,0% 0,0% -1,0% -2,0% -3,0% G ,0% Kommuner Under -0,2 pct 32-0,5 pct. til 0,5 pct 32 Over 0,2 pct. 34

10 Service pr. indb. i budget 2014 < >45.000

11 Fleksibilitet II: Stor forskel på anlægsniveauet Kr. pr. indb Landsgns. 0 Kommuner

12 Sammenhæng til udviklingen i folketallet indb. budget 2014 Bruttoanlæg pr ,0% -8,0% -6,0% -4,0% -2,0% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% Udvikling i folketal

13 Bruttoanlæg pr. indb. i budget 2014 < >4.000

14 Vækst fra bremser ikke vækst frem til 2014 Regnskab budget ,0% 4,0% 2,0% 0,0% -6,0% -4,0% -2,0% 0,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 10,0% 12-13: -1,7 pct : -2,3 pct. -2,0% -4,0% -6,0% 12-13: 7,8 pct : 3,6 pct. Regnskab 2012-regnskab 2013

15 Stor forskel på kommunernes udvikling 10,0% Service, R12-B14 8,0% 6,0% 4,0% Pct. 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% -6,0% Kommuner Forskellig udfordring for jer i det kommende år!

16 Og regnskab 2013

17 Udvikling i service Jeres indberetning KL s prognose Service, 14-niveau Service, 14-niveau 236,0 236,0 232,0 232,0 Mia. kr. 228,0 Mia. kr. 228,0 224,0 224,0 220, , Budget Regnskab Budget Regnskab

18 apr-08 maj-08 jun-08 jul-08 aug-08 sep-08 okt-08 nov-08 dec-08 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 maj-10 jun-10 jul-10 aug-10 sep-10 okt-10 nov-10 dec-10 jan-11 feb-11 mar-11 apr-11 maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13

19 Anlæg

20 Regeringen tror på, at investeringerne falder i ,0 Seneste regnskab 55,0 50,0 Mia. kr. 45,0 40,0 Offentlige investeringer Erhvervsinvesteringer: Bygge og anlæg 35,0 30,

21 Udvikling i anlæg Jeres indberetning KL s prognose Bruttoanlæg, 14pl Bruttoanlæg, 14pl 22,0 22,0 18,0 18,0 Mia. kr. 14,0 Mia. kr. 14,0 10, , Budget Regnskab Budget Regnskab

22 Kendetegn for økonomistyringen nu og i den kommende valgperiode

23 Stram økonomistyring og politisk tilfredshed Serviceudgifterne er reduceret i historisk omfang i denne valgperiode KORA-rapport om lokalpolitikernes rolle og råderum : Kommunalbestyrelsesmedlemmerne synes i højere grad, at de har gennemført deres mærkesager i 2013 end i Det samme gælder holdningen til, om man har sat sit fingeraftryk på kommunens budget. Italesættelsen afgørende

24 Jyllands Posten, 22/10 Halvdelen af borgmestrene forventer færre ansatte i 2014 Men hvad bygger den forventning på? Er det fordi, at budgettet for 2014 bygger på budget 2013? Er der taget højde for at regnskaberne fortsat ligger under budgetterne???

25 Udfordringer i kommunernes økonomistyring Evne til prognosticering Central styring - decentral ledelse Tættere på effekter og tættere på opfølgning Ikke et opgør med decentraliseringen men derimod udtryk for interesse for effektivitet

26 Fortsat pres på de offentlige finanser Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriet, maj 2013

27 Fortsat udsigt til lang periode med underskud Forventninger til den strukturelle saldo på de offentlige finanser i 2012 og 2013 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, april 2013 Stram udgiftspolitik uanset politisk farve

28 Hvad kan vi forvente af rammer? 2014 meget finansiering 2015 formentlig Folketingsvalg betydning for rammer? : de to første år efter Folketingsvalg og de to sidste i den kommende byrådsperiode Indgreb overfor kommunal likviditet? Nye udligningsreformer? Ændret opgavefordeling?

29 Økonomichefernes nye rolle -case: folkeskole

30 Baggrund folkeskolens udfordringer For mange elever læser dårligt: 15 pct. af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen. Få elever læser godt: Kun 5 pct. vurderes til at være stærke læsere. Mange elever har problemer i matematik: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer. For mange elever har dårlige naturfagsevner: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer. Mange lærere har svært ved at yde en differentieret undervisning, der tager højde for forskelle mellem de enkelte elever. KilderOECD (2010): PISA 2009 Results: What Students Know and Can Do: Student Performance in Reading, Mathematics and Science (vol. I). EVA (2011): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip.

31 Mål og resultatstyring af skoleområdet Et skift fra fokus på undervisning og timetælleritil et markant fokus på elevernes læring og trivsel Folkeskolen skal styres efter resultater frem for efter input Tre forhold er centrale ift. den fremtidige mål-og resultatstyring af folkeskolen: 1. Tre nye nationale mål for folkeskolen, som er operationaliseret i fire indikatorer 2. Kvalitetsrapportenforenkles, og vil fungere som et mål-og resultatopfølgningsredskab for kommunerne 3. Udarbejdelse af en årlig statusredegørelse, som drøftes mellem staten, kommunerne og folkeskolens øvrige parter

32 Nationale mål for folkeskolen Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Operationaliseret i fire indikatorer Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.

33 Den nye kvalitetsrapport Fremadrettet et mål-og resultatstyringsværktøj, som indeholder få (resultat)indikatorer Foreløbigt følgende indikatorer: Resultater fra de nationale test (national indikator) Elevernes trivsel (national indikator) Afgangskarakterer Overgang til og gennemførelse af ungdomsuddannelser Segregeringsgrader Uddannelsesparathed IT i folkeskolen Kompetencedækning Suppleres evt. med kommunens egne mål og indikatorer

34 Hvordan følger vi op? De nye nationale mål skal integreres i budget, løbende styring og regnskab Justering af tildelingsmodeller? Udarbejdelse af KPI er? Løbende benchmarkaf de 98 kommuner på nationale mål og KPI er? Årlig drøftelse af udvikling på nationale mål i økonomiforhandlingerne? Ved vi nok om hvad der produceres på vores folkeskoler, hvem der er gode og hvem der er dårlige, hvem der er effektive og hvem der ikke er? Og vigtigst af alt ved vi hvorfor?

35 Mange øger med 80 timer = Gns. partnerskab Ændring i undervisningsa andel i timer 2013/ Lærernes undervisningsandel 2012/2013 Tildelingsmodel eller faktisk U-timetal?

36 Hvad ved vi i grunden?, case skole G F E D C B A Tildelte undervisningstimetal Lærernes undervisningstimetal

37 Vi skal længere ind.vi skal helt ind i sindet! Tak for ordet!