Særligt tilrettelagt hf-forløb for elever med Aspergers syndrom

Transkript

1 Særligt tilrettelagt hf-forløb for elever med Aspergers syndrom A-linjen på Herning HF & VUC I august 2008 etablerede vi et selvstændigt hf-forløb for unge med ASF. Forløbet var 3-årigt, og der blev max optaget 8 elever i hver klasse. Efterfølgende blev der startet nye ASF klasser i 2009 og Fra 2011 blev hf-tilbuddet omfattet af undervisningsministeriets forsøg med særlig tilrettelæggelse af gymnasiale uddannelser for unge med ASF. Samtidig blev uddannelsen gjort 2-årig, og elevtallet pr. klasse fastlagt til 10 elever. Vi har på baggrund af godkendelsen til forsøgsundervisning startet nye hf-klasser i 2011, 2012 og 2013 og har i de forløbne tre år oplevet et stigende ansøgerfelt til uddannelsen. I alt har vi undervist mere end 50 unge med ASF. I foråret 2014 blev A-linjen permanentgjort. Vores ASF-uddannelsestilbud dækker et stort geografisk område. Vi har siden 2008 haft elever fra Herning Kommune, Holstebro Kommune, Struer Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Silkeborg Kommune, Grindsted Kommune og Horsens Kommune. Viden og erfaring med undervisning af elever med Aspergers syndrom. I hele perioden har vi haft en fast lærerstab, som er uddannet gennem eksterne og interne kurser og især gennem vidensdeling og udviklingsarbejde. Vi har opbygget en solid viden om og erfaring med den nødvendige målrettede pædagogik, som forener struktur, deduktiv undervisning og hensyntagen til den enkelte elevs diagnose med hf-læreplanenernes krav. Vi har blandt andet arbejdet målrettet med arbejdsformer og stilladsering i fagpakkerne (naturfag og kulturfag), strukturering af opgaveskrivning, skr. fremstilling og skriveblokeringer og udviklet en række former for støtteforanstaltninger til afhjælpning af elevernes vanskeligheder. Den viden og erfaring der er oparbejdet i gruppen af A- lærere, er forsøgt omsat til en pædagogisk praksis med vægt på struktur, enkle instruktioner, trinvise arbejdsprocesser og skabeloner. Samtidig er der lagt vægt på en høj grad af differentiering, individuelle hensyn, strukturering af eksamenslæsning og afhjælpning af skriveblokering. Alle lærere har arbejdet målrettet med læringsstrategier i den daglige undervisning. Ud over meget tilfredsstillende afsluttede eksamener har eleverne også udviklet sig personligt, tilegnet sig mestringsstrategier og har opnået såvel personlige som sociale kompetencer. De fleste af eleverne har fået mere selvtillid, er blevet mere selvstændige og er blevet mere trygge ved at fremlægge for en forsamling. Eleverne er blevet bedre til at strukturere og planlægge og har i arbejdet med at udvikle studiekompetence blandt andet fået en forståelse af deres egen læreproces, forskellen på faglighed og overfaglighed og forskellen på at lære og studere. Der er dog stor variation i hvor langt eleverne er kommet i denne udvikling. Dette er parallelt med elevdiversiteten i ordinære hf klasser. 1

2 ASF-elevernes inklusion på skolen generelt Der er almindelig åbenhed omkring Asperger-diagnosen, men der gøres ikke noget særligt ud af forklaringer eller introduktion. Skolen rummer i øjeblikket 16 hf-klasser og A-linjen præsenteres både eksternt og internt på samme vis som skolens øvrige hf-linjer (HF-Kreativ, HF-lektielet, HF Klassisk). Herning HF & VUC er en meget inkluderende institution med mange forskellige elev- og kursisttyper, som afspejler skolens værdigrundlag om mangfoldighed og rummelighed. A-eleverne deltager på frivillig basis og inkluderes i skolens sociale liv såsom fællesarrangementer, julehygge, julekabaret, fredagscafé samt fester. A- klasserne har endvidere en repræsentant i skolens elevråd. Lokalemæssigt har A-klasserne deres egne lokaler og arbejdsrum centralt beliggende i skolens bygninger. Disse lokaler benyttes ikke af andre elever. I tilrettelæggelsen af hf-forløbet har udgangspunktet været at tilgodese eleverne særlige læringsbehov parallelt med inklusionen i skolehelheden, bl.a. valgfag på ordinære hold på 2. år. Tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet samt støtteforanstaltninger til gennemførsel Det overordnede mål har været at tilrettelægge en uddannelsesmodel med en specialklasse som gør det muligt for unge med ASF at tage en ordinær hf-eksamen og samtidig give dem studiekompetencer så de kan fortsætte i uddannelsessystemet. For at indfri det overordnede mål har vi arbejdet ud fra følgende fire delmål. Udvikling af en struktureret asperger-pædagogik Tilrettelægge undervisningen i en lille stamklasse (herefter A-klassen) med 10 elever så der er mest muligt struktur, orden og ro omkring undervisningen, især med hensyn til skemaet. Oparbejde viden og erfaring hos den lærergruppe der varetager undervisningen i A-klassen; dette sker gennem kurser, vidensdeling og fælles udarbejdelse af pædagogiske strategier. Indrette de fysiske rammer med henblik på elevernes behov, dvs. et stort klasseværelse hvor hver elev har god plads med eget bord og hylder, klasselokalet benyttes ikke af andre, og det er roligt og samtidig centralt beliggende. Dertil har eleverne adgang til et mindre arbejdsrum hvor de kan trække sig tilbage. Tage mest muligt hensyn til de behov den enkelte elev har som følge af netop hans eller hendes ASF-diagnose. Afhjælpe særlige vanskeligheder Afklare den enkelte elevs resurser med henblik på at enhver udvikler sig fagligt og tilegner sig studiekompetencer så langt hans eller hendes resurser rækker. Afhjælpe manglende kompetencer fra tidligere skolegang; det kan fx være manglende skrivekompetencer, faglige huller som følge af fravær, manglende selvtillid til at fremlægge i klassen samt til at indgå i et fagligt fællesskab, et krav der stilles i bekendtgørelsen. 2

3 Udvikle og øve mestringsstrategier der modsvarer de faglige og overfaglige kompetencer der skal til for at gennemføre et hf-forløb, men som elevens diagnose forhindrer. Arbejde med mestringsstrategier til at indgå i klassens sociale fællesskab. Inklusion af eleverne på de ordinære hf-hold Arrangere social-faglige aktiviteter inden for klassen og sammen med den anden A-klasse. Tilrettelægge de obligatoriske fælles hf-arrangementer på skolen så der er plads til A-klasserne. Bruge de fælles arrangementer i undervisningen så det giver mening for A-eleverne at deltage. Invitere A-klassen med til de frivillige fælles ungdomsaktiviteter og støtte dem i at deltage. I 2. hf inkluderes A-eleverne på de ordinære valghold, suppleret med individuel støtte fra en A- lærer samt tæt kontakt mellem valgfagenes lærere og lederen af A-linjen. Praktisk tilrettelæggelse I 1.hf har vi især fokuseret på strukturering af hverdagen, støtteordninger for eleverne, undervisning i fagpakkerne Naturfag (biologi, geografi og kemi) og Kulturfag (historie, religion og samfundsfag), kompetence i opgaveskrivning samt på lærernes opkvalificering. I 2.hf har vi fokuseret på inklusion på valgholdene, skriftlig fremstilling, udvikling af studiekompetencer samt udslusning til videre uddannelse. Strukturering af hverdagen Fagenes fordeling på de to år ser sådan ud: 1. år Dansk Engelsk Kultur- og samfundsfag Musik C Matematik C Naturfag C Værksted 2. år Dansk A Engelsk B Kultur- og samfundsfag B Idræt C 1. valgfag B 2. valgfag B eller 2. valgfag C + 3. valgfag C Værksted A, B og C angiver fagenes niveau, og hvilket år de afsluttes med eksamen. Valgfagene er sammen med de ordinære hf-klasser. Værksted Værksted består i 1 hf typisk af 4-5 lektioner pr. uge. Herudover tillægges ekstra værkstedslektioner i skemaet i forbindelse med særlige arbejdsopgaver. 3

4 Værkstedstimerne er delvis lærerdækkede og bliver brugt til en række forskelligartede aktiviteter: o bekendtgørelsesmæssige aktiviteter, fx screeninger, skrivekursus o introduktion af overfaglige og tværfaglige kompetencer, fx kendskab til taksonomier, problemformulering, litteratursøgning, generel vejledning i skriftlig fremstilling o individuel specialpædagogisk støtte (SPS) og lektielæsning o arbejde med skriftlige afleveringer, arbejde med projekter, synopsis og opgaveskrivning, omlagt skriftlighed. I 2 hf bliver klassens antal af fælles værkstedstimer reduceret til 1-2 timer om ugen. Elevernes inklusion på de ordinære valghold betyder, at de ikke har fri på de samme tidspunkter. De individuelle værkstedstimer, 2-4 pr. elev om ugen, anvendes til lektielæsning og specialpædagogisk støtte (SPS). Årsplan A-linjen følger i stor udstrækning årsplanen for skolens øvrige hf-klasser, dog bliver der taget særlige hensyn til overskuelighed og tilrettelæggelse af særlig krævende arbejdsprocesser. Støtteordninger for eleverne I tilrettelæggelsen af hf-forløbet på A-linjen planlægges der ud fra, at der skal være et tæt netværk af få personer som kender eleverne. Asperger-elever er ofte indelukkede, beder ikke om hjælp, har svært ved kollektive beskeder og reagerer indadrettet med stress. Derfor varetages A-linjens støtteordninger af personer som eleverne ser flere gange om ugen. Og der skal være en god og direkte kommunikation omkring og med eleverne. Ud over skolens netværk er elevernes støttepersoner uden for skolen afgørende for elevernes trivsel. Vi forsøger at opbygge et konstruktivt samarbejde og en tæt kommunikation med elevernes forældre og pædagoger. Der er ansat en daglig leder af A-linjen, som også underviser og har faste værkstedstimer. Eleverne kender hende fra første dag, har timer med hende flere gange om ugen og er trygge ved at bede om en samtale. Lederen gennemfører visitationssamtalerne, har kontakten til elevernes forældre og pædagoger og gennemfører de halvårlige opfølgningssamtaler sammen med hver elev, dennes støttepersoner og en A-lærer. Lederen har et solidt kendskab til alle elever og det overordnede ansvar for driften af A- linjen. Strukturen sikrer en hurtig og direkte kommunikationsgang hvilket understøttes af de månedlige A-lærermøder. Tutor Tutorfunktionen er en bekendtgørelsesbestemt funktion på HF. Tutorerne indgår i et samarbejde med lederen om den enkelte elev, de er med til at planlægge indholdet af tutorsamtalerne, og de deltager i opfølgningssamtaler med elevens pædagog og forældre. Den mere personlige støtte varetages af leder og tutor i fællesskab afhængig af opgaven og elevens ønske/ kemi. Mentor A-klasselederen har en mentorfunktion i forhold til alle elever da hun har kendskab til eleverne fra optagelsessamtalerne, har ansvar for deres studieforløb og desuden underviser alle elever i enten 4

5 dansk eller historie. En A-klasselærer fungerer som en særlig A-koordinator. Hun er tæt knyttet til alle ledelsesfunktioner og er således også tæt på alle mentorfunktioner. Dette sikrer, at ingen af eleverne kun vurderes af lederen, fx ved optagelsen, strukturering af uddannelsesforløbet, aftale af særlige støtteordninger, sanktioner, udmeldelse. Faglig støtte Faglærerne kan i et vist omfang give supplerende faglig undervisning, fx ved skriveblokering, læsevanskeligheder og emner som eleven ikke var med til pga. sygdom. Denne særlige undervisning foregår i værkstedslektionerne eller efter skoledagen. Specialpædagogisk støtte Den specialpædagogiske støtte (SPS) varetages af klassens faglærere og bliver især anvendt til at strukturere lektielæsningen, strukturere større opgaver, komme i gang med at skrive og få arbejdsprocesser til at skride fremad. Støtten gives først og fremmest i værkstedslektionerne, og alle eleverne har gjort brug af denne støtte. Studievejleder Til klassen er der knyttet en fast studievejleder som står for ansøgning af SPS-timer og dermed kender elevernes udredningspapirer. Hun deltager i samtaler med eleverne og bistår i prioritering af valgfag og vejledning i forhold til videre uddannelse. Læsevejleder A-eleverne kan efter behov benytte skolens læsevejleder eller ordblindelærere. Psykolog Skolen har ansat en psykolog, som A-eleverne kan benytte på lige fod med skolens øvrige elever. Elevens støttepersoner på hjemmefronten For at sikre ro og kræfter til et hf-forløb med alt hvad det indebærer, er A-eleverne afhængige af stabile og forstående voksne uden for skolen. Eleverne har brug for støtte til motivation, at komme op om morgenen, lektielæsning, madlavning og vask, få fritiden og det sociale liv til at fungere. Støttepersonerne kan være forældre eller pædagoger på botilbud. Vi forsøger at opbygge en tæt kommunikation gennem opfølgningssamtaler, møder efter behov og via mail. Planlægning af udslusning og videre uddannelse Et væsentligt fokus i uddannelsesforløbet er den enkelte elevs afklaring af videre uddannelse og støtte til udslusning/optag på videregående uddannelser. Allerede ved optagelsessamtalen inddrages elevens uddannelsesønsker. I 1. hf når eleverne skal beslutte deres valgfag, bliver deres tanker om uddannelse igen drøftet. Vi inddrager både eleverne ønsker, evner, mulighed for at trives i uddannelsessystemet og hensynet til beskæftigelse efter endt uddannelse. Ved opfølgningssamtalen i 2. hf i oktober drøftes realistiske uddannelsesmuligheder, evt. med inddragelse af A-klassens studievejleder. Ved opfølgningssamtalen i 2. hf i marts drøftes udslusning og de opgaver der skal varetages af A- linjen, forældre og andre støttepersoner. Der etableres kontakter til de ønskede videregående uddannelsessteder for at sikre en tryg overgang. 5

6 Sikring af videnopsamling og videnspredning internt på institutionen Herning HF & VUC har oparbejdet solide kvalifikationer i undervisning af unge med ASF i perioden 2008 til december 2013: Samtlige lærere har deltaget i foredrag/seminarer ved psykologer sammen med Herning-områdets institutioner for målgruppen indenfor problemadfærd og ledsagende forstyrrelser hos mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser og aspergers syndrom. Endvidere er der arrangeret en række interne kurser med udefrakommende specialpædagoger bl.a. kommunens autismekonsulenter samt et internt kursus med psykolog v. Center for Autisme Demetrious Haracopos og Bjarke Malmstrøm Jensen, PsykiatriFondens Børne- og Ungdomsafdeling, om psykiske problemer hos unge, støtte i undervisningen samt indføring i konkrete kommunikationsværktøjer til gennemførelse af tutorsamtaler og kontaktlærer-samtaler. A-klasselederen sikrer endvidere startkurser for nye lærere i A-klassen samt kontinuerlige heldagskurser for alle A-lærere og faste arbejdsmøder. Endvidere prioriteres videndeling internt på skolen, idet A-lærerteamets formidling af specialpædagogisk struktureret pædagogik anses som en væsentlig udviklingsressource til gavn for skolens generelle pædagogiske udvikling. Skolen har gennem de sidste 5½ år oparbejdet en betydelig vidensressource og en stor erfaring i undervisning af unge med ASF. Gennemførselsprocenter og eksamensresultater dokumenterer skolens opbyggede kompetence til at undervise denne målgruppe. Permanentgørelsen af ASF hfuddannelsen på Herning HF & VUC dækker et stort behov for netop denne type af ungdomsuddannelse i det geografiske område. 6