Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden altid hørt til Ribe stift. I middelalderen, hvor den i»ribe 01demoder«s kirkelisten sættes til en afgift på 8 sk. engelsk, styredes den af ærkedegnen, men da dette embede 1652 knyttedes til bispedømmet, direkte af bispen. På reformationstiden ydede kirken en afgift på 4 sk. engelsk (jfr. Nustrup p. 642). Om de middelalderlige patronatsforhold vides intet, men ved reformationen blev hertugen (jfr. Aller p. 258) og 1580 kongen dens patron fandt graveren på kirkegården ca. 20 mønter fra årene o. 1650, sikkert penge der var nedgravet netop i disse urolige krigsår. Mønterne blev solgt for 4 mk. 2. Til kirken er knyttet flere sagn. Således skal tømmeret til kirken have vokset på Gammelskov mark lidt nord for byen 3. Et andet sagn giver en forklaring på navnet: på Galsted mark ligger en høj agervang, som kaldes Dohøj. På dette sted begyndte man at bygge en kirke, men hvad der tilførtes om dagen, forsvandt om natten og blev fundet på det sted, hvor kirken nu står, en ager lang fra Agerskov 4. Desuden fortælles, at der på kirkegården står et hyldetræ, som den danske konge vilde binde sin hest ved, og så skulde Sønderjylland komme tilbage 5. Christian X. har også været ved kirken, men var i bil; kongen gik dog hen til hylden. Danmarks Kirker, Haderslev amt 55

2 866 NØRRE-RANGSTRUP HERRED Kirken ligger øst for byen og vestligt i det store sogn. Kirkegården, der er udvidet mod øst og syd og planeret 6, hegnes af stablede kampestensdiger. I øst og vest er der smedejernsporte, som vistnok er fra , mellem afbanede granitstolper, der på toppen bærer jernkors med årstallet 18 56; i nordvest en tilsvarende låge mellem ældre granitpiller og i syd en trælåge. En ny, nordre»stette«muredes 1699, og den østre repareredes; sidstnævnte blev nymuret og blytækt , og omkring 1775 nævnes denne og den vestre som nyopmurede med tralporte 3 ; 1838 blev de tre indgangsporte udspækket 8, f847 omtales kirkeporten som ruineret og i usømmelig stand 7, og 1856 blev de to gamle, murede porte nedbrudt og erstattet med de nuværende, afbanede kampesten 7. Kirkeriste rensedes En pæl til gabestok tilhuggedes 1735, og en lås til et halsjern anskaffedes 7. På kirkegårdens nordøstre del, tæt uden for det 1873 udflyttede dige er der fundet rester af en teglovn 9. Den romanske bygning bestod først af apsis, kor og skib, men de to første bygningsafsnit blev i overgangstiden erstattet med et langstrakt kor, som på nordsiden har et jævngammelt sakristi; foran skibets syddør er der et våbenhus og ved dets vestgavl et tårn, begge sengotiske; på tårnets nordside et trappehus fra renæssancen, og foran skibets norddør har der været et våbenhus, som blev nedrevet Orienteringen er omtrent solret. Den stærkt omsatte, romanske bygning er opført af granitkvadre på en attisk profileret sokkel (p. 257, fig ); kvadermaterialet i skibet er af mådelig kvalitet. Sokkelkvadre og andre kvadre fra apsis og kor er genanvendt i det unggotiske kor og forneden i våbenhuset; i sidstnævntes østvæg er der i en dobbeltblænding benyttet en granitsøjle (sml. fig. 4), hvis base og skaft sikkert stammer fra en af skibets døre (sml. nedenfor), mens kapitælet, der er beregnet for en cirka 7 cm fremspringende halvsøjle, må stamme fra en dekorativ udsmykning, antagelig på apsiden. Kapitælet er af granit, 28 cm højt, 29 cm bredt foroven, af trapezform, med halsring, høje palmetblade på siderne og en båndfletning på abakus, og hvis formodningen om dens tidligere plads er rigtig, må man skønne, at apsiden har været smykket med tre, fem eller syv rundbuede blændinger, adskilt af halvsøjler (sml. f. eks. Hygum p. 744); ingen af de synlige sokkelkvadre fra apsiden har forlæg for halvsøjler, men det kan skyldes, at der har været et ekstra sokkelskifte. Et glat, halvcirkulært granittympanon på 79 cm.s bredde, der ligger som trinsten mellem det nuværende kor og sakristiet, kan stamme fra en præstedør i det forsvundne kor. Triumfmurens taggavl af rå kampesten i skifter er kun ført op til korets taglinie (der sikkert er identisk med det romanske kors), og i denne forbindelse skal det nævnes, at man i den store, øvre del af skibets

3 AGERSKOV KIRKE 867 Fig. 2. Agerskov. Plan. 1:300. Målt af Erik Hansen nordmur, tre fire meter fra østhjørnet, sporer en fortanding i murværket, og at skibets murremme netop er stødt sammen i en tilsvarende afstand fra hjørnerne; disse forhold tyder på, at der har været en standsning i byggearbejdet, efter at apsis og kor var fuldført. Det romanske skibs mure, hvis højde er ca. 6,25 meter, har ingen spor efter oprindelige vinduer. Derimod er syddøren, der synes at have været en to-søjleportal (Mackeprang: Portaler, p. 67, 69), bevaret om end forvansket udvendig i gotisk tid ved udmuring af de dybe false, hvori søjlerne har stået; selve den usædvanlig høje og brede lysning ( cm) er uændret med tærskel- og karmsten samt glat tympanon af granit, og over våbenhusloftet ses det falsede stik af krumhugne kilesten omkring tympanet. Portalens udvendige bredde er ca. 210 cm, hvilket omtrent svarer til den nordre, der nu kun spores ved et brud i soklen, hvis profil er forkrøbbet omkring hjørnerne; til en af disse portaler skal man sikkert henføre det nævnte 90 cm lange søjleskaft og basen fra våbenhuset samt et par andre søjletromler, den ene indmuret nederst i skibets sydmur, lidt øst for den nuværende dør, den anden, der er knap 120 cm lang, anvendt mellem to blændinger i tårnrummets nordvæg; søjletromlerne har samme diameter, 18 cm, og basen, der er attisk, med hjørneknopper, svarer hertil. Den brede, runde triumfbue har profilerede kragbånd (p. 257, fig. 11, svarende til Hygum), og den flankeres af rundbuede, ca. 195 cm høje sidealter- 55 *

4 868 NØRRE-RANGSTRUP HERRED nicher med retkantet tværsnit og hævet ca. 60 cm over nuværende gulv; den nordre er bevaret, men tilmuret forneden, den søndre er omdannet til prædikestolsopgang. Skibet, der måske har været tvedelt, har haft bjælkeloft med brædder oven på bjælkerne (sml. p. 871). Ang. skibets vestgavl, se nedenfor. Ændringer og tilføjelser. Skibets vestre taggavl, der er delvis bevaret, af munkesten i munkeskifte (29, ,5 14,5 9 10, 10 skifter = 110 cm), kan være senromansk og samtidig med skibet ligesom forhøjelsen med munkesten på triumfgavlen, men begge dele kan også skyldes senere ændringer. Murværket i vestgavlen, der bærer spor af et tyndt pudslag, har rester af en dekoration; nogle skifter over gavlens fodlinie er der to savskifter adskilt af et glat skifte, og syv skifter derover følger en fire skifter høj trappefrise, der ligesom gavlens øvre del er kraget 5 cm frem; under frisen er der en tre skifter høj lyssprække til skibets loft. Skibets syddør er som nævnt omdannet udvendig i gotisk tid; bredden her formindskedes med 80 cm ved udmuring af portalens sidefalse, og i den frie del af kilestensstikket blev der indføjet to ekstra false af munkesten, således at døren blev høj og smal med falset stik. Det senromansk-unggotiske kor og det jævngamle sakristi er af munkesten i munkeskifte (27 28, ,5 9, 10 skifter = cm) med genanvendte kvadre forneden. Korets øst- og sydside har sokkel af de profilerede kvadre, nordsiden af retkantede, mens sakristiet har bindig sokkel. I korets østmur er der en gruppe på tre høje, lancetformede vinduer (sml. fig. 3), der er tilmuret udvendig, hvor de har prydskifte af løbere langs de spidsbuede stik; de har stærkt smigede inderkarme, ringe lysningsbredde, 25 cm, og skrå sål; det midterste vindue er ca. 355 cm højt udvendig, de andre ca. 275, og de er anbragt 145 cm over soklen; bredden er ens udvendig, cm, og indvendig, I korets nordmur er der to tilsvarende vinduer (fig. 6), anbragt på hver sin side af sakristiet; de er begge 50 cm brede udvendig, og det vestre svarer i øvrigt til østmurens sidevinduer, men det er anbragt lidt højere oppe, og indvendig på sålens øvre del er der en lille bænk eller platform, som snarest er en senere tilføjelse for anbringelse af en eller anden løsgenstand. Det østre af nordmurens to vinduer er fire skifter lavere end det vestre og indvendig kun ca. 75 cm bredt. I sydmurens vestre del synes der at have været en præstedør, som dels spores ved brud i soklen, dels ved inderfalsene. Korets langmure har kvartrund gesims af rulskiftestillede sten, og taggavlen har altid været glat med synlig spærfod; antagelig har det oprindelige gavlspær ligesom det nuværende haft højtsiddende hanebånd med brandstang. Rummet dækkes af to med murene samtidige, otte-ribbede krydshvælv, der er helsten tykke; den spidse, to-og-en-halv stens gjordbue hviler på lave vægpiller med brede halvsøjler og profilerede kragbånd, to kvartstave, og diagonal-

5 AGERSKOV KIRKE 869 Fig. 3. Agerskov. Kor og sakristi set fra øst. V. M ribberne, som har trekløverprofil, udgår fra tværstillede løbere (den sydvestre er ødelagt af prædikestolsopgangen); overalt er kappernes spidse fødselslinier markeret af en svagt fremspringende kvartrundstav; hvælvenes oversider har form som en tilspidset kube; lav lommeudmuring. I korets nordvæg er der en lille spidsbuet, lavtsiddende, tilmuret blænding. Mellem kor og sakristi findes en falset dør, der sikkert har haft fladbuet lysning, under rundbuet spejl i syd og fladbuet i nord, men ved korgulvets hævning er lysningsstikket borthugget. Fortandinger på nordsiden af koret viser tydeligt, at sakristiet var planlagt ved korets opførelse; der er både afsat fortandinger for dets flankemure og for dets spidsbuede, halvsten tykke tøndehvælving med spidse helstens gjordbuer og lommeudmuringer. Taggavlen er glat som korets. Sakristiet kaldes i en præsteindberetning fra o for et capell (sml. nordre våbenhus). Søndre våbenhus og tårnet, der begge er af munkesten i munkeskifte (våbenhusets gavl dog i polsk skifte) og sengotiske, er omtrent samtidige at dømme efter den ensartede udformning med vægblændinger; i dem begge er der genanvendt granitmateriale dels fra apsis og kor, dels fra skibets døre. Hver af våbenhusets flankemure har tre blændinger, de vestre spidse, de østre fladbuede, og de to nordligste i øst er adskilt af den tidligere omtalte granitsøjle med hjørneknopbase og bladkapitæl fra en halvsøjle. Den rundbuede og falsede våbenhusdør, der indvendig har fladbuet spejl og huller for stængebom, flankeres i vest af en fladbuet niche, i øst af en yngre kamin, der har medført

6 870 NØRRE-RANGSTRUP HERRED delvis tilmuring af det ene bomhul. Våbenhusets taggavl er delvis ommuret , da tagværket omsattes 7, og gavlspidsen af flensborgsten stammer fra Kaminen (sml. fig. 4), hvis skorsten er i forbandt med begge gavlommuringerne, er fra renæssancetiden; vangerne er profileret med vekslende hulkel og kvartrundstav, åbningen er fladbuet og kappen aftrappet over et hulkelprofileret skifte; skorstenspibens øvre ende er fjernet i ny tid. Tårnet, der er af Tørninglen-type med et spir fra 1786, er stærkt skalmuret i vest og næsten helt ommuret i syd. Tårnrummet, som har stået i forbindelse med skibet gennem en spidsbuet, nu blændet arkade, har i nord tre helsten dybe, fladbuede spareblændinger, de to vestligste adskilt af en granitsøjle (sml. sydportalen p. 867) med råt tildannet base og kapitæl af teglsten; i syd har der været lignende blændinger, men de er delvis ødelagt af et nyere vindue og tilmuret; vestvæggen har to tilsvarende (den søndre smallere end den nordre), som flankerer en tilmuret dør, der kan være oprindelig eller hugget gennem en tredie blænding; i tilmuringen er der en lille, blændet, fladbuet niche. Tårnrummet har stået med fladt loft en tid, og ved den senere hvælvslagning blev den nedre del af tårnrummets fladbuede vinduer i nord og vest (sikkert også i den gamle sydmur) dækket, således at de nu kun ses over hvælvingen; lidt over vinduerne ligger der et bjælkelag (nu af fyr og genanvendt egetømmer, sml. ndf.), og i vestmuren er der en rille for bræddegulv. Mellemstokværket har også blændinger, i nord en halvanden sten dyb spidsbue med fladbuet, falset lysåbning, i vest rester af to tilsvarende, der er delvis ødelagt og tilmuret i renæssancetiden, men dog således at der midt i hver stadig er en lille, senere blændet lysåbning, der nogenlunde svarer til den nordre. Klokkestokværket har til hver side to indvendig falsede glamhuller, hvoraf kun de østre og nordre er uændrede. Mellem de to østre er en mindre fladbuet, nu tilmuret åbning, der måske har været beregnet som indgang til skibets loft; men den kan kun have været aktuel, hvis skibet var blevet hvælvet og tagrejsningen hævet, thi nu rager stikket op over tagryggen. Tårnets gavle i nord og øst har i fodlinien dobbelt savskifte, derover en række bomhuller og et blændingsbånd, det østre delt af lodrette stave, og tre stigende, spidsbuede højblændinger, flankeret af rektangulære, korsdelte blændinger og kronet af savskiftestumper; gavldekorationerne i syd og vest er omdannet ved skalmuringerne, og samtidig er der opsat jernankre med årstallene 1846 og Det oprindelige spir, hvis konge ligger som ankerbjælke over hvælvingen, blev helt ombygget 1786 (sml. p. 872) 10. Tårnets hvælving og trappehuset er begge opført i renæssancetiden, af munkesten, der for trappens vedkommende er muret i krydsskifte. Hvælvet hviler på indhuggede vederlag og retkantede, 16 cm brede ribber, der mødes om en rund slutsten; oversiden er ikke forskellig fra en sengotisk hvælving. Trappehuset

7 AGERSKOV KIRKE 871 Fig. 4. Agerskov. Våbenhusets østvæg (p. 869) med søjle; skaft og base sandsynligvis fra en af skibets døre (p. 867), kapitælet fra tapsis (p. 866). E. M har fladbuet underdør, rund spindel, skakt af løbere, loft af udkragede, vandrette skifter og en fladbuet overdør, som er brudt gennem tårnmuren. Over underdøren er der en blænding af form som et korset kors og i vest en rektangulær glug under en cirkelglug. Et nordre våbenhus, der nævnes første gang i regnskaberne , må være identisk med et kapel»til et Kalke Rom«(præsteindb.) 11, eftersom det 1711 og senere var materialhus (rtk.); det skal ifølge kaldsbogen være nedrevet Karnhuset, der er omtalt 1743, må være et af de to våbenhuse, og»nør skriftes« må gælde nordre våbenhus eller undtagelsesvis sakristiet. Tagværkerne. Skibets ældste bjælkelag er næsten intakt, og de svære egebjælker, der har spor efter påbladede, romanske spær, hviler flere steder på de gamle murremme; de lange bjælker er alle samlet på midten med et skråt blad og fire nagler; hvis disse samlinger er oprindelige, hvad der synes at være tilfældet, må bjælkerne have været understøttet af en drager midt hen under skibets loft, og denne må vel have hvilet på stolper, der har tvedelt rummet; nu ligger der en drager på et ankerbjælkelag, der eller før er indlagt en halv meter under det gamle bjælkelag; tre af ankrene er gamle pulpiturbjælker (sml. p. 882), som måske er indlagt 1890, da loftet fornyedes 6. Skibets spærfag, af spinkelt, bomkantet og usædvanlig stærkt vredet eg, med eet lag hanebånd, kan måske være eftermiddelalderlige og i så fald fra , korets og sakristiets, ligeledes af spinkelt, savskåret eg og med to lag hanebånd, er sam-

8 872 NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig Agerskov. Kalkmalerier i korets vesthvælv (p. 872) og Korets nordvindue (p. 868). V. M tidige med de respektive bygningsafsnit. Tårnspiret fra 1786 indeholder rester af den første spirkonstruktion, bl.a. spærfagene over nord- og østgavlen, og fra denne stammer også den smukt forarbejdede konge, der er genbenyttet som ankerbjælke over tårnhvælvingen; suppleringstømmeret fra 1786 er meget kraftigt egetømmer. Kirken står nu i blank mur med hvidtede vindueskarme og et bånd under tagskægget, men overalt på fugernes cementudspækning er der spor efter afstregede fuger. Korets sydmur og den vestre ende af skibets nordmur er omsat ved en restaurering (jernankre i nord), fra hvilken de nuværende, rundbuede støbejernsvinduer med kulørt glas også stammer 7. Hele kirken er tækket med bly, men 1711 havde nordre våbenhus og østsiden af søndre våbenhus tegltag (rtk.). Korets vægge er gule, hvælvene dækket af kalkmalerier (sml. nedenfor), og resten er hvidtet. Våbenhusets bjælkeloft er gråmalet ligesom det listeinddelte loft fra 1850 på undersiden af skibets ankerbjælkelag 7. Kor og sakristi har bræddegulv, våbenhuset gule fliser, skib og tårn moderne munkesten. Vindfløjen på spiret har udstanset årstal , der ved en senere påsvejset plade er rettet til 1786, det år spiret blev ombygget (kaldsbog). Solure betaltes for anstrygning, 1762 for en ny solskive og 1801 atter for anstrygning 7. KALKMALERIER Korets to hvælvinger er helt dekoreret med renæssancemalerier (fig. 5), der ifølge præsteindberetningen skal stamme fra Ribberne har sparremønster i rødt, blåt og hvidt, og kappernes udsmykning er holdt i de samme farver

9 AGERSKOV KIRKE 873 Fig. 7. Agerskov. Indre, set mod øst. V. M plus gult. Langs ribberne og på gjordbuens underside er der skablonmønstre og på buens sider kartoucheflige. I østhvælvets fire østkapper er evangelistsymbolerne afbildet, anbragt i hver sin renæssancekartouche under en lille baldakin og med frugtklaser ophængt forneden i kartoucherne, og i hver af de øvrige tolv kapper er der billeder i tilsvarende indramning af navngivne apostle: Paulus, Petrus, Matthæus, Andreas, Judas Thadæus, Jacobus Major, Simon, Johannes, Jacobus Minor, Phillipus, Thomas og Bartholomæus blev»noget malet i hvælvingerne«af maler Ferslev 7, og 1887 blev kalkmalerierne»restituerede«af maler og fotograf Schnittger, Slesvig 6. INVENTAR Alterbord, middelalderligt, muret af granitkvadre nu overpudset, 114 cm højt, 182 cm bredt og 124 cm dybt, stående ca. 125 cm fra korets østvæg og med en 19,5 cm tyk påmuring på bagsiden mellem altertavlens støttebjælker beklædtes alteret med fyrredeller 12. Altertavle (fig. 9) i renæssance, med malet stifterindskrift og årstal 1597, ændret under Frederik IV. og forsynet med nye malerier 1763, af typen med»løse«sidestykker. Storstykket, der er bredere, end det er højt, har til siderne

10 874 NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 8. Agerskov. Indre, set mod vest. V. M smalfyldinger bag frie, korintiske søjler med høje prydbælter, hvis sirlige beslagværksornamenter med vædderhoveder omslutter en stiv hermefigur; sidestykkerne nøjes med tilsvarende, men kortere halvsøjler. Ved tavlens omdannelse er den kvartrunde, beslagværksprydede gesimsbjælke for postamentet flyttet ned under dette, og de svungne postamentfremspring med løvehoveder hviler nu på den i stedet for at bære den. Storfeltet har æggestavramme. Sidestykkerne har gesims, men mangler postamentfelt; underlisten, der viser taphuller efter forsvundne hængestykker, har nu en række ovaler trukket på et bånd; de har sikkert tidligere været forsynet med aflange, pålimede bosser, som søjlernes postamentfremspring. De rigt udformede hængespir under søjlefremspringene står nu løst ved siden af storstykkets postamentfremspring. De udsavede vinger er fra Sidefelterne indrammes af profilrammer. Topstykkerne er udsavede og gennembrudte kartoucher med hermeflankeret arkade. Over storstykket rejser hovedtopstykket sig som en selvstændig lille tavle, med tvedelt postament, storstykke med omvendte balustersøjler, gesims, topstykke og vinger af kartoucheform og øverst en lille segmentgavl over frise, kronet af Frederik IV.s nu lidt defekte navnetræk. Tavlen står nu med en staffering overvejende i røde og blå farver, søjlerne dog hvide med grålige, lidt forgyldte kapitæler og prydbælter. Frise- og postamentfelter er sorte med forgyldte indskrifter, de oprindelige med versaler, de senere med versaler eller fraktur; i topstykkets postamentfelt (næppe helt rig-

