Helhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser

Transkript

1 Helhedsvurdering Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser i grund- og videreuddannelser

2 Indhold 1. Regelgrundlag Introduktion Formål Forår og efterår Opfølgning Ansvar og opgaver Proces og tidsplan Skabelon til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet på uddannelsen Regelgrundlag Evaluering af egne uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter. Notat af 25. marts Danmarks Akkrediteringsinstitution. Opfølgning på notat om evaluering af egne uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter. Notat af 9. november Danmarks Akkrediteringsinstitution.

3 2. Introduktion 2.1 Formål Som afslutning på Evaluering af hele uddannelsen foretager uddannelseschef/afdelingschefen en helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet. Formålet er at sikre, at vurderinger og anbefalinger fra evalueringsrapporten bidrager til at sikre og udvikle kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Målet er at samle vurderinger af forskellige elementer om den uddannelsesfaglige kvalitet i én vurdering og gøre status. Vurderingen medtager forhold, der viser uddannelsesfaglig kvalitet, forhold, der viser udfordringer og handletiltag. Helhedsvurderingen er uddannelseschefens/afdelingschefens konklusion på evaluering af hele uddannelsen. For evalueringer, der er afsluttet inden 1.3. det pågældende år træder helhedsvurderingen i stedet for uddannelsesberetningen. For evalueringer, der er afsluttet inden 1.8. det pågældende år indgår helhedsvurderingen som en særskilt proces hen over efteråret. Følgende elementer af den uddannelsesfaglige kvalitet indgår i helhedsvurderingen: Relevans (videreuddannelser) Vidensgrundlag Mål for læringsudbytte Tilrettelæggelse og gennemførelse Kvalitetssikring og- udvikling Følgende materiale indgår i vurderingen af den uddannelsesfaglige kvalitet: Uddannelsens datagrundlag for seneste år Evalueringsrapporten fra evalueringen af hele uddannelsen Viden fra uddannelsens løbende kvalitetsarbejde 2.2 Forår og efterår Proces og tidsplan tilrettelægges i samarbejde med den enkelte uddannelse. Om foråret tilrettelægges processen, så den er afstemt med de ordinære aktiviteter i beretningsprocessen, hvilket vil sige drøftelse af datagrundlag og resultater fra evalueringsrapporten på kvalitetskonferencer, i uddannelsesudvalg, med studerende og endelig præsentation i bestyrelsen. Om efteråret indgår helhedsvurderingen som en særskilt proces med drøftelse af resultaterne fra evalueringsrapporten og opfølgning på uddannelsesberetningen med undervisere, med studerende og i uddannelsesudvalget med henblik på evt. justering i handletiltag fra uddannelsesberetningen inden præsentation i bestyrelsen. 3

4 2.3 Opfølgning Helhedsvurderingen af den uddannelsesfaglige kvalitet godkendes først af uddannelsesområdets vicedirektør og drøftes dernæst af uddannelsesudvalget. 3. Ansvar og opgaver Vicedirektøren har ansvar for, at: Godkende helhedsvurderingen inden drøftelse i uddannelsesudvalg. Godkende endelig version af helhedsvurderingen. Præsentere helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet for bestyrelsen. Uddannelseschefen/afdelingschefen har ansvar for, at: Udarbejde en helhedsvurdering, jf. vejledningen. Drøfte forslag til helhedsvurderingen og handletiltag med uddannelsens uddannelsesfaglige medarbejdere. Drøfte helhedsvurderingen med vicedirektøren og behandle den i uddannelsesudvalget. Stabsfunktionerne har ansvar for: Ledelsessekretariatet samler det årlige datagrundlag for uddannelserne. Kvalitet og evaluering sender evalueringsrapport fra Evaluering af hele uddannelsen til uddannelseschef/afdelingschefen. Kvalitet og evaluering supporterer uddannelseschef/afdelingschefen i hele processen Kvalitet og evaluering aftale præsentation for bestyrelsen. 4

5 4. Proces og tidsplan Ved evaluering af hele uddannelser aftales en plan for proces med helhedsvurderingen af uddannelsesfaglige kvalitet, der indeholder følgende aktiviteter: Dato Handling Ansvar Evalueringsrapport for evaluering af hele uddannelser modtaget Uddannelseschef/ afdelingschef Helhedsvurdering (foreløbig) udarbejdet Uddannelseschef/ afdelingschef Helhedsvurdering drøftet med underviserne (ex. kvalitetskonference, pædagogiske dage) Helhedsvurdering drøftet med repræsentanter for studerende. (ex. dialogmøde, møde med studerendes råd) Uddannelseschef/ afdelingschef Helhedsvurdering drøftet mellem vicedirektør og uddannelseschef. Vicedirektør godkender version til drøftelse i uddannelsesudvalg Helhedsvurderingen(endelig version) godkendt af vicedirektør Helhedsvurdering behandlet i uddannelsesudvalg. For videreuddannelser vil der være tale om relevante uddannelsesudvalg på grunduddannelser Rektorat orienteres af vicedirektør Helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet præsenteret for bestyrelsen. Helhedsvurdering sendt til Kvalitet og evaluering til offentliggørelse Helhedsvurdering arkiveret i teamshare Uddannelseschef/ Afdelingschef og vicedirektør Vicedirektør og uddannelseschef/ afdelingschef Uddannelseschef/ afdelingschef og vicedirektør Vicedirektør Vicedirektør Uddannelseschef/ Afdelingschef Uddannelseschef/ afdelingschef 5. Skabelon til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet på uddannelsen Formålet er at samle vurderinger af forskellige elementer om den uddannelsesfaglige kvalitet i én vurdering og gøre status. Vurderingen medtager forhold, der viser 5

6 uddannelsesfaglig kvalitet, forhold, der viser udfordringer og handletiltag. Helhedsvurderingen er uddannelseschef/afdelingschefens konklusion på uddannelsesevalueringen. Henvisninger gælder Kvalitetssystemet og Vejledningen, som kan tilgås her. Relevans (videreuddannelser) Hvilke forhold viser uddannelsesfaglig kvalitet? Der er løbende dialog med aftagere og andre relevante interessenter for at sikre uddannelsens relevans. Uddannelsens indhold har relevans i forhold til både offentlige og private beskæftigelsesområder. Uddannelsens ledere og medarbejdere har stor opmærksomhed på at sikre relevans i uddannelsens indhold. Er der forhold, der viser at den uddannelsesfaglige kvalitet er udfordret? herunder er der aktuelle resultater af aftager- og dimittendundersøgelser og ledighedstal jf. 6.2? På nogle af uddannelsens moduler kan svarprocenten for modulevalueringer øges. Er der behov for eventuelle handletiltag? De uddannelsesfaglige medarbejdere inddrages yderligere i kontakt de formelle netværk. En systematisk, formaliseret og dokumenteret overlevering af viden fra formelle netværk til de uddannelsesfaglige medarbejdere kan ifølge aftagerpanelet styrkes. Herunder drøftelser af transfer og de studerendes anvendelse af nye kompetencer på arbejdspladserne. Pt. indgår de uddannelsesfaglige medarbejdere primært i ad hoc kontakter og mere projektorienterede aktiviteter med eksterne interessenter. Hvordan vil tiltaget fungere? De uddannelsesfaglige medarbejdere inviteres med til formelle netværksmøder. Tegn på, at tiltag fungerer De uddannelsesfaglige medarbejdere får et mere helhedsorienteret billede af uddannelsens relevans. De studerendes evaluering af moduler og hele uddannelsen Antal besvarelser af modulevalueringer øges Ved de studerendes evaluering af modul med afgangsprojektet spørges til hele uddannelsens relevans, og ikke kun modulets relevans. Hvordan vil tiltaget fungere? 6

