den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker"

Transkript

1 den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

2 Den kompetente borger Gode råd til fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Copyright Borgerservice og Biblioteker, Århus Kommune Hovedbiblioteket, Århus VUC Århus Lærdansk Århus FOF Århus FO-Århus Fritid og Samfund Folkeoplysningssamvirket Århus Udarbejdet af Louise Overgaard på baggrund af rapporten Den kompetente borger Fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Mere information om projektet Den kompetente borger Fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker: eller kontakt projektleder Louise Overgaard, Layout: ITK Design / Thomas Kallmoes Vestergaard Tryk: Chronografisk as Støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier som projekt af overbygningskarakter

3 5 Projektet Den kompetente borger 6 Otte motivationsfaktorer for samarbejde mellem områderne 8 Otte råd om samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker 11 Fire forslag til samarbejdsmetoder 12 Oplagte snitflader mellem områderne 14 Flere nyttige materialer fra Den kompetente borger 14 Litteratur og links

4

5 den kompetente borger / Gode råd 5 Projektet Den kompetente borger Projektet Den kompetente borger er et udviklingsprojekt, hvor Netværk for voksenundervisning i Århus og Borgerservice og Biblioteker har fokuseret på at innovere samarbejdsmulighederne mellem folkeoplysning og folkebiblioteker. Projektpartnerne ville sammen med andre centrale aktører skabe en model for, hvordan decentrale samarbejdskonstellationer i fremtiden kan imødekomme den enkelte borgers behov for kompetenceudvikling. Projektet skulle dels kortlægge eksisterende samarbejdserfaringer samt afdække barrierer og udviklingsmuligheder, dels indsamle idéer til fremtidige samarbejder samt afprøve nye samarbejdskonstellationer. Projektet bestod overordnet af tre spor: et arbejde med at give input til policy-niveauet på begge områder, et research- og analysearbejde samt et dialogbaseret arbejde. Projektet blev benævnt Den kompetente borger Fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker, fordi hovedformålet for et samarbejde mellem folkeoplysningen og bibliotekerne må være at skabe tilbud, som understøtter borgeren i at være og vedblive med at være kompetent. Projektet blev støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier som udviklingsprojekt af overbygningskarakter. Det blev realiseret i et samarbejde mellem FO Århus, FOF Århus, VUC Århus, Lærdansk Århus, Folkeoplysningssamvirket Århus, Fritid og Samfund samt Borgerservice og Biblioteker Århus. Projektet har konkluderet, at der er muligheder og potentialer i et samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker. Vi kan styrke vores organisationer, vi kan udbygge vores tilbud, vi kan sikre vores borgere større muligheder for uformel uddannelse, og vi kan blive vægtigere samfundsaktører, hvis samarbejdet mellem områderne udbygges. Rundt i landet pågår på nuværende tidspunkt gode samarbejder, men der er også mange kommuner, hvor folkeoplysningen og bibliotekerne lever hvert deres liv. Det kan være fordi man ikke har fået en idé at samarbejde om eller fordi man ser hinanden som uhensigtsmæssige konkurrenter. Projektet Den kompetente borger Fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker håber med denne pjece at give nogle motivationsgrunde for at samarbejde, men også at give råd om, hvordan man kan samarbejde. Pjecen er skrevet på baggrund af rapporten Den kompetente borger Fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker. Rapporten identificerer drivkræfter og barrierer for samarbejde, giver eksempler på samarbejder og uddyber de råd, som fremgår af det følgende. Rapporten kan downloades fra:

6 6 den kompetente borger / Gode råd Otte motivationsfaktorer for samarbejde mellem områderne Vi kan skabe gode tilbud, selvom vi er økonomisk pressede Begge områder er økonomisk pressede, og alligevel stilles der høje krav til de services, som vi udbyder. Ved at samarbejde kan vi dele vores økonomiske midler og vores personaleressourcer og dermed fortsat have mulighed for at tilbyde vores borgere gode services, arrangementer etc. Vi kan skabe en bredere vifte af tilbud Ved at samarbejde kan vi dels koordinere vores arbejde, så vi sikrer, at vi ikke tilbyder det samme. Dels har vi mulighed for at supplere hinandens tilbud, og dels kan der være mulighed for at skabe tilbud, som områderne ikke havde råd til, hvis de skulle lave dem på egen hånd. Vi kan skabe bedre tilbud, fordi vi har forskellige styrker og kompetencer Områderne har hver deres spidskompetencer. Et samarbejde giver f.eks. mulighed for at kombinere dygtige undervisere med informationsspecialister. Aftenskolehold kan få kendskab til materialer, som er tilgængelige på biblioteket, og biblioteket kan gøre opmærksom på de aftenskoletilbud, som relaterer sig til det materiale, borgeren søger på biblioteket. Vi kan fokusere målrettet på at understøtte den kompetente borger Forskellige borgergrupper har forskellige behov. Ved at samle vores kræfter har vi større mulighed for at fokusere på specifikke målgrupper. Vi kan skabe tilbud til flere, og vi kan skabe helstøbte tilbud, hvor borgerne ved, hvor de skal gå hen for at lære mere. Vi kan få en større markedsføringsplatform En af områdernes største udfordringer er, at borgerne ikke kender vores tilbud. Vi er ikke tilstrækkeligt synlige i gadebilledet, og det er hyppigt kun de borgere, der leder efter os, som finder os. Ved at samarbejde om at synliggøre hinandens tilbud får vi mulighed for at være til stede på flere platforme og dermed mulighed for større synlighed. Vi kan gøre os mere synlige f.eks. i forhold til det politiske niveau Hverken folkeoplysningen eller bibliotekerne er i tvivl om deres samfundsmæssige betydning og vigtigheden af at fokusere på den uformelle læring. Men vi er små, når det drejer sig om at slå vores vigtighed fast på samfundsniveau. Ved at samarbejde har vi større mulighed for at synliggøre os lokalt og kan f.eks. vise, at vi kan understøtte væsentlige samfundsdebatter.

7 den kompetente borger / Gode råd 7 Vi kan styrke fokus på vigtigheden af voksen- og efteruddannelse og den uformelle uddannelse Der er i Danmark et massivt fokus på den formelle uddannelse, og målet er, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men der er mange borgere, som har vanskeligt ved at komme gennem det formelle uddannelsessystem. Samtidig er der en stor gruppe ældre borgere, der står uden for arbejdsmarkedet. Alle disse borgere har brug for uddannelse, og samfundet har brug for dem. Hvis folkeoplysningen og bibliotekerne samarbejder med andre aktører inden for voksen-og efteruddannelserne, kan vi dels skabe nye tilbud, men også synliggøre eksisterende tilbud i større omfang. Vi kan skabe nye og anderledes læringsrum For at skabe nye, spændende læringstilbud eller læringstilbud for borgergrupper, som vi traditionelt ikke har godt fat i, kan det være en fordel at samarbejde. At vi har forskellige kompetencer, forskellige ressourcer og forskellige måder at gøre ting på kan bevirke, at vi kan udvikle processer, der bliver til anderledes læringstilbud.

8 8 den kompetente borger / Gode råd Otte råd om samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Lær hinanden at kende Når man kender hinandens områder og hinandens ledere og medarbejdere er det nemmere at se, hvordan man kan bruge hinanden til gensidig nytte. Det er hyppigt manglende kendskab og erfaring med samarbejde, der skaber fordomme. Det er f.eks. primært parter, som ikke samarbejder, der mener, at der er økonomiske barrierer for samarbejde mellem områderne. Koordiner aktivitetsplaner Det seneste år er der kommet opfordringer til, at områderne skal koordinere aktivitetsplaner. Dette kan sikre, at områderne ikke gentager hinandens tilbud men beriger hinandens tilbud. Det er f.eks. en idé, at bibliotekerne laver snuse-kurser eller appetitvækker-arrangementer, og at oplysningsforbundene laver dybdegående kurser og foredragsrækker. Således ses biblioteket ikke længere som en konkurrent men som en indslusning af borgere til folkeoplysningen. Identificér fællesområder og egne områder Der er en lang række fællesområder mellem områderne. Lad det være et incitament for at samarbejde og koordinere indsatsen. Bibliotekerne og forbundene har også forskellige kerneområder. Lad det være incitament for at udvikle synergier mellem tilbuddene og til at skabe tilbud, som man ikke kunne have udbudt alene. Brug hinandens ressourcer og kompetencer Bibliotekerne er offentlige rum. Bibliotekerne har ofte gode lokaler, de har gode kommunikationskanaler og har ofte, grundet den tætte kontakt med mange borgere, et godt kendskab til, hvad der er oppe i tiden. Forbundene har et korps af dygtige undervisere, de har gode kommunikationskanaler, og de er professionelle til at lægge arrangementsprogrammer. At sætte disse elementer sammen kan skabe nye dimensioner. Identificer jeres fælles mål I samarbejdet er det vigtigt, at områderne er enige om, hvad det fælles mål er. Derfor er det væsentligt at tale om, hvad områderne hver især vil opnå ved samarbejdet, og hvordan samarbejdet kan opfylde den enkelte institutions vision. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt at afklare, om samarbejdet er et forsøg på at udbygge driften eller om det er noget ekstra det gør en forskel for, hvor meget man har i klemme, og om man ser muligheder for samarbejde på den lange bane. Vær opmærksomme på hinandens årshjul Alle har perioder med spidsbelastninger. Hvis områderne har spidsbelastninger på samme tid, skal der ikke planlægges samarbejde dér. Hvis spidsbelastningerne ligger på forskellige tidspunkter, vil et årshjul give klarhed over, hvem der kan rykke på hvilket tidspunkt (se f.eks. årshjul for Hovedbiblioteket i Værktøjskassen på

9 den kompetente borger / Gode råd 9 Italesæt barrierer ved samarbejde Der kan være barrierer ved et samarbejde, og selvom man selvfølgelig ikke altid skal fokusere på problemerne, kan det være sundt for samarbejdet, at man ved, hvor problemstillingerne er. Man kommer nemt længere, hvis man er bevidste om konkurrenceproblematikker, kulturforskelle, udgangspunkter, dagsordener, forudsætninger og vilkår. Skab ligeværdighed i samarbejdet For at skabe et godt samarbejde, der kan fungere over tid, er det vigtigt, at samarbejdet indgås på lige fod. De implicerede parter skal alle have en oplevelse af, at alle bidrager på en eller anden måde. Det er f.eks. hensigtsmæssigt, at der er klarhed over, hvem der gør hvad hvornår, og at alle påtager sig en del af opgaverne.

10 kreative rum Videnspolitisk forum folkeoplysning og Bibliotek Den kompetente borger borgerinddragelse møder på lederog medarbejderniveau

11 den kompetente borger / Gode råd 11 Fire forslag til samarbejdsmetoder Skab møder både på leder- og medarbejderniveau Det er vigtigt for samarbejdet, at der er god kontakt på lederniveau. Men det er meget sjældent lederne, der skal udføre samarbejdet i praksis. Samtidig er det ofte medarbejderne, der har fingrene så langt nede i det praktiske, at de får idéerne. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne også kender hinanden i tilstrækkeligt omfang til, at de ved, hvordan de kan bruge hinanden, og hvor de skal ringe hen, hvis de har en idé. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at arbejde systematisk med, at både ledere og medarbejdere fra områderne mødes. Skab et videnspolitisk forum For at sikre koordination mellem områderne og et politisk fokus på voksen- og efteruddannelse, kan det være en idé at skabe et forum, der bærer problemstillingen frem. Dette kunne være et videnspolitisk forum, som fokuserer på voksenuddannelse, kompetenceudviklingen hos borgere uden videregående uddannelse, borgere med særlige behov samt gruppen af ældre borgere uden for arbejdsmarkedet. Et videnspolitisk forum kan fungere som mødested for aktørerne inden for voksen- og efteruddannelse og det politiske niveau. Det kan være et idéforum og kan sikre informationsflow mellem relevante parter. Men samtidig kan det arbejde målrettet med at få voksen- og efteruddannelsen bragt på den politiske dagsorden f.eks. via en videnspolitik. Skab kreative rum med nogen, der tænker anderledes Ledere og medarbejdere fra folkeoplysningen og bibliotekerne tænker hyppigt meget ens. Det kan være et problem, når man skal få nye idéer og tænke andre alternativer. Vi kan derfor skabe kreative rum, hvor parter med forskellige kompetencer mødes og skaber fælles mål, så nye tanker kan opstå og udvikling finde sted. For folkeoplysningen og bibliotekerne kan det være hensigtsmæssigt at inddrage en tredje part i de kreative rum. Den tredje part kan måske se andre perspektiver og kan sætte områderne i forhold til deres respektive livsverdener. Kreative rum kan både fungere som et rum for service- og kompetenceudvikling, som metode til at skabe kendskab på tværs af områderne og som kompetenceløft for vores borgere. Gør borgere kompetente og engagerede ved at inddrage dem Borgerinddragelse er både værdifuldt for organisationer, når de skal udvikle services, og når de skal give borgerne en særlig historie om organisationen. Men borgerinddragelsesprocesser kan også i høj grad motivere borgere til at være aktive samfundsborgere. Ved at skabe rum for at borgerne høres og inddrages i specifikke processer, trænes de i at give deres mening til kende, og der signaleres, at der er behov for deres kompetencer. Borgerinddragelsesprocesser kan laves i forhold til alle typer borgere og på et utal af måder. I forhold til borgerne er det væsentlige at skabe respektfulde processer, der kan fungere som anderledes læringsrum.

12 12 den kompetente borger / Gode råd Oplagte snitflader mellem områderne IT-undervisning Både folkeoplysning og biblioteker har tradition for at udbyde IT-undervisning. Samtidig kan ses en stigning i forventningen til bibliotekernes deltagelse i højnelsen af danskernes generelle IT-kompetencer tiltaget Lær mere om IT fra IT- og Telestyrelsen er eksempel herpå. Med en rivende teknologisk udvikling og et IT-barometer for 2009, som viser, at ca. 40% af befolkningen ikke eller knap kan anvende computer, er der et stort grundlag for at skabe mange og forskelligartede tilbud om IT-undervisning. Rapporten Folkebiblioteket i vidensamfundet opfordrer også til, at der på området IT-undervisning skabes samarbejde mellem områderne. Der kan laves traditionelle snusekurser og undervisningstilbud. Det kan også være mere uformelle læringstilbud, hvor biblioteksrummets åbne og tilgængelige karakter kan bruges aktivt, eller borgerinddragelse, hvor borgere underviser borgere. Kulturelt mødested I folkeoplysningen og på bibliotekerne er kulturarrangementer hyppigt foredrag. I forhold til foredrag kan et samarbejde bestå af en koordinering af foredrag, fælles reklame eller fælles planlægning og afholdelse af foredragene. Men ved at samarbejde og udnytte hinandens kompetencer og ressourcer kan det kulturelle mødested tænkes bredere. Det kan være udstillinger, interaktive møder eller workshops. Det kan foregå i biblioteksrummet, byrummet eller på kulturinstitutioner. Det drejer sig om at skabe kul turelle mødesteder, hvor områderne udnytter hinandens styrker og forskellige indgange til borgerne. Demokratisk mødested Grundet områdernes formålsparagraffer er det nærliggende at samarbejde om at skabe fælles demokratiske mødesteder. Aftenskolerne er f.eks. forpligtet til at afsætte 10% af deres midler til debatskabende virksomhed. At skabe et demokratisk mødested kan tænkes bredt. Det kan f.eks. være fælles kampagner i byen, arrangementer, konkurrencer eller udgivelser. Ved at samarbejde om at lave demokratiske mødesteder har man mulighed for at udvikle nye måder at afholde debatter på. Man har samtidig mulighed for at nå bredere ud, blive en del af byrummet og måske profilere sig som væsentlig samfundsaktør i forhold til det politiske niveau. Fælles kommunikationsplatform Både bibliotekerne og folkeoplysningen har en udfordring i at kommunikere deres tilbud. Informationsmængderne er så massive, at man enten skal skille sig ud fra mængden eller regne med, at folk ved, hvad de leder efter. Alternativt kan man forsøge at være synlig så mange steder som muligt. Man kan arbejde med fælles kommunikation på mange niveauer og i forskelligt omfang. Det kan være fælles kampagner og hjemmesider eller koordination mellem hjemmesider. Det kan f.eks. dreje sig om fælles reklame for arrangementer eller fælles informationsskærme opstillet på biblioteket, hos voksenuddannelserne og i byrummet.

13 den kompetente borger / Gode råd 13 Realkompetencer Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) har gjort realkompetence til et indsatsområde. De arbejder med, hvordan folkeoplysningen kan bidrage til, at borgerne kan sætte ord på de kompetencer, som de får ved at indgå i uformelle sammenhænge som familien, sportsklubben og i folkeoplysningens skoler og foreninger. Pointen er, at vi hver især kan meget mere end det, vi formelt lærer igennem vores uddannelser. Men også at det er værdifuldt, at man kan sætte ord på egne kompetencer, og at andre kan anerkende dem. Mange borgere kender ikke muligheden for at få et realkompetencebevis. Et samarbejde mellem områderne kan bidrage til at øge kendskabet hertil. Men det fælles arbejde med kreative rum og borgerinddragelsesprocesser kan kombineres med, at de implicerede borgere får hjælp til at sætte ord på de kompetencer, som de har fået ved at deltage. Læringsrum i biblioteket Bibliotekerne anser sig selv for at være læringsrum. Der kan være flere grunde til, at det også er interessant for folkeoplysningen at se biblioteket som et læringsrum: Der kommer mange typer borgergrupper, biblioteksrummets åbne karakter giver mulighed for at lave anderledes undervisningstilbud, og biblioteket kan bidrage med deres spidskompetence: informationskompetence. Der kunne indgås samarbejde om holdundervisning. Men også individuel vejledning og undervisning i udlånet kunne være udgangspunkt for et samarbejde, idet biblioteksrummet som læringsrum kan ses som muligheden for at perspektivere folkeoplysningens undervisning. Det kan være folkeoplysningens forlængede arm.

14 14 den kompetente borger / Gode råd Flere nyttige materialer fra Den kompetente borger Rapporten Den kompetente borger Fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker er udgangspunkt for denne pjece. I rapporten er der uddybning af alle elementer fra denne pjece samt eksempler på eksisterende samarbejder. Rapporten kan downloades fra www. denkompetenteborger.dk Filmen Laboratorieforsøget Et kreativt mødested mellem folkeoplysning, biblioteker og uddannelsesafsøgende beskriver den prototype på et kreativt rum, som blev lavet i regi af Den kompetente borger. Filmen kan ses på you tube.com og Værktøjskassen er en samling af redskaber, som kan bruges i arbejdet med at komme i gang eller videre med samarbejde mellem folkeoplysningen og bibliotekerne. Værktøjskassen består bl.a. af eksempler på samarbejdsaftaler, årshjul m.m. Værktøjskassen findes på Litteratur og links Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv.: Danmarks Evalueringsinstitut (2010): Biblioteksloven: Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed, lov nr. 340 af 17. maj 2000 med de ændringer, der følger af lov nr af 17. december 2002, lov nr. 430 af 6. juni 2005, lov nr. 431 af 6. juni 2005, lov nr. 563 af 24. juni 2005 og lov nr. 346 af 18. april https://www.retsinformation.dk Folkebiblioteket i vidensamfundet: Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010): Folkeoplysningens samfundsmæssige betydning rapport fra Folkeoplysningsudvalget: Undervisningsministeriet (2010): Folkeoplysningsloven: Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet af https://www.retsinformation.dk IT-Barometer: IT-Formidler: Realkompetencer:

15

16

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 1 Den kompetente borger? Et 1 årigt projekt Støttet af Styrelsen som overbygningsprojekt Projektpartnere: FO Aarhus, FOF Aarhus, VUC Aarhus, Lærdansk

Læs mere

Det Nationale Folkeoplysningsudvalg. Dato 01. marts 2010. Samarbejdsfelter mellem folkeoplysning og biblioteker

Det Nationale Folkeoplysningsudvalg. Dato 01. marts 2010. Samarbejdsfelter mellem folkeoplysning og biblioteker Det Nationale Folkeoplysningsudvalg Dato 01. marts 2010 Samarbejdsfelter mellem folkeoplysning og biblioteker 10. januar 2010 opfordrede KL til, at der skal ske en koordinering mellem arbejdet i det Nationale

Læs mere

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Den kompetente borger Fremtidens samarbejde

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Biblioteker og folkeoplysning

Biblioteker og folkeoplysning Biblioteker og folkeoplysning Konkurleger Hvad er vi fælles om? Hvad adskiller os? Hvad skal vi forhandle om? Hvilke forslag kan vi enes om? Hvad er målet? 1 Målet er vi enige om! Demokratisk medborgerskab

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem Folkeoplysning og Biblioteker

Den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem Folkeoplysning og Biblioteker Den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem Folkeoplysning og Biblioteker Mødested Undervisning E-læring Virtuel one stop shop Kampagner Demokrati Events Gør-det-selv Realkompetencer One stop shop

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen

Vision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Målsætninger Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen er: Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber,

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn

Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne Ni udsagn Indholdsfortegnelse Forord s. 2 1. Vejle Bibliotekerne er lokale kulturcentre s. 5 2. Vejle Bibliotekerne støtter kulturel mangfoldighed gennem vores

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune

Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning 1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251.

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251. Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske sundhed,

Læs mere

Katalog fra workshoppen. Den kompetente borger

Katalog fra workshoppen. Den kompetente borger Katalog fra workshoppen Den kompetente borger Borgerservice og Biblioteker april 2010 Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Louise Overgaard april 2010 Indhold Indhold... 3 Forord...

Læs mere

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.

FORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,

Læs mere

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015

Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Biblioteksstrategi Køge Kommune 2015 Indhold Vi mødes på biblioteket Biblioteket - den mest besøgte kulturinstitution Vision Livskraft fra 0-100 Biblioteksstrategi Køge Kommune Biblioteket styrker medborgerskab

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik

Kultur- og fritidspolitik Præsentation Kai Raun, Kultur og Fritidschef Allerød Kommune fra 1986 Kultur, idræt og fritid SSP Formand Fritidssamrådet i Danmark Næstformand Fritid og Samfund Program Kultur- og fritidspolitik er midlet/rammen

Læs mere

Bestyrelsesudvikling

Bestyrelsesudvikling LOF HASLEV Bestyrelsesudvikling Sådan gør vi i LOF Haslev 1. februar 2015 LOF Haslev Ligger på Midtsjælland i Faxe Kommune 2.441 timer i 2014 Udbudt 160 hold i 2014-2015 Økonomi: meget fornuftig 50-års

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

AftenskolernesSamrådiSønderborgKommune

AftenskolernesSamrådiSønderborgKommune AftenskolernesSamrådiSønderborgKommune AFTENSKOLEPOLITIKISØNDERBORGKOMMUNE Aftenskolepolitik i Sønderborg Kommune Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Målsætning side 2 Værdigrundlag side 2 Aftenskolernes

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre

Læs mere

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen NOTAT Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen Fokusgruppen afleverer dette notat med henblik på en overordnet, politisk rammesætning af en fortsat udvikling af børne- og ungdomskulturen i Thisted

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet

Biblioteket Borgernes indgang til samfundet Høring om folkebibliotekerne i vidensamfundet I et partnerskab skal der være tale om win-win -situationer til gensidig berigelse for samarbejdspartnere og til glæde for bibliotekets brugere. Folketingets

Læs mere

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder.

Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 461 Offentligt Udkast til socialministerens talepapir ved samråd i AMU (spm. BK) den 24. juni 2010. Det talte ord gælder. Lad mig indlede med

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Den 6. april 2006 Århus Kommune

Den 6. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariat Borgmesterens Afdeling Initiativer der skal styrke forståelsen for respekt, dialog

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011

Biblioteks Chef Foreningen. Odense 17. maj 2011 Odense 17. maj 2011 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Biblioteksleder Otterup (1997-2002) Medlem af Udvalget om Folkebibliotekerne

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

2 Danmarks Biblioteksforening

2 Danmarks Biblioteksforening 2 Danmarks Biblioteksforening VIRKSOMHEDSPLAN INDHOLD 4 VISION MISSION VÆRDIER 5 ARBEJDSGANGE 6 INDSATSOMRÅDER 2015 UDVALGSARBEJDSOMRÅDER LÆRING DIGITALISERING BIBLIOTEKSRUMMET 7 HANDLEPLANER 8 ÅRETS GANG

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen Netværksmøde v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 27. Marts 2015 DAGENS PROGRAM 10:00-10:45 Velkomst og præsentation 11:00-11:15 Pause 11:00-12:30 Workshops 12:30-13:15 Frokost 13:15-14:15

Læs mere

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland

Kompetenceudvikling. Region Nordjylland. Aalborg Centralbibliotek. for bibliotekerne i Nordjylland Aalborg Centralbibliotek Kompetenceudvikling for bibliotekerne i Nordjylland Region Nordjylland AALBORG BIBLIOTEKERNE CENTRALBIBLIOTEK FOR NORDJYLLAND Side 2 Vi prioriterer den fælles kompetenceudvikling

Læs mere

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT 30. september 2010 CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT Emne: Case Udvikling med udsigt. Bilag: 1. Præsentation (PowerPoint) af projektet Udvikling med udsigt. 2. Præsentationsfilm Udvikling med udsigt

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Strategiske indsatsområder

Strategiske indsatsområder 5 Strategiske indsatsområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske indsatser og handleplan 2017 Slots- og Kulturstyrelsen tog i

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov Undervisning tilrettelagt fleksibelt Fleksible tilrettelæggelsesformer 1 Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni 2004. Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven.

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere