Det handler om velstand og velfærd baggrundsnotat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det handler om velstand og velfærd baggrundsnotat"

Transkript

1 19. oktober 2012 Det handler om velstand og velfærd baggrundsnotat Produktivitetskommissionen udgav d. 22. oktober 2012 debatpublikationen Det handler om velstand og velfærd. Publikationen indeholder en række oplysninger og beregninger mv., der ikke er dokumenteret i selve publikationen. I dette baggrundsnotat fremlægger Produktivitetskommissionen de datakilder, udregningsmetoder og antagelser, der ligger bag resultaterne i publikationen. Første afsnit i notatet gennemgår den teoretiske baggrund for produktivitet, forskellige produktivitetsbegreber, samt de basale sammenhænge med fx bruttonationalproduktet, BNP, og lønningerne. Resten af notatet er struktureret på samme måde som Det handler om velstand og velfærd, således at de enkelte opslag i publikationen på nær forordet og siderne om vilkår for produktivitetsvæksten har sit eget afsnit. Hvordan forstår økonomer produktivitet? Produktionen i en virksomhed såvel som i samfundet som helhed afhænger af, hvor mange ressourcer der anvendes i produktionen. I økonomisk teori antages det typisk, at sammenhængen mellem produktion og ressourceanvendelse kan skrives med følgende formel: Y = A * F(K,hL,M) Variablen Y er produktion (også kaldet output eller BNP), og F er en produktionsfunktion, der beskriver, hvorledes forskellige kombinationer af inputs omsættes til en mængde output. Hvor stor den mængde bliver, afhænger af produktivitetsniveauet, A. Inputs i produktionsfunktionen er kapital, K, arbejdskraft, L, justeret for uddannelsesniveauet h, samt råmaterialer, M. Produktiviteten A i ligningen kaldes ofte totalfaktorproduktiviteten, TFP, som angiver, hvor meget en virksomhed eller et samfund kan producere med en given mængde ressourcer. I praksis er TFP svært at måle, så derfor ser man i empiriske analyser ofte på timeproduktiviteten, y, der måler, hvor meget de beskæftigede producerer pr. time. Sammenhængen mellem timeproduktiviteten og totalfaktorproduktiviteten kan ses ud fra følgende ligning, der er en omskrivning af ovenstående ligning 1 : Y = Y/L= A * F(k,h,m) 1 Det er implicit antaget, at F() er en funktion med konstant skalaafkast. 1

2 De små bogstaver k og m angiver mængden af kapital pr. arbejdstime og materialeforbruget pr. arbejdstime. Bemærk at en fordobling af totalfaktorproduktiviteten, A, medfører en fordobling af timeproduktiviteten for en given mængde k, h og m. Men timeproduktiviteten kan også øges ved at øge mængden af kapital, uddannelsesniveauet eller materialeforbruget. I en standardmodel for økonomisk vækst vil en øget totalfaktorproduktivitet, A, medføre øget kapitalapparat og materialeforbrug. Det skyldes, at en bedre ressourceeffektivitet gør det fordelagtigt at udvide produktionen. En stigning i A vil derfor både have en direkte effekt på timeproduktiviteten samt en indirekte effekt via øget kapitalapparat og materialeforbrug. Timeproduktiviteten vil med andre ord stige hurtigere end A. Det offentlige kan dog fx gribe ind med beskatning eller anden regulering af materialeforbrug, hvilket kan resultere i, at timeproduktiviteten stiger langsommere end A, fordi materialeforbruget mindskes. Produktivitetskommissionens hovedinteresse ligger i samfundets samlede ressourceeffektivitet, dvs. totalfaktorproduktiviteten, A. Men fordi det er svært at måle, er det også svært at finde sammenlignelige tal på tværs af lande og over tid. Derfor er tal og regneeksempler i Det handler om velstand og velfærd baseret på timeproduktiviteten, y. Når man sammenligner internationale timeproduktivitetstal, skal man have for øje, at lande med en høj timeproduktivitet ikke nødvendigvis har en høj totalfaktorproduktivitet. Kapitalintensive virksomheder har ofte en relativt høj timeproduktivitet, fordi maskiner, it og robotter mv. øger den enkelte medarbejders værdiskabelse. Derfor vil lande med mange kapitalintensive virksomheder typisk have en høj timeproduktivitet. Dette er dog ikke ensbetydende med, at effektiviteten i ressourceanvendelsen, dvs. totalfaktorproduktiviteten, er høj. Sammenhæng mellem produktivitet og løn Der er en tæt sammenhæng mellem produktivitet og løn. Overordnet afspejler timelønnen, hvor meget en medarbejder er i stand til at producere i løbet af en time. Set over længere tidsperioder stiger timelønnen sideløbende med timeproduktiviteten. Hvis produktiviteten stiger med 1 pct., så stiger timelønnen også med 1 pct., jf. figur 1. 2

3 FIGUR 1: TIMELØN OG TIMEPRODUKTIVITET Kr Kr Timeløn (venstre akse) Timeproduktivitet (højre akse) Note: Timelønnen er beregnet som den samlede aflønning af ansatte divideret med det samlede antal ansatte, og timeproduktiviteten er beregnet som BNP divideret med antal præsterede timer. Beløbene er omregnet til 2011-priser ved hjælp af forbrugerprisindekset. Kilde: Danmarks Statistik. På kortere sigt, fx fra år til år, kan der på grund af konjunkturer forekomme afvigelser fra dette, hvor lønnen stiger hurtigere eller langsommere end produktiviteten. Over længere tid vil sådanne afvigelser dog udjævne sig. Den tætte sammenhæng mellem løn og produktivitet kan forklares således. Lønmodtagere søger generelt hen mod de job, hvor de alt andet lige får højest løn i forhold til den påkrævede indsats. Hvis en virksomhed vil tiltrække ansatte, må den derfor tilbyde konkurrencedygtig løn og arbejdsvilkår. Men hvor meget vil virksomhederne øge lønnen? Svaret er, at virksomhederne vil hæve lønnen, så længe medarbejderne kan skabe mere i værdi for virksomhederne, end de koster i løn. Det betyder, at medarbejdernes løn ender med at blive lig med den værdi, de skaber for virksomheden. Hvor meget værdi producerer medarbejderne så for virksomheden? Målt på lønnens andel af BNP er svaret, at pct. af virksomhedernes produktionsværdi skabes af medarbejderne. Den resterende del er skabt af kapital (maskiner og it m.m.) og materialeforbrug. Denne opsplitning af værdiskabelsen har været nogenlunde konstant over lange tidsperioder, jf. figur 2. 3

4 FIGUR 2: LØNANDEL Pct. af BNP Note: Lønandelen af beregnet som den samlede aflønning af ansatte divideret med BNP. Kilde: Danmarks Statistik. Opslag 2 - Dansk produktivitetsvækst skal løftes Produktivitetstal Der findes en række kilder til internationalt sammenlignelige produktivitetstal. I debatpublikationen anvendes Total Economy Database, TED. En af fordelene ved TED er, at den har produktivitetsdata for en række lande tilbage til 1956 og for enkelte lande til Som mål for produktiviteten anvendes købekraftsjusteret BNP pr. time i 2011-priser (GDP per hour, in 2011 EKS$). TED kan findes på følgende link: Forskellige kilder giver lidt forskellige resultater som følge af forskelle i opgørelsesmetode og datagrundlag. Ifølge TED har Danmark en gennemsnitlig årlig vækst i timeproduktiviteten på 0,8 pct. fra 1996 til Anvendes i stedet oplysninger fra Danmarks Statistik er den årlige vækst 0,7 pct. i samme periode (kilde: tabellerne NAT02 og ATR4KV i Statistikbanken). LO-medarbejderens lønstigning Beregningerne for, hvor meget højere en LO-medarbejders løn ville være, hvis produktiviteten var steget som i Sverige, er baseret på, at produktivitetsgevinster afspejles direkte i lønnen, jf. ovenfor. Det er antaget, at en LO-medarbejder har en erhvervsfaglig uddannelse og ikke har ledelsesansvar. Ifølge Danmarks Statistik (jf. SLON10 i Statistikbanken) var den gennemsnitlige månedsløn for denne type medarbejder kr. i 2010, inklusiv pension, overarbejdsbetaling, feriepenge og frynsegoder. Pension mv. udgør 16 pct. af den samlede indtjening. Fraregnes det, er basismånedslønnen kroner. Antages en skattesats 4

5 på 45 pct. bliver det til et månedligt udbetalt beløb på kroner. En 20 pct. stigning i produktiviteten vil derfor alt andet lige give LO-medarbejderen kroner mere i løn efter skat hver måned. Det antages implicit, at produktivitetsforbedringer i samfundet gavner alle beskæftigede dvs. at alle beskæftigede bliver 20 pct. mere produktive. Desuden er det antaget, at sammensætningen af efterspørgslen er uafhængig af indkomsten, således at de relative priser på varer ikke ændrer sig. Begge antagelser er forenklinger. I praksis vil nogle sektorer (og uddannelsesgrupper) formentlig opleve højere produktivitetsvækst end andre. Så LO-medarbejderen kan i princippet få både mere eller mindre end kroner ud af en samfundsmæssig produktivitetsstigning på 20 pct., alt efter hvordan den pågældende sektor klarer sig relativt til resten af økonomien. Det ville det offentlige have haft råd til Den offentlige sektors indtægter er tæt forbundet med BNP. Det skyldes, at de offentlige indtægter typisk opkræves via satser, fx en fastsat skatteprocent. Når produktiviteten i den private sektor stiger, stiger BNP, hvilket vil øge de offentlige indtægter. Den offentlige sektors samlede udgifter kan overordnet opsplittes i tre grupper: Overførselsindkomster, aflønning af offentligt ansatte, køb af varer og tjenester fra den private sektor. Overførsler og lønninger udgør ca. 80 pct. af det offentlige budget og følger overordnet lønudviklingen i den private sektor. Da lønudviklingen i den private sektor som nævnt ovenfor er forbundet med produktivitetsudviklingen, stiger de offentlige udgifter til overførselsindkomster og lønninger stort set i samme takt som produktiviteten. Det offentliges køb af varer og tjenester udgør de resterende ca. 20 pct. af det offentlige budget. Det er udgifter til fx medicin, it og anlæg af nye sygehuse. Alt andet lige vil priser på sådanne varer ikke stige, når produktiviteten stiger. Derfor vil en produktivitetsforbedring skabe et ekstra råderum i det offentlige budget svarende til 20 pct. af de ekstra indtægter, det offentlige får ved en produktivitets stigning. Det har ofte været nævnt i den offentlige debat, at produktivitetsstigninger ikke påvirker den offentlige saldo. Det skyldes, at det ekstra råderum historisk er blevet brugt til at øge det offentlige serviceniveau. En af årsagerne til dette er, at en øget velstand har ført til øget efterspørgsel efter offentlige ydelser, fx bedre og dyrere behandling på sygehusene. Se fx Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for yderligere diskussion herom. Det skal her nævnes, at Finansministeriet frem til 2020 ikke regner med automatiske stigninger i det offentlige forbrug, når produktiviteten stiger, fordi der nu i højere grad end tidligere er sat politiske rammer for væksten i de offentlige udgifter, jf. regeringens plan: Danmark i arbejde Udfordringerne for dansk økonomi mod I debatpublikationen nævnes en række eksempler på ting, det offentlige ville have råd til, hvis produktivitetsvæksten i Danmark havde været på niveau med væksten i Sverige siden Grundantagelsen bag udregningen er, at produktivitet og BNP vokser proportionalt over længere tidshorisonter. Konsekvenserne for de offentlige budgetter er dels baseret på en modelkørsel fra Finansministeriet, dels på den forskel mellem det faktiske BNP-niveau i Danmark i dag og det BNP-niveau vi ville have, hvis produktiviteten var 5

6 steget ligesom den svenske imellem 1996 og Udregningerne reflekterer den ekstra indtægt, den offentlige sektor ville have haft i Ifølge Finansministeriet vil en stigning i den gennemsnitlige produktivitetsvækst i den private sektor mellem 2014 og 2020 på 1 pct.-point give en direkte finanspolitisk forbedring på lidt over 1 mia. kr. årligt. Samlet set vil det betyde, at det offentliges saldo, dvs. indtægter minus udgifter, vil være 7½ mia kroner højere i Hvis de øgede indtægter mellem 2014 og 2020 anvendes til at nedbringe den offentlige gæld, vil de offentlige rentebetalinger blive mindre. Den samlede rentevirkning er lidt over 1 mia. kr. i 2020, hvilket bringer den samlede forbedring af den offentlige saldo op på godt 8½ mia. kr. Vi bruger i eksemplet i debatoplægget 7½ mia. kr., da det implicit antages, at det øgede overskud i bruges på offentligt forbrug. I Finansministeriets beregninger antages det, at produktivitetsvæksten i det offentlige er uændret. 1 pct.-point øget vækst i det private svarer til 0,8 pct.-point for Danmark som helhed. Øges væksten i Danmark med 0,8 pct.-point mellem 2014 og 2020, dvs. i syv år, vil BNP-niveauet i 2020 være 6,2 pct.-point højere end i Finansministeriets grundforløb (målt relativt til 2012). Det er denne BNP-forskel, der svarer til en forbedring af de offentlige budgetter på 7½ mia. i Den årlige produktivitetsvækst i Danmark har været på 0,8 pct. siden I Sverige har den været 2,0 pct. Hvis produktivitetsvæksten i Danmark siden 1996 havde været som i Sverige, ville BNP i 2012 være 22,3 pct. højere end det faktiske niveau. Det tal kan direkte sammenlignes med de 6,2 pct.-point fra Finansministeriets regnestykke, idet begge tal er målt relativt i forhold til BNP i Derved kan de 7½ mia. kr. skaleres med 22,3/6,2, hvilket giver en samlet budgeteffekt på 27 mia. kr. (medregnes rentevirkninger bliver tallet 31 mia. kr.). Beregningerne er naturligvis forbundet med usikkerhed. Desuden er der en række antagelser man bør holde sig for øje. For det første er der tale om en langsigtet betragtning, og der er således ikke taget højde for eventuelle konjunkturskift. Derudover er det antaget, at den hypotetisk højere produktivitetsvækst kun sker i Danmark. Det betyder blandt andet, at bytteforholdet er uændret, da Danmark er en lille åben økonomi. Den højere produktivitet vil derfor ikke føre til et prisfald på de varer, vi eksporterer. Ydermere er der i regneeksemplet kun medtaget produktivitetsstigninger i den private sektor. Vokser produktiviteten også i den offentlige sektor, kan der frigøres arbejdskraft til den private sektor, hvilket igen kan øge indtægtssiden mere end i regneeksemplet. Som nævnt ovenfor er evt. rentevirkninger derudover ikke medtaget. Nedenfor illustreres, hvad vi kan få for 27 mia. kr. Der er tale om meget forsimplede altandet-lige-betragtninger, der har til formål at illustrere, at det danske samfund går glip af betydelige velstands- og velfærdsgevinster ved en lav produktivitetsvækst. Naturligvis vil der være andre rent praktiske barrierer end bare pengene, der gør, at det beskrevne ikke kan lade sig gøre nu og her. Vi kan fx ikke fordoble antallet af folkeskolelærere fra den ene dag til den anden, for der ville ikke være nok læreruddannede i Danmark. Kollektiv trafik: DSB s passagerindtægter var 4,5 mia. kr. i 2011, og kommunalt drevne busser og tog havde en driftsindtægt på knap 2 mia. kr. De 27 mia. kr. kunne dermed nemt dække de nuværende passagerers billetudgifter også hvis antallet af passagerer steg kraftigt, når det blev gratis. 2 Der findes endnu ikke tal for produktivitetsvæksten i 2012, så det er antaget at væksten i Danmark og Sverige i 2012 har været ligesom gennemsnittet i perioden

7 Faktisk ville 27 mia. kr. være mere end tilstrækkeligt til at dække de nuværende driftsudgifter til kollektiv trafik. De samlede driftsudgifter for DSB samt den kollektive trafik og infrastruktur i landets kommuner udgjorde ca. 20 mia. kr. i Så selvom gratis kollektiv trafik vil øge antallet af passagerer, vil der med 27 mia. kr. stadig være luft til at finansiere en betydelig stigning. Kilder: Danmarks Statistik (REGK1E) og DSB s årsregnskabsmeddelelse Flere lærere: Den samlede lønsum til grundskolerne var godt 39 mia. kr. i Dette inkluderer løn til lærere, skoleledere og andre ansatte på grundskolerne. Tages der højde for, at lønudviklingen følger produktivitetsvæksten, ville lønningerne være ca. 20 pct. højere, hvis væksten havde været på niveau med væksten i Sverige. Den samlede lønsum vil derved være omkring 47 mia. kr. 27 mia. kr. ville dermed kunne dække en stigning i lønudgifterne på ca. 57 pct. af det nuværende niveau. Fx ville en folkeskole med 1. til 9. klasse kunne fordoble antallet af lærere (og andre medarbejdere) i 57 pct. * 9 klassetrin = 5,1 klassetrin, fx 1. til 5. klasse, under antagelse af, at lønomkostningerne til de enkelte klassetrin er lige høje. Kilde: Danmarks Statistik (ATR11). Flere hjemmehjælpere og plejeassistenter: Den samlede lønsum til plejehjem og en række andre institutioner og behandlingshjem var knap 51. mia kr. i Det inkluderer hjælp til borgere i alle aldersgrupper, der måtte have brug for assistance. Tages løneffekten af produktivitetsstigninger i betragtning, ville lønsummen være ca. 60 mia. kr. i scenariet med den øgede produktivitetsvækst. 27 mia. kr. rækker dermed til at øge antallet af bl.a. plejere og hjemmehjælpere samt medarbejdere på andre institutioner og behandlingshjem med ca. 45 pct. Kilde: Danmarks Statistik (ATR11). Supersygehuse: De 16 nye supersygehuse koster tilsammen 43,5 mia. kr. (41,4 mia. kr. i 2009-kroner er fremskrevet til 2011-kroner ved hjælp af forbrugerprisindekset), hvilket svarer til knap 3 mia. kr. for ét supersygehus. 27 mia. kr. rækker dermed til anlæg af omkring ni supersygehuse. Kilde: Vedvarende energi: Havvindmølleparken ved Anholt, der forventes færdig i 2013, får en kapacitet på ca. 400 MW, hvilket svarer til 4 pct. af Danmarks elektricitetsforbrug. Den samlede pris, der inkluderer opførsel og tilslutning til energinettet mv., er ca. 14 mia. kr. Under antagelse af at der er egnede havområder til at opføre yderligere havvindmølleparker i samme størrelsesorden som den ved Anholt, vil det derfor være muligt at bygge to tilsvarende havvindmølleparker for 27 mia. kr. Disse parker ville tilsammen kunne dække 8 pct. af Danmarks elektricitetsforbrug. Kilde: Dong (http://www.dongenergy.com/anholt/da/pages/index.aspx). Udviklingsbistand: Finansloven for 2012 budgetterer med 15 mia. kr. til udviklingsbistand. Yderligere 27 mia. kr. vil svare til en stigning på 180 pct., eller knap en tredobling. Bundskatten: I 2011 var bundskattesatsen på 3,64 pct. og de samlede indtægter fra bundskatten 34,7 mia. kr. Dermed er indtægten pr. pct.-point 9,5 mia. kr. Anvendes budgetterede tal for 2012 får man omtrent samme resultat, jf. tabel mia. kr. ekstra i statskassen kan dermed anvendes til at sænke bundskatten med- 7

8 godt 2,8 pct.-point. Der er ikke taget højde for dynamiske effekter. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (Økonomisk Redegørelse, maj 2012) og Skatteministeriet (http://www.skm.dk/tal_statistik/tidsserieoversigter/1292.html). TABEL 1: INDTÆGT FRA BUNDSKAT Indtægt fra bundskat (a) 34,7 mia. kr. 45,0 mia. kr. Bundskattesats (b) 3,64 pct. 4,64 pct. Indtægt pr. pct.-point (a/b) 9,5 mia. kr. 9,7 mia. kr. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (Økonomisk Redegørelse, maj 2012), Skatteministeriet og egne beregninger. Opslag 3 Et pund kaffe tak Kaffepriser Ifølge Industrimuseet kostede et pund kaffe 7,12 kr. i 1950, Det svarer til knap 125 kr. i 2011-priser. Prisen på kaffe i 1950 er omregnet til 2011-priser ved hjælp af det generelle forbrugerprisindeks (Danmarks Statistik (PRIS8)). Årsagen til det store fald i prisen på kaffe i forhold til andre varer kan til en vis grad tilskrives den omstændighed, at transportomkostningerne i 1950 udgjorde en forholdsvis stor andel af de samlede omkostninger ved at sælge kaffe i Danmark. Siden har transportsektoren oplevet betydelige produktivitetsforbedringer, jf. nedenfor. I takt med disse produktivitetsforbedringer faldt omkostningerne ved at importere kaffe og i sidste ende forbrugerprisen på kaffe. Dette har betydet mere for kaffe end for de fleste øvrige dagligvarer. Skibscontainere Besparelsen ved at benytte containere er baseret på observationer lavet af den amerikanske skibsreder Malcom McLean, der introducerede containeren til USA i Han beregnede, at det kostede 5,83 dollar at laste et ton varer om bord på et skib på den gammeldags måde. Ved at bruge containere faldt prisen til 0,70 dollar. Omkostningerne er omregnet til danske købekraftsjusterede priser ved hjælp af data fra Penn World Tables version 7.1 (Purchasing Power Parity over GDP). Målt i danske priser anno 1956 kostede det knap 27 kr. at laste et ton varer uden containere og 74 øre med containere i Forskellige former for beholdere været benyttet til at transportere varer langt tilbage i tiden. Containerrevolutionen begyndte dog først, da man begyndte at standardisere containernes størrelse og designe skibe med særlig henblik på containerfragt. Verdens første dedikerede containerskib blev bygget i Danmark i For yderligere information se bl.a. The Economist og Marc Levinson (2006): The Box: How the Shipping Container Made the World Smaller and the World Economy Bigger. Princeton Univ. Press. 8

9 Opslag 4 Vi vil gerne følge med Hvis produktivitetsvæksten havde været lavere Udregningen i debatpublikationen er baseret på, at produktivitetsgevinster afspejles direkte i lønnen, jf. ovenfor. Ifølge TED (se ovenfor) var BNP pr. arbejdstime i 1960 i Danmark 15,52 dollar (købekraftsjusteret). I 2011 var den 50,58 dollar, hvilket svarer til en årlig vækst på 2,34 pct. I nedenstående tabel fremgår det, hvad BNP pr. arbejdstime havde været, hvis væksten havde været laveret. TABEL 2: PRODUKTIVITET OG VELSTAND I DANMARK, HVIS VÆKSTEN HAVDE VÆRET LAVERE ÅRLIG VÆKST FRA 1960 TIL 2011 I PCT. BEREGNET TIMEPRO- DUKTIVITET I DOLLAR HVILKET SVARER TIL VELFÆRDSNIVEAU I 2,3 (faktisk vækst) 50,6 Danmark i dag 2,0 42,6 Italien 1,5 33,2 Malta 1,0 25,8 Portugal 0,5 20,0 Tyrkiet 0,0 15,5 Venezuela Note: Timeproduktiviteten er opgjort som købekraftsjusteret BNP pr. time i 2011-priser. Kilde: Total Economy Database og egne beregninger. Det er implicit antaget, at produktivitetsvæksten er ensartet i alle sektorer. Når dette er tilfældet, vil den øgede produktivitet ikke påvirke prisniveauet, selvom lønningerne stiger. De højere lønninger afspejles af en øget produktion. I praksis vil der dog ofte være forskelle i produktivitetsvæksten på tværs af sektorer. Hvis en sektor ikke formår at hæve produktiviteten lige så hurtigt som den øvrige del af økonomien, kan det føre til højere priser på produkterne i denne sektor. Det skyldes, at når lønningerne stiger i de øvrige sektorer, må lønningerne også stige i sektoren med en lav produktivitetsvækst. Ellers ville virksomhederne i denne sektor ikke kunne tiltrække medarbejdere. For at dække de øgede lønomkostninger må disse virksomheder hæve priserne på deres produkter. Ved at antage ensartet produktivitetsvækst er der i eksemplet ikke taget højde for den slags forskydninger i de relative priser. 3 Arbejdsindsats og aflønning Som kilde til arbejdsindsatsen og aflønningen anvendes nationalregnskabet i løbende priser efter tid og konto samt forbrugerprisindekset (PRIS8). 3 Der er således ingen Balassa-Samuelson-effekt. 9

10 Løn pr. beskæftiget er beregnet som den samlede aflønning af ansatte divideret med det samlede antal beskæftigede. Beløbet er omregnet til 2011-priser ved hjælp af forbrugerprisindekset. Timer pr. beskæftiget er beregnet som samlede præsterede timer divideret med det samlede antal beskæftigede. FIGUR 3: ARBEJDSINDSATS OG LØNNINGER Kr Timer Årsløn pr. beskæftiget (venstre akse) Arlige timer pr. beskæftiget (højreakse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Produktivitet og miljø Produktivitetsgevinster kan have gode og dårlige effekter på miljøet. Når produktiviteten og lønningerne stiger, vil forbruget også stige, hvilket isoleret set kan øge miljøbelastningen. Men i det omfang produktivitetsforbedringerne fører til bedre ressourceanvendelse, vil det gavne miljøet. Nedenstående statistikker indikerer, at den stigende produktivitet og velstand i Danmark ikke har ført til en øget belastning af miljøet. Ifølge Nationalt Center for Miljø og Energis hjemmeside er udslippet af luftforurenende stoffer faldet siden Det gælder bl.a. for svovl (SO 2 ), en række kvælstoffer fx NO x og ammoniak (NH 3 ) og tungmetaller som cadmium (Cd), kviksølv (Hg) og bly (Pb). For mere information se Energiforbruget i Danmark var stigende frem til 1970 erne, hvorefter niveauet stabiliserede sig. Siden 1972 hvorfra Energistyrelsens årlige energistatistik dækker har det årlige energiforbrug været stort set uændret. Det gælder både for det samlede energiforbrug og det endelige forbrug i fremstillingsvirksomhederne, jf. figur 4. 10

11 FIGUR 4: ENERGIFORBRUG I DANMARK Indeks, 1972 = I alt Fremstillingsvirksomheder Note: Energiforbruget er korrigeret for variationer i klima og nettoeksport af el. Tal for 1973 og 1974 er estimeret, idet der er antaget en lineær udvikling fra 1972 til Kilde: Energistyrelsens årlige energistatistik På trods af at det samlede energiforbrug har været nogenlunde konstant siden starten af 1970 erne, er CO 2 -emissionerne faldet både for hele landet og isoleret for fremstillingsvirksomhederne, hvilket formentlig kan tilskrives udbredelsen af en mere miljøvenlig energiproduktion, jf. figur 5. 11

12 FIGUR 5: CO 2-EMMISSIONER Indeks, 1972 = I alt Fremstillingsvirksomheder Note: Emmissionerne er korrigeret for variationer i klima og nettoeksport af el. Tal for 1973 og 1974 er estimeret, idet der er antaget en lineær udvikling fra 1972 til Kilde: Energistyrelsens årlige energistatistik Energiforbruget og CO 2 -udslippet vedrører alene produktionen i Danmark. Men når danske forbrugere køber udenlandske produkter, øger de indirekte energiforbruget i udlandet, hvor de produceres. Dette forsøger Global Footprint Networks (GFN) at tage højde for i deres opgørelse af Danmarks økologiske fodaftryk. Denne opgørelse giver et indtryk af Danmarks belastning af klodens naturressourcer, når der tages højde for import og eksport af produkter, Ifølge GFN s beregninger steg Danmarks fodaftryk frem til 1970 erne, hvorefter det har ligget nogenlunde konstant. Danmarks samlede belastning af naturressourcerne er dog fortsat større end naturens kapacitet ifølge GFN. Opslag 5 Højere produktivitet fører til Sabotage og tekstilarbejdere Selvom ordet sabotage er fransk, er de mest kendte eksempler på uroligheder som følge af indførelsen af maskineri fra England. Allerede i slutningen af 1700-tallet var der episodisk vrede arbejdere, der ødelagde maskinudstyr på nye tekstilfabrikker. Det mest kendte eksempel er fra perioden , hvor bølger af sabotagetogter, udført af de såkaldte Ludditer, medførte ødelagt maskineri og brændte fabrikker for store værdier. Urolighederne gik dog i sig selv igen, dels på grund af fremgang i den engelske økonomi, dels på grund af en hårdhændet indgriben fra politisk side. For yderligere information se bl.a.: 12

13 Crafts, N. F. R. (1985), British Economic Growth during the Industrial Revolution. Oxford: Clarendon Press. Mokyr, J. (2010), The Enlightened Economy - An Economic History of Britain Yale Univ. Press. Allen, R. C. (2009), The British Industrial Revolution in Global Perspective. Beskæftigede i landbrugssektoren I 1948 var over en ½ mio. danskere beskæftiget med landbrug, skovbrug og fiskeri ud af et samlet antal beskæftigede på 2 mio., ifølge University of Groningens 10 Sector Database. I 2005 var kun beskæftiget i landbrug, skovbrug og fiskeri, selvom det samlede antal beskæftigede var steget til næsten 2,8 mio. Andelen af de beskæftigede i sektoren for landbrug, skovbrug og fiskeri er dermed faldet fra 25 pct. i 1948 til ca. 3 pct. i 2005, jf. figur 6. FIGUR 6: ANDEL BESKÆFTIGET I LANDBRUG, SKOVBRUG OG FISKERI Pct. af samtlige beskæftigede Databrud ml og Kilde: University of Groningens 10 Sector Database (fra 1948 til 2005) og Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, RAS (fra 2005 til 2011). Ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, RAS, er andelen sidenhen faldet yderligere. I 2011 var knap beskæftiget i landbrug, skovbrug og fiskeri, svarende til 2,6 pct. af de beskæftigede. Køleskabe Et gennemsnitligt kombineret køle/fryseskab brugte omkring 875 KwH om året i I dag bruger A++ mærkede køle/fryseskabe KwH om året, dvs. omkring ¼ af energiforbruget i A+++-køleskabe bruger endnu mindre, ned til omkring 150 KwH om året. 13

14 For yderligere information se bl.a.: Energistyrelsens publikation: Teknologikatalog energibesparelse i boligsektoren (1996), 96/enbolig.pdf. Opslag 6 Fra dygtig elev til kreativ nation Timeproduktivitet Timeproduktiviteten er opgjort som købekraftsjusteret BNP pr. time i 2011-priser regnet i dollar. Tallene kommer fra TED-databasen, se ovenfor. Timeproduktiviteten er konverteret til kr. ved hjælp af data fra Danmarks Statistik (NAT01). Figuren i debatpublikationen viser en logaritmisk transformation af data. Nordeuropa i figuren i debatoplægget består af Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Storbritannien, Irland og Schweitz. Norge og Luxembourg er ikke med, da henholdsvis olieproduktion og den finansielle sektor giver de to lande en kunstigt høj produktivitet. Vidensoverførsler Siden Anden Verdenskrig har verden været vidne til et utal af nye teknologier og nyskabelser, der havde sit udspring i USA og herfra spredte sig til andre lande. I takt med den øgede globalisering blev hastigheden for denne teknologispredning forøget, således at overførslen i dag sker næsten øjeblikkeligt. Traktoren blev således først udbredt i Danmark ca. 40 år efter, at den var udbredt i amerikansk landbrug, mens en smartphone blev udbredt på det amerikanske og danske mobilmarked stort set samtidigt. Det er en vurderingssag, hvornår et givent produkt kan betegnes som værende udbredt i et land, og de præcise årstal kan derfor diskuteres. Der anvendes en række forskellige kilder til at kortlægge, hvornår opfindelserne blev introduceret/udbredt. For en række af nyskabelserne er det muligt at kortlægge, hvornår de var udbredt i den bredere befolkning i henholdsvis Danmark og USA. For andre nyskabelser er dette ikke muligt. For disse angives i stedet datoen, hvor nyskabelserne blev introduceret; fx hvornår den første e- mail blev sendt. Nedenstående liste angiver de anvendte kilder for introduktionen/udbredelsen nyskabelserne, der er nævnt i debatpublikationen: Traktorer: Kilde til USA: History of Tractors, Mary Bellis, ( After 1910, gasoline powered tractors were used extensively in farming ). Kilde til Danmark: Den Store Danske [1] samt Danfoss Universe, Traktorens Historie, 12. maj 2009 ( I Europa slog traktorer for alvor igennem i årene lige efter anden verdenskrig ). Supermarkeder: Kilde: Den Store Danske ( De første supermarkeder blev etableret i USA ca og i Danmark i 1950'erne ). Køleskabe: Den Store Danske ( Køleskabe med mekanisk køling kom frem i USA i begyndelsen af 1920'erne, men først fra midten af 1930'erne blev de produceret i større antal end isbokse ( ) I Danmark blev køleskabe først almindelige i 1950'erne. ). Farvefjernsyn: Kilde til USA: TV-billedets formater og standarder. Kilde til Danmark: Nyt fra DR, DR har nu været i farver i 40 år, 12. februar 2009, Jan Dohrmann. [1] Gyldendals åbne encyklopædi (www.denstoredanske.dk). 14

15 Kilde til USA: History of & Ray Tomlinson, Mary Bellis, Kilde til Danmark: Computerworld, en fejrer sølvbryllup i Danmark, 23. december 2008, Rune Pedersen. Smartphone: Kilde: Global smartphone penetration nearing 10%, 13. December 2011, Horace Dediu. Opslag 8 Rammevilkår for erhvervslivet Bogmarkedet Bogmarkedet er siden årtusindskiftet blevet liberaliseret betydeligt. Tidligere måtte kun boghandlere forhandle bøger til fastsatte udsalgspriser. Nu må andre end boghandlere også sælge bøger, og i dag kan forlagene kun fastsætte priserne på 10 pct. af de nyudgivne titler en ret som forlagene ikke fuldt ud udnytter. Ifølge Konkurrencestyrelsens Konkurrenceredegørelse 2010 har liberaliseringen bl.a. medført, at antallet af salgssteder, hvor man kan købe bøger, er steget væsentligt, at variationen i udbuddet af bøger er øget, at der er indikationer på et fald i bogpriserne, at bogsalget er steget, og at flere forbrugere er begyndt at købe bøger. Modstandere af liberaliseringen af bogmarkedet har argumenteret for, at kvaliteten og udbuddet af udgivelser er faldet i takt med liberaliseringen og peger på, at hylderne i boghandlerne og supermarkederne domineres af bestsellere. Et af argumenterne er, at eftersom forlagene ikke længere kan fastlægge priserne på bøgerne, er det blevet svært at sælge mindre kendte forfattere fra små forlag. Det er svært objektivt at måle kvaliteten af udgivelserne. Ifølge Konkurrenceredegørelse 2010 er antallet af skønlitterære titler steget 5 pct. fra 2001 til 2009, mens antallet af faglitterære titler er faldet ca. 18 pct. i samme periode. Samlet set er antallet af udgivne titler steget i perioden. Før 2005 måtte boghandlere ikke indrette cafe i forretningen. Det var en konsekvens af et forbud mod samdrift. Dette forbud blev vurderet som konkurrenceforvridende, idet butikker over 800 m 2, fx storcentre og varehuse, var undtaget. I 2005 blev forbuddet ophævet, således at detailbutikker kunne foretage servering. Herefter var det således muligt bl.a. at indrette cafeboghandler. Antal store virksomheder grundlagt inden for de sidste 30 år Kun tre af de 100 største virksomheder i Danmark er grundlagt inden for de seneste 30 år. I USA er tallet 39. For yderligere information se Erhvervs- og Byggestyrelsens Iværksætterindeks Opslag 9 Viden og teknologi Effekten af uddannelse på produktivitet og løn Der er en tæt sammenhæng mellem uddannelsesniveau og løn. Medarbejdere med en længere uddannelse tjener generelt mere end medarbejdere med en kortere uddannelse. I Martin Junge (2010), Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser, CEBR, opdeles effekten af en lang videregående uddannelse i egeneffekten, som opgør hvor meget personer med en lang videregående uddannelse tjener mere end personer med anden uddannelse, og fælleseffekten. 4 Fælleseffekten opstår pga. synergieffekter og til- 4 Martin Junge anvender resultater fra en tidligere artikel af Martin Junge og Jan Rose Skaksen (2010): Produktivitet og videregående uddannelse, DEA. 15