7 De studerende mindes løbende om vigtigheden af besvarelser for uddannelsens kvalitet. Underviserne afsætter tid til evaluering. Der udsendes remindere til de studerende om evaluering Tegn på at tiltag fungerer En signifikant øget svarprocent Vejledning: anvend resultater fra kvalitetskriterierne , herunder aftager- og dimittendundersøgelse med aftagerpanelets konklusioner. Vidensgrundlag Hvilke forhold viser uddannelsesfaglig kvalitet? Uddannelsen er tilknyttet relevante faglige miljøer. De uddannelsesfaglige medarbejdere har de faglige kvalifikationer og kompetencer, der kræves for at undervise på uddannelsen. Organisering og mødestruktur muliggør videndeling og videnflow mellem medarbejdere herunder også løst tilknyttede undervisere. De studerende har adgang til relevant videngrundlag gennem undervisning og har mulighed for at deltage i videnaktiviteter, men har ikke viden om mulighederne eller relevansen heraf. Er der forhold, der viser at den uddannelsesfaglige kvalitet er udfordret? herunder omfanget af videnproduktionen jf. 4.3? Nej. Er der behov for eventuelle handletiltag? Studerendes tilknytning til udviklings- og forskningsmiljøer. Det eksterne evalueringspanel anbefaler, at potentialet i studerendes aktionslæringsforløb inddrages i/knyttes til relevante udviklings-og forskningsmiljøer, og der skabes rum hertil evt. gennem strategiske aftaler med aftagere og rekvirenter. Hvordan vil tiltaget fungere? De studerende inviteres til at deltage i konkrete forsknings- eller udviklingsprojekter med inddragelse af viden fra egen aktionslæring. Studerende involveres i publikationer med et forskningsmæssigt sigte og inviteres til deltagelse i møder med forskere. Tegn på, at tiltag fungerer De studerendes opsamlede praksiserfaringer dokumenteres og anvendes i øget grad i uddannelsen. Konkretisering af pensum til uddannelsesdage. 7

8 Det eksterne evalueringspanel anbefaler, at nyeste litteratur indgår konkret i pensum og ikke som anbefalet litteratur. Endvidere anbefales, at valg af litteratur og tematikker på tværs af fagområder eksplicit begrundes, så studerende også har kendskab til begrundelser herfor. Hvordan vil tiltaget fungere Pensumlister konkretiseres med krav til obligatorisk litteratur på uddannelsesdage, og pensumlister begrunder litteratur, der går på tværs af flere fagområder. Tegn på at tiltag fungerer Ovenævnte fremgår af pensumlister. Vejledning: anvend kvalitetskriterierne , herunder egen status og prioritering af vidensaktiviteter og evalueringsrapportens konklusioner herom. Mål for læringsudbytte Hvilke forhold viser uddannelsesfaglig kvalitet? Uddannelsens mål for læringsudbytte fremgår af en national studieordning, hvor struktur, læringsmål og adgangsgrundlag er fastlagt. Er der forhold, der viser at den uddannelsesfaglige kvalitet er udfordret? herunder niveauet for studerendes studieintensitet jf. 5.3? Nej. Er der behov for eventuelle handletiltag? Viden om læringsressourcer herunder studieteknik. Det eksterne evalueringspanel anbefaler, at studerende mere eksplicit oplyses om mulighed for kursus i studieteknik evt. ved link direkte fra uddannelsens hjemmeside til udbudt metodekursus, samt at viden om studieteknik, opgaveskrivning samt UCL s fælles læringsressourcer som UC-Learning gøres let tilgængelig for studerende. Hvordan vil tiltaget fungere? Studieadministrationen orienterer ved optagelse af studerende om metodekursus, og der etableres link på uddannelsens hjemmeside til metodekursus. På læringsplatformen ITs Learning etableres links til UCL s læringsressourcer. Tegn på, at tiltag fungerer Links fremgår af ITs Learning-rum, metodekursus har link på hjemmeside og metodekurset er nævnt i studieadministrationens direkte kommunikation med nye studerende. Vejledning: anvend resultater for studieintensitet og evalueringsrapportens konklusioner herom. 8

9 Tilrettelæggelse og gennemførelse Hvilke forhold viser uddannelsesfaglig kvalitet? Uddannelsen er tilrettelagt, så studerende kan opnå mål for læringsudbytte. Det faglige niveau understøtter uddannelsens sigte. Er der forhold, der viser at den uddannelsesfaglige kvalitet er udfordret? herunder aktuelle resultater for frafald og mobilitet jf. 2.2 og 2.3? Nej. Er der behov for eventuelle handletiltag? Forventningsafstemning med studerende om arbejdsbelastning samt mål for læringsudbytte. Det eksterne evalueringspanel anbefaler, at der sker en forventningsafstemning med de studerende om arbejdsbelastning, opgaveskrivning og andre forhold, der kan have betydning for målene for læringsudbytte. Herunder: At der skal være ca. 14 dage mellem undervisningsdage, så studerende kan nå at læse, lave øvelser og opgaver, og at arbejdsbelastning fremgår af alle modulbeskrivelser. At der sker en stilladsering af de studerendes læreprocesser ved at undervisningsdage starter med refleksioner over, hvad der skete sidst og tydeliggørelse af formål og læringsmål for den kommende dag. At der arbejdes med procesportfolio over undervisningsdagene i alle moduler for at øge læringsudbyttet. Hvordan vil tiltaget fungere? Uddannelsesplanerne søges tilrettelagt med 14 dage mellem undervisningsdagene. Ved uddannelsesdagens start reflekterer underviser sammen med de studerende over hvad der skete sidst, og underviser tydeliggør formål samt læringsmål for den kommende dag. De studerende opfordres til at udarbejde personlig procesporfolio/læringslogbog i alle moduler hvori egne refleksioner over prøvehandlinger i praksis i mellem uddannelsesdagene indgår. Tegn på, at tiltag fungerer Tilrettelæggelse og opnåelse af læringsmål, der allerede nu opfylder UCL s kvalitetskriterier, vurderes af de studerende endnu mere positivt i modulevalueringerne. Øget læringsudbytte ses i øget karaktergennemsnit for modulprøver. Vejledning: anvend resultater for udgående mobilitet, frafald og evalueringsrapportens konklusioner om tilrettelæggelse og gennemførelse. 9

10 Kvalitetssikring og udvikling Hvilke forhold viser uddannelsesfaglig kvalitet? Der gennemføres løbende evalueringer af moduler, og der foretages systematisk bearbejdning. Det er uklart, hvad resultater bliver brugt til, ligesom de studerende ikke har kendskab til resultater eller anvendelsen heraf. På nogle af uddannelsens moduler kan svarprocenten øges yderligere. Er der forhold, der viser at den uddannelsesfaglige kvalitet er udfordret? - herunder undersøgelser af trivsel, uddannelsens rammer og støttefunktioner, modul/semesterevalueringer jf ? Svarprocenten på nogle modulevalueringer kan øges yderligere og de studerende orienteres om evalueringsresultater og anvendelsen heraf. 10

