FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE"

Transkript

1 Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller 10 % jordskokker i mindst 4 dage før slagtning. Fodring med korn er langt det billigste. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, BENT BORG JENSEN & HENRIK THONING UDGIVET: 15. OKTOBER 2015 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin, hangrise Ernæring Bemærk: Meddelelsen er pr. 21. december 2015 revideret i forhold til antal dage med forsøgsfoder. Sammendrag Forsøg med hangrise viser, at fodring udelukkende med korn 3 dage lige før slagtning resulterede i en reduktion i skatoltallet på 29 %. Andelen af hangrise med en Human nose-karakter over 2 blev reduceret med 3 procentpoint. Der blev endvidere fundet en reducerende effekt på skatoltallet ved at fodre med foder indeholdende 15 % cikorie fra 4 dage før slagtning, hvor skatoltallet blev reduceret med 58 %. Disse to fodringsstrategier havde ikke statistisk sikker negativ effekt på produktionsværdi pr. stiplads ved samme foderpris fra ca. 30 kg til slagtning. Fodring med korn i 3 dage reducerer foderomkostningen med ca. 3,30 kr./gris og fodring i 4 dage med foder indeholdende 15 % cikorie øger foderomkostningen med ca. 10,00 kr./gris ved en cikoriepris på 6,00 kr./kg. 1

2 Den reducerede foderpris og effekten på skatoltallet ved fodring med rent korn 3 dage før slagtning kan muligvis kompensere for den lille (men ikke statistisk sikre) nedgang i produktionsværdien. Foder tilsat jordskokker, roepiller og palmekager reducerede skatoltallet med hhv. 44, 56, 33 % i forhold til kontrolgruppen. Hangrisene indgik i forsøg fra ca. 30 kg og indtil slagtning. Alle hangrise fik samme foder indtil kort tid før slagtning, hvor de skiftede til forsøgsblandingerne. Baggrund Økologisk produktion er en nicheproduktion og det er nødvendigt løbende at forbedre økonomi, dyrevelfærd og produktivitet. De økologiske svineproducenter ønsker i dag af både dyrevelfærdsmæssige og produktivitetsmæssige årsager at udfase kastration så hurtigt som muligt. En screening af økologiske besætninger viser, at økologiske hangriseproducenter har væsentlig større andel af hangrise, der frasorteres pga. hangriselugt, målt med Human nose, samt på skatol og androstenon (i spæk), end den traditionelle svineproduktion [1] [9]. Dette skyldes formentlig dels et højt indhold af protein i foderet (da det ikke er tilladt at anvende frie aminosyrer i økologisk foder) og dels, at økologiske grise er ældre ved slagtning. Tidligere afprøvninger har vist, at fodring med fibre kan ændre bakteriefloraen og derved reducere skatolproduktionen i tarmen [6] [7] og som følge deraf reducere skatolindholdet i spækket. I 1990 erne blev det fundet, at brug af 9-14 % roepiller reducerer skatolindholdet i fedt, hvis det bruges i 5 uger [12]. Det skyldes sandsynligvis ændringer i bakteriefloraen. Afprøvninger i 1990 erne med kokoskager har også vist reducerende effekt på skatolindholdet, og et pilotforsøg med jordskokker, som hangrise selv gravede op af jorden, viste også en reduktion af skatol [5]. Palmekager indeholder også en del fibre og er en råvare på markedet i dag, der kan optimeres ind i blandingerne og er derfor også relevant at teste. Fodring med cikorie og korn i længere perioder er tidligere testet med god effekt. Da begge dele koster en del penge (hhv. råvarepris og tilvækst) er det relevant at reducere såvel råvareindholdet som perioden mest muligt. Roepiller og palmekage er en mere gængs råvare, der kan optimeres ind i foderet med begrænsede ekstra omkostninger. Palmekager er ikke tidligere testet mod hangriselugt. Brug af fiberkilder i kort tid op til slagtning vil være både praktisk og økonomisk relevant for økologiske besætninger til reduktion af hangriselugt. I denne afprøvning testes effekten på både produktionsøkonomi og hangriselugt af at anvende henholdsvis 15 % cikorie i 4 dage og korn i 3 dage. Desuden testes effekten af at bruge 10 % jordskokker (4 dage), samt 10 % roepiller og 10 % palmekage (14 dage) på reduktion af hangriselugt. 2

3 Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i fem slagtesvinestalde på Forsøgsstation Grønhøj. Staldene var opdelt i sektioner med forsøgsstier á 9 grise. Der blev anvendt pelleteret tørfoder efter ædelyst og der var én foderautomat pr. sti og én drikkekop/ventil pr. sti. Foderet blev udfodret via et computerstyret tørfodringsanlæg. Grisene er slagtet i Herning og spækprøver blev sendt til analyse i Ringsted og på Aarhus Universitet. Alle hangrise fik standardfoder (enhedsblanding kg) og i den sidste periode op til slagtning blev der fodret med specialblandinger med fiberkilder. Da grisene i stien blev leveret over to gange har de sidst leverede grise fået forsøgsfoderet over en længere periode. Da alle blandinger på nær kornblandingen er optimeret til samme næringsstofindhold har det ingen betydning for grisenes produktivitet, men økonomisk betyder det en øget foderomkostning, mens fodring udelukkende med korn reducerer foderomkostningen. Afprøvningen blev gennemført i to dele (tabel 1 og 2): 1: Gruppe 1(kontrol), 2 og 3 effekt på både produktivitet og hangriselugt. 2: Gruppe 1(kontrol) effekt på hangriselugt. Kontrolgrisene i de to afprøvninger var ikke de samme. Der blev derfor gennemført forskelligt antal gentagelser i grupperne. Tabel 1. Del 1, test af produktivitet og hangriselugt. 30 gentagelser på stiniveau. Gruppe Behandling Kontrolfoder 15 % cikorie Korn Svinefoder kg Dage før slagtning Tabel 2. Del 2, test af hangriselugt. Gruppe Behandling Kontrolfoder 10 % jordskok 10 % roepiller 10 % palmekager Svinefoder kg Dage før slagtning Foder Der blev gennemført næringsstofanalyser af cikorie, jordskokker, roepiller og palmekager for at kunne optimere det korrekt ind i foderblandingerne. Foderblandingerne for gruppe 2-5 blev analyseret for næringsstofindhold (appendiks 2). Kontrolfoderet blev ikke analyseret, da det indgik i alle forsøgsgrupper, før der blev skiftet til forsøgsblanding. I beregningen af produktivitet er anvendt de beregnede FEsv. Alle råvarer og foderblandinger blev endvidere analyseret for 3

4 kulhydratsammensætning, da sammensætningen af kulhydrater er afgørende for fermenteringen i tarmen (appendiks 3). Analyse af hangriselugt Der blev analyseret spækprøver fra nakken for hangriselugt med flere forskellige metoder: På DC s slagteri i Ringsted blev: o Skatoltallet bestemt online (ppm) med en kalorimetrisk metode [3]. o Hangriselugt bestemt med Human nose-metoden [2]. Ved bedømmelse af hangriselugt efter Human nose-metoden anvendes en 3-trins skala: 0 = ingen lugt 1 = svag hangriselugt 2 = hangriselugt Århus Universitet, hvor skatol, indol og androstenon blev analyseret med HPLC-udstyr. Analysemetoder og grænseværdier. Metode Enhed Grænseværdi Slagteri, 2012 Skatoltal ppm = mg/kg > 0,25 [1] Human-nose Karakter 0, 1, 2 > 2 [1] Laboratorium, HPLC Skatol ppm = mg/kg > 0,25 [1] Indol ppm = mg/kg - Androstenon ppm = mg/kg > 1,00 / 2,00 [5], [8] Det diskuteres internationalt, hvor grænsen for frasortering for androstenon skal være. Der er pt. flere niveauer i spil, >1,00 ppm og >0,50 ppm androstenon [5], men det diskuteres også, om sorteringsgrænsen for androstenon kan være 2,00 ppm [10]. Hvor den endelige frasorteringsgrænse for hangriselugt (målt på skatol, androstenon og Human nose-metoden) skal være for at tage hensyn til forbrugerne er endnu uvist. Produktionsværdi Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse og for slagtesvinene også kødprocent blev samlet i en produktionsværdi, og i beregningerne er anvendt et 5-års prissæt (1. september september 2014): Gennemsnitlig notering for 30 kg s grise på 370 kr. pr. gris med kg-reguleringer på -6,15 kr./kg (25-30 kg) og + 6,24 kr./kg (30-40 kg) Prisen for slagtesvin, inkl. efterbetaling: 10,88 kr. pr. kg Slagtesvinefoder: 1,64 kr. pr. FEsv, som er anvendt for alle 3 grupper Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris Staldudnyttelse: 95 % 4

5 Produktionsværdien for slagtesvineperioden (PV) blev beregnet som: PV pr. gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger. PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. I beregningerne af foderomkostninger er anvendt de analyserede FEsv (dels på basis af I-faktor og dels på basis af EFOSi-analysen når den var kendt). Statistik De kontinuerte og diskrete data er analyseret henholdsvis ved hjælp af en lineær mixed-effekt model (proc mixed) og logistisk regression (proc glimmix) i SAS. Sti er forsøgsenheden ved beregning af produktionsresultaterne og indgår som varianskomponent nested indenfor gruppe, og der er brugt en satterthwaite approximation i beregningen af frihedsgraderne. Forsøgsgrupperne er sammenlignet med kontrol (gruppe 1) i begge delafprøvninger. Der er anvendt Bonferroni korrektion for at tage højde for parvise sammenligninger. Resultater og diskussion Foderanalyser Indholdet af inulin (fruktan) var højest i cikorie (62 %) og jordskokker (68 %), og væsentligt lavere i roepiller (4 %) og palmekage (1 %). Et højt indhold af inulin i jordskokker og cikorie medførte, at foderblandingerne også indeholdt høje mængder inulin, hhv. 10 og 7 %. I kontrolfoderet og de øvrige blandinger var inulinindholdet ca. 2 %. Inulin (fruktan) giver øget fermentering i tarmen og bidrager derfor til reduktion af skatolproduktionen i tarmen (appendiks 3). Hangriselugt Resultaterne viste, at fodring udelukkende med korn eller fodring med blandinger indeholdende forskellige fiberkilder reducerede skatoltallet signifikant i forhold til kontrolgruppen. Fodring med 15 % cikorie i blandingen 4 dage før slagtning havde en markant effekt på skatoltallet med en 58 % reduktion. De øvrige fodringsstrategier medførte en reduktion i skatoltallet på %. Der var en lavere andel af hangrise, der fik Human-nose karakteren 2 (=hangriselugt) specielt i grupperne fodret med cikorie og jordskokker. Generelt lå skatoltallet lavt i denne besætning, men på trods af det, har fodringsstrategierne medført en reduktion i skatoltallet. Det er ikke muligt at beregne frasorteringsprocent pga. det lave skatolniveau (tabel 3 og 4). Denne afprøvning bekræftede tidligere afprøvningsresultater, idet grise fodret med cikorie ikke havde et lavere androstenonindhold end kontrolgruppen [6] [7]. Grise fodret med roepiller og palmekager 5

6 havde et signifikant højere androstenonindhold end kontrolgruppen, og det er der ikke nogen umiddelbar god forklaring på. I tidligere undersøgelser er det fundet, at fodring med 15 % cikorie i foderblandingen fra 14 dage før slagtning reducerede skatoltallet signifikant, men denne strategi kostede ca kr. pr. gris, hvilket er alt for dyrt[6]. Fodring med cikorie i 4 dage før slagtning kostede 10 kr./gris (ved en cikorie pris på 6 kr./kg), hvilket er væsentligt billigere[7]. Fodring med 10 % jordskokker i 4 dage reducerede også skatoltallet og hangriselugten signifikant. Dette er ikke tidligere undersøgt. Jordskokker er pt. ikke på markedet og ikke prissat. Fodring udelukkende med korn i dagene op til slagtning har i tidligere undersøgelser vist en lignende effekt ved 4 dage [13], mens der tidligere er fundet tendens til lavere skatolindhold ved fodring med korn i 2 dage [14]. Fodring med korn er en billig metode, men har negativ effekt på produktiviteten, specielt for de grise, der får det i 3 perioder ved levering (tømning af stien) over 3 uger. Fremadrettet vil denne metode være mest økonomisk optimalt, hvis de hangrise, der skal leveres, kan flyttes til udleveringsrum/separat sti, hvor de kan fodres med korn op til levering. Dermed påvirkes kun produktiviteten for de grise, der er klar til levering. Dog bør grisene holdes stivist for at undgå slagsmål. Hangrise, der blev fodret med 10 % roepiller eller palmekager fra 14 dage før de første grise blev leveret til slagtning, havde lavere skatoltal. Ved fodring med roepiller var der en lavere andel af hangrise med Human nose-karakteren 2. Dette er i overensstemmelse med resultater fra hangrisedatabasen 1993, der viste, at besætninger, der anvendte en foderblanding indeholdende over 5 % roepiller havde lavere skatoltal og frasorteringsprocent [12]. Tabel 3. Skatoltal, human nose og androstenonindhold i hangrise fodret med 15 % cikorie og udelukkende korn kort tid før slagtning. Gruppe 2 og 3 er sammenlignet med kontrol og ikke indbyrdes. Gruppe Behandling Kontrol 15 % cikorie Korn Dage før slagtning Antal grise Slagtevægt 84,9 83,9 83,5 Skatoltal (ppm) 0,07 a 0,03 b 0,05 b Human nose-karakter: antal HN = 2 (% 10 a hangrise) (4,2 %) 3 b 7 a (1,3 %) (3,0 %) Androstenon (ppm) 1,60 a 1,50 a 1,64 a a,b) Værdier markeret med forskellige bogstaver er signifikant forskellige fra kontrol( P<0,05). 6

7 Tabel 4. Skatoltal, human nose og androstenonindhold i hangrise fodret med jordskokker 3 dage, samt roepiller og palmekager fra 14 dage før slagtning. Gruppe 4, 5 og 6 er sammenlignet med kontrol og ikke indbyrdes. Gruppe Behandling Kontrol 10 % jordskok 10 % roepiller 10 % palmekager Dage før slagtning Antal grise Slagtevægt 86,0 83,2 84,0 85,4 Skatoltal ppm (slagteri) 0,09 a 0,05 b 0,04 b 0,06 b Human nose-karakter =2 (% 11 a hangrise) (6,9 %) 2 b 4 a 7 a (1,6 %) (3,3 %) (6,0 %) Androstenon (ppm) 1,99 a 1,79 a 2,19 a 2,03 a a,b) Værdier markeret med forskellige bogstaver er signifikant forskellige ( P<0,05). Produktivitet Grise fodret med 15 % cikorie i 4 dage før slagtning havde en signifikant højere kødprocent. Samlet set var der ikke statistisk sikker effekt på PV pr. stiplads i forhold til kontrolgruppen. Fodring med korn i 3 dage før slagtning resulterede i signifikant lavere foderoptagelse og numerisk, men ikke signifikant bedre foderudnyttelse og kødprocent, der samlet ikke resulterede i signifikant forskelligt PV pr. stiplads (tabel 5) i forhold til kontrolgruppen. Tabel 5. Produktivitet og produktionsværdi gruppe 1,2,3, LS means. Gruppe Difference Behandling Kontrol 15 % cikorie Korn - - Dage før slagtning Antal grise indsat Antal grise slagtet Antal hold Daglig tilvækst, g/dag Foderoptagelse, FEsv/dag 2,82 2,76 2,75-0,063-0,071* Foderudnyttelse, FEsv/kg 2,59 2,58 2,57-0,013-0,018 Kød % 60,1 60,7 59,8 0,61* -0,24 Slagtevægt, kg 84,8 84,3 83, ,36 a PV pr. sti, kr ,2-26,3 Indeks, % *) p<0,05. a) tendens p= 0,07 Grise fodret med jordskokker havde numerisk bedre foderudnyttelse og lavere tilvækst og slagtevægt end grise, der fik kontrolfoder. Fodring med roepiller gav numerisk lavere tilvækst, højere kødprocent og lavere slagtevægt. Fodring med palmekager gav numerisk samme produktivitet som kontrolgruppen. 7

8 Tabel 6. Produktivitet for grise i gruppe 1,4,5,6, men der er ikke gennemført statistiske beregninger, da antallet af grise i de enkelte grupper er for lavt til, at der kan konkluderes. Gruppe Behandling Kontrol 10 % jordskokker 10 % roepiller 10 % palmekager Dage før slagtning Antal grise indsat Antal grise slagtet Antal hold Daglig tilvækst Daglig foderoptagelse 2,79 2,76 2,69 2,75 Foderudnyttelse 2,50 2,56 2,51 2,50 Kød % 60,4 60,6 61,2 60,2 Slagtevægt 85,6 84,0 83,8 85,4 Konklusion Fodring udelukkende med korn i 3 dage lige før slagtning resulterede i en reduktion i skatoltallet på 29 % og 3 procentpoint hangrise med en Human nose-karakter over 2. Samme effekt blev fundet med fodring med 15 % cikorie i foderblandingen fra 4 dage før slagtning, hvor skatoltallet blev reduceret med 58 %. Disse to fodringsstrategier havde ikke statistisk sikker negativ effekt på PV pr. stiplads ved samme foderpris. Fodring udelukkende med korn reducerer foderomkostningen med ca. 3,30 kr./gris og fodring med foder indeholdende 15 % cikorie øger foderomkostningen med ca. 10,00 kr./gris ved en cikoriepris på 6,00 kr./100 kg. Den reducerede foderpris ved fodring udelukkende med korn 3 dage før slagtning kan muligvis kompensere for den lille (men ikke statistisk sikre) nedgang i PV. Foder tilsat jordskokker, roepiller og palmekager reducerede skatoltallet med hhv. 44, 56, 33 % forhold til kontrolgruppen. 8

9 Referencer [1] Maribo, H. (2013). Screening af økologiske hangrise. Meddelelse nr. 955, Videncenter for Svineproduktion. [2] Klassificeringskontrollen Regler for registrering, afregning og afdisponering af slagtede hangrise, små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin samt orner brugt til avlsbrug. [3] Hansen-Møller, J. & J.R. Andersen (1994). Boar taint analytical alternatives. Fleischwirtsch. 74 (9), pp [4] Hansen-Møller, J. (1994) Rapid high-performance liquid chromatographic method for simultaneous determination of androstenone, skatole and indole in back fat from pigs. Journal of Chromatography B, 661, pp [5] Kongsted, A & M. Therkildsen (2013) workshop organic male pig production, Hovborg Juni. [6] Maribo, H., C. Claudi-Magnussen & B.B. Jensen (2010) Hangrise fodret med Cikorie. Meddelelse nr. 876, Videncenter for Svineproduktion. [7] Maribo, H. & B.B. Jensen (2013) Effekt af slagtevægt og fodring på hangriselugt. Meddelelse 1010, Videncenter for Svineproduktion. [8] Desmoulin, B. & M. Bonneau (1982). Consumer testing of pork and processed meat from boars: The influence of fat androstenone level. Livestoc Prod. Sci. Vol 9, 6, pp [9] Maribo, H. & M. G. Christiansen (2013). Økonomi i hangriseproduktionen i 2 besætninger. Meddelelse nr. 984, Videncenter for Svineproduktion. [10] EAAP, 2013, Pers medd. Monells, Spanien, december. [11] Aluwe, M. S. Millet, G. Nijs, F.A.M. Tuyttens, K. K. Verheyden, F.H. Brabander, D.L. De Brabander, M.J. Van Oeckel Absence of an effect of dietary fibre or clinopolite on boar taint in entire male pigs fed practical diets. Meat Sci. 82, pp [12] Sloth N.M., Ruby, V. & Udesen (1993). Resultater fra den landsdækkende hangrisedatabase 1993, Rapport, Landsudvalget for Svin. [13] Møller, S. & H. Maribo (2013). 4 dages slutfodring med korn reducerer skatol hos hangrise. Meddelelse 989, Videncenter for Svineproduktion. [14] Møller, S. & H. Maribo (2015). 2 dages slutfodring med korn til hangrise. Meddelelse nr. 1018, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskjær, Henry Aalbæk Evt. andre deltagere: Forsøgsstation Grønhøj Afprøvning nr Aktivitetsnr.: GUDP Journalnr.: OP //NP/NJK// 9

10 Appendiks 1 Råvaresammensætning i foderblandinger (% af blanding) Gruppe 1 Kontrol 2 Cikorie 3 Korn 4 Jordskokker 5 Roepiller 6 Palmekage Hvede % 31,57 26,95 47,20 29,35 33,45 33,94 Byg % 42,00 26,95 47,20 29,35 33,45 33,94 Hvedeklid % 1,75 9,58 0,61 10, Sojaskråfoder afskallet % 11,43 16,80-16,03 16,84 15,22 Solsikkeskråfoder afskallet % 8, Cikorie % - 15, Jordskokker % , Sukkerroesnitter tørret % ,00 - Palmekager % ,00 Fedtsyredestillater % 1,30 1,00 1,10 1,00 2,50 2,98 Melasse % 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Kridt % 1,46 1,35-1,43 1,02 1,24 Monocalciumfosfat % 0,36 0,30 0,84 0,24 0,63 0,54 Natriumklorid % 0,47 0,36 0,39 0,36 0,45 0,37 Vitaminer DA SL (E1628) 0,20 0,20 0,20 0,20 0,20 0,20 Ronozyme NP (FYT) Beta xylanase (U) Microgrits - 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 10

11 Appendiks 2 Foderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer (4 analyser pr. blanding). Kontrol Gruppe 1-6 Cikorie Gruppe 2 Korn Gruppe 3 Deklareret Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret FEsv/100 kg Råprotein, % 15,8 15,6 15,5 9,2 9,3 Råfedt, % 3,4 3,1 3,4 3,5 3,7 Lysin, g/kg 8,1 9,4 9,4 3,1 3,4 Methionin, g/kg 2,5 2,7 2,7 1,5 1,6 Cystin, g/kg 2,4 2,7 2,7 2,2 2,2 Treonin, g/kg 5,4 6,5 6,2 2,9 3,2 Tryptofan g/kg 1,6 2,0 2,0 1,3 1,2 Calcium, g/kg 6,9 6,9 6,6 7,2 7,0 Fosfor, g/kg 4,8 4,5 4,5 4,6 4,7 Jordskokker Gruppe 4 Roepiller Gruppe 5 Palmekage Gruppe 6 Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret FEsv/kg Råprotein, % 15,5 15,5 15,3 15,1 15,5 15,4 Råfedt, % 3,4 3,6 4,6 4,7 5,5 5,7 Lysin, g/kg 9,4 9,4 9,3 9,5 9,3 9,5 Methionin, g/kg 2,9 2,7 2,8 2,8 2,9 2,9 Cystin, g/kg 2,8 2,8 2,7 2,7 2,7 2,7 Treonin, g/kg 6,5 6,4 6,5 6,6 6,4 6,7 Tryptofan g/kg 2,0 2,0 2,0 1,9 2,0 1,9 Calcium, g/kg 6,9 6,8 6,8 6,7 6,8 6,5 Fosfor, g/kg 4,6 4,7 4,3 4,4 4,7 4,6 11

12 Næringsstofindhold i cikorie, jordskokker, roepiller og palmekager (4 analyser pr. råvare) Cikorie Jordskokker Roepiller Palmekage Analyseret Analyseret Analyseret Analyseret FEsv/kg 118,7 133,4 45,7 30,2 Vand, % 8,4 2,4 10,7 9,7 Råprotein, % 5,6 4,8 6,9 15,5 Råfedt, % 0,4 0,5 1,3 6,2 EFOS 96,9 98,8 89,6 39,9 EFOSi 87,3 90,8 31,4 27,9 i-faktor 90,1 91,8 35,0 70,1 Lysin, g/kg 1,9 2,7 4,5 3,6 Methionin, g/kg 0,5 0,6 1,3 2,8 Cystin, g/kg 0,4 0,6 0,9 1,7 Treonin, g/kg 1,5 1,7 3,5 4,6 Tryptofan g/kg 0,5 0,6 0,8 1,1 Calcium, g/kg 2,1 1,4 10,1 4,1 Fosfor, g/kg 2,1 2,9 0,1 5,9 12

13 Appendiks 3 Fibersammensætning i råvarer (%) Cikorie Jordskokker Roepiller Palmekage Tørstof 91,4 97,1 94,7 91,3 Aske 5,6 4,2 6,3 4,9 Stivelse 0,5 0,6 1,3 0,4 Glukose 0,1 0,2 0,5 0,1 Fruktose 0,7 0,8 0,3 0,2 Sukrose 5,0 4,5 0,0 0,0 Fruktan (inulin) 62,0 68,1 4,5 1,2 Total kulhydrat 67,7 73,6 5,3 1,5 Fibersammensætning i råvarer og foder (%) Gruppe 1 Gruppe 2 15 % cikorie Gruppe 3 korn Gruppe 4 10 % jordskokker Gruppe 5 10 % roepiller Gruppe 6 10 % palmekage Tørstof 88,6 88,5 88,6 88,7 89,3 89,6 Aske 5,3 5,5 4,4 5,2 5,2 4,9 Stivelse 42,9 39,6 54,1 38,2 42,2 38,5 Glukose 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 Fruktose 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 Sukrose 1,7 3,1 1,6 2,8 3,0 2,6 Fruktan (inulin) Total kulhydrat 2,5 10,2 2,0 7,0 2,0 1,7 4,5 13,6 3,8 10,2 5,4 4,5 Tlf.: Fax: vsp-info@seges.dk Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 13

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT

AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET

DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred

Læs mere

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Hangriselugt reduktion i praksis

Hangriselugt reduktion i praksis Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor

Læs mere

ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER

ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ØKONOMI I HANGRISEPRODUKTION I 2 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 984 Gevinsten ved hangrise i fht. galte var størst ved ad lib tørfodring i forhold

Læs mere

ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT

ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT Støttet af: ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1020 Ca. 80 kg levendevægt ved slagtning og fire dages slutfodring med

Læs mere

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING

INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det

Læs mere

Sammendrag MEDDELELSE NR. 876 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, CHRIS CLAUDI MAGNUSSEN OG BENT BORG JENSEN

Sammendrag MEDDELELSE NR. 876 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, CHRIS CLAUDI MAGNUSSEN OG BENT BORG JENSEN MEDDELELSE NR. 876 15 % cikorie i hangrisefoder fra 2 uger før slagtning reducerede skatol i tarm og spæk, samt hangriselugt i fedt og kød, og hangrisesmag i kød, men påvirkede ikke androstenon og hangrisesmag

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN

HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN

ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN ENZYMER MODVIRKER IKKE RUGS NEGATIVE EFFEKT PÅ TILVÆKST HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 995 Foder med 40 % rug gav en lavere foderoptagelse og tilvækst, men højere kødprocent i forhold til foder uden rug.

Læs mere

SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT

SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,

Læs mere

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN

ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end

Læs mere

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser Hangriseproduktion Ekspertgruppe DLBR svinestalde 10. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion Den politiske dagsorden Hangriseproduktion DK Hangriselugt Hangrisekød Hangriselugtstoffer

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion

Læs mere

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG

AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet

Læs mere

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,

Læs mere

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon

Læs mere

ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING

ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk

Læs mere

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem

Læs mere

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE

Læs mere

FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE

FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE FERMENTERET RAPS TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 942 Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse

Læs mere

OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER

OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.

Læs mere

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018 TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE

HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE HØJT INDHOLD AF RUG GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 964 Foder med 20 % rug skal være 4 kr. billigere pr. 100 kg for at give den samme produktionsøkonomi som foder med hvede. INSTITUTION:

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23. MEDDELELSE NR. 895 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi, men effekten er for lille til, at det kan anbefales at investere i et fermenteringsanlæg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Anvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin

Anvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin Anvendelsen af lupin Prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin Sammendrag Der er et akut behov for at finde alternative proteinkilder til den økologiske svineproduktion, hvis denne produktionsform

Læs mere

63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion

63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 63. Kastration og hangrise Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 3 spor i DK Kastration Lokalbedøvelse Totalbedøvelse Hangriseproduktion Immunokastration

Læs mere

HANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017

HANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HANGRISE PÅ 3 SPOR Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation Svinekongres i Herning 24. oktober 2017 HVAD OG HVORNÅR? EU - kastration slut 1/1 2018 Frivillig aftale brancher m.fl.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE

FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE FOSFORBEHOV HOS SMÅGRISE VED BRUG AF 400 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1083 Ved brug af 400 % af standard fytasedosis var smågrisenes produktionsresultater stort set uændrede fra 4,2 til 6,0 gram total-fosfor

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes

Læs mere

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019

Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi

Læs mere

Fravænning uden medicinsk zink

Fravænning uden medicinsk zink Fravænning uden medicinsk zink Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk zink senest juni 2022 Hovedargumentet er miljøpåvirkning Derudover

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere