Teknologi & Teknologihistorie

Transkript

1 Teknologi & Teknologihistorie Teknologisk udvikling i industrisamfundet - Forudsætninger og konsekvenser Lars Thomsen HTX Roskilde 03/ Vejledere: Jørn & Kåre Side 1 af 19

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning: Problemanalyse: Problemobservation: Problemtræ: Problemformulering og arbejdsspørgsmål: Diskussion og valg af produkt: Læsevejledning: Karakteristik af perioden: Politisk system: Økonomi: Etablering og udvikling af jernbanerne i Danmark: Økonomiske årsager til udviklingen af jernbanerne: Konsekvenser for etablering af jernbanerne: Produktudvikling: Analyse Design: Dokumentation: Materialeliste: Produktionsfasen: Test: Konklusion: Litteraturliste: Bøger: Websites: Bilag: Side 2 af 19

3 1. Indledning: Jeg skal, i forbindelse med et projekt, der omhandler den danske industrilasering, arbejde tværfagligt med to fag. Teknologi og teknologihistorie. Jeg har valgt at arbejde med de danske toge og jernbaner. Fordi vi mener, at transporten for alvor rykkede sig. Fra hestevogne og andre primitive transportmidler, gik man over til toge, hvilket var et stort skridt for udviklingen af transportmidler fremover. 1.1 Problemanalyse: Problemobservation: Man kunne i industrisamfundet ikke transportere varer og mennesker hurtigt nok, da man ikke var kommet videre fra hestevognene. Transportering af tunge varer med brug af hestevogne var risikabelt, da ikke alle hestevogne var stabile, både mht. de vægtmæssige problemer, men også af hensyn til hestene. Som tiden gik, blev de samfundsmæssige behov også større, hvad angår transport. Udviklingen af handlen mellem byer og kontinenter gjorde, at der blev behov for et mere effektivt transportmiddel. Hvis man skulle til udlandet for at få viden eller inspiration om, hvordan man kunne udvikle forskellige produkter, var transportmidlerne ikke tilstrækkelig effektive fordi man f.eks. ikke kunne transportere meget tunge varer eller lignende, og det kunne slet ikke ske med en stor hastighed. De transportmidler, man havde til rådighed, var ikke effektive nok. Derfor startede man udviklingen af jernbanerne i Danmark. Det har været en proces med en masse overvejelser bl.a. omkring brændstof og de samfundsmæssige konsekvenser. Taget de ovenstående problemobservationer i betragtning, har vi valgt at indkredse vores problem til transporten mellem byerne og kontinenterne, der var nødvendige for at handlen fungerede som den skulle Problemtræ: Her har vi opstillet et problemtræ, med tanke på vores ovenstående problemformuleringer og indkredsning af problemet. Vi har udviklet det, ved at opstille et nøgleproblem, som er; Handlen mellem byerne fungerede ikke godt nok, og derudfra viderearbejde nogle årsager på dette problem. En kort konklusion af de mest tankevækkende årsager vi har opstillet er: Side 3 af 19

4 Mangel på viden resulterede i, at jernbanerne og dermed toget ikke kunne udvikles, hvilket påvirkede handlen på en negativ måde fordi handlen foregik og foregår med transportmidler. Ud fra dette har vi så udarbejdet nogle virkninger på disse årsager. Og her er en kort konklusion af virkningerne: Landsbyerne var tvunget til selvproduktion, da et transportmiddel af en ordentlig kaliber endnu ikke var udviklet. Side 4 af 19

5 Anvendelsen af transportmidlet kom senere end man havde brug for. Mangel på forskellige råvare. Fattigdom og uvished. Toget kunne ikke udvikles. Svært at bygge jernbaner. Man kunne ikke drage nytte af andres viden og erfaring. Landsbyens produktion bliver lille. Man kunne ikke specialisere sig inden for ét bestemt område. Virkning Nøgleproblem Årsag Handlen mellem byerne fungerede ikke godt nok. Landsbyerne skulle i høj grad være selvforsynende. Jernbanerne var ikke udviklet. Mangel på viden og teknologi omkring processen. Besværligt med inspiration fra andre steder. Dårlig infrastruktur. Ingen veje. Problemer med organiseringen af samfundet. Det var problematisk at transportere varerne. Transportmidlerne var ikke effektive nok. Det var svært at få udviklet hestevognen til noget andet mere effektivt. Side 5 af 19

6 1.2 Problemformulering og arbejdsspørgsmål: Min problemformulering er udarbejdet med hjælp fra min arbejdsgruppe, da det var noget, som vi skulle gøre fælles. Den er lavet med henblik på de ovenstående forudsætninger. Mangel på infrastruktur var en hæmsko for samhandlen mellem bysamfundene i Danmark. Vi vil se på jernbanens udvikling og dens betydning for handlen mellem byerne. Mine arbejdsspørgsmål er også udarbejdet med hjælp fra min arbejdsgruppe. Jeg har dog videreudarbejdet dem, og ændret lidt på nogle af dem undervejs. - Hvad var de samfundsmæssige årsager til, at jernbanerne skulle udvikles? - Hvordan var udviklingen af jernbanerne fra starten og til slutningen af perioden? - Både materialemæssigt og arbejdsprocesmæssigt? - Hvilke materialer brugte man til fremstilling af togene og skinnerne? - Hvordan var mulighederne for fremskaffelse af materialerne? - Hvilke faglige kompetencer krævede det for at bygge jernbaner? - Hvordan var udviklingen af motorerne over perioden? - Hvordan påvirkede det anvendte brændstof miljøet? 1.3 Diskussion og valg af produkt: I forbindelse med jernbanerne, er der mange produkter, som kan fremstilles af få og billige materialer. Man kan f.eks. lave et produkt i forbindelse med selve udviklingen af jernbanerne, hvilket f.eks. kan være et redskab, der er blevet brugt til at bygge jernbanerne. I den forbindelse havde jeg tænkt på noget i stil med en hammer, nogle bolte, eller en lille del af en togskinne. Man kan også lave noget, der omhandler selve toget, som kørte på jernbanerne. Med det mener jeg, at man f.eks. kan lave noget indretningsmæssigt, som f.eks. et møbel i form af en sengekøje, passagersæder eller et sæde til togføreren. Vi blev, i min arbejdsgruppe, så enige om, at det ville være mest hensigtsmæssigt at lave noget indretningsmæssigt i selve toget. Vi blev hurtige enige om, at det skulle være en eller flere siddepladser, og ud fra den ide, fik jeg skitseret et hurtigt design af en bænk. Side 6 af 19

7 Figur 1 Figur 2 Figur 3 Vi var alle enige om, at det så ganske fornuftigt ud, selvfølgelig med plads til forbedring under produktionsfasen, men for et foreløbigt forslag til design af vores produkt, så det godt ud. Derfor blev dette så vores udgangspunkt for det endelige produkt. Side 7 af 19

8 1.4 Læsevejledning: Denne rapport er bygget op med en almen struktur. Det starter med en kort karakteristik af min valgte periode, hvori der er beskrevet lidt om de regeringsmæssige aspekter. Derefter et afsnit om hele etableringen og udviklingen af jernbanerne i Danmark, hvor jeg skriver om, hvordan det har foregået med hele det samfundsmæssige netværk, altså i forhold til konsekvenser og bekostninger for etableringen og udviklingen af jernbanerne. Derefter er hele produktudviklingen kort analyseret, og dokumenteret. Til sidst er der så en kort konklusion, set bredt over jernbanernes indflydelse. 2. Karakteristik af perioden: Min periode har jeg indkredset til , hvilket godt nok er et halvt århundrede efter jernbanens debut i Danmark. 2.1 Politisk system: Fordi regeringen var i tvivl om, at interessen for jernbanerne hos befolkningen var stor nok, var den simpelthen ikke interesseret i at anlægge disse jernbaner. Regeringen mente ikke, at befolkningen havde råd til togbilletterne på længere sigt. Det viste sig dog at være forkert. Efter anlæggelsen af jernbanen mellem Roskilde og København kom der stigende velstand. 2.2 Økonomi: Grundet mangel på tiltro til jernbanerne fra regeringen, blev man nødt til at få økonomisk støtte fra en privat forening ved navn Industriforeningen. Et selskab styrede så jernbanerne, på baggrund af foreningens støtte. Da det så viste sig at blive en stor succes med jernbanen, begyndte regeringen pludselig at vise interesse for det. Derfor opkøbte staten jernbanen. 3. Etablering og udvikling af jernbanerne i Danmark: Jernbanen kom for første gang til Danmark i Det var jernbanen mellem Roskilde og København. I starten var politikkerne lidt usikre på, om hvor vidt jernbanen skulle komme til Danmark eller ej, fordi før jernbanen, var rejse og transport meget dyrt og det var ikke alle, der Side 8 af 19

9 havde råd til at rejse. Alle former for transport skete gennem søvejen. Derfor mente mange, at der slet ikke var brug for jernbaner i Danmark. Folk ville nok slet ikke bruge jernbanen 1, men det viste sig at være forkert. København-Roskilde jernbanen viste sig at være en stor succes. Derfor blev der anlagt jernbaner andre steder i landet. Skinnerne blev leveret af England, som man godt kan kalde for stormagten inden for jernbanens teknologi og udvikling, mens danske håndværkere satte dem sammen. Den nye jernbane blev også brugt til at fragte tungt gods. Det var både hurtigere og billigere end at sende det med hestevogn. Jernbanen gjorde det nemmere for folk at komme til byen, at handle, og fabrikkerne fik mulighed for at sende deres varer med toget, hvilket var en bedre transportvej. 3.1 Økonomiske årsager til udviklingen af jernbanerne: Udviklingen af jernbanerne, gjorde transportvejen kortere, billigere og nemmere. Formålet var at gøre handels - og erhvervslivet bedre, især når der skulle hentes råvarer, som kobber, sukkerrør og diamanter. 2 Tid er penge og da folk sparede tid på transport af varer, havde de mulighed for hurtigere handler og på den måde kunne de tjene flere hurtigere penge. Jernbanen gav mulighed for helt nye transport- og rejsemuligheder. Med mulighed for hurtigere og nemmere, at kunne transportere varer og materialer, var jernbanen med til at give økonomisk vækst til landbrug, fabrikker osv. I byer opstod stationerne. Butikker blomstrede op; købmænd, slagtere, manufakturhandlere og mange flere. Jernbanen skabte ringvirkninger ude i samfundet. 3 Danskerne fik mulighed for at handle i andre lande og der opstod flere industrier og der var stigende velstand. Økonomi var årsag til, at damplokomotiverne blev erstattet med de elektriske lokomotiver, fordi de elektriske lokomotiver var billigere i driften. 3.2 Konsekvenser for etablering af jernbanerne: Jernbanen gav mulighed for helt nye transport- og rejsemuligheder. Med mulighed for hurtigere og nemmere at kunne transportere varer og materialer var jernbanen med til at give økonomisk vækst til landbrug, fabrikker osv. Byer blomstrede op omkring stationerne. Butikker stød op: købmænd, slagtere, manufakturhandlere, frisører m.fl. Jernbanen skabte ringvirkninger ud i samfundet Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen: 2. udgave Skruen uden ende. Teknisk Forlag. Kapitel 8 s Side 9 af 19

10 Jernbane bragte både fordele og ulemper i det danske samfund. Blandt fordelene var, at det blev meget nemmere og billigere for folk at rejse rundt i landet og det tog ikke særlig lang tid. Familierelationer blev bedre i forhold til før jernbanerne, hvor det var besværligt og tidskrævende, når man skulle rejse. 5 Jeg tror, at det blev lettere for folk efter jernbaneanlæggelse. Hvis man før anlæggelsen skulle rejse fra den ene del af landet til anden, så skulle man sejle i små sejlbåde, og det var kun, når det var godt vejr man kunne komme af sted. Ellers måtte man vente flere dage til vejret blev godt igen. På grund af det gad folk ikke rejse rundt. 6 De fattige havde ikke stor mulighed for at rejse, så det var meget meget sjældent de rejste, måske kun et par gange i deres liv. Jernbanen havde stor betydning for det danske samfund. Forskellige nationer fik mulighed for at knytte sig sammen. Danske samfund fik mulighed for at handle i andre lande og der opstod flere industrier og der var stigende velstand. Jernbaner skabte også fordel også for landbruget. Der blev mulighed for at få kød, mælk og smør frem til forbrugerne, mens det stadigt var friskt. Nu kunne man sende sine varer med banen uden stort besvær. Togene blev bygget med en godsvogn hvor man kunne transportere fødevarer til eller fra små byer. Danmark var ved at ændre sig fra et landbrugsland til et industrisamfund. 4. Produktudvikling: Min produktudvikling startede allerede dag 1, hvor vi fik udleveret opgaven. Der blev sat gang i en masse tanker og overvejelser omkring, hvad jeg kunne finde på at lave. Jeg kom hurtigt ind på noget med transport, og var rimelig sikker på, at det var inden for det emne, jeg skulle lave et projekt og et produkt. Det første, der umiddelbart faldt mig ind, inden for det emne, var noget med biler, da jeg altid har haft en lille interesse for biler. Det kom jeg dog væk fra igen, da jeg blev interesseret i jernbanerne, altså toge og hvad dertil hører. Og som jeg har beskrevet i del 1.3, er mit valg af produkt landet på en siddeplads til passagerer i toge, nærmere betegnet en klap-op-bænk, som er skitseret på figur 1, 2 og Analyse. Selve problemet jeg løser ved at fremstille mit produkt, er mangel på siddeplads og komfort hos passagerer i toge. 5 Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen: 2. udgave Skruen uden ende. Teknisk Forlag. Kapitel 8 s Side 10 af 19

11 Uden siddepladser i en togvogn, er det ikke rart at være passager, hvilket også må mindske brugen af toget hos befolkningen. Det ville hurtigt blive trængt i en togvogn, uden nogen opdeling, hvilket siddepladser kan være med til at skabe. 4.2 Design: Der er visse krav til designet af mit produkt. Først og fremmest skal det ikke fylde for meget, det skal ikke være for dyrt at sætte i produktion, og det skal være komfortabelt for passagerer. Mit første design udkast, er illustreret på figur 1, 2 og 3. Fastsættelse af materialet til produktet var hurtigt overstået, da vi alle var enige om, at det skulle udføres i træ, og ikke i metal. Træ er meget nemmere at arbejde med til sådan nogle produkter, i forhold til metal. Til at understøtte den påstand, har jeg opstillet en kravmatri for materialeforbruget: Kriterier Vigtighed Løsningsforslag Pris 20,0 Holdbarhed 50,0 Produktion 20,0 Brugervenlighed 10,0 Sum =10,0 Træ 16,0 45,0 10,0 10,0 76,0 Metal 12,0 40,0 15,0 5,0 72,0 Som man kan se, er det ikke meget, men træ får den højeste score. Træ får højst i pris, da træ er lettere at fremskaffe end metal er. Dengang var der meget skov og derved træer til rådighed. Træ scorer også højst i holdbarhed, da metal bliver for ustabilt, hvis det skal blive nogen lunde brugervenligt mht. vægtmæssige forhold. Produktionsmæssigt vil det nok være bedst med metal, da jeg vil tro det er nemmere at bruge masseproduktion med metal. Brugervenlighed er det klart træ, der er bedst anvendeligt. Metal er tungere end træ, og for at det skal blive ligeså stabilt som træ, skal der bruges meget af det, ergo det bliver tungt. Og derved får passagerer svært ved at løfte og sænke bænken, da det jo er en klap-op-bænk. Udgangspunktet til produktet så således ud: Side 11 af 19

12 Figur 4 Som man kan se, er der fire ben, et ryglæn og et sæde. Men som sagt er det produkt, jeg sigtede efter en klap-op-bænk. Grunden til det skal være en klap-op-bænk er, at det er praktisk. Når man er færdig med at sidde ned og skal af toget, klapper man lige bænken op, og så er der fri plads i togvognen til at folk kan manøvrere rundt uden problemer. Figur 5 Figur 6 Her skal man forestille sig en væg bag ved, som sædet er hængslet fast til. Til venstre ses bænken i udklappet form, og til højre i sammenklappet form. 4.4 Dokumentation: Produktionen for dette produkt foregik i min arbejdsgruppe. Udgangspunktet for produktet var ganske simpelt. Så vi startede ud med at lave en materialeliste, så vi hurtigt og nemt kunne komme til de materialer vi skulle bruge for at få lavet produktet så effektivt som muligt. Side 12 af 19

13 4.4.1 Materialeliste: - Regler, 4595mm - Hængsler, 6 stk. - Krydsfiner, 22mm - Stof - Skumgummi Produktionsfasen: Allerede her fra start fik vi en ide om, at bænken kunne stabiliseres vha. nogle knækarme, som skulle sættes fast fra bagsiden af hvert ben til undersiden af sædet. Derfor sendte vi halvdelen af gruppen af sted ud efter at få indkøbt sådan nogle, da vi ikke havde dem til rådighed i værkstedet. Den anden halvdel startede så ud med at finde en krydsfinerplade, der skulle bruges til sædet af bænken. Det gik ganske smertefrit, vi fik brugt rundsaven til at få tilpasset størrelsen. I samme omgang skar vi en væg-attrap, som skulle holde hele bænken oppe i sidste ende. Derefter blev de tre ben lavet. Det gjorde vi ved at bruge regler med målene 4595mm, og skar dem midt over på langs, så de derefter fik målene 4545mm (rundsaven fjernede 2mm). Dem satte vi så fast til sædet med et hængsel på hvert ben. Billede fra starten af produktionsfasen Side 13 af 19

14 Som man kan se på billedet herover, ser det ikke ret stabilt ud, og det fandt vi også hurtigt ud af. Derfor kom vi op med en ide, der skulle hjælpe med at stabilisere benene. Så vi fandt på at placere en tværstang nederst henover samtlige ben. Den fik vi snildt sat på, men efter lidt tid, hvor vi havde stået og kigget lidt på det, kunne vi tydeligt se, at benene var blevet fuldstændig skæve med den tværstang. Så vi blev nødt til at gøre det om. Skrue skruerne ud til tværstangen, og sætte dem ind igen, hvilket resulterede i en lille revne i den ene side af tværstangen, hvilket vi dog undlod at gøre noget yderligere ud af. Da sædet og benet så var sat sammen og vi tænkte over, hvad man ellers kunne gøre ved den, for at forbedre det endelige produkt, kom vi op med en ide, som lød på at polstre sædet. Bænken så meget kold og ugæstfri ud, derfor ville vi simpelthen polstre den med noget skumgummi og stof henover. Det skulle selvfølgelig fastgøres, og til det brugte vi en hæfteklammepistol. Vores polstring, hvad angår brugen af hæfteklammepistolen, blev ikke så god, som vi havde regnet med. Det var sværere end forventet at få sat alle hæfteklammerne lige. Side 14 af 19

15 Efter nogle forsøg med hæfteklammepistolen, hvor vi rent faktisk havde revet alle de gamle hæfteklammer ud, fik vi lavet en pæn finish til at slutte med. Og resultatet ser således ud: Side 15 af 19

16 Nu skulle vi så fastsætte selve bænken, til væg-atrappen. Her stødte vi også på et lettere uventet problem. Bænken var ikke i stand til at klappe op, med de hængsler vi anvendte. Så her måtte vi tænke kreativt. Det endte så med, at vi kom op med en ide, hvor vi skulle skrue nogle klodser fast til væggen, hvorpå vi så kunne fastsætte hængslerne. Det fik reddet os ud af problemet, og så var vores produkt faktisk færdigt. Og her er så det endelige resultat af vores bænk. Og her i opklappet version (dog uden ændringerne på polstringen): Side 16 af 19

17 4.5 Test: Produktet er blevet testet af arbejdsgruppen, samt vilkårlige testpersoner. Først blev produktet testet blot ved at en satte sig på bænken, da vi var usikre på produktets holdbarhed. Det viste sig at være en smal sag for vores bænk. Derefter prøvede vi så at sætte de to tungeste vi lige kunne finde på bænken, hvilket den også sagtens kunne holde til. Men da produktet ikke kun skal testes til, hvad der lige akkurat er krævet, fik vi vores testpersoner til at hoppe og kaste sig ned på bænken for at belaste hængsler, ben og sæde. Efter denne test, var bænken stadig intakt, uden nogen usikkerheder overhovedet. 5. Konklusion: Hele tanken bag jernbanens opståen i Danmark var, at det skulle øge mulighederne for handel og industrialisering mellem byerne. De forrige transportmidler, der var til rådighed, så som hestevognen, var ikke stabile nok. Og det må man sige blev indfriet. Etableringen af jernbanerne fik sat gang i handel og transport rent generelt. Jernbanerne åbnede muligheder for transport gennem nye områder, hvilket har været en stor hjælp for handlen rundt omkring. Jeg synes jernbanen har haft en positiv indflydelse på det danske samfund, da mange har haft gavn af det. Anlæggelse af jernbanen ændrede det danske samfund fra landbrugssamfund til industrisamfund. Der skete en opblomstring af virksomheder. Der skete en urbanisering som både kan have en positiv og en negativ konsekvens. Jeg mener det er positivt, fordi folk flyttede til større byer, hvor de kunne få mulighed for et job. 6. Litteraturliste: 6.1 Bøger: Keld Nielsen, Henry Nielsen og Hans Siggaard Jensen: 2. udgave Skruen uden ende. Teknisk Forlag. Side 17 af 19

18 6.2 Websites: Forsidebillede er taget fra følgende website: Side 18 af 19

19 Bilag: Første overordnede tidsplan. Under Over Aktivitet aktivitet Indholdsfortegnelse Indledning Indledning Problemstilling Problem træ Problemobservation Tidsplan problemformulering Projektbeskrivelse Analyse Endelig Problemformulering problemformulering og afgrænsning Kriterier Løsningsforslag Vurdering og valg Beskrivelse Lovgivning Diskvalificerende. kriterier Prioriterede kriterier Nyudviklede Eksisterende Kravmatri Miljøvurdering Tegninger Beregninger Pris overslag Ansvars person Alle Alle Alle Alle Alle Alle Alle Individuel Alle Individuel Individuel Individuel Uge 3 *) Uge 4 *) Uge 5 Individuel Værksted Alle Test og afprøvning Alle Konklusion Individuel Kopiering Aflevering Individuel Aflevering *) = Projektbeskrivelse afleveres med henblik på godkendelse Uge 6 Uge 7 Side 19 af 19