Se side 10-11: SkoleRåd 12 10>12. En debatavis om folkeskolens vigtigste udfordringer EN GOD LEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Se side 10-11: SkoleRåd 12 10>12. En debatavis om folkeskolens vigtigste udfordringer EN GOD LEDER"

Transkript

1 Præstationer Sådan kommer karaktererne i top Se side 4-5: Pædagogisk ledelse Skoleledere skal involvere sig i undervisningen Se side 10-11: Indflydelse Lærerne hjælper med at spare Se side 14-15: August 2012 Mere ledelse for børnenes skyld Folkeskolen skal løftes. Op imod hver fjerde elev forlader skolen med alt for svage forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Derfor er vi stadig langt fra målet om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, og der er ingen tegn på fremskridt. Forskning og erfaringer fra blandt andet Ontario i Canada viser, at et af de mest effektive midler til at drive et skolevæsen fremad er at have få, ambitiøse og meget klare mål for elevernes læring, som alle aktører arbejder hen imod. Oversat til danske forhold betyder det, at stat, kommuner, skoleledere og lærere skal have de samme mål for øje. Måden, den enkelte skole når dem på, skal til gengæld tilpasses de lokale forhold, lærergruppen og eleverne. Blander staten sig for meget i processen, kan det være med til at forhindre, at skolerne opfylder målene. Opgaven med at få alle til at trække i samme retning er stor, og en helt central aktør er skolelederne. De skal oversætte målene til brug for udviklingen af den enkelte skole, så lærerne får ejerskab til dem. En debatavis om folkeskolens vigtigste udfordringer 10>12 EN GOD LEDER LØFTER ELEVERNES KARAKTERER 4>7 Skoleledelse er afgørende for lærernes trivsel og elevernes karakterer. En dygtig skoleleder kan hæve karaktergennemsnittet på sin skole med procent. Mange folkeskoler har behov for bedre ledelse for at løfte fagligheden, mener to skoleforskere. 00>02 Det kræver støtte fra kommunalbestyrelserne. Lokalpolitikerne skal først og fremmest holde igen med lokale initiativer, der fjerner fokus fra de få nationale mål. Det er afgørende, at deres succeskriterium for den lokale indsats bliver, at kommunens skoler når langt i forhold til de fælles mål for elevernes læring. Skolelederne skal blande sig langt mere i undervisningen, end de gør i dag. Erfaringer fra skolesystemer, der præsterer højt, viser, at eleverne lærer mest, når skolelederne er involveret i at udvikle skolens praksis. Derfor skal pædagogisk ledelse langt mere på dagsordenen. Denne avis sætter fokus på skoleledernes rolle i arbejdet med at drive folkeskolen fremad. Den er ment som oplæg til debat og som en opfordring til handling. God læselyst Jørgen Søndergaard Formand for Skolerådet Af Kåre Kildall Rysgaard Foto: Helene Bagger To skoler har elever med samme sociale baggrund. De ligger i ens områder, men kigger man på karaktererne, er forskellen på skolerne procent. Hvorfor? Den ene skole har bedre ledelse end den anden. Bred international forskning fra England, Canada, USA og New Zealand viser, at skoleledelse smitter af på elevernes karakterer, forklarer Søren Winther, professor på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI og ekspert i skoleledelse.»de gode skoleledere skaber en stærk faglig kultur. De blander sig i det pædagogiske arbejde og udfordrer lærerne, så de føler, at skolen har ambitioner og vil noget,«siger han. Ildsjælen ændrer skolen Der er flere eksempler på skoleledere, som formår at ændre skolens ry og faglighed. Guldberg Skole i København og Lindevangskolen på Frederiksberg havde tidligere et blakket ry, men skolerne er gået fra lavstatus til højstatus takket være konkrete ledere, fortæller Camilla Sløk, lektor på CBS, Center for Skoleledelse.»De klassiske lederdyder som at være tydelig, sætte mål og skabe alliancer i forhold til lærere, forældre og dem, der vil forandring, er vigtige,«siger hun. Camilla Sløk mener, at mange folkeskoler har behov for bedre ledelse.»det kunne være forfriskende med skoleledere, der ikke var læreruddannede. Det kunne udfordre synet på ledelse. Lærerne mangler stadigvæk at forklare, hvorfor det partout skal være en af deres egne, der bliver leder. Det har andre professionskulturer for længst gjort op med,«siger hun. Skoleforskeren mener, at lederen nogle gange må kræve en kulturændring, så han sikrer sig, at alle skolens medarbejdere hele tiden har fokus på, at elevens læring er kernen i skolens opgave. Lederen blander sig Kigger man på, hvordan eleverne klarer sig fagligt, betyder den sociale baggrund mest, dernæst følger lærernes dygtighed, mens skoleledelse kommer ind som en vigtig faktor tre. Dygtige skoleledere påvirker fagligheden på flere fronter, viser en undersøgelse fra SFI. Blandt andet sikrer de dygtigste ledere sig i højere grad, at lærerne har de bedste faglige forudsætninger for jobbet, når der skal ansættes nye lærere. Samtidig skaber de rammer for fagligt samarbejde lærerne imellem og sætter struktur for team-, klasse- og årgangssamarbejde. Ofte giver tydelige ledere tilfredse lærere.»lærernes trivsel og et lavt sygefravær smitter af på elevernes læring. Når lærerne samarbejder meget, klarer eleverne sig også bedre,«konkluderer Søren Winther fra SFI.

2 Side 2 Hvem står bag denne avis? Hvad skal der til for at skabe en stærkere dansk folkeskole? Det stiller vi i Skolerådets formandskab skarpt på med denne debatavis. En avis, der dels skal formidle vores anbefalinger til, hvordan vi som skolefolk og samfund kan styrke den danske folkeskole, dels skal skabe debat, vidensdele og inspirere. Skolerådets formandskab (fra venstre): formand Jørgen Søndergaard, direktør for SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, skoleleder Grethe Andersen, Vester Mariendal Skole i Aalborg, lektor Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, professor Niels Egelund, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, og skoleleder Kirsten Birkving, Kokkedal Skole i Kokkedal. Navnet: Rådet for Evaluering og Kvalitetssikring af Folkeskolen er Skolerådets officielle navn. Politikerne skal opstille få mål, som alle i skoleverdenen må arbejde hen imod. Til gengæld skal de overlade pædagogikken til fagfolk. Skolelederne er nøglepersoner, som kan oversætte de overordnede mål til konkret praksis. Sådan lød nogle af konklusionerne, da børne- og undervisningsminister Christine Antorini og formanden for Skolerådet, Jørgen Søndergaard, diskuterede ledelse i folkeskolen. Hvad er folkeskolens største udfordringer lige nu? CA:»Alle elever skal blive så dygtige som muligt. Uanset hvad de kan, skal de udfordres fagligt. En særlig udfordring er dog de elever, som forlader folkeskolen uden faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi har skabt en skoleform, hvor vi hægter for mange drenge af. Pædagogikken i folkeskolen er blevet lidt for boglig og for meget rettet mod de flittige piger. Regeringen har fokus på at ændre undervisningen, så vi skaber motivation hele vejen igennem også for drengene. Flere og flere elever bliver udskilt til specialundervisning, men intet tyder på, at det gør dem bedre rustet til at tage en uddannelse. Vi skal skabe en fælles folkeskole. Også for dem, som har brug for lidt ekstra støtte.«js:»jeg er overvejende enig. Samfundsmæssigt er det største problem, at op imod en fjerdedel af eleverne ikke er klædt godt nok på til at klare sig videre i uddannelsessystemet. Det er et problem, at elevernes sociale baggrund spiller så stor en rolle for, hvordan de klarer sig i skolen. Problemet er endda større i Danmark end i de andre nordiske lande. Det er også rigtigt, at vi hægter for mange drenge af, men sammenlignet med de andre nordiske lande er drengeproblemet mindre i Danmark.«Hvad kan man gøre ved det? CA:»Jeg er meget inspireret af Ontario i Canada. De har få mål, som der er bred enighed om, at de skal udvikle skolen efter i en årrække frem. Målene er så gode, at vi tager dem til os i vores udspil til en folkeskolereform: Alle elever skal blive dygtigere, og forskellen mellem de dygtige og de mindre dygtige skal blive mindre. Skolerne skal ikke nå målene på samme måde, men vi vil se synlige beviser på, at eleverne løfter sig. Det kan kun lade sig gøre i samarbejde med de fagprofessionelle. Deres arbejde skal understøttes af, at vi får mere praksisviden om, hvilke pædagogiske og didaktiske metoder der skal til, for at vi får en meget forskelligartet elevgruppe til at blive dygtigere.«js:»vi har ikke en hel masse forskning i praksis. Det skal vi gøre noget ved, men vi kan ikke vente på, at forskningen er færdig. Vi kan for eksempel efterligne Ontario, hvor de dygtigste lærere har en slags konsulentrolle for hele folkeskolen i stedet for alene at virke på den enkelte skole.«hvordan kan ledelsen hjælpe med at nå målene? JS:»Skolelederne skal oversætte de overordnede mål til praksis på den enkelte skole. De spiller en helt afgørende rolle. Derfor er det vigtigt, at der ovenfra og gennem det kommunale politiske niveau bliver skabt konsensus om, at nu er de centrale mål styrende ikke alt muligt andet. Det er helt centralt for tilslutningen til hele projektet, at lederne får tid og rum til at sætte fokus på at løfte eleverne.«ca:»det er afgørende at have ledelseskraften ude på skolerne. Lederne skal føre dialogen med lærerkollegiet, så lærerne tænker: Yes, det er det her, vi gør. Den holdning skal helt ud i klasselokalet.«er det realistisk? CA:»I Ontario er det lykkedes at flytte eleverne fagligt ved at kombinere få klare mål med lokal ledelseskraft. I Danmark har vi måske et problem med forbindelseskanalerne. Hvis vi for eksempel udvikler ny viden via praksisforskning, har vi ikke automatiske kanaler for, hvordan den viden kommer ud til skoleledere og lærere. Skolerådet har foreslået, at vi skal lave mere praksisforskning, og at den viden skal ud på skolerne. Jeg er enig. Også i det partnerskab om reform af folkeskolen, hvor vi er i dia- Opgaven: Rådet følger og vurderer det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i folkeskolen og rådgiver børne- og undervisningsministeren. Formandskab og medlemmer: Rådet består af 21 medlemmer fra de centrale interesseorganisationer på folkeskoleområdet. Formandskabet består af fem personer med særlig indsigt i folkeskolens forhold. Alle udpeges af børne- og undervisningsministeren. Vismænd: Rådet er dannet efter samme model som Det Økonomiske Råd. Formandskabet svarer til de økonomiske vismænd. Beretning: Formandskabet udgiver hvert år en skriftlig beretning om kvalitetsudvikling af folkeskolen. Denne avis bygger på konklusionerne fra vores beretning i 2012, som du finder på

3 DIALOG Side 3 Af: Mikkel Kamp Foto: Helene Bagger Pædagogik er ikke for politikere log med alle folkeskolens interessenter, er alle enige om, at vi skal finde måder at dele viden decentralt.«skolelederne siger, at de ønsker mere pædagogisk ledelse, men at det er svært at få tid, fordi de skal administrere. Vil man gøre noget for at fjerne den del fra skolelederne? CA:»Jeg er enig i, at vi skal vægte den pædagogiske ledelseskraft. Det bliver heldigvis mere og mere almindeligt på skolerne med egentlige ledelsesteam, fordi skolelederen ikke kan det hele. En skole er i virkeligheden en lille virksomhed, så selvfølgelig skal der være et ledelsesteam, hvor en pædagogisk leder har tiden til at give sparring til kollegerne undervejs i undervisningen.«js:»de kommunale forvaltninger skal skabe rammerne, så den pædagogiske ledelse bliver mulig. De skal også efterspørge den. Mange steder bliver den pædagogiske ledelse ikke efterspurgt, og ledere gør, hvad der bliver efterspurgt af systemet over dem.«i er utroligt enige. Er der slet ikke områder, hvor I er uenige? CA:»Der har været så meget grøftegraveri i skoledebatten, at det reelt har handlingslammet skoleverdenen i forhold til nogle af de store udfordringer. Det er ærgerligt. Jeg er begejstret over, at vi i partnerskabet er enige om, hvad der skal udvikles. Derfor gør vi os også meget umage med at lytte til, hvad der sker, og med at inddrage de forskellige interessenter, for vi kan ikke bare skabe en forandringsproces fra oven.«js:»det vil være dejligt, hvis vi bevæger os hen imod en situation, hvor politikerne udstikker ambitioner og rammer og til gengæld forventer, at professionen kommer med de pædagogiske svar. Hvis man kigger tilbage, har politikerne blandet sig vel meget i pædagogikken. Men pædagogik er ikke for politikere og bør heller ikke være det.«ontario: Skolerådet var i 2011 på studietur i Ontario. Den canadiske provins gennemførte i 2003 en reform af skolevæsenet. Siden er elevernes præstationer løftet betydeligt, og Ontario er kommet i topfem i OECD s PISA-undersøgelser.

4 Side 4 SKOLERÅDET MENER: Jane Findahl KL Staten og KL har sat en fælles kurs mod en inkluderende folkeskole, hvor flere elever lærer i almenundervisningen og færre henvises til specialundervisning. Vi samarbejder også om, hvordan it skal understøtte udviklingen af et læringsmiljø, hvor alle lærer mere, så deres kompetencer rækker ind i det 21. århundrede. Et fælles fokus på læringsmiljø vil bringe omstillingen til en inkluderende og digital folkeskole videre. Per Farbøl RÅDET FOR DE GYMNASIALE UDDANNELSER Skoleforskere: Sådan kommer karakteren i top Gør som de bedste skoler, og hæv fagligheden. Skoler, hvor eleverne scorer høje karakterer, har fællestræk, som i mange tilfælde kan kopieres. Læs syv gode råd fra skoleforskere til at opnå bedre faglige resultater. Af Kåre Kildall Rysgaard Illustration: Natalie Hanssen Vi skal som skoleledere ikke bare skabe gode rammer for undervisningen vi skal helt tæt på og beskæftige os med mødet mellem lærere og elever. Vi skal have fokus på pædagogisk ledelse både af skolen og af den enkelte lærer. Nogle lærere vil måske opfatte det som øget kontrol, så det er vigtigt at italesætte indsatsen som et fælles projekt for at øge elevernes læring og at det rent faktisk bliver det. Bjørn Hansen DANMARKS LÆRER- FORENING I Ontario i Canada bruger man lærere til at udvikle strategier og indsatser for skolens undervisning og for klassen og den enkelte elev ude på skolerne. For at det kan lade sig gøre i Danmark skal vi have ansat folk med lærerfaglig baggrund i ministeriet og ude i kommunerne. De mangler bag skrivebordene i de kontorer, hvor man forsøger at tænke udvikling af folkeskolen for at øge udbyttet af undervisningen for eleverne. Hvis skolen ved boligblokkene ærgrer sig over elevernes dårlige karakterer, hæver den mest effektivt gennemsnittet ved at flytte adresse til Strandvejen og få nogle nye elever der! Social baggrund spiller en stor rolle for elevernes præstationer, men det gør også andre parametre, som skolerne selv kan ændre. Forskning viser flere veje frem, fortæller Simon Calmar Andersen, lektor ved Aarhus Universitet og medlem af Skolerådets formandskab, og Jill Mehlbye, programleder ved Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner (VERA). Læs deres syv gode råd til at hæve fagligheden: 1) Styrk lærernes kompetencer Dygtige lærere løfter eleverne og skaber gode resultater. Som skoleleder tager det dog lang tid at opkvalificere lærerne, forklarer Simon Calmar Andersen. En træner stiller selv sit hold og ændrer det fra sæson til sæson. En skoleleder bruger i høj grad de ressourcer, som er på lærerværelset, og skifter sjældent ud. Når der ansættes nye lærere, gælder det derfor om især at vægte faglighed, som man særligt gør på de højt præsterende skoler. Skoler, som præsterer lavt, har tendens til at kigge mere på det sociale til ansættelsessamtaler. Efteruddannelse af lærere kan også hæve niveauet på en skole. Men Simon Calmar Andersen slår fast, at det tager tid, før effekten viser sig. Efteruddannelsen skal være af længere varighed, før det batter. 2) Lad lærerne undervise i deres linjefag Når lærere underviser i deres linjefag, lærer eleverne mere og får bedre karakterer. Samtidig har lærerne mere ro i klassen og bruger ekstra tid på at forberede sig, fastslår Jill Mehlbye. Det lyder paradoksalt, at lærere, som underviser i deres linjefag, forbereder sig mere grundigt, end dem, som ikke er uddannet i faget. En forklaring kan være, at lærerne er mere begejstrede for faget, når det er deres linjefag, forklarer Jill Mehlbye. Store skoler har lettere end små ved at få kabalen til at gå op, så mange lærere underviser i deres spidskompetencer. 3) Skolelederen skal skabe faglig begejstring Det giver gode resultater, når skolelederen er synlig og klart viser lærerne, at fagligheden er i højsædet. Lederen skal være pædagogisk inspirator og sætte diskussioner i gang om, hvordan man får bedre undervisning, forklarer Jill Mehlbye. Skolelederen kan for eksempel overvære lærernes undervisning og give gode råd. Simon Calmar Andersen anbefaler, at skolelederne bruger test, karakterer og trivselsmålinger til at finde de lærere og klasser, som har størst behov for støtte. De får så flere ressourcer end de velfungerende klasser i en periode. 4) Skab struktur, hvor fagligheden trives Skoler med en kultur, hvor lærerne samarbejder meget, opnår bedre resultater. Skolelederne kan skabe strukturen, hvor samarbejdet trives. For eksempel med faste møder i klasseteamet, mellem faglærere og mellem de forskellige årgange. Faren er dog, at møderne ikke bliver brugt på faglighed, men går op

5 FAGLIGHED Side 5 SKOLERÅDET MENER: Mette Tram Pedersen RÅDET FOR DE GRUNDLÆGGEN- DE ERHVERVS- RETTEDE UDDANNELSER Læreren fungerer stærkest, når hun har indflydelse på den pædagogisk didaktiske tilrettelæggelse. Derfor skal rammerne være så rummelige, at lærergruppen sammen med skolelederen kan bidrage til, hvordan centralt fastsatte mål skal udfoldes, så slutmålet er fælles nationalt, men vejen dertil er lokalt forankret. Lærere og leder skal løbende evaluere såvel mål som målopfyldelsen, så de kan optimere deres praksis. Vera Rosenbeck DANSKE SKOLEELEVER Fagligheden kan styrkes via faste møder, men der er risiko for, at de bliver brugt til planlægning. i planlægning, fortæller Simon Calmar Andersen. Forskning viser, at møderne nogle gange handler for lidt om undervisningen og elevernes læring. Udfordringen er at vende dagsordnen på møderne, så de drejer sig om pædagogik og faglighed. 5) Forvaltningen skal være sparringspartner Samarbejdet med forvaltningen spiller også en rolle for, om skolerne har faglig succes. Det er vigtigt, at forvaltningen tør melde ud og blande sig i skolernes arbejde, forklarer Jill Mehlbye. Men det er også essentielt, at der er tale om en dialog, hvor skolelederen har mulighed for at påvirke forvaltningen. På mange skoler ved man bedst, hvor skoen trykker, og har en idé om, hvilke pædagogiske principper der virker. Det er vigtigt, at skolen har en vis grad af selvstyre for at opnå gode resultater. 6) Budgetter skal være stabile Hvis en skole år efter år har et stabilt budget, lærer eleverne mere, end hvis de økonomiske rammer svinger op og ned. Forklaringen er, at den stabile skole har lettere ved at planlægge længere undervisningsforløb og høste frugterne af det, siger Simon Calmar Andersen. Hvis skolerne har hovsa-budgetter, hvor der fyres lærere ét år, ansættes det næste og så fyres igen, giver det uro på lærerværelset, som kan forplante sig til undervisningen. 7) Drop belønninger til lærere Det siges, at man skal give folk en gulerod, hvis man vil have dem til at yde en ekstra indsats. For lærerne kan gulerødder dog være rådne og få en bismag af fedterøvstillæg. Skoler med belønningssystemer har dårlige resultater, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Forklaringen kan ifølge Simon Calmar Andersen være, at det er svært at bedømme, hvor stor indflydelse den enkelte lærer har på, hvordan eleverne klarer sig. Forældre og andre læreres indsats spiller også ind på elevernes udvikling. Derfor kan belønninger virke uretfærdige. Samtidig kan belønningssystemer have en snert af kontrol og straf i sig, som virker demotiverende. Få større viden om skoleledelse: Anbefalingerne bygger blandt andet på følgende forskning:»den højt præsterende skole«, AKF 2011,»Skoleledelse i folkeskolen«, SFI 2011.»Udvikling gennem deltagelse«, af Lise Tingleff og»policy Stability and Organizational Performance«, af Simon Calmar Andersen og Peter B. Mortensen. Med en opdeling mellem pædagogisk og administrativ ledelse i form af to skoleledere kan man skabe en pædagogisk lederrolle, som har kompetencerne og tiden til at udvikle undervisningen, evaluere lærerne, fokusere på teamsamarbejde og inddrage eleverne. Til gengæld skal den administrative leder ikke nødvendigvis være læreruddannet, men kan bringe erfaringer, kompetencer og horisonter med ind i skolen fra andre erhverv. Morten Carlsson DANSKE HANDICAP- ORGANISA- TIONER Der skal veluddannede overmennesker til at skræve over personaleledelse, administration, kontrol, økonomi og pædagogik. Vi skal begynde med en målrettet skolelederuddannelse, som også giver indsigt i specialundervisning. Dernæst skal nogle administrative byrder flyttes, måske til en fælles administration for tre-fire skoler, så skolelederen kan fokusere på børnenes læring, lærernes udvikling og samarbejdet med forældrene.

6 Side 6 SKOLERÅDET MENER: Berit Toft Fihl DANSK ARBEJDSGIVER- FORENING Hvis alle skal sætte elevernes læring i centrum, kræver det, at de har samme udgangspunkt i deres arbejde. Det mål skal al udvikling og alle planer have for øje. Det er lykkedes for Canada. De nationale politikere har et klart ansvar for at være ambitiøse for vores børns fremtid og sætte arbejdet i gang, så vi får en folkeskole i verdensklasse, der for alvor kan bidrage til at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Laust Joen Jakobsen PROFESSIONS- HØJSKOLERNES REKTOR- FORENING Det er godt med ambitiøse mål og megen interesse for folkeskolen, men hvis vi for alvor skal have genoprettet det helt nødvendige tillidsfulde samarbejde mellem statslig politik og praktisk pædagogik i skolen, må politikerne tydeligt markere, at de vil behandle lærerne som en samarbejdspartner, hvis erfaringer, iagttagelser og vurderinger man lytter til, og hvis komplicerede arbejde man respekterer. Mette With Hagensen SKOLE OG FORÆLDRE Opgaven med at inkludere skal løses ved at involvere forældrene. Det gælder både i forhold til de overordnede strategier og konkret i de enkelte klasser. Kommunalbestyrelsen skal inddrage skolebestyrelser og forældre lige fra begyndelsen både når der laves inklusionspolitikker på skolerne, og når skolens forældre inddrages i, hvad inklusion konkret kommer til at betyde i deres børns klasser og for undervisningen. Leder sætter ord på lærernes praksis Det er altid godt, at der kommer friske øjne på undervisningen, mener pædagogisk leder Finn Højly Bugge, der hvert år ser en del lærere undervise på Houlkærskolen i Viborg.

7 PRAKSIS Side 7 Af Henrik Stanek Foto: Helene Bagger SKOLERÅDET MENER:»Hej Finn,«lyder det fra både små og store elever, når Finn Højly Bugge går rundt på Houlkærskolen i Viborg. Hilsnerne er en sidegevinst, han høster af sine besøg i klasserne.»eleverne synes, det er rart, at vi kommer ud til dem fra kontoret. Selv om vi er en stor skole med 630 elever, er vi forholdsvis kendte ansigter, og det har jeg det godt med. Eleverne får et helstøbt billede af skolen, når de kender os, der arbejder her.«finn Højly Bugge blev ansat som pædagogisk leder for to år siden, og en af hans opgaver er at nå rundt til klasserne i løbet af året. Forinden understreger han over for læreren, at det ikke er kontrol, men sparring han tilrettelægger besøget ud fra.»det er en meget lille del af lærernes undervisning, jeg ser, så mit blik er rettet imod, hvad der er i spil mellem alle tilstedeværende i klassen, og hvordan læringen finder sted,«fortæller Finn Højly Bugge. Hvornår falder eleven fra Nogle lærere beder den pædagogiske leder holde øje med, hvornår en elev er aktiv, og hvornår han falder fra.»læreren er optaget af at undervise alle 25 elever, så hun kan ikke holde øje med en enkelt elev hele tiden. Men hun har måske på fornemmelsen, at eleven mister fokus, når hun underviser på en bestemt måde. Jeg kan se, om det er tilfældet, eller om eleven måske bliver afledt af snak, der opstår et andet sted i klassen,«siger Finn Højly Bugge, der sidder i et hjørne oppe foran, så han kan se elevernes ansigter. Den efterfølgende sparring varer omkring 30 minutter. Finn Højly Bugge og læreren taler ud fra det, der er sket i klassen, og perspektiverer det til hverdagen.»nogle gange kan jeg tegne en kurve over, hvornår eleverne fordyber sig. Det kan også handle om lydniveauet. Nogle lærere kan lide at tale højt, og så gør eleverne det også. Andre lærere taler mere dæmpet. Ingen af delene er rigtigt eller forkert, men jeg fortæller, hvordan jeg oplever det, og spørger ind til, om læreren altid taler på den måde, eller om det var på grund af min tilstedeværelse. Udvikling begynder med, at man forstår sig selv som lærer,«siger Finn Højly Bugge. Lærerne skal se helheden Sproget er med til at farve den virkelighed, det beskriver. Bestemte ord og udtryk kan skygge for noget og fremhæve noget andet. Derfor taler Finn Højly Bugge med lærerne om de ord, de bruger om eleverne.»vi får ikke noget ud af at konstatere, at en elev er doven, for det begrænser lærerens muligheder for at handle. I stedet kan vi tale om, hvad der skal til for at motivere eleven. Det er lige så dækkende, men mere anerkendende, så det er der, jeg skal give sparring.«finn Højly Bugge bruger også sparringen til at løfte lærerne op i helikopterperspektiv, så de får et billede af, hvordan de bidrager til helheden.»når gruppeprøven nu genindføres i matematik, er det godt for matematiklærerne på mellemtrinet at vide, at det absolut giver mening, at de underviser ud fra coorperative learning, der netop bruges til at skabe et dynamisk samarbejde blandt eleverne.«besøg gavner eleverne på sigt At Houlkærskolen er begyndt at bruge cooperative learning er affødt af lærerønsker og Finn Højly Bugges observationer.»vi vil præge elevernes sprog, for en rig og nuanceret kommunikation smitter af på interaktionen mellem lærer og elever og også eleverne imellem. En undersøgelse»udvikling begynder med, at man forstår sig selv som lærer,«siger Finn Højly Bugge. viser, at mens elever får to minutters taletid i traditionel klasseundervisning, så taler de i 10 til 14 minutter, når læreren anvender cooperative learning.«observationerne flytter ikke noget samme dag, som den pædagogiske leder har været på besøg, men han er ikke i tvivl om, at de gavner eleverne på sigt.»jeg udvikler ikke lærernes undervisning, men jeg stiller udfordrende spørgsmål, så de selv kan udvikle deres måde at undervise på,«siger Finn Højly Bugge. Formandskabet anbefaler: At kommuner og skoler arbejder for at styrke den pædagogiske ledelse, der fokuserer på at forbedre undervisningen, til gavn for alle elevers læring.»i de seneste år er der ikke sket store forbedringer i elevernes læring. Det er skoleledernes ansvar at skabe vilkår for, at eleverne lærer noget mere, og at alle kommer med. Skolelederne skal tage ansvaret på sig,«siger skoleleder Grethe Andersen fra Skolerådets formandskab. Skolelederne skal ud at se lærerne undervise: Har den enkelte lærer de rette kompetencer, og får hun den nødvendige hjælp af sine kolleger?»hvis vi ikke kommer ud til lærerne, kan vi kun få en teoretisk samtale om deres undervisning. De skal have tilbagemeldinger på, hvor der er plads til forbedringer. Skolelederne er nødt til at være nærværende, hvis vi skal nå længere med elevernes faglighed end i dag,«siger Grethe Andersen. Det bliver stadig mere almindeligt, at skoleledere observerer undervisning, og at lærere ser hinanden undervise. Men nogle steder kræver det måske et opgør med kulturen, både på skoler og i kommuner.»det kan være en udfordring at gøre det legitimt over for lærerne at se dem undervise, så det er en opgave for kommunerne at støtte op om pædagogisk ledelse. Skoleledere skal ikke kun måles på, om de kan få økonomien til at hænge sammen, men også på om skolen performer.«jørn Hansen LANDS- FORENINGEN AF UNGDOMS- SKOLELEDERE Friheden til at lede er grundstenen til, at ledelse giver mening og bliver ambitiøs. Det indebærer også en større frihed til at vurdere, hvilke ledelsesopgaver der er de vigtigste i relation til elevens udbytte af sin skolegang. Alt andet er administration til glæde for andre end eleven. Kæden består af den ambitiøse leder, den dermed fagligt dygtige lærer og den dermed fagligt dygtige elev og i den rækkefølge. Lisa Schmidt LO En forudsætning for en mere ambitiøs folkeskole er, at vi samler kræfterne om at løfte skolen. Det kræver styring og ledelse, der vægter læring og udvikling af læring, og det kræver, at alle led lærere, forældre og medlemmer af kommunalbestyrelsen og af Folketinget vælger at gå sammen om at støtte fælles ambitiøse mål. Flere elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole, bør være et af dem. Allan Baumann BØRNE- OG UNGDOMS- PÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Skolens vigtigste opgave er at skabe et socialt miljø, der stimulerer børn til at ville lære. Det kræver samarbejde og professionel autonomi. Samarbejde mellem for eksempel pædagoger og lærere er nødvendigt for at skabe et læringsmiljø, der udfordrer børnene til at forløse deres potentialer. Autonomi er vigtigt, fordi professionernes viden og praksis skaber de rammer, der sikrer, at børnene lærer og udvikler sig.

8 Side 8 dagbog Skole lederens Tilfældige møder, planlagte samtaler, kontorarbejde og en konflikt, der skal tales om her og nu, præger Malene Kongpetsaks arbejde en tilfældig dag i juni. Hun er skoleleder på Blicherskolen i Spentrup nord for Randers. Af Henrik Stanek Foto: Helene Bagger Jeg har haft et møde med forældrene til en pige i 8. klasse, som har meget fravær. Jeg går forbi klassen for at sige godmorgen, så hun ved, at jeg er interesseret i hende Jeg begynder dagen med at spise morgenmad sammen med min mand Lau og vores tre børn, Jonas på 12, Stine på 10 og Maja på 5 år Normalt runder jeg lærerværelset om morgenen, men jeg møder sundhedsplejersken og spørger, om hun er gået i gang med de samtaler, hun skal have med nogle elever om deres trivsel. Det er hun. Jeg kommer forbi 6. klasse. Døren står åben. Det er altid spændende at se, hvad der foregår, så jeg taler med elever og lærer om, hvad de laver En lærer skal på cykeltur med nogle ældre elever. Vi vil have, at de kører med cykelhjelm, men det synes de ikke. Vi aftaler, at forældrene skal skrive under på, at de må cykle uden. Jeg starter min computer og tjekker Vi skal placere forældremøder i seks klasser og taste det ind i lærernes mødeplan. Viceskolelederen venter pænt på, at jeg kommer, men vi er nødt til at aftale tidspunkterne med lærerne, så dem skal jeg have fat i, når de har pause. Jeg drikker kaffe i personalerummet. Det er et vigtigt sted at lytte til lærerne. Jeg laver en aftale med børnehaveklasselederen om forældremødet og taler med en lærer om en elevs trivsel Jeg deltager i et møde om en af vores elever, som er tilknyttet børne- og ungdomspsykiatrisk center. Vi er 12 rundt om bordet.

9 DAGBOG Side merat. Det kan være svært at afgøre, hvem der har været den udfarende, men her er ingen tvivl. Eleven er meget vred og vil ikke tale med mig, så jeg beder ham sætte sig og vente Skoleledere prioriterer pædagogikken En underviser på min diplomuddannelse i offentlig ledelse forbereder et projekt om narrativ tilgang til vejledning af eleverne. Hun ringer for at spørge, om jeg vil være med til at formulere det. Jeg siger ja, for det er rart at blive klogere på, hvordan vi kan vejlede eleverne. Det involverer kun mig, men senere skal skolen måske deltage i et pilotprojekt En far ringer for at fritage sin søn for konfirmationsforberedelse. Det er ikke mit bord, men vi har haft et tæt samarbejde om sønnen, og det er hyggeligt at tale med ham Jeg får styr på forældremøderne sammen med viceskolelederen Eleven er faldet til ro, og jeg forklarer ham, at vi ikke accepterer slåskampe. Jeg snakker også med ham om, hvordan han undgår at komme i konflikt Jeg tjekker og følger op på nogle småopgaver Psykologen fra PPR ringer som opfølgning på mødet med børne- og ungdomspsykiatrisk center Jeg ser på, hvad vi skal have af indhold i lærernes tirsdagsmøder i august, september og oktober De fleste skoleledere prioriterer det pædagogiske arbejde, personalepleje og strategi højere end økonomi og administration, som de i høj grad delegerer til mellemledere. I gennemsnit bruger de øverste skoleledere omkring halvdelen af deres tid på pædagogik, personaleledelse og strategi. Langt de fleste skoleledelser opstiller konkrete mål for faglighed og trivsel på skolen, og mange overværer af og til undervisning og går i dialog med lærerne om pædagogiske problemstillinger. Det viser undersøgelsen»ledelse af folkeskolerne - former og vilkår for ledelse«, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, udgav i 2011 med svar fra 688 skoleledere. Når arbejdsopgaverne rangordnes efter den tid, skolelederne angiver at bruge på dem, ser billedet sådan ud: Personaleledelse Personalesager, MUS-samtaler. Under frokosten aftaler jeg med indskolingskoordinatoren, at vi tilmelder os et rekordforsøg om flest børn, der børster tænder på samme tid. Det er på initiativ af tandplejen Jeg går ud for at tale med en lærer om placeringen af forældremøderne i overbygningen. Jeg møder nogle elever, der har været til afgangsprøve, og spørger, hvordan det er gået Jeg laver en aftale om forældremødet og skriver en til de andre lærere En lærer kommer med en elev, der har taget kvælertag på en klassekam- Jeg taler med læreren om konflikten. Det er lærernes opgave at stoppe konflikter, men det er naturligt, at jeg deltager i opfølgningen Jeg ringer tilbage på en besked fra et skoletilbud til unge i vanskeligheder. En af vores elever går der, og jeg er enig med lærerne om, at hun skal fortsætte. Vi aftaler et møde om, hvad der skal ske, og om hvornår og hvordan hun eventuelt kan komme tilbage til os Jeg mødes med forældrene til en dreng med særlige behov i 0. klasse. Moren er bekymret for, hvordan det skal gå, når klassen får ny lærer i 1. klasse. Jeg kunne have talt med hende i telefonen, men hun er meget bekymret, og så er det altid godt at sidde over for hinanden. Klasselæreren er med til mødet Vi har købt elektroniske tavler, og jeg ringer til forhandleren for at aftale tidspunkter for kurser. Et indretningsfirma har sendt tegninger til en ny administration. Jeg samarbejder med sekretæren om opgaven, men da det er for at aftale den økonomiske ramme, følger jeg selv op på tegningen Jeg tager cykeltøj på og cykler de 37 kilometer hjem til Hinnerup. Undervejs fører jeg en indre monolog om, hvad der er sket i løbet af dagen. At lede en skole er en proces, så jeg skal altid overveje, hvad næste skridt skal være. Jeg bruger også turen til at lægge arbejdsdagen bag mig, så jeg er klar til at være sammen med familien, når jeg kommer hjem. Faglig/pædagogisk ledelse Ledelsesinvolvering i lærernes undervisning og pædagogiske metoder, årsplaner og trinmål. Strategisk ledelse Ledelse vedrørende skolens vision, mission og mål, udvikling af politikker og planer for de opstillede mål. Ledelsesopgaver OM individuelle elever Disciplin, pædagogisk eller social støtte, samarbejde med andre myndigheder og forældrekontakt. Anden administrativ ledelse Rapporteringer, skemalægning, afgangsprøver og vikardækning. Økonomisk ledelse Budget, regnskab, lønindberetning. Generelt skole-hjem-samarbejde Samarbejde med skolebestyrelsen og forældremøder. Undervisning

10 Side 10 Skoleledere bruger ikke tid nok på pædagogisk ledelse, mener Dennis Vikkelsø Nielsen (tv), Dorte Andreas, Lotte Hansen og Jørgen Drost Hundebøll. Lederen skal blande sig i undervisningen Skoleledere skal observere undervisning, coache lærerne og i det hele taget involvere sig mere i undervisningen, mener både ledere og lærere. Lederen skal dog ikke diktere bestemte metoder, men inspirere lærerne. To lærere og to ledere fra fire skoler i Odense diskuterer pædagogisk ledelse. Af: Mikkel Kamp Foto: Helene Bagger Det foregår hen over madpakken, når man mødes på gangen og i mere formel form, hvor møderne har været planlagt flere uger i forvejen. Pædagogisk ledelse har mange former, og der burde være mere af det. Sådan lyder to af konklusionerne, da to lærere og to skoleledere fra Odense mødes for at diskutere, hvor meget lederne må blande sig i, hvad der foregår i det enkelte klasseværelse.»lederne skal inspirere os lærere til, hvor vi kan søge ny viden og forbedre os pædagogisk og didaktisk. Lederne skal være en del af hele undervisningen også planlægningen og evalueringen. Undervisningen bliver ikke løftet af, at de bare observerer den,«siger Dennis Vikkelsø Nielsen, der er lærer på Højby Skole. Han ville gerne have mere sparring fra sin leder. Det samme gælder Lotte Hansen.»Jeg har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i klassen, men der kan sagtens være børn, jeg ikke rammer, og det kan lederen bestemt hjælpe mig med ved eksempelvis at observere min undervisning og give mig feedback,«siger læreren fra Risingskolen. Hun efterlyser flere samtaler med sin leder om pædagogik, men der er grænser.»jeg oplever ikke, at min leder ved, hvad der foregår i min klasse. Der måtte meget gerne være mere pædagogisk ledelse på min skole, og jeg ville gerne have mere sparring. Min metodefrihed skal lederne dog ikke blande sig i,«siger Lotte Hansen. Dorte Andreas, der er leder på Tingkærskolen, er ikke helt enig.»jeg har pligt til at blande mig også i pædagogiske metoder hvis en klasse for eksempel ikke fungerer så godt. Men det skal foregå i en dialog, hvor jeg som sparringspartner sammen med læreren finder frem til, hvordan vi laver de rigtige ændringer,«siger hun. Dorte Andreas er enig i, at lederne skulle tale mere pædagogik og didaktik med lærerne.»jeg gætter på, at lærerne på min skole mener, jeg skal blande mig mere, men det kan være svært at nå,«siger hun. Lederen skal inspirere Pædagogisk ledelse handler blandt andet om at introducere pædagogiske metoder, mener alle fire. Samtidig er det afgørende, at lærerne ikke får trukket noget ned over hovedet, hvis de skal føle ejerskab til et projekt eller en ny metode. Lærerne skal kunne se pointen med det. Det skete for eksempel, da lærerne på Ubberud Skole ønskede at kvalificere

11 INVOLVERING Side 11 Nogle skoleledere blander sig ikke Det er meget forskelligt, om skolelederne aktivt blander sig i den pædagogiske linje og stiller krav til lærerne. Cirka halvdelen af skolelederne instruerer lærerne i, hvordan de skal undervise. En tredjedel satser på dialogbaseret ledelse, mens en mindre gruppe slet ikke blander sig i den pædagogiske linje. Den står lærerne selv for. Kilde: SFI-rapporten.»Ledelse af folkeskolerne, undersøgelse blandt ledere og lærere på 688 folkeskoler.«deres samarbejde. Skoleleder Jørgen Drost Hundebøll blev enig med dem om at melde skolen til et treårigt udviklingsprojekt om LP-modellen, der netop tager afsæt i samarbejde i lærerteam. Meningen var, at de skulle tage metoden til sig, så de kan anvende den, når behovet er til stede i undervisningen.»lederen skal ikke bestemme, hvilke pædagogiske metoder lærerne skal bruge i forskellige læringssituationer, men han skal præsentere dem for forskellige muligheder og eventuelt være sparringspartner. Lærerne skal sættes i stand til selv at plukke det ud, som passer til deres undervisning af den enkelte elev,«siger Jørgen Drost Hundebøll. Belært af erfaring gør han meget ud af at forklare den pointe.»da jeg var ny på skolen, sagde lærerne til mig, at jeg godt nok kom med mange tiltag. Så var det den ene type pædagogik og kort tid efter den anden. Siden er jeg blevet bedre til at kommunikere, at når jeg tilbyder lærerne et kursus i en bestemt metode eller opfordrer dem til at læse mere om den, er det ment som inspiration. Det er ikke en metode, de skal bruge, men noget de kan have i den pædagogiske værktøjskasse og bruge, hvis de selv mener, det er relevant. Dengang oplevede de det som en slags ordre fra ledelsen, men det var ikke meningen,«siger Jørgen Drost Hundebøll. Systematisk udvikling Hvordan den pædagogiske ledelse konkret skal foregå, er ledere og lærere ikke helt enige om.»man skal ikke sætte det alt for meget i system. Ét team kan i en periode have brug for flere samtaler med lederen, mens et andet team måske kan nøjes med en samtale hvert halve år. Man skal have samtalerne, når der er brug for dem,«siger Dennis Vikkelsø Nielsen. Den fremgangsmåde kan dog være svær at realisere i en skoleleders til tider travle kalender. Derfor skal det planlægges.»vi er nødt til også at gøre det systematisk, ellers kan pædagogikken forsvinde i administration og brandslukning,«siger Dorte Andreas, der aftaler bestemte tider, hvor hun kan observere undervisning eller diskutere didaktik med et team. Det samme gør Jørgen Drost Hundebøll, der understreger, at selve møderne også skal være systematiske.»når vi holder møder om, hvordan vi skal arbejde pædagogisk med et barn eller en klasse, sørger vi for, at vi har konkrete mål, som vi bagefter evaluerer på. Det skal ikke bare være en sludder for en sladder,«siger han. SKOLERÅDET MENER: Flemming Olsen BØRNE- OG KULTURCHEF- FORENINGEN Højere fagligt niveau kræver, at alle led i den politiske kæde trækker i samme retning. Der skal være få, men langtidsholdbare centrale mål for effekterne af skolens undervisning, som bakkes op med forsøg, der giver viden om, hvad der virker. Kommunalt skal der sikres bred opbakning til skolen gennem tæt dialog, så lokalpolitikere, lærere, forældre, ledere, forvaltning og elever føler ejerskab til skolens udvikling. Susan Jakobsen DANSKE UNGDOMSSKOLE- ELEVERS NETVÆRK Dorte Lange DANMARKS LÆRER- FORENING Pædagogisk ledelse er at sikre, at lærerne omsætter fagenes brede undervisningsmål til konkrete læringsmål for eleverne. Fagenes mål må ikke være præfabrikerede læringsmål, for processen, hvor læreren omsætter målene, sikrer: at læringsmålene sættes ud fra kendskabet til eleverne at læreren kan give feedback til eleverne om deres udbytte at læreren kan reflektere og dele viden med kollegaer og ledelse ud fra målsætning og undervisning. Anemone Birkebæk DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD OG IDRÆTTENS FÆLLESRÅD I FORENING Lederne skal være ordentligt uddannede, de skal have visioner og holdninger, og de skal tegne virksomheden med en plan for retningen. Lederne skal ikke være bussemænd over for elever, der ikke lige falder inden for rammen, men guide og vejlede lærerne til en anerkendende tilgang til unge og til at være nysgerrige på, hvordan vi kan lave en skole, der er til for unge, og ikke en skole, som unge bare skal passe ind i. Et af de væsentligste indsatsområder bør være at sikre, at elever oplever en alsidig skare af rollemodeller. Derfor bør skoleledere i stigende grad integrere eksterne undervisere i skolens hverdag ved for eksempel aktivt at benytte det lokale foreningsliv i undervisningen. Det vil gavne hele skolens virke, når eleverne får et nuanceret syn på, hvad de kan lære og vigtigere: Hvem de kan lære noget af.

12 Side 12 SKOLERÅDET MENER: Benedikte Ask Skotte SKOLE OG FORÆLDRE En ny OECD-rapport viser, at skolebørn får et halvt års skolegang forærende, hvis forældrene læser højt for deres børn og diskuterer samfundsforhold med teenagerne. Derfor er en af de rigtig gode veje til at løfte børnene fagligt at inddrage forældrene, så de alle er med til at perspektivere og underbygge undervisningen i skolen. Det kræver aktiv ledelse, både i kommunen, skolebestyrelsen og hos skolelederen. Per Frost Henriksen KL Skolelederne formulerer kommunens strategi I Horsens er skolelederne med til at skrive indholdet i kommunens strategi for skolen. Det giver dem ejerskab og sikrer, at strategien passer til virkeligheden. Udfordringen er, at lærerne også skal føle, det er deres strategi. Det er svært, fordi de først bliver involveret, når strategien skal føres ud i livet på skolerne. Skolelederne skal sikre, at lærerne understøtter elevernes læring maksimalt, og de skal følge op på læringsresultater og anden dokumentation. Lederne skal prioritere såvel strategisk ledelse, der sætter rammerne for læringsmiljøet, som pædagogisk ledelse, hvor de går i dialog med lærerne om, hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen og følger op på elevernes læring. Det kan ske ved, at lærere og ledere drøfter udvikling af undervisningen. Anders Balle SKOLELEDER- FORENINGEN Skolelederforeningen har med værktøjet»observation og vurdering af undervisning«givet et bud på den pædagogiske ledelse. Materialet giver inspiration til, hvordan skolelederne i øget omfang kan overvære lærernes undervisning og følge op med udviklingssamtaler. Men spørgsmålet er, om der i disse rationaliseringstider er ledelsesressourcer nok til for alvor at udøve den nærværende pædagogiske ledelse, der efterspørges. Af Mikkel Kamp Illustration: Natalie Hanssen Skal der laves ny politik, formulerer politikerne den, og medarbejdere får lov at komme med høringssvar senere. Sådan er det ofte, men i Horsens går man den modsatte vej. Her leverer politikerne overskrifterne, men indholdet i den langsigtede strategi for skoleområdet har skolelederne stået for.»vi kom med et fuldt færdigt forslag, som siden er justeret af forvaltningen. Men fordi vi var med så tidligt i processen, fik vi langt større indflydelse, end hvis vi havde lavet høringssvar på et færdigt oplæg,«siger Bent Nielsen, der er skoleleder på Bankagerskolen. Han var med til at lægge strategien for en faseopdelt skole, mens andre skoleledere arbejdede med blandt andet it, inklusion og ledelse. Tiden til at formulere strategier er givet godt ud, mener Bent Nielsen.»Det giver ejerskab og betyder, at strategien får en tættere forbindelse til dagligdagen, end hvis nogle konsulenter skriver den.«hans kollega på Hattingskolen er enig.»det betyder meget, at jeg ved, hvad der ligger bag, og er involveret i det. Det er en stor fordel, når vi skal gøre strategien til virkelighed på skolen,«siger Margit Winther, der også bidrog til strategien for den faseopdelte skole. Målet med fremgangsmåden er, at ordene på papiret kan overføres til virkeligheden, forklarer Anna Marie Illum, der er chef for undervisningsområdet i Horsens.»Hvis det skal være mere end politiske juhu-ord, er vi nødt til at bringe erfaringer, evidens og faglig viden på banen. Vi opstiller ikke kun mål, men diskuterer også, hvordan vi når dem,«siger Anna Marie Illum og understreger, at politikerne udstikker de store linjer. Modstand fra skolelederne Anna Marie Illum har flere gange oplevet konsekvenserne, når skolelederne ikke har haft ejerskab til projekter. Det skete for eksempel, da nogle skoler indførte it-programmet CD-Ord til læsesvage elever. Projektet var både lærere og ledere glade for. Problemet opstod, da Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI henvendte sig for at undersøge og dokumentere projektet. Det sagde Anna Marie Illum ja til uden at spørge skolelederne først.»det gav modstand, fordi hensynet til forskningen gjorde, at der skulle trækkes lod mellem skolerne i forhold til tidspunktet for deres deltagelse i projektet. Forskningsdelen gav en øget belastning, men det betød også, at de tidsplaner, skolerne havde lagt, i sidste øjeblik måtte ændres,«fortæller hun. Ledere mødes ofte med forvaltningen Skolelederne mødes ofte med forvaltningen og har god mulighed for at sætte emner på dagsordenen.

13 INDDRAGELSE Side 13»Der er lydhørhed fra forvaltningens side. Vi bliver ikke afvist, når vi kommer med forslag, selv om det selvfølgelig er politikerne, der udstikker retningen,«fortæller Margit Winther. Det sker blandt andet på møder i strategigruppen, som består af skoleinspektørerne og Anna Marie Illum. De mødes fire hele dage om året og i kortere tid en gang om måneden. De diskuterer blandt andet, hvordan de skal forholde sig til ny lovgivning eller nye beslutninger fra byrådet. Her er skolelederne ofte med til at formulere de konkrete resultatmål. Lederne kommunikerer også direkte med Anna Marie Illum, uden at andre ledere er til stede. Det foregår på årlige dialogmøder på den enkelte skole og mere uformelt, når skolelederen vil drøfte et bestemt emne. Lærerne var ikke med Selv om Bent Nielsen er glad for den måde, lederne bliver inddraget på, er der stadig plads til forbedringer. Da kommunen udviklede den langsigtede strategi, var lærerne nemlig ikke inviteret med i første omgang.»de kom først med, da vi begyndte at arbejde med, hvordan strategien bliver til konkrete læringsprocesser. Det havde dog været bedre, hvis de var blevet inddraget tidligere i processen,«siger han. Anna Marie Illum medgiver, at lærerne ikke har været involveret fra begyndelsen, bortset fra et stort fælles idémøde, hvor blandt andre forældre også var inviteret. Det er dog helt bevidst.»jeg har valgt, at arbejdsgrupperne skal foregå på ledelsesniveau, fordi jeg forventer, at lederne kan forstå det politiske niveau. Lærerne ville måske begynde at diskutere, hvordan de konkret skulle føre målene ud i livet, eller måske diskutere, om målene overhovedet er fornuftige,«siger hun og understreger, at lærerne er med til at bestemme, hvordan målene konkret bliver ført ud i livet på skolerne. Margit Winther er enig.»lærerne får reel indflydelse på skolen, hvor det er min opgave at involvere dem og give dem ejerskab. Havde vi involveret en stor gruppe lærere fra begyndelsen, ville der også være en risiko for, at de ikke kunne genkende deres eget bidrag, når den endelige strategi blev fremlagt. Det kan virke demotiverende,«siger hun. FORMANDSKABET MENER: Skal eleverne i den danske folkeskole have mere faglig læring og understøttes bedre i deres alsidige udvikling, er det afgørende, at alle involverede parter arbejder i samme retning.»der er eksempler på, at initiativer er sat i søen, uden at de var afklaret med de forskellige niveauer, og hvor målene ikke var tydelige fra begyndelsen. Det gælder elevplaner, nationale test og kvalitetsrapporterne,«siger skoleleder Kirsten Birkving, medlem af Skolerådets formandskab. De nationale test handler om at få nationale mål, som man kan bruge til at tage temperaturen på det faglige niveau. Samtidig er det et internt pædagogisk redskab.»efterhånden er man glad for dem på skolerne. Men da testene skulle indføres, blandede politikerne sig og pressede det igennem, før teknikken var parat. Derfor blev testene latterliggjort. Sådan et ry er svært at slippe af med, så lærerne er stadig skeptiske over for dem. Havde man taget sig den nødvendige tid, var det sandsynligvis gået anderledes. Samtidig er det afgørende, at de overordnede mål er tydelige. De forskellige niveauer skal kende deres præcise rolle og vide, hvad deres opgave er,«siger Kirsten Birkving.

14 Side 14 Lærere vil være med til at kurven knække Det bør få borgmesteren i Herning til at klappe begejstret, når lærere fylder rammen ud, hvorefter indholdet breder sig på skolen, mener Mads Thyde. Politikere udstikker kursen, skolelederen stiller rammerne til rådighed, og lærerne udfylder dem. Det er den bedste måde at udvikle og implementere nye opgaver på, mener tre lærere fra inklusionshøjborgen Herning. Af Henrik Stanek Foto: Helene Bagger

15 INDFLYDELSE Side 15 Først investere så spare. I Herning har politikerne skudt ekstra penge i skolerne, så de kan udvikle nye måder at inkludere flere elever med særlige behov på.»det er en intelligent spareøvelse, som vi gerne vil være med til at udføre, fordi vi bliver inddraget,«siger lærer Kristian Agergaard-Carlsen fra Hammerum Skole. Nogle af pengene er tildelt skolerne under overskriften Knæk Kurven. I stedet for at lægge puljen i skolens ressourcecenter besluttede lærerne på Hammerum Skole sammen med skoleleder Karen Skyum at bruge pengene på at samle timer til to lærere i indskolingen, så de hurtigt kan rykke ud og bistå deres kolleger i klasserne.»vi henter ikke lærerne i ressourcecentret. De er i afdelingen, de kender børnene, og de underviser dem på stedet. Vi skal ikke først skrive en indstilling og vente på, at den bliver behandlet,«fortæller Marianne Boel, der er lærer i indskolingen. Det fungerer så godt, at kollegerne på mellemtrinet har taget ordningen til sig.»vi har ikke fået en ekstra pulje. I stedet har vi fordelt timerne til holddeling på få lærere, så de er fleksible,«fortæller Kristian Agergaard-Carlsen. Det bør få Hernings borgmester til at klappe begejstret, mener Mads Thyde, der underviser i udskolingen.»kommunen tager initiativet, skolelederen sætter rammen, og nogle lærere fylder den ud, hvorefter det breder sig på skolen. Det er måden at opbygge ejerskab på,«siger han. Lærerne bestemmer ikke alt To ugentlige fælles læsetimer på mellemtrinet er et andet gode, lærerne har udviklet. Læsevejlederen fik ideen, og Karen Skyum bevilgede timerne. Der var dog ikke nok til, at hver klasse kunne få sin egen lærer.»ideen er så god, at vi har sagt ja til at undervise flere elever end normalt. De læser ikke bare frilæsning, men bliver undervist i læsestrategier, og det har vi brug for, at de behersker, i alle boglige fag,«siger Kristian Agergaard-Carlsen. Grundlaget for at involvere lærerne i udviklingen blev skabt for otte år siden, da Hammerum Skole besluttede at satse på teamsamarbejde. I dag underviser lærerne enten i indskoling, på mellemtrin eller i overbygning, og på hver årgang lægges timerne i blandt andet dansk parallelt, så lærerne kan planlægge og måske undervise sammen. At lærerne vil have indflydelse, betyder ikke, at de skal bestemme alt. For eksempel har skolelederen besluttet, at lærerne på Hammerum Skole skal arbejde med LP-modellen for at styrke inklusionen. Det er majoriteten glad for, og antallet af opponenter svinder ind, som implementeringen skrider frem.»karen valgte LP, fordi den giver os et stort råderum. Modellen kommer ikke med pædagogiske løsninger, men er et værktøj til at finde ind til problemet, som vi så selv skal finde ud af at løse,«pointerer Mads Thyde. Tvunget kursus giver mening Skoleleder Karen Skyum besluttede også, at lærerne i udskolingen skulle på et tredages kursus i dansk som andetsprog i den sidste uge af elevernes sommerferie.»det giver ikke mening, hvis skolelederen siger, at lærerne skal være på skolen til klokken 16, bare fordi det ser godt ud i offentligheden,«siger Marianne Boel.»Investeringen i inklusion er en intelligent spareøvelse, som vi gerne vil være med til at udføre, fordi vi bliver inddraget,«siger Kristian Agergaard-Carlsen.»Vi har ikke haft ret mange tosprogede elever, men i 2011 fik vi en del fra to naboskoler, og det førte til store frustrationer, fordi vores kompetencer ikke slog til. De frustrationer har Karen taget hånd om ved at sende os på kursus,«siger Mads Thyde. Det er afgørende, at nye tiltag giver mening for lærerne, mener Marianne Boel og henviser til debatten om, hvor meget tid lærere skal tilbringe på skolen.»hvis lederen siger, at lærerne skal være på skolen til klokken 16, fordi det ser godt ud i offentligheden, giver det ikke mening. Det skal være en kultur, at man forbereder sig på skolen. Vi bad om at få vores egne arbejdspladser, så vi kunne have vores ting her, og det bruger mange af os til at blive om eftermiddagen. Vi ved, at skal vi fange en kollega, så er hun her sikkert også,«siger Marianne Boel. LP læringsmiljø og pædagogisk analyse hjælper læreren til at forstå, hvad der udløser, påvirker og opretholder elevers problemer med adfærd, trivsel og læring. Læreren fokuserer på interaktionen mellem eleven og omgivelserne og ser også kritisk på sin egen undervisning og klasseledelse. Formandskabet anbefaler: At man afprøver nye redskaber i kontrollerede forsøg forud for implementeringen, og at der gives god tid til at forberede implementeringen, så kapaciteten til at håndtere nye tiltag er til stede i det udførende led.»når noget dikteres oppefra, opstår der modstand i enhver organisation. Det så vi tydeligt med elevplanerne. Lærerne fik at vide, at de bare skulle gå i gang, men ingen fortalte dem hvordan. Folk hader topstyring,«uddyber professor Niels Egelund fra Skolerådets formandskab. I stedet skal man forberede skoleledere og lærere ved at lave forsøg, som man introducerer på landsplan et år eller to senere.»den største ændring i folkeskolens historie skete, da den udelte skole blev indført i Det foregik uden ballade, fordi ændringen byggede på en lang række forsøg igennem næsten ti år. Så lang tid kan politikere ikke vente i dag, men de må unde sig selv halvandet til to år.«i øjeblikket er der forsøg med tolærerordninger og undervisningsassistenter, så politikerne har lært af postyret om elevplanerne, vurderer Niels Egelund.»Den bedste måde at inddrage lærerne på er ved at bevilge penge til forsøg, så nye redskaber udformes på en måde, der giver positiv effekt. Man skal fortælle om erfaringerne og ellers overlade det til skoleledere og lærere selv at implementere redskabet på deres skoler,«siger Niels Egelund. Hør mere om temaerne i avisen Mød formandskabet for Skolerådet til en eftermiddag om skoleledelse, styring og samarbejde på folkeskoleområdet. Hør også erfaringer fra den canadiske provins Ontario, som har inspireret til flere anbefalinger fra formandskabet. Der afholdes to arrangementer i Jylland i midten af september og et på Sjælland i oktober. Se datoer og yderligere information på

16 Side 16 ansvarshavende redaktør Jørgen Søndergaard redaktør Mikkel Kamp redaktionelt indhold Stickelbergs Bureau, Aarhus design BrandFARM.dk tryk Rosendahls Schultz Grafisk Oplag UDGIVER Avisen er udgivet af formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (Skolerådet). Formålet med at udgive er at skabe debat om nogle af folkeskolens vigtigste udfordringer. sekretariatet for skolerådet Ministeriet for Børn og Undervisning, Afdeling for Børn og Grundskole, Frederiksholms Kanal København K T: læs avisen elektronisk: publikationer/avis/2012.asp ISBN ISBN ISBN (www) ISBN Tyvstart har givet nyt syn på lederrollen Vejen fra klasselærer til skoleleder har været kort for Marianne Nielsen. Så sent som i april underviste hun 2. a på Bakkeskolen i Kolding. I dag står hun i spidsen for alle 311 elever på Hejnsvig Skole syd for Billund. Interessen for at gå ledervejen blev for alvor vakt på førlederkurset Talent for Ledelse. Som koordinator for indskolingen, læsevejleder og koordinerende specialundervisningslærer på Bakkeskolen havde hun snuset til ledelsesopgaver, men inspirationsforløbet har givet hende et andet syn på, hvad der skal til for at lede lærere.»uden Talent for Ledelse havde jeg villet bestemme, hvordan lærerne skulle løse opgaverne. Det er mere frugtbart, at jeg iscenesætter opgaverne, så medarbejderne selv udfylder dem. Det erkendte jeg på talentforløbet,«siger den 47-årige skoleleder. Marianne Nielsen bruger bevidst ordet erkendte, for hun fik ingen svar på Talent for Ledelse.»Det var fantastisk, for pædagogisk ledelse er ikke gjort med, at man åbner en dør ind til et undervisningsmodul. Man skal selv finde svarene.«lærerne er kloge På diplommodulet i pædagogisk ledelse lærte Marianne Nielsen at se ledelse som en proces, hvor hun skal spille sammen med medarbejdere, der ikke er uddannet i ledelse. Derfor er hun bevidst om at være åben og undersøgende og i tæt dialog med lærerne.»jeg er meget tydelig om, hvor vi skal hen, men jeg tænker, at lærerne er lige så kloge som mig. Jeg ved noget, og de ved noget andet. Lærernes trivsel afgøres blandt andet af, om der bliver lyttet til dem, og det forudsætter, at de får lov til at byde ind.«marianne Nielsen er enig med Skolerådets formandskab i, at folkeskolen kan opnå bedre resultater, hvis den pædagogiske ledelse fokuserer på at forbedre undervisningen. Hun har brugt den første tid på at lære skolen at kende, men hun vil ud at se lærerne undervise med fokus på klasseledelse. Fokus på samspillet I sidste ende skal det komme eleverne til gode. Derfor skal undervisningen udvikles gennem systematisk og tydelig progression. Marianne Nielsen giver et Svarene måtte Marianne Nielsen selv tænke sig til, da hun som lærer deltog i Talent for Ledelse. Det har givet den nybagte skoleleder indsigt i, hvordan hun når lærerne med pædagogisk ledelse, så det kommer eleverne til gode. eksempel fra et møde, hun har haft med lærerne i overbygningen.»de oplever, at eleverne har svært ved at fordybe sig. Mit indspark er, at eleverne ikke kender metoder til at få dybde i deres læring, så vi må lære dem at skrive rapporter og automatisere arbejdsmåden i de fag, hvor det giver mening at lave rapporter,«siger Marianne Nielsen, der skal mødes med lærerne igen for at drøfte, hvordan de griber den opgave an.»lærerne skal øge elevernes læring, og jeg skal fremme lærernes didaktiske kompetencer og klæde dem på til at arbejde med både klasseledelse og deres relationer til eleverne. Når en elev taler grimt, siger vi i et hverdagssprog, at han skal lære at tale pænt. I et fagsprog skal vi spørge hinanden, om det har noget med miljøet, klasseledelsen og den didaktiske ledelse at gøre. Vi skal dreje fokus væk fra eleven og over på samspillet mellem lærer og elev,«siger Marianne Nielsen. Af Henrik Stanek Foto: Helene Bagger Talent for Ledelse 200 lærere fik i løbet af 2011 et nærmere indtryk af, hvad det vil sige at være skoleleder, da de deltog i førlederforløbet Talent for Ledelse: n Lærerne tog modulet Pædagogisk Ledelse på diplomuddannelsen i ledelse. n De drøftede deres tanker om at være leder med en mentor udvalgt blandt skolelederne i hjemkommunen. n De fik tre samtaler med en coach til at afklare, om ledervejen er noget for dem. n De deltog i netværksmøder med fire-fem andre ledertalenter. n De sluttede af med at indgå en aftale om deres karriereudvikling, for eksempel om at løse ledelsesmæssige opgaver på deres skole.

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole

Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Job- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen

Job- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen Job- og Kravprofil Skoleder Havrehedskolen Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3 Havrehedskolen... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaven... 5 Lederprofil...

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan.

Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan. 25.09.2014 Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan. ANETTE JENSEN, CHEF FOR UDDANNELSE & LÆRING VEJLE KOMMUNE Vejle Kommunes afsæt: Skolen i Bevægelse 6 principper Mange måder at lære på Helhedskole lærer-

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Viceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil

Viceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Viceskoleleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere