Læring i praksis vejen til bedre lederskab et nyt forskningsprojekt på CVL

Transkript

1 Læring i praksis vejen til bedre lederskab et nyt forskningsprojekt på CVL af Poula Helth, september2012 Formål Projektet tager afsæt i virksomheders konkrete, livgivende lederskab. Projektets formål er at ændre blikket på lederskabets betydning og udfolde lederes potentiale for at aktualisere viden og erfaringer i relevante kontekster. Herved bliver praksis forskningens omdrejningspunkt og samtidig afsæt for udvikling af nye veje til at forandre vores grundlag for fremtidens ledelse af velfærd. Gennem eksperimenter og tværgående dialog skal projektet bidrage til håndtering af udfordringer i fremtidens lederskab, som både private og offentlige virksomheder kommer til at stå overfor i fremtiden. Projektet ser således på, hvad lederskab skal være i forhold til lederes egen praksis og ikke ud fra abstrakte teorier. Ledere skal lære at være til stede i det, der opstår her-og-nu og håndtere øjeblikket mere end at tænke i planlægning ud fra rationelle perspektiver. Projektet vil sætte fokus på, hvordan ledere kan omforme den gænge opfattelse af lederskab til et kraftfelt af intensitet, der muliggør, at velfærdsopgaven kan transformeres gennem et multipelt felt af muligheder. Lokal forankring Forskningsprojektet vil være forankret i praksis og følge 3-4 ledere gennem 2 år. Lederne vil blive bedt om at eksperimentere med forskellige aspekter i ledelse, inspireret af nyere international forskning om performance studies - bl.a kroppens betydning i kommunikation, stemninger skabt gennem improvisation, følelser forstået som affekt og evnen til at være til stede i nuet. Formålet med projektet er, at ledere lærer at forstå deres eget lederskab ved at eksperimentere med forskellige former for performance, for herigennem at opdage, hvordan de bl.a. kan skabe intensitet og energi og dermed påvirke stemninger. En del af den eksperimentelle forskning afprøves allerede i projektet "New Movements - New Responsive Management". På grundlag af forskningsmæssige resultater fra dette projekt, ønsker vi at gå et skridt videre og afprøve, hvordan forskellige former for performance virker, når vi zoomer ind på den enkelte leder og hans/hendes lokale omgivelser. For at følge de lokale processer vil Poula Helth i samarbejde med Reinhard Stelter, som er professor i idrætspsykologi og coaching på KU gennemføre en række coachingseancer med deltagerne i projektet. Lektor Ph.d. Dorthe Pedersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS er hovedvejleder på projektet, og således er den forskningsmæssige kvalitet sikret. Herudover vil seniorforsker Ph.d. Christa Amhøj, Center for Virksomhedsudvikling & Ledelse, CBS, som er hovedansvarlig for "New Movements - New Responsive Management", bidrage med forskningsmæssige erfaringer til de lokale forløb samt til de tværgående eksperimentarier, der også vil være en del af projektet. Projektets baggrund og præmisser Udgangspunktet for ledelse er ofte en rationel tilgang og tro på forudsigelighed. Virkeligheden viser sig imidlertid ofte helt anderledes end de forestillinger, ledere får blandt andet gennem deres lederuddannelser. Som led i professionaliseringen af ledelse har eksperter lige fra undervisere og forskere til HR og udviklingsafdelinger mange bud på, hvordan den professionelle leder bør handle. Samtidig er

2 2 feltet for lederudvikling svært at overskue (Lystbæk 2011). En ting er sikkert, Danmark er et af de lande, der investerer mest i voksen- og efteruddannelse, også når det gælder kompetenceudvikling af ledere. Paradoksalt nok ved vi ikke meget om effekten af den store satsning (Keller, Willert og Stegeager 2011). En paddehat af kompetenceudviklingsforløb for ledere er skudt op som svaret på, at lederskabet skal være professionelt. Selv om ledere gennem deres uddannelse lærer at forstå og tilegne sig teoretisk og metodisk viden, er det svært at føre disse kompetencer med ind i deres daglige praksis, for tilegnet viden finder ikke ubearbejdet vej til lederens arbejdspraksis (ibid.). Herudover er spørgsmålet, om den tilegnede viden er relevant for fremtidens lederskab, som står overfor en vigtig oplysnings-, lærings- og dannelsesopgave (Melander 2012). Et etisk funderet lederskab, der ifølge Melander bør hvile på en kollektiv fornuft og empatisk involvering i de lokale udfordringer, forudsætter en menneskebåret, demokratisk og responsiv kultur. Flere lederuddannelser arbejder i dag med en opdeling af en såkaldt styringsmæssig yderside og en personlig inderside. Denne adskillelse, som er baseret på en rationel opfattelse af adskillelse mellem individ og organisation, passer godt til ledelsesansvaret i Konkurrencestaten (Pedersen 2011). Paradokset er indlysende. Styringen af offentlige ledere i form af bl.a. åremålskontrakter, og af private ledere i form af bl.a. corporate social responsibility rangordner virksomheder og skaber en standardisering og rammer, samtidig med at ledere opfordres til at håndtere deres ledelsesopgave, som om det var op til deres egen fri vilje og dygtighed gennem performance management at finde løsninger, der forøger effektivitet og efficiens inden for de givne rammer og resultatkrav (ibid.). Selv om de nye former for ledelse kan ses som et resultat af, at netop lederskab er udpeget som den kreative kraft, der skal overskride paradokserne i den offentlige sektors dobbelthed af kontekst og selvstyring, hvor der er tale om en refleksiv kontrol af selvkontrol, en særlig dynamik mellem styring og frihed, er det ikke en farbar vej at fortsatte med den rationelle logik, som i høj grad præger performance mangagement (Pedersen, Greve og Højlund 2008). Forståelse for ledelse i form af Performance Management, som består af økonomiske processer i form af serviceorienterede, globale og elektronisk baserede koncepter er grundlagt tilbage i 1950 erne og 60 erne og hviler på principper om diversitet og innovation (McKenzie 2001). Fordi Performance Management er udviklet på grundlag af økonomiske teorier, har det været ud fra betragtningen om økonomisk effektivitet, ledelsesteknologierne er udviklet. Teknologierne har haft til formål at skabe det bedst mulige resultat med færrest mulige ressourcer, dvs. optimere output og minimere input. Igennem de senere år har det været en udbredt antagelse, at ledere ikke bare kunne trække på dominerende ledelsesdiskurser og styringsteknologier, men skal også kunne iagttage, hvordan ledelsesdiskurserne, styringsteknologierne og sprækkerne mellem dem skaber og leder vores organisationer, fordi de iagttager dem på særlige måder (Tangkjær og Thygesen 2004). Det er ledernes iagttagelse af deres egne iagttagelse som konstituerende for praksis, der skaber ledernes handlekraft (Pedersen, Greve og Højlund 2008). Om denne tilgang skaber grundlag for håndtering af velfærdskrisen er tvivlsomt, for iagttagelse er ikke nødvendigvis ledsaget af handlekraft. Spørgsmålet er derfor, om ledere kommer tættere på velfærdsledelse ved at blive ved med at være iagttagende. Som vi har set, ligger der en stor udfordring i at slippe væk fra neoliberalismens

3 3 grundlæggende egeninteresse, der er så indvævet i vores velfærdsinstitutioner. Hvad skal der til, for at lederskab frigør sig fra det økonomiske mindset, der ligger i vores institutioner. Hvordan kan lederen befri sig selv fra den konkurrerende diskurs, han er indhyllet i og må agere i forhold til, når han samtidig skal forhandle sin position, legitimere sit lederskab og koordinere positionen. Kan lederen overhovedet indfri behovet for en etisk universalisme. Et mere kritisk blik på lederuddannelser forudsætter forskning med afsæt i eksperimenter i praksis. Måske skal fremtidens lederskab ikke udvikles gennem endnu mere formidling og træning i foretrukne teorier. Tværtimod skal lederuddannelserne måske afskaffe teorierne, eller i det mindste altid at være kritiske overfor dem? For lederne falder let tilbage i den vante tankegang, hvis ikke teorier om lederskab er forankret i dem selv, for så reproducerer de stadigt et hierarkisk styringsbillede og et billede af instrumentelt lederskab 1. Der skal andet og mere end en teoretisk lederuddannelse til, for at ledere ikke falder tilbage i deres vante tankegang, fordi de stadig har en indgroet forestilling om et hierarki, som uanset lederuddannelse, sender dem til bage i en form for Black Box. Der skal en mere radikal forankring af praksis ind i lederuddannelsen. Vi bør derfor undersøge muligheder og behov for en radikalt anderledes normativitet, end vi er vant til, hvor vi begynder at se på udholdenhed, ubestikkelighed, tapperhed, selvbeherskelse og mod som dyder, der kunne være en vej at gå i bestræbelsen efter fremtidens lederskab. Et lederskab som er med til at give lederuddannelser værdi i praksis. Der er behov for at vurdere lederuddannelser fra helt nye sider, hvor teori og praksis smelter sammen og skaber grundlag for at fremme praksislæring, og dermed øge både virksomhedens og ledernes udbytte af nye ledelseskompetencer. Ud fra min egen erfaring fra undervisning i diplomuddannelse i ledelse og arbejdet med organisation og ledelse i praksis, er vi endnu ikke kommet til en skillevej, hvor der gøres op med teoriernes tyranni. Praksis har ikke høj status. Sammen med seniorforsker Ph.d. Christa Amhøj er jeg i gang med at udvikle og afprøve en ny praksis i udviklingen af fremtidens lederskab. Vi har inviteret 25 beslutningstagere fra det danske samfund, som til daglig arbejder med lederudvikling og lederuddannelse til at være medforskere i et eksperimentarium, som vi kalder New Movements - New Responsive Welfare Management. Foreløbige resultater fra eksperimentariet New Movements - New Responsive Welfare Management 2 viser, at der er grund til en vis optimisme, hvis vi inddrager praksis i udvikling af lederskabet. En af deltagerne udtrykker sig således: Jeg følte, at jeg brugte mig selv meget mere end jeg plejer, på en god måde. Som regel har jeg et stort hoved. Ved at bruge kroppen bliver jeg et helt menneske. Sådan har jeg egentlig altid oplevet mig selv, men jeg har altså ikke før givet udtryk for noget. Det er en fantastisk følelse at kunne bruge sig selv som et helt menneske ved at skabe bevægelser. Jeg vidste ikke, hvad der kom ud af det. Jeg fulgte blot min fornemmelse. En anden deltager siger: Vi skal have det mentale og kropslige meget mere med ind i stedet for kun hovedet og følelserne. Vi kan jo ikke læse os til at ændre praksis. Det ville være paradoksalt, hvis vi skulle læse os til bevægelser. Dem er vi nødt til at eksperimentere med. 1 Undersøgelse gennemført blandt forskere Birmingham University, Ian Briggs,

4 4 En tredje deltager siger: Som professionelle kan vi have en tendens til at sige det faglige først, og så kan mennesket komme bagefter. Men sådan bør det ikke være, de to elementer skal være ligeværdige. Da vi læser hinanden ubevidst, er det selvfølgelig afgørende, at mennesket også er med. Efter eksperimentariet er det blevet mere legitimt at være mig selv. Det har en værdi, hvad jeg bidrager med som menneske. Det burde være en præmis for ledelse, at ledere allerede har den erfaring og den viden, der skal til, for at de kan respondere på deres ledelsesmæssige udfordringer med bevægelse og intensitet, frem for at reagere på dem som fikserede forventninger og strukturer. Uddannelserne bør i fremtiden ikke blot spørge lederne, hvordan de kan omsætte det, de har lært i praksis, men sammen med lederne eksperimentere, undersøge og reflektere over deres lederskab. Gennem både konkrete og abstrakte bevægelser kan der opstå nye veje til velfærdsledelse, som ikke foregår i et fjernt refleksions- og iagttagelsesrum på en lederuddannelse, men er en integreret del af lederens egen praksis, som en begivenhedspraksis, der samtidig er udtryk for en etisk ledelsespraksis. Der er behov for forskning, hvor vi forsøger at gå fra de objektive styringsteknologier til lokale, spontane eksperimenter for at afprøve nye former for lederskab. I forskningsprojektet New Movements New Responsive Welfare Management, tager vi udgangspunkt i den tese, at velfærdsudfordringen stiller krav til, at fremtidens lederskab må være et responderende og intenst lederskab. Den velfærdskrise vi i dag står overfor, handler ikke kun om, at vi har knappe ressourcer. Der udspiller sig diskursive kampe om, hvad vores folkeskole, vuggestuer og børnehaver egentlige er for nogle størrelser, som betyder, at der ikke er entydige svar på, hvad vores velfærdsopgave er. Lederen kan ikke sætte sin lid til, at han kan reflektere sig rationelt ud af krisen. Der er ingen på forhånd givne og i den forstand rationelle svar på velfærd. Fremtidens ledere skal arbejde med at transformere det refleksive, og udvendige forhold til velfærd, til et intenst og responderende forhold. Transformation indebærer, at lederskab ikke kun finder afsæt i Performance Management, men også, som det allerede sker mange steder, i Performance Theory, som er udtryk for en række kreative, eksperimenterende former, så som leg og spil, dans og teater. I dette nye lederskab indgår blandt andet drama, som gennem interpersonelle relationer og sociale samspil bruges til at forstærke de horisontale aspekter i organisationer, modsat de tidligere vertikale aspekter, som kan virke fastlåsende og kontrollerende (Schechner, 1988, 2003). Det karakteristiske er, at det som regel er alle andre end lederen selv, der definerer, hvad lederskab er. Men i praksis udøver ledere det lederskab, der er relevant og giver mening, tilpasset forskellige skiftende vilkår og betingelser. Ledere anvender en såkaldt praksisteori, som forener både teoretiske og praktiske erfaringer i den enkelte kontekst (Bottrup og Hagedorn Rasmussen 2011). Det er derfor på tide at gøre op med forestillinger om, at lederskab eksisterer i kraft af teoretiske forståelser, styringskategorier og management. Lederskab bør tage udgangspunkt i virkeligheden, forstået som en mangfoldig, kompleks og ofte usikker verden, præget af modstridende interesser, begrænset viden og stor usikkerhed. Det er vigtigt, at ledere ikke blot iagttager og reflekterer over uforenelige diskurser, men også responderer på praksis på måder, som skaber nærvær og liv. Der er behov for at ændre den gænge opfattelse af lederskab som governance, til i stedet at være et kraftfelt af intensitet, der muliggør, at fremtidens velfærdsopgave kan tænkes gennem et multipelt felt af muligheder.

5 5 Dette kan blandt andet ske gennem eksperimenter og refleksioner over praksis, ved at inddrage den transformationskraft, som bevægelsen mellem det potentielle og det aktuelle sætter i gang (Amhøj 2012). Hvad er det forskningen hidtil ikke har set? Hvorfor er vi ikke for længst brudt ud af det rationelle fængsel? En ting er sikkert. Vi kan ikke blive ved med, kun at spørge lederne, hvordan de selv synes det går, når de har tilegnet sig nye kompetencer, og hvordan de bruger de nye kompetencer i praksis (EVA 2012). Samlet set giver lederes evalueringer af kompetenceudviklingsforløb et pænt billede. Derfor kan man undre sig over, at praksis ikke ændrer sig (ibid.). Desuden er præmisserne for evaluering og forskning ofte uddannelsernes succeskriterier og ikke virksomhedernes. Der er behov for at ændre præmisserne, hvor praksis får en anden og højere status i udvikling af fremtidens professionelle lederskabskompetencer. Det er her dette projekt tager fat. Amhøj, C. Breum (2012): At danse med det abstrakte på jagt efter at aktualisere velfærdsintensitet her og nu (in press), Chara - Tidskrift for spontanitet, kreativitet og læring. Bottrup, P. og P. Hagedorn Rasmussen (2011): Når ledere skaber organisatorisk forandring og transformation, i Helth, P.: Ledelse og læring i praksis, Samfundslitteratur Danmarks Evalueringsinstitut (2012): Lederuddannelsernes betydning for ledelsespraksis, evaluering af offentlige lederes udbytte af lederuddannelser på diplomniveau Helth, P. (2011): Smukke idealer og krasse realiteter, Gyldendal Business Helth, P. (2011): Ledelse og læring i praksis, Samfundslitteratur Lystbæk, Chr. T. (2011): Ledelse af læring af ledelse, almene læringsdilemmaer I lederudvikling, i: P. Helth (red.): Ledelse og læring i praksis, Samfundslitteratur Keller, H. Dauer, S. Willert og N. Stegeager (2011): Efteruddannelse som ledelsesudfordring, i i: P. Helth (red.): Ledelse og læring i praksis, Samfundslitteratur McKenzie, J. (2001): Perform or else, Routledge, London and New York Melander, P. (2012): Lederskabsreformen. DJØF Forlag New Movements New responsive Management: Pedersen, D., C. Greve og H. Højland (2008): Genopfindelsen af den offentlige sektor, Børsens Forlag Pedersen O. K. (2011): Konkurrencestaten, Hans Reitzels Forlag Schechner, R. (1988, 2003), Routledge, London and New York Thygesen, N.T. og C. Tangkjær (2008): Ledelse af styringspresset to normative nedslag, i: C. Sløk og K. Villadsen: Velfærdsledelse, Hans Reitzels Forlag