Åndeligt lederskab. - hyrde- og læreransvaret i LM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åndeligt lederskab. - hyrde- og læreransvaret i LM"

Transkript

1 Åndeligt lederskab - hyrde- og læreransvaret i LM Vejledning fra Luthersk Missionsforenings landsstyrelse November 2003 Hillerød

2 Indledning Luthersk Missionsforenings (LM) formål er»at virke for evangeliets fremme gennem en samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver.«jf. vedtægterne. Dette formål må søges virkeliggjort ud fra LM s selvforståelse. Både som en organisation med foreningskarakter, som det kommer til udtryk i vedtægterne. Og ikke mindst ud fra den forståelse, at LM overordnet betragtet er et fællesskab af Guds folk og derfor også har menighedskarakter. Det betyder, at LM s møder med rette kan sidestilles med menighedens sammenkomster i Ny Testamente. Her er det afgørende, at vi vil lade os vejlede af Guds ord. Både i forståelsen af hvad kirke og menighed er og med hensyn til, hvordan tjenester og opgaver i fællesskabet varetages. Det bør ske så langt, som de bibelske udsagn lader sig omsætte ind i nutiden. Bibelteologisk grundlag Menigheden Menigheden (græsk: ekklesia) er at forstå som Guds folk - summen af dem, der ved dåb og tro hører Jesus til. Den er et åndeligt fællesskab, der i Ny Testamente bl.a. bliver beskrevet billedligt som f.eks. et tempel, et legeme, en hjord. Det er billeder, der hver for sig siger noget om karakteren af fællesskabet - både med hensyn til den verdensomspændende kirke og lokalmenigheden. Det almindelige præstedømme Grundlæggende for at forstå varetagelsen af tjenester og opgaver i menigheden er»det almindelige præstedømme«. I den gamle pagt stod det levittiske præstedømme, der specielt koncentrerede sig om ypperstepræsten, i en midlerposition mellem Gud og folket. Præstedømmet havde ansvar for på folkets vegne at frembære ofre og forbøn, og for på Guds vegne at tale til folket, undervise i loven og velsigne i Guds navn. I den nye pagt har offerpræstefunktionen fået sin opfyldelse i Kristus, der nu er ene mellemmand mellem Gud og mennesker (Hebr. 10,21). Ny Testamente bruger derfor aldrig præstetitlen (græsk: hiereus) om en menighedsleder eller nogen anden speciel menighedstjeneste. Men samtidig med at Jesus er den nye pagts ypperstepræst, er alle kristne i kraft af dåben og troen delagtige i et»kongeligt præsteskab«(jf. 1. Pet. 2,9-10). Dette er det almindelige præstedømme. Hele Guds folk har nu del i at frembære takoffer i form af lovprisning, tilbedelse og tjeneste over for Gud og at vidne og tjene i ord og gerning over for mennesker. 1

3 Luther peger - bl.a. i brevet til Bøhmerne - på nogle hovedområder, som alle kristne i den nye pagts tid har samlet op efter den gammeltestamentlige præst: 1) at vidne / forkynde / lære 2) at døbe 3) at forvalte nadveren 4) at binde og løse fra synd ved brug af lov og evangelium i forkyndelse og skriftemål 5) at ofre sig selv i tilbedelse, lovprisning og tjeneste 6) at bede for andre 7) at dømme om læren Dette sorterer principielt under det almindelige præstedømme som en ret og en pligt for alle kristne. Det betyder dog ikke, at alle skal gøre alt. Det er op til menigheden at fordele tjenester og opgaver ud fra, hvad der er tjenligt for evangeliets sag og ud fra de enkeltes nådegaver. Ny Testamente er desuden optaget af, at funktioner og tjenester i menigheden er underlagt nogle ordenskriterier. Den enkeltes tjeneste og funktion er altså: - baseret på det almindelige præstedømme - bestemt af nådegaveudrustning - afhængig af Guds og menneskers kald - reguleret efter hvad Guds ord siger om bl.a. ordningsforhold Nådegaverne Nådegaverne er en åndelig udrustning, som Gud giver til kristne med henblik på tjeneste i og for menigheden, jf.» får hver enkelt til fælles gavn«, 1. Kor. 12,7. Nådegaverne skal tjene Guds mangfoldige nåde og har dermed også en mangfoldighed af former. Ny Testamente har lister over forskellige nådegaver. Disse lister skal imidlertid ikke opfattes som fuldstændig dækkende. Grundlæggende formidles alle åndelige gaver ved Helligåndens gerning gennem nådemidlerne. Det gælder også nådegaverne. Guds ord tilskynder til at bede om nådegaver, som menigheden mangler. 1. Pet. 4,11 anfører groft betragtet to hovedtyper af nådegaver: a) den, der taler b) den, der tjener Begge skal tjene Guds frelseshusholdning. Der er behov for begge hovedtyper i ethvert fællesskab af Guds folk. Til»den, der tjener«hører ikke kun diakonien, men også styreansvaret. Baseret på den gudgivne nådegaveudrustning opregner Ef. 4,11 ff. en række tjenester i menigheden, der hver for sig hovedsagelig har med forkyndelse og vidnesbyrd at gøre. Det er tjenester som: 2

4 1) apostel 2) profet 3) evangelist 4) hyrde 5) menighedslærer»tale-funktioner«der er med andre ord en vis variation af tjenester, når det gælder»tale-funktioner«i menigheden. Nogle stikord kan måske indkredse, hvad de enkelte betegnelser dækker over: Apostel: Åbenbaringsbærer og -formidler (Luk. 10,16; Johs. 15,27; Ap.G. 1,21-26; 1. Kor. 9,1). En funktion, der er ophørt i og med at Guds åbenbaring er afsluttet (jf. Åb. 22,18f.). Denne kategori findes altså ikke blandt menighedens tjenester i dag. Profet: Evangelist: Her er næppe tænkt på de gammeltestamentlige åbenbaringsbærere, men en tjeneste i den nye pagts menigheder, som bliver omtalt adskillige steder i Ny Testamente - både i Ap.G. og i brevene. (Ap.G. 2,17; 1. Kor. 11,4 f.; 1. Kor. 14,3 og 29 ff.). En vidne- og forkynderfunktion, der tjener til opbyggelse, formaning og trøst - til forskel fra den systematiske læretale og det myndigt tilrettevisende. Åndsbåren tale af Guds ord ind i den aktuelle, konkrete situation. Kan være spontan såvel som forberedt og ordnet, omrejsende såvel som stationær. Ny Testamente giver flere eksempler på, at kvinder taler profetisk, jf. ovenstående henvisninger. Ordet»evangelist«(2. Tim. 2,5) bliver brugt få steder. Men det græske udsagnsord»evangelizein«bliver ofte anvendt på dansk oversat lidt forskelligt. Der er tale om en vidnefunktion - en, der taler til vækkelse og omvendelse, typisk rettet imod ikke-kristne, som f.eks. Filip i Ap.G. 8,26 ff.). Ikke en ledende og styrende funktion, ikke specielt lærende. Stationær eller omrejsende, måske især det sidste. Indordnet under hyrde- og lærertjenesten. Åben for kvinder såvel som mænd. Hyrde: Overordnet omtales Jesus som hyrden eller overhyrden. (Johs. 10; 1. Pet. 5,4). I menigheden en overordnet lederfunktion, uddelegeret af overhyrden. Forskellige betegnelser anvendes tilsyneladende forholdsvis sideordnet: hyrde (græsk: poimén), tilsynsmand (græsk: episkopos) og ældste (græsk: presbyteros). Ofte i»parløb«med menighedslærer, men med en bredere funktion end læreren. (Ap.G. 20,28, 1. Pet. 5,2). Hyrden holder sammen på hjorden, sørger for sund og tilstrækkelig åndelig næring, værner mod fjenderne, giver den enkelte omsorg, pleje og trøst, formaner og leder på ret vej, sørger for menigheds- og læretugt. Kan være både stationær og omrejsende. Ikke åben for kvinder. 3

5 Lærer: Menighedslæreren tager vare på en læremæssig fremstilling af det kristne budskab - ofte i undervisningsform. Forkyndelse (græsk: kerygma) er i Ny Testamente ofte sammenknyttet med lære (græsk: didaskalia). Kristendommen er i én forstand lære. Lærerfunktionen fører den apostoliske overlevering videre, tager vare på indlæringen i de grundlæggende kristne sandheder, men også på, at Guds folk får del i hele Guds råd til frelse. Værner læren mod forfalskning, er aktiv i lærestridigheder og har en overordnet og prøvende funktion over for evangelisten og den profetiske tale. (1. Tim. 2,7; 1. Tim. 3,2; 2. Tim. 1,11). Ikke åben for kvinder. (1. Tim. 2,12). NB: Det er vigtigt at være opmærksom på, at ordet»lærer«i denne sammenhæng ikke er lig med at udøve pædagogisk virksomhed eller at være pædagog. Det går på ansvaret for læresubstansen i menigheden. Det åndelige lederskab er i forkynderopgaver specielt henlagt til hyrder og lærere. Det varetages imidlertid ikke kun gennem forkyndelse, men også i styrefunktioner. Styrefunktioner Styrefunktionen har medansvar for, at Guds ord forkyndes, hvordan det forkyndes, at Guds frelsesrådslutning forkyndes i hele sin bredde, og at hjorden værnes mod såvel læremæssige som etiske udskejelser (menighedstugt). Når det gælder opgaver og funktioner som menighedsledere med styreansvar, finder vi i Ny Testamente flere forskellige betegnelser: ældste, tilsynsmænd, hyrder, forstandere. Der er ikke nogen klar angivelse af, hvilke opgaver hver af disse tjenester tog vare på. Om ikke de er identiske, så er der i hvert fald en del overlapninger - både med hensyn til betegnelserne og de funktioner, de refererer til. (Se f.eks. Ap.G. 20,17 og 28, 1. Tim 5,17; Ef. 4,11). Et skriftafsnit som Tit. 1,5-9 antyder noget om, hvad en ældste og tilsynsmand skal påtage sig. De nytestamentlige skrifter tilskynder ikke så få steder til ordnede forhold i menighederne. Men det er også værd at hæfte sig ved, at det ikke nødvendigvis betyder samme menighedsopbygning i alle menigheder. Når det gælder menighedsforhold og tjenester, er det en vigtig pointe, at Ny Testamente ikke forpligter os på noget ensartet, men i høj grad er åben for variation - fra sted til sted og fra tid til anden. En anden pointe er det delte lederskab: at ikke alt samles på én person, men fordeles på legemets forskellige lemmer i en»samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver«. Når det gælder en bibelteologisk vurdering af hyrdetjenesten, er det også værd at mærke sig, at man ikke nødvendigvis i den enkelte menighed opererer med hyrde i éntal. Man kan godt have flere hyrder i én lokalmenighed. En kollektiv hyrdetjeneste er altså mulig. Faktisk forekommer betegnelsen»ældste«i flertal de allerfleste steder i Ny Testamente. 4

6 Ordningsteologien Den enkeltes tjeneste må bero på nådegaveudrustningen, som kan være forskellig - også inden for den samlede betegnelse forkyndelse. Som omtalt i afsnittet»tale-funktioner«oven for. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at nådegaverne er underordnet Guds ords anvisninger. Det betyder, at nådegaveforståelsen i vidne- og forkynderopgaver må holdes sammen med ordningsteologien. (Det vil sige den såkaldte kefalé-struktur i 1. Kor. 11,3 og Ef. 5, Kefalé er græsk og betyder hoved). I denne sammenhæng særlig det bibelske mønster for mandens og kvindens tjenester. (Jf. den bibelske argumentation i landsstyrelsens tilkendegivelse fra 1996 om»tjenestedelingen mellem mand og kvinde i menigheden«). Når 1. Tim. 2,12 forbyder kvinder at optræde som lærere og i det hele taget at udøve autoritet over mænd, så må det indebære, at kvinder ikke kan indtage de poster i menigheden, der går under betegnelserne ældste, tilsynsmænd, hyrder, lærere og forstandere. Menighedstjener Det skal kort nævnes, at Ny Testamente også taler om funktionen som menighedstjener (græsk: diakonos). Ifølge 1. Tim. 3,8 ff. må der kræves stort set det samme af en menighedstjener som af en tilsynsmand, ældste, hyrde, lærer, forstander (1. Tim. 3,1 ff.). Som en oplagt parallel står der i Ap.G. 6, at nogle i menigheden har et særligt ansvar for Guds ord og bønnen, medens andre får et mere praktisk ansvar. Da denne funktion ikke indebærer et overordnet hyrde- og læreansvar, kan kvinder være menighedstjenere (1. Tim. 3,11; Rom. 16,1). 5

7 Hyrde og ældste i Luthersk Missionsforening Hvem er da hyrder og ældste i LM? Spørgsmålet kan også formuleres: Hvem har ansvar for det åndelige lederskab i LM? Det være sig på landsplan, men ikke mindst i den lokale sammenhæng. Spørgsmålet bliver måske oftere stillet i dag end tidligere. Når man spørger efter hyrden er det vel ofte - for at få råd og vejledning i åndelige spørgsmål - for at vide, hvem der er berettiget til at udtale sig med åndelig myndighed - for at vide, hvem man skal kontakte, når man ønsker forbøn for og salvning af syge - for at være bevidst om, hvor ansvaret er placeret med hensyn til menighedstugt - for bedre at kunne håndtere grænserne i spørgsmålet om tjenestedeling mellem mand og kvinde Styrelser Når det gælder styrelser, så er det åndelige lederskab i LM (ældstefunktionen) placeret på tre niveauer: Landsplan: I delegeretmøde, landsstyrelse og missionsskolebestyrelse i henhold til de opgaver, disse ledelsesorganer varetager: Bl.a. profilering i åndelige og læremæssige spørgsmål foruden kald af og tilsyn med medarbejdere med åndeligt lederansvar. I givne situationer, hvor man finder behov for det, kan landsstyrelsen supplere sig med eksterne personer (»tillægs-ældste«) til drøftelse og afklaring af aktuelle temaer eller problemstillinger. En række styrelser og udvalg, som f.eks. forlagsbestyrelse og Norea Radios bestyrelse, varetager også på forskellig måde et åndeligt lederskab. Men det gør de på et»mellemleder-niveau«med reference til landsstyrelsen, som er den overordnede instans, der har en tilsynsrolle - specielt i ansættelses- og afskedigelsessager. Ligesom for kredsstyrelsen (se nedenfor) kan der være enkeltsager, hvor kvindelige bestyrelsesmedlemmer af hensyn til 1. Tim. 2,12 må overlade til mændene at tage affære. Afdelingsplan: I afdelingsstyrelser, som har ansvar for prædikantkaldelse og -tilsyn. Desuden er de tilsyns- og appelinstans for kredsstyrelserne i åndelige og læremæssige spørgsmål, og i forhold der har med menighedstugt at gøre. Det er vigtigt i LM-opbygningen, at denne instans findes som en 6

8 overordnet hyrde- og læreinstans. Dels som en instans, man fra kredsene kan søge hjælp hos i spørgsmål, man ikke kan se sig igennem med lokalt. Dels som en instans, der kan og har myndighed til at overvåge åndelige og læremæssige forhold i de lokale kredse, og som i givne situationer selv aktivt kan gribe ind over for afsporinger. Et årligt forum for afdelingsstyrelse, kredsstyrelser og prædikanter kunne givetvis være en hjælp for afdelingsstyrelsen i sin funktion som tilsynsmyndighed - med henblik på kredsenes åndelige ve og vel. (Det kunne eventuelt bare være afdelingsstyrelsen udvidet med nogle enkelte prædikanter). På dette årlige møde kunne man drøfte åndelige spørgsmål og vejlede hinanden - eventuelt ved at fokusere på aktuelle temaer eller problemstillinger. Kredsplan: Det er ikke mindst i den lokale sammenhæng, man spørger om, hvem der varetager det åndelige lederskab. Generelt må det gælde, at den lokale kredsstyrelse har ansvar for at lede arbejdet i kredsen - i henhold til LM s vedtægter. Det betyder, at kredsstyrelsen har det åndelige ansvar for alle arbejdsgrene i kredsen, for mødeplanlægningen såvel som for de økonomiske dispositioner og alle de praktiske forhold under afdelingsstyrelsens tilsyn. (Her må man være opmærksom på, at der i en kredsstyrelse kan forekomme enkeltsager - f.eks. i spørgsmål om lære- og menighedstugt - hvor kvindelige kredsstyrelsesmedlemmer af hensyn til 1. Tim. 2,12 bør fratræde ansvaret og overlade det til mændene. Det drejer sig i højere grad om effektueringen af beslutninger i disse sager end om de drøftelser, der fører frem til beslutningerne.) Kredsformanden har et særligt ansvar, fordi han skal samle trådene i bestyrelsesarbejdet. Men også fordi han har et åndeligt ansvar i forhold til kredsens medlemmer som enkeltpersoner. Her har han ansvar for at styre, lede og træffe afgørelser. Gennem hele LM s historie har man mange steder også haft personer uden for kredsstyrelsen, som har varetaget åndelig vejledning og rådgivning. Det har været personer, som har fungeret som søjler i menigheden i kraft af nådegaver og tillid. Der bliver i dag spurgt efter større synlighed og tydelighed med hensyn til denne funktion i den lokale kreds. For at imødekomme dette og for at styrke det åndelige lederskab i den lokale forsamling, kunne man tydeligere angive nogle som forsamlingens ældste. Hvordan det i givet fald konkret skal gøres, må der være frihed til at vurdere forskelligt fra sted til sted i forhold til kredsenes størrelse, sammensætning, profil med videre. Ældsteråd. Nogle steder, hvor man finder det hensigtsmæssigt, kan det være tjenligt at indføre et ældsteråd ved siden af kredsstyrelsen. Det bør i givet fald inkludere nogle af kredsstyrelsens mandlige medlem- 7

