FLIS SYSTEMER DER LEVERE DATA TIL FLIS. Version

Transkript

1 FLIS SYSTEMER DER LEVERE DATA TIL FLIS Version

2 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL ØKONOMI BORGER PERSONALE/FRAVÆRØKONOMI SKOLE ÆLDRE VOKSEN HANDICAPPEDE UDSATTE BØRN OG UNGE BESKÆFTIGELSE SUNDHED... 7 Version Forfatter Dato Ændringer Oprettelse af dokument 1 FORMÅL At give et overblik over hvilke systemer der leverer data til FLIS. Beskrivelsen sker ud fra de enkelte dataområder i FLIS. 2 ØKONOMI Der leveres data fra kommunernes økonomisystemer som er: KMD ØS OPUS-økonomi (KMD) Prisme (Fujitsu) ØS Indsigt (EG) KØR De fleste kommuner har data i FLIS for budget- og regnskabsår fra 2007 og frem. Nye budgetår etableres når FLIS første gang modtager nyt udtræk fra nyt år, almindeligvis i november forud for budgetåret. FLIS indeholder for hvert regnskabsår data for: KOMBIT A/S, Halfdansgade 8, 2300 København S, CVR-nr Side 2/7

3 Oprindeligt budget Korrigeret budget (opdateres månedligt) Forbrug (opdateres månedligt) Derudover trækkes der på økonomiområdet data ind for borgerområdet. Det gøre for at kunne udarbejde nøgletal opgjort pr. indbygger i kommunen. 3 BORGER Det Centrale Personregister (CPR) samler folkeregisteroplysninger fra kommunerne og tilbyder en daglig dataleverance, som indeholder alle ændringer som er modtaget. Ændringerne kan være gældende fra dags dato eller kan være ændringer med tilbagevirkende kraft. Leverancen indeholder data for alle borgerne registreret i Danmark. FLIS modtager denne leverance på tværs af alle kommuner. 4 PERSONALE/FRAVÆRØKONOMI Data på Personale og Fraværsområdet bygger på to datakilder: Økonomisystemer (ØS-systemer) (LOP-systemer) Der er to leverandører af LOP-systemer, som samlet leverer data fra tre forskellige LOP-systemer: KMD: KMD s Løn- og Personalesystem (KLP) OPUS Løn og Personale (OPUS-LOP) Silkeborg Data: Silkeborg Løn (SD-Løn). Dataleverancerne fra de tre LOP-systemer indeholder de personer, som er registreret i systemet, som kommunerne udbetaler løn, pension, lommepenge og andre ydelser til via lønsystemet bortset fra timelønnede. Dette omfatter ligeledes ansatte i virksomheder, som kommunerne har valgt at administrerer lønnen for. Der kan være tale om selvejende institutioner, fælleskommunale virksomheder, forsyningsvirksomheder, havne, mv. med en driftsoverenskomst med en kommune. I FLIS samkøres personaleoplysningerne med data fra ØS-systemerne for at tilvejebringe en struktur, hvor der kan foretages benchmarking i mellem kommunerne på et mere detaljeret niveau. For at lave nøgletal på disse data kobles der til kommunernes økonomisystemer, da den autoriserede kontoplan anvendes til at placerer personalet i kommune. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne har data i FLIS for både økonomi- og personale/fraværsområdet, for at få det fulde udbytte af personale- og fraværsområdet. KOMBIT A/S, Halfdansgade 8, 2300 København S, CVR-nr Side 3/7

4 5 SKOLE Data på skoleområdet brygger på fem typer af data: Økonomi CPR-data i forhold til elevernes personoplysninger, herunder hvilke kommuner der er betalingskommune for eleverne på opgørelsestidspunktet. Institutionsregistret (vedligeholdes af Undervisningsministeriet) Fagsystemerne på skoleområdet. Data for skoleområdet trækkes fra tre fagsystemer, henholdsvis Tabulex Tea fra IST, KMD-Elev samt KMD-karakter fra KMD. For at sikre en reel sammenligning er det nødvendigt at standardiserer nogle af de data, der kommer ind i FLIS. Man vil dog altid i FLIS kunne bryde nøgletal og beregninger ned til de registreringer, der er lavet i eget fagsystem. 6 ÆLDRE Data på Ældreområdet bygger på fire typer af data: Økonomisystemer CPR data, i forhold til beregning af andelen af ældre som er visiteret til forskellige serviceforanstaltninger Kommunernes aktiviteter på ældreområdet. Kommunernes aktiviteter på ældreområdet hentes fra Danmarks Statistik. Kommunerne skal på månedsbasis indberette aktivitetsdata til Danmarks Statistik, enten via system-til-system indberetning eller ved webbaseret indberetning. Disse indberetningskrav udløber af det nationale dokumentationsprojekt på ældreområdet. Indberetningskrav og løsninger er nærmere beskrevet på Danmarks Statistisk hjemmeside. FLIS modtager data fra Danmarks Statistik hver måned. Hvis der er rettelser i data bagudrettet, vil de blive indlæst i FLIS ved næste måneds dataindlæsning. 7 VOKSEN HANDICAPPEDE Data på Voksen - Handicapområdet bygger på tre typer af data: Økonomisystemer CPR-data i forhold til beregning af andelen af ældre som er visiteret til forskellige serviceforanstaltninger Kommunernes aktiviteter på Voksen Handicapområdet Kommunernes aktiviteter på Voksen - Handicapområdet hentes fra Danmarks Statistik. Kommunerne skal på månedsbasis indberette aktivitetsdata til Danmarks Statistik, enten via system-til-system indberetning eller ved KOMBIT A/S, Halfdansgade 8, 2300 København S, CVR-nr Side 4/7

