Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sekretariatsleder Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sekretariatsleder Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i geologigeoscience Bacheloruddannelsen i geologi-geoscience (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. reviderede udgave, oktober Akkrediteringsrådet 8. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 24. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 1. juli 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i geologi-geoscience Bachelor of Science (BSc) in Geology-Geoscience Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: - Dansk A - Engelsk B - Matematik A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Fysik B og Kemi B eller - Fysik B og Bioteknologi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: AUDD 8147 AUDD 8148 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for geologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes

3 uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aarhus Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i geologi-geoscience Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for kandidatuddannelsen... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for geologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for geologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i geologi består af: Kernefaglig ekspert Professor, Kent Larsson, Institutionen for geo- och ekosystemvetenskaper, Lund Universitet Aftagerrepræsentant Direktør, Bjarne Madsen, WaterVision as Studerende Studerende, Thorbjoern Johansen, Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget d. 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet d. 3. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet d. 10. maj 2010 Høringssvar modtaget d. 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet d. 2. juni 2010 Bemærkninger Sagsnotat af d. 28. januar 2010 vedr. personalereduktioner og undervisning Supplerende oplysninger d. 11. februar 2010 vedr. beskæftigelsestal, forskningsbasering, læringsudbytte på bacheloruddannelsen, sprog, titel og grundoplysninger. Mail af 26. februar 2010: Universitetet bliver gjort opmærksom på at tallene fra UBST indgår som grundlag for dokumentation af beskæftigelse. Supplerende oplysninger, d. 13. april 2010 vedr. de kandidatstuderendes valg af specialiseringer. 5

9 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i geologi-geoscience til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes bacheloruddannelsen i geologi-geoscience at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - behov for uddannelsen (kriterium 1), idet aftagerpanelerne endnu ikke er fuldtallige og i fuld funktion. Der mangler stadig medlemmer i det ene aftagerpanel, og det andet aftagerpanel er endnu ikke igangsat. Uddannelsesledelsen er i færd med at igangsætte en systematisk dialog med dimittenderne. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at der er rum for forbedringer i dialogen med censorkorpset. - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), idet det er uklart, hvordan fakultetets strategi spiller sammen med tiltagene på uddannelsesniveau. Det er desuden uklart, hvordan den konkrete ansvarsfordeling er, og hvilke procedurer der sikrer implementeringen af de strategiske områder. Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i geologi-geoscience til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Samlet set vurderes kandidatuddannelsen i geologi-geoscience at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) 6

10 Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - behov for uddannelsen (kriterium 1), idet aftagerpanelerne endnu ikke er fuldtallige og i fuld funktion. Der mangler stadig medlemmer i det ene aftagerpanel, og det andet aftagerpanel er endnu ikke igangsat. Der er endnu ikke igangsat systematisk dialog med dimittenderne. Akkrediteringspanelet vurderer, at den gennemførte dimittendundersøgelse kun retter sig mod geologi i forhold til nærværende akkreditering, og dermed ikke vurderes at være systematisk. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at der er rum for forbedringer i dialogen med censorkorpset. - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), idet det er uklart, hvordan fakultetets strategi spiller sammen med tiltagene på uddannelsesniveau. Det er desuden uklart, hvordan ansvarsfordeling er, og hvilke procedurer der sikrer implementeringen af de strategiske områder. Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk Kandidatuddannelsen udbydes på dansk med væsentlige elementer på engelsk. Hovedområde Naturvidenskab Studerende på uddannelsen Bacheloruddannelsen År Optag per 1/ Bestand per 1/ Grader 1/10-30/ Kilde: hhv. KU s studieadministrative databaser og direkte udtræk fra FØNIX Kandidatuddannelsen År Optag per 1/ Bestand per 1/ Grader 1/10-30/ Kilde: hhv. KU s studieadministrative databaser og direkte udtræk fra FØNIX (Supplerende oplysninger d. 11. februar 2010) 8

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En bachelor i geologi-geoscience har kompetencer til at - håndtere komplekse og udviklingsorienterede faglige situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, - indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel geologisk tilgang, egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, - demonstrere kendskab til en bred vifte af geologiske discipliner, teorier og begreber. En bachelor i geologi-geoscience har færdigheder i at - kombinere geologisk felterfaring og kendskab til væsentlige geologiske arbejdsmetoder til løsning af en given geologisk problemstilling, - læse og forstå geologisk faglitteratur på dansk og engelsk, - indsamle og analysere geologiske data, - udfærdige fagligt forsvarlige rapporter inden for de væsentligste geologiske fagområder, - anvende geologisk viden til løsning af en række samfundsrelaterede opgaver samt i relaterede områder indenfor industri og teknologi, - formidle geologisk viden på et fagligt forsvarligt og videnskabeligt grundlag, - anvende IT på geologiske problemer. En bachelor i geologi-geoscience har viden om - de væsentligste geologiske fagområder, discipliner og arbejdsmetoder med henblik på at kunne forholde sig kritisk og innovativt til geologiske data og fagligt relaterede problemstillinger indenfor forskning, teknologi og samfund, - mulighederne for integrering af feltbaserede data med relevante analysemetoder til løsning af konkrete geologiske problemstillinger, - Danmarks og Nordatlantens geologiske udvikling, - egen faglighed og geologiens relation til andre naturvidenskabelige fag, - korrekt anvendelse af videnskabelige tekster ved mundtlige og skriftlige præsentationer. (Bilag 6, Studieordning for bacheloruddannelsen, s. 1f) 9

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Generelle kompetencer En kandidat i geologi-geoscience opnår kompetencer til at: - redegøre for hovedområder, discipliner, teorier og arbejdsmetoder indenfor fagområdet geologigeoscience og samtidig have specialviden inden for en velafgrænset del (kompetencelinien) af fagområdet - forestå geologiske arbejds- og udviklingsopgaver, der forudsætter nye løsningsmodeller - selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig fagligt ansvar - selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, og kritisk opsøge, læse og vurdere faglitteratur - udnytte relevante færdigheder inden for IT, formidling og kommunikation, samt udtrykke sig om og formidle geologiske emner på både dansk og engelsk Generelle færdigheder En kandidat i geologi-geoscience har færdigheder til at: - deltage i og forestå planlægningen af en geologisk undersøgelse - analysere en geologisk problemstilling, opstille en arbejdsmodel, indsamle og analysere geologiske data og udarbejde en fagligt forsvarlig og detaljeret rapport - kombinere geologisk felterfaring og laboratorieerfaring indenfor en velafgrænset del af geologigeoscience - formulere et længerevarende projekt inden for en velafgrænset del af fagområdet geologi-geoscience og udarbejde en videnskabelig rapport - formidle geologiske resultater til et bredt spektrum af aftagere ved brug af relevante kommunikationsmidler - kunne formidle geologi samt gøre brug af geologiske termer på både dansk og engelsk som operationelle arbejdssprog - anvende geologisk viden til løsning af en række samfundsrelaterede opgaver, samt indenfor fagligt relaterede områder af industri og teknologi - evaluere miljømæssige aspekter af geologiske arbejdsopgaver - kunne diskutere industriel og samfundsmæssig anvendelse af faget i miljømæssig sammenhæng med udgangspunkt i faglige argumenter - udforme artikler og rapporter i overensstemmelse med alment accepterede etiske regler og normer for videnskabelig redelighed Generel viden En kandidat i geologi-geoscience har viden om: - de geologiske fagområder, discipliner og arbejdsmetoder med henblik på at kunne forholde sig kritisk og innovativt til geologiske data og fagligt relaterede problemstillinger indenfor forskning, teknologi og samfund. - principperne for formulering af geologiske problemstillinger, planlægning og ledelse af geologiske undersøgelser, samt rapportering af opnåede resultater på et fagligt forsvarligt niveau. - integrering af feltbaserede data med relevante analysemetoder til løsning af koomplekse geologiske problemstillinger på højt fagligt niveau. - udformning af artikler og rapporter i overensstemmelse med alment accepterede etiske regler og normer for videnskabelig redelighed, samt at kunne formidle opnåede resultater mundtligt og skriftligt på et fagligt højt niveau. 10

14 Sedimentære Bassiner Specifikke kompetencer, færdigheder og viden om: - Klassifikation af sedimentære bassiner i en pladetektonisk ramme, samt beskrivelse og tolkning af bassin opfyldning i en tektonisk-stratigrafisk ramme. - De væsentligste elementer i en analyse af sedimentære kildeområder, omfattende geologi, proveniens studier, sediment flux og dræneringsmønstre. - Identifikation, beskrivelse og tolkning af store aflejringssystemer ved hjælp af korrelation af blotningsprofiler, borelogs og seismiske profiler, baseret på seismisk og sekvens stratigrafi og seismisk geomorfologi. - Karakteren og betydningen af flora og fauna i de forskellige aflejringsmiljøer. - Identifikation og forklaringsmodeller for potentielle vigtige sedimentære ressourcer, herunder kulbrinter i sedimentære bassiner. - Præsentation af en syntese af dannelsen, den stratigrafiske udvikling og ressourcerne i et sedimentært bassin på basis af eksisterende data. Palæoklima Specifikke kompetencer, færdigheder og viden om: - Udførelse af analyser af geologiske klima arkiver på basis af felt observationer eller geokemiske og sedimentære proxier - Analyse af multiple palæoklimatisk relaterede datasæt og tolkning af processer, samt tilbagekoblingen til observerede data. - Identifikation, beskrivelse og tolkning af de væsentligste palæoklimatiske aspekter ved korrelation af blotningsprofiler og geokemiske/sedimentære proxier ved brug af stratigrafiske principper, herunder kemostratigrafi. - Evaluering af gyldigheden af palæoklimatiske arkiver og model resultater gennem komparative studier. - Præsentationen af en syntese og tolkning af palæoklimatiske problemer. - Den kvartære stratigrafi og palæomiljø kronologi og udvikling I Skandinavien. Geologisk anvendt geofysik Specifikke kompetencer, færdigheder og viden om: - Jordens struktur og de bagved liggende data for vores forståelse af strukturen - De teoretiske og praktiske aspekter af seismologi, herunder anvendelsen af kontrollerede kilder og jordskælvs-seismologi til bestemmelse af Jordens materialers egenskaber - Teori og praksis ved Jordens tyngde og dens betydning for Jordens struktur og dynamik - Elektromagnetisk teori og det geomagnetiske felt, samt anvendelsen heraf på geologiske problemstillinger - Geotermale og andre geofysiske observationer. - Syntetisering af resultater fra forskellige geofysiske metoder til beskrivelse af egenskaber som densitet, elasititet og reologi i Jorden - Geodynamisk modelering af processer som kappe konvektion og pladetektonik - Relationerne mellem Jordens struktur, fysiske egenskaber og dynamik. - Anvendelsen af de grundlæggende fysiske formler til løsningen af generelle geofysiske problemstillinger. Geokemi, Mineralogi og Petrologi Specifikke kompetencer, færdigheder og viden om: - Petrologiske høj-temperatur processer og aktuelle modeller for dannelsen af metamorfe og magmatiske bjergartskomplekser og malmforekomster. 11

15 - Kvantitativ modellering af udvalgte geokemiske og fysiske processer i petrologi og behandling af geokemiske data. - Tolkning af petrologiske processer ved en kombination af felt observationer og petrografiske og geokemiske datasæt. - Den indre Jord og vulkanologiske processer som integrerede dele af Jordens udvikling. - Krystallografiske redskaber til beskrivelse af faste materialers struktur, samt indflydelsen af kemiske bindinger og termodynamiske egenskaber på krystalstrukturer. - Sammenhængen mellem materialers strukturer og deres dannelsesbetingelser og fysisk-kemiske dannelsesmiljøer. - Tolkning af datasæt opnået ved fastfase analyser som XRD, XRF, mikrosonde analyse, elektronmikroskopi, samt udvalgte spektroskopiske metoder. Vandressourcer Specifikke kompetencer, færdigheder og viden om: - Avancerede hydrologiske, hydrogeologiske og hydrogeofysiske felt metoder til monitorering af processerne der styrer flux af van dog sporstoffer igennem forskellige hydrologiske domæner, i den vadose zone, i grundvandet, samt i floder, søer og oceaner. - Anvendelsen af avanceret software og modellering til konstruktion af 3D geologiskehydrogeologiske og hydrologisk-grundvands modeller, samt teorierne for kalibrering af modellerne. - Tolkning og kvantitativ modellering af overfladenære processer som den rumligetidskronologiske fordeling af precipitation-evapotranspiration og infiltration af vand og opløste stoffer fra landoverfladen. - Tolkning og kvantitativ modellering af sub-overflade processer som strøming og transport i heterogene grundvandsmagasiner, samt vekselvirkningen mellem grundvand og overfladevand nær søer, floder og oceaner. - Tolkning og kvantitativ modellering af geokemiske reaktioner i porøse medier og koblingen til grundvands strømning. - Anvendelsen af nationale og internationale eksempel-studier til belysning af procedurerne ved indsamling, behandling og tolkning af større hydrologiske, hydrogeologiske og hydrogeofysiske datasæt. Geomorfologi Specifikke kompetencer, færdigheder og viden om: - Sediment transport i fluviale, kystnære, estuarine, marine, og glaciale miljøer - Felt metoder i studier af sediment dynamik og i marine undersøgelser. - Kyst respons på ændret havniveau og klima. - Stratigrafi og dannelsen af kyst, estuarine, og glaciale landskaber. - Relativ and numerisk kronologi. - Palæogeografiske rekonstruktioner. (Bilag 7, Studieordning for kandidatuddannelsen, s. 3ff) 12

16 Bacheloruddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 8) 13

17 Kandidatuddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 9) Kandidatuddannelsen i geologi-geoscience tilbyder følgende kompetenceprofiler: - Generel profil i geologi-geoscience - Kompetenceprofil 1: Sedimentære Bassiner - Kompetenceprofil 2: Palæoklima - Kompetenceprofil 3: Geologisk anvendt geofysik - Kompetenceprofil 4: Geokemi, Mineralogi og Petrologi - Kompetenceprofil 5: Vandressourcer - Kompetenceprofil 6: Geomorfologi (Bilag 7, Studieordning til kandidatuddannelsen, s. 7) 14

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Der er etableret fem brancheorienterede aftagerpaneler ved Det Naturvidenskabelige Fakultet (SCIENCE): Miljø og Energi, Sundhed og medicin, IT og Finans, Uddannelse og formidling, Forarbejdning og fremstilling. To af de fem aftagerpaneler er relevante for uddannelserne i geologi-geoscience Miljø og energi Forarbejdning og fremstilling. Universitetet beskriver, at de to paneler består af henholdsvis 6 og 4 medlemmer (bilag 1); heraf er to af medlemmerne i begge grupper geologer. Panelet skal kunne rådgive dekanen om de enkelte studieretningers optag på baggrund af beskæftigelsestal og tilgængelige analyser af beskæftigelsesudsigterne for de enkelte fag (bilag 3). (Dokumentationsrapport, s. 4) Der blev afholdt kick-off møder for alle paneler d. 30. april 2009, og det første møde med aftagerpanelet Miljø og Energi blev holdt 2. december På mødet drøftede panelet præsentation og diskussion af studieordningerne for De fysiske fag, Geologi-geoscience og Geografi & geoinformatik. Et punkt, der blev drøftet, var graden af overlap mellem kompetenceprofil-linjerne Geologisk anvendt geofysik (Geologigeoscience) og Geofysik (De fysiske fag). De to kompetenceprofil-linjer ansås dog for at være rettet mod studerende med vidt forskellige forudsætninger og interesser samt med forskellige jobfunktioner efter endt uddannelse. Specifikt er Geologisk anvendt geofysik meget anvendelsesorienteret og meget betinget af et bredt geologisk vidensgrundlag (Dokumentationsrapport s. 3f) På besøget fremgik det af mødet med ledelsen, at aftagerpanelerne endnu ikke er fuldtallige. Det er planen, at panelerne optimalt set skal bestå af medlemmer. Derudover er det hensigten, at panelerne skal mødes 2-3 gange årligt. Ledelsen fortalte, at modellen med brancheorienterede aftagerpaneler, som er anderledes end andre steder, skal understøtte tværfaglige uddannelser. Det fremgår af universitetets høringssvar af 25. maj 2010: Det Naturvidenskabelige Fakultet er enig i, at aftagerpanelerne som anført endnu ikke er fuldtallige, og at formen for dialogen mellem fakultetet og aftagerpanelerne stadig er under udvikling. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret aftagerpaneler, som løbende giver feed back på uddannelserne forankret på SCIENCE. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der i begge aftagerpaneler, som er relevante for geologi, sidder to geologer. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at panelerne er i sin opstart, og at panelerne endnu ikke er fuldtallige.

19 Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Iflg. dokumentationsrapporten inddrages censorformandskabet og aftagere, når der udarbejdes nye studieordninger eller ved væsentlige ændringer. Svar fra aftagerne og censorformandskab forelægges efterfølgende studienævnet, som har mulighed for at inddrage svaret i sit arbejde, ligesom svarene indgår i indstilling til fakultetets behandling af studieordningerne. Derudover kan censorformandskabet for geologi kommentere på censorindberetninger og foreslå tiltag i sin årsberetning (Dokumentationsrapport, s. 4). Censorformanden er ansat ved Institut for Geografi og Geologi (IGG). Ledelsen fortalte på besøget, at de løbende følger op på censorindberetningen. Ledelsen gav dog også udtryk for, at man godt i højere grad kunne udnytte censorkorpset i udviklingen af uddannelsen. Underviserne på geologi-geoscience fortalte, at der er kontakt til erhvervslivet og tidligere dimittender. En underviser holder faglige fredag formiddagsmøder, hvor der bl.a. deltager tidligere studerende. Derudover er der kontakt mellem erhvervslivet og undervisere med henblik på samarbejder om speciale og ph.d. projekter. Det fremgår af universitetets hørinssvar af 25. maj 2010: Ligeledes er der på Geologi-geoscience uddannelsen som nævnt et potentiale i at trække mere systematisk på censorkorpset. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen har kontakt til erhvervslivet og uddannelsens tidligere dimittender gennem forskellige arrangementer. Akkrediteringspanelet er dog enigt med ledelsen i, at dialogen med censorkorpset er en ressource, som kunne udnyttes mere aktivt. Det er desuden uklart i hvilket omfang censorformandskabet og aftagere reelt inddrages i forbindelse med nye studieordninger og ved væsentlige ændringer. Kontakten til aftagere og censorformandskabet synes uformel og ikke systematisk. Dimittender/alumner Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet nævner uddannelsens dialog med sine dimittender gennem Københavns Universitets alumneforening Kubulus: et elektronisk netværk for nuværende og tidligere studerende, og som i fremtiden vil kunne danne platform til at inddrage alumnerne i den løbende dialog om udvikling af uddannelserne. Kubulus omfatter bl.a. et mentorprogram og en karriere-børs, som kandidatstuderende kan tilmelde sig for at blive mere afklaret i forhold til deres fremtidige jobsituation eller for at få inspiration til det/deres første job. SCIENCE har i forbindelse med akkrediteringen af geologi gennemført en dimittendundersøgelse (Bilag 16 og 17). Universitetet skriver, at blandt respondenterne i dimittendundersøgelsen var der generelt stor tilfredshed med Geologi-geoscience uddannelsen og dens faglige bredde. Blandt kommentarerne til undersøgelsen anførtes især, at vejledningen om jobmuligheder uden forskningsverdenen havde været for mangelfuld, ligesom involveringen af erhvervslivet/firmaer i de senere faser af kandidatuddannelsen gerne sås øget, samt at mulighederne for praktikophold blev bedret. Der arbejdes på en udbedring af disse anførte mangler ved uddannelsen. Et større antal specialer udføres aktuelt i et samarbejde med sektorforskningsinstitutioner, efterforskningsselskaber eller private firmaer, ligesom der blandt studerende er kommet øget fokus på mulighederne for at inkludere virksomhedsprojekter i såvel deres bachelor- som kandidatuddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 31) Ledelsen fortalte, at der er planer om at gentage undersøgelsen hvert andet år, da de gennem dimittendundersøgelsen i rapporten blev opmærksomme på, at der var et stort ønske om dialog og videre kontakt med dimittenderne. Det er ledelsens indtryk, at underviserne kender alle, der bliver færdige. De erkendte dog samtidig, at kontakten endnu ikke er systematisk i forhold til at udvikle uddannelsen. Ledelsen har også drøftet muligheden 16

20 for at benytte Dansk Geologisk Forening, som indgang til tidligere dimittender, da mange dimittender er medlemmer her. Det fremgår af universitetets høringssvar af 25. maj 2010: Hvad angår dimittendundersøgelser kan bemærkes, at Det Naturvidenskabelige Fakultet medio maj 2010 har afsluttet dataindsamlingen i den første samlede dimittendundersøgelse, hvor de seneste fems års 2900 dimittender er spurgt om deres beskæftigelse, kompetenceudviklingsbehov, uddannelsens relevans mv. I alt 1800 (svarende til 62 %) besvarede det udsendte spørgeskema. Undersøgelsen giver dels en opdateret billede af beskæftigelsessituationen for de naturvidenskabelige uddannelser og anvendes til at fastlægge og implementere en model for løbende gennemførsel af dimittendundersøgelser. Det kan bemærkes, at dimittendundersøgelsen forelægges for og drøftes med aftagerpanelerne på deres fælles årlige møde den 28. maj med deltagelse af 30 aftagerinstitutioner. Akkrediteringspanelet vurderer, at Kubulus stadig er under opbygning og endnu ikke anvendes til at få systematiske tilbagemeldinger fra uddannelsens dimittender. SCIENCE har gennemført en dimittendundersøgelse i forbindelse med akkrediteringen af geologi. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at dette har været et enkeltstående tilfælde af systematisk information om dimittendernes arbejdsmarkedssituation og vurdering af uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt, at ledelsen er i færd med at gennemføre dimittendundersøgelser løbende. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Vurderingen baserer sig på, at der endnu ikke er igangsat systematisk dialog med dimittenderne, og at aftagerpanelerne endnu ikke er fuldtallige og i fuld funktion. Der er gennemført en enkelt dimittendundersøgelse, som dog kun retter sig mod geologi i forhold til nærværende akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer det dog positivt, at ledelsen er i færd med at igangsætte løbende dimittendundersøgelser og at uddannelsens undervisere oplever god kontakt til tidligere dimittender. Der mangler stadig medlemmer i aftagerpanelerne, men der er afholdt et første møde i det ene aftagerpanel, som dog endnu ikke er fuldtalligt. Det andet aftagerpanel er endnu ikke igangsat. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at der er rum for forbedringer i dialogen med censorkorpset. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-4 Bilag 1 Medlemsliste aftagerpanel Bilag 2 Brev til medlemmer af aftagerpanelerne Bilag 3 Notat vedr. Dialog via aftagerpaneler hvorfor og hvordan Bilag 4 Årsberetning for censorformandskabet for geologi Bilag 16 Spørgeskema dimittendundersøgelse Bilag 17 Sagsnotat - dimittendundersøgelse 17

21 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Iflg. Universitets- og bygningsstyrelsens (UBST) tal for bachelorstuderendes overgang til beskæftigelse, fortsætter over 90 % af de bachelorstuderende fra biologi og geologi i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet, jf. Tabel 1 nedenfor. (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at over 90 % af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i geologi enten fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Hovedparten fortsætter på en kandidatuddannelse. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet er gjort opmærksom på, at akkrediteringspanelet har taget udgangspunkt i de tal, som fremkommer på UBSTs hjemmeside vedr. beskæftigelse efter 4-19 måneder (Mail af 26. februar 2010). Der er ikke muligt via UBSTs nøgletal isoleret at opgøre nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse for kandidater i geolog-geoscience. UBSTs beskæftigelsestal opgøres for Bio/geo gruppen, som i hovedtræk dækker over dimittender fra geologi, geografi, biologi, geofysik, biofysik og biokemi. Ifølge tallene fra bio/geo gruppen ligger ledigheden i mellem 3 og 5 procentpoint højere end gennemsnittet for de naturvidenskabelige uddannelser generelt. I 2004 er 17 % fra KU bio/geo gruppen således ledige, mens landsgennemsnittet er 12 %. I 2005 er 14 % ledige i bio/geo gruppen, mens det tilsvarende tal på landsgennemsnit er 9 %. I 2006 er 10 % i bio/geo gruppen ledige, mens landsgennemsnittet er 6 %. Endeligt er ledigheden for bio/geo gruppen i 2007 på 7 %, mens landsgennemsnittet for de naturvidenskabelige uddannelser er 4 %. Universitetet præciserer beskæftigelsestallene ved deres dimittendundersøgelse. Dimittendundersøgelsen har en svarprocent på 72 % af uddannelsens dimittender i perioden 1/ / De af de 86 respondenter, svarende til 21 %, har oplyst, at de aktuelt er ledige. 3 af disse personer har oplyst, at de begynder i job den førstkommende 1. (dvs. 1. december 2009). Derudover har 5 respondenter 18

22 oplyst, at de er på barselsorlov. Det vil sige, at 10 personer, svarende til 12 % af respondenterne reelt, er ledige. Antages det, at respondenterne er et repræsentativt udsnit af det samlede antal dimittender, er der 12 %, som reelt er ledige jf. ovenstående. Da beskæftigelse med videre således udgør 88 procent for den samlede kandidatpopulation, hvilket ligger over beskæftigelsen i og stort set er det samme som hovedområdet på landsplan i 2007, er der med henvisning til ACE vejledning (pkt. 2.1.) ikke anledning til yderligere redegørelse for beskæftigelses-situationen. (Dokumentationsrapport, s. 6) Både undervisere og studerende vurderede på besøget, at uddannelsen leder til gode beskæftigelsesmuligheder. Akkrediteringspanelet vurderer, at ledigheden for hele gruppen geologi, geografi, biologi, geofysik, biofysik og biokemi (osv.) er højere, men ikke dobbelt så højt som på naturvidenskab generelt. Dimittendundersøgelsen viser, at 10 dimittender svarende til ca. 12 % af dimittenderne fra de sidste fire-fem dimittendårgange er ledige. På baggrund af et relativt lavt absolut antal ledige vurderer akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Kandidaterne i geologi-geoscience har mange forskellige jobfunktioner; flere er beskæftiget som forskere, undervisere og konsulenter indenfor internationale og nationale NGO er, konsulentfirmaer, kommuner, universiteter og udviklingsorganisationer (fx Danida) (Dokumentationsrapport, s. 6). Lidt over halvdelen af respondenterne er eller har været ansat indenfor det offentlige, fx Københavns Universitet, Herning kommune samt Region Sjælland. Resten er ansat indenfor det private, fx Rambøll A/S, Maersk Oil og Gas, COWI A/S samt MT Højgaard (bilag 17, side 4 og 5). Ansættelserne i den private og offentlige sektor varierer meget, fra miljø- og forurenings-rådgivning over olie-gas efterforskning og industri, mineral efterforskning, cementindustrien, geologisk formidling til ingeniørfirmaer (Dokumentationsrapport, s. 7, bilag 17, s. 5f). Den aktuelle beskæftigelsessituation for respondenterne er givet i Figur 1. Den nuværende beskæftigelsesfunktion afviger endvidere ikke markant fra første ansættelse. Beskæftigelsesundersøgelsen fra 2009 indeholder en liste over dimittendernes jobfunktioner. Eksempler på jobfunktioner fra listen er: Forskningsassistent, Geologiformidling, Geologisk laboratoriearbejde, Geoteknisk 19

23 rapportering, Geoteknisk rådgiver, Geoteknisk tilsyn, GIS-medarbejder, Gymnasielærer, Hydrogeolog, IT udvikling, Kabellægning af kommunes elforsyning, Laboratoriearbejder, Landmåler, Logistik m.v. (Den fulde liste fremgår af bilag 17, s. 4ff) Det vurderes sandsynliggjort, at de beskæftigede dimittenderne har fundet beskæftigelse inden for relevante jobfunktioner. Jobfunktionerne fremgår af beskæftigelsesundersøgelsen og vurderes relevante i forhold til kandidatdimittenderne fra geologi. Derudover finder dimittenderne beskæftigelse i virksomheder, som beskæftiger sig med områder, hvor viden, færdigheder og kompetencer inden for geologi kan være relevant (jf. listen over virksomheder, bilag 17, s. 5ff). Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 5-7 Bilag 16: Spørgeskema til dimittender, med følgebrev Bilag 17: Sagsnotat vedr. spørgeskemaundersøgelse 20

24 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Geologiuddannelsen på Københavns Universitet har i starten af 2010 gennemført en reduktion af medarbejderstaben som skal fortsætte til I lyset af disse begivenheder oplyste universitetet: Institut for Geografi og Geologis budgetramme for 2010 er reduceret i et omfang, der betyder at instituttet er nødsaget til at nedlægge 19 årsværk, fordelt på 10 VIP og 9 TAP i 2010 og I budgetrammen er der derudover medregnet en række naturlige og frivillige aftrædelser af både VIP og TAP og den dækker samtidig over nedlæggelse af diverse understøttende funktioner. Samlet set vil der ved udgangen af 2012 være tale om en nettoafgang på ca. 14 VIP og 12 TAP, svarende til en reduktion på ca. 30 % af de fastansatte medarbejdere i forhold til i dag. (Supplerende oplysninger d. 28. januar 2010) Institut for Geografi og Geologi vurderer, at konsekvenserne af personalereduktionerne for geologi er: - Alle eksaminer efter blok 2 gennemføres som planlagt. - Et valgfrit kursus på kandidatuddannelsen i geologi-geoscience i blok 3 aflyses og de studerende får mulighed for tilmelding til andre kurser. - Holdkapacitet på andre kurser øges ekstraordinært. - Den øvrige undervisning i blok 3 og 4 gennemføres ved ændringer af bemandingen og/eller små justeringer af kursusindhold. - Igangværende specialekontrakter påvirkes ikke og/eller der er indgået aftaler med de personer, der er berørt af nedskæringerne, om at gennemføre vejledningen og eksamen. - Da er endnu ikke er et samlet overblik over mulighederne for genplacering eller alternativ finansiering af ansættelse af de personer, der er indstillet til afskedigelse, kan IGG endnu ikke vurdere om og i hvilket omfang det er nødvendig, at ændre studieordningerne. Institutledelsen vil i samarbejde med studieledere og undervisningsudvalget snarest muligt og løbende lave en samlet undersøgelse og vurdering af dette (Supplerende oplysninger d. 28. januar 2010). Ved akkrediteringspanelets møde med ledelsen, vurderede ledelsen at forskningsdækningen af uddannelsens fagområder er bevaret på trods af personalereduktioner. Det skyldes, at ledelsen på geologi har indgået aftale med Statens Naturvidenskabelige Museum, som er et institut på SCIENCE. Aftalen indebærer, at museets geologer bidrager til undervisningen på geologiuddannelsen. Derudover har geologiuddannelsen en række samarbejder med GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland), som er placeret i samme bygninger som IGG. Både underviserne og de studerendes kendte endnu ikke til de fulde konsekvenser af nedskæringerne. Underviserne vurderede, at der ikke ville være fagområder uden forskningsdækning, og at det umiddelbart vil være muligt at opretholde den gældende studieplan. De studerende vurderede, at nedskæringerne ville påvirke bredden i uddannelsen, som nu ville skulle hentes uden for Institut for Geografi og Geologi. Statens Na- 21

25 turvidenskabelige Museum og GEUS blev af begge grupper blev betegnet som vigtige samarbejdspartnere i den fortsatte forskningsdækning i forhold til uddannelsen. I de følgende beskrives kort forskningsmiljøet i forhold til uddannelsens fagelementer, hvorefter akkrediteringspanelets vurderinger følger. Ved etableringen af Institut for Geografi og Geologi (IGG) i 2007 blev de fastansatte videnskabelige medarbejdere og den aktuelle forskningsaktivitet samlet i 8 forskergrupper, heraf 4 geologiske (bilag 8), nemlig: - Sedimentary Bassin Studies (gruppeleder professor Finn Surlyk), - Vandressourcer (gruppeleder lektor Peter Engesgaard), - Geologisk anvendt geofysik (gruppeleder professor Hans Thybo), - Geokemiske, mineralogiske og petrologiske processer (gruppeleder professor Robert Frei) (Dokumentationsrapport, s. 8). Sammenhængen mellem forskergrupper og fagelementer på bacheloruddannelsen fremgår af figuren i rapportens begyndelse under overskriften Bacheloruddannelsens struktur. Følgende VIP er er kursusansvarlige på bacheloruddannelsen: (Bilag 15) På kandidatuddannelsen har de enkelte forskergrupper defineret hver deres kompetenceprofil til specialiseringerne og i samarbejde med undervisningsudvalg og studieleder formuleret og etableret kursusudbuddet, således at den tætte kobling mellem aktive forskningsmiljøer og uddannelsen sikres. Kassogram med koblingen mellem forskergrupper og de enkelte fagelementer på kandidatuddannelsen og deres placering i blokke og skemagrupper (A, B,C) er vist i figuren i rapportens begyndelse under overskriften Kandidatuddannelsens struktur. Følgende VIP er er kursusansvarlige på kandidatuddannelsen: 22

26 (Bilag 15) Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at væsentlige dele af de fagelementer, der undervises i på bachelor- og kandidatuddannelsen, er dækket af forskningsområder på Institut for Geografi og Geologi. Inden personalereduktionerne var der en høj andel VIP per studerende, og selvom instituttet netop har været gennem en omfattende reduktion af medarbejderstaben, vurderer akkrediteringspanelet, at omfanget af det tilbageværende forskningsmiljø er tilstrækkeligt til at sikre forskningsbasering inden for uddannelsens fagområder. Akkrediteringspanelet bemærker, at en væsentlig forudsætning for vurderingen er det formaliserede samarbejde om undervisning med Statens Naturhistoriske Museum, hvor der er geologer ansat. Inddragelse af praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for, hvordan der inden for de fire forskningsgrupper finder praksisinddragelse sted. Et eksempel på universitetets redegørelse for praksisinddragelse er Sedimentary Bassin Studies: Sedimentary Bassin Studies. Sedimentære bassiner indeholder fundamental information om ændringer i overfladens dynamiske processer, miljø og klimahistorie. Bassinstudiegruppen foretager analyser og synteser af sedimentære lagfølger baseret på feltarbejde, borehuller, seismiske data og laboratoriearbejde samt teoretisk modellering af bassin parametre og klimatiske og oceanografiske grænseforhold. Gruppen bruger en bred vifte af stratigrafiske, sedimentologiske, palæobiologiske, geokemiske, strukturelle og geofysiske metoder. Samarbejdspartnere, der sikrer en tæt kobling mellem teori og praksis, er blandt andre Mærsk Olie og Gas A/S, Denerco Oil A/S, Norsk Hydro, Petromaks, Universitetet i Bergen, Nordic Center for Earth Evolution, GEUS og Statoil (Dokumentationsrapport, s. 10). 23

27 Tilsvarende redegørelser findes for Geologisk anvendt geofysik, Geokemiske, mineralogiske og petrologiske processer, samt Vandressourcer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens VIP er i høj grad inddrager praksis i deres forskningssamarbejde. For hvert forskningsområde har SCIENCE redegjort for, hvordan forskningen har tilknytning til virksomheder og andre samarbejdspartnere. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsen i geologi-geoscience har som mål, at den studerende opnår kompetencer, færdigheder og viden indenfor de geologiske fags metoder og videnskabelige grundlag jf. den fagspecifikke del af bachelorstudieordningens 1 (bilag 6). Der henvises til studieordningen (bilag 6) for den præcise formulering af kompetenceprofilerne. Uddannelsen giver et grundlæggende kendskab til og indsigt i de geologiske fags metoder og videnskabelige grundlag. Kandidatuddannelsen i geologi-geoscience. For kandidatstudiets vedkommende lægger kompetenceprofilen især vægt på at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i de geologiske fags metoder og videnskabelige grundlag samt kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt arbejde jf. kandidatstudieordningens 3. (bilag 7). Uddannelsen er opbygget omkring 6 specialeliserede kompetenceprofiler og studieordningen er opdelt i generelle kompetencer, færdigheder og viden samt i de specifikke kompetencer, færdigheder og viden for de 6 specialiseringer. Der henvises til studieordningen (bilag 7) for den præcise formulering. Specialet, som afsluttter kandidatuddannelsen, er et selvstændig eksperimentelt, feltbaseret og/eller teoretisk studium inden for en nærmere afgrænset del af de geologiske fagområder (Dokumentationsrapport s. 11). Akkrediteringspanelet vurderer, at fagelementernes læringsmål understøtter uddannelsernes overordnede kompetenceprofil. På kandidatuddannelsen har hver linje en specifik kompetenceprofil, som kan opnås ved at følge fagelementer inden for området. Disse fagelementer fremgår af figuren under kandidatuddannelsens struktur i starten af denne rapport. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i geologi-geoscience. Uddannelsens obligatoriske forløb sikrer, at alle studerende får en bred viden om geologi. Den overordnede geologiske ramme for geologiske processer og de geologiske grundprincipper til beskrivelsen af geologiske materialer introduceres i bacheloruddannelsens første år. I blok 1 introduceres de grundlæggende principper for beskrivelsen af geologiske materialer (bjergarter og mineraler) og de bagvedliggende processer, hydrogeologi og geofysik. Dette udbygges i blok 2 og 3. I blok 2 fokuseres på mineralogi og endogen petrologi (endogene processer), medens blok 3 behandler palæontologi og sedimentologi (exogene processer). Den introducerede viden og de opnåede færdigheder eksemplificeres og anvendes i blok 4 ved en gennemgang af Danmarks geologiske udvikling og Feltkursus 1, der omfatter praktisk arbejde med sedimentologiske logs og geologisk kortlægning. Koblingen mellem teori og praksis tilgodeses ved samlet 14 ekskursions- og feltdage samt Feltkursus 1, der udgør 8 dages praktisk arbejde i felten og efterfølgende behandling af indsamlede data. Samlet udgør første år et Akkreditering geologi og geoscience - Københavns Universitet grundlag for en uddybning af de introducerede grundprincipper og praktiske arbejdsmetoder i de efterfølgende bachelorkurser på andet og tredje år. (Dokumentationsrapport, s. 11f) SCIENCE beskriver udover det ovenstående også hvorledes resten af uddannelsen sikrer indførsel i fagområdets videnskabelige teorier og metoder. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Det sikres løbende gennem uddannelsens fagelementer, ved fagelementet videnskabsteori samt bachelorprojektet. 24

28 Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen bygger på de under bacheloruddannelsen opnåede kompetencer, færdigheder og viden samt på de kompetenceprofil-specifikke kompetencer, færdigheder og viden, opnået ved den valgte profil. På kandidatstudiet optrænes den studerendes evne til kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier, dels i et 15 ECTS individuelt kandidatprojekt og dels i specialet. Både projektet og specialet har forskningsmetodiske kompetencer indbygget i læringsmålene. (Dokumentationsrapport, s. 12) Jævnfør kandidatuddannelsens kompetenceprofil i studieordningen fremgår det blandt andet, at kandidaten i geologi-geoscience skal have: - viden om de geologiske fagområder, discipliner og arbejdsmetoder med henblik på at kunne forholde sig kritisk og innovativt til geologiske data og fagligt relaterede problemstillinger indenfor forskning, teknologi og samfund. - færdigheder til at analysere en geologisk problemstilling, opstille en arbejdsmodel, indsamle og analysere geologiske data og udarbejde en fagligt forsvarlig og detaljeret rapport - kompetencer til at redegøre for hovedområder, discipliner, teorier og arbejdsmetoder indenfor fagområdet geologi-geoscience og samtidig have specialviden inden for en velafgrænset del (kompetencelinien) af fagområdet Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer forstået som erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabeligt udviklede metoder og teorier samt færdigheder i at anvende dem til at løse en faglig problemstilling inden for uddannelsens område. Disse færdigheder og kompetencer opbygges blandt andet ved at gennemføre kandidatprojektet og specialet. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 6 Den specifikke studieordning for bachelor i geologi-geoscience Bilag 7 Studieordning for kandidatuddannelsen i geologi-geoscience Bilag 15 Kursusansvarlige på bachelor- og kandidatkurser 25

29 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen for Geologi-geoscience er underlagt fakultetets fælles bachelorstudienævn og fakultetets fælles kandidatstudienævn, som tilrettelægger uddannelserne. Det øverste ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelserne påhviler studieleder Jens Konnerup-Madsen og viceinstitutleder for undervisning (VILU) lektor Lars Krogh efter en praksis, der tilsiger studielederen det ledende ansvar for, at studieordninger og øvrige regler overholdes, og viceinstitutlederen det ledende ansvar for kvaliteten i afholdelsen af individuelle fagelementer. Både de enkelte kurser på bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsens kompetenceprofiler og kurser er tæt knyttede til de etablerede forskergrupper på IGG (Dokumentationsrapport, s. 13). Forskergruppernes nøgleundervisere på uddannelsen er: Uddannelsernes nøgleundervisere: Professor Finn Surlyk Professor Hans Thybo Professor Karsten Høgh Jensen Professor Morten Pejrup (Dokumentationsrapport, s. 13) Sedimentære bassiner Geofysik Vandressourcer Geomorfologi De kursusansvarlige for de enkelte fagelementer på uddannelserne er også garanter for kursernes forankring ved aktive forskere. Den kursusansvarlige for de enkelte kurser deltager altid i det pågældende kursus undervisning (Dokumentarionsrapport, s. 13). De kursusansvarlige fremgår af bilag 15, og oversigten indgår i kriterium 3. Instituttet har i de supplerende oplysninger oplyst, at personalereduktionerne ikke omfatter de nævnte nøgleundervisere nævnt oven for (Supplerende oplysninger 11. februar 2010). Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen, er VIP er, og at de er placeret i forskningsmiljøet for geologi. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelserne udbydes af et lille institut, hvor de studerende har tæt kontakt til forskerne ved forelæsningerne, øvelserne, ekskursionerne og feltkurserne. Det fastansatte VIP-personale foretager også vejledning af emneopgaver, BA-projekter og kandidat-specialer. Det er fast praktik på Institut for Geografi og Geologi, at kun fastansat videnskabeligt personale med forskningsforpligtelse kan foretage vejledning. Kun i ganske særlige tilfælde kan vejledningen foretages af DVIP. (Dokumentationsrapport, s. 13) Akkrediteringspanelet bemærker, at forholdet mellem studerende og VIP ikke er opgjort i rapporten eller det supplerende efterspurgte materiale. Her anføres: Alle kursusansvarlige og undervisere er fastansatte VIP. Den samlede allokering til den samlede undervisning på uddannelserne i geologi-geoscience er aktuelt 17 26

30 årsværk. Denne situation anses ikke for at blive ændret fremover. (Supplerende oplysninger 11. februar 2010). Derudover har universitetet i uddannelsens grundoplysninger anført, at der er en studenterbestand på ca. 200 i gennemsnit for bachelor- og kandidatuddannelsen sammenlagt. Blandt de 200 studerende indgår også inaktive studerende, så det reelle antal aktive studerende er formodentlig lavere. Når nedskæringerne er gennemført er ratioen tentativt omkring 12 studerende pr. VIP-årsværk (200 studerende (bachelor og kandidat)/17 VIP-årsværk = ca. 12 studerende pr. VIP årsværk.). De studerende fortalte på besøget, at studiets VIP er har døren stående åben for de studerende. Der er et lille studiemiljø, hvor VIP erne var meget interesserede i at tiltrække de studerende til deres forskningsområde. Feltekskursionerne blev af de studerende fremhævet som en mulighed for at lære underviserne at kende. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er et tæt forhold mellem VIP er og studerende på grund af et lille studiemiljø og feltkurserne. Det giver de studerende gode muligheder for at have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen SCIENCE oplyser, at kun i blev et enkelt kursus undtagelsesvis varetaget af en DVIP (postdoc) grundet pludselig fratræden af en fastansat VIP. Undervisningen på det pågældende kursus (Grundlæggende palæontologi; 1.år blok 2) svarede til 0,25 årsværk. Som det fremgår ovenfor har uddannelsen allokeret 17 årsværk til uddannelsen. Endvidere kan uddannelsen også fremover trække på arbejdskraft til undervisningen fra Statens Naturhistoriske Museum, som har geologer ansat. Af hjemmesiden for Statens Naturhistoriske Museum fremgår det blandt andet, at museets videnskabelige medarbejdere forsker indenfor et bredt udsnit af geologiske discipliner: Palæontologi, Istider og kvartærtidens landskaber Rumforskning, Jordens tidligste udvikling, Mineralogi og Tertiære vulkaner i Vest-Grønland ( Akkrediteringspanelet vurderer, at der næsten ikke anvendes DVIP på uddannelsen, og at undervisningen således i høj grad varetages af aktive forskere. Akkrediteringspanelet bemærker, at der fremover vil være en opgave i at integrere forskere fra Statens Naturhistoriske Museum som undervisere. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 9 Samlet CV for nøgleundervisere Bilag 15 Kursusansvarlige på bachelor- og kandidatkurser Supplerende oplysninger 11. februar

31 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen De geologiske forskningsgruppers forskningsaktivitet, udtrykt gennem publikationsaktivitet de sidste 3 år, er givet nedenfor i Tabel 4: De fire geologiske forskergruppers medlemmer indgår endvidere i en række fondsstøttede forskningsprojekter. En oversigt over eksterne forskningsbevillinger (i mill. DKr.) er vist nedenfor i Tabel 5 og opgjort som (1) aktive bevillinger fra før 2009, (2) anvendte midler herfra i 2009 og (3) modtagne bevillinger i 2009: Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. Det er uklart, hvilke forskningsområder, som de kommende personalereduktioner vil påvirke. Akkrediteringspanelet hæfter sig dog ved at nøgleunderviserne stadig er tilknyttet uddannelsen, at der stadig er 17 årsværk tilknyttet uddannelsen, samt at der er formaliseret samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum. Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at dette vil medvirke til at uddannelsen fortsat vil basere sig på et solidt forskningsmiljø. 28

32 Forskningsmiljøets internationale samarbejde Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for veletablerede internationale samarbejdspartnere inden for de enkelte forskergrupper, som eksempel nævnes sedimentære bassiner, der har samarbejde med Norsk Hydro, Petromaks, Universitetet i Bergen, Nordic Center for Earth Evolution, GEUS og Statoil (Dokumentationsrapport, s. 17) Geologiske forskere ved IGG deltager endvidere i en række internationalt (EU) og nationalt finansierede forskningsnetværk og -projekter, eksempelvis - EUROCORES (EU) med det geofysiske internationale projekt TopoScandiaDeep (TOPO-EUROPE) - AQUAREHAB (EU) hvor hydrogeologerne ved IGG har en ledende funktion - NordCEE (Nordic Center for Earth Evolution) (Danmarks Grundforskningsfond) - Mineral Nucleation & Growth Kinetics (MINGRO) (EC s Marie Curie Programme) - Nordisk Mineralogisk Netværk (NorFA) - IODP - Integrated Ocean Drilling Program (frem til 2009 støttet af FNU) - HOBE - Center for Hydrology - Hydrological Observatory (Dokumentationsrapport, s. 17) Geologiske forskerskoler fungerer som ramme for blandt andet afholdelse af internationale seminarer og forskerkurser ved IGG: - READY - Koordinering og fremme af forskeruddannelsen i geologi - FIVA (The International Research School in Water Resources) er et formaliseret samarbejde mellem 9 universiteter, statslige og private forskningsinstitutioner i Danmark. Målet er at styrke og koordinere forskeruddannelserne i vandressourcer i Danmark samt at skabe et videnskabeligt forum for vidensdeling af forskningsresultater på nationalt og internationalt niveau. Universitetet nævner desuden: - Samarbejder om forskerskoler - Udstrakt mulighed fora at indgå i et internationalt samarbejde i forbindelse med specialet - Officielle foredrag af indbudte internationalt anerkendte forskere ved IGG - Indbudte udenlandske gæsteforedragsholdere i GEUS regi månedligt præsenterer nye forskningsresultater. - De enkelte forskningsgrupper afholder uformelle foredragsarrangementer med udenlandske gæsteforskere. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag geologiuddannelsen i høj grad deltager aktivt i internationalt samarbejde. Det blev bekræftet af de studerende, der gav udtryk for, at de næsten ugentligt havde mulighed for at overvære internationale forskerforedrag. Samlet vurdering af kriteriet for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

33 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Adgangskrav Adgangskravet til bacheloruddannelsen i geologi og geoscience er, jf. Adgangsbekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 bilag 1, en gymnasial, adgangsgivende eksamen eller tilsvarende med - Matematik og dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau. - Fysik og kemi på B-niveau eller - Fysik B-niveau og bioteknologi A-niveau (Dokumentationsrapport, s. 38). Kravet om A-niveau i matematik er en fordel allerede på bacheloruddannelsen, da en række kurser kræver modelleringer på basis af eksisterende analysedata; dette gælder særligt for geofysik, geokemi og hydrologihydrogeologi. Tilsvarende forudsætter en række kurser en vis baggrund indenfor uorganisk kemi og fysik. På besøget vurderede de studerende, at overgangen fra gymnasiet fungerede godt, idet de studerende på første år får en introduktionen til alle fagene, som giver en god fornemmelse af uddannelsens bredde. Akkrediteringspanelet vurderer, at overgangen fra gymnasieskolerne til geologiuddannelsen synes velfungerende. Det baserer sig på det studerendes vurderinger samt sammenhængen mellem adgangskravene og de indledende kurser på uddannelsen. Sammenhæng fra første til sidste semester Bacheloruddannelsens struktur og kompetenceprofiler fremgår i begyndelsen af denne rapport under afsnittet Bacheloruddannelsens struktur og Bacheloruddannelsens kompetenceprofil. SCIENCE beskriver bacheloruddannelsens struktur i dokumentationsrapporten, her eksemplificeret ved 1. år: Bacheloruddannelsen i geologi-geoscience. Uddannelsens obligatoriske forløb sikrer, at alle studerende får en bred viden om geologi. Den overordnede geologiske ramme for geologiske processer og de geologiske grundprincipper til beskrivelsen af geologiske materialer introduceres i bacheloruddannelsens første år. I blok 1 introduceres de grundlæggende principper for beskrivelsen af geologiske materialer (bjergarter og mineraler) og de bagvedliggende processer, hydrogeologi og geofysik. Dette udbygges i blok 2 og 3. I blok 2 fokuseres på mineralogi og endogen petrologi (endogene processer), medens blok 3 behandler palæontologi og sedimentologi (exogene processer). Den introducerede viden og de opnåede færdigheder eksemplificeres og anvendes i blok 4 ved en gennemgang af Danmarks geologiske udvikling og Feltkursus 1, der omfatter praktisk arbejde med sedimentologiske logs og geologisk kortlægning. Koblingen mellem teori og praksis tilgodeses ved samlet 14 ekskursions- og feltdage samt Feltkursus 1, der udgør 8 dages praktisk arbejde i felten og efterfølgende behandling af indsamlede data. Samlet udgør første år et grundlag for en uddybning af de introducerede grundprincipper og praktiske arbejdsmetoder i de efterfølgende bachelorkurser på andet og tredje år (Dokumentationsrapport, s. 11f). 30

34 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester og at uddannelsens struktur understøtter bacheloruddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de studerende har mulighed for at tilvælge et kursus, som retter sig mod at formidle videnskabeligt engelsk, som blandt andet kan komme til gavn i forbindelse med bachelorprojektet. De studerende gav udtryk for at der er stor efterspørgsel efter kurset. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at redskabsfagene i matematik, fysik og kemi er en integreret del af geologifagene. Såfremt de studerende ønsker mere af disse fag, kan det vælges til. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsens struktur og kompetenceprofiler indgåer begyndelsen af denne rapport under afsnittet Kandidatuddannelsens struktur og Kandidatuddannelsens kompetenceprofil. Kandidatuddannelsen i geologigeoscience tilbyder følgende kompetenceprofiler, der for kompetenceprofil 1-6 er tilknyttet hver sin forskergruppe ved IGG, og defineres af et 15 ECTS-point kompetenceprofil-kursus: Generel profil i geologi-geoscience Kompetenceprofil 1: Sedimentære bassiner Kompetenceprofil 2: Palæoklima Kompetenceprofil 3: Geologisk anvendt geofysik Kompetenceprofil 4: Geokemi, mineralogi og petrologi Kompetenceprofil 5: Vandressourcer Kompetenceprofil 6: Geomorfologi (Dokumentationsrapport, s. 19) SCIENCE har dokumenteret tilslutningen til kompetencelinjerne for efteråret 2009; blok 1 +2 (første gang de blev udbudt): Kompetencelinie Blok 1+2 Kun blok 1 I alt Sedimentary Basins Past Climate Geophysics Water Resources 8 8 Core to Crust 8 8 Tilmeldte i alt Der er rimelig ens tilslutning til linjerne, dog med Geophysics som lidt lavere. Antallet af tilmeldte studerende til kompetenceprofilerne svarer til antallet af tilmeldte studerende i blok Alle kurser gennemføres, selv om der er få tilmeldte studerende. (Supplerende oplysninger, d. 13. april 2010) Kandidatspecialet, som afslutter kandidatuddannelsen, skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet er som udgangspunkt på 30 ECTS-point og kan være eksperimentelt. Hvis der er tale om et større eksperimentelt speciale, kan det være på 45 eller 60 ECTS-point. Et kandidatspeciale af eksperimentel karakter omfatter arbejde knyttet til planlægning og udførelse af forsøg i laboratoriet eller i felten og/eller indsamling og bearbejdning af data. (Dokumentationsrapport, s. 19) SCIENCE har formuleret specifikke kompetenceprofiler for hver af specialiseringerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de udbudte kurser på specialiseringerne og deres kompetenceprofiler. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at der er en god spredning af studerende på kompetencelinjerne. Akkrediteringspanelet bemærker, at alle kurser gennemføres, selvom der er få studerende tilmeldt. 31

35 Frafald (Dokumentationsrapport, s. 20) Gælder kun for bacheloruddannelsen I forhold til 1. års frafald anfører universitetet: Frafaldet på første år for bacheloruddannelsen i geologi-geoscience er for 2006: 15 % (svarende til 4 ophørte ud af 27 startere). For 2007: 17 % (svarende til 4 ophørte ud af 23 startere) og for 2008: 24 % (svarende til 9 ophørte ud af 38 startere). Landsgennemsnittet for hovedområdet er på henholdsvis 18, 18 og 16 %. (Dokumentationsrapport, s. 20) På den baggrund er frafaldet for studiestartere i % højere end på hovedområdet, idet frafaldet på geologi-geoscience var 24 % mod 18 % på hovedområdet. For de øvrige to år ligger frafaldet under gennemsnittet. Som det fremgår af Tabel 6 ovenfor er frafaldet efter normeret studietid plus et år følgende for studerende, der påbegyndte bacheloruddannelsen i hhv.: 2002 på 34 % (11 ud af 32) 2003 på 43 % (9 ud af 21) 2004 på 50 % (12 ud af 24) 2005 på 36 %. (ikke opgjort endnu) Om det samlede frafald på bacheloruddannelsen ved normeret studietid plus et år skriver universitetet: Det viser sig, at ud af de i alt 9 frafaldne skiftede 2 i 2007 (startårgang 2003) til en anden bacheloruddannelse ved SCIENCE (til hhv. biologi og geografi & geoinformatik). Regnes disse 2 som ikke-frafaldne, er frafaldsprocenten i 2007-tællingen ikke på 43 %, men på 33 %, dvs. lidt under landsgennemsnittet. Endvidere viser det sig, at ud af de 12 frafaldne i 2008 (startårgang 2004) skiftede 3 til en anden bacheloruddannelse på SCIENCE (hhv. biologi, biologi og datalogi). Regnes disse 3 ikke som frafaldne, er frafaldet i 2008 tællin- 32

36 gen ikke på 50 % men på 37,5 %. Korrigeret for studieskift til andre bacheloruddannelser på SCIENCE er frafaldet på geologigeoscience i 2006 og 2007 altså på eller lidt under landsgennemsnittene. (Dokumentationsrapport, s. 20) Sammenfattende redegør universitetet for, at for opgørelsesåret 2006 er uddannelsens frafaldsprocent på 34 % (gennemsnit 37 %), i 2007 er frafaldet 33 % (gennemsnit 36 %) og i 2008 er frafaldet 37,5 % (gennemsnit 32 %). Frafaldet ligger på niveau med frafaldet på hovedområdet, dog lidt større frafald i Om tiltag i forhold til frafald redegør universitetet: Fakultetet har tilbud om gennemførelsesvejledning, som er en samlebetegnelse for vejledningsaktiviteter, der understøtter den studerendes gennemførelse af uddannelsen fra studiestart til specialets afslutning. På institutniveau anses antallet af ophørte på bacheloruddannelsens årgang 2004 (50 %; Tabel 6), at skyldes flere sammenfaldende faktorer: Omfattende ombygninger og flytninger af kontorer på GEUS og IGG i , overgangen til blokstrukturen og ny studieordning samt en samtidig gennemførelse af undervisning på både semester- og blokstruktur og to studieordninger. Dette skabte på daværende tidspunkt en kaotisk situation, som nu er afhjulpet (se tabel 6 tal for 2009) bl.a. ved, at der nu kun er en studieordning. (Dokumentationsrapport, s. 20f) Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på bacheloruddannelsen generelt ligger på gennemsnittet for frafaldet på de naturvidenskabelige uddannelser. Der er enkelte år, hvor frafaldet ligger nogle procentpoint over gennemsnittet. Akkrediteringspanelet vurderer, at studieledelsen modtager statistisk information om uddannelsens dimittender, idet ledelsen fortalte, at fakultetet løbende leverer data til udvalgte personer på uddannelsen. Data vedrører kurserne, gennemløb, karakterer, dumpeprocent, informationer om specialer og deadlines osv. Det er dog uklart, hvilke tiltag studieledelsen har implementeret for at imødekomme et frafald på omkring en tredjedel af de optagne studerende. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at andelen af studieinaktive er faldende og gennemførsel på normeret tid + 1 er forbedret for de sidste opgjorte årgange (2004 og 2005). Gælder kun for kandidatuddannelsen Som det fremgår af Tabel 6 ovenfor er der ikke frafald på kandidatuddannelsen for de studerende, der påbegyndte uddannelsen i 2003 og 2004, mens frafaldet begrænser sig til hhv. 2 og 1 studerende for de, der begyndte i 2005 og Frafaldet i de to sidstnævnte år er hhv. 8 % og 4 %. Frafaldstallene (normeret studietid plus et år) på hovedområderne teknisk videnskab / naturvidenskab er for de studerende, der påbegyndte i %, hvilket er lig frafaldet på kandidatuddannelsen. Der er ikke tal for 2006 i sammenligningsgrundlaget, da tallene er nyere end tallene i sammenligningsgrundlaget. På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at frafaldet på kandidatuddannelsen er på niveau eller under gennemsnittet for hovedområdet. Det bemærkes dog, at mellem 21 % og 56 % er i den opgjorte periode fortsat aktive studerende efter normeret studietid + et år. Andelen af fortsat aktive er dog mindst for den sidste årgangs gennemløb i Ledelsen vurderede på besøget, at en lavere andel fortsat aktive i 2006 (21 %) er et resultat af brug af specialekontrakter og gennemførselsvejledning. Gennemførselsvejledning ligger i regi af studie- og karrierevejledning, og ledelsen fortalte, at der gennemføres samtaler, hvis den studerende er henholdsvis 30 og 60 ECTSpoint bagud. Der sker også tilbud om vejledning til studerende, der er 7,5 ECTS-point bagud. Selvom antallet af inaktive studerende traditionel har været højt vurderer akkrediteringspanelet, at der er fokus på at flere gennemfører studiet. 33

37 Studieprogression (Dokumentationsrapport, s. 21) Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Landsgennemsnittene for hhv. 2006, 2007 og 2008 er 0,70, 0,69 og 0,68 i geologi-geoscience ligger altså i de tre år lidt under landsgennemsnittene i alle tre år. Der foreligger tilsyneladende p.t. ikke landsgennemsnit for Det bemærkes dog, at gennemsnittet for bachelor- og kandidatuddannelserne for geologigeoscience i 2009 er højere end set tidligere. Den bedre gennemførsel i 2009 er antageligt en følge af en række initiativer til at øge gennemførselsprocenterne på fakultetets uddannelser, herunder indførelse af specialekontrakter og andre studieaktivitetskrav. (Dokumentationsrapport, s. 21) SCIENCE vurderer, at gennemførslen på kandidatuddannelsen forbedres ved at implementere specialekontrakter: En væsentlig udfordring i de kommende år er en nedbringelse af studietiden. En ændring i Uddannelsesbekendtgørelsen i sommeren 2007 pålagde universitetet at indgå bindende aftaler med de specialestuderende om længden af specialeperioden. På IGG har udfærdigelse af specialekontrakter været normen en årrække, og fra 2009 besluttedes det at indføre midtvejs-evaluering af progressionen af det enkelte speciale med henblik på en eventuel justering af specialekontrakten ved forsinkelser. Udfærdigelse af specialekontrakter har haft en markant indflydelse på forløbet af specialerne. (Dokumentationsrapport, s. 24). Akkrediteringspanelet vurderer, at studieprogressionen på uddannelsen er på niveau med gennemsnittet for de naturvidenskabelige og de teknisk-videnskabelige uddannelser. Som omtalt i de tidligere afsnit vurderer akkrediteringspanelet, at den væsentligste udfordring for bacheloruddannelsen er at nedbringe frafaldet, mens udfordringerne for kandidatuddannelsen er at fastholde en god gennemførselstid og nedbringe andelen af inaktive studerende. Inddragelse af praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Relationen mellem teori og praksis indgår som et væsentligt aspekt i en række kurser på både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen, dels i forbindelse med efterbehandling af observationer indsamlet i felten, dels med modelleringer på basis af analytiske data, opnået i laboratorier. Større selvstændige empiriske arbejder udføres således i forbindelse med forskellige fagelementer: På bacheloruddannelsen på Feltkursus 1 (1.år), Feltkursus 2 og Feltkursus 3 (2.år) samt på bachelorprojektet på 3.år. På kandidatuddannelsen er sam- 34