Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Transkript

1 Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

2 Indhold 1. Indledning Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes trivsel... 5 Status for afgangsprøvekarakterer... 6 Status for arbejdet med alle børn skal lære at lære mere samt udvikling af en synligt lærende praksis... 6 Resume af fokuspunkt Synlig læring alle elever skal lære at lære mere... 6 Resume af fokuspunkt Naturfag - Natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi/den fælles faglige prøve 7 Resume af fokuspunkt Støtte og inspiration i fagene

3 1. Indledning Hvad er formålet med analysen? Kvalitetsanalysen er et element i den kommunale kvalitetsstyring, der skal understøtte en systematisk analyse og evaluering på skoleniveau og fungere som grundlag for en lokal dialog om kvalitetsudvikling. Formålet med kvalitetsanalysen er at skabe et solidt afsæt for det videre arbejde med kvalitetsudviklingen på skolen. Målet med kvalitetsanalysen er derfor at lave en dybdegående analyse af de problemstillinger eller fokusområder, der er mest relevante at lave en analyse og evaluering af på skolen. Hvordan indgår kvalitetsanalysen i den samlede kvalitetsproces? Kvalitetsprocessen er en styringsproces i laget mellem skoleledelser og forvaltning. Den samlede proces består af fire delelementer; en analyse, en samtale mellem forvaltning og skoleledelse, en handleplan og endelig implementeringen af en række indsatser. I figuren nedenfor er rammen for de enkelte delelementer beskrevet. 2

4 Implementering af indsatser Ramme: Mål opstillet i handleplan Indhold: Implementering af indsatsområder fra handleplan i samarbejde med medarbejderne Ansvar: Skoleledelsen, orientering af skolebestyrelsen Tid: Skoleåret Kvalitetsanalyse Ramme: Elevernes læring og trivsel Indhold: Analyse af væsentligste fokusområder, herunder evaluering af indsatsområder på skolerne med afsæt i kvantitative og kvalitative data Ansvar: Udarbejdes af skoleledelserne. Behandles ved kvalitetssamtale mellem skoleledelser og forvaltning. Orientering af skolebestyrelsen Tid: Maj til juni Kvalitetssamtale Ramme: Kvalitetsanalyse og seneste data om opfyldelse af nationale og kommunale mål Indhold: Skolens fokusområder, opfølgning på indsats, drøfte seneste resultater, indkredse kommende indsatsområder. Ansvar: Skole og Familie Tid: August og september Handleplaner Ramme: Kvalitetsanalyse og data om opfyldelse af nationale og kommunale mål. Indhold: Beskrivelse af mål og indsatser i forlængelse af kvalitetsanalyse og kvalitetssamtale Ansvar: Udarbejdes af skoleledelserne. Kommunalbestyrelsen orienteres om indsatsområder Tid: Handleplan udarbejdes august og september 2. Opsamling Afsnittet er en kort status på pejlemærker for læring og trivsel blandt eleverne på Trørødskolen. Pejlemærkerne er vedtaget af BSU. Derudover gives en kort status på implementering af synlig læring. Afsnittet offentliggøres på skolens hjemmeside. Status for pejlemærker for elevernes læring a) 80 pct. skal være gode i læsning og matematik i de nationale test Resultaterne i dansk læsning i årene 2013/ /16 ligger alle over 80 % for alle klassetrin (2., 4., 6. og 8. kl.) og fastholder skolens høje niveau for læsning gennem årene. Resultaterne ligger et stykke over landsgennemsnittet. Læseresultaterne i læsning er på alle klassetrin i 2016 signifikant bedre end man kunne forvente. 3

5 Resultaterne i dansk læsning i 2017 ligger på og lige under 80 %. 8. klasse ligger langt over. Testene i 2017 er i Rudersdal Kommune gennemført tidligere på året end de foregående år, pga. introduktion af Beregneren, der kan give et billede af elevernes progression i deres læring. Der er derfor et forventet marginalt lavere testresultat end tidligere år. Skolen lever op til det opstillede pejlemærke for dansk læsning i årene 2013/ /2016. Skolen lever ikke fuldt op til pejlemærket for dansk læsning i 2016/2017. Resultaterne i matematik i årene 2013/ /16 ligger alle over 80 % for de to klassetrin (3. og 6. kl.) og fastholder skolens niveau for matematik. Resultaterne ligger et stykke over landsgennemsnittet. Matematikresultaterne er i 2016 som man kan forvente. Resultaterne i matematik i 2016/2017 ligger over 80 %. Skolen lever op til det opstillede pejlemærke for matematik for alle årene. b) 15 pct. skal være blandt de allerdygtigste i læsning og matematik i de nationale test Resultaterne i dansk læsning er markant over 15 % for 4., 6. og 8. klasse i Generelt er det fastholdelse/udvikling af tendens fra tidligere år. 2. årgang ligger over landsgennemsnittet, men lige under 15 % i Skolen lever op til pejlemærket for dansk læsning i 4., 6. og 8. klasse i Skolen lever op til pejlemærket for dansk læsning i 4. og 8. klasse i 2017 Resultaterne i matematik er over 15 % for begge årgange (3. og 6. klasse) og ligger over landsgennemsnittet og fastholder tendens fra tidligere år. Skolen lever op til pejlemærket for matematik i 2014/2015 og 2015/2016. Skolen lever ikke op til pejlemærket for matematik i 2017, hvor 3. og 6. årg. ligger lige under. Se bemærkning om tidspunkt for testtagning under pkt. a. c) Andelen af elever med dårlige resultater skal ikke overstige 5 pct. i læsning og matematik i de nationale test Resultaterne i dansk læsning 2013/ /2016 er positive, da de ligger langt under landsgennemsnittet på under 5 % for alle årgange (2., 4., 6. og 8. kl.). Tendensen fra tidligere år fastholdes med yderligere fald, en enkelt årgang har 0 % på alle årene. En enkelt årgang har en svag stigning, men er under 5 %. Resultaterne for 2016/2017 (2., 6. og 8. klasse) lever alle op til pejlemærket. 4. årgang ligger lidt over. Se under pkt. a ovenfor vedr. testtagningstidspunktet. Skolen lever overvejende op til det opstillede pejlemærke for dansk læsning i alle årene. Resultaterne i matematik (3. og 6. kl.) er positivt langt under landsgennemsnittet i årgang har en lidt højere andel af elever med dårlige resultater i 2016 end tidligere år og ligger lige over 5 %. 3. årgang har flere elever med dårlige resultater i årgang ligger under 5 % i 2016 og tidligere år. Tendensen for de to trin svarer til tendensen i Rudersdal 4

6 kommune. 6. årgang ligger over 5 % i Se under pkt. a ovenfor vedr. testtagningstidspunktet i Skolen lever op til det opstillede pejlemærke for matematik på 6. årgang i 2016 Skolen lever ikke op til det opstillede pejlemærke for matematik på 6. årgang i Skolens resultater i de nationale test er som forventet overordnet gode. Skolen ser frem til systematisk anvendelse af Beregneren i dansk og matematik, der viser den enkelte elevs progression over tid. Status for pejlemærke om elevernes trivsel d) At flere elever trives socialt og fagligt Trivselsmålingen på Trørødskolen har igennem alle årene ( ) vist en fastholdt høj social trivsel hos eleverne gennem hele skoleforløbet. Andelen af elever, der trives i høj grad, ligger lidt over Rudersdal kommunes gennemsnit samt langt over landsgennemsnittet. Skolen lever op til det opstillede pejlemærke for social trivsel. Trivselsmålingen på Trørødskolen, faglig trivsel, har gennem alle årene ( ) vist en fastholdt høj faglig trivsel hos eleverne. Tendensen følger tendensen i Rudersdal Kommune og ligger langt over landsgennemsnittet. Skolen lever op til det opstillede pejlemærke for faglig trivsel. e) At færre elever ikke trives socialt og fagligt Der er i lighed med tendensen i Rudersdal kommune et fald i elever, der i mindre grad trives. Skolen lever op til det opstillede pejlemærke for at færre elever ikke trives socialt. Skolen har fortsat en meget lille andel af elever, der ikke er i faglig trivsel. Der er ingen ændring gennem årene. Skolen følger derfor ikke tendensen i Rudersdal Kommune, hvor denne andel er reduceret. Skolen lever derfor ikke op til det opstillede pejlemærke for at færre elever ikke trives fagligt. f) At flere elever oplever støtte og inspiration og færre elever ikke oplever dette sammenholdt med landsgennemsnittet Der er i 2017 sammenlignet med de to foregående år en øget oplevelse hos eleverne af, at de i høj grad oplever støtte og inspiration. Andelen ligger markant over landsgennemsnittet. Andelen af elever, der oplever mindre grad af støtte og inspiration er marginalt faldende. Andelen ligger under landsgennemsnittet. 5

7 Skolen lever op til det opstillede pejlemærke. Status for afgangsprøvekarakterer Karaktergennemsnit i bundne prøvefag Gennemsnittet for de bundne prøvefag i 2016 var markant over landsgennemsnittet og marginalt på decimaler under Rudersdal Kommunes gennemsnit. Gennemsnittet er på niveau med de tre foregående år. Gennemsnittet for de bundne prøvefag i 2016 for drenge var markant over landsgennemsnittet og marginalt på decimaler under Rudersdal Kommunes gennemsnit. Gennemsnittet er på niveau med de tre foregående år. Gennemsnittet for de bunde prøvefag i 2016 for piger var markant over landsgennemsnittet og marginalt på decimaler under Rudersdal Kommunes gennemsnit. Gennemsnittet er på niveau med de tre foregående år. Gennemsnittet for de bundne prøvefag i 2017 er det bedste FSA resultat siden indførelsen af den nye karakterskala. Gennemsnittet for alle prøvefag i 2017 er det bedste FSA resultat siden indførelsen af den nye karakterskala. Status for arbejdet med alle børn skal lære at lære mere samt udvikling af en synligt lærende praksis På baggrund af Baselineundersøgelsen, der blev gennemført med personale og elever i december 2016 ser vi følgende udvikling på Trørødskolen siden Baselineundersøgelsen i april 2015: 1. Teamene fokuserer i højere grad sammen på, hvordan man udvikler elevernes evne til at evaluere egne præstationer. 2. Teamene drøfter i højere grad hvad eleverne skal lære 3. Eleverne kan i lidt højere grad forklare, hvilke læringsmål de har 4. Teamene samarbejder i højere grad om at skabe et fælles billede af, hvad god og effektiv undervisning er 5. Teamene har et øget fælles billede af, hvordan undervisningen skal gennemføres. Skolen har valgt, at synlig læring er et fokusområde. Se afsnit 3.1. Resume af fokuspunkt 3.1 Synlig læring alle elever skal lære at lære mere Skolen er kommet godt i gang med mange elementer i synlig læring, hvor der ses tegn på dette i hele skoleforløbet. Skolens fokusområde i indeværende skoleår har været på læringsmål og feedback. Næste skoleår er fokus på: Fortsat udvikling af de lærende fællesskaber (PLF) 6

8 Feedback i forhold til elevernes mål for faglig, social og personlig udvikling Den synligt lærende elev / læringsstrategier På baggrund af den indhentede viden om synlig læring praksis på skolen, hvor vi i højere grad vil kunne se en fælles SL praksis på skolen, vil vi næste skoleår tydeliggøre og konkretisere følgende: Opgaven som LIC (læringsvejleder) hvad er opgaven/mandatet? Teamets opgave hvad er opgaven/mandatet/næste skridt? Den enkeltes opgave hvad er opgaven/mandatet/næste skridt? Udarbejde en enkel progression/taksonomi over faserne mod målet (de fire feedbackniveauer, læringssprog og læringskompetencer) overblik Vi vil fortsat bruge elevstemmen strategisk for at korrigere undervejs Vi vil fortsat bruge læringscirklen som metode til at undersøge egen praksis samt til struktur for de reflekterende samtaler om egen praksis i teamene Resume af fokuspunkt 3.2 Naturfag - Natur/teknologi, geografi, biologi og fysik/kemi/den fælles faglige prøve Skolen oplever en generel positiv udvikling på faglige resultater i naturfagene. Den nye naturfagsprøve (fysik/kemi, biologi og geografi) er kommet godt fra start og har været forberedt af de involverede lærere i et samarbejde gennem skoleåret, hvilket afspejler sig positivt i resultatet til FSA (Folkeskolens afgangsprøve). Resultaterne i FSA og nationale test ligger nu på niveau med øvrige prøvefag. Udeskole på 5. årgang, hvor to klasser har været ude en hel dag om ugen har understøttet motivation og læring i naturfagene. Skolens friluftsvejleder er nu færdiguddannet, og der vil være fokus på at udbrede udeskole på andre årgange. Næste skoleår vil 1. årgang have udeskole en dag om ugen. Der vil være et fortsat fokus på udvikling af naturfagene næste skoleår. Resume af fokuspunkt 3.3 Støtte og inspiration i fagene De professionelles støtte og inspiration overfor elever i deres læringsproces er en vigtig forudsætning for elevernes faglige trivsel. Det fremgår af elevernes trivselsmåling 2017, at eleverne på Trørødskolen i overvejende grad oplever støtte og inspiration i fagene. Der er et lille antal elever, der giver udtryk for, at de ikke 7

9 oplever støtte og inspiration. Det fortsatte arbejde med fokusområdet sker i skolens videre arbejde med synlig læring næste skoleår. Se ovenfor, resume af fokuspunkt 3.1, Synlig læring alle elever skal lære at lære mere. Trørødskolen 21. juni