Ledelse for læring (LOU) Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup

Transkript

1 Ledelse for læring (LOU) Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup Forskningsprojekt i UCC Februar 2015

2 Hvorfor er det interessant at arbejde med observation af undervisningen? - Ca. 25% af de danske lærere angiver at have modtaget feedback fra ledelsen som opfølgning på observation af undervisning Observation af undervisning - DK er det land hvor ledere sjældnest har overværet -er en relativt ny praksis i DK undervisning i klasserne - udøves i høj grad også som generel - Lærernes personaleledelse angiver at: feedback har størst betydning for opfattelsen - bør af at i højere være en grad professionel udøves som lærer, motivation, jobtilfredshed, undervisningsledelse anerkendelse fra leder og kolleger - Udbyttet af /læringscentreret feedback tæt på skoleledelse? undervisningspraksis (fagområder, klasseledelse og elevevaluering) vurderes lavt TALIS om danske læreres udbytte af feedback på undervisning

3 Overordnet problemstilling Vi har undersøgt, hvordan de professionelle og deres nærmeste ledere arbejder med udvikling af kerneopgaven gennem lederens observation af undervisningen. Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup

4 Forskningsspørgsmål Hvordan udfoldes ledelse for læring i praksis gennem brug af LOU som styringsredskab, og hvordan interagerer denne ledelsesform med de måder, hvorpå et fokus på læring og undervisning kommer til udtryk i skolen Dette konkretiseres i følgende spørgsmål: Hvordan rammesættes og organiseres ledelse gennem observation af undervisning og hvad tales der om? Hvilke relationer mellem leder og medarbejder skabes i ledelse gennem observation af undervisningen? Viden under udarbejdelse Hvad bliver læring til i samtalen mellem leder og medarbejder? Hvordan er sammenhængen mellem det formål lederen italesætter, at der er med observation og samtale, og det der sker i virkeligheden (exposed theori og teori in use)

5 Undersøgelsesmetode: Observation af undervisning METODE - Hvordan gøres observation af undervisning i praksis: 6 folkeskoler i Københavns kommune deltager Interview og observation af 6 ledere og 11 lærere - Analyse af samtaler mellem ledere og lærere 24. marts 2015

6 Sådan gøres observation af undervisningen på skolen Metode Før-samtale: Aftale om fokuspunkter under observationen Observation af én eller flere lektioner Eftersamtale: Samtale mellem leder og lærer Der findes forskellige varianter

7 Hvad tales der om - i feedback samtalerne? Undervisning: Fokus på klasseledelse som ro/uro, som struktur, som variation, som metoder og som flow Læring: Elevaktivitet og læringsmål Specifikke (fag)didaktiske områder: Genrepædagogik; faglige begreber i matematik; visuelt læringsmiljø Relationer: Lærer-klasse; lærer-enkelte elever; elev-elev Lærerrolle og lærerpersonlighed: Lærerens og lederens oplevelse og vurdering af egen (lærerens) praksis Organisatoriske udviklingsperspektiver: Læringsmålstyret undervisning, teamsamarbejde

8 Hvad ledes der på? UNDERVISNING med fokus på klasseledelse ( god undervisning /struktur/variation) LÆRERPERSONLIGHED og selvforhold (lærerrolle/relationer/selvvurdering) SKOLEN i organisatorisk perspektiv (læringsmål/lære af hinanden) (Elevers inklusion og aktivitet i undervisningen) Genvej til Viden 9. oktober 2014

9 Eksempel på klasseledelse/management: Citater fra Svaneskolen Lederen siger:" Nu kommer de i gang, og de har fundet deres opgaver og nu går de i gang og stadigvæk er der skidego ro inde i timen Pia, fordi de er jo mennesker og ikke robotter og der er jo uro, men det er ikke en forstyrrende uro (l ). Ro på den gode måde og uro på den fede måde (l 123.) Læreren siger: Altså jeg vil sige, at de to øh nogen gange er der altså ballede, det er sådan noget impuls halløj, så de snakker bare hele tiden konstant (l ) Lederen siger: Hvis man siger I har øh lige nøjagtigt, nu sætter vi i gang, I har 13 minutter eller I har 25 minutter til en opgave og man har måske uret til at køre oppe på smartboardet" (l ).

10 Makkerpar-øvelse Hvilke andre måder kunne lederen have koblet sig til læreren i sit sidste udsagn?

11 Hvilke subjektpositioner står åbne for leder og medarbejder i LOU-samtalerne? Lederen kan indtage alle tre positioner i den samme samtale Vejleder - Samskaberen Kollega - Praktikeren Bedømmer Den alvidende

12 Vejleder positioneringen den samskabende Mindre hyppig forekommende positionering i vores materiale Lederen i disse samtaler positionerer sig på forskellige måder som den vidende, og stiller som oftest undersøgende og åbnende spørgsmål Læreren positionere sig som den lærende/elev, den vejledte. Positioneringen åbner op for at læreren kan være uenig med lederen

13 Vejleder den samskabende Lederen positionerer sig som vejleder ved at træde ind i positionen som rådgiver, supervisor den vidende. Den rådgivende vejleder Men jeg tænker et sted, hvis jeg skal give dig sådan feedback på det, så tænker jeg at et sted, hvor du måske kunne bruge flere ord, det er omkring det med begreber. Der kan jeg godt sidde lidt med en fornemmelse af at: Gad vide om de fangede det, egentlig? Men du forklarer det, tænker jeg, måske med færre referencer, færre hverdagsbilleder, eller hvad man kan sige, end de måske kunne have behov for.

14 Kollega-relationen - praktikeren Dialogen i disse samtaler bærer præg af at lederen gennem bl.a. egne praksiserfaringer møder læreren i øjenhøjde. Lederen træder løbende ind i samtalen i positionen som kollega og læreren positioneres som kollega. De lange passager, som domineres af en kollegarelation, kendetegnes ved en form for symmetri. Den symmetriske relation opstår både ved at lederen anvender sin undervisningserfaring, og ved at lederen identificerer sig med lærerrollen.

15 Kollega - praktikeren Lærer: Men Dan, hvilke erfaringer har du fra den skole, du var på før, med netop det der med at arbejde mere sådan her? Leder: Vi var enormt tæt sammen, altså eleverne undrede sig ellers, nu havde vi også lige hm, vi havde kun to klasser på trinnene og jeg havde så matematik og natur/teknik og det havde jeg så en kollega, der også havde, og så var der to dansklærere ik, så vi var rigtigt vi lavede altid årsplaner sammen og så havde vi en masse fælles forløb undervejs. Og så havde vi parallellagte timer.

16 Bedømmer-relationen den alvidende Lederen anvender sine observationer i sin bedømmelse af læreren Lederens observationer bliver gyldig viden Læreren fastholdes som lærende/bedømt gennem lederens bedømmerposition

17 Bedømmer den alvidende Leder: Det jeg tænker, det er, at nu går vi over til den nye folkeskolereform, og en af de store ting er jo, at vi går fra at fokusere på undervisningen til at kigge på outputtet, altså på læringen hvad er forskellen på undervisningsmål og læringsmål? Læreren: Uha, nå ja.

18 Bedømmer den alvidende Leder: I forhold til feedbacken i dag [ ] Jeg ser dig som en klasseleder, der kan gå ind og tage lederskab på sig. Leder: [Det handler om] hvordan man får lukket en time ned. Fordi noget af det forskningen viser, det er, at hvis man bruger de sidste 5 min på at opsummere, hvad har vi lært i den her time Lærer: Det gør jeg nok ikke altid Leder: Det du vil undervise i, det er dit undervisningsprogram men jeg tænker at det kan oversættes til læringsmål. Hvad er det børnene skal lære efter de 45 minutter? Hvad er det for en træningsbane du har sat op? Lærer: Hvad skal vi lære? Leder: Ja hvad er det i virkeligheden vi skal lære Lærer: Det er to forskellige måder det kan jeg godt se

19 Makkerpar-øvelse Hvad tænker I om denne ledelses-intervention? Giv bud på hvad der kendertegner positionerne i dette tekstuddrag og hvad der karakteriserer indholdet i samtalen. Hvad bliver læring til her? Emnenavn 24. marts 2015

20 Brud på forventninger til leder- og lærerpositionen Hvad sker der når lederen fremstår som uvidende? Både leder og lærer tilstræber at genindtage sin egen position som henholdsvis bedømmer/bedømt, kollega/kollega eller vejleder/vejledt

21 Citat fra Svaneskolen Opretholdelse af positioner Lederen siger: "Ja. Ja. Og stillede du krav til at det var eventyrgenren, så der var nogle ting Læreren siger: Ja det skulle være eventyr men der løste jeg lidt op for nogen af dem og sagde bare skriv en lille historie fordi det var for svært for dem. Og nogle af dem der bare kører, de skrev jo fine eventyr ik. Lederen siger: Hvor måske dem der havde meget svært ved det, hvor hvis de får stukket nogle rammer ud; fx det skal starte med der var engang Læreren siger: Det måtte de ikke. Lederen siger: Det måtte det ikke? Læreren siger: Det måtte lige præcis ikke starte med det [griner] men Lederen siger: "Men der skal være de og de ting med, altså på en eller anden måde så de andre kunne få lov til at "

22 Sammenstilling af de tre positioner Bud på hvad læring bliver til hvad der karakteriserer relationen - og hvad der er legitim viden Kollega Vejleder Bedømmer Symmetri Praktisisme Singel loop learning Legitimitet gennem erfaringer Symmetri/asym metri Udvikling Double loop learning Legitimitet gennem viden Asymmetri Instruktion Single/double Legitimitet gennem formel magt Emnenavn 24. marts 2015

23 Forskellige former for lærings-samtaler Closed-to-learning Conv. Open-to-learning Conv.

24 Delkonklusion Leder og lærer positionerer sig som vejleder/vejledt, kollega/kollega og bedømmer/bedømt i samtalerne. Positionerne kan skifte i den samme samtale. Når leder og lærer positioneringer trues, biddrager begge til at opretholde positioneringerne, som henholdsvis lederen som den vidende - og læreren som den lærende. Dette har en betydning for den læring, der sker i samtalerne og begrænser det udviklingspotentiale, der kan opstå i samtalerne

25 Øvelse i trio grupper Maturanas domæneteori Refleksionen domæne - fremstil gerne spørgsmål Produktionens domæne - kom gerne med konkrete forslag Æstetikkens domæne - det personlige domæne - (værdier, moral, etik) - taler som privatperson med holdninger, meninger

26 Vivian Robinson om ledelse af udvikling af undervisning Den fejl mange Hvorvidt ledere og gør hvordan når de leder kan forandring er at de retter feedbacksamtaler sig mod de handlinger, udvikles som de gerne vil ændre uden samtaleform først at forstå lærerens begrundelser med fokus for på disse undervisning handlinger. og Kort læring og godt: De stiller som ikke markerer nok spørgsmål ledelsens til perspektiv læreren om, og hvorfor vurdering gør tydeligt hvad de [ledelsen] gerne vil have dem til på at en holde respektfuld op med og at åben gøre måde