16 falder ikke nødvendigvis personen med lang videregående uddannelse, men hele virksomheden og de øvrige ansatte. Martin Junge finder, at fælleseffekten typisk er større end egeneffekten. Fx tjener en medarbejdere i fremstillingssektoren med en lang videregående teknisk uddannelse kr. mere om året. Dertil kommer en fælleseffekt på kr., som kommer de øvrige ansatte i virksomheden til gode, jf. tabel 3. TABEL 3: LØNEFFEKT AF UDDANNELSE (FREMSTILLINGSSEKTOREN) RETNING FOR LANG VIDE- REGÅENDE UDDANNELSE EGENEFFEKT (KR.) FÆLLESEFFEKT (KR.) Humanistisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Noter: Beløbene er cirka-beløb og skal tages med forbehold for den betydelige usikkerhed i beregningerne. Kilde: Martin Junge, Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Forskning og udvikling I debatpublikationen fremgår det, at den offentlige sektor og private virksomheder tilsammen bruger 60 mia. kr. om året på forskning og udvikling. Det offentlige forskningsbudget for 2012 er på 19,9 mia. kr. og danske virksomheder brugte i ,9 mia. kr. på egen forskning og udvikling, ifølge Danmarks Statistik (se Styrelsen for Forskning og Innovation estimerer, at private virksomheders udgifter til forskning og udvikling vil udgøre mellem 39,4 og 43,6 mia. kr. i 2012, jf. Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark Det samlede budget for offentlig og egen privat forskning og udvikling i Danmark er dermed omtrent 60 mia. kr. Foruden udgifter til egen forskning og udvikling køber danske virksomheder sig også til forskning og udvikling. I 2010 beløb det sig til 5,2 mia. kr. for købte FoU-tjenester i Danmark og yderligere 9,9 mia. kr til købte FoU-tjenester i udlandet. De statslige bevillinger i Danmark til forskning og udvikling i forhold til BNP er blandt de højeste i OECD. Niveauet er dog endnu højere i bl.a. Finland og USA, jf. figur 7. 16

17 FIGUR 7: STATSLIGE BEVILLINGER TIL FORSKNING OG UDVIKLING, 2010 Indeks, OECD = Note: Budgettal opgjort i forhold til BNP. OECD er det simple gennemsnit af OECD-landene. Kilde: Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 (Factbook). Sammenlignet med de øvrige lande investerer danske virksomheder forholdsvis meget i forskning og udvikling målt i forhold til BNP, men noget mindre end i bl.a. Finland og Sverige, jf. figur 8. 17

18 FIGUR 8: PRIVATE INVESTERINGER I FORSKNING OG UDVIKLING, 2010 Pct. af BNP 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Note: Tal for USA er for OECD er det simple gennemsnit af OECD-landene. Kilde: OECD. 18

19 Videregående uddannelse 43 pct. af de årige har en videregående uddannelse i Danmark. Det er forholdsvist højt sammenlignet med en række lande, vi normalt sammenligner os med, jf. figur 9. FIGUR 9: UDDANNELSESNIVEAU Pct. 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Andel årige med videregående uddannelse (2008) Andel personer med videregående uddannelse i den private sektor (2009) Note: Videregående uddannelse betegner korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. OECD er det simple gennemsnit af OECD-landene. Kilde: Konkurrenceevneredegørelse Kilde: Konkurrenceevneredegørelse Men når man betragter erhvervslivet, er uddannelsesniveauet ikke højere end det gennemsnitlige niveau i OECD. 23 pct. af personerne i den private sektor i Danmark har en videregående uddannelse, hvilket er lavere end i lande som Finland, Frankrig og Storbritannien. En af forklaringerne på dette er, at den offentlige sektor tiltrækker en stor andel af de højtuddannede. Elevers grundlæggende færdigheder Danske 15-årige elevers færdigheder ligger på niveau med eller lige over gennemsnittet i OECD, men et stykke fra de bedste lande. I fx Finland og Holland klarer eleverne sig mærkbart bedre i PISA-testen. Det gælder både for læsning, matematik og naturfag, jf. figur

20 FIGUR 10: 15-ÅRIGES FÆRDIGHEDER (PISA-SCOREN) I Læsning Matematik Naturfag Note: OECD er det simple gennemsnit af OECD-landene. Kilde: OECD, PISA

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere