Åndeligt lederskab. - hyrde- og læreransvaret i LM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Åndeligt lederskab. - hyrde- og læreransvaret i LM"

Transkript

1 Åndeligt lederskab - hyrde- og læreransvaret i LM Vejledning fra Luthersk Missionsforenings landsstyrelse November 2003 Hillerød

2 Indledning Luthersk Missionsforenings (LM) formål er»at virke for evangeliets fremme gennem en samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver.«jf. vedtægterne. Dette formål må søges virkeliggjort ud fra LM s selvforståelse. Både som en organisation med foreningskarakter, som det kommer til udtryk i vedtægterne. Og ikke mindst ud fra den forståelse, at LM overordnet betragtet er et fællesskab af Guds folk og derfor også har menighedskarakter. Det betyder, at LM s møder med rette kan sidestilles med menighedens sammenkomster i Ny Testamente. Her er det afgørende, at vi vil lade os vejlede af Guds ord. Både i forståelsen af hvad kirke og menighed er og med hensyn til, hvordan tjenester og opgaver i fællesskabet varetages. Det bør ske så langt, som de bibelske udsagn lader sig omsætte ind i nutiden. Bibelteologisk grundlag Menigheden Menigheden (græsk: ekklesia) er at forstå som Guds folk - summen af dem, der ved dåb og tro hører Jesus til. Den er et åndeligt fællesskab, der i Ny Testamente bl.a. bliver beskrevet billedligt som f.eks. et tempel, et legeme, en hjord. Det er billeder, der hver for sig siger noget om karakteren af fællesskabet - både med hensyn til den verdensomspændende kirke og lokalmenigheden. Det almindelige præstedømme Grundlæggende for at forstå varetagelsen af tjenester og opgaver i menigheden er»det almindelige præstedømme«. I den gamle pagt stod det levittiske præstedømme, der specielt koncentrerede sig om ypperstepræsten, i en midlerposition mellem Gud og folket. Præstedømmet havde ansvar for på folkets vegne at frembære ofre og forbøn, og for på Guds vegne at tale til folket, undervise i loven og velsigne i Guds navn. I den nye pagt har offerpræstefunktionen fået sin opfyldelse i Kristus, der nu er ene mellemmand mellem Gud og mennesker (Hebr. 10,21). Ny Testamente bruger derfor aldrig præstetitlen (græsk: hiereus) om en menighedsleder eller nogen anden speciel menighedstjeneste. Men samtidig med at Jesus er den nye pagts ypperstepræst, er alle kristne i kraft af dåben og troen delagtige i et»kongeligt præsteskab«(jf. 1. Pet. 2,9-10). Dette er det almindelige præstedømme. Hele Guds folk har nu del i at frembære takoffer i form af lovprisning, tilbedelse og tjeneste over for Gud og at vidne og tjene i ord og gerning over for mennesker. 1

3 Luther peger - bl.a. i brevet til Bøhmerne - på nogle hovedområder, som alle kristne i den nye pagts tid har samlet op efter den gammeltestamentlige præst: 1) at vidne / forkynde / lære 2) at døbe 3) at forvalte nadveren 4) at binde og løse fra synd ved brug af lov og evangelium i forkyndelse og skriftemål 5) at ofre sig selv i tilbedelse, lovprisning og tjeneste 6) at bede for andre 7) at dømme om læren Dette sorterer principielt under det almindelige præstedømme som en ret og en pligt for alle kristne. Det betyder dog ikke, at alle skal gøre alt. Det er op til menigheden at fordele tjenester og opgaver ud fra, hvad der er tjenligt for evangeliets sag og ud fra de enkeltes nådegaver. Ny Testamente er desuden optaget af, at funktioner og tjenester i menigheden er underlagt nogle ordenskriterier. Den enkeltes tjeneste og funktion er altså: - baseret på det almindelige præstedømme - bestemt af nådegaveudrustning - afhængig af Guds og menneskers kald - reguleret efter hvad Guds ord siger om bl.a. ordningsforhold Nådegaverne Nådegaverne er en åndelig udrustning, som Gud giver til kristne med henblik på tjeneste i og for menigheden, jf.» får hver enkelt til fælles gavn«, 1. Kor. 12,7. Nådegaverne skal tjene Guds mangfoldige nåde og har dermed også en mangfoldighed af former. Ny Testamente har lister over forskellige nådegaver. Disse lister skal imidlertid ikke opfattes som fuldstændig dækkende. Grundlæggende formidles alle åndelige gaver ved Helligåndens gerning gennem nådemidlerne. Det gælder også nådegaverne. Guds ord tilskynder til at bede om nådegaver, som menigheden mangler. 1. Pet. 4,11 anfører groft betragtet to hovedtyper af nådegaver: a) den, der taler b) den, der tjener Begge skal tjene Guds frelseshusholdning. Der er behov for begge hovedtyper i ethvert fællesskab af Guds folk. Til»den, der tjener«hører ikke kun diakonien, men også styreansvaret. Baseret på den gudgivne nådegaveudrustning opregner Ef. 4,11 ff. en række tjenester i menigheden, der hver for sig hovedsagelig har med forkyndelse og vidnesbyrd at gøre. Det er tjenester som: 2

4 1) apostel 2) profet 3) evangelist 4) hyrde 5) menighedslærer»tale-funktioner«der er med andre ord en vis variation af tjenester, når det gælder»tale-funktioner«i menigheden. Nogle stikord kan måske indkredse, hvad de enkelte betegnelser dækker over: Apostel: Åbenbaringsbærer og -formidler (Luk. 10,16; Johs. 15,27; Ap.G. 1,21-26; 1. Kor. 9,1). En funktion, der er ophørt i og med at Guds åbenbaring er afsluttet (jf. Åb. 22,18f.). Denne kategori findes altså ikke blandt menighedens tjenester i dag. Profet: Evangelist: Her er næppe tænkt på de gammeltestamentlige åbenbaringsbærere, men en tjeneste i den nye pagts menigheder, som bliver omtalt adskillige steder i Ny Testamente - både i Ap.G. og i brevene. (Ap.G. 2,17; 1. Kor. 11,4 f.; 1. Kor. 14,3 og 29 ff.). En vidne- og forkynderfunktion, der tjener til opbyggelse, formaning og trøst - til forskel fra den systematiske læretale og det myndigt tilrettevisende. Åndsbåren tale af Guds ord ind i den aktuelle, konkrete situation. Kan være spontan såvel som forberedt og ordnet, omrejsende såvel som stationær. Ny Testamente giver flere eksempler på, at kvinder taler profetisk, jf. ovenstående henvisninger. Ordet»evangelist«(2. Tim. 2,5) bliver brugt få steder. Men det græske udsagnsord»evangelizein«bliver ofte anvendt på dansk oversat lidt forskelligt. Der er tale om en vidnefunktion - en, der taler til vækkelse og omvendelse, typisk rettet imod ikke-kristne, som f.eks. Filip i Ap.G. 8,26 ff.). Ikke en ledende og styrende funktion, ikke specielt lærende. Stationær eller omrejsende, måske især det sidste. Indordnet under hyrde- og lærertjenesten. Åben for kvinder såvel som mænd. Hyrde: Overordnet omtales Jesus som hyrden eller overhyrden. (Johs. 10; 1. Pet. 5,4). I menigheden en overordnet lederfunktion, uddelegeret af overhyrden. Forskellige betegnelser anvendes tilsyneladende forholdsvis sideordnet: hyrde (græsk: poimén), tilsynsmand (græsk: episkopos) og ældste (græsk: presbyteros). Ofte i»parløb«med menighedslærer, men med en bredere funktion end læreren. (Ap.G. 20,28, 1. Pet. 5,2). Hyrden holder sammen på hjorden, sørger for sund og tilstrækkelig åndelig næring, værner mod fjenderne, giver den enkelte omsorg, pleje og trøst, formaner og leder på ret vej, sørger for menigheds- og læretugt. Kan være både stationær og omrejsende. Ikke åben for kvinder. 3

5 Lærer: Menighedslæreren tager vare på en læremæssig fremstilling af det kristne budskab - ofte i undervisningsform. Forkyndelse (græsk: kerygma) er i Ny Testamente ofte sammenknyttet med lære (græsk: didaskalia). Kristendommen er i én forstand lære. Lærerfunktionen fører den apostoliske overlevering videre, tager vare på indlæringen i de grundlæggende kristne sandheder, men også på, at Guds folk får del i hele Guds råd til frelse. Værner læren mod forfalskning, er aktiv i lærestridigheder og har en overordnet og prøvende funktion over for evangelisten og den profetiske tale. (1. Tim. 2,7; 1. Tim. 3,2; 2. Tim. 1,11). Ikke åben for kvinder. (1. Tim. 2,12). NB: Det er vigtigt at være opmærksom på, at ordet»lærer«i denne sammenhæng ikke er lig med at udøve pædagogisk virksomhed eller at være pædagog. Det går på ansvaret for læresubstansen i menigheden. Det åndelige lederskab er i forkynderopgaver specielt henlagt til hyrder og lærere. Det varetages imidlertid ikke kun gennem forkyndelse, men også i styrefunktioner. Styrefunktioner Styrefunktionen har medansvar for, at Guds ord forkyndes, hvordan det forkyndes, at Guds frelsesrådslutning forkyndes i hele sin bredde, og at hjorden værnes mod såvel læremæssige som etiske udskejelser (menighedstugt). Når det gælder opgaver og funktioner som menighedsledere med styreansvar, finder vi i Ny Testamente flere forskellige betegnelser: ældste, tilsynsmænd, hyrder, forstandere. Der er ikke nogen klar angivelse af, hvilke opgaver hver af disse tjenester tog vare på. Om ikke de er identiske, så er der i hvert fald en del overlapninger - både med hensyn til betegnelserne og de funktioner, de refererer til. (Se f.eks. Ap.G. 20,17 og 28, 1. Tim 5,17; Ef. 4,11). Et skriftafsnit som Tit. 1,5-9 antyder noget om, hvad en ældste og tilsynsmand skal påtage sig. De nytestamentlige skrifter tilskynder ikke så få steder til ordnede forhold i menighederne. Men det er også værd at hæfte sig ved, at det ikke nødvendigvis betyder samme menighedsopbygning i alle menigheder. Når det gælder menighedsforhold og tjenester, er det en vigtig pointe, at Ny Testamente ikke forpligter os på noget ensartet, men i høj grad er åben for variation - fra sted til sted og fra tid til anden. En anden pointe er det delte lederskab: at ikke alt samles på én person, men fordeles på legemets forskellige lemmer i en»samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver«. Når det gælder en bibelteologisk vurdering af hyrdetjenesten, er det også værd at mærke sig, at man ikke nødvendigvis i den enkelte menighed opererer med hyrde i éntal. Man kan godt have flere hyrder i én lokalmenighed. En kollektiv hyrdetjeneste er altså mulig. Faktisk forekommer betegnelsen»ældste«i flertal de allerfleste steder i Ny Testamente. 4

6 Ordningsteologien Den enkeltes tjeneste må bero på nådegaveudrustningen, som kan være forskellig - også inden for den samlede betegnelse forkyndelse. Som omtalt i afsnittet»tale-funktioner«oven for. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at nådegaverne er underordnet Guds ords anvisninger. Det betyder, at nådegaveforståelsen i vidne- og forkynderopgaver må holdes sammen med ordningsteologien. (Det vil sige den såkaldte kefalé-struktur i 1. Kor. 11,3 og Ef. 5, Kefalé er græsk og betyder hoved). I denne sammenhæng særlig det bibelske mønster for mandens og kvindens tjenester. (Jf. den bibelske argumentation i landsstyrelsens tilkendegivelse fra 1996 om»tjenestedelingen mellem mand og kvinde i menigheden«). Når 1. Tim. 2,12 forbyder kvinder at optræde som lærere og i det hele taget at udøve autoritet over mænd, så må det indebære, at kvinder ikke kan indtage de poster i menigheden, der går under betegnelserne ældste, tilsynsmænd, hyrder, lærere og forstandere. Menighedstjener Det skal kort nævnes, at Ny Testamente også taler om funktionen som menighedstjener (græsk: diakonos). Ifølge 1. Tim. 3,8 ff. må der kræves stort set det samme af en menighedstjener som af en tilsynsmand, ældste, hyrde, lærer, forstander (1. Tim. 3,1 ff.). Som en oplagt parallel står der i Ap.G. 6, at nogle i menigheden har et særligt ansvar for Guds ord og bønnen, medens andre får et mere praktisk ansvar. Da denne funktion ikke indebærer et overordnet hyrde- og læreansvar, kan kvinder være menighedstjenere (1. Tim. 3,11; Rom. 16,1). 5

7 Hyrde og ældste i Luthersk Missionsforening Hvem er da hyrder og ældste i LM? Spørgsmålet kan også formuleres: Hvem har ansvar for det åndelige lederskab i LM? Det være sig på landsplan, men ikke mindst i den lokale sammenhæng. Spørgsmålet bliver måske oftere stillet i dag end tidligere. Når man spørger efter hyrden er det vel ofte - for at få råd og vejledning i åndelige spørgsmål - for at vide, hvem der er berettiget til at udtale sig med åndelig myndighed - for at vide, hvem man skal kontakte, når man ønsker forbøn for og salvning af syge - for at være bevidst om, hvor ansvaret er placeret med hensyn til menighedstugt - for bedre at kunne håndtere grænserne i spørgsmålet om tjenestedeling mellem mand og kvinde Styrelser Når det gælder styrelser, så er det åndelige lederskab i LM (ældstefunktionen) placeret på tre niveauer: Landsplan: I delegeretmøde, landsstyrelse og missionsskolebestyrelse i henhold til de opgaver, disse ledelsesorganer varetager: Bl.a. profilering i åndelige og læremæssige spørgsmål foruden kald af og tilsyn med medarbejdere med åndeligt lederansvar. I givne situationer, hvor man finder behov for det, kan landsstyrelsen supplere sig med eksterne personer (»tillægs-ældste«) til drøftelse og afklaring af aktuelle temaer eller problemstillinger. En række styrelser og udvalg, som f.eks. forlagsbestyrelse og Norea Radios bestyrelse, varetager også på forskellig måde et åndeligt lederskab. Men det gør de på et»mellemleder-niveau«med reference til landsstyrelsen, som er den overordnede instans, der har en tilsynsrolle - specielt i ansættelses- og afskedigelsessager. Ligesom for kredsstyrelsen (se nedenfor) kan der være enkeltsager, hvor kvindelige bestyrelsesmedlemmer af hensyn til 1. Tim. 2,12 må overlade til mændene at tage affære. Afdelingsplan: I afdelingsstyrelser, som har ansvar for prædikantkaldelse og -tilsyn. Desuden er de tilsyns- og appelinstans for kredsstyrelserne i åndelige og læremæssige spørgsmål, og i forhold der har med menighedstugt at gøre. Det er vigtigt i LM-opbygningen, at denne instans findes som en 6

8 overordnet hyrde- og læreinstans. Dels som en instans, man fra kredsene kan søge hjælp hos i spørgsmål, man ikke kan se sig igennem med lokalt. Dels som en instans, der kan og har myndighed til at overvåge åndelige og læremæssige forhold i de lokale kredse, og som i givne situationer selv aktivt kan gribe ind over for afsporinger. Et årligt forum for afdelingsstyrelse, kredsstyrelser og prædikanter kunne givetvis være en hjælp for afdelingsstyrelsen i sin funktion som tilsynsmyndighed - med henblik på kredsenes åndelige ve og vel. (Det kunne eventuelt bare være afdelingsstyrelsen udvidet med nogle enkelte prædikanter). På dette årlige møde kunne man drøfte åndelige spørgsmål og vejlede hinanden - eventuelt ved at fokusere på aktuelle temaer eller problemstillinger. Kredsplan: Det er ikke mindst i den lokale sammenhæng, man spørger om, hvem der varetager det åndelige lederskab. Generelt må det gælde, at den lokale kredsstyrelse har ansvar for at lede arbejdet i kredsen - i henhold til LM s vedtægter. Det betyder, at kredsstyrelsen har det åndelige ansvar for alle arbejdsgrene i kredsen, for mødeplanlægningen såvel som for de økonomiske dispositioner og alle de praktiske forhold under afdelingsstyrelsens tilsyn. (Her må man være opmærksom på, at der i en kredsstyrelse kan forekomme enkeltsager - f.eks. i spørgsmål om lære- og menighedstugt - hvor kvindelige kredsstyrelsesmedlemmer af hensyn til 1. Tim. 2,12 bør fratræde ansvaret og overlade det til mændene. Det drejer sig i højere grad om effektueringen af beslutninger i disse sager end om de drøftelser, der fører frem til beslutningerne.) Kredsformanden har et særligt ansvar, fordi han skal samle trådene i bestyrelsesarbejdet. Men også fordi han har et åndeligt ansvar i forhold til kredsens medlemmer som enkeltpersoner. Her har han ansvar for at styre, lede og træffe afgørelser. Gennem hele LM s historie har man mange steder også haft personer uden for kredsstyrelsen, som har varetaget åndelig vejledning og rådgivning. Det har været personer, som har fungeret som søjler i menigheden i kraft af nådegaver og tillid. Der bliver i dag spurgt efter større synlighed og tydelighed med hensyn til denne funktion i den lokale kreds. For at imødekomme dette og for at styrke det åndelige lederskab i den lokale forsamling, kunne man tydeligere angive nogle som forsamlingens ældste. Hvordan det i givet fald konkret skal gøres, må der være frihed til at vurdere forskelligt fra sted til sted i forhold til kredsenes størrelse, sammensætning, profil med videre. Ældsteråd. Nogle steder, hvor man finder det hensigtsmæssigt, kan det være tjenligt at indføre et ældsteråd ved siden af kredsstyrelsen. Det bør i givet fald inkludere nogle af kredsstyrelsens mandlige medlem- 7

9 mer. Men det kan også omfatte andre af forsamlingens åndeligt modne mænd f.eks. eventuelle prædikanter i kredsen, en tidligere kredsformand eller andre, som har nådegaver til det, og som nyder den nødvendige tillid i kredsen. Er der ingen kaldede prædikanter i kredsen, kan man på en særlig måde knytte en af afdelingens prædikanter til den pågældende kreds og give vedkommende plads i ældsterådet. De ældste bør i givet fald klart angives over for forsamlingen, da det er væsentlig med tydelighed omkring, hvem der er kredsens ældste. Kredsstyrelsen har ansvar for at kalde eller udpege de ældste. Et ældsteråd vil nok typisk bestå af tre til fem personer. Det er vigtigt, at der er et godt samspil mellem kredsstyrelse og ældsteråd. Derfor bør ældsterådets opgaver være forholdsvis klart præciseret. På baggrund af Guds ord må de ældstes opgave overordnet være at fungere som åndelige vejledere og rådgivere for enkeltpersoner, for kredsstyrelsen og for forsamlingen. De har et specielt medansvar for, at hjorden får tilstrækkelig, varieret og sund åndelig kost. Men de har også medansvar for opmærksomheden på og omsorgen for den enkelte i forsamlingen. Også hvis det eventuelt handler om at øve menighedstugt. (Men det må dog ikke udelukke, at der også uden for ældsterådet kan være nogle, som har nådegave og åndelig visdom til at vejlede og give sjælesorg til mennesker i vanskelige livssituationer). Konkrete opgaver for ældsterådet kan være at hjælpe kredsstyrelsen med: - at våge over forkyndelsen, at den er bibelsk, og at hele Guds råd lyder i forsamlingen. Ældsterådet rådgiver kredsstyrelsen i dette meget væsentlige anliggende. - at være opmærksom på nådegaver til opgaver af forskellig art og at opmuntre og tilskynde til, at de kommer til udfoldelse. - at tage ansvar for forbøn for syge (jf. Jak. 5,14-15). - at tage vare på den svage tro, så den bevares, og dertil at være opmærksom på at hjælpe dem tilbage til det kristne fællesskab, som måtte være kommet på afstand. - at rådgive om eventuel menighedstugt over for medlemmer, som i liv eller lære støder an imod, hvad Guds ord sætter som klare rammer for kristenlivet. Hvor man har et ældsteråd, skal det jævnligt (mindst et par gange om året) mødes med kredsstyrelsen for at drøfte den åndelige situation i kredsen. Det er tilrådeligt, at rammerne for en ældsteordning i lokale kredse ikke bliver for fastlåst, men at der gives rum for en vis variation. Det gælder også med hensyn til sammensætningen af ældsterådet. Hvor man ikke har et defineret ældsteråd, kunne en kredsstyrelse f.eks. godt gøre brug af at tilkalde nogle personer til et udvidet kredsstyrelsesmøde (det kunne være prædikanter eller andre, der er kendt for at have 8

10 åndelig indsigt og nyder almen tillid i forsamlingen). Nogle frimenigheder har valgt en ordning for ældsteråd og menighedsråd, som betyder, at ældsterådet er den overordnede instans, som menighedsrådet står til ansvar over for. Hyrdefunktionen i forkyndelsen Hyrdefunktionen i forkyndelsen er placeret hos de kaldede prædikanter, som altså tager vare på andre elementer af»det kollektive hyrdeansvar«. LM s prædikanter er for de flestes vedkommende kaldet af en afdelingsstyrelse - enkelte er kaldet af landsstyrelsen. De står til ansvar over for den kaldende styrelse med hensyn til, at deres forkyndelse er i pagt med Guds ord og den evangelisk-lutherske bekendelse. Et samspil mellem kredsledelse og prædikanter i varetagelsen af hyrdeansvaret over for den lokale LM-kreds er tilrådeligt. Det kunne helt konkret komme til udtryk i, at man fra kredsstyrelsens side i højere grad spurgte prædikanterne om konkrete tekster eller emner, som man gerne vil have sat fokus på. Kredsstyrelsen kunne eventuelt først hente råd hos de ældste. Hensigten med konkrete tekster og emner skulle være, at hele Guds råd til frelse kom frem i forkyndelsen. Prædikanterne må for deres del være åbne for sådanne forespørgsler. Det kan også overvejes, om samme anliggende kunne imødekommes ved, at en enkelt prædikant blev spurgt om at komme oftere i en enkelt kreds og måske fik en funktion som»tillægs-ældste«i den pågældende kreds. LM s kaldede prædikanter har ansvar for det læremæssige indhold og den åndelige vejledning i forkyndelsen i LM. Derfor er det kun mænd, der kaldes til prædikanter. Vidne-forkyndertjeneste Ny Testamente synes imidlertid at indeholde en opdeling og variation i forkyndelsesfunktionerne (jf. ovenstående: profet, evangelist, hyrde, lærer). En»oversættelse«af dette til nutiden i LM kunne være med til at gøre det mere konkret, hvad det betyder, når landsstyrelsen i tilkendegivelsen om tjenestedeling fra 1996 taler om en»vidne-forkyndertjeneste«. Der synes at være bibelsk belæg for en funktion og en tjeneste (profettjenesten og evangelisttjenesten), der lægger røst til Guds ord uden at varetage hyrde- og læreransvar. En tjeneste, som også kvinder har praktiseret (1. Kor. 11,5; Ap.G. 21,9). Vi må positivt være optaget af at lade en sådan tjeneste komme til udfoldelse iblandt os. Men vi må også i forbindelse med en sådan tjeneste-praksis bestræbe os på ikke at forårsage»flimmer på skærmen«. Vi må så klart som muligt kunne angive en grænse mellem på den ene side forkyndelse, der er udtryk for hyrdeog lærerfunktionen, og på den anden side forkyndelse, der ikke har denne karakter. Profetisk tale. Ny Testamentes omtale af profetisk tale (f.eks. 1. Kor. 14) synes at gå i retning af, at den adskiller sig fra den velforberedte og systematiske læretale ved at være forholdsvis kort og forholdsvis spontan. Der skal være plads til, at to-tre personer kan få ordet med indlæg af opbyggende, formanende og trøstende karakter. De kan eventuelt blive efterfulgt af andres bedømmelse. Når troens folk kommer sammen, lægger Gud snart den ene og snart den anden noget på hjerte, som han eller hun skal dele med de andre. (Gud kan også ha- 9

11 ve lagt det på disse personers hjerte, inden de tog af sted til møde!). Det skal ske med orden og så kortfattet, at flere kan nå at få ordet. Disse indlæg vil givetvis ofte have karakter af noget selvoplevet i mødet med Guds ord (noget med, at»gud minder mig om noget, jeg vil dele med jer«). De vil derimod ikke have karakter af systematisk undervisning eller læremæssig bedømmelse. Sådanne mere frie og spontane samlinger burde vel kunne planlægges som noget regelmæssigt i LM s mødevirksomhed. Dels som udbygning af møder med almindelig prædiken. Dels ved møder med mere speciel karakter. Også gerne provokeret frem ved konkret tilskyndelse (eller måske kaldelse) fra de lokale lederes side til nogle kvinder og mænd - som man skønner har nådegave til at bidrage med noget godt til opbyggelse, formaning og trøst. Evangelist-tjenesten. En evangelist-tjeneste i LM kunne være opgaver ved»godtnyt Dytten«, i indvandrer-arbejdet eller andre funktioner i det udadrettede arbejde. For at undgå det ovenfor omtalte»flimmer på skærmen«kan det måske være godt at markere i ordningen, at evangelist-funktion har en anderledes karakter end hyrdens og lærerens (den kaldede prædikants) funktion. Andre tjenester Der er også andre tjenester og stillinger i LM, som ikke nødvendigvis kommer ind under kategorien ældste, tilsynsmænd, hyrder og forstandere. Disse stillinger kan man frimodigt kalde både kvinder og mænd til. Det kan f.eks. være ungdomssekretærer og juniorsekretærer. Det forudsætter dog, at stillingsbeskrivelsen ikke indeholder opgaver, som indebærer læremyndighed eller autoritets-udøvelse over voksne mænd. Det forudsætter desuden, at de heller ikke reelt fungerer som prædikanter i LM. I øvrigt må også mødeindledning anses for at være en funktion, som ikke indeholder en hyrde- og lærer-opgave. Betegnelser og titler er ikke afgørende. Men vi må forsøge at tænke lige så varieret om, hvad det vil sige at formidle Guds ord, som Bibelen gør. Det vil givetvis kunne være med til at åbne yderligere op for, at vidnesbyrdet om frelsen i Jesus kunne lyde iblandt os - også gennem kvinders tjeneste i forsamlingen. Hyrdeansvarets placering - opsummeret Når man i LM spørger:»hvem er min hyrde?«, så må svaret lyde:»du har efter nytestamentligt forbillede ikke én, men flere hyrder.«et hovedansvar ligger i afdelingsstyrelsen. Dette ansvar er så i nogen grad uddelegeret, idet prædikanterne er lærere og afdelingsstyrelsens medlemmer er tilsynsmænd. Desuden varetager medlemmerne af delegeretmødet og landsstyrelsen på landsplan væsentlige dele af såvel lærer- som tilsynsansvaret. Desuden har afdelingsstyrelsen i praksis overladt en del af hyrdeansvaret til kredsstyrelsen (eventuelt suppleret af et ældsteråd) under de ovennævnte betingelser - og begrænsninger. Og den afgåede kredseller afdelingsformand og nogle af de ældre mænd kan have en mere uformelt hyrde- og ældstefunktion. Vi skal ikke kun se på formelle embeder, men også på reelle funktioner i forsamlingen. 10

12 Krav til ledere Guds ord angiver nogle»kvalifikationskrav«til åndelige ledere (hyrder, tilsynsmænd, ældste, lærere). Det inkluderer anvisninger for etiske forhold, sådan som de særligt kommer til udtryk i nogle afsnit af Pastoralbrevene (1. Tim. 3 og Tit. 1), men også i f.eks. Ez. 34 og Johs. 21. Der tales desuden om, at der påhviler ældste, tilsynsmænd, hyrder, lærere og forstandere et særligt ansvar både her og nu og på dommedag (Luk. 12,48, Jak. 3,1). Det kan nok give nogle visse betænkeligheder ved at stille sig til rådighed for en sådan opgave. Guds ord taler imidlertid også om, at»vor duelighed er fra Gud«, og»han gav os nogle som...«. Det må kunne bidrage til frimodighed - trods alt! Værd at notere sig er også, at det i Ny Testamente klart markeres, at åndeligt lederskab ikke er en herskerposition, men en tjenerrolle, der altid må være kendetegnet af ydmyghed sammenkoblet med den autoritet og myndighed, som Ordet giver. Kaldet Forudsætning for de respektive funktioner - inklusive ældste-, hyrde- og læreropgaven - er nådegaveudrustning og kald fra Gud og mennesker. Det indre og det ydre kald. Sidstnævnte er bl.a. udtryk for menighedens tillid, som er væsentlig for varetagelsen af den åndelige ledelse. Skal disse basale forudsætninger kunne kobles sammen med det valgsystem, vi praktiserer i LM, må nådegavebevidsthed siges at være nødvendig hos dem, der vælger. Endvidere må der være en klar erkendelse af, hvilke opgaver, de, der vælges, skal tage vare på. Givetvis ville man også kunne tydeliggøre og synliggøre karakteren af åndelig ledelse ved mere konsekvent at gennemføre en forbønshandling ved introduktionen til de respektive tjenester - i det mindste, hvor der er tale om at blive tilsat til funktioner og opgaver af en vis varighed. Litteratur Anbefalelsesværdig litteratur til videre studium:»menighedens identitet«- specielt kapitlet om»alle kristne er præster«.»jordens største under«- specielt kapitlet»menighedstjenester og -strukturer i NT«.»Nådegaverne, menighedens arbejdsudrustning«- Ragnar Skottene & Oddvar Søvik.»Tjenestedelingen mellem mand og kvinde i menigheden«- redegørelse og vejledning fra LM s landsstyrelse, december 1996.»Det positive nej til kvindelige præster«- Flemming Frøkjær-Jensen.»Tjen Herren med glæde«- Inger Margrethe Kofod-Svendsen.»Køn og identitet«- Jens Ole Christensen m.fl. 11

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre.

Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. 1. Navn. Menighedens navn er: Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. (kaldet Hvidovre Frimenighed). 2. Grundlag. Menigheden bygger sit arbejde på:

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Haderslev Frimenighed 2012

Haderslev Frimenighed 2012 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Fraskilte og gengiftes tjeneste i menigheden

Fraskilte og gengiftes tjeneste i menigheden 1 2015 VEJLEDNING Fraskilte og gengiftes tjeneste i menigheden Udarbejdet af LM s Læreråd 02 Indledning Denne vejledning bør læses i forlængelse af vejledningen fra 2005 om LM s grundlæggende syn på ægteskab

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Tjenestedelingen i menigheden

Tjenestedelingen i menigheden Tjenestedelingen i menigheden 1 Tim 2,11-12: 11 En kvinne skal ta imot læren i stillhet, hun skal underordne seg. 12 Jeg tillater ikke en kvinne å opptre som lærer eller å være mannens herre, hun skal

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013

Tjenestedelingen mellem kvinde og mand. Fossnes november 2013 Tjenestedelingen mellem kvinde og mand Fossnes november 2013 Tjenestedelingen begynder i hjemmet a) Hjem b) Menighed Når der er en tjenestedeling i menigheden, er det, fordi der er en tjenestedeling i

Læs mere

VEJLEDENDE VEDTÆGTER for menigheder i Det Danske Missionsforbund

VEJLEDENDE VEDTÆGTER for menigheder i Det Danske Missionsforbund VEJLEDENDE VEDTÆGTER for menigheder i Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Menighedens navn er. (tidligere benævnt..) 2. Menigheden blev stiftet den. og er tilsluttet kirkesamfundet Det Danske

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Helligånden og kirken

Helligånden og kirken 9 TIL SABBATTEN 4. MARTS 2017 Helligånden og kirken Ugens vers Introduktion Og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE)

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE) Menighedsvision 2002 ark 1 Odder Frimenigheds vision er bygget op over to bibelsteder nemlig Mt. 22,37-40 og Mt 28,18-20. Menighedsvision 2002 Det dobbelte Kærlighedsbud Mat 22, 37-40. Du skal elske Herren..

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Helligånden og Åndens gaver

Helligånden og Åndens gaver 8 Helligånden og Åndens gaver TIL SABBATTEN 25. FEBRUAR 2017 Ugens vers Introduktion Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

NADVERFEJRING I LUTHERSK MISSIONSFORENING

NADVERFEJRING I LUTHERSK MISSIONSFORENING NADVERFEJRING I LUTHERSK MISSIONSFORENING 1 Vejledning for nadverfejring 1) I hvilke LM-sammenhænge skal man kunne tilrettelægge nadver? Som et overordnet synspunkt må det gælde, at nadverfejring bør foregå

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

1. Menighedens navn og hjemsted. 2. Formål 3. Medlemskab af Det Danske Missionsforbund 4. Medlemmer

1. Menighedens navn og hjemsted. 2. Formål 3. Medlemskab af Det Danske Missionsforbund 4. Medlemmer 1. Menighedens navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Det Danske Missionsforbund Thylands Menighed. 2. Menigheden blev stiftet i 1885 og er tilsluttet Det Danske Missionsforbund. 3. Kirkens hjemsted

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

Missions- og prædikantkonsulent

Missions- og prædikantkonsulent april 2016 Missions- og prædikantkonsulent Afdelingsstyrelsen (AS) ønsker at aktiviteterne omkring mission og forkyndelse ved en ansat skal fortsætte. Stillingen er en kombinationsstilling med fokus på

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Foreningens formål er at virke for evangeliets fremme gennem en samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver.

Foreningens formål er at virke for evangeliets fremme gennem en samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver. Vedtægter for Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme 1. Navn 1. Foreningens navn er "Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme". Andre anvendte navne og forkortelser: "Luthersk Mission"

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på.

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på. Jeg har sammen med LMs afdelingsstyrelse for Sønderjylland-Fyn, lavet et notat om de fem videoer som Tommy Gubi (TG) har lagt ud på You tube. I disse videoer henvender han sig bl.a. direkte til os i Luthersk

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Helligåndens guddommelighed

Helligåndens guddommelighed 3 TIL SABBATTEN 21. JANUAR 2017 Helligåndens guddommelighed Ugens vers Introduktion Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! (2 Kor 13,13). Hele vejen igennem

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Guds lov og Kristi lov

Guds lov og Kristi lov 8 TIL SABBATTEN 24. MAJ 2014 Guds lov og Kristi lov Ugens vers Introduktion Ugens tekster Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.

Læs mere

Vejledning; Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse. 01 Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse med håb. En vejledning fra LM s Landsstyrelse

Vejledning; Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse. 01 Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse med håb. En vejledning fra LM s Landsstyrelse 01 Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse med håb Vejledning om tjenestedeling Vejledning; Mænd og kvinder i ledelse og forkyndelse En vejledning fra LM s Landsstyrelse Vejledning; Mænd og kvinder i

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Vedtægter. Luthersk Mission Bornholms afdeling. for. www.lm-bornholm.dk

Vedtægter. Luthersk Mission Bornholms afdeling. for. www.lm-bornholm.dk Vedtægter for Luthersk Mission Bornholms afdeling www.lm-bornholm.dk 1 Love for Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme (LM) er at betragte som love for Luthersk Mission, Bornholms afdeling med

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Det kristne fællesskab

Det kristne fællesskab Det kristne fællesskab Tre oplæg til bibelkredsene i Hvide Sande 2014 Daniel D. Kristiansen 2 Indhold 1. Et helligt folk 4 De helliges samfund 4 Skuffede forventninger 5 2. Elsk hinanden 8 Hils på hinanden

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

intro en introduktion til kristen tro

intro en introduktion til kristen tro intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert

Læs mere

Nutidig forkyndelse. Vi vil:

Nutidig forkyndelse. Vi vil: Nutidig forkyndelse Evighedsorienteret Forkynde, at Jesus er både nødvendig og tilstrækkelig til evigt fællesskab med Gud Forkynde muligheden for frelse og fortabelse Målet er ikke bare en bestemt kristelig

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år)

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm Varighed: 30-40 minutter Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Emne: Min plads i fællesskabet Primær tekst: Rom 12,3-8 Indledning: Tak fordi

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år)

»Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem« (Kvindelig tilhører, 54 år) »Hver gang skulle jeg gerne være en lille smule anderledes, når jeg går hjem«(kvindelig tilhører, 54 år) 11 Kapitel 1 Det som ingen kan sige sig selv AF HANS-OLE BÆKGAARD VALGMENIGHEDSPRÆST»Herre, jeg

Læs mere

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006 Cellegruppeoplæg 2006 Odder Frimenighed, Rudehavvej 11, 8300 Odder Tlf. 86543604, www.odderfrimenighed.dk Taler Gud i dag? Gud er levende og virkende, og ønsker at være en del af ethvert menneskes hverdag.

Læs mere