Det handler om velstand og velfærd baggrundsnotat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det handler om velstand og velfærd baggrundsnotat"

Transkript

1 19. oktober 2012 Det handler om velstand og velfærd baggrundsnotat Produktivitetskommissionen udgav d. 22. oktober 2012 debatpublikationen Det handler om velstand og velfærd. Publikationen indeholder en række oplysninger og beregninger mv., der ikke er dokumenteret i selve publikationen. I dette baggrundsnotat fremlægger Produktivitetskommissionen de datakilder, udregningsmetoder og antagelser, der ligger bag resultaterne i publikationen. Første afsnit i notatet gennemgår den teoretiske baggrund for produktivitet, forskellige produktivitetsbegreber, samt de basale sammenhænge med fx bruttonationalproduktet, BNP, og lønningerne. Resten af notatet er struktureret på samme måde som Det handler om velstand og velfærd, således at de enkelte opslag i publikationen på nær forordet og siderne om vilkår for produktivitetsvæksten har sit eget afsnit. Hvordan forstår økonomer produktivitet? Produktionen i en virksomhed såvel som i samfundet som helhed afhænger af, hvor mange ressourcer der anvendes i produktionen. I økonomisk teori antages det typisk, at sammenhængen mellem produktion og ressourceanvendelse kan skrives med følgende formel: Y = A * F(K,hL,M) Variablen Y er produktion (også kaldet output eller BNP), og F er en produktionsfunktion, der beskriver, hvorledes forskellige kombinationer af inputs omsættes til en mængde output. Hvor stor den mængde bliver, afhænger af produktivitetsniveauet, A. Inputs i produktionsfunktionen er kapital, K, arbejdskraft, L, justeret for uddannelsesniveauet h, samt råmaterialer, M. Produktiviteten A i ligningen kaldes ofte totalfaktorproduktiviteten, TFP, som angiver, hvor meget en virksomhed eller et samfund kan producere med en given mængde ressourcer. I praksis er TFP svært at måle, så derfor ser man i empiriske analyser ofte på timeproduktiviteten, y, der måler, hvor meget de beskæftigede producerer pr. time. Sammenhængen mellem timeproduktiviteten og totalfaktorproduktiviteten kan ses ud fra følgende ligning, der er en omskrivning af ovenstående ligning 1 : Y = Y/L= A * F(k,h,m) 1 Det er implicit antaget, at F() er en funktion med konstant skalaafkast. 1

2 De små bogstaver k og m angiver mængden af kapital pr. arbejdstime og materialeforbruget pr. arbejdstime. Bemærk at en fordobling af totalfaktorproduktiviteten, A, medfører en fordobling af timeproduktiviteten for en given mængde k, h og m. Men timeproduktiviteten kan også øges ved at øge mængden af kapital, uddannelsesniveauet eller materialeforbruget. I en standardmodel for økonomisk vækst vil en øget totalfaktorproduktivitet, A, medføre øget kapitalapparat og materialeforbrug. Det skyldes, at en bedre ressourceeffektivitet gør det fordelagtigt at udvide produktionen. En stigning i A vil derfor både have en direkte effekt på timeproduktiviteten samt en indirekte effekt via øget kapitalapparat og materialeforbrug. Timeproduktiviteten vil med andre ord stige hurtigere end A. Det offentlige kan dog fx gribe ind med beskatning eller anden regulering af materialeforbrug, hvilket kan resultere i, at timeproduktiviteten stiger langsommere end A, fordi materialeforbruget mindskes. Produktivitetskommissionens hovedinteresse ligger i samfundets samlede ressourceeffektivitet, dvs. totalfaktorproduktiviteten, A. Men fordi det er svært at måle, er det også svært at finde sammenlignelige tal på tværs af lande og over tid. Derfor er tal og regneeksempler i Det handler om velstand og velfærd baseret på timeproduktiviteten, y. Når man sammenligner internationale timeproduktivitetstal, skal man have for øje, at lande med en høj timeproduktivitet ikke nødvendigvis har en høj totalfaktorproduktivitet. Kapitalintensive virksomheder har ofte en relativt høj timeproduktivitet, fordi maskiner, it og robotter mv. øger den enkelte medarbejders værdiskabelse. Derfor vil lande med mange kapitalintensive virksomheder typisk have en høj timeproduktivitet. Dette er dog ikke ensbetydende med, at effektiviteten i ressourceanvendelsen, dvs. totalfaktorproduktiviteten, er høj. Sammenhæng mellem produktivitet og løn Der er en tæt sammenhæng mellem produktivitet og løn. Overordnet afspejler timelønnen, hvor meget en medarbejder er i stand til at producere i løbet af en time. Set over længere tidsperioder stiger timelønnen sideløbende med timeproduktiviteten. Hvis produktiviteten stiger med 1 pct., så stiger timelønnen også med 1 pct., jf. figur 1. 2

3 FIGUR 1: TIMELØN OG TIMEPRODUKTIVITET Kr Kr Timeløn (venstre akse) Timeproduktivitet (højre akse) Note: Timelønnen er beregnet som den samlede aflønning af ansatte divideret med det samlede antal ansatte, og timeproduktiviteten er beregnet som BNP divideret med antal præsterede timer. Beløbene er omregnet til 2011-priser ved hjælp af forbrugerprisindekset. Kilde: Danmarks Statistik. På kortere sigt, fx fra år til år, kan der på grund af konjunkturer forekomme afvigelser fra dette, hvor lønnen stiger hurtigere eller langsommere end produktiviteten. Over længere tid vil sådanne afvigelser dog udjævne sig. Den tætte sammenhæng mellem løn og produktivitet kan forklares således. Lønmodtagere søger generelt hen mod de job, hvor de alt andet lige får højest løn i forhold til den påkrævede indsats. Hvis en virksomhed vil tiltrække ansatte, må den derfor tilbyde konkurrencedygtig løn og arbejdsvilkår. Men hvor meget vil virksomhederne øge lønnen? Svaret er, at virksomhederne vil hæve lønnen, så længe medarbejderne kan skabe mere i værdi for virksomhederne, end de koster i løn. Det betyder, at medarbejdernes løn ender med at blive lig med den værdi, de skaber for virksomheden. Hvor meget værdi producerer medarbejderne så for virksomheden? Målt på lønnens andel af BNP er svaret, at pct. af virksomhedernes produktionsværdi skabes af medarbejderne. Den resterende del er skabt af kapital (maskiner og it m.m.) og materialeforbrug. Denne opsplitning af værdiskabelsen har været nogenlunde konstant over lange tidsperioder, jf. figur 2. 3

4 FIGUR 2: LØNANDEL Pct. af BNP Note: Lønandelen af beregnet som den samlede aflønning af ansatte divideret med BNP. Kilde: Danmarks Statistik. Opslag 2 - Dansk produktivitetsvækst skal løftes Produktivitetstal Der findes en række kilder til internationalt sammenlignelige produktivitetstal. I debatpublikationen anvendes Total Economy Database, TED. En af fordelene ved TED er, at den har produktivitetsdata for en række lande tilbage til 1956 og for enkelte lande til Som mål for produktiviteten anvendes købekraftsjusteret BNP pr. time i 2011-priser (GDP per hour, in 2011 EKS$). TED kan findes på følgende link: Forskellige kilder giver lidt forskellige resultater som følge af forskelle i opgørelsesmetode og datagrundlag. Ifølge TED har Danmark en gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktiviteten på 0,8 pct. fra 1996 til Anvendes i stedet oplysninger fra Danmarks Statistik er den årlige vækst 0,7 pct. i samme periode (kilde: tabellerne NAT02 og ATR4KV i Statistikbanken). LO-medarbejderens lønstigning Beregningerne for, hvor meget højere en LO-medarbejders løn ville være, hvis produktiviteten var steget som i Sverige, er baseret på, at produktivitetsgevinster afspejles direkte i lønnen, jf. ovenfor. Det er antaget, at en LO-medarbejder har en erhvervsfaglig uddannelse og ikke har ledelsesansvar. Ifølge Danmarks Statistik (jf. SLON10 i Statistikbanken) var den gennemsnitlige månedsløn for denne type medarbejder kr. i 2010, inklusiv pension, overarbejdsbetaling, feriepenge og frynsegoder. Pension mv. udgør 16 pct. af den samlede indtjening. Fraregnes det, er basismånedslønnen kroner. Antages en skattesats 4

5 på 45 pct. bliver det til et månedligt udbetalt beløb på kroner. En 20 pct. stigning i produktiviteten vil derfor alt andet lige give LO-medarbejderen kroner mere i løn efter skat hver måned. Det antages implicit, at produktivitetsforbedringer i samfundet gavner alle beskæftigede dvs. at alle beskæftigede bliver 20 pct. mere produktive. Desuden er det antaget, at sammensætningen af efterspørgslen er uafhængig af indkomsten, således at de relative priser på varer ikke ændrer sig. Begge antagelser er forenklinger. I praksis vil nogle sektorer (og uddannelsesgrupper) formentlig opleve højere produktivitetsvækst end andre. Så LO-medarbejderen kan i princippet få både mere eller mindre end kroner ud af en samfundsmæssig produktivitetsstigning på 20 pct., alt efter hvordan den pågældende sektor klarer sig relativt til resten af økonomien. Det ville det offentlige have haft råd til Den offentlige sektors indtægter er tæt forbundet med BNP. Det skyldes, at de offentlige indtægter typisk opkræves via satser, fx en fastsat skatteprocent. Når produktiviteten i den private sektor stiger, stiger BNP, hvilket vil øge de offentlige indtægter. Den offentlige sektors samlede udgifter kan overordnet opsplittes i tre grupper: Overførselsindkomster, aflønning af offentligt ansatte, køb af varer og tjenester fra den private sektor. Overførsler og lønninger udgør ca. 80 pct. af det offentlige budget og følger overordnet lønudviklingen i den private sektor. Da lønudviklingen i den private sektor som nævnt ovenfor er forbundet med produktivitetsudviklingen, stiger de offentlige udgifter til overførselsindkomster og lønninger stort set i samme takt som produktiviteten. Det offentliges køb af varer og tjenester udgør de resterende ca. 20 pct. af det offentlige budget. Det er udgifter til fx medicin, it og anlæg af nye sygehuse. Alt andet lige vil priser på sådanne varer ikke stige, når produktiviteten stiger. Derfor vil en produktivitetsforbedring skabe et ekstra råderum i det offentlige budget svarende til 20 pct. af de ekstra indtægter, det offentlige får ved en produktivitets stigning. Det har ofte været nævnt i den offentlige debat, at produktivitetsstigninger ikke påvirker den offentlige saldo. Det skyldes, at det ekstra råderum historisk er blevet brugt til at øge det offentlige serviceniveau. En af årsagerne til dette er, at en øget velstand har ført til øget efterspørgsel efter offentlige ydelser, fx bedre og dyrere behandling på sygehusene. Se fx Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for yderligere diskussion herom. Det skal her nævnes, at Finansministeriet frem til 2020 ikke regner med automatiske stigninger i det offentlige forbrug, når produktiviteten stiger, fordi der nu i højere grad end tidligere er sat politiske rammer for væksten i de offentlige udgifter, jf. regeringens plan: Danmark i arbejde Udfordringerne for dansk økonomi mod I debatpublikationen nævnes en række eksempler på ting, det offentlige ville have råd til, hvis produktivitetsvæksten i Danmark havde været på niveau med væksten i Sverige siden Grundantagelsen bag udregningen er, at produktivitet og BNP vokser proportionalt over længere tidshorisonter. Konsekvenserne for de offentlige budgetter er dels baseret på en modelkørsel fra Finansministeriet, dels på den forskel mellem det faktiske BNP-niveau i Danmark i dag og det BNP-niveau vi ville have, hvis produktiviteten var 5

6 steget ligesom den svenske imellem 1996 og Udregningerne reflekterer den ekstra indtægt, den offentlige sektor ville have haft i Ifølge Finansministeriet vil en stigning i den gennemsnitlige produktivitetsvækst i den private sektor mellem 2014 og 2020 på 1 pct.-point give en direkte finanspolitisk forbedring på lidt over 1 mia. kr. årligt. Samlet set vil det betyde, at det offentliges saldo, dvs. indtægter minus udgifter, vil være 7½ mia kroner højere i Hvis de øgede indtægter mellem 2014 og 2020 anvendes til at nedbringe den offentlige gæld, vil de offentlige rentebetalinger blive mindre. Den samlede rentevirkning er lidt over 1 mia. kr. i 2020, hvilket bringer den samlede forbedring af den offentlige saldo op på godt 8½ mia. kr. Vi bruger i eksemplet i debatoplægget 7½ mia. kr., da det implicit antages, at det øgede overskud i bruges på offentligt forbrug. I Finansministeriets beregninger antages det, at produktivitetsvæksten i det offentlige er uændret. 1 pct.-point øget vækst i det private svarer til 0,8 pct.-point for Danmark som helhed. Øges væksten i Danmark med 0,8 pct.-point mellem 2014 og 2020, dvs. i syv år, vil BNP-niveauet i 2020 være 6,2 pct.-point højere end i Finansministeriets grundforløb (målt relativt til 2012). Det er denne BNP-forskel, der svarer til en forbedring af de offentlige budgetter på 7½ mia. i Den årlige produktivitetsvækst i Danmark har været på 0,8 pct. siden I Sverige har den været 2,0 pct. Hvis produktivitetsvæksten i Danmark siden 1996 havde været som i Sverige, ville BNP i 2012 være 22,3 pct. højere end det faktiske niveau. Det tal kan direkte sammenlignes med de 6,2 pct.-point fra Finansministeriets regnestykke, idet begge tal er målt relativt i forhold til BNP i Derved kan de 7½ mia. kr. skaleres med 22,3/6,2, hvilket giver en samlet budgeteffekt på 27 mia. kr. (medregnes rentevirkninger bliver tallet 31 mia. kr.). Beregningerne er naturligvis forbundet med usikkerhed. Desuden er der en række antagelser man bør holde sig for øje. For det første er der tale om en langsigtet betragtning, og der er således ikke taget højde for eventuelle konjunkturskift. Derudover er det antaget, at den hypotetisk højere produktivitetsvækst kun sker i Danmark. Det betyder blandt andet, at bytteforholdet er uændret, da Danmark er en lille åben økonomi. Den højere produktivitet vil derfor ikke føre til et prisfald på de varer, vi eksporterer. Ydermere er der i regneeksemplet kun medtaget produktivitetsstigninger i den private sektor. Vokser produktiviteten også i den offentlige sektor, kan der frigøres arbejdskraft til den private sektor, hvilket igen kan øge indtægtssiden mere end i regneeksemplet. Som nævnt ovenfor er evt. rentevirkninger derudover ikke medtaget. Nedenfor illustreres, hvad vi kan få for 27 mia. kr. Der er tale om meget forsimplede altandet-lige-betragtninger, der har til formål at illustrere, at det danske samfund går glip af betydelige velstands- og velfærdsgevinster ved en lav produktivitetsvækst. Naturligvis vil der være andre rent praktiske barrierer end bare pengene, der gør, at det beskrevne ikke kan lade sig gøre nu og her. Vi kan fx ikke fordoble antallet af folkeskolelærere fra den ene dag til den anden, for der ville ikke være nok læreruddannede i Danmark. Kollektiv trafik: DSB s passagerindtægter var 4,5 mia. kr. i 2011, og kommunalt drevne busser og tog havde en driftsindtægt på knap 2 mia. kr. De 27 mia. kr. kunne dermed nemt dække de nuværende passagerers billetudgifter også hvis antallet af passagerer steg kraftigt, når det blev gratis. 2 Der findes endnu ikke tal for produktivitetsvæksten i 2012, så det er antaget at væksten i Danmark og Sverige i 2012 har været ligesom gennemsnittet i perioden

7 Faktisk ville 27 mia. kr. være mere end tilstrækkeligt til at dække de nuværende driftsudgifter til kollektiv trafik. De samlede driftsudgifter for DSB samt den kollektive trafik og infrastruktur i landets kommuner udgjorde ca. 20 mia. kr. i Så selvom gratis kollektiv trafik vil øge antallet af passagerer, vil der med 27 mia. kr. stadig være luft til at finansiere en betydelig stigning. Kilder: Danmarks Statistik (REGK1E) og DSB s årsregnskabsmeddelelse Flere lærere: Den samlede lønsum til grundskolerne var godt 39 mia. kr. i Dette inkluderer løn til lærere, skoleledere og andre ansatte på grundskolerne. Tages der højde for, at lønudviklingen følger produktivitetsvæksten, ville lønningerne være ca. 20 pct. højere, hvis væksten havde været på niveau med væksten i Sverige. Den samlede lønsum vil derved være omkring 47 mia. kr. 27 mia. kr. ville dermed kunne dække en stigning i lønudgifterne på ca. 57 pct. af det nuværende niveau. Fx ville en folkeskole med 1. til 9. klasse kunne fordoble antallet af lærere (og andre medarbejdere) i 57 pct. * 9 klassetrin = 5,1 klassetrin, fx 1. til 5. klasse, under antagelse af, at lønomkostningerne til de enkelte klassetrin er lige høje. Kilde: Danmarks Statistik (ATR11). Flere hjemmehjælpere og plejeassistenter: Den samlede lønsum til plejehjem og en række andre institutioner og behandlingshjem var knap 51. mia kr. i Det inkluderer hjælp til borgere i alle aldersgrupper, der måtte have brug for assistance. Tages løneffekten af produktivitetsstigninger i betragtning, ville lønsummen være ca. 60 mia. kr. i scenariet med den øgede produktivitetsvækst. 27 mia. kr. rækker dermed til at øge antallet af bl.a. plejere og hjemmehjælpere samt medarbejdere på andre institutioner og behandlingshjem med ca. 45 pct. Kilde: Danmarks Statistik (ATR11). Supersygehuse: De 16 nye supersygehuse koster tilsammen 43,5 mia. kr. (41,4 mia. kr. i 2009-kroner er fremskrevet til 2011-kroner ved hjælp af forbrugerprisindekset), hvilket svarer til knap 3 mia. kr. for ét supersygehus. 27 mia. kr. rækker dermed til anlæg af omkring ni supersygehuse. Kilde: Vedvarende energi: Havvindmølleparken ved Anholt, der forventes færdig i 2013, får en kapacitet på ca. 400 MW, hvilket svarer til 4 pct. af Danmarks elektricitetsforbrug. Den samlede pris, der inkluderer opførsel og tilslutning til energinettet mv., er ca. 14 mia. kr. Under antagelse af at der er egnede havområder til at opføre yderligere havvindmølleparker i samme størrelsesorden som den ved Anholt, vil det derfor være muligt at bygge to tilsvarende havvindmølleparker for 27 mia. kr. Disse parker ville tilsammen kunne dække 8 pct. af Danmarks elektricitetsforbrug. Kilde: Dong (http://www.dongenergy.com/anholt/da/pages/index.aspx). Udviklingsbistand: Finansloven for 2012 budgetterer med 15 mia. kr. til udviklingsbistand. Yderligere 27 mia. kr. vil svare til en stigning på 180 pct., eller knap en tredobling. Bundskatten: I 2011 var bundskattesatsen på 3,64 pct. og de samlede indtægter fra bundskatten 34,7 mia. kr. Dermed er indtægten pr. pct.-point 9,5 mia. kr. Anvendes budgetterede tal for 2012 får man omtrent samme resultat, jf. tabel mia. kr. ekstra i statskassen kan dermed anvendes til at sænke bundskatten med- 7

8 godt 2,8 pct.-point. Der er ikke taget højde for dynamiske effekter. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (Økonomisk Redegørelse, maj 2012) og Skatteministeriet (http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1292.html). TABEL 1: INDTÆGT FRA BUNDSKAT Indtægt fra bundskat (a) 34,7 mia. kr. 45,0 mia. kr. Bundskattesats (b) 3,64 pct. 4,64 pct. Indtægt pr. pct.-point (a/b) 9,5 mia. kr. 9,7 mia. kr. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (Økonomisk Redegørelse, maj 2012), Skatteministeriet og egne beregninger. Opslag 3 Et pund kaffe tak Kaffepriser Ifølge Industrimuseet kostede et pund kaffe 7,12 kr. i 1950, Det svarer til knap 125 kr. i 2011-priser. Prisen på kaffe i 1950 er omregnet til 2011-priser ved hjælp af det generelle forbrugerprisindeks (Danmarks Statistik (PRIS8)). Årsagen til det store fald i prisen på kaffe i forhold til andre varer kan til en vis grad tilskrives den omstændighed, at transportomkostningerne i 1950 udgjorde en forholdsvis stor andel af de samlede omkostninger ved at sælge kaffe i Danmark. Siden har transportsektoren oplevet betydelige produktivitetsforbedringer, jf. nedenfor. I takt med disse produktivitetsforbedringer faldt omkostningerne ved at importere kaffe og i sidste ende forbrugerprisen på kaffe. Dette har betydet mere for kaffe end for de fleste øvrige dagligvarer. Skibscontainere Besparelsen ved at benytte containere er baseret på observationer lavet af den amerikanske skibsreder Malcom McLean, der introducerede containeren til USA i Han beregnede, at det kostede 5,83 dollar at laste et ton varer om bord på et skib på den gammeldags måde. Ved at bruge containere faldt prisen til 0,70 dollar. Omkostningerne er omregnet til danske købekraftsjusterede priser ved hjælp af data fra Penn World Tables version 7.1 (Purchasing Power Parity over GDP). Målt i danske priser anno 1956 kostede det knap 27 kr. at laste et ton varer uden containere og 74 øre med containere i Forskellige former for beholdere været benyttet til at transportere varer langt tilbage i tiden. Containerrevolutionen begyndte dog først, da man begyndte at standardisere containernes størrelse og designe skibe med særlig henblik på containerfragt. Verdens første dedikerede containerskib blev bygget i Danmark i For yderligere information se bl.a. The Economist og Marc Levinson (2006): The Box: How the Shipping Container Made the World Smaller and the World Economy Bigger. Princeton Univ. Press. 8

9 Opslag 4 Vi vil gerne følge med Hvis produktivitetsvæksten havde været lavere Udregningen i debatpublikationen er baseret på, at produktivitetsgevinster afspejles direkte i lønnen, jf. ovenfor. Ifølge TED (se ovenfor) var BNP pr. arbejdstime i 1960 i Danmark 15,52 dollar (købekraftsjusteret). I 2011 var den 50,58 dollar, hvilket svarer til en årlig vækst på 2,34 pct. I nedenstående tabel fremgår det, hvad BNP pr. arbejdstime havde været, hvis væksten havde været laveret. TABEL 2: PRODUKTIVITET OG VELSTAND I DANMARK, HVIS VÆKSTEN HAVDE VÆRET LAVERE ÅRLIG VÆKST FRA 1960 TIL 2011 I PCT. BEREGNET TIMEPRO- DUKTIVITET I DOLLAR HVILKET SVARER TIL VELFÆRDSNIVEAU I 2,3 (faktisk vækst) 50,6 Danmark i dag 2,0 42,6 Italien 1,5 33,2 Malta 1,0 25,8 Portugal 0,5 20,0 Tyrkiet 0,0 15,5 Venezuela Note: Timeproduktiviteten er opgjort som købekraftsjusteret BNP pr. time i 2011-priser. Kilde: Total Economy Database og egne beregninger. Det er implicit antaget, at produktivitetsvæksten er ensartet i alle sektorer. Når dette er tilfældet, vil den øgede produktivitet ikke påvirke prisniveauet, selvom lønningerne stiger. De højere lønninger afspejles af en øget produktion. I praksis vil der dog ofte være forskelle i produktivitetsvæksten på tværs af sektorer. Hvis en sektor ikke formår at hæve produktiviteten lige så hurtigt som den øvrige del af økonomien, kan det føre til højere priser på produkterne i denne sektor. Det skyldes, at når lønningerne stiger i de øvrige sektorer, må lønningerne også stige i sektoren med en lav produktivitetsvækst. Ellers ville virksomhederne i denne sektor ikke kunne tiltrække medarbejdere. For at dække de øgede lønomkostninger må disse virksomheder hæve priserne på deres produkter. Ved at antage ensartet produktivitetsvækst er der i eksemplet ikke taget højde for den slags forskydninger i de relative priser. 3 Arbejdsindsats og aflønning Som kilde til arbejdsindsatsen og aflønningen anvendes nationalregnskabet i løbende priser efter tid og konto samt forbrugerprisindekset (PRIS8). 3 Der er således ingen Balassa-Samuelson-effekt. 9

10 Løn pr. beskæftiget er beregnet som den samlede aflønning af ansatte divideret med det samlede antal beskæftigede. Beløbet er omregnet til 2011-priser ved hjælp af forbrugerprisindekset. Timer pr. beskæftiget er beregnet som samlede præsterede timer divideret med det samlede antal beskæftigede. FIGUR 3: ARBEJDSINDSATS OG LØNNINGER Kr Timer Årsløn pr. beskæftiget (venstre akse) Arlige timer pr. beskæftiget (højreakse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Produktivitet og miljø Produktivitetsgevinster kan have gode og dårlige effekter på miljøet. Når produktiviteten og lønningerne stiger, vil forbruget også stige, hvilket isoleret set kan øge miljøbelastningen. Men i det omfang produktivitetsforbedringerne fører til bedre ressourceanvendelse, vil det gavne miljøet. Nedenstående statistikker indikerer, at den stigende produktivitet og velstand i Danmark ikke har ført til en øget belastning af miljøet. Ifølge Nationalt Center for Miljø og Energis hjemmeside er udslippet af luftforurenende stoffer faldet siden Det gælder bl.a. for svovl (SO 2 ), en række kvælstoffer fx NO x og ammoniak (NH 3 ) og tungmetaller som cadmium (Cd), kviksølv (Hg) og bly (Pb). For mere information se Energiforbruget i Danmark var stigende frem til 1970 erne, hvorefter niveauet stabiliserede sig. Siden 1972 hvorfra Energistyrelsens årlige energistatistik dækker har det årlige energiforbrug været stort set uændret. Det gælder både for det samlede energiforbrug og det endelige forbrug i fremstillingsvirksomhederne, jf. figur 4. 10

11 FIGUR 4: ENERGIFORBRUG I DANMARK Indeks, 1972 = I alt Fremstillingsvirksomheder Note: Energiforbruget er korrigeret for variationer i klima og nettoeksport af el. Tal for 1973 og 1974 er estimeret, idet der er antaget en lineær udvikling fra 1972 til Kilde: Energistyrelsens årlige energistatistik På trods af at det samlede energiforbrug har været nogenlunde konstant siden starten af 1970 erne, er CO 2 -emissionerne faldet både for hele landet og isoleret for fremstillingsvirksomhederne, hvilket formentlig kan tilskrives udbredelsen af en mere miljøvenlig energiproduktion, jf. figur 5. 11

12 FIGUR 5: CO 2-EMMISSIONER Indeks, 1972 = I alt Fremstillingsvirksomheder Note: Emmissionerne er korrigeret for variationer i klima og nettoeksport af el. Tal for 1973 og 1974 er estimeret, idet der er antaget en lineær udvikling fra 1972 til Kilde: Energistyrelsens årlige energistatistik Energiforbruget og CO 2 -udslippet vedrører alene produktionen i Danmark. Men når danske forbrugere køber udenlandske produkter, øger de indirekte energiforbruget i udlandet, hvor de produceres. Dette forsøger Global Footprint Networks (GFN) at tage højde for i deres opgørelse af Danmarks økologiske fodaftryk. Denne opgørelse giver et indtryk af Danmarks belastning af klodens naturressourcer, når der tages højde for import og eksport af produkter, Ifølge GFN s beregninger steg Danmarks fodaftryk frem til 1970 erne, hvorefter det har ligget nogenlunde konstant. Danmarks samlede belastning af naturressourcerne er dog fortsat større end naturens kapacitet ifølge GFN. Opslag 5 Højere produktivitet fører til Sabotage og tekstilarbejdere Selvom ordet sabotage er fransk, er de mest kendte eksempler på uroligheder som følge af indførelsen af maskineri fra England. Allerede i slutningen af 1700-tallet var der episodisk vrede arbejdere, der ødelagde maskinudstyr på nye tekstilfabrikker. Det mest kendte eksempel er fra perioden , hvor bølger af sabotagetogter, udført af de såkaldte Ludditer, medførte ødelagt maskineri og brændte fabrikker for store værdier. Urolighederne gik dog i sig selv igen, dels på grund af fremgang i den engelske økonomi, dels på grund af en hårdhændet indgriben fra politisk side. For yderligere information se bl.a.: 12

13 Crafts, N. F. R. (1985), British Economic Growth during the Industrial Revolution. Oxford: Clarendon Press. Mokyr, J. (2010), The Enlightened Economy - An Economic History of Britain Yale Univ. Press. Allen, R. C. (2009), The British Industrial Revolution in Global Perspective. Beskæftigede i landbrugssektoren I 1948 var over en ½ mio. danskere beskæftiget med landbrug, skovbrug og fiskeri ud af et samlet antal beskæftigede på 2 mio., ifølge University of Groningens 10 Sector Database. I 2005 var kun beskæftiget i landbrug, skovbrug og fiskeri, selvom det samlede antal beskæftigede var steget til næsten 2,8 mio. Andelen af de beskæftigede i sektoren for landbrug, skovbrug og fiskeri er dermed faldet fra 25 pct. i 1948 til ca. 3 pct. i 2005, jf. figur 6. FIGUR 6: ANDEL BESKÆFTIGET I LANDBRUG, SKOVBRUG OG FISKERI Pct. af samtlige beskæftigede Databrud ml og Kilde: University of Groningens 10 Sector Database (fra 1948 til 2005) og Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, RAS (fra 2005 til 2011). Ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, RAS, er andelen sidenhen faldet yderligere. I 2011 var knap beskæftiget i landbrug, skovbrug og fiskeri, svarende til 2,6 pct. af de beskæftigede. Køleskabe Et gennemsnitligt kombineret køle/fryseskab brugte omkring 875 KwH om året i I dag bruger A++ mærkede køle/fryseskabe KwH om året, dvs. omkring ¼ af energiforbruget i A+++-køleskabe bruger endnu mindre, ned til omkring 150 KwH om året. 13

14 For yderligere information se bl.a.: Energistyrelsens publikation: Teknologikatalog energibesparelse i boligsektoren (1996), 96/enbolig.pdf. Opslag 6 Fra dygtig elev til kreativ nation Timeproduktivitet Timeproduktiviteten er opgjort som købekraftsjusteret BNP pr. time i 2011-priser regnet i dollar. Tallene kommer fra TED-databasen, se ovenfor. Timeproduktiviteten er konverteret til kr. ved hjælp af data fra Danmarks Statistik (NAT01). Figuren i debatpublikationen viser en logaritmisk transformation af data. Nordeuropa i figuren i debatoplægget består af Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Storbritannien, Irland og Schweitz. Norge og Luxembourg er ikke med, da henholdsvis olieproduktion og den finansielle sektor giver de to lande en kunstigt høj produktivitet. Vidensoverførsler Siden Anden Verdenskrig har verden været vidne til et utal af nye teknologier og nyskabelser, der havde sit udspring i USA og herfra spredte sig til andre lande. I takt med den øgede globalisering blev hastigheden for denne teknologispredning forøget, således at overførslen i dag sker næsten øjeblikkeligt. Traktoren blev således først udbredt i Danmark ca. 40 år efter, at den var udbredt i amerikansk landbrug, mens en smartphone blev udbredt på det amerikanske og danske mobilmarked stort set samtidigt. Det er en vurderingssag, hvornår et givent produkt kan betegnes som værende udbredt i et land, og de præcise årstal kan derfor diskuteres. Der anvendes en række forskellige kilder til at kortlægge, hvornår opfindelserne blev introduceret/udbredt. For en række af nyskabelserne er det muligt at kortlægge, hvornår de var udbredt i den bredere befolkning i henholdsvis Danmark og USA. For andre nyskabelser er dette ikke muligt. For disse angives i stedet datoen, hvor nyskabelserne blev introduceret; fx hvornår den første e- mail blev sendt. Nedenstående liste angiver de anvendte kilder for introduktionen/udbredelsen nyskabelserne, der er nævnt i debatpublikationen: Traktorer: Kilde til USA: History of Tractors, Mary Bellis, ( After 1910, gasoline powered tractors were used extensively in farming ). Kilde til Danmark: Den Store Danske [1] samt Danfoss Universe, Traktorens Historie, 12. maj 2009 ( I Europa slog traktorer for alvor igennem i årene lige efter anden verdenskrig ). Supermarkeder: Kilde: Den Store Danske ( De første supermarkeder blev etableret i USA ca og i Danmark i 1950'erne ). Køleskabe: Den Store Danske ( Køleskabe med mekanisk køling kom frem i USA i begyndelsen af 1920'erne, men først fra midten af 1930'erne blev de produceret i større antal end isbokse ( ) I Danmark blev køleskabe først almindelige i 1950'erne. ). Farvefjernsyn: Kilde til USA: TV-billedets formater og standarder. Kilde til Danmark: Nyt fra DR, DR har nu været i farver i 40 år, 12. februar 2009, Jan Dohrmann. [1] Gyldendals åbne encyklopædi (www.denstoredanske.dk). 14

15 Kilde til USA: History of & Ray Tomlinson, Mary Bellis, Kilde til Danmark: Computerworld, en fejrer sølvbryllup i Danmark, 23. december 2008, Rune Pedersen. Smartphone: Kilde: Global smartphone penetration nearing 10%, 13. December 2011, Horace Dediu. Opslag 8 Rammevilkår for erhvervslivet Bogmarkedet Bogmarkedet er siden årtusindskiftet blevet liberaliseret betydeligt. Tidligere måtte kun boghandlere forhandle bøger til fastsatte udsalgspriser. Nu må andre end boghandlere også sælge bøger, og i dag kan forlagene kun fastsætte priserne på 10 pct. af de nyudgivne titler en ret som forlagene ikke fuldt ud udnytter. Ifølge Konkurrencestyrelsens Konkurrenceredegørelse 2010 har liberaliseringen bl.a. medført, at antallet af salgssteder, hvor man kan købe bøger, er steget væsentligt, at variationen i udbuddet af bøger er øget, at der er indikationer på et fald i bogpriserne, at bogsalget er steget, og at flere forbrugere er begyndt at købe bøger. Modstandere af liberaliseringen af bogmarkedet har argumenteret for, at kvaliteten og udbuddet af udgivelser er faldet i takt med liberaliseringen og peger på, at hylderne i boghandlerne og supermarkederne domineres af bestsellere. Et af argumenterne er, at eftersom forlagene ikke længere kan fastlægge priserne på bøgerne, er det blevet svært at sælge mindre kendte forfattere fra små forlag. Det er svært objektivt at måle kvaliteten af udgivelserne. Ifølge Konkurrenceredegørelse 2010 er antallet af skønlitterære titler steget 5 pct. fra 2001 til 2009, mens antallet af faglitterære titler er faldet ca. 18 pct. i samme periode. Samlet set er antallet af udgivne titler steget i perioden. Før 2005 måtte boghandlere ikke indrette cafe i forretningen. Det var en konsekvens af et forbud mod samdrift. Dette forbud blev vurderet som konkurrenceforvridende, idet butikker over 800 m 2, fx storcentre og varehuse, var undtaget. I 2005 blev forbuddet ophævet, således at detailbutikker kunne foretage servering. Herefter var det således muligt bl.a. at indrette cafeboghandler. Antal store virksomheder grundlagt inden for de sidste 30 år Kun tre af de 100 største virksomheder i Danmark er grundlagt inden for de seneste 30 år. I USA er tallet 39. For yderligere information se Erhvervs- og Byggestyrelsens Iværksætterindeks Opslag 9 Viden og teknologi Effekten af uddannelse på produktivitet og løn Der er en tæt sammenhæng mellem uddannelsesniveau og løn. Medarbejdere med en længere uddannelse tjener generelt mere end medarbejdere med en kortere uddannelse. I Martin Junge (2010), Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser, CEBR, opdeles effekten af en lang videregående uddannelse i egeneffekten, som opgør hvor meget personer med en lang videregående uddannelse tjener mere end personer med anden uddannelse, og fælleseffekten. 4 Fælleseffekten opstår pga. synergieffekter og til- 4 Martin Junge anvender resultater fra en tidligere artikel af Martin Junge og Jan Rose Skaksen (2010): Produktivitet og videregående uddannelse, DEA. 15

16 falder ikke nødvendigvis personen med lang videregående uddannelse, men hele virksomheden og de øvrige ansatte. Martin Junge finder, at fælleseffekten typisk er større end egeneffekten. Fx tjener en medarbejdere i fremstillingssektoren med en lang videregående teknisk uddannelse kr. mere om året. Dertil kommer en fælleseffekt på kr., som kommer de øvrige ansatte i virksomheden til gode, jf. tabel 3. TABEL 3: LØNEFFEKT AF UDDANNELSE (FREMSTILLINGSSEKTOREN) RETNING FOR LANG VIDE- REGÅENDE UDDANNELSE EGENEFFEKT (KR.) FÆLLESEFFEKT (KR.) Humanistisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Noter: Beløbene er cirka-beløb og skal tages med forbehold for den betydelige usikkerhed i beregningerne. Kilde: Martin Junge, Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Forskning og udvikling I debatpublikationen fremgår det, at den offentlige sektor og private virksomheder tilsammen bruger 60 mia. kr. om året på forskning og udvikling. Det offentlige forskningsbudget for 2012 er på 19,9 mia. kr. og danske virksomheder brugte i ,9 mia. kr. på egen forskning og udvikling, ifølge Danmarks Statistik (se Styrelsen for Forskning og Innovation estimerer, at private virksomheders udgifter til forskning og udvikling vil udgøre mellem 39,4 og 43,6 mia. kr. i 2012, jf. Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark Det samlede budget for offentlig og egen privat forskning og udvikling i Danmark er dermed omtrent 60 mia. kr. Foruden udgifter til egen forskning og udvikling køber danske virksomheder sig også til forskning og udvikling. I 2010 beløb det sig til 5,2 mia. kr. for købte FoU-tjenester i Danmark og yderligere 9,9 mia. kr til købte FoU-tjenester i udlandet. De statslige bevillinger i Danmark til forskning og udvikling i forhold til BNP er blandt de højeste i OECD. Niveauet er dog endnu højere i bl.a. Finland og USA, jf. figur 7. 16

17 FIGUR 7: STATSLIGE BEVILLINGER TIL FORSKNING OG UDVIKLING, 2010 Indeks, OECD = Note: Budgettal opgjort i forhold til BNP. OECD er det simple gennemsnit af OECD-landene. Kilde: Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 (Factbook). Sammenlignet med de øvrige lande investerer danske virksomheder forholdsvis meget i forskning og udvikling målt i forhold til BNP, men noget mindre end i bl.a. Finland og Sverige, jf. figur 8. 17

18 FIGUR 8: PRIVATE INVESTERINGER I FORSKNING OG UDVIKLING, 2010 Pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Note: Tal for USA er for OECD er det simple gennemsnit af OECD-landene. Kilde: OECD. 18

19 Videregående uddannelse 43 pct. af de årige har en videregående uddannelse i Danmark. Det er forholdsvist højt sammenlignet med en række lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 9. FIGUR 9: UDDANNELSESNIVEAU Pct. 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Andel årige med videregående uddannelse (2008) Andel personer med videregående uddannelse i den private sektor (2009) Note: Videregående uddannelse betegner korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. OECD er det simple gennemsnit af OECD-landene. Kilde: Konkurrenceevneredegørelse Kilde: Konkurrenceevneredegørelse Men når man betragter erhvervslivet, er uddannelsesniveauet ikke højere end det gennemsnitlige niveau i OECD. 23 pct. af personerne i den private sektor i Danmark har en videregående uddannelse, hvilket er lavere end i lande som Finland, Frankrig og Storbritannien. En af forklaringerne på dette er, at den offentlige sektor tiltrækker en stor andel af de højtuddannede. Elevers grundlæggende færdigheder Danske 15-årige elevers færdigheder ligger på niveau med eller lige over gennemsnittet i OECD, men et stykke fra de bedste lande. I fx Finland og Holland klarer eleverne sig mærkbart bedre i PISA-testen. Det gælder både for læsning, matematik og naturfag, jf. figur

20 FIGUR 10: 15-ÅRIGES FÆRDIGHEDER (PISA-SCOREN) I Læsning Matematik Naturfag Note: OECD er det simple gennemsnit af OECD-landene. Kilde: OECD, PISA

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere