Nr maj Ny chance for at lære mere dansk 4. Ledere på skolebænken 8. Hva ska jeg ku ku? 12

Transkript

1 progcenter Nyt Nr maj 2014 Ny chance for at lære mere dansk 4 Ledere på skolebænken 8 Hva ska jeg ku ku? 12

2 L e d e r Alt for mange professionelle diskussioner handler om best practice og nye undervisningsmetoder og materialer. Vi elsker disse trygge emner. Men hvor er debatten om, hvordan vi lærer, evidensen for elevernes læring og deres forskellige måder at lære på? John Hattie Kendt newzealandsk forsker til Horsens Vi har gennem et par år på Sprogcenter Midt arbejdet med at flytte fokus fra undervisning til læring. Derfor spærrede vi øjnene op, da vi hørte en newzealandsk forsker sige følgende: - Jeg har nået det punkt, hvor jeg har mistet interessen for diskussioner om undervisning ikke fordi de ikke er vigtige, men fordi de ofte forhindrer vigtige diskussioner om læring. Alt for mange professionelle diskussioner handler om best practice og nye undervisningsmetoder og materialer. Vi elsker disse trygge emner. Men hvor er debatten om, hvordan vi lærer, evidensen for elevernes læring og deres forskellige måder at lære på? Forskeren hedder John Hattie, og han har for nylig skrevet læringshistorie i form af verdens hidtil mest omfattende forskningsoversigt: en syntese af over 800 meta-analyser af faktorer, der påvirker elevers læring. Aldrig tidligere er der ført så overbevisende dokumentation for, hvad der virker i undervisningen. En del af svaret er Synlig Læring. Læreren skal se undervisningen gennem kursisternes øjne, og hver enkelt kursist skal kende sine læringsmål, modtage løbende feedback og have klare mål for, hvad næste skridt i læringsprocessen er. Læs mere om sprogcentrets arbejde med Synlig Læring på side 10 og 12, og læs også på side 8 om, at Sprogcenter Midt har to medarbejdere blandt de 15, der som de første i Skandinavien er blevet certificerede instruktører i Synlig Læring. John Hattie gæster Horsens den 23. maj til en stor konference om Synlig Læring. Lene Glyngø, Centerchef

3 I n d h o l d 4 Ny chance for at lære mere dansk Dansk på arbejdspladsen hos Rema 1000 s centrallager 6 6 Matematik, motion og morgenmad Et sundhedsprojekt på sprogcentrets Ungeuddannelse 8 Ledere på skolebænken Sprogcentret har fået to konsulenter i Synlig Læring Selvstudier Selvstudier som effektivt læringsmiddel 12 Hva ska jeg ku ku? Om synlige mål for kursisternes læring 14 Undervisning tilpasset kursisternes behov Et besøg på Komvux Malmö Södervärn i Malmø Studietur til Dublin Sprogcenter Midt på studietur til Dublin 18 Opslagstavlen

4 Side 4 Anna Barbara Karczewska, kursist.

5 Ny chance for mere dansk Hver tirsdag klokken fyldes et mødelokale hos dagligvaregrossisten Rema 1000 i Horsens. De fremmødte er polakker, og de kommer alle med ét bestemt formål: at blive bedre til dansk. Arbejdspladsen har sat dansk på tapetet for de udenlandske medarbejdere. Tekst og foto Kaare Holst Trivsel og fastholdelse Udfordringen hos Rema 1000 er, at mange af polakkerne i det daglige klarer sig sprogligt ved hinandens hjælp. De, der taler engelsk eller lidt dansk, påtager sig rollen som tolke for dem, der kun kan polsk. I pauserne sidder de ofte i grupper, hvor der kun tales polsk, og det sociale liv på arbejdspladsen vil have godt af et løft af danskkompetencerne. På den lange bane ønsker teamkoordinator hos Rema 1000, Kirsten Mikkelsen, ikke bare at støtte de udenlandske medarbejdere til at fungere bedre på arbejdspladsen, men også i hverdagslivet uden for arbejdspladsen. Tingene hænger sammen, mener hun og forklarer, at sprog, trivsel og fastholdelse går hånd i hånd. Frivilligt, men forpligtende - Tilbuddet er frivilligt, understreger Kirsten Mikkelsen, men tilføjer, at hun og afdelingslederne følger kursisterne. - Hvis nogen har meldt sig til undervisningen, men bliver væk flere gange, tager vi en snak med vedkommende, siger hun. Dette er også nødvendigt for, at flest muligt lærer så meget, at de kan starte på næste trin efter endt undervisningsforløb. Tilfredse kursister I klassen udtrykker polakkerne stor tilfredshed med virksomhedens ønske om at satse på dansk som fællessprog. - Vi starter på arbejde en time tidligere om tirsdagen, så vi kan være klar til undervisning om eftermiddagen. På den måde får vi ekstra tid til undervisningen, fortæller en kursist. - Det er ikke godt at lære alene, supplerer en anden. - Så kan man let komme til at lære sig forkert dansk, siger hun og demonstrerer, hvordan hun fejllærte glosen morgenmad med udpræget polsk accent ved bare at slå den op i en ordbog. Derfor var reaktionerne også positive, da det rygtedes, at ledelsen havde planer om at tilbyde danskundervisning på arbejdspladsen. - Det er en investering, lyder den generelle holdning blandt deltagerne, der for de flestes vedkommende ser deres fremtid i Danmark. En ny chance Izabela Klaudia Lazarenko sluttede på sprogcentret i 2011 uden at afslutte med eksamen. Siden er hendes mulighed for at vende tilbage til skolen udløbet. Derfor er hun glad for, at virksomheden har skabt rammerne og opfordret hende til at lære dansk. Vi lærer mange nye ord, fortæller hun. Hver gang skriver jeg nye ord op på små kort. Så tager jeg dem frem og øver dem, indtil jeg kan dem. Hendes søster, Anna Barbara Karczewska, følte sig ophængt med arbejde, skole og småbørn og måtte opgive at følge danskundervisning på sprogcentret for tre år siden. Derfor er også hendes ret til danskundervisning udløbet. - Jeg føler, dette er en god chance for at lære mere dansk, siger hun. - Nu lærer vi mere udtale og har samtaletræning. Jeg har brug for alt det, jeg kan få, så jeg kan hjælpe min datter med lektier, hos lægen og i andre situationer, slutter hun. Side 5

6 Matematik, motion og morgenmad - sundhedsprojekt på sprogcentrets Ungeuddannelse Tekst og foto Torry Kjeldsen Hvad har matematik at gøre med sundhed? Lever man sundere af at vide noget om procenter og gangestykker? Og bliver fraværet mindre, når man har matematik? I to uger var alle kursister på Ungeuddannelsen på Sprogcenter Midt i Horsens beskæftiget med sundhed og matematik. I et sundhedsprojekt deltog de i forskellige workshops, og projektet sluttede med, at kursisterne deltog i Skolernes Motionsdag. Formålet med sundhedsprojektet var at øge kursisternes viden om sundhed, kost og motion, at ændre deres sundhedsvaner og at få dem til at tage mere aktivt del i deres uddannelse. Sundhedsprojektet var delvist finansieret af Netværkslokomotivet, som er et netværk af offentlige institutioner og private virksomheder, der arbejder for at højne uddannelsesniveauet blandt lavtuddannede. Matematik I løbet af de to uger deltog alle kursisterne i seks workshops med fokus på forskellige aspekter af emnet sundhed og arbejdede med matematiske begreber og udregninger. Alle kursister og lærere fik taget en kropsanalyse på Fitness.dk. Målingerne blev brugt og analyseret, og kursisterne lavede figurer af deres kroppe med forskellige mål på. De skulle lave diagrammer over deres daglige aktiviteter og arbejde med statistik. Nogle kursister, som syntes, de er meget aktive, fik pludselig øjnene op for, hvor lidt de faktisk bevæger sig. De lavede også forskellige retter og udregnede energiindholdet, ligesom der blev arbejdet med kostplaner og økonomi. Motion Det er vigtigt at bevæge sig. Derfor var der mange motionsaktiviteter i løbet af sundhedsugerne. Her afprøvede kursisterne forskellige fysiske aktiviteter, og der var fokus på, hvordan motion påvirker kroppen. Der blev arbejdet med energibehov og -forbrug ved forskellige aktiviteter. For eksempel fik kursister og lærere en skridtmåler udleveret, og de tre kursister, der havde bevæget sig mest, fik præmier den sidste dag. Det virkede selvfølgelig meget motiverende. Den sidste dag deltog kursisterne i Skolernes Motionsdag. Der var et stjerneløb rundt i Horsens, hvor kursisterne skulle ud til poster forskellige steder i byen. Her skulle de for eksempel spille boldspil, lave et mennesketårn og bygge det højeste tårn af spaghetti og skumfiduser. Mad Et af fokusområderne var betydningen af sund kost, både når man skal lære, og når man skal arbejde. Der kom to diætister og fortalte om sunde madvaner. Kursisterne lærte ord som kalorier, kulhydrater, fedt og protein, alt sammen med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens officielle kostråd. I pauserne kunne alle spise friske danske æbler, gulerødder og andre sunde mellemmåltider. Der var sund morgenmad hver dag for både kursister og lærere, og mange af kursisterne blev opmærksomme på betydningen af et ordentligt morgenmåltid. Fælles morgenmad er efterfølgende indført som en fast ordning. Fravær Er det i orden at blive hjemme, fordi ens ægtefælle er syg? Eller at man er sygemeldt hver mandag? Hvornår er man syg og kan blive hjemme, og hvornår er fravær ikke i orden? Et formål med sundhedsprojektet var at øge kursisternes viden om fravær, hvilket kan være vigtigt både for kursisternes læring, og når de senere får et arbejde eller skal tage en uddannelse. Der var besøg af en repræsentant fra Danish Crown, som fortalte om deres sundheds- og fraværspolitik, hvilket virkelig var en øjenåbner for kursisterne. Projektet har da også betydet, at kursisterne har ændret syn på fravær, og fraværet er mindsket siden projektet. Fra november 2013 til februar 2014 er fremmødet i FVU-matematik steget med 12 procentpoint, og det samlede fremmøde for alle hold er steget med 8,5 procentpoint. Side 6

7 Side 7

8 Ledere på skolebænken Siden 2013 har Sprogcenter Midt arbejdet på at gøre Synlig Læring til et bærende princip for sprogcentrets aktiviteter. Nu har sprogcentret fået sine egne eksperter på området. Efter et intensivt 5-dages kursus i Newcastle kan pædagogisk souschef Line Thingholm og afdelingsleder Bodil Schjemte nu kalde sig certificerede konsulenter i Synlig Læring. Her er de sammen med 16 skoleledere og konsulenter fra danske og svenske skoler blevet klogere på, hvordan man implementerer Synlig Læring på alle niveauer. Tekst Lisbet Hjort Larsen. Foto Bodil Schjemte Synlig Læring for alle Det centrale på kurset var, hvordan lærere og ledere kan udfylde deres rolle i arbejdet med at gøre læringen synlig og holde fokus på det, der skal til for at optimere læringen. Kurset handlede også om de forandringsprocesser, en skole typisk må igennem, for at Synlig Læring bliver en realitet for både kursister, lærere og ledere. Måling af effekt En ting, der blev fokuseret på, var måling af effekt: Hvordan man som lærer kan vide, hvordan undervisningen virker, og om man er på rette vej. En af hovedtankerne er, at man skal foretage konkrete målinger, der viser, hvilken effekt undervisningen har. Det sker ved at indsamle data, fortolke dem og finde mønstre i dem. Alt sammen for at læreren kan træffe de rigtige beslutninger for den videre undervisning. Det er vigtigt at vide, hvordan man kan indsamle data, der viser, hvordan Synlig Læring foregår på skolen. Det kan være ved hjælp af fokusgrupper, besøg i klasser og interview med kursister. Disse data er et udgangspunkt for at diskutere, hvordan undervisningen virker. Kursisternes oplevelse i fokus Line ser det som et nyt og spændende udviklingsområde for sprogcentret: - Det har været lidt uvant for os at indsamle evidens og måle læring, men vi har fået nogle meget gode redskaber til at begynde arbejdet. Og jeg har fået en forståelse for, at evidens ikke kun er tal. Det er meget, meget mere og vi skal lade vores kursister komme til orde. Det er DEM, der skal høres. For Bodil er kursisternes oplevelse også helt central: - Hovedbudskabet er: se din undervisning gennem kursisternes øjne. Der er nogle rigtig gode måder at samle informationer og data på, så man kan arbejde struktureret med dem og dermed tage beslutninger af høj kvalitet på et dokumenteret grundlag. Udvikling på alle planer På kurset var der mulighed for at tale med andre, der er i gang med at implementere principper for Synlig Læring. Oplevelsen var, at sprogcentret er nået langt. - Der er allerede et stort fokus på læring frem for undervisning. Vi har målbeskrivelser for alle uddannelser og formaliserede procedurer for evaluering og feedback. Desuden er udviklingen i gang på alle skolens afdelinger. Side 8

9 Tre instruktører fra kurset: Anna Sullivan og Deb Masters fra New Zealand og Martin Renton fra England. Side 9

10 Selvstudier Tekst Kasper Nielsen. Foto Helle Søndergaard Det er sidst på formiddagen, og på Sprogcenter Midt i Horsens er kursisterne på vej mod et af de fire studiecentre for at starte på selvstudier, en ny aktivitet. På studiecentret er aktiviteterne allerede godt i gang. Sebastian Leoniak har sat sig ved en af de mange pc ere og er i færd med at skrive en tekst på dansk. Hvis han laver fejl i det danske, giver programmet forslag til ændringer. Når han er færdig med en sætning, kan han pege på ikonet for oplæsning og høre den danske udtale. Kharen Robles er i gang med en læseopgave om det danske arbejdsmarked. I læseopgaven er dele af teksten fjernet, og programmet tilbyder tre forskellige mulige erstatninger, hvoraf kun en passer med den øvrige tekst. Programmet fortæller, om hun vælger rigtigt eller forkert. Tham Ngoc Huynh har sat sig sammen med to andre ved et af de fælles arbejdsborde og er i færd med at spille Scrabble. Bogstavbrikker lægges på spillebrættet og bliver til danske ord. Endelser og nye bogstavsammensætninger føjes til. Og i hjørnet af lokalet sidder en lærer og taler med Alexandra Gozdzik om den evaluering, de lige har lavet sammen, om læringsmålene for de næste fire uger, og selvstudieplanen, som skal sikre, at målene nås. Selvstudier som læringsmiddel Ikke langt fra studiecentret har centerleder Lene Glyngø sit kontor. Hun fortæller om baggrunden for selvstudieaktiviteterne: - 1. januar 2014 trådte den nye lov om Introdansk i kraft. Det betød, at tilskuddene til undervisningen for en stor del af sprogcentrets kursister blev mindre. Vi kunne have valgt at sætte timetallet ned, men besluttede i stedet at tilbyde undervisning med reduceret lærerstøtte. - I forbindelse med et særligt projekt havde vi gjort os nogle erfaringer med selvstudier. Og dertil kom, at vi de sidste par år har udviklet en række pædagogiske værktøjer, som vi mente kunne gøre selvstudier til et effektivt læringsmiddel, forklarer Lene. I Horsens er der meget aften- og lørdagsundervisning. Kursisterne har arbejde eller studerer og har travlt, så derfor er der et større fravær. For at løse det problem blev der udarbejdet lektionsplaner for timerne, så kursisterne kunne se, hvad de skulle følge op på, hvis de ikke havde været til undervisningen. Senere er konceptet blevet udvidet. Det kaldes curriculum og beskriver læringsmål, emner og materialer. I curriculum er der indsat nogle milepæle i form af evalueringssamtaler hver fjerde uge, hvor læreren og kursisten evaluerer, hvordan det er gået, og planlægger det næste forløb, så kursisterne ved: Hvor er jeg nu, hvor skal jeg hen, og hvad er mine næste skridt? I spændingsfeltet mellem undervisning og hjemmearbejde - Curriculum og evalueringssamtaler var de to pædagogiske grundpiller, som indførelsen af selvstudier byggede på, siger Lene. - Men egentlig er selvstudier ikke et særlig heldigt ord. For det må jo netop ikke blive til selvstudier. Der skal være en lærer tilknyttet, og der skal sættes nogle rammer for det, tilføjer hun. Selvstudier er det, man ikke kan lave derhjemme, og som man ikke behøver at bruge fuld lærerdækning til. Selvstudier ligger i spændingsfeltet mellem hjemmearbejde og den traditionelle klasseundervisning. -I selvstudierne skal kursisterne lave noget, de ikke har mulighed for i hjemmearbejdet. Det kan være, fordi de ikke har de maskiner og programmer, som er nødvendige, eller fordi de ikke har andre at arbejde sammen med samtaletræning er et af nøgleordene i selvstudier. - Men der skal også være en sammenhæng mellem holdundervisningen og selvstudierne. Det er en forudsætning for, at det giver mening for kursisterne, så repetition er et andet væsentligt nøgleord. Og endelig er selvstudier også der, hvor der er brug for læreren som proceskonsulent. Tilbage i studiecentret er timen ved at være forbi. Tham Ngoc Huynh lægger sine sidste bogstavbrikker. Studie står der i forvejen, så hun lægger s e l v foran og føjer et r til selvstudier. Hele 32 point giver det. Bingo, sejren er hjemme. Side 10

11 I selvstudierne skal kursisterne lave noget, de ikke har mulighed for i hjemmearbejdet. Det kan være, fordi de ikke har de maskiner og programmer, som er nødvendige, eller fordi de ikke har andre at arbejde sammen med samtaletræning er et af nøgleordene i selvstudier. Lene Glyngø, Centerchef Selvstudier på Sprogcenter Midt i Silkeborg. Side 11

12 Hva ska jeg ku ku? Tekst Bolette Berliner. Foto Brendan Doyle Hvad stiller man som underviser op på et hold, hvor der hele tiden kommer nye kursister ind, og hvor kursisterne har forskellige forudsætninger og sproglige niveauer, men nogenlunde samme læringsmål? Det er sprogcenterverdenens pædagogiske udfordringer for underviserne, ikke mindst i de små afdelinger som Sprogcenter Midt i Skanderborg. Her har lærerteamet som et led i sprogcentrets 3-årige udviklingsarbejde med Synlig Læring valgt at fokusere på at udvikle synlige mål for kursisternes læring, inspireret af den new zealandske forsker John Hattie. Løbende indtag i nyt perspektiv Jeannette Kjær Bilstrup og Brendan Doyle underviser på introhold, det vil sige begyndere på danskuddannelse 2 og 3. Siden efteråret 2013 har de eksperimenteret med at synliggøre mål og målopfyldelse for kursisterne. - Vi havde snakket om det her emne mange gange uden at finde en tilfredsstillende løsning på det. Når de nye kom til, skulle vi helst være gode til at hjælpe dem i gang og samtidig undgå at bruge for meget tid med for mange gentagelser for de gamle kursister. Som lærer følte man tit, at man nærmest skulle lægge en helt ny undervisningsplan for hele klassen hver gang, en ny kursist trådte ind ad døren, siger Brendan. - Så blev vi enige om, at en forudsætning for at kunne håndtere løbende indtag måtte være at synliggøre kursisternes læring. De kompetencer, man skal opnå på et begynderhold, er ret veldefinerede og målbare størrelser. Hvis vi kigger på forløbet som en helhed, deler det op i emner og beskriver for kursisterne i overskrifter, hvad de skal kunne, når et emne afsluttes, så kan vi nemmere diagnosticere, hvor hver enkelt kursist er i deres læreproces her og nu. Can do lister hva ska jeg ku ku? - Danskuddannelse 2 og 3 har helt tydelige målsætninger, især på begynderniveau. Vi delte hele modulet op i x antal temaer, som kursisten skal igennem for at kunne nå målene, og hvert tema fik en tidsramme, forklarer Jeannette. - Men det helt nye for os var beslutningen om, at nye kursister bliver integreret i klassens program præcis på det sted, hvor klassen befinder sig ved kursistens indtræden. Der skal ikke være noget med at rulle hele klassen tilbage til starten. - De redskaber, vi har brugt for at fremskynde læringsprocessen for de nye kursister, har været ekstra hjemmearbejde, peer learning, det vil sige gamle kursister, der fungerer som mentorer for de nye, og indimellem har det været muligt at give de nye ekstra undervisning. - Samtidig har vi efter hvert tema indført en evaluering, hvor kursisterne skal præsentere det netop gennemgåede stof på en lidt formel måde. Vores hensigt er primært at synliggøre over for kursisterne, at de faktisk mestrer noget nu. Det kan være at fortælle om sin familie og sig selv, om sin bolig eller bare at informere om sit telefonnummer, cpr-nummer og adresse og derigennem demonstrere sin fortrolighed med danske tal og bogstaver. Stå af og på forløbet efter behov - Fordi undervisningsforløbet er delt op i temaer, sikrer vi, at nye kursister kan stå på forskellige steder, men gamle kursister får ikke temaerne mere end én gang. Lidt som på en sightseeing-bus i København, siger Brendan med et smil. Som turist har man jo ikke brug for at køre forbi Amalienborg fem gange. - Nu har vi arbejdet med denne nye tilgang i adskillige måneder, og det virker meget tilfredsstillende. Det har været fornyende for os at skærpe fokus på synlige og målbare resultater. Kursisterne er blevet mere bevidste om, hvad de kan og ikke kan. De indbyggede evalueringsmomenter gør det klarere for både lærer og kursist, hvor meget den enkelte har lært, og så styrker det kursisternes oplevelse af, at de kan kommunikere med andre på dansk. Læring er med andre ord blevet mere synlig for alle. Side 12

13 Det har været fornyende for os at skærpe fokus på synlige og målbare resultater. Kursisterne er blevet mere bevidste om, hvad de kan og ikke kan. Side 13

14 Undervisning tilpasset - et besøg på Komvux Malmö Södervärn i Malmö Tekst og foto Birgitte Nielsen Det er mandag morgen. På perronen på Horsens Banegård er tre af Sprogcenter Midts undervisere fra Dansk Uddannelse 1, Birgitte Nielsen, Dorthe Thejlgaard og Hanne Myrfeld på vej ind i toget til Malmö. Målet er sprogskolen Komvux Malmö Södervärn i Malmö, der danner rammen om et studiebesøg en lille uges tid. Som et led i Nordplus-projektet IT og læsning i andetsprogsundervisning for ikke-alfabetiserede indvandrere og flygtninge er delegationen afsted sammen med et par lærere fra sprogskolen Oslo Voksenopplæring Rosenhof. Formålet med dette møde over grænser er inspiration og sparring om læseundervisning og brug af IT for analfabeter. Skolen i Malmö er interessant, fordi den er i gang med at udvikle en hjemmeside for analfabeter - og så har skolen skabt spændende rammer tilpasset kursisternes behov. Den svenske skolemodel Skolen har cirka 6000 kursister. Men der er bemærkelsesværdig roligt. I en labyrint af gange lykkes det at finde en af værterne, sproglærer Annika Hansen, der giver et overblik over rammerne for undervisningen. Svenskundervisningen er opdelt i fire niveauer (A-D). Analfabeter starter på niveau A og fortsætter på skolen, så længe de viser progression. Kuratorer hjælper med hverdagsproblemer En forudsætning for læring er, at hverdagsproblemer ikke blokerer. Skolen i Malmö har kuratorer ansat til at hjælpe kursisterne, når de møder udfordringer på grund af manglende sprog. Kuratorerne har kontor på skolen og står til rådighed dagligt i hele skolens åbningstid. Flexen for kursister i arbejde I Annika Hansen og Gisela Ståles flexklasse sidder en asiatisk nybegynder med hjemmesiden særligt målrettet analfabeter. Koncentreret arbejder hun med emnet tøj. Der ses billeder af forskellige klæder, og kursisten kan høre, hvad de hedder på svensk. Annika Hansen og Gisela Ståle har fået midler til at videreudvikle hjemmesiden blandt andet med opgaver med matchning af billeder og ord. Begge ønsker en mere interaktiv hjemmeside, men Gisela Ståle fortæller, at det teknisk er en udfordring. Det er for eksempel et ønske, at kursisterne kan sortere ordene på hjemmesiden i to grupper, hvorefter de arbejder videre med den gruppe ord, som endnu ikke er lært. Flexen er for kursister, der ikke kan gå på ordinære hold på grund af arbejde. Tilbuddet er individuelt tilrettelagt på selvstudiebasis tidsmæssigt tilpasset hver enkelt kursist. Der er tilknyttet faste lærere, som hjælper og viser tilrette. Der er mødepligt for så vidt, at kursisten skal snakke med en lærer mindst en gang om ugen. Ha det godt klassen fokus på det hele menneske I Ha det godt klassen en ren kvindeklasse - går samtalen på svensk trods en overvægt af arabisktalende. Kvinderne skal dagligt vælge mellem stolegymnastik, gåtur, dans eller massage. Kvinderne har også mere traditionel svenskundervisning med læsning og skrivning og skal også til nationale test. Men deres undervisning er tilrettelagt, så de udnytter flere af deres kompetencer. PTSD centret PTSD centeret er endnu et eksempel på, at skolen i Malmö tilpasser sig kursisternes behov. Forløbet er et samarbejde mellem den lokale arbejdsformidling, kommunen og sprogskolen. Såvel de danske som de norske gæster var især imponerede over centret for elever med traumer. Det så ud som om, deltagernes behov virkelig bliver taget alvorligt. Den type kursister sidder ofte i ordinære klasser. Hvordan bliver deres læringsudbytte? Og hvordan kan man uden et sådant center give dem en værdig undervisning? Som en norsk kollega udtrykte det: - Det var imponerende, at Malmö kunne tilbyde så mange forskellige løsninger tilpasset den enkeltes situation: Flexen, ordinære klasser, Ha det godt-grupper og PTSD center. Side 14

15 kursisternes behov Side 15

16 Glendalough. Skoleinspektør og PhD, Deirdre Kirwan. Side 16 Den irske sprogskole Dublin School of English.

17 Studietur til Dublin Fem dage i påskeferien var 52 medarbejdere ved Sprogcenter Midt på studietur i Dublin. Ekskursioner, foredrag og besøg på institutioner gav et bredt billede af et ungt indvandrerland med en lang historie og af et land, der slikker sårene efter en kolossal økonomisk optur og nedtur. Møder med skoler, fagforeninger, NGO er og offentlige integrationsorganer var på programmet, ligesom der blev tid til guidede byvandringer, udflugter i oplandet og til et besøg på det verdenskendte bryggeri, Guinness. Tekst og foto Kaare Holst. Foto af Glendalough er fra internettet Den keltiske tiger Ambassadefunktionær Louise Holmsgaard lagde søndag formiddag vejen forbi hotellet og gav en indføring i det moderne Irlands demografi, politiske system, økonomi og den aktuelle debat. Imponerende vækstrater gav i 90 erne og 00 erne Irland tilnavnet Den keltiske tiger, da økonomien viste tal på højde med asiatiske tigerøkonomier som Sydkorea og Taiwan. Dette skyldtes en unik kombination af en lav selskabsskat, lavt lønniveau, en veluddannet befolkning og landets officielle sprog, engelsk, hvilket tilsammen skabte ideelle forudsætninger for et erhvervsvenligt klima. Indvandring Efter EU s udvidelse med de østeuropæiske lande i 2004 var Irland et af tre lande, som fra dag ét gav fri opholds- og arbejdstilladelse til migranter fra de nye EU-lande. Dette medførte ikke mindst en stor indvandring fra Polen, nye etniske mindretal i Dublin og stigende behov for undervisning i engelsk som andetsprog. Finanskrisen og en boligboble af uhyrlige dimensioner vendte dog opturen til en brat nedtur. Forud for ambassadens oplæg gav sprogcentrets egen lærer, irske Brendan Doyle, en indføring i forudsætningerne for den irske nationalkarakter irernes pendant til danskhed formet af 800 års engelsk besættelse, det irske sprog, sultkatastrofer, udvandringsbølger og succeser i litteratur og musik. Besøg på irsk sprogskole En hel dag var afsat til at besøge den irske sprogskole Dublin School of English, hvor indvandrere modtager undervisning i engelsk som andetsprog. Skolen, som er under statsligt, pædagogisk tilsyn, har kun selvbetalende kursister og modtager ikke flygtninge. Besøget gav anledning til pædagogiske drøftelser med irske kolleger og en dybere forståelse for Sprogcenter Midts gunstige betingelser at drive skole på. Dagens program tog afsæt i Sprogcenter Midts aktuelle pædagogiske fokusområder inspireret af den newzealandske forsker, John Hattie: Hvordan arbejder man bedst med læringsmål, som er helt tydelige for kursisterne? Hvordan får lærer og kursist sikker viden om, hvad kursisten faktisk har lært? Hvordan giver læreren præcis feedback, så kursisten ved, hvor skoen trykker, og hvad han eller hun skal gøre ved det? Hvordan lærer kursisten at vurdere og justere egne læringsstrategier hensigtsmæssigt? De mange spørgsmål blev diskuteret i grupper under ledelse af de irske værter, og det var tydeligt, at både de fysiske rammer og ressourcerne til pædagogisk udvikling var mere beskedne hos irerne. Der var tillige lejlighed til at observere undervisning på den irske skole. Modersmålsundervisning i folkeskolen Et af turens højdepunkter var et engageret og kompetent oplæg ved skoleinspektør og PhD, Deirdre Kirwan, som fortalte om egne erfaringer med modersmålsundervisning af tosprogede børn. Erfaringerne tog sin start, da bosniske flygtningebørn i 90 erne som de første rokkede ved klasseværelsets sproglige ensartethed. Med mere end 40 nationaliteter på skolen i dag arbejder Deirdre Kirwan bevidst med at integrere elevernes modersmål som et aktiv i undervisning. Når modersmål og målsprog begge får plads, trives og stimuleres sprogene i forhold til hinanden frem for at leve i isolation. På samme tid oplever børnene respekt for deres kulturelle egenart. Deirdre Kirwan illustrerede sit oplæg med farverige elevarbejder, hvor to sprog stod side om side. Oplandet Før afrejse blev der tid til at besøge det historiske klosterkompleks Glendalough en god times kørsel fra Dublin. I dag ser man resterne af en kirke og andre bygninger herunder et 33 meter højt rundtårn, som er et karakteristisk bygningsværk fra Irlands tidlige kristne periode. På turen gennem det smukke landskab kunne man se græssende får på skråninger med de Forty Shades of Green, som Irland er kendt for. Side 17

18 Opslagstavlen 2013 i tal Vidste du, at 2628 modtog undervisning på Sprogcenter Midt i 2013 (74% flere end for 5 år siden) 80% af dem var selvforsørgende 11% af dem var ægte eller latinske analfabeter, 43% havde en kort skolebaggrund fra hjemlandet og 46% havde en længerevarende der var 76 nationaliteter på sprogcentret, hvoraf de fem største var: Sprogcenter Midt På landsplan 1 Polen 15 % Polen 11 % 2 Rumænien 13 % Tyskland 6 % 3 Syrien 8 % Rumænien 5 % 4 Bulgarien 7 % Litauen 4 % 5 Litauen 7 % Filippinerne 4 % Prøvedatoer Sprogprøver: Skriftlige prøver: 20. maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk 1 Translokation: 27. juni kl Sprogcenterpriserne Ved translokationen i december uddelte sprogcentret priser til følgende kursister, der på hver deres måde har gjort en ekstraordinær indsats: Omeonga Lusukura, Mahdi Ahmad Habib Al- Lessa, Hristina M. Dimitrova-Yonova, Nukul Bunhor Kristensen Den eksterne integrationspris 2013 gik til Social- og Sundhedsskolen i Horsens, fordi den yder en fornem indsats, når det gælder vejledning, brobygning og uddannelse for to-sprogede. Social- og Sundhedsskolen benytter konsekvent og proaktivt alle supplerende pædagogiske støtteforanstaltninger og undervisningstilbud i dansk som andetsprog på alle Sosu-uddannelsernes trin til at sikre, at så mange som muligt afslutter deres uddannelse på tilfredsstillende vis. Disse tiltag er for eksempel FVU, Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk, lektiecafé og frivillige. Derudover prioriterer skolen med stillingsfunktionen tosprogskoordinator et vedvarende fokus på målgruppen og står altid til rådighed for rundvisninger og vejledning for sprogcentrets kursister i grupper såvel som enkeltvis. Side 18

19 Fatma Øktem gæstetaler Fatma Øktem, medlem af Folketinget for Venstre, holdt gæstetalen ved sprogcentrets translokation i december. I talen brugte hun sig selv og sin egen far som eksempel på, hvor meget det betyder for ens nye tilværelse i Danmark, at man behersker dansk på et højt niveau. Sprogcentret på Facebook Scan denne QR kode og følg sprogcentret på Facebook. Kurser i NemID og SKAT Der var 45 kursister tilmeldt, da Horsens Bibliotek i februar holdt kursus om NemID på engelsk, og der var 65 kursister tilmeldt, da SKAT i marts holdt kursus om skat på engelsk. Der følger nu en række kurser på dansk. Cykelskolen i Silkeborg Cykelskolen starter snart op igen. Interesserede kan henvende sig til afdelingsleder Winnie Thygesen. Lektiecafé i Odder Ungdommens Røde Kors holder fortsat lektiecafé på sprogcentret i Odder hver onsdag eftermiddag. Ungeuddannelse med vokseværk Der er p.t. indskrevet 45 unge på sprogcentrets Ungeuddannelse, hvor de får heldagstilbud med dansk og andre skolefag. Det er svært at følge med efterspørgslen, og der er p.t. en længere venteliste til tilbuddet. Side 19