Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler"

Transkript

1 Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af samarbejde mellem produktionsskoler og tekniske skoler Udarbejdet af SFI-Survey Bilag

2

3 Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af samarbejde mellem produktionsskoler og tekniske skoler Udarbejdet af SFI-Survey Bilag

4 Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www)

5 Samarbejde mellem produktionshøjskoler og tekniske skoler København, 2. marts 2006

6

7 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING FORMÅL INDHOLD AF RAPPORTEN 4 2 STATUS OVER VIDEN OM PRODUKTIONS(HØJ)SKOLER STATUS OVER VIDEN 5 3 DATAGRUNDLAG, VALIDERING OG BORTFALDSANALYSE DATAGRUNDLAG VALIDERING VURDERING AF DATASÆT OG ANDRE GENERELLE HENSYN IRRELEVANTE OG UOPLYSTE BORTFALDSANALYSE TOTALUNDERSØGELSE 9 4 SAMARBEJDE MELLEM PRODUKTIONSSKOLER OG TEKNISKE SKOLER SAMARBEJDE MED TEKNISKE SKOLER: OMFANG OG KARAKTERISTIKA TYPER AF SAMARBEJDE SKRIFTLIG AFTALE FINANSIERING ANTAL ELEVER SOM DELTAGER I BROBYGNINGS-/KOMBINATIONSFORLØB TILFREDSHED MED SAMARBEJDE 20 5 SAMARBEJDE MELLEM PRODUKTIONSSKOLER OG ANDRE KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSER TYPER AF SAMARBEJDE SAMMENHÆNG MELLEM SAMARBEJDE MED TEKNISKE SKOLER OG ANDRE KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSER VURDERING AF HVOR MANGE ELEVER DER KAN DELTAGE I BROBYGNINGS-/KOMBINATIONSFORLØB 25 6 HVAD KARAKTERISERER SKOLER, SOM SAMARBEJDER MED TEKNISKE SKOLER? AFSTAND 26 Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

8 6.2 STØRRELSE 29 7 BROBYGNING OG KOMBINATIONSFORLØB: SUCCESKRITERIER OG BARRIERER SUCCES SUBJEKTIVE VURDERINGER BARRIERER SUBJEKTIVE VURDERINGER 31 8 HVAD KARAKTERISERER VURDERINGEN AF SUCCESBETINGELSER OG BARRIERER? SKOLENS STØRRELSE AFSTAND OPLEVELSE AF TILFREDSHED 36 9 SKRIFTLIG AFTALE MED TEKNISKE SKOLER 37 Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

9 1 Indledning 1.1 Formål Der henvises til kommissorium og udbudsmateriale for den evalueringssammenhæng som nærværende rapport indgår som del af. Heraf fremgår det, at der som led i evalueringen skal gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt alle produktionsskoler 1, hvor formålet er at afdække omfanget af samarbejde mellem produktionsskoler og tekniske skoler typer af samarbejde resultater af samarbejde skolernes vurdering af muligheder og barrierer for samarbejde 1.2 Indhold af rapporten Kapitel 2 indeholder en status af viden på området. Kapitel 3 beskriver datagrundlaget for nærværende undersøgelse. Kapitel 4 9 fremlægger resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Rapporten indeholder to appendiks; appendiks 1 indeholder spørgeskemaet, appendiks 2 indeholder de breve, som er sendt til svarpersonerne. 1 Som hovedregel bruges termen produktionsskole. Der tænkes imidlertid på både produktionsskoler og produktionshøjskoler. Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

10 2 Status over viden om produktions(høj)skoler 2.1 Status over viden Dette afsnit giver en status over viden om produktionsskolernes samarbejde med tekniske skoler og andre kompetencegivende uddannelser. Den omfatter først og fremmest resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, som Undervisningsministeriet (UVM) gennemførte blandt produktionsskolerne i Afsnittet her fokuserer på den viden, som er sammenlignelig med spørgsmålene i nærværende undersøgelser. Resultaterne af undersøgelsen 2, som dækker over 92 skolers besvarelser, er, at 22 produktionsskoler (26 pct.) havde en samarbejdsaftale med en erhvervsskole om et brobygnings-/kombinationsforløb, 34 skoler (60 pct.) havde planer om at indlede et samarbejde 3. For så vidt angårde forskellige samarbejdspartnere konkluderer rapporten, at produktionsskolernes samarbejde primært er koncentreret omkring tekniske skoler, jf. nedenfor og det gælder både brobygningsforløb/forløb efter 1/3-reglen og fast vejledningssamarbejde. Fast vejledningssamarbejde Brobygningsforløb/forløb efter 1/3-reglen Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole SOSU VUC og gymnasiale udd Kilde: Undervisningsministeriet, Samspil mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. I alt UVM-rapporten konkluderer, at der de seneste år er sket en pæn stigning i antallet af produktionsskoler, der har indledt et samarbejde med erhvervsskoler. Udviklingen er sket i forlængelse af de samarbejds- og brobygningsprojekter, der blev sat i værk i begyndelsen og midten af 90erne. Det skal bemærkes, at definitionerne af samarbejde er væsentlig forskellig fra UVM-rapporten i sammenligning med nærværende rapport, hvorfor det er vanskeligt at vurdere udviklingen. Men det kan dog give et indblik i, hvordan samarbejdet mellem produktionsskoler og kompetencegivende uddannelser tidligere er blevet opgjort. 2 Undervisningsministeriet, Samspil mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. De relevante sider, som rapporterer spørgeskemaundersøgelsen, er på side Derudover angiver undersøgelsen, at 31 skoler (46 pct.) indgår i et reelt samarbejde. Det defineres ikke nærmere, hvad dette indbefatter, og det lader sig ikke umiddelbart aflæse af spørgeskemaet, hvorfor vi ser bort fra informationen i nærværende sammenhæng. Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

11 3 Datagrundlag, validering og bortfaldsanalyse 3.1 Datagrundlag Datagrundlaget i denne rapport består af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle produktionsskolerne, og der er således tale om en totalundersøgelse. Spørgeskemaet blev stilet til forstanderne på skolerne, idet disse formodedes at være dem, som bedst kunne besvare spørgsmålene. Metoden var postomdelte spørgeskemaer (jf. appendiks 1), som svarpersonerne selv skulle udfylde og sende retur. Populationslisten over forstanderne blev tilvejebragt af FPP (Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler), som har de senest opdaterede lister. Populationslisten bestod af 103 produktionsskoler. Under dataindsamlingen erfarede vi, at tre skoler er nedlagt eller sammenlagt, hvorfor den endelige populationsstørrelse er på 100 skoler. Dataindsamlingen forløb over en periode på ca. en måned fra d. 23. september til d. 24. oktober Aktiviteterne fremgår af nedenstående tabel. Dataindsamling. 23. september 2005 Udsendelse af spørgeskemaer og kontaktbrev (jf. appendiks 1 og 2). 11. oktober 2005 Første rykker. Skriftlig. Rykkerbrev (appendiks 2) og spørgeskema vedlagt. Uge 42 ( okt.) Anden rykker. Telefonrykker. Kontakt med alle produktionsskoler. I alt er der indkommet 93 gyldige besvarelser svarende til en svarprocent på 93. Alt i alt vurderes dette at være meget tilfredsstillende. 3.2 Validering Som led i valideringen af spørgeskemaet er gennemført en pilot-test af spørgeskemaet og af kontaktbrevet, som er afrapporteret i en valideringsrapport. For hovedkonklusionerne heri henvises til valideringsrapporten, der kan rekvireres hos Henriette Pedersen, EVA, Som led i valideringen af spørgeskemaet og kontaktbrevet har SFI-SURVEY s projektledelse og EVA s metodekonsulent samt faglige konsulenter udarbejdet spørgeskemaet i en iterativ proces. SFI-SURVEY s projektledelse har overvejende vurderet spørgeskemaet ud fra metodiske kriterier, herunder om spørgsmålene er entydige og letforståelige, svarkategorierne er udtømmende, forståelsesmæssigt entydige og gensidigt udelukkende, henvisninger og filterspring er konsistente og fungerer indholdsmæssigt efter hensigten, kontaktbrevet indeholder lovpligtige information om frivillighed samt inddrager erfaringer om, hvilke forhold der er vigtige at orientere om, om design og spørgsmål indfanger det tema/område, som er tiltænkt. Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

12 3.3 Vurdering af datasæt og andre generelle hensyn Formålet i dette afsnit er at fremsætte en række metodiske vurderinger af datasættet, som er af almen relevans for beskrivelserne i kapitel 4 til 9. De metodiske vurderinger, som vedrører enkeltspørgsmål, findes de steder, hvor informationen behandles i rapporten. Andelen af uoplyste er flere steder ganske betydelig i hvert fald er den på niveau med, hvad man ofte erfarer i postomdelte spørgeskema. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvem beskrivelserne indbefatter, hvorfor dette angives i alle tabeller. Men når det gælder holdningsspørgsmål, er uoplyste som hovedregel ikke inkluderet i procentueringsgrundlaget, hvorfor tolkningen kun omfatter de produktionsskoler, som har givet valide svar til et givent spørgsmål. På de objektive spørgsmål (fx antal samarbejder, finansieringsformer mv.), hvor et filterspørgsmål typisk afgrænser de relevante skoler, er uoplyste typisk inkluderet således, at det også indbefatter de forstandere, som burde have svaret på spørgsmålet. Populationen er relativ lille, hvorfor det mange gange er nødvendigt at sammenlægge svarkategorier, når der laves krydstabeller, med tab af variation til følge. Det betyder, at man i analyser med krydstabeller skal være varsom med de konklusioner, der angiver ingen sammenhænge mellem variable, da det lige så vel kan skyldes det lave antal cases. I disse sammenhænge bør man hæfte sig mere ved de absolutte tal. Derimod kan man sætte mere lid til de analyser og de procentvise forskelle, som konkluderer, at der er sammenhænge mellem to variable. Alle tabeller indeholder både absolutte tal og procentopgørelser. Det skyldes, at populationen er relativ lille, hvorfor læseren hurtigt kan blive forført af forholdsvis store procentvise forskelle, som i visse tilfælde blot dækker over ganske få skoler, hvis ikke der mindes om det faktiske antal skoler. Nogle steder summerer procentsatserne ikke op til 100 pct., men til fx 99 eller 101 pct. Dette skyldes, at en decimal på under 0,5 altid rundes ned, mens en decimal på 0,5 eller derover rundes op. Der er tre spørgsmål, som må udgå af analysen pga. fejl i spørgsmålsformuleringen, og som betyder, at det er vanskeligt at afgøre, hvad spørgsmålet dækker over. Det drejer sig for det første om et spørgsmål, der har til hensigt at vurdere omfanget af produktionsskolernes samarbejde med andre kompetencegivende uddannelser, samt et opfølgende spørgsmål om, hvor mange af disse samarbejder der er baseret på en skriftlig aftale (sp. 17.a og 17.b, jf. appendiks 1). Spørgsmål 17.a lyder: Hvor mange samarbejdsaktiviteter har din produktionsskole i alt med kompetencegivende uddannelser (andre tekniske skoler). I stedet for andre end tekniske skoler står der altså andre tekniske skoler. Ved at sammenholde spørgsmålet med et andet spørgsmål om samarbejde med tekniske skoler kan det konkluderes, at svarpersonerne ikke kun har tænkt på samarbejde med tekniske skoler, men også andre kompetencegivende uddannelser. Men det kan ikke afgøres, om svarpersonerne har tænkt på både tekniske skoler og andre kompetencegivende uddannelser, eller om de har gennemskuet, at der er en fejl i formuleringen og kun har tænkt på samarbejde med andre kompetencegivende uddannelser end tekniske skoler. Derfor udgår dette spørgsmål samt et opfølgende spørgsmål (17.b) om, hvor mange af samarbejderne der foreligger en skriftlig aftale for. Det tredje spørgsmål, som udgår (17.c.), lyder Hvor mange af skolens indskrevne elever, dvs. antal hoveder, har i 2005 deltaget i samarbejdsaktiviteterne? Du bedes angive tallet både i absolutte tal og som procent af alle indskrevne elever i Begrundelsen for at udelade dette spørgsmål er, at det er uklart, hvilke samarbejdsaktiviteter der henvises til i spørgsmålsformuleringen. Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

13 Der er et spørgsmål (spørgsmål 18 i afsnit 5.3), hvor man bør være opmærksom på, at det må tolkes med metodiske forbehold in mente. 3.4 Irrelevante og uoplyste I dette afsnit beskrives SFI-SURVEY s praksis med hensyn til definition af irrelevante og uoplyste. Som det vil fremgå, har det betydning for den måde tallene fremstilles på, navnlig i marginalfordelingen over svarene på spørgsmålene. I datafilen og marginalfordelingerne indgår nogle respondenter nogle steder med statusen irrelevante. Det dækker over personer, som ikke opfylder en filterbetingelse og derfor ikke skal besvare de spørgsmål, som er knyttet til filteret. Når dataene indføres i datafilen, er det altid et givent filter, der er styrende for en respondents status i det videre spørgeskema. Har en respondent således svaret, at den produktionsskole, som han/hun er forstander på, har 0 samarbejde med tekniske skoler, så inkluderes respondenten ikke i de efterfølgende spørgsmål om tekniske skoler. Personer, som har svaret uoplyst til et filterspørgsmål, inkluderes omvendt i alle de spørgsmål, som følger efter filteret. Det er dog mest typisk, at hvis en person har svaret uoplyst på et filterspørgsmål fx antallet af tekniske skoler en skole samarbejder med så har han/hun svaret uoplyst i de efterfølgende spørgsmål. 3.5 Bortfaldsanalyse Der er i alt syv skoler, som ikke har besvaret spørgeskemaet, hvoraf en skole er en af de fem, som indgik i pilottesten, hvor vi lod det være op til forstanderne selv, om de ville besvare det endelige spørgeskema. Selv om dette generelt er et lavt antal, og der derfor næppe er tale om et systematisk bortfald, er det relevant at spørge, hvor mange samarbejder der ikke inkluderes i den totale opgørelse pga. disse syv manglende besvarelser. Dette kan man vurdere ved at se, hvor mange samarbejdsaktiviteter de skoler, som har besvaret spørgeskemaet, har i gennemsnit og sammenligne dem med de skoler, som ikke har svaret. Det kan vi gøre, idet vi har baggrundsinformation om, hvor mange elever alle skoler har, og hvis vi antager, at størrelsen af skolen har betydning for antallet af samarbejder, kan det estimeres, hvor mange samarbejder skoler med en given størrelse har. Dermed kan vi estimere, hvor meget beskrivelserne i de senere kapitler underestimerer omfanget af samarbejde 4. Størrelse *) Samarbejde med tekniske skoler i gns. **) Samarbejde med andre kompetencegivende uddannelser i gns. **) Antal i bortfald Estimeret antal samarbejder som ikke indgår med tekniske skoler ***) Estimeret antal samarbejder som ikke indgår med andre kompetence givende uddannelser ****) 0-40 elever 1,8 1,1 1 1,8 1, elever 1,4 2,0 3 4,2 6,0 100 elever eller mere 2,1 2,1 3 6,3 6,3 I alt *) Tallene kommer fra baggrundsinformation, der foreligger for alle skoler i populationslisten. 4 Idet SFI-SURVEY har adgang til navnene på de skoler, som ikke har svaret, er det forsøgt at analysere skolerne via deres hjemmesider. Der fremgår imidlertid kun information om samarbejdsaktiviteter på en enkelt af skolernes hjemmesider, hvorfor denne tilgang ikke tilvejebringer megen ekstra information. Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

14 **) Tallene er opgjort på baggrund af den endelige datafil med besvarelserne fra skolerne. ***) Tallene er fremkommet ved at multiplicere antal i bortfald med samarbejde med tekniske skoler i gns. i tabellen. ****) Tallene er fremkommet ved at multiplicere antal i bortfald med samarbejde med andre kompetencegivende uddannelser i gns. i tabellen. I ovenstående tabel er skolestørrelsen (antal elever) krydset med de valide svar for gennemsnitligt antal samarbejder for henholdsvis tekniske skoler og andre kompetencegivende uddannelser, som de skoler, der har besvaret spørgeskemaet, har givet. Hvis man antager, at dette gennemsnit også gælder for de syv skoler i bortfaldet, peger analysen i retning af, at det totale samarbejde underestimeres med ca. 12 samarbejder for tekniske skoler og 13 samarbejder for andre kompetencegivende uddannelser. En anden konklusion, der kan drages med afsæt i baggrundsinformationen, er, at der er 11 skoler, som har 100 elever eller mere. Det er relativt mange, når tre af de skoler, der ikke har svaret på spørgeskemaet, er skoler med over 100 elever. 3.6 Totalundersøgelse Da der er tale om en totalundersøgelse af alle produktionsskolerne i landet, dækker konklusionerne alle landets produktionsskoler. Når der i det følgende bruges vendinger som produktionsskolerne eller skolerne, så henvises der til alle produktionsskolerne i landet. Generelt skal der dog tages det forbehold, at syv skoler ikke har besvaret, hvilket dog først og fremmest har en konsekvens for beskrivelserne af omfanget af samarbejdet, mens det næppe har stor konsekvens for rapportens krydstabeller, dels fordi bortfaldet er lille, og dels fordi der ikke er tale om et systematisk bortfald på skolestørrelse. I og med at der er tale om totalundersøgelse bliver der ikke angivet signifikansniveauer på forskelle mellem procentandele, idet signifikansniveauet netop siger noget om, hvorvidt man kan generalisere fra en stikprøve til en population. Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

15 4 Samarbejde mellem produktionsskoler og tekniske skoler I dette kapitel beskrives produktionsskolernes samarbejde med tekniske skoler på en række områder. Der er overvejende tale om en beskrivelse på aggregeret niveau, idet opbrydningen på andre variable følger i senere kapitlet. 4.1 Samarbejde med tekniske skoler: omfang og karakteristika Tabel 1 indeholder en opgørelse over, hvor mange produktionsskoler der har et samarbejde med en teknisk skole på interviewtidspunktet dvs. i september/oktober Af tabellen fremgår det, at 14 ud af alle 93 skoler ikke har besvaret spørgsmålet ( uoplyste ), at 64 skoler (69 pct.) har et samarbejde med en teknisk skole, og at 15 skoler har 0 samarbejder (16 pct.). Det er sandsynligt, at de skoler, som har angivet uoplyst, rent faktisk ikke har et samarbejde og derfor burde optræde med 0 samarbejder navnlig set i lyset af, at svarpersonerne selv skulle notere 0 og ikke bare afkrydse et felt. Dette er dog kun gisninger. Tabel 1. Produktionsskolers samarbejde med tekniske skoler. Procent og antal. Antal Procent med uoplyste Procent uden uoplyste Samarbejde med 0 tekniske skoler Har samarbejde med tekniske skoler Uoplyst I alt pct. 100 pct. Spørgsmålsformulering: Hvor mange tekniske skoler samarbejder din skole med? 5 Af tabel 2 fremgår det, at produktionsskoler, som har et samarbejde med tekniske skoler, i højere grad har følgende karakteristika end skoler med 0 samarbejder: Flere årselever (62 pct. har 51 eller flere årselever, mod 33 pct. på skoler med intet samarbejde). Ligger oftere i en større by (55 pct. mod 40 pct. på skoler uden samarbejde). 5 Forud for spørgsmålet gik følgende instruktion: De næste spørgsmål handler om det samarbejde, som din produktionsskole indgår i med tekniske skoler. Med samarbejde tænkes både på 1) brobygnings- eller kombinationsforløb 2) andre forsøgsordninger, der har til formål at kvalificere eleverne til at gå i gang med/gennemføre grundforløbet på en teknisk skole. 3) Andet samarbejde eller netværk på ledelses- eller medarbejderniveau fx samarbejde mellem vejledere eller sparringsnetværk. Du skal kun tænke på nuværende samarbejde, ikke samarbejde der er afsluttet eller under opbygning. Almindelig udslusning til tekniske skoler indgår ikke i definitionen af samarbejde. Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

16 Har oftere kortere afstand til den nærmeste tekniske skole (44 pct. har 0-5 km mod 27 pct. for skoler uden samarbejde). Dette bekræftes af tilsvarende forskelle med hensyn til transporttid til den nærmeste tekniske skole, hvor 61 pct. af produktionsskoler med samarbejde med tekniske skoler har mindre end 30 minutter, mens den tilsvarende andel for produktionsskoler uden samarbejde er 40 pct. Dette kan umiddelbart tyde på at jo kortere afstand, desto oftere indleder skolen et samarbejde. Her skal dog påpeges et metodisk forbehold, idet spørgeskemaet ikke indeholder information om, hvorvidt det er den nærmest beliggende tekniske skole, som en produktionsskole samarbejder med. Hvis man på baggrund af analysen her skal konkludere, at afstanden er vigtig, må man antage, at det er den tekniske skole, der ligger tættest på, som er den en given produktionsskole samarbejder med. Omvendt er der ikke særlig store forskelle på produktionsskoler med og uden samarbejde for så vidt angår afstand til nærmeste anden produktionsskole. Tabel 2. Karakteristika ved produktionsskoler. Procent og antal. 0 samarbejder Har samarbejde Antal årselever elever 51 eller flere Beliggenhed Landområde mindre by (15.000) Større by Afstand til nærmeste tekniske skole 0-5 km 6 km eller mere Transport tid til nærmeste tekniske skole 0-30 minutter 31 minutter eller mere Afstand til nærmeste produktionsskole 0-25 km 26 km eller mere Pct. Antal Pct. Antal I alt 100 pct pct Anm.: I procentueringsgrundlaget er kun inkluderet de personer, som har besvaret begge de spørgsmål som indgår i en krydsning (dvs. spørgsmålet om samarbejde, jf. tabel 1, og spørgsmål om henholdsvis antal årselever, beliggenhed, afstand til den nærmeste tekniske skole, transport til den nærmeste tekniske skole og afstand til de nærmeste tekniske skoler). Det forklarer også, hvorfor der ikke er præcis lige mange respondenter i alle krydsningerne, idet enkelte spørgsmål ikke er besvaret af alle forstandere. Spørgsmålsformuleringer: jf. tabel 1 og spørgsmål 1, 3, 4, 5 og 6 i spørgeskemaet, jf. appendiks Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

17 Tabel 3 viser, hvor mange samarbejder produktionsskolerne indgår i med tekniske skoler. Det bemærkes, at procentueringsgrundlaget er alle de skoler, som har svaret, at de har et samarbejde, jf. tabel 1. Af tabellen fremgår det, at ud af de skoler, som har et samarbejde, er der 45 pct. (29 skoler), der samarbejder med én teknisk skole, 33 pct. (21 skoler) med 2 tekniske skoler, og 16 pct. (10 skoler) samarbejder med 3 tekniske skoler. Kun 4 skoler samarbejder med mellem 5 og 10 tekniske skoler. Tabel 3. Produktionsskolers samarbejde med tekniske skoler. Procent og antal. Procent Antal 1 teknisk skole tekniske skoler tekniske skoler tekniske skoler 6 4 I alt 100 pct. 64 Anm: Kun personer, som har svaret på spørgsmålet (jf. tabel 1), er inkluderet. Uoplyste (n=14) indgår ikke. Spørgsmålsformulering: jf. tabel Typer af samarbejde Et formål med undersøgelsen er at afdække forskellige typer af samarbejde. På baggrund af pilotinterview med forstandere forud for undersøgelsen og med afsæt i viden om området, er der spurgt ind til fire forskellige former for samarbejde: brobygnings-/kombinationsforløb, andre forsøgsordninger møntet på elever, netværk mellem lærere og netværk mellem ledere, jf. tabel 4 og 5. Af tabellerne fremgår det om de skoler, der har samarbejde: At 55 pct. (36 skoler) har et brobygnings-/kombinationsforløb, hvoraf 42 pct. har ét forløb af denne type, mens 39 pct. har flere samarbejdsforløb. At 29 pct. (19 skoler) indgår i en forsøgsordning, som involverer elever, hvoraf 47 pct. har ét samarbejde af denne type, mens 26 pct. har flere samarbejder. At 79 pct. (51 skoler) indgår i et netværk mellem lærere, hvoraf 33 pct. har ét samarbejde af denne type, mens 53 pct. har flere samarbejder. At 60 pct. (39 skoler) indgår i et netværk mellem ledere, hvoraf 44 pct. har ét samarbejde af denne type, mens 39 pct. har flere samarbejder. Således er den mest udbredte form for samarbejde netværk mellem lærere, efterfulgt af netværk mellem ledere og brobygnings-/kombinationsforløb. Færrest skoler indgår i et samarbejde med andre forsøgsordninger, som involverer elever. Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

18 Tabel 4. Typer af samarbejde. Procent og andel. Type af samarbejde Ja Nej N i alt Pct. Antal Pct. Antal Brobygnings-/kombinationsforløb Andre forsøgsordninger møntet på elever Netværk mellem lærere Netværk mellem ledere Anm. Kun personer, som har svaret ja/nej på spørgsmålene om typer af samarbejde, er inkluderet i procentueringsgrundlaget. Disse personer stemmer overens med de personer, som burde have svaret på spørgsmål, altså som har angivet, at de har et samarbejde med tekniske skoler, jf. tabel 1. Dog er der to personer som har svaret uoplyst i spørgsmålet om samarbejde med tekniske skoler, jf. tabel 1, men som har svaret på spørgsmålet om typer af samarbejde. Disse personer er inkluderet i tabel 4. Derudover er der én person, som i tabel 4 har svaret uoplyst på spørgsmålet om samarbejde, men har svaret at vedkommende har samarbejde i tabel 1. Denne person indgår ikke i procentueringsgrundlaget i tabel 4. Spørgsmålsformulering: Har din skole samarbejde med tekniske skoler om 1) brobygnings-/kombinationsforløb, 2) andre forsøgsordninger møntet på elever, 3) netværk mellem lærere, herunder samarbejde mellem vejledere, 4) netværk mellem ledere. Svarkategorier: ja/nej. Hvis ja, notér antal. Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

19 Tabel 5. Antal samarbejder. Procent og antal. Antal samarbejder Procent Antal Brobygnings-/kombinationsforløb Ét samarbejde Flere samarbejder Uoplyst I alt 100 pct Andre forsøgsordninger møntet på elever Ét samarbejde Flere samarbejder Uoplyst I alt 100 pct Netværk mellem lærere Ét samarbejde Flere samarbejder Uoplyst I alt 100 pct Netværk mellem ledere Ét samarbejde Flere samarbejder Uoplyst I alt 100 pct Anm. Alle, der burde have svaret på spørgsmålet, dvs. som har sagt ja til at have et givent samarbejde (jf. tabel 4), er inkluderet i procentueringsgrundlaget. Spørgsmålsformulering, jf. tabel Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

20 Tabel 6 viser en opgørelse af, hvor mange samarbejder produktionsskoler har med tekniske skoler. Procentueringsgrundlaget er alle de skoler, som har svaret ja til at have et samarbejde enten i form af brobygning/kombinationsforløb, andre forsøgsordninger møntet på elever, netværk mellem lærere eller netværk mellem ledere. Af tabellen fremgår det, at 23 pct. af de skoler, som har svaret, at de har mindst et samarbejde, angiver, at de indgår i én type samarbejde, 24 pct. har to typer samarbejder, 28 pct. indgår i tre typer samarbejder, mens 17 pct. indgår i alle fire slags samarbejdsaktiviteter samtidigt. 8 skoler har ikke svaret på spørgsmålet. Kombinationerne af samarbejdsprofiler er meget varierende, men her skal der fokuseres på, at 29 skoler både har samarbejde i form af brobygnings-/kombinationsforløb og netværk mellem lærere, og at 23 skoler både har samarbejde i form af brobygnings-/kombinationsforløb og netværk mellem ledere. Tabel 6. Antal samarbejdsaktiviteter. Procent og antal. Antal samarbejder *) Procent Antal Uoplyst I alt 100 pct *) Der er udarbejdet et simpelt additivt indeks med de fire typer af samarbejde: brobygnings-/kombinationsforløb, forsøgsordninger, netværk mellem lærere, og netværk mellem ledere. Anm. Alle, der burde have svaret på spørgsmålene, dvs. som har sagt ja til at have et givent samarbejde (jf. tabel 4), er inkluderet i procentueringsgrundlaget. Spørgsmålsformulering: jf. tabel 4. Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

21 4.3 Skriftlig aftale Dette afsnit undersøger, hvor udbredt det er, at der ligger en skriftlig aftale til grund for et samarbejde mellem produktionsskoler og tekniske skoler. Dette er mest typisk for brobygnings- /kombinationsforløb (53 pct. blandt produktionsskoler, som indgår i disse forløb, har en skriftlig aftale, jf. tabel 7) og andre forsøgsordninger møntet på elever (63 pct.), hvorimod der er færre for så vidt angår netværk mellem lærere (27 pct.) og netværk mellem ledere (38 pct.). Dette tyder på, at netværkene oftere har en mere uformel karakter end samarbejdsaktiviteter, der er direkte møntet på elever, og hvor der ligger en skriftlig aftale for et flertal af samarbejderne. Tabel 7. Skriftlig aftale. Procent og antal. Skriftlig aftale Procent Antal Brobygnings- /kombinationsforløb Ja Nej Uoplyst I alt 100 pct Andre forsøgsordninger møntet på elever Ja Nej Uoplyst I alt 100 pct Netværk mellem lærere, herunder samarbejde mellem vejledere Ja Nej Uoplyst I alt 100 pct Netværk mellem ledere Ja Nej Uoplyst I alt 100 pct Anm. Procentueringsgrundlaget er alle dem, som burde have besvaret spørgsmålet, dvs. personer som har angivet, at de har et af hvert af de pågældende typer af samarbejde, jf. tabel 4. Én respondent har svaret på spørgsmålet vedrørende finansieringsformer, men ikke på spørgsmålet vedrørende typer af samarbejde. Denne respondent er ikke inkluderet. Spørgsmålsformulering: Angiv for hvert samarbejde, om der foreligger en skriftlig aftale Samarbejde mellem produktions(høj)skoler og tekniske skoler. Fremsendt af SFI-SURVEY til EVA den 29. november

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller

Læs mere

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne

Læs mere

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD Kommenteret tabelrapport Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Læs mere

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb

Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb INDHOLD Praktikvirksomheders adfærd i forbindelse med merkantile elevers overgang til hovedforløb 1 Resumé 4 2

Læs mere

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18 1 INDHOLD Forsøg med karakterfri 1. g-klasser 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund og formål 8 2.2 Metode og datagrundlag 9 2.3 Læsevejledning 10 3 Baggrundsinformationer

Læs mere

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse 1 Faglig ledelse på dagtilbudsområdet 4 2

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Workshop om udvikling af spørgeskemaer

Workshop om udvikling af spørgeskemaer www.eva.dk Workshop om udvikling af spørgeskemaer ESB-netværket, 20. juni 2017 Cecilie Juul Jørgensen, cjj@eva.dk og Mia Uth Madsen, mim@eva.dk www.eva.dk Hvad kan en spørgeskemaundersøgelse give svar

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Bilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet

Bilag til Elevplaner. Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet Bilag til Elevplaner Undersøgelse af elevplaner og skole-hjemsamarbejdet 2007 Bilag til Elevplaner 2007 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser. Lærernes oplevede læringsudbytte

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser. Lærernes oplevede læringsudbytte Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser Lærernes oplevede læringsudbytte Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser Lærernes oplevede

Læs mere

Kortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport

Kortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport Kortlægning af supplerende undervisning på EUD Tabelrapport INDHOLD Kortlægning af supplerende undervisning på EUD 1 Ledere på EUD - frekvenstabeller 4 2 Ledere på VUC - frekvenstabeller 12 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017

Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 Dansk Psykolog Forening Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 AFRAPPORTERING AF UDVALGTE DELE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT SELVSTÆNDIGE PSYKOLOGER I ÅRENE 2015, 2016 OG 2017

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til ambulante patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til ambulante patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til ambulante patienter Region Sjælland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Syddanmark 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om

Læs mere

Metodenotat til analysen:

Metodenotat til analysen: Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske

Læs mere

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Cooperative Learning i voksenundervisningen Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Metodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen

Metodeappendiks. Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen Åben skole en kortlægning af skolernes samarbejde med omverdenen INDHOLD 1 4 1.1 Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen 4 1.2 Datagrundlag 7 1.3 Analysemetoder 10 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Rapporten

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Sjælland 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Analyse af svar på Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i foråret 2018 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Midtjylland 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

Kortlægning af supplerende undervisning på EUD

Kortlægning af supplerende undervisning på EUD Kortlægning af supplerende undervisning på EUD INDHOLD Kortlægning af supplerende undervisning på EUD 1 Resumé 5 2 Indledning 8 2.1 Formål 8 2.2 Kortlægningens design 9 2.3 Bemanding 10 3 Behov for supplerende

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport

Virksomhedernes behov for basale færdigheder. Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport Virksomhedernes behov for basale færdigheder Tabelrapport 2017 Virksomhedernes behov for basale færdigheder 2017 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Specialiseret retspsykiatri

Specialiseret retspsykiatri LUP Psykiatri 2015 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 17-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Midtjylland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit

Læs mere

Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune

Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune 3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Midtjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev patienter i børne- og ungdomspsykiatriens ambulatorier

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev patienter i børne- og ungdomspsykiatriens ambulatorier i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Sjælland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2013 Regional rapport Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Hovedstaden 18-04-2014 Indledning I efteråret 2013 blev patienter i børne- og ungdomspsykiatriens ambulatorier

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på erhvervsfagligeuddannelser vedr. efteruddannelse Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats

Læs mere

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018 INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Nordjylland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit

Læs mere

Specialiseret retspsykiatri

Specialiseret retspsykiatri LUP Psykiatri 2016 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 24-02-2017 Indledning I efteråret 2016 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen

Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Skoleledelse i folkeskolen

Skoleledelse i folkeskolen Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Bilag Udarbejdet af NIRAS Skoleledelse i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2013 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Hovedstaden 18-04-2014 Indledning I efteråret 2013 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit

Læs mere