11 AGERSKOV KIRKE 875 Fig. 9. Agerskov. Altertavle 1597, ændret og suppleret 1763 (p. 873). V. M tigt opmalet):»m. Erasmus Heidmann archidiaconus prowst tho / Gades ehren disse taffel setten laaten 1597«. I storstykkets frise:»nobilissimo episcopo ripensi d(omi)no mag: Laurentio Thura / Præpositi et pastore d(omi)no Christiano Otthonis Riesæo«(»den højærværdige biskop i Ribe, hr. magister L. T., provst og sognepræst hr. Christian Ottesen Riese«). I sidestykkernes frisefelter læses:»gloria in excelsis deo«, hvis store, men dårligt fyldende versaler næppe kan være oprindelige. Bag på altertavlen er med hvidt malet en mængde navne og årstal, hvoraf det ældste er 1635, endvidere læses:»fran-

12 876 NØRRE-RANGSTRUP HERRED ciscus Johannis Ripensis Anno Domino 1637 Die 11 july«etc. Nyere er frakturindskriften i storstykkets postamentfelt:»men dette er det evige liv, etc. Joh. 17 v. 3«. I storvingernes medailloner står med versaler på sort bund:»renovata 1763«, henvisende til den renovering og maling af altertavlen, som mester Anders Nielsen Windfeld fra Farup 3 ifølge regnskaberne for 1762 foretog i 82 dage, hvorfor han fik kosten og 108 mk. l. 7. Arbejdet har omfattet opmaling af tavlen, nymaling af vingerne med blå-hvid farve og fem malerier. I storstykket, Kristus på korset mellem to grupper; til venstre står Johannes og Maria og en ung, barhovedet kvinde, alle i fyldige draperier; ved korsets fod knæler Maria Magdalene med armene om Kristi ene ben; to kvinder nærmer sig fra baggrunden til højre; dystre og forrevne skyer råder her. I sidefeltet mod nord ses den knælende, bedende Kristus i Gethsemane, bestrålet af lyset, der omgiver en forgyldt kalk i skyerne; i baggrunden til højre de sovende apostle; mod syd Isaks ofring; i sidefelternes topstykker forestiller malerierne gravlæggelsen mod nord og opstandelsen mod syd; i storfeltets topstykke himmelfarten. Farverne er varme og livlige, personerne er iklædt røde, blå, grå og brune dragter. Af en gotisk fløjaltertavle fra o er bevaret to figurgrupper (fig ), den»gode«og den»onde«side fra midtfeltets Golgathagruppe. Den ene, 72 cm høje gruppe, omfatter fem personer; Johannes støtter midtfiguren, den segnende Maria; til højre for Maria står Maria Magdalene med foldede hænder; hun har et turbanagtigt hovedtøj, der er bundet ned om hagen; ved ørerne ligger håret pudeagtigt. Imellem de to Mariaer ses den blinde Longinus med opbræmmet hat og langt, krøllet hår; bag ham står den tredie Maria med glat hovedklæde. Den anden, 70 cm høje figurgruppe, omfatter fire personer, den langhårede og -skæggede høvedsmand, der med venstre hånd holder op i overkjortelen (den pegende højre er afbrækket), og en kriger med skjold, stående halvt med ryggen til; mellem dem en skaldet, tungerækkende knægt og manden med eddikespanden. Figurernes holdning er rolig, lidt stiv; der er noget blidt og yndefuldt over Marias segnende stilling, men hendes og Johannes sorg er ellers blot karakteriseret ved deres hængende mundvige. Alle har spidse sko. Bag den hvide farve, som figurerne nu står med, skelnes en ældre, men ikke oprindelig bemaling. I nordre sidealterniche. Omtrent samtidig er en stående, kronet *helgeninde; den 94,5 cm høje figur bærer over det bølgede hår, der falder i lange slangekrøller på hver side af skuldrene, en krone, hvori ses tapper til de nu forsvundne korsblomster. Over kjolen med de lange, lige folder bærer hun en kappe holdt sammen foran af et spænde; den ene kappeflig er lagt over højre arm. Under kjolen ses en spids sko; højre underarm og en del af venstre hånd mangler. Nu i Flensborg Kunstgewerbemuseum (nr. 4016).

13 AGERSKOV KIRKE 877 Fig Agerskov. Figurgrupper fra gotisk fløjaltertavle (p. 876). P. N Fra en anden gotisk fløjtavle, fra o. 1425, beslægtet med Bevtofte (p. 894), men ringere, stammer tre *figurer (fig. 12), der nu findes på en gård i sognet. 1) Maria, sikkert fra en himmelkroningsgruppe, 51 cm høj, siddende med siden til, vistnok med fornyede hænder; hovedet er let drejet frem mod beskueren. På det lange, rillede hår, der i tre lokker løber ned over ryggen, sidder en krone, nu uden takker. Enden af en spids sko skimtes under kappen. 2) Johannes døberen, 51 cm høj, frontal, siddende på en bænk iført tøjkappe over fåreskindsdragt; hans højre underarm mangler, venstre hånd støtter lammet, der ligger på en bog med spænder. Mellem hans nøgne fødder ses hovedet af et ulveagtigt dyr med spidse ører. 3) Apostel, 50 cm høj, stående med fremstrakte, nu fornyede arme. Håret er skilt i midten som Johannes, men uden pandetunge. Næsen er skarp og lidt skæv, øjnene små, hageskægget kort og tvedelt. Alle tre figurer er gjort af samme hånd; de står på 2,5 3 cm høje fodstykker og er lige afskåret på bagsiden. Maria har en trænagle oven i hovedet og i nakken, Døberen har kun en i nakken. De står nu alle afrensede og ferniserede. Altersølv. Kalk (fig. 13) anskaffet 1772 for 5 mk. 4 sk. 1., da den gamle var stjålet ved indbrud , sikkert den der omtales i præsteindb. (se ndf.). Den 20 cm høje kalk, der i formen minder om Tislund kalk (p. 915), og Møgeltønder sygekalk, har sekstunget fod og fodplade drevet op i afsæt; skaftet, der

14 878 NØRRE-RANGSTRUP HERRED slutter sig til foden ved en kegleformet krave, har et lille, bredbuget, krukkeformet led på hver side af den fladovale knop, der er seksdelt af bosseagtige led. Stort, glat bæger med udbugende sider. På foden, hvorpå er fastnittet et lille, støbt krucifiks, samt på skaft og knop er svagt opdrevet, ciseleret frugtog blomsterværk og rokokoornamenter. Under foden graveret skriveskrift:»agerschov Kirke Kalk af Kiøbenhavns gamle Prove lüb. s lored W. 48 ½ L:«. Sammesteds mestermærke AN i rektangel for Andreas Nissen i Tønder (Bøje 2841). Kalken opbevares i et cylinderformet læderfutteral, som repareredes Disk med samme mester- og bymærke og 28 bag på kanten og under bunden; langs randen graveret rankemønster samt Georgskors; i bunden bladhvirvel. Oblatæske, af plet, med kors, måske den, der købtes Sygekalk,»omgjort«sammen med disken , 9 cm høj, med rund fod og fodplade drevet op i afsæt, cylinderformet skaft, der opefter har let udadskrånende sider, knop med fladovalt tværsnit, derover indknebet skaftled; bæger med skrå sider. Langs randen indprikket:»erich Jensøn. B. 1709«. På fodpladen ulæselige rester af to stempler. Loddet i bunden. Disk med graveret firblad på kanten, under bunden stempel: sammenskrevet MM i oval for Mathias Mogensen, Haderslev (Bøje 1573) repareredes kalk og tallerken, og der anskaffedes en ny oblatdåse dertil, måske den nuværende, 3 cm høj og 5 cm i tvm., rund, med indadbuende sider og buet låg; herpå indprikket sekstunget rankeornament. Ingen stempler købtes en liden tinflaske, præsten begærede 12, 1697 anskaffedes en ny kirkeflaske og 1701 atter en 7, sikkert den blyflaske med årstallet 1702, der fandtes endnu 1910 (indberetn.), Kalk. Præsteindberetningen o omtaler en kalk og disk af sølv, forgyldt med inskription:»denne Kalk og Dish med hosligende Alterklæde, haver Kongel e Maj tt Welbestalter Land Commisarius udi Jyland over Wendelboe og Wiiborg Stifter, Wel-Edle Herr Jens Wisberg foræret til Agerskow Kirke 1680, som var kommen fra Baulund«. Det kan muligvis være den kalk, der repareredes anskaffedes fra Odense en sortlakeret alterkande med forgyldt»kørs«7. Alterstager 1) Af sengotisk type, vel fra slutningen af 1500 rne, kun 19,5 cm høje, med skarpkantet fod- og lyseskål, der har skråkantede led, cylinderskaft, som slutter sig til skålene med et spidsovalt led; knoppen er bred og skarpkantet. Lyseskålen har hul beregnet til en ekstra lysepibe. Nu er den forsynet med en nyere bred, konkav lysekrave. Under bunden er fastskruet en blyplade. 2) 1718 (fig. 14), svarende til Hygum (p. 751) m.fl., 50 cm høje, med stor, hvælvet fod- og lyseskål og skaft med to flade kugleled over den store, runde, midtdelte knop; herunder vaseagtigt led over fladt kugleled. På fodskålen indslået købtes et par små messinglysestager 7. Messeklokker. To senmiddelalderlige klokker (fig. 16), den ene 12,5 cm høj, 17,5 cm i tvm., med to smalle rundstave om halsen, ophængt i gammel fyrre-

15 AGERSKOV KIRKE 879 Fig. 12. Agerskov. Gotiske figurer fra sidealtertavle (p. 877). V. M bom, den anden 12,5 cm høj, 14,5 cm i tvm., glat, anbragt i nyere ophængning ved siden af den første, bag altertavlen. Kristentøj holdtes 1854 af præsten, men»brudesmykker eksisterer ikke«8. Alterskranke, halvrund, med drejede træbalustre, antagelig fra Døbefont (sml. fig. 8), enkel, svarende til Hjerting (p. 788) og ikke meget forskellig fra Toftlunds (p. 837), middelalderlig, af granit, med stor, glat kumme, 89,5 cm i tvm.; langs mundingskanten er en smal rundstav, siderne er lodrette, forneden skråt affaset; det spinkle, cylinderformede skaft, hvis nedre del nu er skjult af gulvet, gør det ud for fod. Intet afløb afbanedes fonten 13, som nu står i triumfbuen ved nordre vange, hvortil den flyttedes Dåbsfad udført af Knud Eibye, Odense, I dettes midtfordybning et mindre, nyere fad anskaffedes et stort messingfad i fonten, sikkert det messingbækken, der solgtes 1746, da man året før havde fået»et tinfad som Englen præsenterer vandt udi«7 (sml. dåbsengel ndf.). En forgyldt dåbsengel købtes 1745 hos en københavnsk billedhugger for 21 mk. 7. Den omtales ca som»et Ao anskaffet Engle Billede fra Kiøbenhaun som holder døbe-fadet, paa det at man ei har Behov, at gaae langs ned igennem Kirken til Funten, naar Børn skal døbes«3. Det var en nøgen putto af træ med et draperi hængt over højre skulder og ned over livet. O. 1923, da den ifølge fotografi endnu fandtes i kirken, var den fastgjort over fonten i nordre korbuevange. Korbuekrucifiks (fig. 15), gotisk, fra begyndelsen af 1400 rne, svarende til Nustrup processions- og korbuekrucifikser (p ). Den 142 cm høje Kri-

16 880 NØRRE-RANGSTRUP HERRED stusfigur hænger i strakte, let skrå arme med hovedet hældende mod højre skulder; det smalle ansigt har lukkede øjne og svagt åbenstående mund. På hovedet en spinkel, tovsnoet tornekrone over det lokkede hår; en lok falder ned foran højre skulder, en anden bag venstre. Overskægget er smalt, hageskægget kløftet. Brystkassen er flad med spydsår i højre side; det ret smalle lændeklæde har lang nedhængende flagresnip langs højre overben; benene er skarpkantede, fødderne korslagte. Det samtidige korstræ har hulede cirkelskiver for korsenderne med hjørnehalvcirkler og -blade. I felterne evangelistsymboler i relief. Korstræet, der har svagt hvælvet overside mellem smalle, glatte kanter, har langs kanterne trekløveragtige blomster omkring et kugleagtigt midtparti. I korsarmenes skæringspunkt en cirkelskive med reliefminuskler:»i (n) man(us) tuas d(omi)ne (comm)e(n)do sp(iritu)m meu(m)«(»i dine hænder, herre, befaler jeg min ånd«). Figuren står nu med en staffering fra 1800 rne: hvidlig karnation med små blodstænk fra naglegab og spydsår, brunt hår og skæg og grøn tornekrone; lændeklædet er blåt og gult. Korstræet er brunmalet med hvide evangelistsymboler og hvidmalet skriftrulle over Kristi hoved med sorte versaler:»inri«, minusklerne forgyldte. Over korbuen renoveredes krucifikset 7. Prædikestol (sml. fig. 7), fra 1798, da der købtes materialer til prædikestolen, og snedker Andreas Wilckenskild og hans svend fik 102 mk. 7 Den er rimeligvis udført efter tegning af rektor Lorens Hansen i Ribe og approberet af bispen 14. Den enkle, velproportionerede stol, med opgang gennem triumfmurens sydside, består af fem fag og et vægfag; den har fyldinger flankeret af riflede pilastre. Ottekantet, glat bærestolpe. Samtidig, syvsidet himmel. Den svajede baldakin ender i midtkugle, hvori den bærende jernstang er anbragt. Stolen står nu med en nyere staffering fra blev stolen malet og forgyldt og samtidig anskaffedes en stol hertil købtes et timeglas 7. Prædikestol arbejdede en snedker fra Åbenrå 16 dage i kirken, antagelig på prædikestolen, hvortil der købtes egefjæle for 12 mk. 1. To karle hjalp den dag, himlen hængtes op nedtoges og opsattes prædikestolen, og 1751 renoveredes den med maling 7. Præsteindberetningen fra o siger om prædikestolen, at den er»ret smuk, inscription paa Himlen, Jens Christensen, Hans Bundsen Kirkeværger 1647«. Stolestader (sml. fig. 7), fra 1750, da Anders snedker og Anders Jensen lavede nye stole 7 ; alle nordsidens 28 og sydsidens 26 gavle med bænke, ryglæn med frisefyldinger, døre og indgangspanel i syd er bevaret. De glatte gavle har gennembrudte, tretungede topstykker, en enklere udgave af Roager, Spandet og Brøns (Hviding hrd.). Dørene har rektangulære fyldinger med enkelt profileret rammeværk som i indgangspanelerne. De smalle bænke er 1861 (kaldsbog) og i ny tid gjort bredere. Stoleværket står med en staffering fra 1930 f. Ved en

17 AGERSKOV KIRKE 881 Fig Agerskov. 13. Alterkalk 1772 (p. 877). 14. Alterstage 1718 (p. 878). V. M undersøgelse af stoleværket 1930 konstateredes, at ryglæn og bænke havde været gråviolette, gavle og dørrammeværk blå, dørfyldingerne lysgrå og gavltopstykkerne røde; antagelig den staffering med»bedre farver«3, hvormed stolene renoveredes, sikkert 1768, da en maler I. C. Colp arbejdede 59 dage i kirken 7. Den oprindelige maling fra udførtes af en Åbenrå-maler, som selv medbragte 3 / 4 pd. berliner-blå farve 7. Da kirken synedes , var en del af stoleværket brøstfældigt med uformelige, gamle stole 15 ; 1749 indrettedes derfor nye stole i koret, som imidlertid fjernedes lavedes»indelukte stole med loft over«; den ene var forsynet med vinduer kom der en ny ryslæders»baustol«, og 1773 fik de fattige en bænk»inden kirkedøren« gjordes en stol i kirken til præstens kone 12, måske den»indelukte stol til præstens familie«, der skulde fjernes Skriftestol (sml. fig. 8), ændret og i ny tid anbragt som opgang til prædikestolen i korets sydvesthjørne. Østsiden indeholder tilfældigt sammenstykkede rester af en renæssancestol fra o siges, at skriftestolen ikke mere behøves, da skriftemålet forrettes, og præsten opholder sig i sakristiet 8. Degnestol (sml. fig. 8), muligvis samtidig med stoleværket fra 1749, men omdannet; den har tre fyldinger mod øst og mod syd en dør, hvis fylding har t-formet øvre afslutning, forneden hjørneudvidelser. Staffering som stolesta- Danmarks Kirker, Haderslev amt 56

18 882 NØRRE-RANGSTRUP HERRED derne, tidligere blå nævnes, at degnestolen må forandres 8. Indrettedes 1861 ved korets sydside 7, nu i korets nordvesthjørne. Dørfløje 1) , bestående af to planker samlet med løs fjer og beslået med to vandrette og en skråtstillet revle; store sømnagler ses. To indefter smalnende gangjern med hjerteformede afslutninger; skydelås. Indvendig gråmalet. Sakristiets indvendige østdør. 2) , med fire planker samlet ved to vandrette revler; to smalle gangjern, det nedre for enden tilspidset og med krydsmønster; gråmalet. Mellem kor og sakristi. 3) 1600 rne, bestående af fire svære egeplanker samlet med fjer og not og sammenholdt af to vandrette (og en nyere skrå revle); to smalle gangjern, det øvre med en række fordybede huller, det kortere nedre med en udtrukket, hjerteformet afslutning. Dørfløjens udvendige side beklædt med skråtstillede, profilerede brædder, der tilsammen danner et siksakmønster; samtidigt, fliget låseblik; under den enkle skydelås ses spor efter en stor, ældre lås. Udvendig brunmalet, indvendig grå. Til våbenhuset. 4) 1727, da det ældre pulpitur (se ndf.) indrettedes, med to fyldinger med enkle profileringer samt bukkehornsbeslag; gråmalet. I døren, der fra tårnrummet giver adgang til det nuværende vestpulpitur. Orgelpulpitur (sml. fig. 8) i vest, fra , båret af fire ungrenæssanceagtige støbejernssøjler samt to træsøjler hidrørende fra et ældre pulpitur (sml. ndf.). Det store orgel, leveret af Marcussen og søn, Åbenrå, med to manualer og pedal samt ti stemmer, har façade af tre portaler med piber i arkader. Orgelfaçaden flankeres af en træbalustrade. Malet som stoleværket; på midttårnets fodliste årstallet Pulpitur, opsat 1727 af præsten Christian Ottesen Riese:»saa at Kirken nok som kan romme Sognets Indbyggere paa nærværende Tiid skiønt de i de 60 sidste aar er bleven flux flere, fornemmelig Ved de mange Leiehuse saa og nogle Aftegts huse som i alle Byer ere bleven bygt«3. Fra dette pulpitur over skibets vestende, der ifølge præsteindb. hvilede på fire piller, er bevaret en delvis indmuret stolpe, to foroven indsmalnende søjler samt tre bjælker (nu genanvendt som ankre jfr. p. 871). Fra tårnrummet var der adgang ad en trappe med udsavede, usymmetriske træbalustre; om døren se ovenfor. En»Armeblok«anskaffedes o på sognemændenes foranledning, skønt kirkeværgen anså den for unødvendig, da de fattiges penge altid var blevet lagt i et låset skrin, hvor kalken og disken opbevaredes 16. Dens plads har måske været på mandssidens vestindgangspanel, hvis nordligste fylding og rammeværk bærer spor af en ophængning. Klingpung, fra , med sølvskaftholder og -ring med små, tungede blade og graveret 1777, samt sølvklokke; på skaftholderen mestermærke: RN i rektangel for Rudolph Nielsen, Åbenrå (Bøje 1210). I sakristiet, i brug. Præsterækketavler, to lige store, sortmalede; den ældste, med profileret ramme,

19 AGERSKOV KIRKE 883 Fig. 15. Agerskov. Korbuekrucifiks (p. 879). V. M har en fortegnelse med forgyldte versaler over præsterne fra 1528 til 1805; antagelig fra Christian Ottesen Rieses tilkomstår 1696, da skriften ændrer sig herfra. Den yngre fra angiver præsterne fra 1805 til Begge ophængt på skibets sydvæg. En tredie fra 1936 har præstenavnene fra 1880 ff. (Synsprotokol); på skibets nordvæg. Degnetavler. 1) Fra 1878 med navnene på seks»sognedegne i Agerskov«fra Hans Hessel, død 1764, til Anders Madsen, død Opsattes 1879 i koret 6, nu på skibets vestvæg. 2) 1936 (Synsprotokol), med sognedegnenavne fra 1868ff. På skibets nordvæg. Maleri, 1760 købtes»et stort Skilderi til Kirkens Zirat med Ramme«, for 17 mk. lybsk. 7 Det beskrives af pastor O. C. Riese som»et Conterfei..., som af Kiendere agtes for et Mester Stökke og skal være en Copie af det fortreffelige som findes i Strasborg.«Det hang på korets nordvæg 3. Klokker. To, begge støbt 1873 i Bochumer Verein Gussfabrik, vejer henholdsvis 597 og 375 kg. De gamle klokker, der tilsammen vejede 1137½ kg, solgtes til støberiet 6, Klokker. 1) Provst O. C. Riese noterer o :»I Kong 56

20 884 NØRRE-RANGSTRUP HERRED Christian 4des Tiid, blev den mindre Kloke afhend, som og paa flere Steder, at gyde Stökker der af, at bruge i samme Krigs Tiid. Min Fader loed i Steden gyde en ao i Husum«, måske er det 2), der ifølge regnskaberne anskaffedes 1731 for 526 mk. 7 Da denne kom til skade 1771, sørgede sognepræsten og Laust Lassen i Agerskov for, at der anskaffedes en ny 3) klokke fra Rendsborg 100 à 130 pd. større end den forrige 3. 4) 1. dec blev den store klokke beskadiget ved ringning og omstøbtes i Frederiksværk. Den vejede 1568 pd. og bar følgende versalindskrift:»peter Nissen Kirkwærgen to Galsted, Poul Matzen to Agerschou Kirkwærgen, 1574 Iahr, Got mi Michel Dibler« toges den nye klokke i brug, den vejede 1726 pd. 17 Klokkestol af fyr fra GRAVMINDER Mindetavler. 1) Fra O »Af Agerskov sogns trofaste sønner faldet for konge og fædreland«, Christian Appel af Mellerup, død ved Dyppel 13. april 1849 og Johannes Peter Normann af Vellerup, død ved Fredericia 6. juli Hvid marmortavle med skriveskrift i sandstensramme på skibets nordvæg. 2) Over sognets faldne i krigen , udført af H. Hansen, Skærbæk. Stor trætavle. Gravsten. 1) 1780 erne. Lauritz Lassen, kirkeværge i Ag[er]skau, født 1706, død 178?, og hustru, født 1726, levede 36 år i kærligt ægteskab. Rød kalksten, cm, med reliefkursiv og -versaler, de stærkt udslidte navne med store skønskriftsbogstaver, i dobbelttunget skriftfelt med akantusblade. Over feltet fladoval med»memento mori«, omgivet af fligede blade holdt af svævende engle. I nedre hjørner kranie over korslagte knogler og timeglas, hvorimellem englehoved; tværriflet kant inden for hul-led. Fra et værksted, der ikke alene har leveret flere arbejder til denne kirke (nr. 2, 3, 6 og 7), men tillige er rigt repræsenteret i omegnen, (sml. f.eks. Toftlund nr. 6 og 7, p. 844) samt i Tønder amt. Op mod korets nordmur. 2) *O Wilhadus Fabritius, født i Hostrup præstegård 20. maj 1721, død i Beftofte mulle 12. feb. 1788, og hans hustru Gunder Maria Fabritius, født Boessen, født i Hollm(?) 30. okt. 1730, død 12. maj 1794, 63 år 6 mdr. gammel. Rød, ølandsk kalksten, cm, fra samme værksted som nr. 1. I nedre hjørner findes, ganske som på nr. 1, til heraldisk højre, skjold med hjelm samt bomærke, til heraldisk venstre brændende hjerte. I gårdejer Jens Petersens have i Galsted; i to stykker. 3) O Kirsten Bundesen, født i Wellerup 14. okt. 1781, død 2. juli 1795, 14 år 4 mdr. gammel, og Ander[s] Bundesen, født 10. juni 1783, død 29. maj 1785 i hans alder to år? dage, samt Catharina Bundes[en], født 18. maj 1785,

21 AGERSKOV KIRKE 885 død 2. juni 1785, 14 dage gammel. Gråhvid kalksten, cm, med reliefbogstaver i tværskrift, versaler, kursiv og navnene med store skønskriftsbogstaver i rektangulært felt, hvis hjørner brydes af cirkler med englehoved, mellem de øvre hånd med segl udgående fra sky og tre neg, mellem de nedre timeglas, på siderne akantusagtige blade. Tværriflet kant inden for hulled. På kirkegården, syd for skibet ved siden af sten nr. 7, fra samme værksted og på gravsted, der stadig ejes af familien. 4) O [Pastor Joh. Monrad Reimer], født 17. april 1734, død [3.] april 17[9]6, 62 år gammel. Rød, stærkt forvitret og sprængt kalksten, cm; V. M gravskriften, med reliefversaler, har været anbragt i to rektangulære felter på Fig. 16. Agerskov. Messeklokker (p. 878). tværs af stenen foroven og forneden; det øvre er nu næsten forsvundet. Imellem felterne ophængt bladguirlande i ringe op til den tværriflede kant; guirlanden brydes midtpå af rektangulært felt med Monrads hjelmede våben flankeret af løver. Over det øvre skriftfelt opslået bog med indskrift, holdt af svævende engle med palmegren, under nedre skriftfelt forvitret relief af opstandelsen. Tværriflet kant inden for en glat, svagt hulet. Sat op mod sakristiets østmur. 5) O Frideric Nislev, tidligere lærer i denne menighed i fem år, født i Naur præstegård 10. sept. 1754, død i Agerskov præstegård 21. juli Grå kalksten, cm, med versaler, kursiv og store skønskriftsbogstaver i relief i rektangulært felt. Over feltet, på et fodstykke med guirlande, en vase med tud til begge sider, hvorfra flammer udgår. Fra vasens fodstykke vokser en palmegren ud til højre side, en oliegren til venstre. Tværriflet kant inden for glat, indad-hulet. På kirkegården nord for skibet. 6) O Mathias Andersen, født 16. marts 1717, død 7. maj 1803, 96 år gammel (!). Grå kalksten, cm, af værkstedets almindelige type (sml. nr. 1 og Visby, o. 1807) med skriftfelt, hvis øvre hjørner er afskårne. Indskrift med reliefversaler og -kursiv, navnene med store skønskriftsbogstaver. Foroven bladkrans med»memento mori«, holdt af svævende engle med palmegren. På siderne af skriftfeltet akantusblade og vindrueklaser; under feltet englehoved. Tværriflet kant inden for hul-led. Vest for tårnet. 7) O Mads Jacob Bundesen, født i Wellerup 20. april 1739, død 13. okt.

22 886 NØRRE-RANGSTRUP HERRED 1803, 64 år gammel, og hustru Maren Madses, født i Agerskau 19. maj 1746, gift 27. okt. 1780, (en søn og tre døtre), levede i ægteskab 23 år, død 2. marts 18<29, 82 år 10 mdr. gammel>. Hvidlig kalksten, cm, med reliefversaler, navnene med store skønskriftsbogstaver i tværskrift inden for rektangulært felt med hulede, øvre hjørner. I øvrigt som sten nr. 1 og 6 og fra samme værksted. På kirkegården, syd for skibet, ved siden af nr. 8. 8) O Holger Grønlund, sognepræst i Nør Nissum i 23 år, siden i Agerskov i fire år, født i Ribe 10. april 1751, død i Agerskov 17. nov »Dette minde blev sat af en elskende ægtefælle Laurentia Magdalena Grønlund, født Hammer«. Hvidlig kalksten, cm, med reliefversaler, -kursiv og store skønskriftsbogstaver i tværskrift, der dækker hovedparten af stenens overflade. Foroven bladguirlande, der hænger et stykke ned langs stenens sider, forneden savtandbort; lavt relief. Den 7,5 cm brede kant er forsænket, på langsiderne tværriflet, på kortsiderne forlænget, så rillerne løber langs stenens kant. På kirkegården, nord for skibet. 9) O Lauritz Lautrup, født i Agerskau 18. april 1788, død sammesteds 16. jan. 1806»i hans Alder 18 Aar mindre 13 uger og 2 Dage«. Skriftsted. Lille, hvid, lidt afslået kalkstensflise, cm, med reliefkursiv og -versaler, navnet med store skønskriftsbogstaver; tværriflet kant. Fundet 1955 i Agerskov kro ved køreportens nedbrydning og nu anbragt, indfattet i cement, på det Lautrupske gravsted nord for skibet. Smedejernskors, cm; korsarmene er tvedelt for enderne og bøjede til hver sin side. Ingen indskrift. På kirkegården, nord for skibet. Gravsten, over en skrædder. På den ene ende var afbildet en saks og en pren; herunder stod: Med min Saks og med min Pren / har jeg erhvervet denne Sten. Skal have ligget på kirkegården o KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Tørninglen provstearkiv: sager ang. de enkelte sogne. Agerskov Agerskov præstearkiv: Ca. kirkeregnskabsbog /16. Ba Libri datici Ribe bispearkiv: præsteindberetninger ; Agerskov o Se i øvrigt arkivalier for Tørninglen provsti i almindelighed p. 28. Kaldsbog 1842 ff. (ved embedet). Chronik (ved embedet). Synsprotokol 1923 ff. (ved embedet). Museumsindberetninger af S. A. Claudi-Hansen 1910, Harald Munk 1930 f. (stoleværk og prædikestol) og P. Kr. Andersen 1952 og 1954 (inventar). Undersøgelse og beskrivelse ved Erik Hansen og Vibeke Michelsen 1953, Elna Møller og Erik Moltke Haupt I, 392 ff. I. Fausbøl: Minder fra Agerskov Sogn. Haderslev Agerskov er muligvis den S. Dionysius-kirke, nævnt 18. jan. 1475, i Acta Pontificum Danica IV, 100. I præsteindb.»siges kirken at hedde S. Dionysii«. 2 Tørninglen provstearkiv: sager ang. de enkelte sogne Sognepræsten, provst

23 AGERSKOV KIRKE 887 O. C. Rieses notater o. 1775, i Agerskov præstearkiv: liber daticus (jfr. Danske Sagn III, 1895, p. 376, nr. 1907). 4 Danske Sagn III, 1895, p. 161, nr Danske Sagn III, p. 375, nr Agerskov præstearkiv: kirkergsk /16. 7 Ribe bispearkiv: arkidiakonatets kirkergsk. for Tørninglen Ribe bispearkiv: bispesager etc Oplyst af stedets kirketjener, Nis Staugaard, der både 1950 og 1952 har været i berøring med ovn og dige. 10 Ved licitation blev spirreparationen tilslået husfoged Outzen for 665 rdl.; murer- og tømrerarbejdet udførtes af Frans Peter Hansen, Tønder (Ribe bispearkiv: Nr.-Rangstrup hrd. ureg. korrespondance ). 11 Det kapel på kirkens nordside, der nævnes i Trap, p. 204, må skyldes denne bemærkning i præsteindb., men kapellet er identisk med det nordre våbenhus. 12 Ribe bispearkiv: rgsk Tørninglen provstearkiv: kirkergsk Ribe bispearkiv: Nr.-Rangstrup hrd. ureg. korrespondance O var der ialt 47 mandsstole og 40 kvindestole»i hver 6 á 7 personer«(præsteindb.). O skriver sognepræsten:»da Stolene [1750] bleve giort lige i gangen, saa og mere sammen draget og snevrere, bleve vundne 5 Stole ialt, og rum til 30 personer mere som før«(note 3 ovfr.). 16 Ribe bispearkiv: Nr.-Rangstrup hrd Agerskov præstearkiv: liber daticus Danske Sagn III, 1895, p. 120, nr Fig. 17. Agerskov 1796.

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Branderup. Ydre, set fra sydvest. El. M. 1953 BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED K irken, der efter kirkelisten i»ribe Oldemoder«betalte en afgift på 4 sk. engelsk (jfr. Nustrup p. 642), har

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. E. M. 1952 OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Kirken var i middelalderen et biskoppeligt patronat, og at denne statelige kirke oprindelig var et kapel, således som det opgives

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november

Læs mere

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Skrydstrup. Ydre, set fra sydvest. E. M. 1953 SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED D er findes ingen ældre tradition om, hvem kirken i katolsk tid var viet til 1 ; med nogen sandsynlighed tør man vel antage,

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1954 BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Kirken, hvis værnehelgen ikke er kendt, betalte 12 skilling lybsk i cathedraticum (jfr. p. 1025), men dens forhold i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Skærbæk. Ydre, set fra nordøst SKÆRBÆK KIRKE HVIDING HERRED

Fig. 1. Skærbæk. Ydre, set fra nordøst SKÆRBÆK KIRKE HVIDING HERRED Fig. 1. Skærbæk. Ydre, set fra nordøst E. M. 1954 SKÆRBÆK KIRKE HVIDING HERRED K irken nævnes 1292 som viet S. Simon og S. Judas 1 ; hovedalteret har vistnok været viet S. Paulinus bekenderen (af Nola?)

Læs mere

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL

Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Bevtoft. Ydre, set fra sydøst. BEVTOFT KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Bevtoft. Ydre, set fra sydøst. BEVTOFT KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Bevtoft. Ydre, set fra sydøst. BEVTOFT KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Kirken, der af Rhode 1 antages at have været indviet til S. Nicolaus, har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid tilhort Ribe

Læs mere

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED

Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Fig. 1. Tikøb. Ydre, set fra nordvest. L. L. 1955 TIKØB KIRKE LYNGE-KRONBORG HERRED Kirkens værnehelgen kendes ikke, thi maleriet på alterbordsforside af Anna Selvtredie og Kristus samt Maria og alle helgener,

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune

Læs mere

Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der efter det yngste cathedraticumregister betalte 12 sk. i bispeafgift efter det ældste 18 sammen med Frorup var

Læs mere

Fig. 1. Starup. Ydre, set fra sydost. STARUP KIRKE HADERSLEV HERRED

Fig. 1. Starup. Ydre, set fra sydost. STARUP KIRKE HADERSLEV HERRED Fig. 1. Starup. Ydre, set fra sydost. K.M. 1952 STARUP KIRKE HADERSLEV HERRED Kirken var ifølge Jensen (Statistik I, 65 f.) viet Vor Frue. Kirkens patronatsforhold i middelalderen er noget usikre; antagelig

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west.

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED 6. september 1315 blev kirken af biskop Oluf af Roskilde henlagt til det samtidigt

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. N. E. 1956 BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet Jomfru Maria 1. Cathedralieumafgiften udgjorde 24 skilling lybsk (jfr. p. 1718).

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d oktober 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Vrå Kirke d. 26-27. oktober 2010 Vrå sogn, Børglum hrd., Hjørring amt., Stednr. 10.01.18 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen J.nr. 710/2010 Indhold: 1.

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere