Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatribme série.)

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Fjerde Række. (Statistique officielle de la Norvége, Quatribme série.) Trykt Nr. 1. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 2. Sindssygeasylernes Virksomhed (Hospices d'aliénés.) - 3. Den norske Rigstelegraf 1899 og iste Kvartal (Télégraphes du Royaume.) 4. Civil Retspleie 1897 og (Justice civile.) 5. Norges Skibsfart (Navigation.) 6. Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) 7. Strafarbeidsanstalter 1898/99. (Maisons centrales pénitentiaires.) - 8. Folkeinamgdens*Bevægelse (Mouvement de la population.) - 9. Norges kommunale Finantser (Finances des communes.) 10. Rekruteringsstatistik (Recrutement.) 11. Norges Handel (Commerce.) 12. Distriktsfængsler (Prisons départementales.) 13. Norges Sparebanker (Caisses d'épargne.) 14. Kriminalstatistik 1895, 1896 og (Justice criminelle.) 15. Norges postvæsen (Statistique postale.) 16. Fattigstatistik (Assistance publique.) 17. Folkemængdens Bevægelse (1Viouvement de la population.) 18. Skiftevæsenet 1896, 1897 og (Successions, faillites et biens pupillaires.) 19. Norges altnindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger 1898 og (L'institution générale des assurances des batiments eontre l'incendie.) 20. Skolestatistik (Instruction publique.) 21. Norges Fiskerier (Grandes péches' maritimes.) 22. De offentlige Jernbaner 1900/01. (Chemins de fer publics.) 23. Private Aktiebanker (Banques privées par actions.) 24. Veterinærvæsenet og kjodkontrollen (Service vétérinaire et inspection de la viande) 25. Valgstatistik (Statistique électorale.) Fattikstatistik 1896 og (Assistance _publique.) Trykt Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) 28. Telegrafvæsen 1900/01. (Télégraphes et téléphones de l' Etat.) 29. Sindssygeasylernes Virksomhed (Hospices d'aliénés.) 30. Norges kommunale Finantser (Finances des communes.) 31. Strafarbeidsanstalter 1899/1900. (Maisons centrales pénitentiaires.) 32. Norges Skibsfart (Navigation.)- 33. Fattigstatistik (Assistance publique.) 34. Civil Retspleie 1899 og (Justice civile.) 35. Den norske Statskasses Finantser 1895/ /1900. (Finances de l' 36. De Spedalske i Norge 1896z (Les léfireux en Norvége.) 37. Kriminel Retspleie 1897 og (Statistique de la justice criminelle: Procédure.) 38. Norges Handel (Commerce.)

3 NORGES OFFICIELLE STATISTIK. Fjerde Raekke Nr. 38. TABELLER VEDKOMMENDE NtRG S HALI\Inrir 14 L Le I AARET (Statistique du commerce de la Norvége pendant l'année 1901) UDGIVNE AF DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. KRISTIANIA. 1 KOMM155IUN HOS H. ASCHEHOUG & C O. 19O2.

4 For Aarene se Norges officielle Statistik, Tredie Række. For Aaret 1900 se Fjerde Række Nr. 11. STEEN'SKE BOGTRYKKERI.

5 Indhold. Side. Indledning (med Anhang) 1*-22* Tabeller Alfabetisk Register over samtlige indførte og udførte Varer med Angivelse af deres Løbenumer i Toldtarifen Tabel 1. Summarisk Oversigt over den samlede Indførsel og Udførsel 2-2. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige indførte Varer 4-3. Mængde, Værdi og Toldbeløb af samtlige udførte norske og fremmede Varer Kreditoplags-Beholdningerne i hele Riget ved Udgangen af Toldintraderne ved samtlige Toldsteder Værdi af de fra de forskjellige udenrigske Steder indførte Varer Værdi af de til de forskjellige udenrigske Steder udførte Varer Værdi af de til de vigtigere Toldsteder indførte Varer Værdi af de fra de vigtigere Toldsteder udførte Varer 76 - so. Indførselsmængderne af de vigtigere Varer fra de forskjellige udenrigske Steder 80 Udførselsmængderne af de vigtigere norske og gjenudførte fremmede Varer til de forskjellige udenrigske Steder Indførselsmængderne af de vigtigere Varer til de forskjellige Toldsteder Udførselsmængderne af de vigtigere Varer fra de forskjellige Toldsteder Mængde og Værdi af Indførsel og af Udførsel for hvert enkelt Land i Aarene 1900 og Samlet Værdi af Indførsel og af Udførsel ved de forskjellige Toldsteder i Aarene 5900 og

6 Table des matiéres. Pages. Introduction (avec appendice) 0-22* Tableaux Table alphabétique des marchandises importées et exportées Tableau n i. Importations et exportations par groupes de marchandises 2 2. Importation par esoce de marchandises 4 3. Exportation par espce de marchandises 34 - _ 4. Quantités en entrep6ts au 31 décembre Igo! Droits pergus aux différentes douanes norvégiennes Valeurs des importations par classes de marchandises et par pays de provenance Valeurs des exportations par classes de marchandises et par pays de destination Valeurs des importations par classes de marchandises et par douanes Valeurs des exportations par classes de marchandises et par douanes Importations des marchandises par pays de provenance So - II. Exportations des marchandises par pays de destination Importations des marchandises principales par douanes Exportations des marchandises principales par douanes Quantités et valeurs des importations et exportations par pays pendant les années 1900 et Total des valeurs des importations et exportations aux différentes douanes norvégiennes pendant les années 1900 et

7 Indledning. Den samlede Vogt af de mellem Norge og Udlandet i 1901 omsatte Varer er beregnet til Mill. Kilogram, hvoraf Mill. falder paa Indførselen og Mill. paa Udførselen. Omsætningens samlede Værdi er beregnet til Mill. Kroner, idet Indførselen havde en Værdi af Mill. og Udførselen en Værdi af Mill., - af hvilken sidste 10.4 Mill. kommer paa gjenudførte fremmede Produkter. Til Sammenligning med disse Opgaver hidsættes følgende Tabel, der viser Vægten og Værdien af vort Lands Handelsomsætning med Udlandet i 1901, sammenlignet med de foregaaende ti Aar : Aar. Vægt (Mill. ). Værdi (Mill. ). Indførsel. Udførsel.. Indførsel. Udførsel Handelsomsætningen i Aaret 1901 er for Indførselens Vedkommende sammenlignet med de to foregaaende Aar gaaet tilbage baade i Mængde og Værdi, men staar dog over 1898 og tidligere Aar. Med Hensyn til Udførselen er Mængden mindre end i Aarene , medens Værdien kun er lavere end i Aarene 1897 og 1900,

8 2* Den samlede Omsætningsværdi, Indforsel og Udførsel tilsammentagne, var henholdsvis 31.3 og 17.6 Mill. mindre end i 1900 og 1899, men 12.8 Mill. større end i I Forhold til det nærmest foregaaende Aar viser Omsætningens samlede Vægt sig i 1901 at være faldt med 349 Mill. eller med 6.01 Procent ; Indførselen er faldt med 279 Mill. (9.24 Pct.) og Udførselen med 70 Mill. (2.58 Pct.). Omsætningsværdien viser, som allerede nævnt, en Tilbagegang af 31.3 Mill. (6.47 Pct.), heraf falder paa Indforselen 23.5 Mill. (7.56 Pct.) og paa Udførselen 7.8 Mill. (4.51 Pct.). Handelsbalancen, der for Norges Vedkommende, som bekjendt, ikke alene beror paa Vareomsætningen, men for en væsentlig Del ogsaa paa Skibsfartsudbyttet, stillede sig vistnok, i Henseende til Forholdet mellem de ind- og udførte Varer, i 1901 bedre end saavel i 1900 som i 1899, men var i det hele ugunstigere end i en Række af tidligere Aar. Medens nemlig Udførselens Værdi i i Gjennemsnit var 78.7 Mill. og i Mill. mindre end Indførselens, beløb det saaledes beregnede Underskud i 1901 sig til Mill. (i Mill. og i Mill. ). Beløbet blev vistnok for en Del, men ikke i sin Helhed, opveiet ved Udbyttet af Skibsfarten, og om det ogsaa maa antages, at Turisttrafiken bidrager noget til Dækkelse af Differencen, var dog Underskudet for 1901 for stort til, at fuld Balance kan antages at være naaet. Norges Banks Guldbeholdning, der i 1900 ved Aarets Slutning var 36.5 Mill. mod 42.3 Mill. ved Aarets Begyndelse, var ved Udgangen af 1901 igjen gaaet op, nemlig til 40.2 Mill. I Aaret 1901 er betydelige Beløb af udenlandsk Kapital inddraget til Landet. Man skal saaledes nævne, at der af Statslaanemidler blev inddraget 16.3 Mill., af Kristiania Kommune 2.6 Mill., Bergens Kommune 5.0 Mill., Trondhjems Kommune 1.0 Mill. og Norges Hypothekbank 11.1 Mill. Kroner. Med Hensyn til enkelte af de vigtigste Indforselsartikler skal man her fremhæve følgende : Af uformalede og formalede Kornvarer in. in. har Importen i de 5 sidste Aar udgjort : Brød og andre Mel- Kornvarer. fabrikater m. m Hl. og til samlet Værdi I Gjennemsnit for Aarene indførtes af Kornvarer Hl. til en Værdi af Det i 1901 indførte Kvantum er saaledes noget mindre end i et Middelsaar, men var dog større end i de tre Aar Priserne har i 1901 været noget lavere end i det nærmest foregaaende Aar.

9 3 4: I Betydning næst efter Kornvarer kommer Gruppen Metalvarer, hvorunder gaar alleslags Metaller, saavel raa og halvforarbeidede som i Arbeide, altsaa Hovedgruppe 22 og 23. Importværdien udgjorde i 1901 i det hele , hvoraf faldt paa raa eller halvforarbeidede Metaller og paa Metaller i Arbeide. Blandt de første faldt igjen paa Rujern, Staal, Stangjern og Jernplader, hvoraf Importen udgjorde Ton, hvilket var noget mindre end i 1900 ( Ton). Indførselen af Rujern udgjorde Ton eller lidt mindre end i 1900 ( Ton). Indførselen af Stang- og Baandjern udgjorde i Ton mod gjennemsnitlig i og Ton gjennemsnitlig i (i ). Indførselen af Jernplader var Ton og saaledes noget større end i 1900 ( Ton), Den næste store Hovedgruppe er Manufakturvarer. Indbefatter man under nævnte Gruppe foruden Manufakturvarer i snevrere Forstand (Gruppe 9) tillige «Garn og Traad, Rebslagerarbeide etc.» (Gruppe 8), vil man finde, at Indførselen udgjorde : til Værdi Aaret 1901 staar saaledes, baade hvad Mængde og Værdi angaar, noget over det foregaaende Aar. Af Kolonialvarer, som dernæst er den vigtigste Varegruppe, indførtes i: til Værdi Indførselen af disse Varer, der i de sidste Aar har tiltaget ganske betydeligt, hvad Mængde angaar, var i Aaret høiere end nogensinde for, medens Værdien i Forhold til Kvantumet har holdt sig meget lay. Af de enkelte Hovedartikler var Importen i de 5 sidste Aar (angivet i ): Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade

10 4* Beregnes det midlere Forbrug pr. Indbygger, kommer man for disse Artiklers Vedkommende til følgende Resultat (jft. Anhangstabel G samt Tabel 4) : Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak gjennemsnitlig ) _ _ _ Forbruget af Kaffe, der siden 1892 har været jevnt stigende, kun med en ubetydelig Nedgang i 1899 og en noget større i 1900, har i 1901 været højere end nogensinde. Efter Sukkertoldens Nedsættelse fra 40 Ore pr. til 30 Ore fra 1 Juli 1891 og videre til 20 Ore fra 1 August 1892 er Forbruget af Sukker mærkbart tiltaget og viser fortsat Stigning. Ligeledes er Forbruget af Sirup tiltaget i de senere Aar, kun med nogen Nedgang i 1900, og var i 1901 storre end i noget tidligere Aar. For Tobakkens Vedkommende var Forbruget i gjennemsnitlig noget mindre end i de foregaaende Aar. Især gik det i 1900 adskilligt ned. Naar det imidlertid i 1901 sees at være steget ganske væsentlig-t, over 40 Procent, maa dette vistnok tilskrives en forceret Fortoldning af de paa Kreditoplag henliggende Varer umiddelbart før den i Oktbr besluttede Toldforhøielse. Af Fedevarer, hvorunder henføres alt, hvad der i Hovedgruppe 2 betegnes som «Madvarer af Dyr», var Indførselsværdien i 1901 henved 14 3/4 Mill. mod 14 Mill. i 1900 og henved 13 1/2 Mill. i Blandt Fedevarerne spiller Flesk og Kjod den største Af Flesk og Kjod indførtes i: til Værdi Indførselen af disse Varer er saaledes i 1901 sammenlignet med 1900 større baade i Mængde og Værdi. Hvad Priserne angaar, har disse paa Flesk været i Stigende, men for Kjødets Vedkommende holdt sig omtrent uforandrede. Af den for 1901 anførte Varemængde udgjorde Indførselen af Flesk næsten nøiagtig det halve eller , medens Værdien er beregnet til vel 5 3/4 Mill. 1) Ved Beregningen af Tobaksforbruget har man tidligere kun medtaget indført Raatobak (Tobaksblade), medens man i denne Aargang fra og med Aaret 1896 ogsaa har medtaget Tobaksfabrikata. Den forskjellige Beregningsmaade medfører en Stigning af ca. 0.05

11 5* I de senere Aar er en Del af de indførte Kvanta af Flesk og Kjød : i , i , i og i , atter exporteret, hovedsagelig over Trondhjem og Kristiania til Sverige. Reexporten udgjøres væsentlig af Flesk. Importen af Smor, der siden 1886 har aftaget i Mængde og i en længere Aarraekke i Værdi, undtagen i 1895, da der var nogen Stigning, har i 1901, sammenlignet med de to nærmest foregaaende Aar, atter gaaet noget op. Den udgjorde : til Værdi hvoraf Margarinsmør. I denne Forbindelse kan erindres, at der siden 1878 er bleven udført betydelige Partier norsk Margarinsmør samt norsk Meierismør. Den samlede Export heraf udgjorde i ( ) og i ( ), deraf henholdsvis og Meierismør. Smorexporten er altsaa efterhaanden bleven udviklet, saa at den nu langt overstiger Indførselen af denne Vare. Importen af Brændevin og sprit, som i en længere Aarraekke har været temmelig indskrænket og i det hele aftagende, naar bortsees fra 1888, begyndte i 1890 at stige og tiltog senere, indtil den i 1895 og end yderligere i 1896 gik adskilligt ned. I 1897 steg Importen paany ganske betydeligt og har siden været i fortsat Stigning. Exporten, der efter 1890 har været forholdsvis ringe og af vekslende Størrelse, gik i 1894 adskilligt op. Efter en forbigaaende Nedgang i 1895, steg den i Aarene meget betydeligt, saaledes at den i det sidstnævnte af disse Aar udgjorde henimod 2 1/4 Mill. Liter A, 100 Pct. I 1899 og 1900 har der derimod været en ganske betydelig Nedgang, nemlig i 1899 næsten 1 Mill. Liter A, 100 Pct, mindre end i 1898 og i Liter A, 100 Pct. mindre end i I 1901 er Udførselen, sammenlignet med det foregaaende Aar, igjen steget lidt, nemlig med Liter A, 100 Pct. Aar. Indførsel Samme af Brændevin omsat til 100 og Sprit. Pct. Styrke. Udførsel af Brændevin og Sprit. Samme omsat til 100 Pct. Styrke. Overskudsudførsel af 100 Pct. Styrke Liter Liter Liter Liter Liter Den indenlandske Produktion, der siden 1889 i det hele taget har været i Stigende indtil og med Aaret 1894, gik i 1895 og 1896 tilbage og

12 6 4' 1898 er den atter steget, for i 1899 og 1900 at gaa tilbage, medens der i 1901 igjen har været en liden Opgang. Den udgjorde, angivet i Liter h, 100 Pct. : i Liter, i Liter, i Liter, i Liter og i Liter. Det indenlandske Forbrug af Brændevin svarer efter Beregningen for det sidste Aar til ca Liter 100 Pct. eller 1.88 Liter pr. Indbygger (3.7(3 Liter A. 50 Pct.), hvilket er hoiere end i 1900 og 1899 (henholdsvis 1.75 og 1.(37 Liter h, 100 Pct.). Af Lysolier (Petroleum og Paraffinolie) indførtes i til en Værdi af 4.2 Mill. mod i iil en Værdi af 3.9 Mill., altsaa Stigning baade i Mængde og Værdi. Det indenlandske Forbrug er for de sidste 5 Aar beregnet saaledes : Forbruget, der i de senere Aar i det hele har været i Stigning, viser, regnet efter Importmængde, nogen Nedgang i 1900, men har i 1901 atter steget ganske betydeligt. Forovrigt bemærkes, at der siden 1900 ogsaa foregaar indenlandsk Produktion af Petroleum ved Forædling af Residuum. Af Sienkul er der i 1901 bleven indført Hl. (i H1.) til en Værdi af (i ), altsaa noget mindre end i Af Maskiner indførtes der i 1901 for 5.5 Mill. mod i 1900 for 7.5 Mill. Indkjobet af Far/eier har i 1901 været mindre end i det foregaaende Aar baade for Dampskibenes og Seilskibenes Vedkommende. Man henviser til følgende Opgaver for de 10 sidste Aar: Dampskibe. Seilskibe., A Antal. Reg.-Ton.Værdi (). /---Antal. Reg.-Ton. Værdi (). ---,--,...,...,,,...---,...,......,...,.., Angaaende det indenlandske Skibsbyggeri henvises til Skibsfartsstatistiken.

13 7* Fordeler man samtlige Indforselsartikler paa de to store Hovedgrupper: Indførsel til Forbrug og Indførsel i Produktionsoiemed, bliver Resultatet for de 5 sidste Aar (jfr. de i Anhanget til nærværende Indledning under B givne detaillerede Opgaver): Absolute Tal (Mill. _). Procenter. Aar. Indførsel til Forbrug. In dfø'rsel i Produktionsøiemed.. Indførsel til Forbrug. Indførsel i Produktionsøiemed ' Som det i tidligere Aargange af Handelsstatistiken nærmere er paavist, giver Forholdet mellem den Del af Indførselen, der er bestemt for det daglige Forbrug, og den, der er bestemt til at anvendes i Produktionens Tjeneste, et ikke uvigtigt Bidrag til Bedømmelse af Næringslivets Udvikling, idet et stigende eller synkende Procentforhold af den i Produktionsøiemed stedfundne Del af Indførselen i Regelen antyder en voksende eller aftagende Foretagsomhed paa Næringslivets Omraade fra det ene Aar til det andet, medens man neppe er berettiget til at drage en lignende Slutning af Forskjellen mellem de ved et længere Tidsrum adskilte Aar. Til nærmere Belysning af dette Forhold hidsættes nedenstaaende Opgave over Procentforholdet af Indførsel i Produktionsøiemed i hvert af Aarene : Pct Pct o Pct

14 8* Værdien af vort Lands UaYorselsartikler har i Aarene udgjort, som følger (jfr. Anhangstabel B): Aar. Andre norske Artikler. Produkter af Skovdrift og Træindustri. Fiskeriprodukter. Gjenudførte fremmede Varer.. Mill. Mill. Mill. Mill. Mill o Vore to fornemste Udførselsprodukter, Trævarer og Fiskeriprodukter, der i Midten af Sekstiaarene udgjorde henimod 9/io af den hele Udførsel, har i de senere Aar været under eller omkring 2/3. Deres absolute Værdi er vistnok, sammenlignet med hint Tidsrum, steget ikke ubetydeligt, men Exporten af andre norske Varer er ogsaa i det hele forøget. Procentvis beregnet udgjorde de forskjellige Hovedgruppers Andel i Exporten: Aar. Produkter af Skovdrift og I'mindustri. Fiskeriprodukter. Andre norske Artikler. Gjen - udførte fremmede Varer.. Pct. Pct. Pct Pct. Pct Af den samlede Værdi af de i 1901 udførte norske Produkter of Skovdrift og Træindustri, , falder paa den egentlige Trælast, paa Træmasse og Cellulose, paa Fyrstikker samt paa Træsneller og dreiede Trævarer.

15 9* Af -den egentlige Trælast har det exporterede Kvantum i de sidste 5 Aar udgjort: Aar. Høvlet Skaaren Huggen Rund Last. Last.. Last. Last. Stay. Splitved, Broende etc.. m3. in8. m3. m3. m 3. m 3. m Troelastexporten var i 1901 noget mindre end i En ikke ubetydelig Del af den fra Norge udførte Trælast er af svensk Oprindelse, nemlig foruden de i Tabel 2, Side 19, Anm. 2 anførte Kubikmeter tillige adskilligt Tømmer, der fra Sverige føres over i det Fredrikshaldske og andre Vasdrag (jfr. Tabel 3, Side 50, Anm. 2). Udførselen af saget og høvlet Last tilsammentagne udgjorde i m 3, eller noget mindre end i Udskibningen af huggen Last, d. e. Bjælker m. ni., er i 1901 gaaet overordentlig ned, nemlig til M 3 eller kun 2/3 af det foregaaende Aars Udførsel. Udskibningen af Pitprops, Minetommer og anden rund Last udgjorde i m 3, der er langt under det foregaaende Aars Udskibning, men svarer til Udførselen i Udforselen af Stav etc. er i 1901 gaaet op, men Udførselen af Splitved har været i Aftagende. Udførselen af Træmasse og Cellulose, som i 1875 alene androg til Ton, beregnet til en Værdi af , og i 1885 til Ton, beregnet til en Værdi af , har i de 5 sidste Aar udgjort : Ton til Værdi Disse Tal indbefatter ikke svensk Træmasse og Cellulose, hvoraf der i 1901 over norske Havne tilsammen udførtes Ton. Den samlede Udforsel af disse Artikler over norske Havne udgjorde saaledes i 1901 ca Ton. Særskilt af Cellulose udførtes Ton af norsk og Ton af svensk Tilvirkning. I Henseende til den anden store Hovedgren af Landets Exporthandel, Fiskehandelen, kan Udviklingsgangen i de senere Aar overhovedet karakteriseres paa følgende Maade:

16 10* 1898: For Fisken (3: Klipfisk og Tørfisk), for Rogn og Tran samt Sild Nedgang i Mængde, for Fisk, Tran og Sild højere Priser, for Rogn derimod noget lavere Priser. 1899: For Fisken og for Sild Nedgang i Mængde, men adskilligt højere Priser. For Rogn og Tran Forøgelse i Mængde, men lavere Priser. 1900: For Fisken ubetydelig Forøgelse i Mængde med noget lavere Priser for Klipfisk, men højere for Tørfisk. For Rogn betydelig Nedgang i Mængde, men betydeligt højere Priser; for Tran Nedgang i Mængde, men højere Priser. For Sild Forøgelse i Mængde - og højere Priser. 1901: For Fisken, for Rogn og Tran Forøgelse i Mængde. For Fisk lavere, for Rogn og Tran høiere Priser. For Sild Nedgang i Mængde, men omtrent uforandrede Priser. Af Klipfisk var Exporten: til Værdi Sammenlignet med 1900 er Kvantumet i 1901 gaaet op med 4.8 Mill., medens Værdien, da Priserne er faldt noget, kun er steget med 1.3 Mill. Af To/fisk exporteredes: til Værdi Af Rog-n exporteredes i Hl. til en Værdi af mod Hl. til en Værdi af i For Tran har Konjunkturerne i 1901 stillet sig noget gunstigere end i 1900, idet Priserne paa samtlige Sorter er gaaet op undtagen for den damprensede Medicintrans Vedkommende, der er faldt fra pr. Hl. til pr. Hl. Prisen paa Medicintran ellers er steget fra pr. Hl. til og paa blank Tran fra til o. s. v. Af samtlige Sorter exporteredes: Hl. til Værdi

17 11 4' I de anførte Tal er indbefattet HvAl- og Sæltran, hvoraf der i 1901 udførtes Hl. til en Værdi af Udførselen af saltet Sild udgjorde: Hl. til Værdi Af de øvrige Fiskevarer fremhæves fersk laks , fersk Makrel , fersk Sild , anden fersk Fisk , letsaltet Sild 1 000, Sal/fisk i Fustager og i Fartoi , Ansios , Hummer og Fiskeguano De Mill., som ifølge det foran oplyste udgjør den samlede Værdi for 1901 af andre norske Udforselsvarer end Fiskeprodukter og Trævarer, er fordelt paa en stor Mængde tildels meget forskjelligartede Gjenstande, hvoraf ingen enkelt endog kun tilnærmelsesvis kan maale sig med de nævnte to Hovedartikler. Idet man angaaende disse Udførselsvarer henviser til de i Tabelværket indeholdte Oplysninger, skal man her indskrænke sig til at meddele en Fortegnelse over samtlige de Artikler, hvis Exportværdi i et af Aarene 1899, 1900 og 1901 har oversteget en halv Million Kroner. Disse var følgende: Papir og Pap Melk, kondenseret Skind Smør, almindeligt Ertser og Malme Sten, huggen Hermetiske Madvarer Skibe Klid Som og Spiger Kobber, raffineret, og gammelt Metal Margarinsmør Maskiner Is Boger Calciumkarbid Tre Artikler, der tidligere har været opført paa denne Fortegnelse med Beløb fra til over 3 Mill., udgik i 1900, fordi de siden Mellemrigslovens Ophævelse faldt under ovennævnte Grænse. Som ny Artikel er, som det sees, Calciumkarbid kommen til.

18 12 4' Af mindre Udforselsartikler, der i 1901 udgjorde et Beløb af over , kan mærkes: Heste, Havre, Edike og Edikesyre, Klude, gamle, Rebslagerarbeide, Gardintøi, Bomuldsvarer, trykkede, Hvalbarder, Benmel, Læderremme, Petroleum og Benzin, Lim, Bødkerarbeide (Tønder), Oxalsyre, Ho, Feltspat, Jod, Tangaske, Mursten, Buteljer og Flasker, Glasvarer, andre, Rujern og gammelt Jern, Telefon- og andre elektriske Apparater. Blandt de ovenfor særskilt nævnte Varer er, som det vil sees, en betydelig Del Industrifrembringelser. Idet man for disses Vedkommende henviser til de i Aargangen 1888 angivne Kilder samt derhos til nogle i «Statistik over Norges Fabrikanlaeg ved Udgangen af 1895» indtagne Opgaver for Aarene , hidsættes nedenstaaende Oversigt for Aarene over den samlede Udførsel af norske Industrifrembringelser (iberegnet bl. a. Træmasse, men ikke hovlet Trælast og heller ikke Medicintran eller andre Transorter): Forøvrigt skal man henlede Opmærksomheden paa Anhanget til nærværende Indledning, der ligesom tidligere indeholder adskillige Oversigter, der belyser vor udenrigske Handels Udvikling. Af Anhangstabel A vil det saaledes sees, at Omsætningens Værdi pr. Indbygger, der i Aaren -e i Almindelighed dreiede sig om nogle og otti for Indførselens Vedkommende og henved seksti for Udførselens, i 1901 udgjorde henholdsvis og pr. Indbygger. Af Tabel B sees bl. a., at Indførselen af Produktionsfornødenheder, der i Syttiaarene dreiede sig om et Belo]) af henimod 30 Mill., i 1901 udgjorde henved 97 Mill., altsaa adskilligt mere end det tredobbelte, Indførselen Maskiner og Redskaber er steget forholdsvis endnu mere, idet den fra ca. 5 Mill. i Syttiaarene er gaaet op til 16.5 Mill. i 1901, hvad der forøvrigt betegner en Tilbagegang sammenlignet med en Række af de nærmest foregaaende Aar. Tabel C giver en Oversigt over vore Handelsforbindelser med de forskjellige Lande i Aarene Sammenlignes Aaret 1901 med Aarene , viser relativt den største Tilvækst i Omsætningen sig for 1) Belgien, 2) Lande udenfor Europa. Omsætningen med førstnævnte Land er nemlig steget fra 6 til henved 20 Mill., Omsætningen med de udeneuropæiske Lande, d. e. væsentlig Amerikas Forenede Stater, Australien og Afrika, fra 8.5 til 25.2 Mill. Omsætningen med Danmark er større end nogensinde tidligere, nemlig 25.3 Mill. Derimod er Omsætningen med Frankrige aftaget fra 15.2 til 12.8 Mill., medens Omsætningen med Spanien er steget fra 12.9 til 14.9 Mill. Omsætningen med Sverige er vistnok noget storre end i , men anstilles Sammen-

19 13* ligningen med de senere Aar, vil det sees, at Omsætningen er aftaget gdnske betydeligt baade for Indførselens og for Udførselens Vedkommende. Indførselens Værdi udgjorde saaledes i 1899, 1900 og 1901 henholdsvis 25.6, 27.2 og 24.0 Mill. mod 42.3 Mill. i 1897 og Udførselens Værdi i Mill., i Mill. og i Mill. mod 25.7 Mill. i Dette skyldes selvfølgelig Mellemrigslovens Ophor. Tabel D viser de vigtigste norske Byers udenrigske Omsætning i Aarene , hvoraf det vil sees, at Kristianias Omsætning er steget fra Mill. gjennemsnitlig i Aarene til Mill. i 1901, altsaa med 50.1 Mill., Bergens fra 47.8 til 70.9 Mill. og Trondhjems fra 19.8 til 39.2 Mill. Endelig indeholder Tabellerne E H forskjellige Oplysninger vedrørende Toldsatser og Forbrug af de vigtigste fiskale Konsumtionsartikler. Til Slutning oplyses, at der i Løbet af Aaret 1901 er oprettet to nye Toldsteder, nemlig i Ørje og Narvik. Det statistiske Centralbureau, Kristiania 2 Juli A. N. Meer. J. C. Krohn.

20

21 Anhang.

22 Aar. Indførsel. Kilogram Vægt. Udførsel. Kilogram. Indførsel og Udførsel. Kilogram. Indførsel. Kroner. Værdi. Udførsel. Kroner gj.snitl ig B. Indførselsværdi og , A. In fordelt efter Beskaffenheden af de Behov, der søges tilfredsstillede: a. b. c. d. e. f. g. h. Indførsel: Aar. For- tærings- gjen- stande. 16* Handel A. Norges Handels- Beklædningsog Toiletgjenstande. Hustilbehør og Udstyrsgjenstande. Kunstgj enstande, Boger, Papir etc. Produktions- Skibsfornøden- for - heder nodenheder. (Raastoffe etc.). Maskiner, Redskaber Skibe. og lignende Produktionsmidler. i Produk- til tions- Forbrug øjemed (a-d). (e-h). Samlet Indførsel (Guld, Sølv og rede Penge undtaget). Absolute Tal: gj.sn Procent: gj.sn moo moo moo moo I000 moo moo Kr woo Pct Pct Pct Pct Pct Pct Pct Pct moo Pct moo Pct moo Pct

23 omsætning med Udlandet. 17* Handel TO Værdi pr. Indbygger. Indførsel og Udførsel. Kroner. Middelfolkemængde (tilstedeværende Befolkning). Indførsel. Kroner. Udførsel. Kroner. Indførsel og Udførsel. Kroner. Aar gj.snitlig Udførselsværdi x7 I B. Udførselsv aer d i en fordelt efter de Næringsveie, der afgiver Gjenstande til Udførsel: a. b. c. d. e. f. g. h. Udførsel: Pro - Pro- Pro- Pro- Pro" dukter af Pro- Pro- Samlet dukter af Fiskeri- dukter af dukter af dukter af Mineral- dukter af dukter af af af Udførsel Jordbrug Sæl- og Mineralriget, helfor- og Væve- og rede riget, (Guld Spinde- Skovdrift halv-eller og andre norske fremmede Solv, - Hval- pro" Fædrift og Træindustri. samt Jagt. beidede. sat m und- fangst dukter. uforar- ædlede, industriengrene. Industri- Varer. Varer. Penge etc. Metaller. taget). Aar. t000 moo moo moo moo zoo() moo moo moo moo loop Abs. Tal , I Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Procent HO , , ,

24 Handel 18* C. Den udenrigske Omsætning med de forskjellige Lande I. Værdi. II. Procentforhold. Lande. I Gj.snit I Gj.snit Pct. Pct. Pct. A. Indførsel. Storbritannien og Irland Tyskland Rusland og Finland Sverige Danmark _Nederlandene Belgien Frankrige Spanien Island Italien Portugal og Madeira Rumænien Schweiz Bulgarien østerrige Færøerne Tyrkiet Grækenland Ungarn Gibraltar og Malta Afrika: Ægypten - Algier - øvrige Lande i Nordafrika - forøvrigt Ostindien, Kina, Asien forøvrigt Australien Amerikas Forenede Stater Mexiko og Centralamerika Nordamerika forøvrigt Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika forøvrigt liopgivet B. Udførsel. Storbritannien og Irland Tyskland Sverige Spanien Nederlandene Frankrige Belgien Danmark Rusland og Finland Italien Portugal og Madeira Island østerrige Færøerne Gibraltar og Malta

25 1 19* C (Forts.). Den udenrigske Omsætning med de forskjellige Lande. Handel I. Værdi Procentforhold. Lande. (B. Udførsel, Forts.). Afrika: Ægypten - Algier - øvrige Lande i Nordafrika - forøvrigt Japan Ostindien, Kina, Asien forøvrigt Australien Amerikas Forenede Stater Mexiko og Centralamerika Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika forøvrigt Uopgi vet C. Samlet Omsætning. Storbritannien og Irland Tyskland Sverige Rusland og Finland Danmark Nederlandene Belgien Spanien Frankrige Italien Island Portugal og Madeira Rumænien østerrige Schweiz Færøerne Bulgarien Tyrkiet Gibraltar og Malta Grækenland Ungarn Afrika: Ægypten - Algier - øvrige Lande i Nordafrika - forøvrigt Ostindien, Kina, Asien forøvrigt Japan Australien Amerikas Forenede Stater Mexiko og Centralamerika Nordamerika forøvrigt Vestindien Brasilien Argentina Sydamerika forøvrigt Uopgivet I Gj.snit I I Gj.snit Pct t I Pct. Pct

26

27

28 Handel 22* G. Beregnet Forbrug pr. Indbygger af Kaffe, Sukker, Sirup og Tobak. I Aar. Kaffe. Sukker. Sirup. Tobak. Kilogram. Kilogram. Kilogram. Kilogram gjennemsnitlig ) ) Jfr. Anm. I, S. 4 * H. Beregnet Forbrug af Brændevin af 100 Pct.s Styrke samt deraf erlagt Told- og Tilvirkningsafgift. A Aar. Middelfolkemængde. Forbrug 1). Forbrug pr. Indbygger. Told- og Tilvirkningsafgift. Liter. Liter. Kroner gjennemsnitlig ) Gjennemsnitsstyrken for indfort Brændevin og Spiritus samt den indenlandske Produktion har i de sidste 5 Aar udgjort: Aar. For Brændevin. Pct. For Spiritus. Pct. For Brændevin og Spiritus overhovedet. Pct. Indenlandsk Produktion (á. TOO Pct.). Liter ,

29 Tabeller.

30 Handel 1111 Tabel 1. Summarisk Oversigt over den 2 3 Varemængder. Varegrupp er. Indførsel af fremmede Varer. Kilogram. af norske Varer. Kilogram. Udførsel: af fremmede Varer. Kilogram Levende Dyr Madvarer af Dyr Kornvarer Kolonialvarer Frugter, Havevæxter etc Spirituosa og andre Drikkevarer 7. Spindestoffe 8. Garn og Traad, Rebslagerarbeide 9. Manufakturvarer af Spindestoffe Io. Haar, Fjær, Skind; Ben, Horn og andre dyriske Stoffe 1. Fabrikater af Haar, Skind, Ben, Horn etc. 12. Talg, Olie, Tjære, Gummier og lignende Stoffe. 53. Fabrikater af Talg, Olie, Gummier etc 14. Trævarer, uforarbeidede eller halvforarbeidede Trævarer, forarbeidede 16. Farvestoffe og Farver 17. Forskjellige andre Plantestoffe 18. Papir og Arbeider af Papir 19. Andre Fabrikater af Plantestoffe 20. Mineralier : Raastoffe Mineralier 240 Fabrikater Metaller, raa og halvforarbeidede 23. Metaller i Arbeide 24. Skibe, Vogne, Maskiner etc Varer, som ikke kan henføres til nogen af de foranstaaende Grupper ) Desuden Mynt og Myntmetal : Indførsel Udførsel A n m. i Krone=-- Vs Reichsmark X = I fr. 39 cent

31 samlede Indførsel og Udførsel 1 ). 3 Handel 5 6 Værdi. 7 8 Toldbeløb. Indførsel af fremmede Varer. Kroner. af norske Varer. Kroner. Udførsel: af fremmede Varer. Kroner. Indførselstold, beregnet efter de ifølge Tabel 2 indførte Varemzengder. Kroner. Indførselstold, beregnet efter de ifølge Tabel 2, kfr. 3 og 4, forbrugte Varemængder. Kroner. Nr '

32 2 3 4 f 5 Antagen Vareslags. Vægt 1). Værdi Værdi2). pr. 4 Handel Tabel 2. Mængde, Værdi og Told- Toldbeløb 3). 1. Levende Dyr. Heste Over 1/2 Aar - 1/2 Aar og derunder Hornkvæg over 1/2 Aar Kalve 1/2 Aar og derunder Sauer og Lam Svin og Smaagriser Kalkuner Gjæs Ænder Høns Andre Dyr 302 Stkr * 1 750* * 4) ) ) * 4) [ * 4) * 4) * 4) * 4) * 4) * 4) * Madvarer af Dyr. Kjød, Renkjød og Rypevildt røget - urøget, ellers - slagtet Fjaerkrac Flesk, røget - urøget: Skinker - ellers Pølser og Tunger (Rullepølser herun Corned Beef etc., hermetisk nedlagt Andre hermetiske Madvarer Ler indbef.) Posteier og indkogt Kjødsuppe (Bouil Ion), Kjødpulver etc Fisk, fersk * saltet eller tørret syltet, krydret 5 Sardeller og Ansjos eller nedlagt I anden Ost Smør, almindeligt kunstigt (Margarin) Smult og Ister Melk, frisk * Æg ) Ved Opgaverne over Vægt forstaaes paa enkelte Undtagelser nær Varernes Nettovægt ; for de med betegnede Opgaver er Vægten beregnet i Det statistiske Centralbureau. 2) Ved Opgaverne over Værdi forstaaes Varernes beregnede Værdi i norsk Havn uden Tillæg af Indførselstold. 3) Toldbeløbet er beregnet ved at sammenholde de opgivne Indførselsmængder med Tarifsatserne, hvorved der er taget Hensyn til de i visse Tilfælde bestemte lavere Satser samt til de i Aarets Lob foregaaede Toldforandringer. 4) pr. Stk.