Audit om den ældre patient

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Audit om den ældre patient"

Transkript

1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1

2 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region Hovedstaden 1 Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A, Odense C Jesper Lykkegaard og Anders Munck Susanne Berntsen Print & Sign, SDU Oplag: 2

3 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region Hovedstaden 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Samlet resultat totalt og fordelt på køn Antal registreringer fordelt pr. deltager Skrøbelighed Medicin Variation på praksisniveau (ydernummer) Samlet resultat fordelt på alder Registreringsskema Vejledning til registreringsskema

4 Den ældre patient i almen praksis Dette er afrapporteringen af projektets første registrering, som anvendes på kursusdagen, fredag d. 12. juni 1. Baggrund for projektet: Ældre defineres typisk som værende personer på 7 år eller ældre. Aldersgrænsen er bl.a. valgt ud fra, hvornår i livet sygelighed og dødelighed stiger mest. I Danmark nærmer store årgange sig de 7 år, hvilket formodes at ville øge forbruget af ressourcer i almen praksis. DSAM har udfærdiget en særlig vejledning omhandlende de typiske problemer, som den praktiserende læge støder på i sin behandling af ældre. Velkendte problemer er bl.a., at de ældre har flere sygdomme på samme tid, at sygdommene ofte er kroniske og fordrer flere forskellig slags medicin, som skal passe sammen, og at ældres sundhed i stor grad påvirkes af sociale forhold såsom ensomhed og plejebehov. Nogle lægemidler bør generelt ikke bruges af ældre. Det gælder sovemidler og beroligende medicin, da disse præparater sløver den ældres sanser og øger risikoen for fald og konfusionstilfælde, og da den ønskede effekt ofte er forbigående og hurtigt afløses af et afhængighedsproblem. Andre problematiske lægemidler til ældre inkluderer non-steroide antiinflammatoriske drugs (NSAID) fx ibuprofen. Problemet er her, at lægemidlerne øger risikoen for mavesår, hjertesygdom og nyresvigt. Ældre er mere skrøbelige over for disse tilstande ligesom NSAID interagerer dårligt med de typer af medicin, som flertallet af ældre bruger for fx at beskytte hjertet. At praktiserende læger mod velkendte råd alligevel kan vælge at give de ældre beroligende medicin, kan have sammenhæng med de ældres højere grad af ensomhed og isolation. Eksempelvis, hvis disse tilstande beskrives af den ældre som søvnmangel eller fortolkes af plejepersonale og familie som værende uro. Det kan endvidere være en barriere for at stoppe uhensigtsmæssig beroligende behandling, at patienten bestiller medicinen hos den praktiserende læges personale, uden at der afsættes tid til, at lægen og patienten kan drøfte fordele og ulemper ved fortsat behandling. Således bør også personalet i almen praksis involveres i denne generelle problemstilling. Det kan være umuligt for den praktiserende læge selv at afhjælpe ensomhed og isolation blandt ældre, men det er jo ikke usædvanlig for lægen at måtte henvise patienter for at de kan få den rette hjælp. Et finsk kommunalt tilbud har for nylig vist sig effektivt mod ensomhed og isolation hos ældre. Endvidere faldt forbruget af indlæggelser, medicin og andre sundhedsydelser hos de ældre, som fik det finske tilbud. Audit kombineret med kursusaktivitet, hvor den enkelte praksis får mulighed for at drøfte egne resultater med andre praksisser og specialister på området, har tidligere vist at kunne øge behandlingskvaliteten inden for et sundhedsområde. Projektets formål: - at sætte fokus på problemer vedrørende sociale forhold, medicinering og skrøbelighed blandt ældre patienter i almen praksis i Region Hovedstaden. - at reducere omfanget af uhensigtsmæssig medicinering af ældre i Region Hovedstaden. - at udbrede gode metoder til håndtering af receptudstedelser og forebyggende besøg og konsultationer til ældre patienter i almen praksis. 4

5 Projektets gennemførelse: Alle læger og personale i alle almene lægepraksisser i Region Hovedstaden blev pr brev inviteret til at deltage. Deltagerne udfylder i to perioder af 4 uger et afkrydsningsskema (se side 3), hver gang en ny +7 årig patient behandles altså kun én gang for samme patient i hver periode. På en kursusdag d. 12. juni 1 bearbejdes nærværende resultater af første registreringsperiode, og der undervises i aldring og fremtidens ældre ved professor Kaare Christensen, samt i medicinering af ældre i almen praksis ved overlæge Finn Rønholt. Kursusdagen for de deltagende læger og personale omhandler de forhold vedrørende alderdom, ældre og deres medicinering, som er beskrevet i ovenstående afsnit. Forskelle i klikkernes registreringer for behanling af ældre analyseres og debatteres i plenum og ved gruppearbejde. Til næste år foretages anden registrering. Den anden registrering har til formål at støtte praksisserne i at få igangsat de forandringer omkring håndteringen af ældre, som der blev lagt grobund for ved kursusdagen. Resultat af første registrering: Fra d. 13. april til den. maj 1 registrerede 3 deltagere (24 læger og 11 personale) fra 1 praksisser i alt 6 patienter. Resultaterne præsenteres i denne rapport dels i skemaer over de samlede resultater, dels i en række søjlediagrammer visende sammenhænge mellem de registrerede forhold, og endelig i variationsdiagrammer, hvor hver praksis kan sætte sit eget resultat i forhold til de øvrige deltagende praksisser. Projektets arbejdsgruppe: Jesper Lundh Lars Rytter Nina Lakner Jesper Lykkegaard Anders Munck Praktiserende læge, faglig koordinator KAP-H Praktiserende læge, formand for DSAM s ældrevejledning RIV (Efteruddannelsesgrupper for personale i almen praksis) Praktiserende læge, APO, SDU Praktiserende læge, projektleder, APO Projektets finansiering: Projektet finansieres af kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden.

6 Samlede resultater i tabelform Total Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent ALDER 7-79 år 24 41,3% ,7% 93 3,6% -4 år ,% 96 22,% 9 36,4% -9 år 142,6% 9 22,2% 47 1,% 9+ 69,% 44,3% 2 9,6% Missing 2,3% 1,2% 1,4% I alt Total 6,% 427,% 261,% KØN Kvinde ,1% 427,%,% Mand ,9%,% 261,% Missing,%,%,% I alt 6,% 427,% 261,% KONTAKTFORM Konsultation 76 3,7% ,9% 23 9,% Besøg 4 1,1% 7 1,3% 26,% Missing 1,2% 1,9%,% I alt 6,% 427,% 261,% KONTAKTÅRSAG Nyt sygdomsproblem ,3% 16 36,% 73 2,% Kontrol af sygdom 399,% 23,7% ,7% Andet 9,6% 32 7,% 27,3% Missing,7% 4,9% 1,4% I alt 6,6% 427,7% 261,4% SANSER Svært nedsat syn 42 6,1% 2 6,6% 14,4% Svær nedsat hørelse 73,6% 34,% 39 14,9% Ingen af førnævnte,7% 36 3,4% ,2% Missing 23 3,3% 12 2,% 11 4,2% I alt 6,7% 427,7% 261,% MOBILITET Går < m uden hjælpemidler ,% ,% 3,3% Faldet inden for det sidste år 9 13,1% 9 13,% 31 11,9% Har svært ved at rejse sig fra en stol ,% 67 1,7% 19,2% Ingen af førnævnte 46 66,3% 27 64,4% 11 69,3% Missing 11 1,6% 1,9% 3 1,1% I alt 6 121,% ,% ,% 6

7 Samlede resultater i tabelform Total Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent SYGDOMME Demens 3 7,7% 34,% 19 7,3% Hjertekarsygdom 36 44,% 17 39,% 136 2,1% Diabetes 1,3% 3 12,4% 2 19,9% KOL 12,% 42 9,% 46 17,6% Depression 77 11,2% 6 14,1% 17 6,% Ingen af førnævnte 7 3,1% 14 34,% 62 23,% Missing 23 3,3% 1 3,% 3,1% I alt 6 124,9% ,% ,3% DIVERSE Hjemmepleje <1 år 129 1,%,6% 41 1,7% Opfølg/opsøgn hjemmebesøg < 1 år 3 1,% 74 17,3% 29 11,1% Indlæggelse < 1 år 17 22,% 91 21,3% 66 2,3% Medicinafstemning < 1 år 47 69,% 29 69,% 1 69,% Ingen af førnævnte 13,1% 7,4% 1 19,% Missing 22 3,2% 16 3,7% 6 2,3% I alt 6 149,3% ,2% ,9% ENSOMHED Bor alene 331 4,1% 2,% 1 31,% Føler sig ensom 3 7,7% 41 9,6% 12 4,6% Ingen af førnævnte 314 4,6% 13 3,% ,7% Missing 4,% 21 4,9% 19 7,3% I alt 6 7,3% 427,9% 261 4,6% MEDICIN Sovemedicin 62 9,% 2 12,2% 3,% Benzodiazepin 7,3% 42 9,% 3,1% Antidepressiva 1 11,% 13,6% 23,% NSAID 43 6,3% 33 7,7% 3,% Paracetamol 244 3,% 166 3,9% 7 29,9% Stærk morfin 3 4,4% 23,4% 7 2,7% Mild morfin 42 6,1% 31 7,3% 11 4,2% > faste præp. i FMK 32 43,9% 12 42,6% 1 46,% Ingen af førnævnte ,% 77 1,% 7 21,% Missing 1 11,% 46,% 3 13,4% I alt 6 1,4% ,3% ,% 7

8 Samlede resultater De 3 deltagere fra 1 praksis registrerede i alt 6 kontakter svarende til et gennemsnit på pr. deltager. Der var en betydelig overvægt af kvinder blandt de registrerede patienter. Antal registreringer Antal registreringer Deltagernummer Køn i forhold til alder ,3 66,9 63, 6 49,7,3 4 32,7 33,1 36, år n=2 4 år n=191 9 år n= n=69 Mand Kvinde 2

9 Samlede resultater Knap % af kontakterne var konsultationer og 1 % besøg. Hos knap 6% var kontaktårsagen kontrol af sygdom og hos 1/3 et nyt sygdomsproblem. Kontaktform 9 3,7 7 6 Kontaktform , Mand Kvinde 3 3 1,1 1,2 Konsultation Besøg Misisng 1,3 1,9 Konsultation Besøg Misisng Kontaktårsag 9 Kontaktårsag ,7, , , Mand Kvinde Nyt sygdomsproblem Kontrol af sygdom,6 Andet,7 Missing Nyt sygdomsproblem Kontrol af sygdom,3 7, Andet,4,9 Missing 9

10 Sanser Godt 6% af de registrerede patienter havde svært nedsat syn og godt % svært nedsat hørelse. På den nederste figur ses variationen mellem de deltagende praksis i hvor hyppigt de observerede svært nedsat hørelse hos patienterne. Sanser Sanser 9,7 9 76,2 3, Mand Kvinde 6,1 Svært nedsat syn,6 Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte 3,3 Missing,4 Svært nedsat syn 14,9 6,6 Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte 4,2 2, Missing Svært nedsat hørelse 2, , 12, ,3 11,4 6,7 7,1 7,3,3 4,2 1,

11 Sanser Hyppigheden af svært nedsat syn og svært nedsat hørelse var som forventet sigende med stigende alder. Der var ingen særlige udsving i forhold til patienternes kroniske diagnoser, bortset fra at 2% af de demente havde svært nedsat hørelse. Sanser i forhold til alder 9 4, 7 72, 6, ,4 14,1 11,3 7 6, 2, 3,7 4,7 2, 3, Svært nedsat syn Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte Missing 2, år n=2 4 år n=191 9 år n= n=69 Sanser i forhold til kronisk sygdom Svært nedsat syn Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 11 7

12 Kroniske sygdomme 4% af de registrerede patienter havde hjertekarsygdom, 1% havde diabetes, 13% KOL, 11% depression og % demens. Hjertekarsygdom, diabetes og KOL var hyppigst hos mændene. Sygdomme 4 44, , ,7 1,3 12, 11,2 3,3 Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte Missing Kroniske sygdomme i forhold til køn ,1 39, ,3 19,9 12,4 17,6 9, 6, 14,1 23, 3,1 3, Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte Missing Mand Kvinde 12 1

13 Kroniske sygdomme Demens optrådte med klart stigende hyppighed med stigende alder. På den nederste figur ses variationen mellem de deltagende praksis i hvor stor en andel af deres registrerede patienter, der havde diagnosen hjertekarsygdom. Kroniske sygdomme i forhold til alder ,9 2,,7 47, 41,942, ,4 24,6,3 1,9 16,1,7 1, 13,4 14,1 14,1 11,6,9 11,6,611, 12 11,6 Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 7 79 år n=2 4 år n=191 9 år n= n=69 Hjertekarsygdom ,6 49,1,6 1,1 2,1 4 3,7 39,3 3 26, ,2 32,1 33,3 6,

14 Mobilitet Knap ¼ af de registrerede kunne ikke gå mere end m uden hjælpemidler, 13% var faldet inden for det sidste år og godt 17% havde svært ved at rejse sig fra en stol. Den nederste figur viser variationen i hvor hyppigt de deltagende praksis havde rapporteret svært ved at rejse sig, hos de patienter, de registrerede. Mobilitet Mobilitet ,3 7 69,3 64, , Går <m u hjælpemidl. 13,1 Faldet det sidste år 17 Svært ved at rejse sig fra en stol Ingen af førnævnte 1,6 Missing 4 3,3 26 Går <m u hjælpemidl. 13, 11,9 Faldet det sidste år 19,2 1,7 Svært ved at rejse sig fra en stol Ingen af førnævnte Mand Kvinde 1,1 1,9 Missing Svært ved at rejse sig fra en stol 6 3,3 4 37, 3 26,4 12, , 16 16,4 16, 17,1 1,3, 2,2 3,

15 Mobilitet Såvel nedsat gangdistance, faldtendens og besvær med at rejse sig fra en stol viste stigende hyppighed med stigende alder. Demens patienterne havde den dårligste mobilitet. Mobilitet i forhold til alder ,9 6,6 4,9 4 39,1 3 13, ,6 Går <m u hjælpemidl. 4,6 11, 29 24,6 23,9 Faldet det sidste år 7,7 17,3 Svært ved at rejse sig fra en stol 23,2 Ingen af førnævnte 1, 1 1,4 Missing 2, år n=2 4 år n=191 9 år n= n=69 Mobilitet i forhold til kronisk sygdom 9 9 7,7 7 69, 6 6 6,6, , , 4, , 9 12, 26 6, 43,4 14, ,6 9,7 24, 4,3 Går <m u hjælpemidl. Faldet det sidste år Svært ved at rejse sig fra en stol Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 1

16 Diverse Hos 7% af de registrerede patienter var der foretaget medicinafstemning inden for det sidste år. Godt % havde været indlagt og 19% havde modtaget hjemmepleje inden for det sidste år. 1% havde modtaget opfølgende/opsøgende hjemmebesøg inden for det sidste år. Relativt flest kvinder havde modtaget hjemmepleje og opfølgende/opsøgende hjemmebesøg, på de andre parametre var der kun små kønsforskelle. Diverse , 4 3 1, 1 22,,1 3,2 Hjemmepleje <1 år Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år Ingen af førnævnte Missing Diverse , ,7,6 Hjemmepleje <1 år 11,1 17,3 Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år 2,3 21,3 Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år 19,,4 Ingen af førnævnte 2,3 3,7 Missing Mand Kvinde 16 1

17 Diverse Alle variable i denne gruppe steg med stigende alder. Demenspatienter modtog hyppigst hjemmepleje og opfølgende/opsøgende hjemmebesøg. Diverse i forhold til alder 9 7,4 1,2 7 6,1 64, 6 2, ,2 1, 27, 39,1 6,7 9, ,9 26, 21, 19,4 2,2 19,4 11,3 7,2 Hjemmepleje <1 år Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år Ingen af førnævnte 7 79 år n=2 4 år n=191 9 år n= n=69 Diverse i forhold til kronisk sygdom Hjemmepleje <1 år Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 17

18 Ensomhed Knap % af patienterne boede alene og % følte sig ensomme. På begge parametre var hyppigheden størst hos kvinder. På den nederste figur ses variationen mellem de deltagende praksis i hvor stor en andel af de registrerede patienter, der blev vurderet som værende ensomme. Ensomhed 9 Ensomhed , 61, ,1 4, , Mand Kvinde 7,7, 4,6 9,6 7,3 4,9 Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Missing Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Missing Føler sig ensom ,9 14, 12 11,3 7,3, ,6 4 4,2 4,4 4,,,

19 Ensomhed Som forventet steg andelen af de, der boede alene med alderen. Andelen af de, der følte sin ensomme, steg imidlertid kun moderat med alderen. Hyppigheden af patienter, der bor alene, var højest hos de deprimerede, men varierede kun moderat i forhold til kronisk sygdom. Følelsen af ensomhed var markant højere hos deprimerede end hos patienter med andre kroniske sygdomme. Ensomhed i forhold til alder ,7 6,,6 4 3,4 4,2 43, 32,4 39,1 3 6,3 7,3, 13,3,4 4,2 4,3 Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Missing 7 79 år n=2 4 år n=191 9 år n= n=69 Ensomhed i forhold til kronisk sygdom Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 19 13

20 Medicin 44% af patienterne fik mere end faste præparater, godt 1/3 fik paracetamol, 12% antidepressiva, 9% sovemedicin, 6% mild morfin og 4% fik stærk morfin. 7% fik benzodiazepiner og 6% fik NSAID. Svarende til alle præparater fik kvinder lidt hyppigere medicin end mænd. Medicin 4 43, , , 1 9 7,3 11, 6,3 4,4 6,1 11, NSAID Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK Ingen af førnævnte Missing Medicin ,6 4 3, ,9 2 21, ,2 3, 3,1 9,, 13,6 3, 7,7,4 2,7 4,2 7,3 13,4, NSAID Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK Ingen af førnævnte Missing Mand Kvinde 22

21 Medicin Paracetamol gives med stigende hyppighed jo ældre patienterne er. Samme tendens, men mindre udtalt, ses ved benzodiazepiner og morfika. Benzodiazepiner og antidepressiva gives hyppigere ved depression end ved de andre kroniske sygdomme. Medicin i forhold til alder 6 4 3,6 4, 47, 4, ,9 41, 3 29,2,9,6 7,2,,1 6,76, 7,7 14, 13,1 11,6 9,2,1 6,3 4,2 2,9 13,1 7,7 3,93,7 4,64,7 2, 23,2 19,9 14,14, Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva NSAID Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK Ingen af førnævnte 7 79 år n=2 4 år n=191 9 år n= n=69 Medicin i forhold til kronisk sygdom Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva NSAID Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 21 24

22 Variationsdiagrammer Den øverste figur på denne side viser, hvor mange registreringer hver af de deltagende praksis har haft (først i rapporten viste vi, hvor mange registreringer hver enkelt deltager har haft). Den nederste figur og figurerne på de følgende sider viser den procentvise variation mellem de deltagende praksis på udvalgte variable. Deltagerne kan finde sig selv ved det angivne praksisnummer og markere sin position med en pil. Har man kun få registreringer, vil det oftest være tilfældigt, hvor man ligger. Antal registreringer pr. praksis 1 Antal registreringer Svært nedsat syn , ,3 14, ,7 9,7 6,1 6,3 6,7 7,3 4 2, 4,2 4,

23 Variationsdiagrammer Faldet det sidste år ,2 2 1, 16 16, 1 11,3 12,7 12, 14,3 14,3 14, 6,7 7,1,7 3,2 4, Demens ,6 16,7 1 14,3 9,7,1 7,3 1,9 2,1 2,2 3,2 4,

24 Variationsdiagrammer Diabetes , ,1 16,4 16,7 17,7 1,3 1 14,3 9,7 6,3 6,7 4, KOL , ,7 2,3 1 14,3 14,3,9 9,7 11,3 11,4 11,4 4,2 4,3 4,

25 Variationsdiagrammer Depression ,4 1,7 1 12, 13 13,3 11,3 9,7 7,3 3,6 3,6 4 2, Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år ,3 16,7 17,7 17,7 17,9, 6,3 7,,7 9, 11,1 12,9 13,

26 Variationsdiagrammer Benzodiazepin 3 26, , 13 13,2 14,3 7,6 9,7,9 3,7 4 4,4 4,, Antidepressiva , 17,4 17, 17,9 19,4, 1 13,2 13,3 6,4 3,6 4 4,

27 Variationsdiagrammer NSAID ,9 13,3 12,9 6, ,2 3, 4,2 2, Stærk morfin ,9,3 6, 1, 2,2 2,9 3,6 3, 3, 4,

28 Variationsdiagrammer Mild morfin , ,9 12 6,7 7,1,6,7, ,6 2, 3,6 4,2 4, > faste præp. i FMK , 6 4, ,3 43, 4 3 2, ,3 3, 3,7 36,4 37, 3, 39,

29 Tabel over udvalgte variable fordelt på aldersgrupper 7-79 år -4 år -9 år 9+ Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent SANSER Svært nedsat syn 7 2,% 7 3,7% 16 11,3% 12 17,4% Svær nedsat hørelse 7,% 13 6,% 14,1% 29,% Ingen af førnævnte 2,% 162 4,% 3 72,% 3,1% Missing 7 2,% 9 4,7% 3,% 2 2,9% I alt 24,% 191,% 142 1,4% 69 4,3% MOBILITET Går < m uden hjælpemidler 3 13,4% 42 22,% 42 29,6% 42 6,9% Faldet inden for det sidste år 13 4,6% 22 11,% 3 24,6% 29,% Svært ved at rejse sig fra en stol 22 7,7% 33 17,3% 34 23,9% 27 39,1% Ingen af førnævnte 23 1,% 131 6,6% 7 4,9% 16 23,2% Missing 1,% 2 1,% 2 1,4% 2 2,9% I alt 24,% 191 1,4% ,% 69 1,1% DIVERSE Hjemmepleje <1 år 26 9,2% 36 1,% 39 27,% 27 39,1% Opfølg./opsøgn. hjemmebesøg < 1år 19 6,7% 19 9,9% 27 19,% 36 2,2% Indlæggelse < 1 år 19,4% 41 21,% 3 26,% 22 31,9% Medicinafstemning < 1 år 14 64,% 13 6,1% 7 7,4% 6 1,2% Ingen af førnævnte 2,2% 37 19,4% 16 11,3% 7,2% Missing 6 2,1% 7 3,7% 6 4,2% 3 4,3% I alt 24 13,3% ,4% ,1% 69 21,9% ENSOMHED Bor alene 9 3,4% 92 4,2% 9 62,7% 39 6,% Føler sig ensom 1 6,3% 14 7,3% 12,% 9 13,% Ingen af førnævnte 1,6% 3 43,% 46 32,4% 27 39,1% Missing 1,3% 16,4% 6 4,2% 3 4,3% I alt 24,6% 191 7,3% 142 7,7% ,% MEDICIN Sovemedicin 31,9% 11,% 1,6% 7,2% Benzodiazepin 19 6,7% 13 6,% 11 7,7% 7,1% Antidepressiva 33 11,6% 2 13,1% 13 9,2% 14,% NSAID 23,1% 4,2% 9 6,3% 2 2,9% Paracetamol 3 29,2% 6 3,6% 4,% 33 47,% Stærk morfin 11 3,9% 7 3,7% 4 2,% 7,1% Mild morfin 13 4,6% 9 4,7% 11 7,7% 9 13,% > faste præp. i FMK 11 41,% 4 44,% 69 4,6% 31 44,9% Ingen af førnævnte 66 23,2% 3 19,9% 14,1% 14,% Missing 43 1,1% 21 11,% 12,% 7,2% I alt 24 14,9% ,7% ,3% ,% 29

30 Registreringsskema Deltager: Dato: Alder 1 Køn M K Audit: Den ældre patient ( 7 år) - Region Hovedstaden 1 Kontaktårsag Sanser Sygdomme Ensomhed Mobilitet Diverse Medicin 1 X Mindst 1 X Højst 2 X 1 eller flere X 1 eller flere X 1 eller flere X Højst 2 X 1 eller flere X Copyright: Audit projekt Odense, Winsløws Vej 9A, 1. Odense C 3

31 Registreringsvejledning Den ældre patient ( 7 år) Region Hovedstaden 1 Vejledning til registreringsskemaet Du bedes i perioden fra den 13. april, eller fra modtagelsen af dette materiale, til og med. maj registrere alle patienter, som er 7 år eller derover, og som henvender sig i konsultationen eller får et besøg. Telefonkonsultationer skal ikke registreres. Er du væk fra praksis mere end en uge i registreringsperioden, kan du eventuelt forlænge registreringen en uge. Patienter som henvender sig flere gange i registreringsperioden skal kun registreres første gang. Udfyld én linje for hver kontakt og anvend et nyt registreringsskema hver dag. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter konsultationen. Læger og praksispersonale, der udfører selvstændige konsultationer, udfylder samme slags skemaer. Hvis du ikke er læge forudsættes, at rubrik 3 og 31 vedrørende medicin, senere godkendes af ordinerende læge. Alder og køn Kontaktform Kontaktårsag Sanser Mobilitet Sygdomme Diverse Ensomhed Medicin Registrer alder og køn. 1 kryds Angiv om det drejer sig om en konsultation eller et sygebesøg. Mindst 1 kryds Hvorvidt det drejer sig om et nyt sygdomsproblem eller kontrol af sygdom. Højst 2 kryds Hvorvidt der foreligger svært nedsat syn eller svær nedsat hørelse. Kryds i Nedsat syn, hvis patienten ikke kan eller har svært ved at læse aviser og bøger. Kryds i Nedsat hørelse, hvis patienten har besvær med at føre en samtale med brug af høreapparat. 1 eller flere kryds Faldet indenfor 1 år omfatter fald, hvor patienten enten havde brug for hjælp til at rejse sig eller fik behandling eller undersøgelse i sundhedsvæsenet. Simple snublefald hvor patienten selv kan rejse sig skal ikke inkluderes. 1 eller flere kryds Kryds hvis sygdommen er kodet som kronisk sygdom ved lægens journal. Hjertekarsygdom omfatter tidligere påvist iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, atrieflimmer, behandlingskrævende hjerteklapsygdom, apoplexi eller perifer arteriel sygdom. Hypertension og hyperkolesterolæmi er ikke omfattet. Depression besvares bekræftende ved aktuel depression eller aktuel antidepressiv behandling. 1 højst 4 kryds Hvorvidt der indenfor det sidste år er ydet hjemmepleje til patienten, har været aflagt opsøgende/opfølgende hjemmebesøg, patienten har været indlagt, samt hvorvidt patienten har fået foretaget medicinafstemning. Højst 2 kryds Om patienten bor alene eller føler sig ensom. Bor alene omfatter også at bo i en stue på et plejehjem. Føler sig ensom besvares bekræftende, hvis patienten på de fleste dage oplever et generende savn af fællesskab med andre mennesker. 1 eller flere kryds Her afkrydser du den medicin, som fremgår af FMK, og som patienten har fået ordineret og har mulighed for at tage uanset om patienten rent faktisk tager præparatet dags dato. Medicin, der seponeres dags dato skal også registreres. Efter endt registrering sendes skemaerne til Audit Projekt 31Odense J.B. Winsløws Vej 9A, 1. Odense C

32 32

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Syddanmark 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor

Læs mere

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige?

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige? Svarrapport audit om Laver vi det rigtige? 1 Laver vi det rigtige? Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Tomas

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Sekretær/praksispersonale

Læs mere

Audit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom

Audit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Region Syddanmark 215 1 Kolofon: Audit om psykofarmaka Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense

Læs mere

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Svarrapport Et tværfagligt auditprojekt for praktiserende læger, praktiserende kiropraktorer og fysioterapeuter 2012 Patienter med lænderygproblemer i

Læs mere

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland

Tværfaglig audit om. smertebehandling i almen praksis 2015. Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Tværfaglig audit om smertebehandling i almen praksis 15 Bedre smertebehandling i Region Nordjylland Nord-KAP, APO og Almen Praksis kortlægger smertebehandlingen i Region Nordjylland Læge/behandlersygeplejerske

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Tærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet

Tærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet Tærsklen for indlæggelse af KOL-patienter stiger Et eksempel på opgaveglidning i sundhedsvæsenet v/prakt. læge, ph.d.-stud. Jesper Lykkegaard Professor Jens Søndergaard Professor Jakob Kragstrup Professor

Læs mere

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger Audit om Gynækologi i almen praksis 29 Svarskrivelse 39 læger Gynækologi i almen praksis - 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APOs audit om gynækologi i almen praksis, hvor 39 praktiserede læger

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen

Læs mere

Praksispersonalets kliniske arbejde

Praksispersonalets kliniske arbejde Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6 Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Opsporing og forebyggelse af depression

Opsporing og forebyggelse af depression Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis

Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 216 1 Kolofon: Pilotaudit om luftvejsinfektioner foråret 216 Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Kursus i medicingennemgang

Kursus i medicingennemgang Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Lændesmerter i Fyns Amt

Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver

Læs mere

Integration følge hjem og følge op

Integration følge hjem og følge op Integration følge hjem og følge op a m Glostrup PKO træf 19 april 2012 Lars Rytter Praksiskonsulentordningen (PKO) Rammen er Region hovedstadens ældreplan Region H s ældreplan 2010 flg aktiviteter: Følge

Læs mere

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: ØREPROBLEMER HOS FØRSKOLEBØRN Et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende praktiserende lægers diagnostik af øresygdomme specielt med henblik på tympanometri. Audit om ØREPROBLEMER

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune 15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen praksis

PLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen praksis Sengepladser på offentlige sygehuse Indlæggelsestid i dage PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 8. marts 27 Sagsnr. 27-72 Aktid. 425539 PLO Analyse Stigende antal kontakter og konsultationer i almen

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem

Plejehjemslæge. Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Plejehjemslæge Hands-on kursus om det at være plejehjemslæge Få ideer til samarbejde med dit plejehjem Program Velkomst Hvad gør I jeres praksis Praktisk eksempel fra Odense Værktøj til gennemgang af medicinlister

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Audit af KOL-rehabilitering

Audit af KOL-rehabilitering Audit af KOL-rehabilitering Delrapport, februar 2014 Center for Kvalitet og Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Delrapport Audit af KOL-rehabilitering OUH, Lungemedicinsk Afdeling OUH Svendborg,

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Kursus i medicingennemgang

Kursus i medicingennemgang Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Audit om Stress. Undgå at blive stresset af dine stressede patienter. Svarrapport 59 læger

Audit om Stress. Undgå at blive stresset af dine stressede patienter. Svarrapport 59 læger Audit om Stress Undgå at blive stresset af dine stressede patienter Svarrapport 9 læger Region Syddanmark 16 1 Kolofon: Audit om Stress Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen

Læs mere

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Henvisning til kommunal forebyggelse

Henvisning til kommunal forebyggelse Henvisning til kommunal forebyggelse MedCom-temadag mandag d. 14. marts 2016 Bo Gandil Jakobsen, Bo.gandil@dadlnet.dk Lone Høiberg, lho@medcom.dk Historien Der sendes allerede henvisning til kommunal forebyggelse

Læs mere

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis

Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Bliv bedre til at håndtere KOL i din praksis Efteruddannelsestilbud fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Baggrund DSAM udgav i april måned 2008 en vejledning

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune 16 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7

Læs mere

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

HVAD SKAL DEN STUDERENDE? 21. OKTOBER 2015 HVAD SKAL DEN STUDERENDE? Opleve at du som tutorlæge demonstrerer Sådan gør jeg, så din glæde og dit engagement ved arbejdet med patienterne smitter af på studenten. Den studerende skal

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Ældre medicinske patienters værdighed

Ældre medicinske patienters værdighed Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

Forebyggelsesaudit Grønland 2005

Forebyggelsesaudit Grønland 2005 Forebyggelsesaudit Grønland 25 Svarrapport Samlet resultat for 13 distrikter Forebyggelsesaudit, Grønland 25 Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Regionsoverblik pr. 31. marts 2016 Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Afrapportering på udvalgte kvalitetsmål... 2 1.1 Fælles Medicinkort... 2 1. Afrapportering på udvalgte

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Det danske familielægesystem

Det danske familielægesystem Synskonsulenternes Netværksdage 29. Nov. 213 Et liv jeg kan blive gammel i... Hvordan kan vi bidrage? Praktiserende læge dr.med. Mikkel Vass, Præstø Forskningsenheden for Almen Praksis Kbh.s universitet

Læs mere

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender

Læs mere