Nr maj Ny chance for at lære mere dansk 4. Ledere på skolebænken 8. Hva ska jeg ku ku? 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 20 - maj 2014. Ny chance for at lære mere dansk 4. Ledere på skolebænken 8. Hva ska jeg ku ku? 12"

Transkript

1 progcenter Nyt Nr maj 2014 Ny chance for at lære mere dansk 4 Ledere på skolebænken 8 Hva ska jeg ku ku? 12

2 L e d e r Alt for mange professionelle diskussioner handler om best practice og nye undervisningsmetoder og materialer. Vi elsker disse trygge emner. Men hvor er debatten om, hvordan vi lærer, evidensen for elevernes læring og deres forskellige måder at lære på? John Hattie Kendt newzealandsk forsker til Horsens Vi har gennem et par år på Sprogcenter Midt arbejdet med at flytte fokus fra undervisning til læring. Derfor spærrede vi øjnene op, da vi hørte en newzealandsk forsker sige følgende: - Jeg har nået det punkt, hvor jeg har mistet interessen for diskussioner om undervisning ikke fordi de ikke er vigtige, men fordi de ofte forhindrer vigtige diskussioner om læring. Alt for mange professionelle diskussioner handler om best practice og nye undervisningsmetoder og materialer. Vi elsker disse trygge emner. Men hvor er debatten om, hvordan vi lærer, evidensen for elevernes læring og deres forskellige måder at lære på? Forskeren hedder John Hattie, og han har for nylig skrevet læringshistorie i form af verdens hidtil mest omfattende forskningsoversigt: en syntese af over 800 meta-analyser af faktorer, der påvirker elevers læring. Aldrig tidligere er der ført så overbevisende dokumentation for, hvad der virker i undervisningen. En del af svaret er Synlig Læring. Læreren skal se undervisningen gennem kursisternes øjne, og hver enkelt kursist skal kende sine læringsmål, modtage løbende feedback og have klare mål for, hvad næste skridt i læringsprocessen er. Læs mere om sprogcentrets arbejde med Synlig Læring på side 10 og 12, og læs også på side 8 om, at Sprogcenter Midt har to medarbejdere blandt de 15, der som de første i Skandinavien er blevet certificerede instruktører i Synlig Læring. John Hattie gæster Horsens den 23. maj til en stor konference om Synlig Læring. Lene Glyngø, Centerchef

3 I n d h o l d 4 Ny chance for at lære mere dansk Dansk på arbejdspladsen hos Rema 1000 s centrallager 6 6 Matematik, motion og morgenmad Et sundhedsprojekt på sprogcentrets Ungeuddannelse 8 Ledere på skolebænken Sprogcentret har fået to konsulenter i Synlig Læring Selvstudier Selvstudier som effektivt læringsmiddel 12 Hva ska jeg ku ku? Om synlige mål for kursisternes læring 14 Undervisning tilpasset kursisternes behov Et besøg på Komvux Malmö Södervärn i Malmø Studietur til Dublin Sprogcenter Midt på studietur til Dublin 18 Opslagstavlen