9 mer. Men det kan også omfatte andre af forsamlingens åndeligt modne mænd f.eks. eventuelle prædikanter i kredsen, en tidligere kredsformand eller andre, som har nådegaver til det, og som nyder den nødvendige tillid i kredsen. Er der ingen kaldede prædikanter i kredsen, kan man på en særlig måde knytte en af afdelingens prædikanter til den pågældende kreds og give vedkommende plads i ældsterådet. De ældste bør i givet fald klart angives over for forsamlingen, da det er væsentlig med tydelighed omkring, hvem der er kredsens ældste. Kredsstyrelsen har ansvar for at kalde eller udpege de ældste. Et ældsteråd vil nok typisk bestå af tre til fem personer. Det er vigtigt, at der er et godt samspil mellem kredsstyrelse og ældsteråd. Derfor bør ældsterådets opgaver være forholdsvis klart præciseret. På baggrund af Guds ord må de ældstes opgave overordnet være at fungere som åndelige vejledere og rådgivere for enkeltpersoner, for kredsstyrelsen og for forsamlingen. De har et specielt medansvar for, at hjorden får tilstrækkelig, varieret og sund åndelig kost. Men de har også medansvar for opmærksomheden på og omsorgen for den enkelte i forsamlingen. Også hvis det eventuelt handler om at øve menighedstugt. (Men det må dog ikke udelukke, at der også uden for ældsterådet kan være nogle, som har nådegave og åndelig visdom til at vejlede og give sjælesorg til mennesker i vanskelige livssituationer). Konkrete opgaver for ældsterådet kan være at hjælpe kredsstyrelsen med: - at våge over forkyndelsen, at den er bibelsk, og at hele Guds råd lyder i forsamlingen. Ældsterådet rådgiver kredsstyrelsen i dette meget væsentlige anliggende. - at være opmærksom på nådegaver til opgaver af forskellig art og at opmuntre og tilskynde til, at de kommer til udfoldelse. - at tage ansvar for forbøn for syge (jf. Jak. 5,14-15). - at tage vare på den svage tro, så den bevares, og dertil at være opmærksom på at hjælpe dem tilbage til det kristne fællesskab, som måtte være kommet på afstand. - at rådgive om eventuel menighedstugt over for medlemmer, som i liv eller lære støder an imod, hvad Guds ord sætter som klare rammer for kristenlivet. Hvor man har et ældsteråd, skal det jævnligt (mindst et par gange om året) mødes med kredsstyrelsen for at drøfte den åndelige situation i kredsen. Det er tilrådeligt, at rammerne for en ældsteordning i lokale kredse ikke bliver for fastlåst, men at der gives rum for en vis variation. Det gælder også med hensyn til sammensætningen af ældsterådet. Hvor man ikke har et defineret ældsteråd, kunne en kredsstyrelse f.eks. godt gøre brug af at tilkalde nogle personer til et udvidet kredsstyrelsesmøde (det kunne være prædikanter eller andre, der er kendt for at have 8

10 åndelig indsigt og nyder almen tillid i forsamlingen). Nogle frimenigheder har valgt en ordning for ældsteråd og menighedsråd, som betyder, at ældsterådet er den overordnede instans, som menighedsrådet står til ansvar over for. Hyrdefunktionen i forkyndelsen Hyrdefunktionen i forkyndelsen er placeret hos de kaldede prædikanter, som altså tager vare på andre elementer af»det kollektive hyrdeansvar«. LM s prædikanter er for de flestes vedkommende kaldet af en afdelingsstyrelse - enkelte er kaldet af landsstyrelsen. De står til ansvar over for den kaldende styrelse med hensyn til, at deres forkyndelse er i pagt med Guds ord og den evangelisk-lutherske bekendelse. Et samspil mellem kredsledelse og prædikanter i varetagelsen af hyrdeansvaret over for den lokale LM-kreds er tilrådeligt. Det kunne helt konkret komme til udtryk i, at man fra kredsstyrelsens side i højere grad spurgte prædikanterne om konkrete tekster eller emner, som man gerne vil have sat fokus på. Kredsstyrelsen kunne eventuelt først hente råd hos de ældste. Hensigten med konkrete tekster og emner skulle være, at hele Guds råd til frelse kom frem i forkyndelsen. Prædikanterne må for deres del være åbne for sådanne forespørgsler. Det kan også overvejes, om samme anliggende kunne imødekommes ved, at en enkelt prædikant blev spurgt om at komme oftere i en enkelt kreds og måske fik en funktion som»tillægs-ældste«i den pågældende kreds. LM s kaldede prædikanter har ansvar for det læremæssige indhold og den åndelige vejledning i forkyndelsen i LM. Derfor er det kun mænd, der kaldes til prædikanter. Vidne-forkyndertjeneste Ny Testamente synes imidlertid at indeholde en opdeling og variation i forkyndelsesfunktionerne (jf. ovenstående: profet, evangelist, hyrde, lærer). En»oversættelse«af dette til nutiden i LM kunne være med til at gøre det mere konkret, hvad det betyder, når landsstyrelsen i tilkendegivelsen om tjenestedeling fra 1996 taler om en»vidne-forkyndertjeneste«. Der synes at være bibelsk belæg for en funktion og en tjeneste (profettjenesten og evangelisttjenesten), der lægger røst til Guds ord uden at varetage hyrde- og læreransvar. En tjeneste, som også kvinder har praktiseret (1. Kor. 11,5; Ap.G. 21,9). Vi må positivt være optaget af at lade en sådan tjeneste komme til udfoldelse iblandt os. Men vi må også i forbindelse med en sådan tjeneste-praksis bestræbe os på ikke at forårsage»flimmer på skærmen«. Vi må så klart som muligt kunne angive en grænse mellem på den ene side forkyndelse, der er udtryk for hyrdeog lærerfunktionen, og på den anden side forkyndelse, der ikke har denne karakter. Profetisk tale. Ny Testamentes omtale af profetisk tale (f.eks. 1. Kor. 14) synes at gå i retning af, at den adskiller sig fra den velforberedte og systematiske læretale ved at være forholdsvis kort og forholdsvis spontan. Der skal være plads til, at to-tre personer kan få ordet med indlæg af opbyggende, formanende og trøstende karakter. De kan eventuelt blive efterfulgt af andres bedømmelse. Når troens folk kommer sammen, lægger Gud snart den ene og snart den anden noget på hjerte, som han eller hun skal dele med de andre. (Gud kan også ha- 9

11 ve lagt det på disse personers hjerte, inden de tog af sted til møde!). Det skal ske med orden og så kortfattet, at flere kan nå at få ordet. Disse indlæg vil givetvis ofte have karakter af noget selvoplevet i mødet med Guds ord (noget med, at»gud minder mig om noget, jeg vil dele med jer«). De vil derimod ikke have karakter af systematisk undervisning eller læremæssig bedømmelse. Sådanne mere frie og spontane samlinger burde vel kunne planlægges som noget regelmæssigt i LM s mødevirksomhed. Dels som udbygning af møder med almindelig prædiken. Dels ved møder med mere speciel karakter. Også gerne provokeret frem ved konkret tilskyndelse (eller måske kaldelse) fra de lokale lederes side til nogle kvinder og mænd - som man skønner har nådegave til at bidrage med noget godt til opbyggelse, formaning og trøst. Evangelist-tjenesten. En evangelist-tjeneste i LM kunne være opgaver ved»godtnyt Dytten«, i indvandrer-arbejdet eller andre funktioner i det udadrettede arbejde. For at undgå det ovenfor omtalte»flimmer på skærmen«kan det måske være godt at markere i ordningen, at evangelist-funktion har en anderledes karakter end hyrdens og lærerens (den kaldede prædikants) funktion. Andre tjenester Der er også andre tjenester og stillinger i LM, som ikke nødvendigvis kommer ind under kategorien ældste, tilsynsmænd, hyrder og forstandere. Disse stillinger kan man frimodigt kalde både kvinder og mænd til. Det kan f.eks. være ungdomssekretærer og juniorsekretærer. Det forudsætter dog, at stillingsbeskrivelsen ikke indeholder opgaver, som indebærer læremyndighed eller autoritets-udøvelse over voksne mænd. Det forudsætter desuden, at de heller ikke reelt fungerer som prædikanter i LM. I øvrigt må også mødeindledning anses for at være en funktion, som ikke indeholder en hyrde- og lærer-opgave. Betegnelser og titler er ikke afgørende. Men vi må forsøge at tænke lige så varieret om, hvad det vil sige at formidle Guds ord, som Bibelen gør. Det vil givetvis kunne være med til at åbne yderligere op for, at vidnesbyrdet om frelsen i Jesus kunne lyde iblandt os - også gennem kvinders tjeneste i forsamlingen. Hyrdeansvarets placering - opsummeret Når man i LM spørger:»hvem er min hyrde?«, så må svaret lyde:»du har efter nytestamentligt forbillede ikke én, men flere hyrder.«et hovedansvar ligger i afdelingsstyrelsen. Dette ansvar er så i nogen grad uddelegeret, idet prædikanterne er lærere og afdelingsstyrelsens medlemmer er tilsynsmænd. Desuden varetager medlemmerne af delegeretmødet og landsstyrelsen på landsplan væsentlige dele af såvel lærer- som tilsynsansvaret. Desuden har afdelingsstyrelsen i praksis overladt en del af hyrdeansvaret til kredsstyrelsen (eventuelt suppleret af et ældsteråd) under de ovennævnte betingelser - og begrænsninger. Og den afgåede kredseller afdelingsformand og nogle af de ældre mænd kan have en mere uformelt hyrde- og ældstefunktion. Vi skal ikke kun se på formelle embeder, men også på reelle funktioner i forsamlingen. 10

12 Krav til ledere Guds ord angiver nogle»kvalifikationskrav«til åndelige ledere (hyrder, tilsynsmænd, ældste, lærere). Det inkluderer anvisninger for etiske forhold, sådan som de særligt kommer til udtryk i nogle afsnit af Pastoralbrevene (1. Tim. 3 og Tit. 1), men også i f.eks. Ez. 34 og Johs. 21. Der tales desuden om, at der påhviler ældste, tilsynsmænd, hyrder, lærere og forstandere et særligt ansvar både her og nu og på dommedag (Luk. 12,48, Jak. 3,1). Det kan nok give nogle visse betænkeligheder ved at stille sig til rådighed for en sådan opgave. Guds ord taler imidlertid også om, at»vor duelighed er fra Gud«, og»han gav os nogle som...«. Det må kunne bidrage til frimodighed - trods alt! Værd at notere sig er også, at det i Ny Testamente klart markeres, at åndeligt lederskab ikke er en herskerposition, men en tjenerrolle, der altid må være kendetegnet af ydmyghed sammenkoblet med den autoritet og myndighed, som Ordet giver. Kaldet Forudsætning for de respektive funktioner - inklusive ældste-, hyrde- og læreropgaven - er nådegaveudrustning og kald fra Gud og mennesker. Det indre og det ydre kald. Sidstnævnte er bl.a. udtryk for menighedens tillid, som er væsentlig for varetagelsen af den åndelige ledelse. Skal disse basale forudsætninger kunne kobles sammen med det valgsystem, vi praktiserer i LM, må nådegavebevidsthed siges at være nødvendig hos dem, der vælger. Endvidere må der være en klar erkendelse af, hvilke opgaver, de, der vælges, skal tage vare på. Givetvis ville man også kunne tydeliggøre og synliggøre karakteren af åndelig ledelse ved mere konsekvent at gennemføre en forbønshandling ved introduktionen til de respektive tjenester - i det mindste, hvor der er tale om at blive tilsat til funktioner og opgaver af en vis varighed. Litteratur Anbefalelsesværdig litteratur til videre studium:»menighedens identitet«- specielt kapitlet om»alle kristne er præster«.»jordens største under«- specielt kapitlet»menighedstjenester og -strukturer i NT«.»Nådegaverne, menighedens arbejdsudrustning«- Ragnar Skottene & Oddvar Søvik.»Tjenestedelingen mellem mand og kvinde i menigheden«- redegørelse og vejledning fra LM s landsstyrelse, december 1996.»Det positive nej til kvindelige præster«- Flemming Frøkjær-Jensen.»Tjen Herren med glæde«- Inger Margrethe Kofod-Svendsen.»Køn og identitet«- Jens Ole Christensen m.fl. 11

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Foreningens formål er at virke for evangeliets fremme gennem en samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver.

Foreningens formål er at virke for evangeliets fremme gennem en samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver. Vedtægter for Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme 1. Navn 1. Foreningens navn er "Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme". Andre anvendte navne og forkortelser: "Luthersk Mission"

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Vejledning; Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse. 01 Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse med håb. En vejledning fra LM s Landsstyrelse

Vejledning; Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse. 01 Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse med håb. En vejledning fra LM s Landsstyrelse 01 Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse med håb Vejledning om tjenestedeling Vejledning; Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse En vejledning fra LM s Landsstyrelse Vejledning; Mænd og kvinder i

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK. Kvindelige præster- hvad siger Guds ord?

Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK. Kvindelige præster- hvad siger Guds ord? Ole Skjerbæk Madsen: Nogle overvejelser omkring kvindelige præster i Kirken og i BK Kvindelige præster- hvad siger Guds ord? Hele debatten for eller imod kvindelige præsterer fanget ind i nogle grundlæggende

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Kristus lever. for mig i mig gennem mig. dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed

Kristus lever. for mig i mig gennem mig. dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed Kristus lever for mig i mig gennem mig dåb og nadver Bibelen bøn kærlighed Forkyndelsesplan i IMU Forkyndelsen er en vigtig del af IMU, og vi har derfor et stort ønske om at støtte og vejlede de enkelte

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde.

I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde. I radiobibelskolen Vejen gennem Bibelen finder vi disse retningslinier for bibelarbejde. Vi vil samle det i syv små punkter, men vil som overskrift sætte ordet fra salme 119, v.18: "Luk mine øjne op, så

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord: Dokumentets formål og anvendelse side 4. 1. Bekendelsesgrundlag og kerneværdier - 4. 2. Grundlaget for mission - 5

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord: Dokumentets formål og anvendelse side 4. 1. Bekendelsesgrundlag og kerneværdier - 4. 2. Grundlaget for mission - 5 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord: Dokumentets formål og anvendelse side 4 1. Bekendelsesgrundlag og kerneværdier - 4 2. Grundlaget for mission - 5 3. Målsætningen for LM s ydre mission - 5 4. Mål og prioriteringer

Læs mere

Apostolsk Kirke i Danmark

Apostolsk Kirke i Danmark Apostolsk Kirke i Danmark v. Frikirkepræst cand. Teol. Johs Hansen Oprindelse Apostolsk Kirke eller Den Apostolske Kirke, som den oprindelig hed, hører med sine ca. 3000 medlemmer til blandt de mellemstore

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Vejledende liturgihåndbog

Vejledende liturgihåndbog Vejledende liturgihåndbog Indholdsfortegnelse Forord...2 Vejledende gudstjenesteliturgi...5 Menighedsbøn...8 Skriftemål...11 Dåb...14 Konfirmation...27 Nadver...30 Vielse...33 Kirkelig velsignelse af borgerligt

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN!

Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! Ny I AARHUS VALGMENIGHED? VELKOMMEN! 5 VELKOMMEN til ÅVM-familien! 5 Hjertelig velkommen i Aarhus Valgmenighed! Vi er en fornyet folkekirke, som blander velkendt tradition med nutidig fornyelse, og alle

Læs mere

Jeremias profetiske kald

Jeremias profetiske kald 1 TIL SABBATTEN 3. OKTOBER 2015 Jeremias profetiske kald Ugens vers Introduktion Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet

Læs mere

Bethesdas Unge - program og møde opbygning

Bethesdas Unge - program og møde opbygning Bethesdas Unge - program og møde opbygning 2006 1 Indholdsfortegnelse: 1) Baggrund og kilde for nytænkning af BU s struktur 2) Mødeelementer a. Åbne fem minutter b. Forbøn c. Cellegrupper d. Undervisning

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

NÅDEGAVERNE - Hvad er dine(e)? v/ Børge Rasmussen

NÅDEGAVERNE - Hvad er dine(e)? v/ Børge Rasmussen NÅDEGAVERNE - Hvad er dine(e)? v/ Børge Rasmussen Hvad er en nådegave? En kort definition: En nådegave er en speciel evne, som Helligånden af nåde giver hver enkelt kristen, og som skal bruges til opbyggelse

Læs mere

Vision, indsatsområder og værdier

Vision, indsatsområder og værdier Vision, indsatsområder og værdier vandre mod samme mål Visdomsord I en mands hjerte er der mange planer, men det er Herrens beslutning, der står fast. (Ordsp 19,21) At få en vision noget bliver lagt på

Læs mere

Det var en god prædiken!

Det var en god prædiken! Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 1 En god prædiken forudsætter et godt budskab Det er snart fyrre

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur.

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES Af John MacArthur. Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur. Feminist bevægelsen i det tyvende århundrede har angrebet kvindens traditionelt

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre

Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre ansatte og mange frivillige kristne lagt hjerte og bøn og

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

1) En kristen er en fri herre over alle ting og ikke underordnet nogen. 2) En kristen er en tjenende træl i alle ting og underordnet enhver.

1) En kristen er en fri herre over alle ting og ikke underordnet nogen. 2) En kristen er en tjenende træl i alle ting og underordnet enhver. Martin Luther - Den kristne frihed INDLEDNING Martin Luthers skrift fra 1520 om den kristne frihed er et af de første dugfriske udtryk for Luthers genopdagelse af det frigørende evangelium. Det er Luthers

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm

Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm Varighed: 30-45 minutter Emne: Gal 5-6 Indledning: Tak fordi jeg må komme og tale for jer. Vi skal være sammen om Galaterbrevets

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution. SÆDDING EFTERSKOLE Luthersk Missionsforenings Efterskole 2001

Vedtægter for den selvejende institution. SÆDDING EFTERSKOLE Luthersk Missionsforenings Efterskole 2001 Vedtægter for den selvejende institution SÆDDING EFTERSKOLE Luthersk Missionsforenings Efterskole 2001 1 Hjemsted og formål Stk. 1. Sædding Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution,

Læs mere

- et tilbud til alle forældre...

- et tilbud til alle forældre... - et tilbud til alle forældre... S E P T E M B E R 2 0 1 1 P R O G R A M E S B J E R G SØNDAG 04. SEPTEMBER KL. 11:00 - GUDSTJENESTE taler: Frank Ahlmann LØRDAG 10. SEPTEMBER KL. 14:30+19:00 - ÅRSKONFERENCE

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Ydmyghed fører til sand visdom

Ydmyghed fører til sand visdom 8 TIL SABBATTEN 22. NOVEMBER 2014 Ydmyghed fører til sand visdom Ugens vers Introduktion Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer. (Jak 4,10). I mange mellemstore og større virksomheder hersker der

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Formaning for begyndere

Formaning for begyndere Formål Formaning for begyndere At teenagerne ser, at de i deres kristne fællesskab kan være med til at hjælpe hinanden til leve sammen med Gud. Fokus på det det kristne fællesskab med et specielt fokus

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Udførelse af min. Pligt mod Gud. For aronske præstedømmebærere

Udførelse af min. Pligt mod Gud. For aronske præstedømmebærere Udførelse af min Pligt mod Gud For aronske præstedømmebærere Udførelse af min Pligt mod Gud For aronske præstedømmebærere Udgivet af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Salt Lake City, Utah 2010

Læs mere

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole Til alle frimenigheder i Luthersk Mission Velkommen til frimenighedskonference i Børkop lørdag

Læs mere