11 Er der behov for eventuelle handletiltag? De studerendes evaluering af moduler og hele uddannelsen. Antal besvarelser af modulevalueringer øges Det eksterne evalueringspanel anbefaler, at der ved de studerendes evaluering af modul med afgangsprojektet spørges til hele uddannelsens relevans, og ikke kun modulets relevans. Det eksterne evalueringspanel anbefaler videre en kritisk gennemgang af, om eksisterende spørgsmål i modulevalueringer er relevante i forhold til sikring af kvalitet i uddannelsen, herunder om der direkte skal være spørgsmål til uddannelsens relevans. Det eksterne evalueringspanel anbefaler videre, at der, for at øge motivationen til besvarelse af modulevalueringer, udarbejdes handleplaner for alle moduler på baggrund af evalueringsresultater, og at disse gøres tilgængelige for de studerende ligesom efterfølgende hold ved modulstart præsenteres for handleplanen som begrundelse for tilrettelæggelse af det forestående forløb. Hvordan vil tiltaget fungere? De studerende mindes løbende om vigtigheden af besvarelser for uddannelsens kvalitet. Underviserne afsætter tid til evaluering. Der udsendes remindere til de studerende om evaluering. Anonymitet i besvarelserne garanteres og formidles explicit til de studerende. Ledelsen i videreuddannelsen anbefales, at der udføres en kritisk gennemgang af spørgsmål i modulevalueringer. Der udarbejdes handleplaner for moduler på baggrund af evalueringsbesvarelser. Studerende på efterfølgende hold orienteres om foregående modulevalueringer og handleplan for begrundelse af tilrettelæggelse af forestående forløb ved modulstart. Tegn på at tiltag fungerer En signifikant øget svarprocent i modulevalueringer. Modulevalueringer viser fortsat fastholdelse af uddannelsens kvalitet. Vejledning: Anvend resultater fra intern audit og resultater fra Evalueringsrapporten Status på handletiltag fra seneste uddannelsesberetning Hvad var planlagt Tiltag 1 Øget svarprocent ved modulevaluering fra 41,6 % i 2016 til 75% i 2017 Tiltag 2 Etablering af fælles skabelon/ramme for læringsplan Tiltag 3 Underviserrefleksion efter hvert modul, implementering af besvarelser Tiltag 4 Udvikling af bedre kobling mellem undervisning og vejledning på afgangsprojekt Tiltag 5 Øget dialog med studerende om uddannelse dialogmøde på tværs af videreuddannelser 11

12 Hvilke resultater er opnået? Tiltag 1 Svarprocent er øget til 62.1 % i Tiltag 2 Fælles skabelon/ramme for læringsplan er etableret Tiltag 3 Fælles procedure for underviserrefleksion og implementering er gennemført for KomU Tiltag 4 Koblingen mellem undervisning og vejledning på afgangsprojektet er styrket markant. Tiltag 5 Dialogmøder på tværs af videreuddannelser er implementeret i KomU. Konklusion og prioritering af handletiltag Det eksterne evalueringspanel konkluderer, at UCL s udbud af Diplomuddannelsen i ledelse samlet set på de 5 kvalitetskriterier har høj uddannelsesfaglig kvalitet. Der er gennemgående høj grad af refleksion blandt ledere og medarbejdere over uddannelsens praksis, ligesom der er konsistens mellem redegørelse og interviews. Det eksterne evalueringspanels forslag til yderligere styrkelse af uddannelsens kvalitet tages til efterretning og giver anledning til følgende handletiltag: 1. Mere systematisk, formaliseret og dokumenteret overlevering af viden fra formelle netværk til de uddannelsesfaglige medarbejdere 2. Potentialet i studerendes aktionslæringsforløb inddrages i/knyttes til relevante udviklings-og forskningsmiljøer, og der skabes rum hertil gennem strategiske aftaler med aftagere og rekvirenter. 3. Styrkelse af læringsudbytte gennem øget forventningsafstemning med de studerende om arbejdsbelastning, tilrettelæggelse med tilstrækkelig afstand mellem uddannelsesdage samt opfordring af de studerende til arbejde med procesportfolio/logbog. 4. Konkretisering af pensumlister, med begrundelser for litteratur og tematikker på tværs af fagområder, hvor nyeste litteratur fremgår som obligatorisk læsning. 5. Viden om studieteknik, opgaveskrivning samt UCL s fælles læringsressourcer gøres let tilgængelig for studerende, og studerende oplyses mere eksplicit om mulighed for kursus i studieteknik. 6. Besvarelsesprocent for modulevalueringer øges, gennem yderligere opfordring til evaluering, øget involvering af de studerende i evalueringsresultater og handleplaner, samt kritisk gennemgang af spørgsmål i modulevalueringer. 7. Justering af modulevaluering ved afgangsprojekt, så der også spørges til uddannelsens relevans og ikke kun modulets relevans. 12

13 Helhedsvurdering er: Behandlet på dialogmøde med uddannelsesfaglige medarbejdere den og Behandlet på dialogmøde med studerende den Godkendt af vicedirektør den Behandlet i uddannelsesudvalg den