5 webbaseret indberetning. Disse indberetningskrav udløber af det nationale dokumentations-projekt på Voksen - Handicapområdet. Indberetningskrav og -løsninger er nærmere beskrevet på Danmarks Statistiks hjemmeside. FLIS modtager data fra Danmarks Statistik hver måned. Hvis der er rettelser i data bagudrettet, vil de blive indlæst i FLIS ved næste måneds dataindlæsning. 8 UDSATTE BØRN OG UNGE Data på udsatte børn og unge-området bygger på fire typer af data: Økonomisystemer CPR-data, i forhold til beregning af andelen af 0-22 årige, der modtager foranstaltninger Fagsystem for udsatte børn og unge Pt. hentes der data fra fire fagsystemer vedr. udsatte børn og unge: DUBU KMD Børn og Voksne AS2007 SBSYS Området Udsatte børn og unge afgrænses i FLIS ved foranstaltninger, der gives med hjemmel i Servicelovens bestemmelser rettet mod udsatte børn og unge. Området dækker således både handicappede samt børn og unge, der er socialt udsatte. Efterværn indgår også i afgrænsningen. 9 BESKÆFTIGELSE 9.1 DREAM STAR samler data fra en lang række kilder i et fælles datagrundlag og et statistisk datavarehus (se STARs dokumentation - +Applikationslandskab) Fra dette datagrundlag dannes DREAM databasen. Der er således uhyre mange integrationer involveret i dannelsen af DREAM og data flyttes flere gange og undergår flere sæt af transformationer. Af særlig betydning er prioritering af oplysninger fra forskellige kilder. Hvis der modtages oplysninger om den samme borger i den samme uge, foretager STAR en prioritering, således at der kun udstilles et forsørgelsesgrundlag i hver uge. Udover oplysninger om forsørgelsesydelser hentes også oplysninger om beskæftigelse fra SKAT, bopæl, A-kasse, indvandring, civilstand mm. KOMBIT A/S, Halfdansgade 8, 2300 København S, CVR-nr Side 5/7

6 9.2 YDELSESREFUSION I forbindelse med refusionsreformen á overtog kommunerne opgaven med at afregne refusion og medfinansiering af langt de fleste offentlige forsørgelsesydelser; alle de ydelser, som ifølge reformen blev afregnet med udgangspunkt i ydelsesforløbets varighed. I første omgang oprettedes en midlertidig løsning i STAR s regi; LIS-refusion eller Plan B. Denne løsning foretog afregning og rapportering i perioden fra Imens blev udviklet en endelig systemunderstøttelse i kommunal regi under betegnelsen Ydelsesrefusion. Denne løsning foretog den første afregning i maj Det er Ydelsesrefusion, som er kilden for data i dette delområde. Ydelsesrefusion modtager oplysninger om de relevante forsørgelsesydelser og foretager der på beregning af ydelsesforløbets varighed og dermed den relevante medfinansiering. Oplysningerne modtages ikke direkte fra udbetalingssystemerne, men fra Skat, der under alle omstændigheder modtager oplysninger om alle disse forsørgelsesydelser. Refusionsreformen, som er lovgrundlaget for Ydelsesrefusion, trådte i kraft d. 1. januar 2016, men baserer sig på ydelsesoplysninger tilbage fra Løsningen anvender dog kun oplysninger 3 år tilbage til løbende genberegnings refusions- og medfinansieringssatser. I FLIS vil der derfor kun indgå data fra 3 år før idriftsættelsen og frem. Ydelsesrefusion har ikke selv en brugergrænseflade, men anvender den kommunale rammearkitektur til at sikre den korrekte konfiguration og til at udstille de specifikationer af den gennemførte afregning. Herunder udstilling af de data, som anvendes i FLIS. 9.3 DET FÆLLES DATAGRUNDLAG (BESKÆFTIGELSE) DFDG indeholder en lang række data og disse er løbende blevet indfaset i takt med en den stadige udvidelse af kommunernes indberetningspligt jf. BEK nr af 11. december 2017 Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Da dette delområde indeholder data fra forskellige datakilder, såvel jobcentrenes sagsstyringssystemer, som ydelsescentrenes og A-kassernes udbetalingssystemer, så vil tidsserierne være afhængige af disse. Fordi FLIS modtager data gennem DFDG og de snitflader, som er defineret af STAR, har FLIS ikke behov for at indregne variationen af underliggende registreringssystemer. Det kan dog i anden række betyde, at variationer i data kan henføres til det bagvedliggende registreringssystemer/lokal registreringspraksis. KOMBIT A/S, Halfdansgade 8, 2300 København S, CVR-nr Side 6/7

7 10 SUNDHED Data for de kommunale afregninger af regionale sundhedsydelser stammer fra Sundhedsdatastyrelsens KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag (KØS). Ved udtræk af data er data aggregeret samt diskretioneret, der betyder at grupper med mindre end 5 individer ikke må vises. Det vil derfor ikke være muligt at gå ned på individ niveau, og data kan udelukkende anvendes til udarbejdelse af nøgletal på området. De kommunale afregninger af regionale sundhedsydelser fra KØS, udtrækkes hver måned via et udviklet program. Data i KØS indeholder de personer der har været i behandling på regionale sygehuse samt modtaget ydelser på sygesikringsområdet. I KØS er det muligt at beregne antallet af modtagere i procent af en given befolkningsgruppe og befolkningstallene hentes ligeledes fra KØS. KOMBIT A/S, Halfdansgade 8, 2300 København S, CVR-nr Side 7/7