Uden drømme mister vi evnen til at gentænke virkeligheden. Virksomhedsplan Danmarks bedste læringsmiljø. Kongevejens Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uden drømme mister vi evnen til at gentænke virkeligheden. Virksomhedsplan 2013. Danmarks bedste læringsmiljø. Kongevejens Skole"

Transkript

1 Virksomhedsplan 2013 Danmarks bedste læringsmiljø Uden drømme mister vi evnen til at gentænke virkeligheden Kongevejens Skole 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Skolens værdier og vision 3 2. Politiske mål 4 Høj faglighed, Inklusion, Innovation, IT og Trivsel 4 3. Aktiviteter 6 Inklusion mål, status, handleplan og evaluering 6 Om Undervisningsdifferentiering og dynamisk holddannelse 6 Om Intensive holdforløb udenfor det almindelige skema 8 Om Aktionslæring 8 4. Innovation og entreprenørskab 9 Innovation og entreprenørskab mål, status, handleplan og evaluering 9 5. Trivsel 10 Trivsel - mål, status, handleplan og evaluering 10 Om didaktik og drama 12 Om forumspil i SFO IT-medier i undervisningen/sfo 13 IT-medier i undervisningen/sfo mål, status, handleplan og evaluering Hvordan når vi vores mål? 14 Faglig udvikling, organisering status, mål, handleplan og evaluering 14 Om Kommunikation og videndeling 14 Om faglige vejledere 16 Om medarbejderudvikling, teamsamarbejde og teamudvikling 17 Om ressourcecenteret 18 Om skole- hjemsamarbejdet 19 Om kompetenceudvikling 20 Om mødefacilitering 21 Om aktionslæringsforløb med fokus på didaktisk professionalisme Proces for og brug af virksomhedsplanen på Kongevejens Skole 22 2

3 1. Skolens værdier og vision Dialog, anerkendelse af mangfoldighed, engagement baseret på kreativitet og refleksion, helhed og innovation Virksomhedsplanen for Kongevejens Skole afspejler skolens værdigrundlag, hvor værdierne er: Dialog, Anerkendelse af mangfoldighed, Engagement baseret på kreativitet og refleksion, Helhed og Innovation. Endvidere er afsættet for virksomhedsplanen skolens vision for de næste 10 år, som lyder: Uden drømme mister vi evnen til at gentænke virkeligheden! Eleverne skaber deres værdier i fællesskabet med andre. De er motiveret af deres drømme, bruger deres potentialer og former deres egen ønskede fremtid. Med selvindsigt udfordrer de livet og verden, mens de bevarer den indre ro og balance. Eleverne på Kongevejens Skole er Globalt kompetente: Globaliseringen opleves som en naturlig del af elevernes liv, og de påtager sig et globalt ansvar. Eleverne er således trygge og konkurrencedygtige verdensborgere, der kan begå sig i en globaliseret verden. De har veludviklede sproglige og interkulturelle kompetencer, idet de har indsigt og evne til at forstå dagligdagens kulturelle kompleksitet samt de kan kommunikere fordomsfrit med mennesker fra andre kulturer. Eleverne på Kongevejens Skole er Socialt kompetente: Eleverne udviser nysgerrighed, respekt, omsorg, hensyn og ansvarlighed over for sig selv og deres omgivelser. De kan indgå i samt opbygge fællesskaber. De kan etablere venskaber og sætte sig i andres sted. De har et realistisk selvværd og accepterer forskellighed. Eleverne kan tage initiativ og træffe valg, men også ændre deres valg, hvis der er behov herfor. Eleverne på Kongevejens Skole er Fagligt stærke: Eleverne har gode opmærksomheds- og koncentrationsevner, så de gennem faglige og tværfaglige undervisningsforløb bliver dygtige og mestrer de læringsmål, de skal nå. Eleverne skal lære at finde egne faglige styrkesider og have mulighed for udvikling af talentet. Der skal være plads til at udvikle både brede faglige kompetencer og dyrke talentet inden for enkelte områder. Eleverne opnår således en passion for læring og bliver i stand til at sætte viden og færdigheder i samspil med fællesskabet. Eleverne på Kongevejens Skole er Innovative: Eleverne arbejder med problemløsninger på nyskabende måder, hvor de er aktive, og opgaven er i centrum. De har mod og vilje til at gå nye veje og tænke på tværs. Fejl ses som et læringspotentiale og et skridt på vejen mod succes. Opfindsomhed, fantasi, risikovillighed og værditilskrivelsen er i fokus. Eleverne udvikler konkrete tiltag, der skaber værdi for enten dem 3

4 selv eller andre. I den innovative proces opstår en passion, et ligeværd og et engagement i mødet mellem elev og lærer, som bygger på en fælles søgning mod en ukendt løsning. Innovation er et mindset og en vej til, at eleverne opnår både indsigt og udsyn. Eleverne på Kongevejens Skole er Kreative: Eleverne evner at blive inspireret til at lege med ideer, tanker, muligheder og materialer, hvor ideerne, forslagene, kunsten og udtryksformen er resultatet. Kreativiteten er en integreret del af skolelivet. 2. Politiske mål Høj faglighed, Inklusion, Innovation, IT og Trivsel Regeringens udspil december 2012: Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen For at løfte folkeskolen opstiller regeringen tre nationale mål for folkeskolen. De skal både give retning og sætte et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Målene er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Lyngby-Taarbæk kommunes skoleudviklingsstrategi 2020 siger om vision om høj faglighed, inklusion, IT og trivsel: Om høj faglighed: Alle elever skal fortsat styrkes fagligt, og vi skal sikre, at vi i Lyngby-Taarbæk Kommune lever op til den nationale 95 % -målsætning om, at eleverne får et godt fundament for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi vil sikre, at det faglige niveau hos lærere og pædagoger er højt og udvikles gennem videndeling og kompetenceudvikling. Vi har fokus på undervisningsdifferentiering, klasseledelse og relationskompetence, som alle er dokumenterede faktorer for, at undervisning lykkes. Et velfungerende skole-hjem-samarbejde er afgørende for, om eleverne har optimale lærings- vilkår. Den enkelte skoles viden skal systematisk indsamles og formidles til de øvrige skoler, så skolernes samlede evidensbaserede viden fortsat optimeres. Erfaringerne fra andre områder viser, at fælles videndeling er en afgørende forudsætning for udvikling af kvaliteten. Om inklusion: Alle børn og unge skal ses og værdsættes som unikke personer og sikres ret til faglig, personlig og social udvikling i et ligeværdigt, socialt fællesskab. På den måde skaber vi de bedste betingelser for at klæde alle eleverne på til at kunne deltage ligeværdigt i et demokratisk samfund. Vi vil inklusion, både når det gælder elever med særlige behov, der er i læringsvanskeligheder, og når det gælder elever med særlige forudsætninger, der har store læringspotentialer. 4

5 Om Innovation: Vi vil gøre eleverne innovative, aktive og skabende i deres eget liv, så de er klar til at berige iværksætterkulturen i Danmark. Vi vil udvikle elevernes innovative handlekompetencer, så de kan navigere i den komplekse verden, de lever i. Eleverne skal ikke stoppe op, når de møder udfordringer, men lære at se løsningsmuligheder. De skal lære at tænke anderledes og bruge deres viden på nye måder, når de ikke kender svaret på forhånd. Eleverne skal i den daglige undervisning møde innovative problemløsningsværktøjer. Lærere og pædagoger skal søge og afprøve nye ideer samt inddrage eksisterende forskning om innovation i udviklingen af undervisningen. Om IT: Digitale medier skal på lige fod med analoge medier være en integreret del i undervisningen i alle fag. Derfor skal lærerne være rustet til at kunne tage stilling til, hvilke medier der skal bruges hvornår, til hvem og hvordan. Mediepædagogik og mediedidaktik skal sættes i fokus i lærernes kompetenceudvikling. Læreren tilrettelægger undervisningen i åbne og fleksible læreprocesser, hvor deltagerperspektivet er styrende. Såvel elevens formelle som uformelle læring kommer i spil i læringsprocesserne. Informationskompetence bliver mere nødvendig end nogensinde. Eleverne skal forholde sig til, hvilke informationer de bruger og fra hvilke kilder, der hentes. De skal vælge medie og produkt - og begrunde deres valg gennem hele processen. Der undervises i både virtuelle og i fysiske rum, på tværs af grænser og i dialog med elever fra andre lande. IT bruges til at styre mod de ønskede mål. IW-tavler indgår i såvel lærernes undervisning som i elevernes arbejde. Om trivsel: Børn og unge føler sig ønskede, elskede og værdsatte. De besidder værdifulde ressourcer og oplever, at voksne tager dem alvorligt, lytter og har tillid til dem som selvstændige mennesker. Børn og unge oplever og er medansvarlige for, at der er plads til alle i et fællesskab med rum og respekt for forskellighed. I Lyngby-Taarbæk Kommune tages udgangspunkt i et helhedssyn på barndommen og ungdommen. Børn og unge tilbringer en stor del af deres tid i institutionaliserede rammer, der er trygge og af en kvalitet, så alle børn og unge opnår og videreudvikler alsidige kompetencer. Dette stiller høje krav til voksnes samarbejde og dialog på tværs af forskellige miljøer, børn og unge færdes i. Forældrene er børnenes væsentligste kontakt til voksne, og familien udgør basen i børns og unges liv. Det er forældrene, der har ansvaret for at sikre børnenes udvikling og trivsel, og Lyngby-Taarbæk Kommune støtter forældrene i varetagelsen af denne opgave. Forældrenes aktive deltagelse i barnets læring og opbakning til skolen har en hel central betydning for elevernes læring og faglige resultater. Aktiv inddragelse af eleverne har indflydelse på elevernes motivation, trivsel og udbytte af undervisning. Der er gode erfaringer med elev-til- 5

6 elev lektiecafeer, hvor elever hjælper kammerater, der er fagligt udfordret. Dette styrker elevernes sociale og faglige kompetencer samt trivslen på skolen. 3. Aktiviteter Inklusion mål, status, handleplan og evaluering Mål: Kongevejens Skole har et inkluderende læringsmiljø Status: Vi har på skolen arbejdet med SAL i de sidste tre år. SAL står for Systemisk Analyse af Læringsmiljøer. Fokus i SAL ligger på klasseledelse, relationsarbejde og undervisningsdifferentiering. Gennem dette arbejde kan teamet analysere et barns adfærd både socialt og fagligt for derigennem at finde tiltag, som kan skabe bedre rammer for trivsel og læring. Handleplan: Der er en uddannet tovholder i hvert team. Alle nyansatte bliver sendt på et introkursus, så de kender til principperne i SAL. Tovholderne får ti timer til tovholdermøder, hvor der er fokus på udvikling og evaluering. I år er møderne blevet brugt til at udvikle Kongevejens Skoles egen model SAL-konkret, som er baseret på den oprindelige SAL-model. Alle teams skal arbejde med SAL og have vejledning to gange om året. På skolen har tre tovholdere fået timer til at støtte arbejdet i teams på skolen. Evaluering: SAL er et nyttigt og relevant værktøj, som skolens teams bruger flittigt. Det har været et år præget af udviklingen af SAL-konkret, som er en kortere version af, hvordan man helt konkret gør, når man har forstået teorien bag. For at understøtte det inkluderende læringsmiljø arbejder vi udover arbejdet med SAL med: Undervisningsdifferentiering og dynamisk holddannelse Intensive holdforløb udenfor almindeligt skema Aktionslæring Om Undervisningsdifferentiering og dynamisk holddannelse Status: I forhold til undervisningsdifferentiering og dynamisk holddannelse planlægges der i skolens årgangsteam efter, at skolens tolærertimer i videst muligt omfang anvendes til holddannelse. Derudover arbejdes med holddeling i klasserne og på tværs af årgangene og i afdelingerne i samarbejde med skolens ressourcelærere. I indskolingen anvendes holdtimerne for en stor del til, at der er to lærere i klassen, hvor den ene lærer står for undervisningen, og den anden støtter op omkring enkelte elever i eller uden for klassen. På mellemtrinnet er antallet af holdtimer, der er tildelt klasserne ganske få. Specialundervisningslærerne i dansk og matematik underviser i stedet udvalgte elever på læse- og matematikhold før, i eller efter skoletid. I udskolingen bliver undervisningen i matematik gennemført på tre forskellige hold på tværs af årgangens klasser. Holdene arbejder med samme emne med den samme tidsramme, men det faglige niveau og lektiemængden er forskellig på de tre hold, der bygger på tre forskellige 6

7 vidensniveauer. Et hold fokuserer på elevernes basisfærdigheder, et andet hold fokuserer på det almindelige niveau for færdigheder og kompetencer, og et tredje hold fokuserer på det usædvanlige færdighedsniveau og ekspertkompetencer. Eleverne vælger efter vejledning fra lærerne, hvilket hold de ønsker at arbejde på. Eleverne vælger hold for et emne af gangen, og det er muligt at skifte hold undervejs, hvis eleven og lærerne mener, at eleven har valgt et forkert hold. I udskolingen ligger alle de større fags timer på en årgang på samme tid. Herigennem skabes der grobund for, at der i perioder kan dannes hold på tværs af klasser, og at lærerne kan undervise på tværs af klasser i emner/delemner, hvor de har specielle kompetencer og/eller interesser. Mål: At lærerne samarbejder om at lave holddannelse i klassen, på årgangen og i afdelingerne på langs - løbende gennem skoleåret med forskellige formål At forberedelsen af undervisningen i holddelingsforløbene kvalificeres gennem fælles planlægning lærerne imellem At lærerne har kendskab til og udøver en bred vifte af undervisnings- og læringsformer, der understøtter undervisningsdifferentiering At skolens faglige vejledere indgår i holddelingen i eksemplariske forløb med fokus på undervisningsdifferentiering Handleplan: Der sættes fokus på klasseledelse som afsæt for undervisningsdifferentiering og dynamisk holddannelse i årgangsteam og inden for afdelingerne af skolens faglige vejledere. Skolens ressourcelærere og faglige vejledere superviserer skolens lærere i forhold til, hvordan man kan styrke undervisningsdifferentieringen i undervisningen med afsæt i: Læringsfokuseret undervisningsdifferentiering hvor lærerne inddrager eleverne i deres forventninger til dem. Eleverne er med til at opstille mål, og der foregår en løbende evaluering, som eksempelvis kan ske i dialog mellem lærer og elev i undervisningen. Undervisningsdifferentiering - der bygger på didaktiske kriterier for det enkelte barns læringsbehov med andre ord, tilrettelægger læreren undervisningen ud fra elevernes konkrete læringsbehov samt det undervisningsstof, der skal arbejdes med. Potentialeorienteret undervisningsdifferentiering der bygger på tre vidensniveauer: Basisfærdigheder Det almindelige niveau for færdigheder og kompetencer Det udsædvanlige færdighedsniveau og ekspertkompetencer Evaluering: 7

8 Arbejdet med at styrke undervisningsdifferentieringen på skolen evalueres i de enkelte afdelinger, i ressourcecenteret og i det faglige vejledernetværk. Om Intensive holdforløb udenfor det almindelige skema Status: Vi har i indeværende skoleår afprøvet intensive holdforløb i matematik udenfor det almindelige skema for de elever, som har udfordringer i faget. Forløbene er af ca. 5 ugers varighed, hvor eleverne møder ind tre gange om ugen før skole fra kl. 7:45-8:10. Der arbejdes intensivt på hold med ca. tre elever fra samme klassetrin, og undervisningen varetages af en af specialundervisningslærerne i matematik og/eller matematikvejlederen. Før et forløb startes op, laves der en screening af de enkelte elever, hvor deres faglige kunnen og udfordringer kortlægges, så der kan arbejdes med fokus på dette. I forløbene arbejdes der aktivt med, at eleverne får et mere positivt forhold til matematik samtidigt med, at eleverne forbedrer deres faglige niveau. Der arbejdes i forløbene med forskellige former for spil og aktiviteter samt computerspil, der er med til at udvikle elevernes strategier og kompetencer inden for matematikken. Mål: Med udgangspunkt i holdundervisning i matematik udenfor den normale undervisningstid at få skabt erfaring og eksemplariske forløb, der kan overføres på andre faglige intensive forløb udenfor den almindelige undervisningstid, for elever der har særlige behov, enten fordi de er fagligt svage eller særligt fagligt stærke. At (matematik)læreren i samarbejde med den faglige vejleder i matematik eller et andet fag indgår i et konkret og fagligt samarbejde omkring udviklingen af de svageste elevers faglige kunnen i matematik eller et andet fag, hvor forløbet er kendetegnet ved at være kort og intensivt (20-30 min af gangen), at der testes både før og efter forløbet, så effekten er synlig for alle parter og at forløbet foregår udenfor almindelige undervisningstid, så eleverne, der deltager i forløbet samtidig deltager som normalt i den øvrige undervisning og dermed i det øvrige klassefællesskab. Handleplan: Der sættes fokus på projektet ved, at der i matematikfagteamet afsættes tid til, at alle matematiklærere får indsigt i, hvordan undervisningen på disse intensive hold foregår. Matematikvejlederen og specialunderviserne i matematik afsætter tid til at mødes med elevernes matematiklærer(e), hvor de enkelte elevers kunnen og udfordringer diskuteres. Evaluering: Evaluering af projektet sker i et samarbejde mellem de involverede lærere og matematikvejlederen og/eller specialunderviseren i matematik efter hvert endt forløb. Det er matematikvejlederen og/eller specialunderviseren i matematik, der er ansvarlig for at indkalde til denne evaluering. Om Aktionslæring Status: Ledelsen har i samarbejde med de faglige vejledere udvalgt fokusområdet aktionslæring fra skoleåret Mål: At sikre en høj faglighed ved, at lærerne sætter fokus på udvikling af deres undervisning 8

9 At lærerne får et forum, hvor fagdidaktik kommer naturligt i fokus At de faglige vejledere får legitimitet til at overvære og samarbejde med lærerne omkring udvikling af undervisning Handleplan: Der er udarbejdet kontrakt med aktionslæringskonsulent Helle Plauborg om et aktionslæringsforløb, der indledes med et fællesoplæg for alle medarbejdere på pædagogisk dag 7. august Da Helle Plauborgs tilgang til aktionslæring er, at det forudsætter frivillighed og lyst fra den enkelte medarbejder til dette arbejde, gives alle teams herefter tilbuddet om at få et arbejdsforløb, hvor Helle Plauborg i samarbejde med de faglige vejledere, der på den måde klædes på til selv at overtage superviseringsopgaven med aktionslæring, konsulterer og arbejder med aktionslæring i de teams, der har meldt sig til dette. Et halvt år efter starter Helle Plauborg endnu et forløb op med de teams, der ønsker dette og vejlederne indgår igen som samarbejdspartnere. Målet er, at vejlederne løbende tager sig af at vejlede og arbejde med teams, der ønsker at arbejde med aktionslæring, men at vi har Helle Plauborg på en til to gange om året. Evaluering: Vejlederen er ansvarlig for, at de enkelte aktionslæringsforløb evalueres efter hvert endt forløb. 4. Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab mål, status, handleplan og evaluering Status: Lærere og primærpædagoger har været igennem en hel dags workshop med fokus på at arbejde med innovationsdidaktik og innovative processer ved brug af KIE-modellen. I den forbindelse har alle årgange i skoleåret 12/13 gennemgået et forløb med deres klasser, hvor de har arbejdet med eleverne i det kreative, innovative og entreprenante læringsrum. Gennem forskellige aktiviteter og energizers er eleverne blevet ført igennem de tre læringsrum i KIEmodellen. Det kreative læringsrum, hvor det handler om at fremelske idéskabelse og opfindsomhed samt at bryde konventionelle rammer. Det innovative læringsrum, hvor det gælder om at prioritere idéer og gøre dem bedre samt finde ud af hvilken nytteværdi, vi kan skabe. Det entreprenante læringsrum, hvor eleverne skal ud over rampen og føre idéerne ud i livet bl.a. gennem prototyping og forskellige præsentationsformer. Mål: Give eleverne kompetencer i at tænke skævt og kreativt i deres problemløsninger Give eleverne et iværksættende og skabende mindset Give eleverne innovative kompetencer dvs. at eleverne forstår at tilføre merværdi i deres arbejde. I øvrigt deltager skolens 9. klasser hvert år i kommunens innovationscup en konkurrence for Lyngby-Taarbæks folkeskoler og ungdomsuddannelser. Eksempler: 9

10 I indskolingen har flere i dette skoleår arbejdet ud fra KIE-modellen i samarbejde med innovationsagenterne fra 8. klasserne. I børnehaveklassen hed emnet Afrimark, som er et globaliseringsprojekt med udgangspunkt i Afrika (Ghana, som er julekalenderprojektet 2012) og Danmark. I 1. klasse arbejdede de med Jul i mange lande (USA, Sverige og Tanzania) og i 2. klasserne producerede de en legebog til 1. klasserne. Mellemtrinnet har brugt den innovative vinkel på Gigaprojektet, som sidste år havde overskriften: Bevægelse. Målet var, at eleverne arbejdede med og tilegnede sig forskellige udtryksformer, der medførte udvidede handlemuligheder fremover. Udskolingen: I udskolingen arbejder vi ud fra den innovative projektopgave, hvor problemstillingen f.eks. kan være social innovation i den tredje verden, unges fritidsliv i LTK mm. Udover projektopgaven bliver den innovative tilgang til den daglige undervisning brugt, hvor det giver mening. Der bliver hvert år uddannet et hold innovationsagenter i 8. klasserne, som er med til at understøtte det innovative arbejde, primært i indskolingen. Handleplan: På baggrund af de innovationsforløb, der har været afholdt i skoleåret og evalueringen af disse, aftaler hvert årgangsteam, hvad næste skridt er, for at udvikle lærerkompetencer indenfor innovationsdidaktikken. Nogle har indtil nu stået på sidelinjen og deltaget i planlægningen, og andre har instrueret forløb for eleverne. Brugen af disse erfaringer samt sparring i forhold til planlægning og udførelse af et eller flere nye innovationsforløb skal sikre lærernes faglige og taksonomiske udvikling i forhold til innovationspædagogikken og skabe udsyn til andre innovationsmodeller. Evaluering: De enkelte årgangsteams evaluerer på et teammøde deres innovationsforløb med en innovationsvejleder (Jesper eller Rikke). Vigtige evalueringspunkter er: Elevernes læringsudbytte, lærernes udbytte samt hvad er næste skridt?. Det vil være grundlaget for teamets indsats i forhold til næste skoleår. Innovationsvejlederne laver et evalueringsdesign. 5. Trivsel Trivsel - mål, status, handleplan og evaluering Mål: Alle elever på Kongevejens Skole trives og er trygge og, at de oplever, de bliver set og anerkendt for, hvem de er. Vi sørger generelt for at skabe grundlaget for sunde vaner både fysisk og psykisk. At bevægelse i højere grad inddrages som en naturlig del af den almindelige undervisning for at fremme læringsmiljøet og motivationen hos eleverne. Status: I forhold til trivsel og det psykiske undervisningsmiljø har vi netop opdateret skolens antimobbestrategi, hvor vores mål, status, handleplan og evaluering er nøjere beskrevet. Antimobbestrategien ligger på skolens hjemmeside. En af metoderne, der bl.a. arbejdes med for at få det positive og anerkendende fokus i klassen, er anerkendelsesrunden. Anerkendelsesrunden er en tilbagevendende begivenhed, der typisk foregår i klassenstid. Eleverne sidder i en rundkreds og fortæller på skift hinanden om, hvad de ser af kvaliteter, egenskaber og bidrag, den enkelte kommer med til klassefællesskabet. Formålet med anerkendelsesrunden er, at eleverne skal blive bevidste om, hvilke kvaliteter deres klassekammerater har, og hvordan de påvirker klassefællesskabet på en positiv måde. Alle de positive udsagn bliver skrevet ned i et dokument, som printes og hænges op i klassen. Eleverne kan også få et eksemplar med hjem, som kan bruges i en samtale med deres 10

11 forældre, om de forskelligheder og kvaliteter de enkelte elever har i klassen. I forhold til sundhed tages der på Kongevejens Skole udgangspunkt i et bredt og positivt sundhedsbegreb, som beskæftiger sig med både fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke kun fravær af sygdom. I dette afsnit beskrives, hvordan sundhed er tænkt ind i undervisningen og på skolen generelt. Kost På skolen opfordres til sunde madvaner, hvilket eleverne bl.a. får kendskab til gennem hjemkundskab (6.-7.kl.). På skolen er der mulighed for at købe sunde sandwich og salater hele ugen. Maden er udvalgt i samarbejde med elevrådet. I indskolingen og på mellemtrinnet arbejdes der med en god mad-og spisekultur. Desuden indarbejdes emnet som faglig integration i de sammenhænge, hvor det er foreneligt med undervisningen i de pågældende fag. Motion Hele skolen har motionsdag hvert år inden efterårsferien, hvor indskoling og mellemtrin løber motionsløb, mens udskolingen laver turnering i forskellige aktiviteter. Hvert tredje år er der sundhedsuge for hele skolen i første uge af september, hvor der sættes fokus sundhed, herunder motion og kost men også mental sundhed samt trivsel. Ugen forberedes ved, at planlægningen tages op på et lærermøde. I indskolingen arbejdes der i perioder med motion og bevægelse som fast indslag i dagligdagen. Det sker f.eks. i børnehaveklassen ved daglige morgenløbeture og på de andre trin, hvor man, som en del af undervisningen, bruger bevægelse i skolegården. I skolefritidsordningen (SFO) spiller leg og fysisk aktivitet en stor rolle i dagligdagen. Undervisning: I udskolingen er der på 7. klassetrin indført bevægelse en gang om ugen. Dette fag tilgodeser elevernes fysiske og mentale sundhed ved, at eleverne bevæger sig på en sjov måde. I idræt veksler undervisningen mellem teori og praksis, hvor eleverne får indblik i, hvad sjov, sund og god motion er. I biologi beskæftiger undervisningen sig målrettet med et nuanceret og bredt sundhedsbegreb. Der arbejdes med kost og motion med fokus på almen dannelse og en sund krop samt psykiske og fysiske sygdomme som følge af forkert levevis. Derudover varetager biologi seksualundervisningen i udskolingen. På mellemtrinnet har vi i 6. kl. seksualundervisning på tværs af de boglige fag, i Uge sex. Emnet inddrages også på 4. og 5. klassetrin som faglig integration i de sammenhænge og på det aldersniveau, hvor det er foreneligt med undervisningen i de pågældende fag. Handleplan: At fortsætte det nuværende arbejde med sundhed. Evaluering: Efter sundhedsugen evalueres forløbet i de tre afdelinger og en repræsentant i hver afdeling tager evalueringen med tilbage til planlægningsgruppen. I indskolingen evalueres løbende i samarbejde med elevernes forældre og SFO. 11

12 Om didaktik og drama At optimere læringen, mener vi, sker gennem fysisk aktivitet men også i en kobling mellem, at kroppen er aktiv og hovedet arbejder med såvel faglige som sociale læringsprocesser. At inddrage drama i undervisningen eller SFO giver en unik mulighed for dette. Kvaliteten i drama er derudover, at det kan bruges i alle humanistiske fag, hvor eleverne gennem f.eks. rollespil får mulighed for at leve sig ind i både historiske perioder, en dansk eller fremmedsprogs tekst eller gennem små dramaøvelser leger med kropsudtryk eller mere teambuildende øvelser. Mål: Anvender man dramaøvelser som pædagogiske redskaber i undervisningen, medvirker dette til at give eleverne mulighed for: at afprøve nye roller, hvor nye kompetencer er i spil at leve sig ind i andre mennesker og situationer (empati) at opbygge mod og selvværd at opbygge et socialt sammenhold at give større forståelse for kommunikation gennem kropssprog, gestik og mimik at bearbejde erfaringer og oplevelser Handleplan: I begyndelsen af skoleåret nedsætter vi en arbejdsgruppe af 3 4 dramalærere, der udarbejder nogle eksemplariske dramaforløb til inspiration for skolen til at tænke drama ind i undervisningen på alle klassetrin, så undervisningen bliver levende og eleverne aktive både i krop og hoved og derved udvider deres muligheder for at tilegne sig læring i et fysisk og psykisk socialt fællesskab. Evaluering: Arbejdsgruppen evaluerer med ledelsen skolens arbejde med drama i slutningen af skoleåret. Om forumspil i SFO Mål: At styrke trivslen hos børnene i 2. klasse ved at bruge forumspil til at håndtere konflikter samt træne dem i at samarbejde om i fællesskab at finde løsninger på problemer At resten af husets afsnit, børn og personale stifter bekendtskab med metoden At børnene fra 2. klasse, på længere sigt, optrænes til at være forumspilsagenter Status: 2. klasserne har i SFO gennem de sidste 2 år arbejdet med trivsel og konflikthåndtering blandt børnene. Der har været fokus på, at børnene skulle lære at løse egne konflikter samt blive opmærksomme på, hvilken betydning det har, hvordan de taler og opfører sig overfor hinanden. Der arbejdes med forskellige tiltag og metoder blandt andet cirkeltid, ugens ven og børnemøder. Et nyt tiltag er forumspil, hvor børnene opfører små rolleskuespil for hinanden, som omhandler autentiske kriseagtige episoder, som de selv har været en del af eller episoder, som de har set eller hørt om i f.eks. fjernsynet. Undervejs i skuespillet byder børnene ind med forslag om, hvordan rollerne skal opføre sig blandt andet ved at bytte sig selv ind i rollen. Således leges der med problemerne, og børnene tør udvide deres grænser. Børnene oplever, at deres egne problemer deles af andre, og at de kan være en ressource for andre børn med deres løsningsforslag. 12

13 Handleplan: Der afsættes tid til, at de voksne, som laver forumspil, kan gå fra med en mindre gruppe børn. På personalemøder i foråret afprøves og præsenteres metoden for SFO-personalet. Børn fra andre afsnit inviteres med til forumspil hos 2. klasserne, så det spredes ud i huset via børnenes oplevelser. Det undersøges, hvilke udbud der er af kurser indenfor området. Evaluering: Arbejdet med forumspil evalueres i november 2013 på SFO-personalemødet. 6. IT-medier i undervisningen/sfo IT-medier i undervisningen/sfo mål, status, handleplan og evaluering Mål: Vi ønsker at øge motivationen hos eleverne og give et bredt tilbud om læring Vi ønsker at udnytte den fleksibilitet, IT giver, at man kan være i kontakt med andre, også når de ikke er til stede Vi ønsker at lære eleverne at forholde sig kritisk og konstruktivt til deres egen og andres brug af IT Status: Vi har indkøbt interaktive tavler til alle klasselokaler og flere faglokaler. Vi har indkøbt nogle få ipads til afprøvning blandt udvalgte lærere fra forskellige afdelinger og med forskellige funktioner på skolen. Lærerne har forpligtet sig til at dokumentere, hvordan ipads bedst udnyttes i planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning. Vi er opmærksomme på, at IT ikke i sig selv er hverken mål eller løsning, men at det er et værktøj. Vi mener, det er vigtigt, at lærerne kan forholde sig kritisk og konstruktivt til deres egen brug af IT i undervisningen, da det betyder, at lærerne opnår kompetencer, hvorigennem de kan lære eleverne at forholde sig kritisk og konstruktivt til deres brug af IT. Erfaringerne fra ipad-testgruppen peger primært i to retninger. For det først er ipad en et rigtigt godt værktøj i dagligdagen for den enkelte lærer. Her fremhæves især, at ipad en er let og handy i brug, den fylder ikke så meget i tasken, den er hurtig i opstart, og man har dermed hurtig og nem adgang til sine dokumenter og noter. Derudover kan den nemt bruges til registrering af fravær, karakterer og lignende. For det andet peger testgruppen på, at ipad en er til stor nytte i samarbejdet med enkelte eller få elever. Det er forholdsvis nemt at finde små træningsprogrammer til især de yngste elever, og ipad en kan bruges til at optage små videoer som dokumentation af elevernes udvikling samt filme elevers fremlæggelser. En af lærerne i testgruppen skriver: Jeg er i øjeblikket i gang med et projekt med Appen PuppetPals, hvor eleverne sammen med deres læsemakker skal lave en historie på maksimalt to minutter i PuppetPals. De skal først skrive et manuskript, derefter indspille deres historie i PuppetPals, og til slut bliver historien vist på tavlen for resten af klassen. Indtil videre har det været en stor succes, hvor der arbejdes med skrivning og fortælling med et enormt engagement. Dette er dog et projekt, hvor de elever, der har mundtlige vanskeligheder og er fagligt svage, har brug for ekstra hjælp. 13

14 PuppetPals er et godt eksempel på en App, der kan bruges i undervisningen. Det er et interaktivt teaterunivers, som er velegnet til samarbejdsøvelser, og det er medvirkende til at udvikle elevernes sproglige evner. Børnene udfordres kreativt og træner deres sproglige bevidsthed og historiefortælling. To andre lærere skriver: I 0.kl. har vi haft gode resultater med at bruge ipad som arbejdsredskab i en lille specialgruppe af børn, der er sproglig opmærksomhed på. Gruppen på mellem fem og syv børn er blevet taget ud af undervisningen to lektioner om ugen og har her brugt ipad en som arbejdsredskab. De Apps, der primært er arbejdet med, er Knæk læsekoden fra time2learn, ABC Balloner, PuppetPals og Vokaljagt. I App en Knæk læsekoden er det en træning i lyde, sammensætning af lyde og øvelse af skriveretning. APP en kan også bruges til 1. kl., hvor man bl.a. kan træne 120 ord med børnene. ABC Balloner er brugt til at træne deres bogstavsbevidsthed og kendskab til bogstavets lyd. Samtidig træner man også deres finmotorik. Erfaringen med brug af ipad og disse App s er, at eleverne bliver enormt engageret og arbejdsivrige, så snart man tager ipad en frem. Børnene tør at udfordre sig selv på en anden måde, end når de arbejder med almindelige bøger. De elever, der normalt er meget stille og har svært ved kreative fag, bliver aktive og tør at eksperimentere og søge ny viden. Da vi ikke har indkøbt ipads i klassesæt, har vi ingen erfaringer med brugen af dem i klassesammenhæng. Erfaringer fra testgruppen har vist, at ipad en også har begrænsninger, der blandt andet gør, at det ikke er muligt at bruge en række af de online undervisningsmidler, som skolen abonnerer på. Handleplan: De faglige vejledere har alle fået tid til at deltage i forberedelse, gennemførsel og ikke mindst evaluering af undervisningen hos kolleger, hvorfor der fra vejledernes side opnås et legitimt rum for vejledning, hvor diskussion om IT-didaktik skal have sin naturlige plads. Alle faglige vejledere gennemfører hvert skoleår mindst et aktionsforløb, hvor IT er i fokus. Der arbejdes i ipad-testgruppen videre på at klarlægge, hvilken rolle ipads kan og bør få på skolen. Gruppens diskussioner, tanker og konklusioner fremlægges skoleåret igennem på lærermøder. Evaluering: Vores faglige vejledere vil løbende året igennem, - i samarbejde med de øvrige lærere -, evaluere brugen af IT i undervisningen samt de digitale undervisningsmaterialers muligheder og begrænsninger. 7. Hvordan når vi vores mål? Faglig udvikling, organisering status, mål, handleplan og evaluering Om Kommunikation og videndeling Mål: At få styrket skolens Show and tell kultur f.eks. på lærermøderne 14

15 At få organiseret fagene og indholdet i især fagteam 2 i en mere meningsgivende struktur At få styrket fagteamssamarbejdet og den faglige brobygning på langs af skolen i alle fag At få videreudviklet den faglige progression i alle fag og dermed også ændret samtaleark, så de passer til den videreudviklede faglige progression. At få styrket lærernes arbejde med elevernes overgange mellem skolens afdelinger At få styrket elevernes overgang fra børnehave til skole med fokus på tidlig SFO-start At få styrket elevernes overgang fra skole til ungdomsuddannelse Status: Skolen arbejder med udvikling af det faglige niveau gennem videndeling på fælles møder, gennem skolens fagteam, de faglige vejledere og i arbejdet med overgange mellem skolens afdelinger og eksternt med børnehaver og ungdomsuddannelser. Medarbejderne og afdelingerne videndeler om faglige forløb, særlige tiltag, forskellige indsatsområder m.m. på fællesmøder. Alle lærere er med i to fagteam enten dansk eller matematik (fagteam 1) og et andet fagteam (fagteam 2), der består af flere fag inden for en faggruppe. Fagteamene holder møder indenfor afdelingen, og nogle fagteam holder også møder på tværs af afdelingerne. Alle fagteam har en fagudvalgsformand, der sørger for indkaldelse og dagsorden. I de fag, hvor der er en faglig vejleder, er den faglige vejleder formand. I fagteamet kommer de faglige vejledere og andre ressourcepersoner med faglige input samt seneste nyt fra det kommunale netværk. Der arbejdes med faglig brobygning i dansk og matematik afdelingerne mellem, og skolens faglige progression tilpasses og udvikles. Der aftales anskaffelse af relevante materialer, og ønskerne afleveres til fagudvalgsformanden, der tager budgetønskerne med i skolens materialeudvalg. På ledelsesniveau er der fra oktober 2012 indført Månedsnyt til forældre, elever og medarbejderne, hvis formål er, at videreformidle viden om, hvad der rører sig rundt om på skolen både i afdelingerne, undervisningen, i SFO en og om, hvad der arbejdes med i udvalg og skolebestyrelse. Hensigten er på den måde at binde afdelingerne og SFO en mere sammen evt. inspirere hinanden til spørgsmål og dialog og mere videndeling. Derudover bruges Månedsnyt til at fortælle om ministeriets politiske indsatsområder på folkeskoleområdet og om kommunens og vores egen opfølgning på disse indsatsområder, så rammen og formålet for skolens virke hele tiden er klar. Skolen har flere år tilbage udarbejdet en faglig progression i alle fag. Der er udviklet samtaleark med afsæt i den faglige progression til brug ved den årlige elevsamtale som afsæt til udarbejdelse af elevplanen. Den faglige progression bruges internt som udgangspunkt for udarbejdelse af periode- og årsplaner. For at lette elevernes overgang fra afdeling til afdeling afholdes hvert forår brobygningsmøder mellem afgivende specialundervisnings-, dansk- og matematiklærere fra 0., 3.- og 6. Årgang til specialundervisnings- dansk og matematiklærere i kommende 1., 4. og 7. årgang, hvor elevernes faglige og sociale niveau overleveres. Der er udformet to foldere til forældrene, der orienterer om overgangene, som hedder Velkommen til mellemtrinnet og Velkommen til udskolingen. Der samarbejdes omkring en brobygningsdidaktik med distriktets børnehaver samt med Virum Gymnasium. 15

16 Handleplan: Der sættes fokus på, at der på de fleste fællesmøder skal være en form for videndeling lærerne mellem, hvor det bliver anerkendt af alle, at man gerne må være stolt af og fortælle sin gode historie. Fagteam 1 mødes 4 gange om året. Fagteam 2 mødes 3 gange om året, hvoraf det ene møde omhandler budget. Møderne lægges i skolens kalender ved skoleårets start. På første lærermøde efter sommerferien 2013 udarbejdes en forventningsafklaring for arbejdet i fagteam 2 med udgangspunkt i et oplæg fra pædagogisk udvalg. Dagsorden og referat fra både fagteam 1 og fagteam 2 lægges i dokumentarkiv på Intra og sendes til ledelsen. Fagteam 2 organiseres som følger: Praktisk/musiske fag: Idræt, sløjd, musik, billedkunst, hjemkundskab og håndarbejde Supplerende undervisning og AKT Sprogfag: Engelsk, tysk og fransk Humanistiske fag: Historie, kristendom og samfundsfag Naturfag: Natur og teknik, biologi, geografi, biologi og fysik Skolens faglige progression videreudvikles og tages i brug. I pædagogisk udvalg udarbejdes en ramme for, hvad den faglige progression skal indeholde. Der tages stilling til, hvor konkret den faglige progression skal udformes, og hvordan den bliver et godt afsæt for udarbejdelsen af både periode/årsplaner og elevplaner. Overgangene styrkes ved, at der skabes rammer for, at lærere fra én afdeling kan undervise efter aftale i én anden afdeling. Helt konkret organiseres en pædagogisk dag årligt for alle tre afdelinger, hvor mellemtrinslærerne underviser indskolingseleverne sammen med deres elever, mens indskolingen holder pædagogisk dag, og udskolingslærerne underviser mellemtrinnet sammen med deres elever, mens mellemtrinslærerne afholder pædagogisk dag. Udskolingseleverne får omlagt deres undervisning på udskolingslærernes pædagogiske dag. I forbindelse med tidlig SFO-start den 1. maj sættes fokus på brobygningen mellem børnehaver og skole. Samarbejdet med bl.a. Virum Gymnasium søges udvidet gennem konkrete fælles projekter. Evaluering: Indsatsen omkring videndeling på fællesmøder, fagteamsamarbejdet, faglig progression samt styrkelsen af overgange evalueres løbende på lærermøder ved brug af skolens evalueringsplan. Et samarbejde med Virum Gymnasium er kommet i stand, og fungerer foreløbig to gange årligt, hvor 2.g kommer og laver work-shops, der lægger op til mundtlighed for 9.klasses fransk hold. Tysk og matematik (9.klasse) er i gang med at skabe et samarbejde på lige fod med det, der er i fransk. Om faglige vejledere Mål: De faglige vejledere skal bidrage til fastholdelse og videreudvikling af det faglige og didaktiske høje niveau Vi skal sikre faglige vejledere indenfor alle faggrupper, således vi har ekspertise at trække på At de faglige vejledere bliver aktive i at supervisere den enkelte lærer i direkte forbindelse med undervisningen 16

17 At de faglige vejledere laver eksemplariske undervisningsforløb til inspiration for den enkelte lærer At de faglige vejlederes arbejde med IT i fagene styrkes i samarbejde med skolens ITvejledere At der prioriteres uddannelse af én engelskvejleder, én danskvejleder til indskolingen og evt. mellemtrinnet, og én læsevejleder til udskolingen Status: Vejlederne vejleder lærere i alle 3 afdelinger om materialer, metoder, integration af IT i fagene, faglige forløb i undervisningen m.m. De støtter op omkring udarbejdelse og opfølgning på faglige tests og nationale test i klasserne. De formidler om og holder samlingen af webbaserede undervisningsmidler ajour. De bidrager, bl.a. gennem det at være fagudvalgsformænd, til at styrke og udvikle deres fag gennem hele skoleforløbet. De sidder med i de kommunale netværk og videregiver viden derfra til kolleger og ledelse. De er idemagere og opsøgende og rådgiver ledelsen i forhold til faglige og økonomiske prioriteringer f.eks. i forhold til udarbejdelse af skolens kompetenceudviklingsplan. Skolen har faglige vejledere fordelt som følger: Faglig vejleder matematik indskoling Faglig vejleder naturfag indskoling/mellemtrin Læsevejleder indskoling Læsevejleder mellemtrin Faglig vejleder matematik mellemtrin/udskoling Faglig vejleder naturfag mellemtrin/udskoling Faglig vejleder dansk udskoling Handleplan: Der udvikles en model for, hvordan de faglige vejledere kan kobles på alle lærere/årgangsteam i løbet af et skoleår. Der fokuseres på at skabe tydelighed omkring, hvordan man bruger de faglige vejledere og til hvad. De faglige vejledere udarbejder et katalog over, hvad de kan bidrage med i forhold til de konkrete årgange med fokus på IT i fagene, faglig læsning og undervisningsdifferentiering. Dette fremlægges på den årlige planlægningsworkshop i foråret. Der prioriteres undervisningstid (to-lærertimer), hvad der svarer til én-to ugentlige lektioner til hver af de faglige vejledere. Evaluering: Ledelsen og de faglige vejledere planlægger en evaluering af vejledernes funktion og arbejde. Om medarbejderudvikling, teamsamarbejde og teamudvikling Mål: At hvert nyt skoleår indledes med i teamet sammen at tale om den enkeltes personprofil (Belbins) og dels at afstemme gensidige forventninger til hinanden i fordelingen af arbejdsopgaver i teamet m.m. ud fra skolens oplæg til teamsamarbejdet. 17

18 Status: Skolens lærere og pædagoger er organiseret i årgangsteam. Som udgangspunkt er man kun tilknyttet ét årgangsteam, men denne organisering er udfordret i forhold til at få fagfordelingen til at gå op. Teamets opgaver (se skoleaftale) fordeles årligt gennem brug af teamets tjekliste for teamsamarbejde. Handleplan: Der arbejdes løbende med forventningsafklaring til opgaveløsningen på teammøder og i samarbejde med ledelsen. Evaluering: Fra skoleåret samles evalueringen af hhv. medarbejderudvikling og teamudvikling i en proces, der indledes med, at den enkelte medarbejder følges i en undervisningslektion af ledelsen, derefter følger MUS og TUS og processen afsluttes med, at der tages stilling til skolens samlede behov for kompetenceudvikling. Denne ligger så igen til grund for virksomhedsplanen for det kommende skoleår. Der er fra oktober 2012 i MUS indført, at samtalen indledes med området arbejdsglæde med en række underpunkter, da skolens holdning er, at trivsel og arbejdsglæde er forudsætningen for, at såvel læring som opgaveløsning kan finde sted. Om ressourcecenteret Mål: At ressourcecenterets kompetencer samles på færre personer for alle tre afdelinger At ressourcen til den supplerende undervisning bliver anvendt i tæt samarbejde med årgangsteamet ud fra de aktuelle behov. At skolens tests, herunder de nationale test, bliver en integreret del af skolens evaluering og bruges fremadrettet, også i den supplerende undervisning. At udvikle ressourcelærerens faglighed - især med fokus på opdateret viden på området og supervision af kolleger At etablere en lektiecafe for elever med læse/skrivevanskeligheder. At etablere en læsekreds bestående af elever med læsevanskeligheder, der læser en time efter skoletid hver uge og taler om de gode bøger. Nye elever med læsevanskeligheder på mellemtrinnet testes ved skolestart Status: Skolens ressourcecenter består af specialundervisningslærere, AKT-medarbejdere og relevante faglige vejledere, der vejleder kolleger og underviser eleverne inden for de aktuelle områder. Ressourcelæreren er som udgangspunkt tilknyttet én afdeling. Skolens psykolog og ledelse er også tilknyttet ressourcecenteret. Den supplerende undervisning kan gives som støtte, enten til den enkelte elev eller som holdundervisning, og den kan ligge før, i og efter skoletid. Den supplerende undervisning kan indgå i projekter og tværfaglige forløb i samarbejde med årgangsteamene. Specialundervisningslæreren har ansvaret for, at skolens testplan overholdes og kan være vejledende med hensyn til faglige tiltag ud fra resultaterne. To af ressourcecenterets lærere deltager i skolens visitationsudvalg, der sammen med en pædagog, SFO-leder, skolepsykolog og skoleleder ved skoleårets afslutning fordeler skolens ressourcer til elever med særlige behov ud fra en vurdering af: 18

19 Hvordan ser den samlede ressource ud til den supplerende undervisning? Skal ressourcen tildeles den enkelte elev eller klassen generelt? Hvilken fagperson vil bedst kunne løse den konkrete opgave? Ressourcecenteret mødes fire gange om året med ledelsen og koordinerer og justerer den supplerende undervisning. Specialundervisningsfagteamet udveksler erfaringer, ideer og faglig viden Handleplan: Brugen af ressourcerne for supplerende undervisning tilpasses årligt, så der skabes størst mulig fleksibilitet og effektivitet i forhold til at hjælpe elever med faglige og/eller sociale problemer. Vi har primært fokus på dansk og matematik, men kan efter behov og ressourcer også tilbyde engelsk. Der tages stilling til, hvor mange lektioner en ressourcelærer skal have og /eller om ressourcen skal gives til teamet. Den supplerende undervisning skal også fokusere på inklusionselevernes faglige behov. Disse varetages normalt ikke af AKT-læreren. Der planlægges efter, at ressourcetildelingen understøtter holddeling, hvor det er muligt. Skolens faglige vejledere i matematik og læsevejlederne understøtter lærerne i deres anvendelse af test på teammøder m.m. Elever på 6. klassetrin, som staver under middel, tilbydes et ugentligt stavekursus udenfor skemaet på to lektioner fra august december. Her arbejdes målrettet med stavereglerne. CD-ord præsenteres og eleverne gør erfaringer med programmet. Evaluering: Ressourcecenterets arbejde evalueres på et lærermøde og på et ressourcecentermøde i henhold til skolens evalueringsmodel. Alle elever testes for læsevanskeligheder i slutningen af 2. eller starten af 3. klasse med tests fra dansk videnscenter for ordblindhed. Elever med nævnte vanskeligheder tilbydes støtte efter aftale med de implicerede parter. Elever med store læsevanskeligheder kan, efter aftale med forældrene, indstilles til kortere eller længerevarende kurser på Lindegårdsskolen. Til elever med store læsevanskeligheder kan ansøges om en IT-rygsæk, hvis det skønnes, at eleven vil kunne profitere af kompenserende undervisning. Om skole- hjemsamarbejdet Mål: Forældre og medarbejdere søger gennem skole/hjemsamarbejdet en fælles forståelse og respekt for hinandens roller og forskelligheder og indgår i et konstruktivt helhedsbaseret samarbejde omkring eleven og dennes skolegang. Status: Forældremøder: Et årligt forældremøde, hvor lærerne sætter dagsorden med udgangspunkt i et formøde mellem kontaktforældre og lærere/pædagoger. Et årligt forældremøde/temamøde, hvor kontaktforældrene sætter dagsorden med udgangspunkt i et formøde mellem kontaktforældrene og lærere/pædagoger. Samtaler: En årlig samtale mellem elev, lærere/pædagoger og forældre med udgangspunkt i elevplanen. 1. samtale i 1.kl. kan afvige fra dette. Til denne samtale skal der ikke komme noget nyt frem, som lærere/pædagoger, forældre og elever ikke har viden om i forvejen. Eleven er i fokus til samtalen. 19

20 Behovssamtaler: Både forældre og lærere/pædagoger kan have behov for at mødes mere end én gang om året. Begge parter kan tage initiativ til en samtale. Det kan også være en telefonsamtale. Her tages de mere ressourcekrævende emner op. Handleplan: Den almindelige kommunikation imellem skolen og hjemmene foregår over skoleintra. Dvs. fraværs- information, lektier, ugebreve o.l. Ved mere ressourcekrævende emner benyttes behovssamtalen. I øvrigt følges planen som under punktet for status. Evaluering: Skole/hjemsamarbejdet evalueres løbende i teams, lærermøder, forældremøder (Temamødet) og i skolebestyrelsen. Om kompetenceudvikling Mål: At skolen har en tydelig linje i forhold til prioritering af medarbejdernes kompetenceudvikling At vi vægter en fokuseret kompetenceudvikling på fælles og generelle læringskompetencer, som vi følger op over flere år (herunder SAL, klasseledelse, aktionslæring, mødefacilitering) At alle medarbejdere på skolen sikres et højt fagligt niveau At der fortsat prioriteres uddannelse af faglige vejledere At der op til skoleårets start planlægges to fællespædagogiske dage At der igen i kommende skoleår planlægges en pædagogisk dag i afdelingerne og SFO en Status: Medarbejderne på Kongevejens Skole har en kompetenceudviklingsplan, som aftales og justeres til den årlige medarbejderudviklingssamtale. Der tages på medarbejderudviklingssamtalen stilling til den enkelte medarbejders kompetenceudvikling i forhold til de besluttede indsatsområder fra Ministeriet for Børn og Undervisning, Centeret og skolens egne. Skolen har gode erfaringer med, at kurser planlægges på skolen i tæt relation til den enkelte medarbejders praksis, samt at der planlægges fælles kurser for fagteam, afdelinger og hele personalegruppen. Det er endvidere blevet prioriteret, at flere medarbejdere kan komme på samme kursus. Gennem de sidste år har der været prioriteret kompetenceudvikling i forhold til: Uddannelse af faglige vejledere Inklusion især med fokus på SAL Innovation især med fokus på KIE-modellen Faglig efteruddannelse i forhold til medarbejderens og skolens behov To fælles pædagogiske dage for hele personalet omkring undervisningen som opstart på skoleåret En pædagogisk dag i hver af de tre afdelinger SAL-dag for tovholdere Handleplan: Der prioriteres kompetenceudvikling inden for følgende områder: Fælleskurser: 20

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere