FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET

Transkript

1 FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET

2 FORMÅL Fra blomstrende overdrev fyldt med sjældne dagsommerfugle til fugtige kær spækket med orkideer: ansvaret for plejen af mange af Danmarks mest værdifulde naturarealer ligger hos private lodsejere. Desværre mangler naturplejerne alt for ofte viden om, hvilke naturværdier de har på deres arealer, og hvilken plejepraksis, der er mest hensigtsmæssig, hvis de mest værdifulde arter skal sikres. Formålet med projektet Viden til Virkning er, at give en række lodsejere og dyreholdere, der plejer værdifuld natur, mere viden om de særlige dyre- og plantearter, der er på deres arealer. Viden om de naturværdier, der er på arealerne, er nemlig en vigtig forudsætning for at kunne pleje arealerne optimalt og sikre, at den indsats der bliver gjort virker. Med projektet ønsker vi også at sætte fokus på effekten og målene med naturpleje blandt landbrugsrådgiverne, så de er bedre rustet til at vejlede landmændene. Dette gælder ikke kun viden om tilskudsreglerne, men også at de i højere grad kan rådgive landmændene omkring hensigtsmæssig forvaltning af de arter, som er til stede på de enkelte arealer. 2

3 HVAD SKAL VI LAVE I PROJEKTET? Med hjælp fra 4 lokale landbrugsrådgivere og tilhørende kommuner har SEGES udvalgt 8 værdifulde naturarealer (HNV score 8-13) fordelt rundt i landet. Arealerne er valgt ud fra, at de rummer sjældne og truede arter, der ofte kræver en helt særlig pleje. Alle arealerne bliver afgræsset eller også skal afgræsningen genoptages. På de udvalgte arealer gennemføres bedriftsbesøg i fællesskab mellem lodsejer/dyreholder, lokal landbrugsrådgiver, repræsentant fra den lokale naturmyndighed (kommune eller Naturstyrelse), samt SEGES. Inden besøgene vil der blive indhentet eksisterende viden om, hvilke arter der er til stede på arealerne, og hvilken pleje, der pt udføres. På baggrund af besøgene udarbejdes en plejeplan for hvert område. Plejeplanerne tager udgangspunkt i arternes forvaltningsbehov, prioriteret på baggrund af forvaltning for de mest sjældne og sårbare arter. Plejeplanen skal desuden beskrive, hvordan der kan sikres synergi mellem plejebehov, praktiske løsninger for dyreholder, samt tilskudsregler. Planerne bliver fulgt op i forbindelse med næste års græsningssæson. Hvis der opstår konflikter mellem naturmålene og andre regelsæt, arbejdes der konkret på at finde løsninger. Som en del af projektet vil vi udarbejde vidensblade/faktaark om pleje for særlige arter. Vi vil desuden afholde temadage og naturvandringer for lodsejere og landbrugsrådgivere/naturansvarlige myndigheder, og udarbejde guidelines for, hvordan kommuner, lokale enheder i Naturstyrelsen og de lokale landbrugsrådgivere kan understøtte landmændenes viden om naturen og give forsalg til konkrete mål for naturpleje. 3

4 AREAL NATURTYPER EKSEMPLER PÅ SÆRLIGE ARTER LOKALITET HNV SCORE 4 Okkergul pletvinge, spættet bredpande, bred jordtunge, rødrygget tornskade, fladtrykt kogleaks, hjertegræs, vibefedt, eng-trold-urt, maj- og kødfarvet gøgeurt og stivhåret kalkkarse. 1. Låenhus (Mariager Fjord) ha Kalkoverdrev, surt overdrev, tør hede, enebærkrat, kildevæld, strandeng og tidvis våd eng, samt en række skovnaturtyper. FOTO: HEIDI BUUR HOLBECK Lyngvikke 2. Lindenborg Ådal ha Tør hede, surt overdrev, kalkoverdrev, kildevæld, stilkegekrat og rigkær. Glinsende Kærmos, seglmosser, vibefedt, sump-hullæbe, leverurt, 7 arter af orkideer, loppe star, tvebo star, krognæb, engblomme. 3. Hudevad Kær ha Rigkær, ekstremrigkær og kildevæld. Sump-hullæbe, maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt, vibefedt, leverurt, eng-ensian, engperlemorsommerfugl, okkergul pletvinge. 4. Arreskov Sø ha Rigkær og kalkoverdrev, samt aske- og ellesump og egeblandskov. Stilkløs kilebæger, kødet hindeknæ, vingefrøet hindeknæ, tormentil, djævelsbid, okkergul pletvinge, spættet bredpande, klitperlemorsommerfugl. 5. Halen, Fanø ha Strandeng, grænsende op til grå/grøn klit. Engblomme, Djævelsbid, næbstar, topstar, hirse star, Stjerne star, Trindstænglet star, tue kæruld, bukkeblad, hjertegræs, tormentil, engviol, maj-gøgeurt, måne-vandnymfe, engkøllesværmer, blodcikade. 6. Stilde å ha Surt overdrev, rigkær og fersk eng. 7. Tibirke Bakker ha Hede og overdrev. Foranderlig blåfugl, kejserkåbe, pimpinellekøllesværmer, ugrenet edderkoppeurt, nikkende kobjælde. Koralrod, skovgøgelilje, ægbladet fliglæbe, skovhullæbe, lundfredløs, hvepsevåge 8. Odderdams Engene ha Fersk eng, mose, sø og overdrev.

5 5

6 MERE INFORMATION KONTAKT: Anne Eskildsen: mail: eller Heidi Buur Holbeck: mail: Projektet er finansieret af 15. Juni fonden FOTO: ANNE ERLAND ESKILDSEN 6

7 7

8 Fra viden til virkning - bedre naturpleje i landbruget er udgivet af Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. SEGES Anlæg & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakter Heidi Buur Holbeck Anne Erland Eskildsen hbh@seges.dk anee@seges.dk D D M M Juni 2017 Forsidefoto Anne Erland Eskildsen, SEGES SEGES skaber løsninger til fremtidens landbrugs- og fødevareerhverv. Vi udvikler forretningsmuligheder i tæt samarbejde med vores kunder, forskningsinstitutioner og virksomheder over hele verden. SEGES er en del af Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N info@seges.dk seges.dk