4 Side 4 Anna Barbara Karczewska, kursist.

5 Ny chance for mere dansk Hver tirsdag klokken fyldes et mødelokale hos dagligvaregrossisten Rema 1000 i Horsens. De fremmødte er polakker, og de kommer alle med ét bestemt formål: at blive bedre til dansk. Arbejdspladsen har sat dansk på tapetet for de udenlandske medarbejdere. Tekst og foto Kaare Holst Trivsel og fastholdelse Udfordringen hos Rema 1000 er, at mange af polakkerne i det daglige klarer sig sprogligt ved hinandens hjælp. De, der taler engelsk eller lidt dansk, påtager sig rollen som tolke for dem, der kun kan polsk. I pauserne sidder de ofte i grupper, hvor der kun tales polsk, og det sociale liv på arbejdspladsen vil have godt af et løft af danskkompetencerne. På den lange bane ønsker teamkoordinator hos Rema 1000, Kirsten Mikkelsen, ikke bare at støtte de udenlandske medarbejdere til at fungere bedre på arbejdspladsen, men også i hverdagslivet uden for arbejdspladsen. Tingene hænger sammen, mener hun og forklarer, at sprog, trivsel og fastholdelse går hånd i hånd. Frivilligt, men forpligtende - Tilbuddet er frivilligt, understreger Kirsten Mikkelsen, men tilføjer, at hun og afdelingslederne følger kursisterne. - Hvis nogen har meldt sig til undervisningen, men bliver væk flere gange, tager vi en snak med vedkommende, siger hun. Dette er også nødvendigt for, at flest muligt lærer så meget, at de kan starte på næste trin efter endt undervisningsforløb. Tilfredse kursister I klassen udtrykker polakkerne stor tilfredshed med virksomhedens ønske om at satse på dansk som fællessprog. - Vi starter på arbejde en time tidligere om tirsdagen, så vi kan være klar til undervisning om eftermiddagen. På den måde får vi ekstra tid til undervisningen, fortæller en kursist. - Det er ikke godt at lære alene, supplerer en anden. - Så kan man let komme til at lære sig forkert dansk, siger hun og demonstrerer, hvordan hun fejllærte glosen morgenmad med udpræget polsk accent ved bare at slå den op i en ordbog. Derfor var reaktionerne også positive, da det rygtedes, at ledelsen havde planer om at tilbyde danskundervisning på arbejdspladsen. - Det er en investering, lyder den generelle holdning blandt deltagerne, der for de flestes vedkommende ser deres fremtid i Danmark. En ny chance Izabela Klaudia Lazarenko sluttede på sprogcentret i 2011 uden at afslutte med eksamen. Siden er hendes mulighed for at vende tilbage til skolen udløbet. Derfor er hun glad for, at virksomheden har skabt rammerne og opfordret hende til at lære dansk. Vi lærer mange nye ord, fortæller hun. Hver gang skriver jeg nye ord op på små kort. Så tager jeg dem frem og øver dem, indtil jeg kan dem. Hendes søster, Anna Barbara Karczewska, følte sig ophængt med arbejde, skole og småbørn og måtte opgive at følge danskundervisning på sprogcentret for tre år siden. Derfor er også hendes ret til danskundervisning udløbet. - Jeg føler, dette er en god chance for at lære mere dansk, siger hun. - Nu lærer vi mere udtale og har samtaletræning. Jeg har brug for alt det, jeg kan få, så jeg kan hjælpe min datter med lektier, hos lægen og i andre situationer, slutter hun. Side 5

6 Matematik, motion og morgenmad - sundhedsprojekt på sprogcentrets Ungeuddannelse Tekst og foto Torry Kjeldsen Hvad har matematik at gøre med sundhed? Lever man sundere af at vide noget om procenter og gangestykker? Og bliver fraværet mindre, når man har matematik? I to uger var alle kursister på Ungeuddannelsen på Sprogcenter Midt i Horsens beskæftiget med sundhed og matematik. I et sundhedsprojekt deltog de i forskellige workshops, og projektet sluttede med, at kursisterne deltog i Skolernes Motionsdag. Formålet med sundhedsprojektet var at øge kursisternes viden om sundhed, kost og motion, at ændre deres sundhedsvaner og at få dem til at tage mere aktivt del i deres uddannelse. Sundhedsprojektet var delvist finansieret af Netværkslokomotivet, som er et netværk af offentlige institutioner og private virksomheder, der arbejder for at højne uddannelsesniveauet blandt lavtuddannede. Matematik I løbet af de to uger deltog alle kursisterne i seks workshops med fokus på forskellige aspekter af emnet sundhed og arbejdede med matematiske begreber og udregninger. Alle kursister og lærere fik taget en kropsanalyse på Fitness.dk. Målingerne blev brugt og analyseret, og kursisterne lavede figurer af deres kroppe med forskellige mål på. De skulle lave diagrammer over deres daglige aktiviteter og arbejde med statistik. Nogle kursister, som syntes, de er meget aktive, fik pludselig øjnene op for, hvor lidt de faktisk bevæger sig. De lavede også forskellige retter og udregnede energiindholdet, ligesom der blev arbejdet med kostplaner og økonomi. Motion Det er vigtigt at bevæge sig. Derfor var der mange motionsaktiviteter i løbet af sundhedsugerne. Her afprøvede kursisterne forskellige fysiske aktiviteter, og der var fokus på, hvordan motion påvirker kroppen. Der blev arbejdet med energibehov og -forbrug ved forskellige aktiviteter. For eksempel fik kursister og lærere en skridtmåler udleveret, og de tre kursister, der havde bevæget sig mest, fik præmier den sidste dag. Det virkede selvfølgelig meget motiverende. Den sidste dag deltog kursisterne i Skolernes Motionsdag. Der var et stjerneløb rundt i Horsens, hvor kursisterne skulle ud til poster forskellige steder i byen. Her skulle de for eksempel spille boldspil, lave et mennesketårn og bygge det højeste tårn af spaghetti og skumfiduser. Mad Et af fokusområderne var betydningen af sund kost, både når man skal lære, og når man skal arbejde. Der kom to diætister og fortalte om sunde madvaner. Kursisterne lærte ord som kalorier, kulhydrater, fedt og protein, alt sammen med udgangspunkt i sundhedsstyrelsens officielle kostråd. I pauserne kunne alle spise friske danske æbler, gulerødder og andre sunde mellemmåltider. Der var sund morgenmad hver dag for både kursister og lærere, og mange af kursisterne blev opmærksomme på betydningen af et ordentligt morgenmåltid. Fælles morgenmad er efterfølgende indført som en fast ordning. Fravær Er det i orden at blive hjemme, fordi ens ægtefælle er syg? Eller at man er sygemeldt hver mandag? Hvornår er man syg og kan blive hjemme, og hvornår er fravær ikke i orden? Et formål med sundhedsprojektet var at øge kursisternes viden om fravær, hvilket kan være vigtigt både for kursisternes læring, og når de senere får et arbejde eller skal tage en uddannelse. Der var besøg af en repræsentant fra Danish Crown, som fortalte om deres sundheds- og fraværspolitik, hvilket virkelig var en øjenåbner for kursisterne. Projektet har da også betydet, at kursisterne har ændret syn på fravær, og fraværet er mindsket siden projektet. Fra november 2013 til februar 2014 er fremmødet i FVU-matematik steget med 12 procentpoint, og det samlede fremmøde for alle hold er steget med 8,5 procentpoint. Side 6

7 Side 7

8 Ledere på skolebænken Siden 2013 har Sprogcenter Midt arbejdet på at gøre Synlig Læring til et bærende princip for sprogcentrets aktiviteter. Nu har sprogcentret fået sine egne eksperter på området. Efter et intensivt 5-dages kursus i Newcastle kan pædagogisk souschef Line Thingholm og afdelingsleder Bodil Schjemte nu kalde sig certificerede konsulenter i Synlig Læring. Her er de sammen med 16 skoleledere og konsulenter fra danske og svenske skoler blevet klogere på, hvordan man implementerer Synlig Læring på alle niveauer. Tekst Lisbet Hjort Larsen. Foto Bodil Schjemte Synlig Læring for alle Det centrale på kurset var, hvordan lærere og ledere kan udfylde deres rolle i arbejdet med at gøre læringen synlig og holde fokus på det, der skal til for at optimere læringen. Kurset handlede også om de forandringsprocesser, en skole typisk må igennem, for at Synlig Læring bliver en realitet for både kursister, lærere og ledere. Måling af effekt En ting, der blev fokuseret på, var måling af effekt: Hvordan man som lærer kan vide, hvordan undervisningen virker, og om man er på rette vej. En af hovedtankerne er, at man skal foretage konkrete målinger, der viser, hvilken effekt undervisningen har. Det sker ved at indsamle data, fortolke dem og finde mønstre i dem. Alt sammen for at læreren kan træffe de rigtige beslutninger for den videre undervisning. Det er vigtigt at vide, hvordan man kan indsamle data, der viser, hvordan Synlig Læring foregår på skolen. Det kan være ved hjælp af fokusgrupper, besøg i klasser og interview med kursister. Disse data er et udgangspunkt for at diskutere, hvordan undervisningen virker. Kursisternes oplevelse i fokus Line ser det som et nyt og spændende udviklingsområde for sprogcentret: - Det har været lidt uvant for os at indsamle evidens og måle læring, men vi har fået nogle meget gode redskaber til at begynde arbejdet. Og jeg har fået en forståelse for, at evidens ikke kun er tal. Det er meget, meget mere og vi skal lade vores kursister komme til orde. Det er DEM, der skal høres. For Bodil er kursisternes oplevelse også helt central: - Hovedbudskabet er: se din undervisning gennem kursisternes øjne. Der er nogle rigtig gode måder at samle informationer og data på, så man kan arbejde struktureret med dem og dermed tage beslutninger af høj kvalitet på et dokumenteret grundlag. Udvikling på alle planer På kurset var der mulighed for at tale med andre, der er i gang med at implementere principper for Synlig Læring. Oplevelsen var, at sprogcentret er nået langt. - Der er allerede et stort fokus på læring frem for undervisning. Vi har målbeskrivelser for alle uddannelser og formaliserede procedurer for evaluering og feedback. Desuden er udviklingen i gang på alle skolens afdelinger. Side 8

9 Tre instruktører fra kurset: Anna Sullivan og Deb Masters fra New Zealand og Martin Renton fra England. Side 9

10 Selvstudier Tekst Kasper Nielsen. Foto Helle Søndergaard Det er sidst på formiddagen, og på Sprogcenter Midt i Horsens er kursisterne på vej mod et af de fire studiecentre for at starte på selvstudier, en ny aktivitet. På studiecentret er aktiviteterne allerede godt i gang. Sebastian Leoniak har sat sig ved en af de mange pc ere og er i færd med at skrive en tekst på dansk. Hvis han laver fejl i det danske, giver programmet forslag til ændringer. Når han er færdig med en sætning, kan han pege på ikonet for oplæsning og høre den danske udtale. Kharen Robles er i gang med en læseopgave om det danske arbejdsmarked. I læseopgaven er dele af teksten fjernet, og programmet tilbyder tre forskellige mulige erstatninger, hvoraf kun en passer med den øvrige tekst. Programmet fortæller, om hun vælger rigtigt eller forkert. Tham Ngoc Huynh har sat sig sammen med to andre ved et af de fælles arbejdsborde og er i færd med at spille Scrabble. Bogstavbrikker lægges på spillebrættet og bliver til danske ord. Endelser og nye bogstavsammensætninger føjes til. Og i hjørnet af lokalet sidder en lærer og taler med Alexandra Gozdzik om den evaluering, de lige har lavet sammen, om læringsmålene for de næste fire uger, og selvstudieplanen, som skal sikre, at målene nås. Selvstudier som læringsmiddel Ikke langt fra studiecentret har centerleder Lene Glyngø sit kontor. Hun fortæller om baggrunden for selvstudieaktiviteterne: - 1. januar 2014 trådte den nye lov om Introdansk i kraft. Det betød, at tilskuddene til undervisningen for en stor del af sprogcentrets kursister blev mindre. Vi kunne have valgt at sætte timetallet ned, men besluttede i stedet at tilbyde undervisning med reduceret lærerstøtte. - I forbindelse med et særligt projekt havde vi gjort os nogle erfaringer med selvstudier. Og dertil kom, at vi de sidste par år har udviklet en række pædagogiske værktøjer, som vi mente kunne gøre selvstudier til et effektivt læringsmiddel, forklarer Lene. I Horsens er der meget aften- og lørdagsundervisning. Kursisterne har arbejde eller studerer og har travlt, så derfor er der et større fravær. For at løse det problem blev der udarbejdet lektionsplaner for timerne, så kursisterne kunne se, hvad de skulle følge op på, hvis de ikke havde været til undervisningen. Senere er konceptet blevet udvidet. Det kaldes curriculum og beskriver læringsmål, emner og materialer. I curriculum er der indsat nogle milepæle i form af evalueringssamtaler hver fjerde uge, hvor læreren og kursisten evaluerer, hvordan det er gået, og planlægger det næste forløb, så kursisterne ved: Hvor er jeg nu, hvor skal jeg hen, og hvad er mine næste skridt? I spændingsfeltet mellem undervisning og hjemmearbejde - Curriculum og evalueringssamtaler var de to pædagogiske grundpiller, som indførelsen af selvstudier byggede på, siger Lene. - Men egentlig er selvstudier ikke et særlig heldigt ord. For det må jo netop ikke blive til selvstudier. Der skal være en lærer tilknyttet, og der skal sættes nogle rammer for det, tilføjer hun. Selvstudier er det, man ikke kan lave derhjemme, og som man ikke behøver at bruge fuld lærerdækning til. Selvstudier ligger i spændingsfeltet mellem hjemmearbejde og den traditionelle klasseundervisning. -I selvstudierne skal kursisterne lave noget, de ikke har mulighed for i hjemmearbejdet. Det kan være, fordi de ikke har de maskiner og programmer, som er nødvendige, eller fordi de ikke har andre at arbejde sammen med samtaletræning er et af nøgleordene i selvstudier. - Men der skal også være en sammenhæng mellem holdundervisningen og selvstudierne. Det er en forudsætning for, at det giver mening for kursisterne, så repetition er et andet væsentligt nøgleord. Og endelig er selvstudier også der, hvor der er brug for læreren som proceskonsulent. Tilbage i studiecentret er timen ved at være forbi. Tham Ngoc Huynh lægger sine sidste bogstavbrikker. Studie står der i forvejen, så hun lægger s e l v foran og føjer et r til selvstudier. Hele 32 point giver det. Bingo, sejren er hjemme. Side 10

11 I selvstudierne skal kursisterne lave noget, de ikke har mulighed for i hjemmearbejdet. Det kan være, fordi de ikke har de maskiner og programmer, som er nødvendige, eller fordi de ikke har andre at arbejde sammen med samtaletræning er et af nøgleordene i selvstudier. Lene Glyngø, Centerchef Selvstudier på Sprogcenter Midt i Silkeborg. Side 11

12 Hva ska jeg ku ku? Tekst Bolette Berliner. Foto Brendan Doyle Hvad stiller man som underviser op på et hold, hvor der hele tiden kommer nye kursister ind, og hvor kursisterne har forskellige forudsætninger og sproglige niveauer, men nogenlunde samme læringsmål? Det er sprogcenterverdenens pædagogiske udfordringer for underviserne, ikke mindst i de små afdelinger som Sprogcenter Midt i Skanderborg. Her har lærerteamet som et led i sprogcentrets 3-årige udviklingsarbejde med Synlig Læring valgt at fokusere på at udvikle synlige mål for kursisternes læring, inspireret af den new zealandske forsker John Hattie. Løbende indtag i nyt perspektiv Jeannette Kjær Bilstrup og Brendan Doyle underviser på introhold, det vil sige begyndere på danskuddannelse 2 og 3. Siden efteråret 2013 har de eksperimenteret med at synliggøre mål og målopfyldelse for kursisterne. - Vi havde snakket om det her emne mange gange uden at finde en tilfredsstillende løsning på det. Når de nye kom til, skulle vi helst være gode til at hjælpe dem i gang og samtidig undgå at bruge for meget tid med for mange gentagelser for de gamle kursister. Som lærer følte man tit, at man nærmest skulle lægge en helt ny undervisningsplan for hele klassen hver gang, en ny kursist trådte ind ad døren, siger Brendan. - Så blev vi enige om, at en forudsætning for at kunne håndtere løbende indtag måtte være at synliggøre kursisternes læring. De kompetencer, man skal opnå på et begynderhold, er ret veldefinerede og målbare størrelser. Hvis vi kigger på forløbet som en helhed, deler det op i emner og beskriver for kursisterne i overskrifter, hvad de skal kunne, når et emne afsluttes, så kan vi nemmere diagnosticere, hvor hver enkelt kursist er i deres læreproces her og nu. Can do lister hva ska jeg ku ku? - Danskuddannelse 2 og 3 har helt tydelige målsætninger, især på begynderniveau. Vi delte hele modulet op i x antal temaer, som kursisten skal igennem for at kunne nå målene, og hvert tema fik en tidsramme, forklarer Jeannette. - Men det helt nye for os var beslutningen om, at nye kursister bliver integreret i klassens program præcis på det sted, hvor klassen befinder sig ved kursistens indtræden. Der skal ikke være noget med at rulle hele klassen tilbage til starten. - De redskaber, vi har brugt for at fremskynde læringsprocessen for de nye kursister, har været ekstra hjemmearbejde, peer learning, det vil sige gamle kursister, der fungerer som mentorer for de nye, og indimellem har det været muligt at give de nye ekstra undervisning. - Samtidig har vi efter hvert tema indført en evaluering, hvor kursisterne skal præsentere det netop gennemgåede stof på en lidt formel måde. Vores hensigt er primært at synliggøre over for kursisterne, at de faktisk mestrer noget nu. Det kan være at fortælle om sin familie og sig selv, om sin bolig eller bare at informere om sit telefonnummer, cpr-nummer og adresse og derigennem demonstrere sin fortrolighed med danske tal og bogstaver. Stå af og på forløbet efter behov - Fordi undervisningsforløbet er delt op i temaer, sikrer vi, at nye kursister kan stå på forskellige steder, men gamle kursister får ikke temaerne mere end én gang. Lidt som på en sightseeing-bus i København, siger Brendan med et smil. Som turist har man jo ikke brug for at køre forbi Amalienborg fem gange. - Nu har vi arbejdet med denne nye tilgang i adskillige måneder, og det virker meget tilfredsstillende. Det har været fornyende for os at skærpe fokus på synlige og målbare resultater. Kursisterne er blevet mere bevidste om, hvad de kan og ikke kan. De indbyggede evalueringsmomenter gør det klarere for både lærer og kursist, hvor meget den enkelte har lært, og så styrker det kursisternes oplevelse af, at de kan kommunikere med andre på dansk. Læring er med andre ord blevet mere synlig for alle. Side 12

13 Det har været fornyende for os at skærpe fokus på synlige og målbare resultater. Kursisterne er blevet mere bevidste om, hvad de kan og ikke kan. Side 13

14 Undervisning tilpasset - et besøg på Komvux Malmö Södervärn i Malmö Tekst og foto Birgitte Nielsen Det er mandag morgen. På perronen på Horsens Banegård er tre af Sprogcenter Midts undervisere fra Dansk Uddannelse 1, Birgitte Nielsen, Dorthe Thejlgaard og Hanne Myrfeld på vej ind i toget til Malmö. Målet er sprogskolen Komvux Malmö Södervärn i Malmö, der danner rammen om et studiebesøg en lille uges tid. Som et led i Nordplus-projektet IT og læsning i andetsprogsundervisning for ikke-alfabetiserede indvandrere og flygtninge er delegationen afsted sammen med et par lærere fra sprogskolen Oslo Voksenopplæring Rosenhof. Formålet med dette møde over grænser er inspiration og sparring om læseundervisning og brug af IT for analfabeter. Skolen i Malmö er interessant, fordi den er i gang med at udvikle en hjemmeside for analfabeter - og så har skolen skabt spændende rammer tilpasset kursisternes behov. Den svenske skolemodel Skolen har cirka 6000 kursister. Men der er bemærkelsesværdig roligt. I en labyrint af gange lykkes det at finde en af værterne, sproglærer Annika Hansen, der giver et overblik over rammerne for undervisningen. Svenskundervisningen er opdelt i fire niveauer (A-D). Analfabeter starter på niveau A og fortsætter på skolen, så længe de viser progression. Kuratorer hjælper med hverdagsproblemer En forudsætning for læring er, at hverdagsproblemer ikke blokerer. Skolen i Malmö har kuratorer ansat til at hjælpe kursisterne, når de møder udfordringer på grund af manglende sprog. Kuratorerne har kontor på skolen og står til rådighed dagligt i hele skolens åbningstid. Flexen for kursister i arbejde I Annika Hansen og Gisela Ståles flexklasse sidder en asiatisk nybegynder med hjemmesiden særligt målrettet analfabeter. Koncentreret arbejder hun med emnet tøj. Der ses billeder af forskellige klæder, og kursisten kan høre, hvad de hedder på svensk. Annika Hansen og Gisela Ståle har fået midler til at videreudvikle hjemmesiden blandt andet med opgaver med matchning af billeder og ord. Begge ønsker en mere interaktiv hjemmeside, men Gisela Ståle fortæller, at det teknisk er en udfordring. Det er for eksempel et ønske, at kursisterne kan sortere ordene på hjemmesiden i to grupper, hvorefter de arbejder videre med den gruppe ord, som endnu ikke er lært. Flexen er for kursister, der ikke kan gå på ordinære hold på grund af arbejde. Tilbuddet er individuelt tilrettelagt på selvstudiebasis tidsmæssigt tilpasset hver enkelt kursist. Der er tilknyttet faste lærere, som hjælper og viser tilrette. Der er mødepligt for så vidt, at kursisten skal snakke med en lærer mindst en gang om ugen. Ha det godt klassen fokus på det hele menneske I Ha det godt klassen en ren kvindeklasse - går samtalen på svensk trods en overvægt af arabisktalende. Kvinderne skal dagligt vælge mellem stolegymnastik, gåtur, dans eller massage. Kvinderne har også mere traditionel svenskundervisning med læsning og skrivning og skal også til nationale test. Men deres undervisning er tilrettelagt, så de udnytter flere af deres kompetencer. PTSD centret PTSD centeret er endnu et eksempel på, at skolen i Malmö tilpasser sig kursisternes behov. Forløbet er et samarbejde mellem den lokale arbejdsformidling, kommunen og sprogskolen. Såvel de danske som de norske gæster var især imponerede over centret for elever med traumer. Det så ud som om, deltagernes behov virkelig bliver taget alvorligt. Den type kursister sidder ofte i ordinære klasser. Hvordan bliver deres læringsudbytte? Og hvordan kan man uden et sådant center give dem en værdig undervisning? Som en norsk kollega udtrykte det: - Det var imponerende, at Malmö kunne tilbyde så mange forskellige løsninger tilpasset den enkeltes situation: Flexen, ordinære klasser, Ha det godt-grupper og PTSD center. Side 14

15 kursisternes behov Side 15

16 Glendalough. Skoleinspektør og PhD, Deirdre Kirwan. Side 16 Den irske sprogskole Dublin School of English.

17 Studietur til Dublin Fem dage i påskeferien var 52 medarbejdere ved Sprogcenter Midt på studietur i Dublin. Ekskursioner, foredrag og besøg på institutioner gav et bredt billede af et ungt indvandrerland med en lang historie og af et land, der slikker sårene efter en kolossal økonomisk optur og nedtur. Møder med skoler, fagforeninger, NGO er og offentlige integrationsorganer var på programmet, ligesom der blev tid til guidede byvandringer, udflugter i oplandet og til et besøg på det verdenskendte bryggeri, Guinness. Tekst og foto Kaare Holst. Foto af Glendalough er fra internettet Den keltiske tiger Ambassadefunktionær Louise Holmsgaard lagde søndag formiddag vejen forbi hotellet og gav en indføring i det moderne Irlands demografi, politiske system, økonomi og den aktuelle debat. Imponerende vækstrater gav i 90 erne og 00 erne Irland tilnavnet Den keltiske tiger, da økonomien viste tal på højde med asiatiske tigerøkonomier som Sydkorea og Taiwan. Dette skyldtes en unik kombination af en lav selskabsskat, lavt lønniveau, en veluddannet befolkning og landets officielle sprog, engelsk, hvilket tilsammen skabte ideelle forudsætninger for et erhvervsvenligt klima. Indvandring Efter EU s udvidelse med de østeuropæiske lande i 2004 var Irland et af tre lande, som fra dag ét gav fri opholds- og arbejdstilladelse til migranter fra de nye EU-lande. Dette medførte ikke mindst en stor indvandring fra Polen, nye etniske mindretal i Dublin og stigende behov for undervisning i engelsk som andetsprog. Finanskrisen og en boligboble af uhyrlige dimensioner vendte dog opturen til en brat nedtur. Forud for ambassadens oplæg gav sprogcentrets egen lærer, irske Brendan Doyle, en indføring i forudsætningerne for den irske nationalkarakter irernes pendant til danskhed formet af 800 års engelsk besættelse, det irske sprog, sultkatastrofer, udvandringsbølger og succeser i litteratur og musik. Besøg på irsk sprogskole En hel dag var afsat til at besøge den irske sprogskole Dublin School of English, hvor indvandrere modtager undervisning i engelsk som andetsprog. Skolen, som er under statsligt, pædagogisk tilsyn, har kun selvbetalende kursister og modtager ikke flygtninge. Besøget gav anledning til pædagogiske drøftelser med irske kolleger og en dybere forståelse for Sprogcenter Midts gunstige betingelser at drive skole på. Dagens program tog afsæt i Sprogcenter Midts aktuelle pædagogiske fokusområder inspireret af den newzealandske forsker, John Hattie: Hvordan arbejder man bedst med læringsmål, som er helt tydelige for kursisterne? Hvordan får lærer og kursist sikker viden om, hvad kursisten faktisk har lært? Hvordan giver læreren præcis feedback, så kursisten ved, hvor skoen trykker, og hvad han eller hun skal gøre ved det? Hvordan lærer kursisten at vurdere og justere egne læringsstrategier hensigtsmæssigt? De mange spørgsmål blev diskuteret i grupper under ledelse af de irske værter, og det var tydeligt, at både de fysiske rammer og ressourcerne til pædagogisk udvikling var mere beskedne hos irerne. Der var tillige lejlighed til at observere undervisning på den irske skole. Modersmålsundervisning i folkeskolen Et af turens højdepunkter var et engageret og kompetent oplæg ved skoleinspektør og PhD, Deirdre Kirwan, som fortalte om egne erfaringer med modersmålsundervisning af tosprogede børn. Erfaringerne tog sin start, da bosniske flygtningebørn i 90 erne som de første rokkede ved klasseværelsets sproglige ensartethed. Med mere end 40 nationaliteter på skolen i dag arbejder Deirdre Kirwan bevidst med at integrere elevernes modersmål som et aktiv i undervisning. Når modersmål og målsprog begge får plads, trives og stimuleres sprogene i forhold til hinanden frem for at leve i isolation. På samme tid oplever børnene respekt for deres kulturelle egenart. Deirdre Kirwan illustrerede sit oplæg med farverige elevarbejder, hvor to sprog stod side om side. Oplandet Før afrejse blev der tid til at besøge det historiske klosterkompleks Glendalough en god times kørsel fra Dublin. I dag ser man resterne af en kirke og andre bygninger herunder et 33 meter højt rundtårn, som er et karakteristisk bygningsværk fra Irlands tidlige kristne periode. På turen gennem det smukke landskab kunne man se græssende får på skråninger med de Forty Shades of Green, som Irland er kendt for. Side 17

18 Opslagstavlen 2013 i tal Vidste du, at 2628 modtog undervisning på Sprogcenter Midt i 2013 (74% flere end for 5 år siden) 80% af dem var selvforsørgende 11% af dem var ægte eller latinske analfabeter, 43% havde en kort skolebaggrund fra hjemlandet og 46% havde en længerevarende der var 76 nationaliteter på sprogcentret, hvoraf de fem største var: Sprogcenter Midt På landsplan 1 Polen 15 % Polen 11 % 2 Rumænien 13 % Tyskland 6 % 3 Syrien 8 % Rumænien 5 % 4 Bulgarien 7 % Litauen 4 % 5 Litauen 7 % Filippinerne 4 % Prøvedatoer Sprogprøver: Skriftlige prøver: 20. maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk 1 Translokation: 27. juni kl Sprogcenterpriserne Ved translokationen i december uddelte sprogcentret priser til følgende kursister, der på hver deres måde har gjort en ekstraordinær indsats: Omeonga Lusukura, Mahdi Ahmad Habib Al- Lessa, Hristina M. Dimitrova-Yonova, Nukul Bunhor Kristensen Den eksterne integrationspris 2013 gik til Social- og Sundhedsskolen i Horsens, fordi den yder en fornem indsats, når det gælder vejledning, brobygning og uddannelse for to-sprogede. Social- og Sundhedsskolen benytter konsekvent og proaktivt alle supplerende pædagogiske støtteforanstaltninger og undervisningstilbud i dansk som andetsprog på alle Sosu-uddannelsernes trin til at sikre, at så mange som muligt afslutter deres uddannelse på tilfredsstillende vis. Disse tiltag er for eksempel FVU, Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk, lektiecafé og frivillige. Derudover prioriterer skolen med stillingsfunktionen tosprogskoordinator et vedvarende fokus på målgruppen og står altid til rådighed for rundvisninger og vejledning for sprogcentrets kursister i grupper såvel som enkeltvis. Side 18

19 Fatma Øktem gæstetaler Fatma Øktem, medlem af Folketinget for Venstre, holdt gæstetalen ved sprogcentrets translokation i december. I talen brugte hun sig selv og sin egen far som eksempel på, hvor meget det betyder for ens nye tilværelse i Danmark, at man behersker dansk på et højt niveau. Sprogcentret på Facebook Scan denne QR kode og følg sprogcentret på Facebook. Kurser i NemID og SKAT Der var 45 kursister tilmeldt, da Horsens Bibliotek i februar holdt kursus om NemID på engelsk, og der var 65 kursister tilmeldt, da SKAT i marts holdt kursus om skat på engelsk. Der følger nu en række kurser på dansk. Cykelskolen i Silkeborg Cykelskolen starter snart op igen. Interesserede kan henvende sig til afdelingsleder Winnie Thygesen. Lektiecafé i Odder Ungdommens Røde Kors holder fortsat lektiecafé på sprogcentret i Odder hver onsdag eftermiddag. Ungeuddannelse med vokseværk Der er p.t. indskrevet 45 unge på sprogcentrets Ungeuddannelse, hvor de får heldagstilbud med dansk og andre skolefag. Det er svært at følge med efterspørgslen, og der er p.t. en længere venteliste til tilbuddet. Side 19

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere

Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK. Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning. indvandrere Ønsker du at blive bedre til dansk? DANMARK Hej! Hola! Tjek hvad der findes af danskundervisning for indvandrere 2017 Forord Vi har alle behov for at kunne kommunikere med de mennesker, vi møder i hverdagen.

Læs mere

Unge2-projektet. Nye ledere

Unge2-projektet. Nye ledere Unge2-projektet Unge2-projektet er et 9. klasses tilbud for sent ankomne unge flygtninge og indvandrere mellem 15 og 25. Skolen hører administrativt under Lundebjergskolen og er placeret på Ballerup Sprogcenter.

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Vores mission er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At skabe et motiverende og engagerende læringsmiljø At understøtte kursisternes deltagelse

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

Virksomhedsplan 2011

Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplan 2011 IA Sprog en præsentation 3 Områder, der får særligt fokus i 2011 Digitalisering af IAs undervisningstilbud 4 Kontakt med erhvervslivet 4 Skærpet opmærksomhed på

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 Punkt 4. Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 2015-016886 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering Sprogcenter Aalborgs Årsrapport 2014. kl.

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget. Den Gamle By AROS Domkirken Danhostel Århus 1. Status Fra bestyrelsens side er det vedtaget, at storeklasse (6-9. årgang), hvert andet år tager på en lejrtur af ca. en uges varighed. Den 7. til den 10.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse

arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse arrangementer om international arbejdskraft Seminarer kurser temamøder mentor-uddannelse HEDENSTED. horsens. randers. silkeborg. Skive. viborg 1 Flere og flere virksomheder i Region Midtjylland har internationale

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Formandens beretning 2014 Lektiehjælp for 0-9 klasse Vi har oprettet lektiehjælp for de mindste på Hovedbiblioteket i Birkerød. Med den nye skolereform troede de fleste børn, at de kunne nøjes med skolens

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Så kører Netværkslokomotivet

Så kører Netværkslokomotivet Så kører Netværkslokomotivet Skal du med? Fredericia 2012 Nye muligheder i hverdagen Kurser og efteruddannelse er vejen frem, når virksomhederne vil holde på arbejdskraften og når medarbejderne vil blive

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev

Seniorjobberen. 26 november 2015. Nøglemedarbejderen på Vanløse skole. Seniorjobberen Nyhedsbrev. Nr. 10. Nyhedsbrev 26 november 2015 Nr. 10-26. november 2015. Nr. 10 Nøglemedarbejderen på Vanløse skole Redaktionen har været på Vanløse Skole og lavet et portræt af Dorte Christensen, der er ansat i seniorjob som administrativ

Læs mere

Indhold. Indhold... 2

Indhold. Indhold... 2 Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet... Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne!

Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! København den 11.10-2016 Inddrag praksis i teorien - det motiverer eleverne! Af lektor Albert Astrup Christensen Lærerne oplever af og til, at enkelte elever ikke er motiverede i teoriundervisningen i

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere