FoU Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark Årlig statistik og analyse om forskning og innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FoU Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark Årlig statistik og analyse om forskning og innovation"

Transkript

1 Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2018 Årlig statistik og analyse om forskning og innovation

2 Udgivet af Bredgade København K Tel.: sfu@ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk publikation): ISSN (elektronisk publikation):

3 Indhold Forord 4 1. Indledning 5 2. Centrale udviklingstendenser i erhvervslivets FoUinvesteringer Erhvervslivet øger investeringerne i egen forskning og udvikling Færre virksomheder investerer i egen forskning og udvikling Erhvervslivet ansætter flere forskere og specialister Udviklingen i erhvervslivets udgifter til køb af eksterne FoU-tjenester er stagneret Danmark ligger højt i en international sammenhæng Erhvervslivets investeringer fordelt på brancher, virksomhedsstørrelse og regioner Erhvervslivets FoU-investeringer fordelt på brancher Erhvervslivets FoU-investeringer fordelt på virksomhedsstørrelse Erhvervslivets FoU-investeringer fordelt på regioner 32 3

4 Forord I arbejder vi for at skabe høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Grundlaget for dette arbejde er et bredt og faktuelt overblik over de væsentligste forhold inden for forsknings-, uddannelses- og innovationssektoren. Det opnår vi blandt andet ved at indsamle og offentliggøre centrale nøgletal og statistikker. På den måde skaber vi et fælles videngrundlag og understøtter ad den vej en kvalificeret og oplyst debat om sektorens udvikling baseret på den nyeste viden. Publikationen Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2018 er en af de årlige publikationer, som styrelsen udgiver. Publikationen giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal og udviklingstendenser i erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU-investeringer). Publikationen er henvendt til både offentlige og private aktører, der har interesse i at følge udviklingen i erhvervslivets forsknings- og udviklingsaktiviteter. Som det fremgår af årets udgivelse af Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2018, har dansk erhvervsliv i de seneste år øget FoU-investeringerne. Samtidig viser publikationen, at de 20 mest FoU-aktive virksomheder udgør en stadig større andel af erhvervslivets samlede FoU-investeringer. Det er uklart, om koncentrationen er udtryk for en generel tendens blandt de mest FoU-aktive virksomheder, eller om det er enkelte virksomheder, som driver udviklingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor iværksat en større analyse, der blandt andet har til formål at undersøge disse forhold nærmere. Resultaterne fra analysen bringes i næste udgave af Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse. God læselyst! Hans Müller Pedersen Direktør 4

5 1. Indledning Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling er afgørende for fremkomsten af nye produkter og services og danner dermed grundlag for fortsat vækst og fornyelse i erhvervslivet og i samfundet generelt. 1 Den offentlige sektors rolle er at korrigere markedsfejl og barrierer, der ellers ville begrænse erhvervslivets forskning og udvikling. Det forudsætter, at der eksisterer et aktuelt overblik. Denne publikation har derfor til formål at beskrive udviklingen i erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling fra 2008 til 2016, som er det seneste år, hvor data er tilgængelig. På den baggrund belyser publikationen en række centrale udviklingstendenser. Publikationen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks årlige opgørelse af erhvervslivets FoU-aktiviteter, Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivets (FUI-statistikken). FUI-statistikken indeholder en lang række oplysninger på virksomhedsniveau om erhvervslivets forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. Danmark Statistik udgiver ligeledes en årlig publikation, Innovation og forskning, på baggrund af blandt andet FUI-statistikken. Danmarks Statistiks publikation fokuserer primært på de seneste års udvikling i erhvervslivets og den offentlige sektors FoU-aktiviteter. Interesserede læsere kan med fordel læse Innovation og forskning for et bredere indblik i de samlede forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. 2 Dette års udgivelse af Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2018 er inddelt i to kapitler. Kapitel 2 beskriver en række centrale udviklingstendenser i erhvervslivets FoU-aktiviteter, herunder bevægelserne i erhvervslivets FoU-investeringer samt udviklingen i erhvervslivets FoU-personale og lønudgifter. Kapitel 3 giver et samlet overblik over udviklingen i erhvervslivets FoU-investeringer fra 2008 til 2016 fordelt på brancher, virksomhedsstørrelser og regioner. 1 Se blandt andet Ugur et al (R&D and productivity in OECD firms and industries: A hierarchical meta-regression analysis, Research Policy 45 (2016) ), finder på baggrund af en gennemgang af 65 artikler, en signifikant positive korrelation mellem virksomheders investeringer i forskning og udvikling og deres produktivitet. 2 Den seneste version, Innovation og forskning 2017, kan hentes her: Pub?cid=

6 Boks 1.1 Definition af forskning og udvikling Forskning og udvikling (FoU) omfatter skabende arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden samt udnytte denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for alle FoU-aktiviteter er, at de skal indeholde et nyhedselement. I FUI-statistikken sondreres der mellem tre typer FoU-aktiviteter: 1. Grundforskning Eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. 2. Anvendt forskning Eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det formål at opnå ny viden og forståelse. Arbejdet er dog primært rettet mod bestemte anvendelsesområder. 3. Eksperimentelt udviklingsarbejde Systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentlige forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. I 2015 blev 62 pct. af erhvervslivets samlede FoU-investeringer anvendt til eksperimentelt udviklingsarbejde. Af de resterende 38 pct. gik 31 pct. til anvendt forskning og 7 pct. til grundforskning. Kilde: Danmarks Statistik FUI-statistikken Årets publikation viser blandt andet, at dansk erhvervslivs FoU-investeringer steg i 2015 og 2016 og nu overstiger 2 pct. af BNP. Siden 2008 er investeringerne samtidigt karakteriseret ved en øget koncentration på de 20 mest FoU-aktive virksomheder. Det er uklart, om koncentrationen er udtryk for en generel tendens, eller om det er enkelte virksomheder, der driver koncentrationen. Geografisk er FoU-investeringerne hovedsageligt koncentreret i og omkring København. 3 Landsdelene Byen København og Københavns omegn stod tilsammen for lidt over halvdelen af erhvervslivets samlede investeringer i forskning og udvikling i De resterende FoU-investeringer var primært placeret i landsdelene Nordsjælland, Syd-, Vest- og Østjylland, som hver udgjorde mellem 6 og 9 pct. af de samlede FoU-investeringer, jf. figur Virksomhedernes geografiske placering er baseret på hovedsædets beliggenhed. Dette medfører en tendens til, at Region Hovedstadens andel af de samlede FoU-investeringer overvurderes. 6

7 Figur 1.1 Dansk erhvervslivs forskningslandskab i 2016 Anm.: Fordelingen af FoU-investeringerne på landsdele er opgjort på baggrund af foreløbige tal fra Danmarks Statistiks FUI-statistik. Virksomhedernes geografiske placering er baseret på hovedsædets beliggenhed. Dette medfører en tendens til, at Region Hovedstadens andel af de samlede FoU-investeringer overvurderes. Det er ikke tilladt, at identificere navnene på de 20 mest FoUaktive virksomheder i FUI-statistikken. De 20 mest FoU-aktive virksomheder er derfor identificeret på baggrund EU-Kommissionens EU Industrial R&D Investment Scoreboard 2016/2017, der opgør de mest FoU-aktive virksomheder i EU. Scoreboardet medtager ikke udenlandsk ejet virksomheder og er opgjort på baggrund af virksomhedernes samlede FoU-investeringer i ind- og udland. Der vil derfor være mindre uoverensstemmelser mellem de 20 mest FoUaktive virksomheder i FUI-statistikken og EU s scoreboard. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og EU-Kommissionen. 7

8 Hovedresultater Kapitel 2: Centrale udviklingstendenser i erhvervslivets FoU-aktiviteter - Erhvervslivets FoU-investeringer er i 2015 og 2016 steget med 2,7 og 3,4 mia. kr. (løbende priser), svarende til et samlet investeringsniveau på 42,9 mia. kr. i Stigningen medførte, at FoU-investeringerne oversteg 2 pct. af BNP i Stigningen i FoU-investeringerne er primært drevet af store virksomheder (250 eller flere årsværk) inden for brancherne Industri og Finansiering og forsikring samt små- og mellemstore virksomheder inden for Information og kommunikation. - Antallet af virksomheder, der investerer i egen forskning og udvikling, er faldet med 25 pct. mellem 2009 og Antallet af virksomheder, der køber forskning og udvikling i udlandet eller hos andre virksomheder i Danmark, er ligeledes faldet markant. - De 20 mest FoU-aktive virksomheder (opgjort efter FoU-investeringer) udgør en stigende andel af de samlede FoU-investeringer. I 2008 stod de for 44 pct. af de samlede FoU-investeringer, mens de i 2016 stod for 55 pct. - I 2009 gik 24 pct. af erhvervslivets FoU-investeringer til grund- og anvendt forskning. I 2015 var andelen steget til 38 pct. Tilsvarende faldt udviklingsaktiviteternes andel fra 76 til 62 pct. - I 2016 beskæftigede erhvervslivet fuldtidsstillinger med forskning og udvikling (FoU-årsværk). Dette er en stigning ift og 2015, men set over hele perioden ligger FoU-beskæftigelsen nu på niveau med Til gengæld er der sket en forskydning, hvor andelen af Forskere og specialister er steget, mens andelen af Teknikere og andet personale er faldet. - Lønudgifter per FoU-årsværk inden for branchen Finansiering og forsikring er vokset med 80 pct. mellem 2008 og I 2016 udgjorde lønudgiften 0,81 mio. kr. per FoU-årsværk (løbende priser). - Erhvervslivets udgifter til køb af eksterne FoU-tjenester har siden 2014 ligget stabilt omkring 19 mia. kr. årligt. - Opgjort som andel af BNP ligger dansk erhvervslivs FoU-investeringer på niveau med Tyskland, USA og Østrig. Det øgede investeringsniveau i de to seneste år har medvirket til, at de danske FoU-investeringer i 2016 har oversteget de finske, og at afstanden mellem Danmark og Sverige er på det laveste niveau i hele perioden. Kapitel 3: Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling fra 2008 til I 2016 stod virksomheder inden for branchen Industri for 57 pct. af erhvervslivets samlede FoU-investeringer. Dette er en stigning på 12 pct.-point sammenlignet med Virksomheder inden for Erhvervsservice stod for den næststørste andel med 14 pct. af de samlede FoU-investeringer i Fordelingen af FoU-investeringer på virksomhedsstørrelse har været stabil i perioden. I 2016 stod virksomheder med 250 eller flere årsværk for 71 pct. af de samlede FoU-investeringer, hvoraf virksomheder med årsværk eller derover udgjorde 52 pct. af de samlede FoU-investeringer. - Fordelingen af FoU-investeringer på regioner har været stabil i perioden. I 2016 stod Region Hovedstaden for 69 pct. af de årlige FoU-investeringer. Region Midtjylland og Region Syddanmark stod for hhv. 15 og 11 pct., mens Region Sjælland og Region Nordjylland tilsammen stod for 5 pct. af de samlede FoU-investeringer. 8

9 2. Centrale udviklingstendenser i erhvervslivets FoU-investeringer Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling (FoU-investeringer) har fra 2009 og frem til 2014 ligget på et stabilt niveau. Den seneste opgørelse viser imidlertid, at erhvervslivet har øget sine FoU-investeringer i 2015 og Dette kapitel undersøger en række centrale udviklingstendenser i erhvervslivets FoUaktiviteter fra 2008 til De centrale udviklingstendenser omfatter blandt andet de seneste års stigning i erhvervslivets FoU-investeringer, udviklingen i FoU-personale og erhvervslivets køb af FoU-tjenester. Boks 2.1 Statistisk usikkerhed i FUI-statistikken Datagrundlaget i denne publikation er Danmarks Statistiks årlige opgørelse af erhvervslivets FoU-aktiviteter, Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet (FUIstatistikken). FUI-statistikken bygger på et årligt spørgeskema, som besvares af ca virksomheder (stikprøven). Stikprøven udtrækkes blandt en population af virksomheder, der vurderes at have potentiale for at være forsknings-, udviklingseller innovationsaktive (målpopulationen). I 2016 bestod målpopulationen af ca virksomheder. Eftersom FUI-statistikken er baseret på en stikprøve, er statistikkens nøgletal (f.eks. FoU-investeringer og FoU-årsværk), som anvendes i denne publikation, forbundet med en statistisk usikkerhed. Danmarks Statistik opgør den statistiske usikkerhed for udvalgte nøgletal på landsplan, jf. tabel 2.1.B. Tabel 2.1.B Statistisk usikkerhed i FUI-statistikken, mia. kr. og pct., 2016 Nøgletal Estimat Varianskoefficient 95 pct. konfidensinterval FoU-investeringer 42,9 mia. kr. 1,0 pct. ± 0,9 mia. kr. FoU-årsværk årsværk 1,3 pct. ± 1010 årsværk Anm.: 2016 er foreløbige tal. Kilde: Danmarks Statistik. Den statistiske usikkerhed medfører, at udsving i FUI-statistikkens nøgletal over tid både kan være drevet af ændringer i erhvervslivets FoU-aktiviteter og den statistiske usikkerhed. Publikationen skal læses i det lys. 9

10 2.1 Erhvervslivet øger investeringerne i egen forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i egen forskning og udvikling er i de seneste to år, 2015 og 2016, steget med hhv. 2,7 og 3,4 mia. kr. (løbende priser), svarende til et samlet investeringsniveau på 42,9 mia. kr. i De seneste års udvikling adskiller sig dermed fra perioden 2009 til 2014, hvor FoU-investeringerne lå på et stabilt niveau. Forud herfor steg FoU-investeringerne med 2,6 mia. kr. mellem 2008 og 2009, jf. figur Figur 2.1 Erhvervslivets investeringer i egen forskning og udvikling, mia. kr. (løbende priser) og pct. af BNP, 2008 til 2016 Mia. kr Pct. af BNP 2,2 42,9 2,1 35,4 37,0 39,5 36,3 36,3 36,8 2,1 34,1 2,0 2,1 2,0 36,7 2,0 2,0 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,8 1, Erhvervslivet FoU-investeringer, mia. kr (løbende priser) Erhvervslivets FoU-investeringer, pct. af BNP (højre akse) Anm.: 2016 er foreløbige tal. 95-pct.-konfidensintervaller er markeret for hvert år. Andel af BNP er afrundet til nærmeste decimal. Kilde: Danmarks Statistik. Som konsekvens af de seneste års udvikling, er FoU-investeringerne, opgjort som andel af BNP, steget fra 1,9 pct. i 2014 til 2,1 pct. i Det er første gang siden 2009, at de samlede FoU-investeringer overstiger 2 pct. af BNP. Fra 2009 til 2014 udgjorde FoUinvesteringerne en svagt faldende andel af BNP. Forud for faldet fra 2009 til 2014, steg FoU-investeringernes andel af BNP med 0,2 pct.-point fra 2008 til et niveau på 2,1 pct. af BNP i Dette var primært foranlediget af et fald i BNP som følge af finanskrisen. 5 4 Udviklingen fra 2009 til 2014 ligger inden for den statistiske usikkerhed (95-pct. Konfidensinterval). Stigningerne fra 2008 til 2009, 2014 til 2015 og 2015 til 2016 er alle statistisk signifikante. Data for 2016 er foreløbige. 5 BNP faldt med ca. -4,4 pct. fra 2008 til 2009 (løbende priser), jf. Danmarks Statistik, NAN1. 10

11 Boks 2.2 Opdatering af FUI-statistikken Danmarks Statistik opdaterer FUI-statistikken en gang om året, hvor de nye, foreløbige tal for det seneste dataår offentliggøres. Derudover opdateres det forrige dataår fra foreløbige til endelige tal. Ved den seneste offentliggørelse i marts 2018, offentliggjorde Danmarks Statistik således de foreløbige tal for 2016 og de endelige tal for Opdateringen medførte mindre opjusteringer af de foreløbige tal for 2015, jf. tabel 2.2.B. Tabel 2.2.B Foreløbige og endelige tal i FUI-statistikken, mia. kr., 2014 til 2016 FoU-investeringer Foreløbige tal (mia. kr.) 36,3 38,4 42,9 Endelige tal (mia. kr.) 36,8 39,5 - Kilde: Danmarks Statistik, Innovation og forskning 2017 og 2016 samt FORSK01. For at få et bedre indtryk af om den observerede udvikling i figur 2.1 er udtryk for en realvækst i FoU-investeringerne, er der i figur 2.2 korrigeret for prisudviklingen. Der eksisterer ikke en standardmetode til at korrigere FoU-investeringer for prisudviklingen. I det følgende er FoU-investeringerne omregnet fra løbende til faste priser vha. bruttoværditilvækst-deflatoren opgjort på brancheniveau (19-standardgrupperingen 6 ). Publikationen følger dermed Danmarks Statistiks metode, hvor erhvervslivets samlede FoUinvesteringer omregnes til faste priser vha. BNP-deflatoren. Korrektionen ændrer ikke det overordnede billede af udviklingen i FoU-investeringerne. Stigningen i FoU-investeringerne, i løbende priser, mellem 2013 og 2014 er dog nu vendt til et mindre fald, mens stigningen fra 2014 til 2015 ikke længere er signifikant, dvs. at stigningen falder inden for den statistiske usikkerhed. Stigningerne i starten og i slutningen af perioden er dog fortsat signifikante, jf. figur Danmarks Statistik, NABP19. 11

12 Figur 2.2 Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling, mia. kr. (2016-priser), 2008 til 2016 Mia. kr. Mia. kr ,8 40,1 38,2 39,9 40,0 39,2 39,1 40,1 42, Anm.: 2016 er foreløbige tal. FoU-investeringerne er omregnet fra løbende priser til 2016-priser vha. BVT-deflatoren opgjort på 19-standardgrupperingen. BVT-deflatoren er beregnet på baggrund af bruttoværditilvæksten for 19-standardgrupperingen, jf. NABP19, Danmarks Statistik. 95- pct.-konfidensintervaller er markeret for hvert år Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik For at få et indblik i hvilke virksomhedsgrupper, der har haft betydning for stigningen i FoU-investeringerne fra 2014 til 2016, opgøres vækstbidraget til FoU-investeringer fra virksomheder inden for følgende tre brancher: Industri, Information og Kommunikation og Finansiering og Forsikring. Virksomhederne i de tre brancher repræsenterede tilsammen 80 pct. af de samlede FoU-investeringer i Erhvervslivets samlede FoU-investeringer steg med 6,1 mia. kr. (løbende priser) mellem 2014 og 2016 svarende til en vækst på 16,5 pct. De tre brancher bidrog med 5,5 mia. kr. til den samlede stigning, svarende til et vækstbidrag på 14,9 pct.-point. Dermed kan ca. 90 pct. af stigningen i de samlede FoU-investeringer forklares af udviklingen i de tre brancher, jf. tabel 2.1. Af de tre brancher stod virksomheder inden for branchen Industri for det største vækstbidrag svarende til 7,9 pct.-point. Til sammenligning havde virksomheder inden for Information og kommunikation et vækstbidrag på 3,8 pct.-point, mens virksomhederne inden for Finansiering og forsikring bidrog med 3,2 pct.-point. 12

13 Tabel 2.1 Vækstbidrag til de samlede FoU-investeringer fra udvalgte brancher og virksomhedsstørrelser, pct.-point og mia. kroner (løbende priser), 2014 til 2016 Brancher Pct.-point Mia. kr. Industri 7,9 2,9 250 eller flere årsværk 5,9 2,2 100 til 249 årsværk 0,7 0,2 Under 100 årsværk 1,3 0,5 Information og kommunikation 3,8 1,4 250 eller flere årsværk -0,4-0,1 100 til 249 årsværk 2,6 1,0 Under 100 årsværk 1,7 0,6 Finansiering og forsikring 3,2 1,2 250 eller flere årsværk 3,3 1,2 100 til 249 årsværk 0,0 0,0 Under 100 årsværk -0,1 0,0 Vækstbidrag fra de tre brancher 14,9 5,5 Samlet vækst i FoU-investeringer 16,5 6,1 Anm.: 2016 er foreløbige tal. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Vækstbidragene fra de forskellige virksomhedsstørrelser varierer betydeligt på tværs af brancherne. I Industri og Finansiering og forsikring udgør de store virksomheder med 250 eller flere ansatte hovedparten af branchernes samlede vækstbidrag, hhv. 5.,9 og 3,3 pct.-point. Omvendt var udviklingen i Information og kommunikation primært drevet af virksomheder med mellem 100 og 249 årsværk svarende til et vækstbidrag på 2,6 pct.-point, mens de store virksomheder bidrog negativt til den samlede vækst. 13

14 2.2 Færre virksomheder investerer i egen forskning og udvikling Selvom erhvervslivets samlede FoU-investeringer er steget de seneste to år og inden da har ligget stabilt, er antallet af virksomheder, der investerer i forskning og udvikling faldet markant siden I 2009 var der anslået virksomheder, der investerede i forskning og udvikling, mens tallet i 2016 var faldet med 25 pct. til anslået virksomheder. Nedgangen i antallet af virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, har sammen med de nogenlunde konstante FoU-investeringer medført, at de gennemsnitlige FoU-investeringer per virksomhed er steget med 6,4 mio. kr. (løbende priser) i perioden, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Virksomheder med FoU-investeringer, antal og gns. FoU-investeringer (mio. kr. løbende priser), 2009 til 2016 Virksomheder med FoU-investeringer Mio. kr. pr. virksomhed 20,0 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2, Virksomheder med FoU-investeringer FoU-investeringer pr. virksomhed (h.a.) 0,0 Anm.: 2016 er foreløbige tal. Antallet af virksomheder med FoU-investeringer i 2008 er behæftet med ekstra usikkerhed, hvorfor 2008 er udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Faldet i antallet af virksomheder, der investerer i forskning og udvikling skyldes ikke, at virksomhederne ophører med at eksistere, men at de afbryder deres FoU-aktiviteter. 7 Det er primært små virksomheder med færre end 50 årsværk, der har afbrudt deres FoU-aktiviteter i perioden. Det er uklart, hvad der præcist ligger bag virksomhedernes beslutning om at afbryde deres FoU-aktiviteter. Flere analyser har dog undersøgt, hvilke barrierer virksomhederne oplever i forhold til at udføre forskning og udvikling. I Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark peger virksomhederne på adgang til finansiering og kvalificeret arbejdskraft som de væsentligste barrierer for, at de kan øge deres FoUinvesteringer. 7 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2017, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015,

15 I analysen Succesfuld digital transformation i SMV er 9, angiver en række virksomhedsledere de kritiske faktorer ift. en succesfuld digitalisering af deres virksomheder. Digitalisering omfatter i denne sammenhæng både ikke-fou relaterede områder som f.eks. administration-processer til konkrete udviklings- og innovationsprocesser. Virksomhedslederne peger på en række interne og eksterne faktorer, herunder det rette mindset blandt medarbejdere og ledelse, ændringer i efterspørgslen og samarbejde med leverandører og videninstitutioner. Udover at de samlede FoU-investeringer generelt koncentreres på færre virksomheder, sker der en koncentration blandt de mest FoU-aktive virksomheder i erhvervslivet. Dette illustreres ved, at de 20 mest FoU-aktive virksomheder 10 (top 20 virksomheder) har øget deres andel af de samlede FoU-investeringer siden 2008, jf. figur 2.4. Figur 2.4 De 20 mest FoU-aktive virksomheders FoU-investeringer, mia. kr. (løbende priser) og pct. af FoU-investeringer, 2008 til 2016 Mia. kr Pct. af FoU-investeringer 50,7 51,4 50,0 53,8 51,7 53,4 54, ,8 44, ,4 15,1 18,6 18,2 18,1 18,5 18,8 19,8 21, ,0 18,1 17,2 18,1 18,6 17,5 17,0 18,4 19, Top 20 virksomheders FoU-investeringer Øvrige erhvervslivs FoU-investeringer Top 20 virksomheders andel af de samlede FoU-investeringer (højre akse) Anm.: 2016 er foreløbige tal. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. I 2008 stod top 20 virksomhederne for under halvdelen, 44 pct., af de samlede FoU-investeringer, mens de i 2016 stod for 55 pct. Omregnet i kroner og øre, svarer det til, at top 20 virksomhederne har øget deres samlede FoU-investeringer med 8,3 mia. kr. (løbende priser) fra 15,1 mia. kr. i 2008 til 23,4 mia. kr. i FoU-investeringerne fra det øvrige erhvervsliv har i samme periode ligget mellem 17,0 og 19,4 mia. kr. Koncentrationen af FoU-investeringerne blandt de mest FoU-aktive virksomheder er ikke kun et dansk fænomen. Analysen Are European firms falling behind in the global corporate research race? 11 finder, at blandt verdens mest FoU-aktive virksomheder (opgjort efter FoU-investeringer) udgør de 10 pct. mest FoU-aktive virksomheder 71 9 RegLab, Succesfuld digital transformation i SMV er, Top 20 virksomhederne er opgjort som de 20 virksomheder med de største FoU-investeringer i et givent år. Det vil sige, at top 20 virksomhederne ikke er en fast gruppe virksomheder, men kan ændre sig fra år til år. 11 Reinhilde Veugelers, Are European firms falling behind in the global corporate research race?, Policy Contribution, Issue n. 06, April

16 pct. af de samlede FoU-investeringer i I modsætning til udviklingen i Danmark så har koncentrationen været nogenlunde konstant i de ti år op til Det er uklart, hvorfor dansk erhvervslivs FoU-investeringer i stigende grad koncentreres på færre virksomheder, herunder de mest FoU-aktive virksomheder. På den baggrund har Uddannelses- og Forskningsministeriet iværksat et større analyseprojekt, der blandt andet har til formål at undersøge årsagerne til disse udviklingstendenser. Resultaterne fra analysen bringes i næste udgave af Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse. 2.3 Erhvervslivet ansætter flere forskere og specialister Erhvervslivets FoU-aktiviteter kan, udover FoU-investeringer, illustreres ved de personer i erhvervslivet, der er beskæftiget med forskning og udvikling (FoU-personale). I FUIstatistikken er det muligt at inddele erhvervslivets FoU-personale i hhv. Forskere og specialister samt Teknikere og andet personale. I 2016 beskæftigede erhvervslivet, hvad der svarede til fuldtidsstillinger med forskning og udvikling (FoU-årsværk). Dette er en stigning ift og 2015, men set over hele perioden er FoU-beskæftigelsen i 2016 på niveau med 2008, jf. figur 2.5. Forskere og specialister udgør langt den største personalegruppe og er siden 2008 vokset med årsværk til årsværk i I samme periode er Teknikere og andet personale faldet med årsværk til årsværk i Der er således sket en forskydningen mellem de to personalegrupper, så andelen af Forskere og specialister er vokset fra 61 pct. i 2008 til 69 pct. i

17 Figur 2.5 FoU-personale fordelt på personalegrupper, årsværk (1.000) og pct., 2008 til 2016 FoU-årsværk (1.000) 45 62,8 62, , ,9 13,9 13, ,9 67,9 13,0 11,5 Pct. af forskere og specialister 66,8 67,7 67,8 69, , ,9 11,6 11, ,1 23,5 22,8 23,9 24,4 23,4 24,0 25,0 27, Forskere og specialister Andel af forskere og specialister (h.a.) Teknikere og andet personale Anm.: 2016 er foreløbige tal. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. I samme periode, hvor andelen af Forskere og specialister er vokset, er andelen af de samlede FoU-investeringer, der går til forskningsaktiviteter, også vokset. Dette indikerer, at erhvervslivets FoU-aktiviteter i stigende grad orienteres mod de mere forskningsorienteret FoU-aktiviteter. I 2009 gik 24 pct. af erhvervslivets samlede FoU-investeringer til aktiviteter inden for grund- og anvendt forskning. I 2015 var andelen steget til 38 pct. Tilsvarende faldt udviklingsaktiviteternes andel af de samlede FoU-investeringer fra 76 pct. i 2009 til 62 pct. i Uddannelsesbaggrunden blandt Forskere og specialister spænder fra personer med en forskeruddannelse (ph.d.) til personer med en professionsbachelor. Publikationen Arbejdsmarkedet for privat FoU-personale 13 finder, at de tre mest udbredte uddannelser blandt Forskere og specialister i 2013 var professionsbachelor i elektronik/it, maskiner og teknik (diplomingeniører) samt ph.d.er inden for teknisk videnskab. Blandt Teknikere og andet personale var de mest udbredte uddannelser i 2013 laborant/bioanalytiker og cand.merc. For at undersøge om udviklingen i erhvervslivets FoU-personale er drevet af enkelte brancher, viser figur 2.6 udviklingen i FoU-årsværk for virksomhederne i de fem største branchegrupper 14 fra 2008 til De fem branchegrupper beskæftigede tilsammen lidt under to tredjedele af det samlede FoU-personale i er det seneste år, hvor FoU-investeringerne er opgjort på grundforskning, anvendt forskning og eksperimentelt udviklingsarbejde. 13 Højbjerre Brauer Schultz og Kubix for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Arbejdsmarkedet for privatansat FoUpersonale, Branchegrupper dækker i denne sammenhæng over FUI-statistikkens ni hovedbrancher (Bygge og anlæg, Handel, Industri, Transport, Hotel og restauration, Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Erhvervsservice og Øvrige brancher) og hovedgrupper inden for hovedbranchen Industri. 15 De fem brancher er opgjort på baggrund af deres FoU-årsværk i

18 Branchegruppen Fremstilling af farmaceutiske råvarer og medicinalvareindustri er med en beskæftigelse på årsværk den største i Virksomhederne inden for denne branchegruppe har samtidig oplevet den største stigning i perioden på FoU-årsværk. Virksomheder inden for branchegrupperne Finansiering og forsikring og Fremstilling af motorer og motordele har ligeledes øget deres FoU-beskæftigelse, om end i mindre omfang. I 2016 beskæftigede virksomhederne i de to branchegrupper hhv og FoU-årsværk. I de to store servicebranchegrupper, Information og kommunikation og Erhvervsservice har virksomhederne oplevet en markant nedgang i FoU-personale på omkring 30 pct. Nedgangen svarer til FoU-årsværk i begge branchegrupper, som i 2016 beskæftigede hhv og FoU-årsværk. Figur 2.6 FoU-personale i udvalgte branchegrupper, antal årsværk, 2008 til 2016 FoU-årsværk Fremstilling af farmaceutiske råvarer, medicinalvareindustri Information og kommunikation Erhvervsservice Finansiering og forsikring Fremstilling af motorer og motordele Øvrige brancher FoU-årsværk Anm.: 2016 er foreløbige tal. Branchegrupper dækker i denne sammenhæng over FUI-statistikkens ni hovedbrancher (Bygge og anlæg, Handel, Industri, Transport, Hotel og restauration, Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Erhvervsservice og Øvrige brancher) og hovedgrupper inden for hovedbranchen Industri. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. De branchegrupper, hvor virksomhederne har øget FoU-personalet, har samtidig oplevet de største stigninger i lønudgiften per FoU-årsværk, jf. figur 2.7. Den største stigning er sket inden for Finansiering og forsikring, hvor lønudgiften i 2008 var på 0,45 mio. kr. per FoU-årsværk, mens den i 2016 var vokset til 0,81 mio. kr. (løbende priser), svarende til en stigning på 80 pct. Virksomhederne inden for Fremstilling af farmaceutiske råvarer og medicinalindustrien og Fremstilling af motorer og motordele har oplevet en stigning på 18

19 hhv. 46 og 44 pct. I 2016 var lønudgiften blandt virksomhederne i de to branchegrupper hhv. 0,86 og 0,69 mio. kr. per FoU-årsværk. En mulig forklaring på de stigende lønudgifter kan være, at virksomhederne i højere grad ansætter Forskere og specialister frem for Teknikere og andet personale. En højere andel af Forskere og specialister vil, alt andet lige, presse lønudgiften op, da lønningerne til Forskere og specialister forventes at være højere sammenlignet med Teknikere og andet personale. Dette gør sig især gældende inden for Fremstilling af farmaceutiske råvarer og medicinalindustrien og Fremstilling af motorer og motordele, hvor andelen af Forskere og specialister steg mellem ti og 20 pct.-point. Inden for Finansiering og forsikring har virksomhederne oplevet en mindre stigning på 4 pct.-point. Andelen af Forskere og specialister i denne branchegruppe har dog været høj i hele perioden (mellem 68 og 83 pct.). 16 Den relative høje stigning i lønudgiften blandt virksomhederne inden for Finansiering og forsikring kombineret med en høj og stigende andel af Forskere og specialiser, kan være tegn på, at arbejdsmarkedet for Forskere og specialister er under pres. En analyse fra 2018, udført af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, peger på, at det er en mangel på især IT-specialister i finanssektoren, og at det er med til at presse lønningerne i sektoren op Til sammenligning udgjorde andelen af Forskere og specialister i pct. i Fremstilling af farmaceutiske råvare og medicinalindustrien og 85 pct. i Fremstilling af motorer og motordele. 17 Finanssektorens Arbejdsgiverforening, IT-medarbejderstatistik 2016, 19

20 Figur 2.7 Lønudviklingen i udvalgte branchegrupper, lønudgift per FoU-årsværk (løbende priser), 2008 til 2016 Mio. kr. per FoU-årsværk 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Fremstilling af farmaceutiske råvarer, medicinalvareindustri Information og kommunikation Erhvervsservice Finansiering og forsikring Fremstilling af motorer og motordele Øvrige brancher ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 Mio. kr. per FoU-årsværk Anm.: 2016 er foreløbige tal. Branchegrupper dækker i denne sammenhæng over FUI-statistikkens ni hovedbrancher (Bygge og anlæg, Handel, Industri, Transport, Hotel og restauration, Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Erhvervsservice og Øvrige brancher) og hovedgrupper inden for hovedbranchen Industri. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 2.4 Udviklingen i erhvervslivets udgifter til køb af eksterne FoUtjenester er stagneret Erhvervslivets FoU-investeringer dækker over virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling i Danmark og omfatter således ikke virksomhedernes køb af FoU-tjenester fra eksterne aktører. I det følgende gennemgås erhvervslivets køb af FoU-tjenester fra eksterne aktører i Danmark og udlandet. I den forbindelse beskriver boks 2.3 udviklingen i erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling fra 2008 til Figur 2.8 illustrerer erhvervslivets køb af FoU-tjenester i ind- og udland fra 2008 til Set over hele perioden er erhvervslivets samlede køb af FoU-tjenester steget fra 11,4 mia. kr. til 19,2 mia. kr. Siden 2014 er erhvervslivets udgifter til køb af FoU-tjenesterne stagneret på et niveau omkring 19 mia. kr. Stagnationen er et resultat af en negativ udvikling i erhvervslivets køb af FoU-tjenester i udlandet og en positiv i køb i Danmark. Eksempelvis faldt erhvervslivets køb af FoU-tjenester i udlandet med 1,1 mia. kr. fra 2014 til 2015, som er det seneste år, hvor køb af FoU-tjenester er opgjort på ind- og udland. Til sammenligning steg erhvervslivets køb af FoU-tjenester i Danmark samme år med 1,4 mia. kr. 20

21 Antallet af virksomheder, der køber FoU-tjenester, er faldet med en tredjedel mellem 2009 og 2014, hvorefter der har været en mindre stigning. I 2016 var der i alt virksomheder, der købte FoU-tjenester eksternt. De gennemsnitlige udgifter til køb af FoUtjenester per virksomhed er dermed steget fra 8,9 mio. kr. i 2009 til 18,8 mio. kr. i

22 Figur 2.8 Erhvervslivets køb af FoU-tjenester i ind- og udland, mia. kr. (løbende priser) og antal virksomheder, 2008 til 2016 Mia. kr Virksomheder der køber FoU Antal virksomheder der køber FoU (højre akse) Købte FoU-tjenester i alt Købte FoU-tjenester i Danmark i alt Købte FoU-tjenester i udlandet i alt Anm: 2015 og 2016 er foreløbige tal. Der er ikke data for opdeling af købte FoU-tjenester på ind- og udland for I 2015 er erhvervslivets køb af FoU-tjeneste i ind- og udland opgjort på baggrund af data for virksomhedernes udenrigshandel. Før 2015 har virksomhederne angivet deres køb af FoU-tjenester i FUI-statistikken. Antallet af virksomheder, der har købt FoU-tjenester i 2008 er behæftet med usikkerhed, hvorfor 2008 er udeladt. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 22

23 Boks 2.3 Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling kan opgøres som summen af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU-investeringer) og erhvervslivets udgifter til køb af eksterne FoU-tjenester. Det er imidlertid ikke uproblematisk at lægge de to tal sammen, da en virksomheds køb af FoU-tjenester i FUI-statistikken kan være opgjort som en anden virksomheds egen forskning og udvikling. I dette tilfælde vil der forekomme dobbelttælling, hvis egen og købt forskning og udvikling lægges sammen. Denne problematik gælder kun, når virksomheden vælger at købe FoU-tjenester i Danmark. FUI-statistikken giver mulighed for at adskille køb af FoU-tjenester i Danmark og udlandet. Dermed kan erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling opgøres som summen af virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling og udgifter til køb af FoU-tjenester i udlandet. Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er steget fra 42,4 mia. kr. i 2008 til 51,7 mia. kr. i Opgjort som andel af BNP er erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling vokset i starten af perioden, men har siden 2010 ligget stabilt omkring 2,5 til 2,6 pct. af BNP, jf. figur 2.1.B Figur 2.1.B Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling, mia. kr. (løbende priser) og pct. af BNP, 2008 til 2015 Mia. kr Pct. af BNP 3,0 2,7 2,5 2,6 2,6 2,8 2,5 2,5 2,5 2,4 2,6 12,2 12,9 9,1 11,0 10,4 12,5 13,3 2,4 8,3 2,2 2,0 1,8 34,1 36,7 35,4 36,3 37,0 36,3 36,8 39,5 1,6 1,4 1,2 1, Købte FoU-tjenester i udlandet i alt FoU-investeringer i Danmark Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling, pct. af BNP (h.a.) Anm.: Udgiften til køb af FoU-tjenester i udlandet er baseret på foreløbige tal er det seneste år, hvor erhvervslivets køb af FoU-tjeneste er opgjort på køb i ind- og udland. I 2015 er erhvervslivets køb af FoU-tjenester i ind- og udland opgjort på baggrund af data for virksomhedernes udenrigshandel. Indtil 2015 angav virksomhedernes deres køb af FoU-tjenester i ind- og udland i FUI-statistikken. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.. 23

24 Et yderligere nedbrud på de fem største branchegrupper viser, at udgifterne til køb af FoU-tjenester primært er koncentreret blandt virksomheder inden for Fremstilling af farmaceutiske råvarer og medicinalvareindustri, jf. figur 2.9. I 2016 stod virksomheder i denne branchegruppe for 47 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til køb af FoU-tjenester (både ind- og udland), hvilket i kroner og ører svarer til 9,0 mia. kr. (løbende priser). I de fire øvrige branchegrupper udgjorde virksomhederne mellem fem og 15 pct. af de samlede udgifter til køb af FoU-tjenester i 2016, svarende til mellem 1,0 og 2,9 mia. kr. Set over hele perioden har virksomheder inden for branchegrupperne Finansiering og forsikring og Fremstilling af motorer og motordele øget deres udgifter til køb af FoUtjenester med hhv. 2,3 og 1,2 mia. kr., svarende til en tredobling. Virksomhederne i de to servicebranchegrupper Erhvervsservice og Information og kommunikation har haft et nogenlunde konstant udgiftsniveau set over hele perioden. Fremstilling af farmaceutiske råvare og medicinalindustrien har oplevet den største nominelle stigning i perioden på 3,8 mia. kr. Figur 2.9 Erhvervslivets køb af FoU-tjenester i udvalgte branchegrupper, mia. kr. (løbende priser), 2008 til 2016 Mia. kr Fremstilling af farmaceutiske råvarer, medicinalvareindustri Finansiering og forsikring Erhvervsservice Fremstilling af motorer og motordele Information og kommunikation Øvrige brancher Mia. kr. Anm.: 2016 er foreløbige tal. Branchegrupper dækker i denne sammenhæng over FUI-statistikkens ni hovedbrancher (Bygge og anlæg, Handel, Industri, Transport, Hotel og restauration, Information og kommunikation, Finansiering og forsikring, Erhvervsservice og Øvrige brancher) og hovedgrupper inden for hovedbranchen Industri. Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 24

25 2.5 Danmark ligger højt i en international sammenhæng Selvom dansk erhvervslivs FoU-investeringer i en lang periode har ligget stabilt, har de siden 2008 ligget højt i en international sammenhæng. Dansk erhvervslivs FoU-investeringer har, opgjort som andel af BNP, befundet sig på niveau med en gruppe af lande bestående af Tyskland, USA og Østrig. Storbritannien, Holland og Norge ligger på et noget lavere niveau på omkring en pct. af BNP. Blandt de lande, som har private FoU-investeringer på niveau med Danmark, har USA, Tyskland og Østrig efter nogle år med vækst nærmet sig Danmark. Østrig har ydermere ligget højere end Danmark siden 2012, jf. figur De nordiske naboer i Finland og Sverige har ligget på et højere niveau end Danmark, men har gradvist nærmet sig Danmark. Derudover har de seneste års stigning i dansk erhvervslivs FoU-investeringer medvirket til, at de danske FoU-investeringer oversteg de finske samt at afstanden mellem Danmark og Sverige i 2016 er på det laveste niveau i hele perioden. Figur 2.10 International sammenligning af private FoU-investeringer, pct. af BNP, 2008 til 2016 Pct. af BNP 3,0 Pct. af BNP 3,0 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0, ,0 Finland Tyskland Sverige Storbritanien USA Norge Schweiz Holland Østrig Danmark Anm.: Tallene for Schweiz er kun tilgængelige i 2008, 2012 og I 2016 er tallene for de resterende lande estimerede eller foreløbige, på nær for Storbritannien og Finland. Det skal bemærkes, at definitionen af private FoU-investeringer for USA adskiller sig fra de resterende lande, og at dette kan give anledning til variation i opgørelsen. Ligeledes bemærkes det, at der er databrud for Storbritannien, Holland, USA og Tyskland, i hhv. 2010, 2016, 2016 og Data for Danmark for 2008, 2015 og 2016 er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse, og er foreløbige for 2016 Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra OECD og Danmarks Statistik. 18 Det bemærkes, at 2016-tallene for de øvrige lande, på nær for Storbritannien og Finland, enten er estimerede eller foreløbige. Dermed kan opgørelsen for disse lande blive justeret, når de endelige tal bliver tilgængelige. Blandt OECDlandene er Japan, Sydkorea og Israel de lande, der investerer mest i privat forskning og udvikling. I 2016 udgjorde de private FoU-investeringer i Japan, Sydkorea og Israel hhv. 2,5, 3,3 og 3,6 pct. BNP. 25

26 Ifølge analysen Economic impacts of business investments in R&D in the Nordic Countries 19 skyldes forskellene i FoU-investeringerne i de nordiske lande en lang række branche- og virksomhedsspecifikke forhold. Eksempelvis har Finlands høje investeringsniveau historisk været drevet af elektronikindustrien, som i 2010 udgjorde 53 pct. af de samlede private FoU-investeringer i Finland. Nokia stod for langt hovedparten af FoUinvesteringerne i denne branche. På den baggrund formodes det, at Nokias nedtur i perioden har drevet en stor del af udviklingen i Finlands private FoU-investeringer. Omvendt skyldes det lave investeringsniveau i Norge især, at de store virksomhed med over 250 årsværk investerer mindre sammenlignet med de store virksomheder i de øvrige nordiske lande. 19 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Economic impacts of business investments in R&D in the Nordic Countries,

27 3. Erhvervslivets investeringer fordelt på brancher, virksomhedsstørrelse og regioner Dette kapitel beskriver udviklingen i erhvervslivets FoU-investeringer fra 2008 til 2016 fordelt på brancher, virksomhedsstørrelser og regioner. 3.1 Erhvervslivets FoU-investeringer fordelt på brancher Langt hovedparten af erhvervslivets FoU-investeringer er koncentreret inden for fire brancher: Industri, Erhvervsservice, Finansiering og forsikring og Information og kommunikation. I 2016 stod virksomhederne i de fire brancher for 95 pct. af de samlede FoUinvesteringer, hvoraf virksomheder inden for Industri stod for 57 pct., svarende til 24,3 mia. kr. (løbende priser), jf. figur Virksomheder inden for Industri har øget deres andel af FoU-investeringerne med 12 pct.-point siden Virksomheder inden for Finansiering og forsikring har øget deres andel med fem pct.-point og udgør 12 pct. af de samlede FoU-investeringer i I modsætning hertil har virksomheder inden for Erhvervsservice og Information og kommunikation haft en aftagende andel af de samlede FoU-investeringer. Virksomheder i de to brancher havde hhv. 14 og 12 pct. af FoU-investeringerne i 2016, hvilket er et fald på hhv. 10 og fem pct.-point sammenlignet med I 2015 var der ca virksomheder i FUI-statistikken ud af godt virksomheder i Danmark. Selvom FUIstatistikkens virksomheder kun udgør ca. 6 pct. af den samlede virksomhedspopulation i Danmark, står de for en betydelig andel af den samlede økonomiske aktivitet i erhvervslivet. I 2015 udgjorde FUI-statistikkens virksomheder inden for brancherne Industri, Erhvervsservice, Finansiering og forsikring og Information og kommunikation således 45,7 pct. af den samlede beskæftigelse (årsværk) i erhvervslivet. Heraf, udgjorde virksomhederne inden for Industrien 19 pct. af den samlede beskæftigelse. 27

28 Figur 3.1 Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling fordelt på brancher, pct., 2008 til 2016 Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% Industri Erhvervsservice Finansiering og forsikring Information og kommunikation Øvrige brancher Anm.: 2016 er foreløbige tal. Øvrige brancher omfatter Handel, Transport, Hotel og restauration samt Bygge og anlæg. Kilde: Danmarks Statistik, Forsk01. Virksomheder inden for Industri investerer mest i forskning og udvikling. Derudover har de den højeste FoU-intensitet, jf. tabel 3.1. FoU-intensiteten er beregnet som andelen af det samlede antal årsværk, der benyttes til forskning og udvikling i hver branche. 21 I 2016 blev 8,3 pct. af de samlede årsværk således anvendt til forskning og udvikling i Industri. Virksomheder inden for Information og kommunikation og Finansiering og Forsikring havde ligeledes relativt høje FoU-intensiteter i 2016, hvor hhv. 7,3 og 6,7 pct. af de samlede årsværk blev anvendt til forskning og udvikling. Til sammenligning var FoU-intensiteten hhv. 3,7 og 0,7 pct. inden for Erhvervsservice og Øvrige brancher. FoU-intensiteten er steget blandt virksomheder inden for Industri og Finansiering og forsikring. Udviklingen kan primært tilskrives et fald i det samlede antal årsværk på 24,0 og 18,9 pct. blandt virksomheder i hhv. Industri og Finansiering og forsikring, samt en stigning i antallet af FoU-årsværk på hhv. 28,1 og 38,6 pct. Således steg FoU-intensiteten blandt virksomheder inden for Industri fra 5,1 pct. i 2008 til 8,3 pct. i Blandt virksomheder inden for Finansiering og forsikring steg FoU-intensiteten fra 4,4 pct. i 2008 til 6,7 pct. i Et andet billede tegner sig for virksomheder inden for Erhvervsservice og Information og kommunikation, hvor FoU-årsværkene er faldet med 30 pct. siden Faldet har ført til, at FoU-intensiteten blandt virksomheder i Erhvervsservice er faldet fra 5,4 pct. i 2008 til 3,7 pct. i I samme periode er intensiteten faldet fra 10,2 til 7,3 pct. inden for Information og kommunikation. 21 FoU-intensiteten beregnes på samme måde for virksomhedsstørrelser og regioner. 28

29 Tabel 3.1 FoU-intensitet i erhvervslivet fordelt på brancher, FoU-årsværk som andel af samlede årsværk, pct., 2008 til 2016 Brancher Industri 5,1 6,0 7,1 7,7 8,1 7,9 7,0 7,8 8,3 Erhvervsservice 5,4 5,3 4,0 4,2 3,3 3,7 2,7 3,8 3,7 Finansiering og forsikring 4,4 4,9 6,1 6,1 5,9 5,8 5,3 6,2 6,7 Information og kommunikation 10,2 9,2 8,9 8,4 7,7 6,2 5,3 6,8 7,3 Øvrige brancher 0,6 0,6 0,6 0,8 0,7 0,5 0,5 0,7 0,7 Anm.: 2016 er foreløbige tal. Øvrige brancher omfatter Handel, Transport, Hotel og restauration samt Bygge og anlæg. Kilde: Danmarks Statistik, Forsk01. Som nævnt ovenfor er Industri langt den største branche opgjort på FoU-investeringer. I det følgende undersøges det nærmere, hvilke branchegrupper der har haft betydning for udviklingen inden for Industri. Figur 3.2 viser udvikling i FoU-investeringer i kroner og ører fordelt på de fem største branchegrupper (målt efter FoU-investeringer). Virksomheder i alle fem branchegrupper har øget deres FoU-investeringer fra 2008 til Inden for Fremstilling af farmaceutiske råvarer har virksomhederne med en stigning på 4,8 mia. kr. næsten fordoblet deres samlede FoU-investeringer i perioden, hvorfor denne branchegruppe har den største relative og faktiske tilvækst. Virksomheder inden for Fremstilling af motorer og motordele og Kemisk industri i øvrigt har også oplevet væsentlige stigninger på hhv. 1,3 og 1,1 mia. kr. siden Hvis fokus rettes mod det seneste år, er FoU-investeringerne steget i alle branchegrupper, og især i Fremstilling af farmaceutiske råvarer, hvor virksomhederne har øget deres FoU-investeringer fra 9,0 til 10,5 mia. kr. 29

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst.

Notat. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling. Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Notat Modtager(e): Klik her for at angive tekst. Kopi: Klik her for at angive tekst. Beskæftigelse inden for privat forskning og udvikling Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark

Læs mere

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015

FoU 2015. Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 FoU 2015 Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling i Danmark 2015 Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 5/2015 Rapport 2015 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3544 6200

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Lønkonkurrenceevnen er stadig god Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad

Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr Kvartalsstatistik nr. 3 217 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Industriens udvikling

Industriens udvikling Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 af Claus Andersen, Søren Kristensen og Ingeborg Vind Indhold Industriens udvikling ift. andre erhverv og i internationalt perspektiv Industriens

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 2 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik ken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken de seneste relevante

Læs mere

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal

Konkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik

Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik 21-22 Statistikken er udarbejdet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 82 hus N Tlf: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016

Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau DI s medlemsvirksomheder ser positivt på årets sidste kvartal. Deres

Læs mere

Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret

Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret 6. december 218 Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret Selvom erhvervslivets investeringer er steget de senere år, så ligger de fortsat på et lavt niveau efter at være faldet

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til

DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til Michael Meineche mime@di.dk APRIL 2017 DI s Virksomhedspanel: Nu tager opsvinget til Dansk økonomi kommer op i et højere gear i andet kvartal 2017, forudser DI s medlemmer. Forventningerne er steget på

Læs mere

Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien

Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien Claus Aastrup Seidelin, seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Mads Højbjerg, stud.polit mahp@di.dk, 3377 455 JANUAR 219 Højvækstvirksomheder sikrer fremgang i økonomien Højvækstvirksomheder sikrer,

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA

Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere. i Hovedstadsområdet. Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Efterspørgslen efter ITsikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for KEA Januar 2017 Efterspørgslen efter IT-sikkerhedsmedarbejdere i Hovedstadsområdet 2017 Højbjerre

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

FAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019

FAKTAARK. Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019 FAKTAARK 17. februar 19 Faktaark om udvalgte styrker og udfordringer fra Redegørelse om Danmarks digitale vækst 19 Digital førsteplads i Europa Overordnet set har Danmark fortsat en digital førsteplads

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: november 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Oktober 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning

Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 18 Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Ejerledede og familieejede er antalsmæssigt helt dominerende i dansk erhvervsliv

Læs mere

Konkursanalyse procent færre konkurser i andet kvartal 2017

Konkursanalyse procent færre konkurser i andet kvartal 2017 20 procent færre konkurser i andet kvartal 2017 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 2016 er konkurstallet faldet med 20 procent fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Antallet af konkurser er

Læs mere

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte... Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse 2018... 4 1.1 Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice... 4 1.2 De lokalt vej... 4 1.3 De specialiserede vej... 7 Kapitel

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

Digital forskning fylder meget lidt

Digital forskning fylder meget lidt Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 4 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen

Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del Bilag 88 Offentligt Redegørelse J.nr.13-6433324 Redegørelse om udviklingen i forskerskatteordningen Indledning I forbindelse med lovbehandlingen af L 81 1 - Ændring af

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

Regional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018 Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: Juli 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Maj

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2017... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018

Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark. Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Fødevareingrediensbranchens betydning for Danmark Analyse udarbejdet af DAMVAD Analytics for DI Fødevarer, april 2018 Ingrediensbranchens betydning for Danmark 8.300 fuldtidsjobs Ingrediensbranchen står

Læs mere

DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. HALVÅR 218 Februar 219 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset dobbelt så hurtigt som den danske og den europæiske økonomi. Væksten er bredt funderet

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSSUND Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser -

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

MANAGEMENTRÅDGIVERNES. Analyse af Det Danske Konsulentmarked 2017

MANAGEMENTRÅDGIVERNES. Analyse af Det Danske Konsulentmarked 2017 MANAGEMENTRÅDGIVERNES Analyse af Det Danske Konsulentmarked 2017 Velkommen til Managementrådgivernes (MR) analyse af det danske konsulentmarked 2017. Vi er glade for i år at kunne præsentere en analyse

Læs mere

Ejerledede og familieejede virksomheder investerer mindre eksterne kræfter betaler sig

Ejerledede og familieejede virksomheder investerer mindre eksterne kræfter betaler sig Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 218 Ejerledede og familieejede virksomheder investerer mindre eksterne kræfter betaler sig Ejerledede og familieejede virksomheder er gode

Læs mere