Ledelse for læring (LOU) Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ledelse for læring (LOU) Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup"

Transkript

1 Ledelse for læring (LOU) Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup Forskningsprojekt i UCC Februar 2015

2 Hvorfor er det interessant at arbejde med observation af undervisningen? - Ca. 25% af de danske lærere angiver at have modtaget feedback fra ledelsen som opfølgning på observation af undervisning Observation af undervisning - DK er det land hvor ledere sjældnest har overværet -er en relativt ny praksis i DK undervisning i klasserne - udøves i høj grad også som generel - Lærernes personaleledelse angiver at: feedback har størst betydning for opfattelsen - bør af at i højere være en grad professionel udøves som lærer, motivation, jobtilfredshed, undervisningsledelse anerkendelse fra leder og kolleger - Udbyttet af /læringscentreret feedback tæt på skoleledelse? undervisningspraksis (fagområder, klasseledelse og elevevaluering) vurderes lavt TALIS om danske læreres udbytte af feedback på undervisning

3 Overordnet problemstilling Vi har undersøgt, hvordan de professionelle og deres nærmeste ledere arbejder med udvikling af kerneopgaven gennem lederens observation af undervisningen. Forskningsgruppen: Tina Thilo; Ane Kristine Brandt, Helle Bjerg og Anita Monnerup

4 Forskningsspørgsmål Hvordan udfoldes ledelse for læring i praksis gennem brug af LOU som styringsredskab, og hvordan interagerer denne ledelsesform med de måder, hvorpå et fokus på læring og undervisning kommer til udtryk i skolen Dette konkretiseres i følgende spørgsmål: Hvordan rammesættes og organiseres ledelse gennem observation af undervisning og hvad tales der om? Hvilke relationer mellem leder og medarbejder skabes i ledelse gennem observation af undervisningen? Viden under udarbejdelse Hvad bliver læring til i samtalen mellem leder og medarbejder? Hvordan er sammenhængen mellem det formål lederen italesætter, at der er med observation og samtale, og det der sker i virkeligheden (exposed theori og teori in use)

5 Undersøgelsesmetode: Observation af undervisning METODE - Hvordan gøres observation af undervisning i praksis: 6 folkeskoler i Københavns kommune deltager Interview og observation af 6 ledere og 11 lærere - Analyse af samtaler mellem ledere og lærere 24. marts 2015

6 Sådan gøres observation af undervisningen på skolen Metode Før-samtale: Aftale om fokuspunkter under observationen Observation af én eller flere lektioner Eftersamtale: Samtale mellem leder og lærer Der findes forskellige varianter

7 Hvad tales der om - i feedback samtalerne? Undervisning: Fokus på klasseledelse som ro/uro, som struktur, som variation, som metoder og som flow Læring: Elevaktivitet og læringsmål Specifikke (fag)didaktiske områder: Genrepædagogik; faglige begreber i matematik; visuelt læringsmiljø Relationer: Lærer-klasse; lærer-enkelte elever; elev-elev Lærerrolle og lærerpersonlighed: Lærerens og lederens oplevelse og vurdering af egen (lærerens) praksis Organisatoriske udviklingsperspektiver: Læringsmålstyret undervisning, teamsamarbejde

8 Hvad ledes der på? UNDERVISNING med fokus på klasseledelse ( god undervisning /struktur/variation) LÆRERPERSONLIGHED og selvforhold (lærerrolle/relationer/selvvurdering) SKOLEN i organisatorisk perspektiv (læringsmål/lære af hinanden) (Elevers inklusion og aktivitet i undervisningen) Genvej til Viden 9. oktober 2014

9 Eksempel på klasseledelse/management: Citater fra Svaneskolen Lederen siger:" Nu kommer de i gang, og de har fundet deres opgaver og nu går de i gang og stadigvæk er der skidego ro inde i timen Pia, fordi de er jo mennesker og ikke robotter og der er jo uro, men det er ikke en forstyrrende uro (l ). Ro på den gode måde og uro på den fede måde (l 123.) Læreren siger: Altså jeg vil sige, at de to øh nogen gange er der altså ballede, det er sådan noget impuls halløj, så de snakker bare hele tiden konstant (l ) Lederen siger: Hvis man siger I har øh lige nøjagtigt, nu sætter vi i gang, I har 13 minutter eller I har 25 minutter til en opgave og man har måske uret til at køre oppe på smartboardet" (l ).

10 Makkerpar-øvelse Hvilke andre måder kunne lederen have koblet sig til læreren i sit sidste udsagn?

11 Hvilke subjektpositioner står åbne for leder og medarbejder i LOU-samtalerne? Lederen kan indtage alle tre positioner i den samme samtale Vejleder - Samskaberen Kollega - Praktikeren Bedømmer Den alvidende

12 Vejleder positioneringen den samskabende Mindre hyppig forekommende positionering i vores materiale Lederen i disse samtaler positionerer sig på forskellige måder som den vidende, og stiller som oftest undersøgende og åbnende spørgsmål Læreren positionere sig som den lærende/elev, den vejledte. Positioneringen åbner op for at læreren kan være uenig med lederen

13 Vejleder den samskabende Lederen positionerer sig som vejleder ved at træde ind i positionen som rådgiver, supervisor den vidende. Den rådgivende vejleder Men jeg tænker et sted, hvis jeg skal give dig sådan feedback på det, så tænker jeg at et sted, hvor du måske kunne bruge flere ord, det er omkring det med begreber. Der kan jeg godt sidde lidt med en fornemmelse af at: Gad vide om de fangede det, egentlig? Men du forklarer det, tænker jeg, måske med færre referencer, færre hverdagsbilleder, eller hvad man kan sige, end de måske kunne have behov for.

14 Kollega-relationen - praktikeren Dialogen i disse samtaler bærer præg af at lederen gennem bl.a. egne praksiserfaringer møder læreren i øjenhøjde. Lederen træder løbende ind i samtalen i positionen som kollega og læreren positioneres som kollega. De lange passager, som domineres af en kollegarelation, kendetegnes ved en form for symmetri. Den symmetriske relation opstår både ved at lederen anvender sin undervisningserfaring, og ved at lederen identificerer sig med lærerrollen.

15 Kollega - praktikeren Lærer: Men Dan, hvilke erfaringer har du fra den skole, du var på før, med netop det der med at arbejde mere sådan her? Leder: Vi var enormt tæt sammen, altså eleverne undrede sig ellers, nu havde vi også lige hm, vi havde kun to klasser på trinnene og jeg havde så matematik og natur/teknik og det havde jeg så en kollega, der også havde, og så var der to dansklærere ik, så vi var rigtigt vi lavede altid årsplaner sammen og så havde vi en masse fælles forløb undervejs. Og så havde vi parallellagte timer.

16 Bedømmer-relationen den alvidende Lederen anvender sine observationer i sin bedømmelse af læreren Lederens observationer bliver gyldig viden Læreren fastholdes som lærende/bedømt gennem lederens bedømmerposition

17 Bedømmer den alvidende Leder: Det jeg tænker, det er, at nu går vi over til den nye folkeskolereform, og en af de store ting er jo, at vi går fra at fokusere på undervisningen til at kigge på outputtet, altså på læringen hvad er forskellen på undervisningsmål og læringsmål? Læreren: Uha, nå ja.

18 Bedømmer den alvidende Leder: I forhold til feedbacken i dag [ ] Jeg ser dig som en klasseleder, der kan gå ind og tage lederskab på sig. Leder: [Det handler om] hvordan man får lukket en time ned. Fordi noget af det forskningen viser, det er, at hvis man bruger de sidste 5 min på at opsummere, hvad har vi lært i den her time Lærer: Det gør jeg nok ikke altid Leder: Det du vil undervise i, det er dit undervisningsprogram men jeg tænker at det kan oversættes til læringsmål. Hvad er det børnene skal lære efter de 45 minutter? Hvad er det for en træningsbane du har sat op? Lærer: Hvad skal vi lære? Leder: Ja hvad er det i virkeligheden vi skal lære Lærer: Det er to forskellige måder det kan jeg godt se

19 Makkerpar-øvelse Hvad tænker I om denne ledelses-intervention? Giv bud på hvad der kendertegner positionerne i dette tekstuddrag og hvad der karakteriserer indholdet i samtalen. Hvad bliver læring til her? Emnenavn 24. marts 2015

20 Brud på forventninger til leder- og lærerpositionen Hvad sker der når lederen fremstår som uvidende? Både leder og lærer tilstræber at genindtage sin egen position som henholdsvis bedømmer/bedømt, kollega/kollega eller vejleder/vejledt

21 Citat fra Svaneskolen Opretholdelse af positioner Lederen siger: "Ja. Ja. Og stillede du krav til at det var eventyrgenren, så der var nogle ting Læreren siger: Ja det skulle være eventyr men der løste jeg lidt op for nogen af dem og sagde bare skriv en lille historie fordi det var for svært for dem. Og nogle af dem der bare kører, de skrev jo fine eventyr ik. Lederen siger: Hvor måske dem der havde meget svært ved det, hvor hvis de får stukket nogle rammer ud; fx det skal starte med der var engang Læreren siger: Det måtte de ikke. Lederen siger: Det måtte det ikke? Læreren siger: Det måtte lige præcis ikke starte med det [griner] men Lederen siger: "Men der skal være de og de ting med, altså på en eller anden måde så de andre kunne få lov til at "

22 Sammenstilling af de tre positioner Bud på hvad læring bliver til hvad der karakteriserer relationen - og hvad der er legitim viden Kollega Vejleder Bedømmer Symmetri Praktisisme Singel loop learning Legitimitet gennem erfaringer Symmetri/asym metri Udvikling Double loop learning Legitimitet gennem viden Asymmetri Instruktion Single/double Legitimitet gennem formel magt Emnenavn 24. marts 2015

23 Forskellige former for lærings-samtaler Closed-to-learning Conv. Open-to-learning Conv.

24 Delkonklusion Leder og lærer positionerer sig som vejleder/vejledt, kollega/kollega og bedømmer/bedømt i samtalerne. Positionerne kan skifte i den samme samtale. Når leder og lærer positioneringer trues, biddrager begge til at opretholde positioneringerne, som henholdsvis lederen som den vidende - og læreren som den lærende. Dette har en betydning for den læring, der sker i samtalerne og begrænser det udviklingspotentiale, der kan opstå i samtalerne

25 Øvelse i trio grupper Maturanas domæneteori Refleksionen domæne - fremstil gerne spørgsmål Produktionens domæne - kom gerne med konkrete forslag Æstetikkens domæne - det personlige domæne - (værdier, moral, etik) - taler som privatperson med holdninger, meninger

26 Vivian Robinson om ledelse af udvikling af undervisning Den fejl mange Hvorvidt ledere og gør hvordan når de leder kan forandring er at de retter feedbacksamtaler sig mod de handlinger, udvikles som de gerne vil ændre uden samtaleform først at forstå lærerens begrundelser med fokus for på disse undervisning handlinger. og Kort læring og godt: De stiller som ikke markerer nok spørgsmål ledelsens til perspektiv læreren om, og hvorfor vurdering gør tydeligt hvad de [ledelsen] gerne vil have dem til på at en holde respektfuld op med og at åben gøre måde

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

Observation af undervisning - et casestudie af praksis

Observation af undervisning - et casestudie af praksis FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse? Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Sikring

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 4. temadag 20. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune Ledelsesforløb

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke? Velkommen Hvad er din kommunikative styrke? Dagens program Opgaven til i dag - Abillityspotting Lise Tingleff Domæneteori Se domænerne i spil Kommunikation Positionering Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale Ledelse & Organisation/KLEO Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? Ledelse & Organisation/KLEO At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale Den reflekterende samtale 2015 Formål med samtalen? At skabe et forum, hvor det er muligt at tale om didaktik og læring At undersøge og udvikle den gode undervisning At skabe refleksion over lærerens praksis

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Elevers læring i den åbne skole

Elevers læring i den åbne skole Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette

Læs mere

Velkommen til afslutningsdag i forløbet

Velkommen til afslutningsdag i forløbet Velkommen til afslutningsdag i forløbet Uddannelse og anvendelse af læringsvejledere Herlev 29. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune Vores

Læs mere

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være

Læs mere

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder ! Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder Dokumentnr.: 727-2015-137306 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Saksild Skole og børnehus - Odder Kultur og særkende: Sidst redigeret

Læs mere

Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless og Kira Kofoed, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Status på folkeskolereformen i Odense

Status på folkeskolereformen i Odense Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status

Læs mere

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af læringsvejledere i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Lederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning

Lederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning Indhold Lederudviklingsforløb i Ishøj... 1 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning... 2 1. Baggrund... 2 2. UCC s faglige tilgang til forløbet... 2 3. Forslag til formål

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik 5. lederdag Hørsholm 4. september 2014 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret Anne Karin Petersen

Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret Anne Karin Petersen Temadag klinisk undervisning Ergoterapeutuddannelsen foråret 2011 Anne Karin Petersen ergoterapeut, lektor og master i rehabilitering. 03-10-2012 side 2 De studerendes udvikling Fra observerende til det

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: signen@roskilde.dk, Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14

At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 At undersøge det rigtige - CALL-DK et evalueringsredskab til læringscentreret skoleledelse Herlev 13/11/14 Helle Bjerg & Mikael Axelsen Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

Nyboder Skole som uddannelsessted

Nyboder Skole som uddannelsessted Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 mawurt@nyboderskole.kk.dk, Nyboder

Læs mere

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og

Læs mere

Velkommen til 3. undervisningsdag

Velkommen til 3. undervisningsdag Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 3. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Tirsdag d. 28. april 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere

Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere Træningsforløb for HR konsulenter Coaching af ledere Coaching i en organisatorisk sammenhæng Coaching af ledere et træningsforløb Formål Det overordnede formål er at styrke konsulenternes evne til at gennemføre

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling Om de professionelles læring og udvikling Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Lærerrollen i helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning

Lærerrollen i helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning Lærerrollen i helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning Formål At styrke lærere i at facilitere helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning Bud på kompetencer som lærerarbejdet kalder

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19. Læring med effekt effekt af kompetenceudvikling i SKAT Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis NCE-Metropol 19. februar 2013 Dorthe Solberg, SKAT - HR Udvikling Læring med effekt Målet med

Læs mere

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber

Læs mere

Vejledning af eleven

Vejledning af eleven 1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG

INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Uddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret

Uddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret Uddannelsesplan for praktik for 2. årsstuderende på Ådalsskolen Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke Skoleåret 2015-16 1 1. Grundoplysninger og beskrivelse af kultur og særkende. Ådalsskolen er en lys og venlig

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Ledelsesmæssig coaching

Ledelsesmæssig coaching UDVIKLINGS- & RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED FORLAGET BIRKEDAL Ledelsesmæssig coaching LP s leder-til-leder-coaching September 2012 www.henriklarsen.as Syddanske Forskerparker Tel. 0045 40373825 Coaching En løbende

Læs mere

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København Uddannelsesmotivation og køn Om forventninger til hvordan drenge og piger forholder sig til og agerer i undervisningen eksempler på kobling mellem motivation og køn. Susanne Murning sm@learning.aau.dk

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Velkommen til 1. undervisningsdag

Velkommen til 1. undervisningsdag Velkommen til 1. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg Onsdag d. 17. december 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer De nye centrale Fælles Mål for alle fagene angiver, hvad det er, eleverne skal lære og ikke hvad de skal undervises i. Der tales derfor nu om læringsmål

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Carit Etlars Vej Åbyhøj tlf fax Uddannelsesplan for 2. Årgang - LU 13

Carit Etlars Vej Åbyhøj tlf fax Uddannelsesplan for 2. Årgang - LU 13 Uddannelsesplan for 2. Årgang - LU 13 Gammelgaardsskolen som uddannelsessted Gammelgaardsskolen er en 50 år gammel skole, som har sin beliggenhed i Åbyhøj. Skoledistriktets elever er overordnet børn fra

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING 1 DISPOSITION 1. Begrundelser for kollegavejledning - Og hvad siger lærerne? 2. Processen i kollegavejledning Før-dialog Observation Efter-dialog 3. Metode i kollegavejledning

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis

Læs mere