15. møde. Fredag den 10. november 2006 (D) 1007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15. møde. Fredag den 10. november 2006 (D) 1007"

Transkript

1 Fttm015.fm Page 1007 Thursday, January 11, :13 PM Fredag den 10. november 2006 (D) møde Fredag den 10. november 2006 kl Dagsorden 1) Forespørgsel nr. F 8: Forespørgsel til beskæftigelsesministeren [om den planlagte forebyggelsesfond og arbejdsmiljø]. Af Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF). (Forespørgslen anmeldt 12/ Fremme af forespørgslen vedtaget 26/ ). 2) Forespørgsel nr. F 6: Forespørgsel til beskæftigelsesministeren [om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet]. Af Jørgen Arbo-Bæhr (EL) m.fl. (Forespørgslen anmeldt 10/ Fremme af forespørgslen vedtaget 24/ ). Meddelelser fra formanden Formanden: Medlemmer af Folketinget Lone Dybkjær (RV) m.fl. har meddelt mig, at de ønsker skriftligt at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for trafficking. (Beslutningsforslag nr. B 35). Den første sag på dagsordenen var: 1) Forespørgsel nr. F 8: Forespørgsel til beskæftigelsesministeren:»hvad vil beskæftigelsesministeren gøre for at sikre, at midlerne fra den planlagte forebyggelsesfond bliver brugt til effektivt at forebygge alle former for nedslidning som følge af ikke blot ergonomiske og kemiske belastninger, men også belastninger i det psykiske arbejdsmiljø, herunder bl.a. stress, mobning, vold og trusler om vold, for høje krav og manglende indflydelse på arbejdet samt dårlig ledelse?«af Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF). (Forespørgslen anmeldt 12/ Fremme af forespørgslen vedtaget 26/ ). Formanden: Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 14. november Begrundelse Anne Baastrup (SF): Den 17. maj viste store dele af den danske befolkning, hvad de fandt var centralt i forbindelse med de kommende velfærdsforhandlinger. Det skulle ikke handle om senere efterløn og folkepension, men om bedre arbejdsmiljø, så det enkelte menneske rent faktisk kunne forblive på arbejdet uden at være nedslidt som 60-årig, et krav, der er som taget ud af SF s program. Ser vi rundt f.eks. på de danske hospitaler, kan vi ikke finde mange sygeplejersker og SOSU-assistenter, der er fyldt 60. Det handler om et stressende og fysisk hårdt arbejde. De har ikke kræfterne til at fortsætte efter det fyldte 60. år. Derfor blev jeg da glad, da jeg erfarede, at forligspartierne har taget dette tema op ved at skabe en forebyggelsesfond. God idé, ingen tvivl om det. Spørgsmålet bliver for mig bare: Hvad skal forebyggelsesfonden bruges til? Er den rettet imod de problemer, som fremtidens arbejdsmarked vil give, eller vil pengene blive brugt til de traditionelle arbejdsmiljøproblemer, som vi allerede har viden om hvordan skal løses? Eller sagt på en anden måde: Er konflikten mellem arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet og retten til et psykisk sundt arbejdsmiljø blevet løst, eller kan det løses ved at udnytte forebyggelsesfonden?

2 Fttm015.fm Page 1008 Thursday, January 11, :13 PM 1008 Fredag den 10. november 2006 (F 8) Jeg kastede mig derfor med interesse over aftalen om en forebyggelsesfond, og stor var min skuffelse. Der er ikke meget fremtidsperspektiv indeholdt i selve aftaleteksten. Mit håb er derfor, at vi med denne forespørgselsdebat kan få løftet lidt af sløret for, om forligsparterne har den samme fortolkning af aftalen som mig, eller om jeg efter denne debat kan blive glædeligt overrasket. Kl Dækker formuleringerne over, at man ved den fremtidige fortolkning og fordeling af midlerne rent faktisk vil søge at løse de problemer, vi kan se i horisonten, og som formentlig bliver vores største arbejdsmiljøproblem i fremtiden, nemlig stress og tilsvarende psykiske problemer på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø, eller vil man holde fast i de traditionelle arbejdsmiljøproblemer, der allerede i dag er ganske udmærkede midler til at løse i loven, og hvor viden er til stede? Formanden: Tak til fru Anne Baastrup. Så er det beskæftigelsesministeren for at besvare forespørgslen. Besvarelse Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen): Jeg vil gerne indlede med at sige tak for denne forespørgsel om forebyggelsesfonden. Jeg er glad for at få mulighed for at præsentere et af de mange gode og fremadrettede initiativer, der er en del af den velfærdsaftale, som et stort flertal af Folketingets partier indgik lige før sommerferien. Vi ved alle, at det danske samfund står over for en stor udfordring, nemlig den, at der bliver flere ældre og færre erhvervsaktive. Der er derfor brug for alle hænder på arbejdsmarkedet. Vi ved også alle, at der i dag, desværre, er mennesker, der ikke holder til at arbejde et helt arbejdsliv igennem. Det har både store menneskelige omkostninger for den enkelte, og det er dyrt for samfundet. Derfor skal der gøres noget. Nedslidningen skal forebygges, så det er muligt at blive længere på arbejdsmarkedet og få et bedre arbejdsliv. Det er da netop også baggrunden for, at et stort flertal af Folketingets partier har besluttet og prioriteret, at der over en årrække skal afsættes i alt 3 mia. kr. i en forebyggelsesfond. Der er derfor tale om en historisk satsning. Hvad skal de 3 mia. kr. så bruges til? Pengene skal bruges til at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning på offentlige og private virksomheder. Fonden kan give støtte til tre hovedformål. Det første hovedformål, fonden kan give støtte til, er projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange på offentlige og private virksomheder. Det kan f.eks. være støtte til et plejehjem, der indfører nye hjælpemidler i plejearbejdet, så de ansattes rygge skånes, og samtidig giver de ansatte mere indflydelse på vagtplanerne og arbejdstilrettelæggelsen og dermed forbedrer det psykiske arbejdsmiljø. Det andet hovedformål, fonden kan give støtte til, er projekter om genoptræning og rehabilitering af syge mennesker og mennesker med handicap, så deres vej tilbage til arbejdsmarkedet lettes. En kommune kan f.eks. indgå aftale med en virksomhed om, at den syge kan påbegynde arbejde, samtidig med at genoptræningsindsatsen foregår på virksomheden. Genoptræningen kan f.eks. bestå i, at den syge hver dag træner med en fysioterapeut i arbejdstiden. Det tredje og sidste formål, fonden giver støtte til, er projekter om rygning, alkohol og fedme. F.eks. støtte til rygestopaktiviteter med en utraditionel tilgang for på den måde at nå grupper af ansatte, hvor andelen af rygere er særlig høj. Jeg må forstå dagens forespørgsel på den måde, at SF er nervøs for, at den psykiske nedslidning skulle blive glemt. For at berolige forespørgerne vil jeg derfor gerne understrege, at det klart af aftaleteksten fremgår, at målet med fonden er at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. Forespørgerne er tilsyneladende også nervøse for, om pengene vil blive brugt effektivt. Hertil vil jeg sige, at det er magtpåliggende for mig og forligskredsen at sikre, at de mange penge bruges effektivt til at forebygge nedslidning. Det vil for det første ske ved, at støtten til at forebygge nedslidning vil være reserveret til beskæftigede, der er særlig nedslidningstruede. På den måde sikrer vi, at fondens midler kommer de grupper til gode, der har størst behov. Med særlig nedslidningstruede forstås de job og brancher, der i dag har en kedelig rekord i sygefravær, stress og førtidspensionering, og hvor de beskæftigede i langt højere grad end andre steder vælger at gå tidligt på efterløn. Med særlig nedslidningstruede forstås også de job og brancher, der i særlig høj grad så at sige producerer revalidender og fleksjobbere.

3 Fttm015.fm Page 1009 Thursday, January 11, :13 PM (127) Fredag den 10. november 2006 (F 8) 1009 Det er f.eks. rengøringsassistenterne, de ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen, buschaufførerne, de ansatte på hoteller og restauranter, slagteriarbejderne, fængselsfunktionærerne og de ansatte på byggepladserne. Kl Vi ved, at nedslidningen først og fremmest hænger sammen med det ergonomiske og det psykiske arbejdsmiljø. Projekterne skal derfor på den ene eller på den anden måde dreje sig om at forbedre det psykiske eller ergonomiske arbejdsmiljø. Målretning af midlerne mod de grupper, der har særligt behov, er altså en måde, hvorved vi vil sikre, at midlerne bruges effektivt. En anden måde, vi vil sikre at midlerne bruges effektivt på, er, at partierne bag fonden hvert år vil foretage en overordnet prioritering af, hvad midlerne skal bruges til i det kommende år. Det vil vi gøre på baggrund af bl.a. en redegørelse fra fondens bestyrelse. Det er en redegørelse, som skal indeholde en status for fondens initiativer, men den skal også indeholde et aktuelt datagrundlag om brancher og jobgrupper med fysisk og psykisk nedslidning og forslag til fremtidige aktiviteter. På den måde kan vi fra politisk hold hele tiden følge med i udviklingen, og vi kan målrette fondens aktiviteter efter de behov, som udviklingen viser. Det vil så være op til bestyrelsen at sørge for at udmønte den overordnede prioritering. Vi skal selvfølgelig også sikre os, at midlerne går til gode og relevante projekter på virksomhederne. Det vil vi gøre ved den måde, som vi organiserer fonden på. Fonden får en bestyrelse, som skal tage stilling til, hvilke projekter der skal have støtte. Det skal bestyrelsen gøre ud fra strategiske overvejelser af, hvilke projekter der kan få størst effekt, og en prioritering af projekter, der kan gøre størst nytte. Bestyrelsen bliver sammensat overvejende af medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, men også af medlemmer med særlig viden om området. Det er jo arbejdsmarkedets parter, der har et indgående kendskab til arbejdsmarkedet og til de virksomheder og ansatte, som fonden skal målrettes mod. Parterne ved derfor, hvor skoen trykker. Det er min forventning, at arbejdsmarkedets parter som en del af bestyrelsen vil være medvirkende til, at midlerne bruges effektivt til gode og relevante projekter. For at fondens bestyrelse kan arbejde optimalt, nedsættes et antal faglige rådgivende udvalg, hvilket er endnu en måde at sikre en effektiv udnyttelse af midlerne på. Udvalgene skal vurdere, om ansøgninger til fonden har en god kvalitet, og om de konkrete projekter kan forventes at blive gennemført med et godt resultat. De faglige rådgivende udvalg får på den måde et ansvar for at sikre, at midlerne bruges på projekter, der er kvalitetsmæssigt i orden. Udvalgene bliver sammensat af medlemmer, som har en velfunderet faglig viden og en indsigt i fondens områder. Kun ansøgninger, som udvalgene finder fagligt velkvalificerede, vil gå videre til fondens bestyrelse. Indtil videre har jeg kun talt om selve forebyggelsesfonden, men vi skal selvfølgelig ikke glemme, at det, når alt kommer alt, er aktiviteterne ude på de enkelte virksomheder, det handler om. Det er de enkelte virksomheder, der gennemfører projekterne, og det er virksomhederne, der skal søge om pengene. Og her tænker jeg ikke mindst på små virksomheder. For dem kan det være en stor mundfuld at udvikle projekter og skrive ansøgninger. Derfor bliver der også mulighed for at få bistand til dette arbejde, dels via sekretariatet, dels via de faglige organisationer eller konsulentfirmaer. Men det er vigtigt, at projekterne er forankret på den enkelte virksomhed. På den måde kommer projekterne til at afspejle de behov, som de enkelte virksomheder selv oplever. Der bliver ikke tale om skrivebordsprojekter uden forbindelse med det virkelige liv. Hvis et projekt skal have effekt, er det derfor vigtigt, at både virksomhedens ledelse og de ansatte er engagerede i det. Kl Det betyder selvfølgelig samtidig, at hvis virksomhederne ikke er interesserede, bliver der jo ingen projekter at støtte. Men jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at der vil være mange virksomheder, der er interesserede i at sætte projekter i gang, også mod den psykiske nedslidning. Det viser erfaringerne fra tidligere satspuljer om psykisk arbejdsmiljø. Desuden er det vigtigt, at virksomhederne bliver forpligtet i forhold til de mål, som projekterne skal opnå. Derfor vil vi også stille krav om, at der indgås aftaler om konkrete mål for projekter, som får midler fra fonden, og at disse aftaler enten skal indgås på virksomheds- eller brancheniveau. Med dette samlede system, som jeg har beskrevet, får vi en strategisk prioritering og en målretning af fondens midler. Vi får også et sy-

4 Fttm015.fm Page 1010 Thursday, January 11, :13 PM 1010 Fredag den 10. november 2006 (F 8) stem, som sikrer, at midlerne bliver brugt på relevante projekter i virksomheder, hvor ledelsen og de ansatte samarbejder om at forebygge fysisk og psykisk nedslidning. I 2007 har fonden 200 mio. kr. til sin rådighed. Aftalepartierne er blevet enige om, at der i 2007 skal bruges 123 mio. kr. til projekter, der forebygger nedslidende rutiner og arbejdsgange på offentlige og private virksomheder, at der i 2007 skal bruges 45 mio. kr. til projekter om genoptræning og rehabilitering af syge mennesker med handicap, så deres vej tilbage til arbejdsmarkedet lettes, og at der skal bruges 20 mio. kr. på initiativer vedrørende rygning, alkohol og fedme. I 2008 og fremover har fonden 350 mio. kr. hvert år. Vi har endnu ikke taget stilling til fordelingen af disse midler. Det vil vi, som jeg nævnte tidligere, gøre hvert år på baggrund af aktuelle tal og vurdering af fremtidige behov. Forebyggelsesfonden vil blive et meget vigtigt led i forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning på arbejdsmarkedet. Jeg er derfor meget glad for den opbakning, som et bredt flertal i Folketinget har givet til fondens etablering. Jeg er overbevist om, at den indsats, vi nu sætter i værk, vil få stor betydning i forhold til at reducere og forebygge nedslidningen på arbejdsmarkedet. Formanden: Tak til beskæftigelsesministeren. Så går vi til forhandling, og det er ordføreren for forespørgerne, fru Anne Baastrup, der er den første. Forhandling Anne Baastrup (SF): Jeg takker for ministerens redegørelse, og jeg vil da også gerne understrege, at det for SF er helt afgørende vigtigt, at vi får løst de kendte arbejdsmiljøproblemer, vi har. Den liste af brancher, som midlerne nu rettes mod, er jo også brancher, der er kendt for tidlig nedslidning og tidlig førtidspensionering, så derfor er det slet ikke en kritik af den prioritering, som man nu har lagt, på i hvert fald de første 123 mio. kr. Men mit problem er, at der jo er nogle områder, som ministeren ikke har beskrevet. Der er problemer med de ikke kendte arbejdsmiljøproblemer, som ministeren ikke rigtig har budt ind på. En af grundene til, at jeg har den store bekymring, er selvfølgelig også, at jeg før valget i 2001 bemærkede den daværende leder af Venstres sekretariat og hans vrede over, at Arbejdstilsynet tillod sig at spørge ind til det psykiske arbejdsmiljø. Det er grundlaget for spørgsmålet: Har regeringen i virkeligheden en ambition om at gøre noget reelt ved det psykiske arbejdsmiljø? Men jeg må indrømme, at jeg synes, at beskæftigelsesministeren er kommet på et bedre spor. For vi står nemlig foran et faktum: På de danske arbejdspladser er der store belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Der er mennesker, der går ned med flaget på grund af stress og på grund af mobning. Forleden var jeg til en konference om stress. Det bør i den forbindelse måske bemærkes, at vi kun var to politikere, der deltog, en fra Socialdemokratiet og mig. Det er lidt bemærkelsesværdigt. Jeg er sikker på, at alle partier var blevet inviteret. Her fik vi slået fast, at stress var ved at blive et væsentligt folkesundhedsproblem. Men det blev også pointeret, at der ikke findes nogen samlet strategi for, hvordan man skal forebygge og behandle stress. Kl De fleste stressindsatser udbydes af private konsulentfirmaer, og stress betragtes generelt som et individuelt problem, der skal løses individuelt. Det minder mig om de problemer og løsningsforslag, vi oprindelig havde, for så vidt angår arbejdsmiljøbelastninger fra røg, støj og møg. Først efter flere års kampe blev disse problemer defineret som generelle og strukturelle og som problemer, der skulle løses på det overordnede plan via lovgivning, forbud mod bestemte stoffer, begrænsning af støjniveau og begrænsning af luftforurening. Vi må gøre det samme med fremtidens arbejdsmiljøproblemer. Vi skal efter SF s opfattelse lave en national forebyggelsesstrategi, der reelt tager fat, før de moderne arbejdsmiljøproblemer bliver for overvældende. Og der var forebyggelsesfonden jo et ganske glimrende sted at starte. Grundlæggende har jeg jo det problem, at jeg ikke stoler på, at regeringen overhovedet vil tage disse problemer alvorligt. Et eksempel herpå er, at man på arbejdsskadeklinikken i Hillerød har sat et større projekt i gang om strukturreformen og de konsekvenser, det får for det psykiske arbejdsmiljø. Man søgte penge i Beskæftigelsesministeriet og i Sundhedsministeriet, men ingen penge var der til dette projekt, og jeg spørger: Hvorfor?

5 Fttm015.fm Page 1011 Thursday, January 11, :13 PM Fredag den 10. november 2006 (F 8) 1011 Skyldes det, at regeringen havde besluttet, at omlægning af flere hundred tusind menneskers arbejde ikke giver anledning til problemer med det psykiske arbejdsmiljø? Skyldes det den politiske beslutning, at alt er godt og hvis nogen tror, der er noget at komme efter, skal det i hvert fald ikke kunne dokumenteres? Her havde vi jo ellers århundredets bedste mulighed for med relativt få midler at finde ud af, hvorfor det gik godt nogle steder og skidt andre steder. Det kunne løfte vores viden om det psykiske arbejdsmiljø, så vi fremover kunne give kontant og brugbar vejledning til de virksomheder, der står foran omlægningerne. Jeg håber derfor, at forligspartierne under denne debat vil give mig ret i, at forebyggelsesfonden, ud over naturligvis at få ryddet op i de gamle kendte problemer, skal tage højde for fremtidens arbejdsmiljøproblemer, også selv om man kommer ind i det farlige område, der hedder arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet, og også selv om man kommer ind på farlige områder, hvor det drejer sig om regeringens nedlæggelse af SKAT og oprettelse af noget andet, og hvor der bliver flyttet rundt på tusindvis af mennesker. Det giver også stress, det giver et psykisk dårligt arbejdsmiljø, og det skal vi lære noget af. Der er alt for mange menneskers psykiske helbred, der står på spil, hvis vi ser væk fra disse problemer. Formanden: Tak til fru Anne Baastrup. Så er det fru Charlotte Antonsen som ordfører. Charlotte Antonsen (V): 5 pct. er syge som følge af stress i løbet af et år. Det viser en undersøgelse lavet af FOA Fag og Arbejde, som er omtalt i Politiken her til morgen. Det drejer sig i den her undersøgelse primært om offentligt ansatte, buschauffører og social- og sundhedspersonale, der er medlemmer af FOA. I den samme undersøgelse kan vi også se, at en fjerdedel af FOA s medlemmer føler sig stressede i høj eller i meget høj grad. Så uanset hvad der lige blev sagt her fra SF s side, er det da klart for enhver, at vi ser en tendens og har set den i en række år til, at flere og flere mennesker føler, at det er et problem, at de ikke har det godt nok psykisk på deres arbejdsplads. Det gør dem stressede, det gør dem syge. Vi har især set tendensen i den offentlige sektor, og lige præcis den tendens er jo årsagen til, at vi i Venstre er meget glade for, at det er lykkedes at få et meget bredt flertal til i første omgang at lave en velfærdsaftale, der ser på, hvordan vi fremtidssikrer samfundet, hvordan vi sikrer gode arbejdspladser, og hvordan vi sikrer, at så mange mennesker som muligt kan blive længere på arbejdsmarkedet. Som en følge af velfærdsaftalen, altså den del, der handler om at holde mennesker længere på arbejdspladsen, ja, så gør vi altså her en ekstra indsats for at forebygge arbejdsmiljøproblemer, idet vi har lavet en forebyggelsesfond med en kapital på 3 mia. kr. Der har vi også et bredt flertal. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale, De Konservative og Venstre står sammen om det arbejde her. Og det er et utrolig vigtigt arbejde, for det er noget, der retter sig mod fremtiden, mod hele vores velfærdssamfund. Vi er også glade for, at det er lykkedes at udmønte aftalen. Der er jeg sådan set enig i den bekymring, der bliver givet udtryk for fra fru Anne Baastrups side, om, at det er meget, meget vigtigt, når vi nu i år afsætter 200 mio. kr. og de næste år 350 mio. kr. om året, at pengene ikke, om jeg så må sige, bliver klattet væk, men at vi sikrer os, at det er ordentlige, gennemtænkte projekter, som også er rettet mod fremtidens arbejdspladser, som forespørgeren spørger til. Der føler vi, at de rammer, vi har lagt politisk, er med til at sikre, at pengene går til det, som vi opfatter som problemer i forhold til nedslidning, det, at man ikke kan blive på sin arbejdsplads. Kl Nu bliver det så op til offentlige og private at søge om pengene, men det er jo klart, at man ikke bare kan søge ud i det blå. Man skal komme med et helt konkret projekt, som man så kan få støtte til. Derfor tror vi, at den indsats, der nu gøres her, kan blive et godt supplement til den arbejdsmiljøindsats, vi gør i forvejen i samfundet. Vi har jo også lavet en del ændringer de senere år for at forsøge at prioritere de særlig tunge, de særlig svære arbejdsmiljøproblemer. Fru Anne Baastrup kritiserer sådan på forhånd regeringen og Venstre for, at vi ikke vil blande os med hensyn til at lede og fordele arbejdet, og der synes jeg ikke fru Anne Baastrup har lyttet ordentligt efter på det seneste, for noget af det nye, vi lige har sat i søen, er ønsket om at kvalitetssikre den offentlige sektor. Det er et arbejde, der allerede er gået i gang, og som vi vil komme til at høre meget mere til. Her handler

6 Fttm015.fm Page 1012 Thursday, January 11, :13 PM 1012 Fredag den 10. november 2006 (F 8) det jo netop om ledelse og om at sikre, at vi også er opmærksomme på, at medarbejderne i den offentlige sektor skal have ordentlige vilkår. Det er ikke noget, vi kun gør af hensyn til brugerne af den offentlige sektor, altså dem, der benytter daginstitutioner; det er så sandelig også af hensyn til alle de mange mennesker, der er ansat i den offentlige sektor. Og der er det altså vigtigt, at vi satser og sikrer os mere, at man især i den offentlige sektor er moderne i sin ledelsesstil, og at arbejdet er organiseret ordentligt, så den enkelte medarbejder har overblik og mulighed for efteruddannelse, i det omfang der er brug for det. Der er en stribe ting, hvor kvaliteten godt kan forbedres. En af grundene til, at det her punkt er kommet højt på dagsordenen, og at det er noget af det, vi satser på i Venstre, er selvfølgelig, at vi kan se, at der igennem mange, mange år har været et stigende problem med stress, hovedsagelig i den offentlige sektor. Jeg vil godt slutte af med at sige, at vi i Venstre er særdeles glade for, at det er et bredt flertal, der står bag den her store satsning på arbejdsmiljøområdet. Det er jo et langsigtet projekt, og derfor er det altså utrolig vigtigt, at der er mange partier, der er med til at bære det, så man ikke ser, at det kører i nogle år, og så skal der pludselig ændres kurs. Vi tror på, at det her kan være med til at løfte arbejdsmiljøet, både i den private sektor og i den offentlige sektor. Formanden: Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Jeg synes, at Venstres ordfører måske var sådan lidt løs i fugerne i forhold til konkrete målsætninger på det her område. Det er trods alt alvorlige sager, vi snakker om, når vi skal forsøge at undgå den faktisk meget store fysiske og psykiske nedslidning, der sker i dag. Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig, hvis fru Charlotte Antonsen kunne komme med nogle bud på, hvad de konkrete mål er for forebyggelsen af nedslidning, i forhold til hvor mange mennesker der bliver udstødt til førtidspension, hvor mange mennesker der bliver syge, og de mange sygedage, vi har på grund af det dårlige arbejdsmiljø. Hvad er de konkrete målsætninger i forhold til de mange erhvervssygdomme, som følger af nedslidning, og hvad er de konkrete målsætninger i forhold til folks egen fornemmelse eller følelse af at være nedslidt af deres arbejde? Charlotte Antonsen (V): Vi har nogle overordnede, konkrete målsætninger om, hvor mange mennesker vi mener vi har behov for ekstra på arbejdsmarkedet. Det arbejde, vi gør her på arbejdsmiljøområdet, er så en del af at opfylde det mål. Så hvor mange af de ekstra hænder, der skal komme fra vores indsats på arbejdsmiljøområdet i forhold til nogle af de andre ting, vi gør med at forlænge pensionsalderen osv., har vi ikke noget konkret om. Nu var jeg ikke meget konkret, det har hr. Jørgen Arbo-Bæhr fuldstændig ret i. Jeg gik ikke ind og gentog alt det, ministeren lige havde redegjort for det er også lidt svært på 1 minut for det er klart, at ministeren helt præcist har gennemgået, hvad de første penge skal bruges til, og hvad der er det helt præcise mål for forebyggelsesfonden. Men vi har tre hovedformål med fonden, og det ved hr. Jørgen Arbo-Bæhr udmærket godt. Jeg ved godt, at der er tre hovedformål, men jeg hørte heller ikke beskæftigelsesministeren sige noget om, hvad det er for konkrete måltal, der er for, at folk rent faktisk kan blive længere på arbejdsmarkedet, ikke bliver udstødt til førtidspension, ikke bliver syge, ikke føler sig nedslidt. Det hørte jeg ikke nogen konkrete bud fra beskæftigelsesministeren på, og jeg synes faktisk, det er vigtigt. For folk bliver jo ikke sundere eller raskere af, at man sætter efterlønsalderen op. Kl Det her må jo være med den forudsætning, at man godt vil sørge for, at et vist antal mennesker får det bedre. Og der synes jeg da det ville være rimeligt, hvis man kunne give et bud på, hvor mange mennesker det drejer sig om med hensyn til førtidspension, sygedagpenge og med hensyn til at føle sig nedslidt. For ellers giver det jo ikke mening, at man siger, at det her i virkeligheden er forudsætningen for at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og dermed tvinge dem til ikke at gå på efterløn. Så de konkrete mål må jo være et eller andet sted.

7 Fttm015.fm Page 1013 Thursday, January 11, :13 PM Fredag den 10. november 2006 (F 8) 1013 Charlotte Antonsen (V): Vi håber, at det her får så mange som muligt til at kunne blive længere på arbejdsmarkedet, men det er jo ganske svært, når vi lige tager fat på en ny forebyggelsesfond, at sige, at vi regner med, at der præcis bliver færre syge eller færre, der går på førtidspension. Det er ikke den måde, vi normalt arbejder på. Vi mener, at det her skal have en positiv effekt. Derfor vil vi følge området meget nøje for at sikre, at der kommer en positiv effekt af de mange projekter. Det er jo selvfølgelig også, fordi det er et led i den overordnede strategi om at sikre velfærdsstatens fremtid økonomisk. Så vi er meget optaget af det. Det er rigtigt, at vi ikke har sat et præcist antal hoveder på, hvor mange vi forventer lige af det her, men vi har jo vores overordnede mål for, hvor mange ekstra der skal ud på arbejdsmarkedet inden år Anne Baastrup (SF): Venstres valgoplæg i 2001 handlede bl.a. om at gøre op med minuttyranniet i hjemmeplejen. Jeg kunne forstå på fru Charlotte Antonsen, at man nu lægger op til, at arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet skal underkastes nogle andre regler, og at man er parat til at gå ind og se på: Kan vi minimere arbejdsgivers ret til at lede og fordele arbejdet? Og respekt for det. Fint. Men hvor lang tid skal vi vente på, at man rent faktisk lever op til det valgløfte, som statsministeren gik ud med på samtlige fjernsynskanaler i 2001, nemlig opgøret med minuttyranniet i hjemmeplejen? Ligger det i forebyggelsesfondens strategi? Charlotte Antonsen (V): Minuttyranniet i den offentlige sektor har vi sådan set allerede taget fat på inden for Socialministeriets område. Med hensyn til forebyggelsesfonden i sig selv kan vi sagtens forestille os, at der kommer nogle konkrete projekter inden for arbejdsmiljø, som kunne have som konsekvens, at man fik en anden styreform end det, som fru Anne Baastrup kalder minuttyranni. Men grunden til, at jeg tog det sidste punkt med i min ordførertale om vores nye indsats for at kvalitetssikre den offentlige sektor, er, at jeg faktisk mener, at nogle af de ting, fru Anne Baastrup spørger om her, f.eks. minuttyranni, netop er noget, man kan løse ved at gå ind og se på, om vi inden for de forskellige sektorer kunne give de enkelte institutioner, de enkelte plejehjem, de enkelte kommuner en større frihed til selv at tilrettelægge arbejdet. Og så kunne det jo godt være, at man rundtomkring fandt ud af nogle mere forståelige, nogle mere enkle metoder, som måske oven i købet også kunne give den enkelte medarbejder en større medindflydelse på vedkommendes egen indsats. Det kan godt være, der ligger noget i forebyggelsesfonden, men jeg tror, der ligger endnu mere i den kvalitetssikring, vi nu er gået i gang med på den offentlige sektors område. Anne Baastrup (SF): Kvalitetssikringsprojektet tror jeg ikke at der er ret mange der ved noget som helst om. Men bortset fra det, kan jeg så på baggrund af fru Charlotte Antonsens svar her konstatere, at FOA, hvis de kommer med et projekt, hvor de fordeler det sådan geografisk på forskellige kommuner og forskellige typer af institutioner, kan søge forebyggelsesfonden i et forsøg på at få selvstyre ud på det enkelte plejehjem? Eller skal FOA have fat i tillidsrepræsentanten på det enkelte plejehjem, indgå en konkret aftale med det enkelte plejehjem og så først bagefter søge? Mit spørgsmål er: Giver man via forebyggelsesfondens konstruktion reelt FOA en mulighed for sådan et storskalaprojekt, eller er det hver enkelt institution, der skal indgå en konkret aftale og søge konkret? For så bliver det jo ikke rigtig til noget. Charlotte Antonsen (V): Såvel FOA som alle de andre fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, og hvem der ellers måtte interessere sig for det, har bestemt noget at gøre her. Det er da bl.a. dem, initiativerne skal komme fra. Kl Men det er klart, og det var sådan set det, fru Anne Baastrup selv var bekymret over i starten, at vi da ikke bare vil give penge ud til nogle fagforeninger og sige, at så kan de undersøge dit og dat. Det, vi er meget optaget af, og det, som hele arbejdet er gået med i de forhandlinger, vi har haft om forebyggelsesfonden, er, at der er tale om helt konkrete projekter. Med hensyn til hvor inspirationen kommer fra, er det klart, at den jo bl.a. kan komme fra de store tværgående fagforeninger. Det mener jeg i sagens natur må være

8 Fttm015.fm Page 1014 Thursday, January 11, :13 PM 1014 Fredag den 10. november 2006 (F 8) noget, som fagforeningerne interesserer sig meget for. Formanden: Tak til fru Charlotte Antonsen. Så er det hr. Thomas Adelskov som ordfører. Thomas Adelskov (S): Jeg vil godt have lov at starte med at takke forespørgerne for lejligheden til at diskutere forebyggelsesfonden her i Folketingssalen. Det giver nemlig også os Socialdemokrater lejlighed til at påpege, at det jo har været helt afgørende for os, når vi skal bede danskerne om at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, at en af de væsentlige forudsætninger er, at vi undgår nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet og sætter ind med initiativer, der forebygger. Forebyggelsesfonden opfylder et utrolig stærkt socialdemokratisk ønske og krav i velfærdsforhandlingerne. Det er nemlig vigtigt at understrege over for forespørgerne også, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et lige så dårligt arbejdsmiljø som et dårligt fysisk arbejdsmiljø. Vores intentioner med fonden er netop, at vi skal sætte ind med projekter og udvikling af projekter, arbejdsgange og rutiner både i private og offentlige institutioner og virksomheder der, hvor vi ser et højt sygefravær, hvor vi ser meget udstødning fra arbejdsmarkedet, og der, hvor medarbejderne slides ned i dag. Forespørgerne virker særlig bekymrede over, om fonden nu har tilstrækkelig meget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Lad mig understrege, at for Socialdemokraterne har det været helt afgørende ved velfærdsforhandlingerne, at vi med en række initiativer undgår nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet. Derfor er fonden blot et af de redskaber, som vi har taget i anvendelse for at sikre medarbejderne mod nedslidning, sikre, at medarbejderne faktisk også er i stand til og har lyst til at arbejde ud over den tilbagetrækningsalder, som vi kender i dag. Forebyggelsesfondens formål er netop at etablere forebyggelsesprojekter på virksomheder, hvor der er et højt sygefravær, og her er vores viden om stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø jo helt i top. Vi ved fra forskellige undersøgelser, at medarbejdere meget ofte føler sig stressede, og at uhyggelig mange melder sig syge på grund af stress, og vi kan se, at mobning og chikane er et stigende arbejdsmiljøproblem, et arbejdsmiljøproblem, der måske har eksisteret i mange år, men som i stigende grad kommer op til overfladen, og der bliver sat ord på. Her er forebyggelsesfonden et af de nye redskaber, som vi har taget initiativ til med det formål at skabe reelle forbedringer for arbejdsmiljøet, at skabe projekter og erfaringer, der også kan formidles til andre, erfaringer på de enkelte arbejdspladser, der forebygger inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Lad mig i den forbindelse nævne, at vi allerede her det første år har afsat en særlig pulje på 10 mio. kr. til kriminalforsorgen, et af de fagområder, som netop har skræmmende og uhyggelig meget stress og nedslidning. I dagens udgave af Politiken kan man læse om FOA-medlemmer inden for hjemmeplejen, der føler sig stressede og nedslidte, og hvor hver femte inden for det sidste år har været syge på grund af stress. Det er uacceptabelt, det er uhyggeligt. Derfor er det jo også med berettiget omhu, at vi i forebyggelsesfonden har afsat 60 mio. kr. netop til hjemmeplejeområdet og døgninstitutionsområdet for voksne. Lad mig til slut understrege, at forebyggelsesfonden er et godt redskab til at skabe nye projekter, der skal være med til at skabe og afprøve nye metoder i virksomhederne for at undgå nedslidning og stress. Men det er kun et af flere redskaber, som vi Socialdemokrater lægger vægt på. Med velfærdsreformen har vi ligeledes aftalt at afsætte 70 mio. kr. til Arbejdstilsynet, og vi har foretaget væsentlige ændringer i arbejdsmiljøreformen. Det betyder, at der fra den 1. januar vil være yderligere 100 medarbejdere i Arbejdstilsynet, at Arbejdstilsynet får langt bedre redskaber til at afdække særlig dårligt psykisk arbejdsmiljø, og at der fremover er nye værktøjer, der skal screene for dårligt psykisk arbejdsmiljø på alle danske arbejdspladser. Endelig betyder det også, at der afsættes ressourcer til at vejlede virksomhederne og ressourcer til et tættere samarbejde imellem Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøinstituttet for netop at videreudvikle redskaber, der skal forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø. Alt i alt er velfærdsaftalen set med socialdemokratiske øjne med til at forebygge nedslidning på det danske arbejdsmarked. Også det psykisk dårlige arbejdsmiljø skal vi have gjort noget ved, og vi tror, vi kommer et godt skridt med velfærdsaftalen. Kl

9 Fttm015.fm Page 1015 Thursday, January 11, :13 PM Fredag den 10. november 2006 (F 8) 1015 Formanden: Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra fru Anne Baastrup. Anne Baastrup (SF): Jeg kvitterer da på det bestemteste for, at vi har fået den forebyggelsesfond, ingen tvivl om det. Men det, der bare er mit problem, er, at fru Charlotte Antonsen ikke rigtig kom ind på, og at beskæftigelsesministeren heller ikke rigtig kom ind på, hvordan man kan sikre, at arbejdsgiverne ikke bare siger: Vi har retten til at lede og fordele arbejdet, og vi vil under ingen omstændigheder have anfægtet den ret. Det kan de, i og med at fagbevægelsen jo ikke kan gå ind og sige: Vi har den her type projekter, kan vi få lov til at være med til at videreudvikle dem? Sådan har jeg i hvert fald forstået det nu ved jeg godt, at fru Charlotte Antonsen sagde det modsatte. Det er i hvert fald min fortolkning af teksten, at fagbevægelsen kun kan det, hvis virksomheden som sådan går ind og søger, og det vil sige, at det jo bliver på et helt andet niveau. Den enkelte tillidsrepræsentant skal så i virkeligheden være i stand til at konkretisere og formulere et sådant projekt, og det bliver meget, meget svært, når man som tillidsrepræsentant på et plejehjem har en del andre ting at give sig til. Thomas Adelskov (S): Jeg tror faktisk, at langt de fleste arbejdsgivere også er interesserede i både at få et ordentligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, for derved undgår de mange sygedage, de undgår nedslidning, de undgår udstødning, og de undgår, at medarbejderne forlader dem, fordi det ikke er en rar arbejdsplads at være på, og fordi man ikke føler sig godt tilpas i sin daglige arbejdssituation. Så jeg tror faktisk, at mange arbejdsgivere har den lyst. Men det er vigtigt, at forespørgeren også forstår, at fonden er konstrueret sådan, at det altså ikke er arbejdsgiveren, der alene kan sætte sig ned og beslutte, om man vil lave et projekt på virksomheden. Det kan medarbejderne sådan set heller ikke. De projekter, som fonden kan give støtte til, er projekter, hvor lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden på den enkelte virksomhed er enige om, at her er der et projekt, man gerne vil sætte i værk. Og det har vi jo valgt at gøre, fordi vi synes, at det er vigtigt, at det er forankret på virksomheden, at det er vigtigt, at det er forankret både i ledelsen og hos medarbejderne, når man igangsætter de her projekter. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at der findes masser af gode ideer, også i de faglige organisationer, og derfor har vi jo også åbnet mulighed for, at de faglige organisationer, både arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagersiden i det hele taget, kan sætte sig sammen og komme med nogle forslag, som man engagerer nogle virksomheder i, og dermed få støtte til konkrete projekter på den enkelte virksomhed. Så jeg er ikke så bange som forespørgeren. Anne Baastrup (SF): Det glæder mig da. For det, der jo er det helt, helt centrale, hvis vi skal kunne videreudvikle det der lidt diffuse om, hvordan man forhindrer psykisk nedslidning, er, at man rent faktisk kan foretage nogle sammenligninger, at man nogle steder laver selvstyrende grupper og andre steder laver en ny type af journalsystemer osv. Min bekymring er, om man kan få udviklet nogle projekter, hvor man kan foretage den sammenligning, hvis det er hver enkelt virksomhed, der i fællesskab med lønmodtagerne skal finde ud af, hvordan de vil gøre det. Hvordan får vi så sikkerhed for, at det forkromede overblik kommer, således at vi med nogle konkrete vejledninger kan gå videre og sige: Det er sådan, I skal gøre, hvis I skal forhindre, at lønmodtagerne bliver nedslidte? Thomas Adelskov (S): Lad mig lige starte med at sige, at det jo også er vigtigt, at man holder sig for øje, at der med den nye forbedrede screeningsmetode, hvor man lægger vægt på at screene for dårligt psykisk arbejdsmiljø med nogle helt nye værktøjer fra den 1. januar, jo på de enkelte virksomheder og på de enkelte institutioner vil være fokus på det psykiske arbejdsmiljø, og der vil også være en stigende interesse for at gøre noget ved det, for ellers får man påbud. For det er også meget lettere for Arbejdstilsynet at give påbud ved psykiske arbejdsmiljøproblemer med det, vi laver omkring arbejdsmiljøet. Det andet, som forespørgeren spørger om, er: Kan man evaluere på det her? Det er vel i realiteten det, der bliver spurgt om, nemlig: Kan man forske i og evaluere på de projekter, der bliver sat i værk? Der har vi jo lagt stor vægt på, at de faglige udvalg netop også skal bedømme de her

10 Fttm015.fm Page 1016 Thursday, January 11, :13 PM 1016 Fredag den 10. november 2006 (F 8) projekter ud fra, om man kan evaluere på dem. Der skal foregå en evaluering, og der skal kunne foregå en formidling af resultaterne af det her. Og det er et af de formål, som også ligger i bestyrelsen, nemlig at sikre, at der altså sker en formidling af de mange positive resultater, der forhåbentlig kommer ud af, at vi afsætter de her penge. Jeg har forstået på Socialdemokraterne, at der er den her meget tætte sammenhæng mellem forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning og efterlønsforringelserne. Nu er der jo godt nok ikke sådan konkrete målsætninger for den her forebyggelsesfond. Jeg kunne alligevel godt tænke mig at vide, om hr. Thomas Adelskov kunne bekræfte, at man, hvis det viser sig, at forebyggelsesfonden ikke fører til en mærkbar reduktion i den fysiske og psykiske nedslidning på det danske arbejdsmarked, så vil tage op igen, om det kan forlanges, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet, hvis der ikke er blevet gjort noget alvorligt ved de nedslidningsproblemer, vi har i dag. Kl Thomas Adelskov (S): Jeg ved ikke rigtig, om de efterlønsforringelser, som hr. Jørgen Arbo-Bæhr hentyder til, er den fortrydelsesordning, som nu betyder, at mange flere nedslidte på det danske arbejdsmarked får adgang til efterløn. Men jeg skal sige til hr. Jørgen Arbo-Bæhr, at forebyggelsesfonden ikke kan forhindre al nedslidning. Forebyggelsesfondens midler er til for at udvikle projekter, nye metoder, principper og praksisser, som man kan lære af, og derfor er forebyggelsesfonden jo sådan set ikke løsningen, den er en del af løsningen. Det, der er løsningen, er jo, at vi sikrer, at der på det danske arbejdsmarked sker en meget mindre nedslidning. Der tror vi på, at der både er noget, der handler om forebyggelse, og noget, der handler om kontrol. Derfor skal det her naturligvis også ses i sammenhæng med de nye initiativer og tiltag på arbejdsmiljøområdet der kommer vi langt med velfærdsaftalen og ændringerne i arbejdsmiljøreformen. Vi ville gerne gå videre, og jeg tror godt, Enhedslisten ved, at vi havde langt flere krav og større ønsker, end vi har kunnet få igennem, men vi kommer nogle skridt fremad, og vi går i den rigtige retning. Det er jo ikke, fordi jeg er uenig med hr. Thomas Adelskov i, at forebyggelsesfonden i sig selv ikke er nok, men alligevel synes jeg med den ordførertale, jeg hørte fra hr. Thomas Adelskovs side, at det da er vigtigt, om det rent faktisk lykkes at få forhindret, nedskåret eller begrænset nedslidningen på det danske arbejdsmarked ved den indsats, der bliver gjort. Og jeg synes også, det er en vigtig forudsætning for hele velfærdsaftalen, om det er et mål, der bliver opfyldt eller ej. Hvis det ikke lykkes inden for de næste par årtier at få nedslidningsproblemerne løst på det danske arbejdsmarked, kunne jeg godt tænke mig at vide, om Socialdemokraternes indstilling så er, at der skal gøres noget mere ved selve grundlaget for den aftale, de er med i, og om det vil give Socialdemokraterne nogle overvejelser om, hvorvidt man skal gøre noget andet. Thomas Adelskov (S): Jamen vi mener sådan set, at man skal gøre meget mere. Og det er klart, at hvis vi ikke ser tilstrækkelig gode resultater, hvis ikke vi kan se mærkbare resultater, jamen så bliver vi nødt til at sætte ind med andre tiltag, der betyder, at der sker en mindre udstødning. Det er ikke acceptabelt, at man udstøder folk fra det danske arbejdsmarked til førtidspension; det er ikke acceptabelt at have et meget, meget højt sygefravær inden for givne brancher. Vi bliver nødt til at bekæmpe det, og vi bliver nødt til at gøre, hvad vi overhovedet kan, og hvad der står i vores magt, for at sikre, at mennesker ikke bliver nedslidte og ikke bliver udstødt af arbejdsmarkedet, men rent faktisk er i stand til at være på det danske arbejdsmarked i mange år. Derfor skal der en lang række initiativer til. Med velfærdsreformen er der kommet en del igennem nogle meget positive tiltag. Der skal flere til, men det her er i hvert fald en meget, meget god begyndelse. Formanden: Tak til hr. Thomas Adelskov. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

11 Fttm015.fm Page 1017 Thursday, January 11, :13 PM (128) Fredag den 10. november 2006 (F 8) 1017 Bent Bøgsted (DF): Forebyggelsesfonden skal, som det fremgår af navnet, forebygge nedslidende rutiner og arbejdsgange, sikre bedre genoptræning og rehabilitering og støtte initiativer, der skal modvirke dårlige livsvaner som rygning, alkohol og fedme. Det skal ses som et modtræk til rutiner og arbejdsgange, der er blevet brugt igennem rigtig mange år, uden at de er ændret i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet. Derfor er der behov for nytænkning og udvikling, der sikrer mod fysisk og psykisk nedslidning og dermed mindsker behovet for at gøre brug af genoptræning og rehabilitering. Men indtil forebyggelsen slår igennem, er disse projekter, som hører under forebyggelsesfonden, et vigtigt instrument. Ligeledes vil vi komme til at se en indsats mod rygning, alkohol og fedme, der vil få sin virkning på arbejdsmarkedet til gavn for øget sundhed i befolkningen som helhed, slå igennem. Der bliver så spurgt, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at midlerne bliver brugt effektivt til forebyggelse, og det synes jeg egentlig er enkelt. Beskæftigelsesministeren skal såmænd blot sikre sig, at de, der skal arbejde med det til daglig, lever op til det indhold i forebyggelsesfonden, som partierne bag forliget er blevet enige om. Men vi skal være klar over, at hvis den enkelte arbejder eller arbejdsgiver ikke er interesseret i og villig til at efterleve de initiativer, der bliver sat i gang, vil virkningen blive forringet. Derfor er det vigtigt, at alle trækker på samme hammel for at få en maksimal effekt. Ministeren kan ikke gøre det alene. Kl Så skal vi altså også lige være klar over, at uanset hvor stor indsatsen bliver vedrørende forebyggelse mod nedslidning, uanset hvor meget vi gør her fra Folketingets side, uanset hvor meget parterne gør ude på arbejdsmarkedet, kan man aldrig nogen sinde fjerne nedslidning et hundrede procent. Det vil aldrig nogen sinde kunne ske, medmindre folk lader være med at arbejde. Der er så mange faktorer, der spiller ind som baggrund for, hvorfor man får en nedslidning. Det kan dreje sig om en skade, man har pådraget sig, som ikke har noget med arbejdet at gøre, det kan dreje sig om den måde, ens krop er bygget på; der er så utrolig mange faktorer, der spiller ind. Så forebyggelsesfonden kan være med til at nedsætte nedslidningen, men vi vil aldrig nogen sinde kunne fjerne den et hundrede procent, og er der nogle, der siger det, stikker de folk blår i øjnene, for det kan simpelt hen ikke lade sig gøre. Derfor ser jeg frem til, at forebyggelsesfonden vil få en god virkning på arbejdsmarkedet, og at den vil hjælpe utrolig mange til at få et bedre liv, men at gå og tro, at man kan fjerne nedslidning et hundrede procent, er at stikke folk blår i øjnene, for det vil aldrig nogen sinde kunne komme til at ske. Formanden: Så er der et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra hr. Jørgen Arbo-Bæhr. Jeg er da glad for, at hr. Bent Bøgsted erkender, at man ikke helt kan fjerne nedslidning. Men alligevel må det vel også for Dansk Folkeparti være en målsætning med denne forebyggelsesfond, at man får reduceret antallet af mennesker, som bliver fysisk eller psykisk slidt ned af deres arbejde. Ligesom jeg spurgte den socialdemokratiske ordfører, kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge: Hvad er egentlig Dansk Folkepartis indstilling, hvis det nu viser sig, at de tiltag, der er lavet, ikke får effekt i form af en mærkbar nedgang i antallet af mennesker, der bliver slidt ned fysisk eller psykisk? Vil det have betydning for Dansk Folkepartis tilslutning til forringelse af efterlønnen, forhøjelse af efterlønsalderen osv.? Vil det have en betydning, hvis det viser sig, at det her ikke virker så godt, som man øjensynlig troede at det ville? Bent Bøgsted (DF): Jamen jeg tror da selvfølgelig på, at forebyggelsesfonden virker, og jeg er da enig i det, hr. Thomas Adelskov har sagt. Altså, vi er da med i forebyggelsesfonden, fordi vi tror den virker, ellers havde vi da ikke sagt ja til den. Det er da også klart, at vi ikke på nuværende tidspunkt, før den er trådt i kraft, og før vi har set nogle initiativer og har set, hvor udbredte de bliver, på forhånd kan sige, hvor stor effekt forebyggelsesfonden vil have. Men vi tror da på, at den har en meget gavnlig virkning i forbindelse med nedslidning på arbejdsmarkedet. Det er da derfor, den er blevet lavet ellers var den jo ikke blevet lavet.

12 Fttm015.fm Page 1018 Thursday, January 11, :13 PM 1018 Fredag den 10. november 2006 (F 8) Jeg respekterer fuldt ud hr. Bent Bøgsteds tro, men hvis det nu viser sig, at den tro ikke holder stik, hvis det nu viser sig, at der ikke bliver de her mærkbare forbedringer af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og folk ikke bliver mindre nedslidte, ville det da være meget rart at vide, om det får betydning for hr. Bent Bøgsteds indstilling til, om man skal tvinge folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det synes jeg da er et spørgsmål, man forholdsvis enkelt kan svare på. Bent Bøgsted (DF): Lad mig sige det på den måde, at hvis man skulle bygge lovgivningen på den sådan nagende mistro til de enkelte ting, som hr. Jørgen Arbo- Bæhr giver udtryk for hvis og hvis og hvis jamen så kunne man ikke lave lovgivning; så kunne man jo lige så godt lade være. For man kan altså aldrig tage højde for hvis og hvis og hvis hele vejen igennem. Så ville det danske folkestyre kollapse, hvis det var det, der var tilfældet. Derfor laver vi selvfølgelig lovgivning og tror på, at den lovgivning, vi laver, har sin virkning. Anne Baastrup (SF): Jeg synes ikke, det var et pænt spørgsmål, hr. Jørgen Arbo-Bæhr stillede, for Dansk Folkeparti har jo én gang erkendt, at det løfte, de gav om, at de ville forhindre nedsættelse af efterlønsalderen, er brudt. Så nu synes jeg, vi skal gå over til at tale om forebyggelsesfonden. Det, jeg synes kunne være interessant, er at få Dansk Folkepartis vision om, hvordan vi kan forhindre den fremtidige stress på grund af de centralt fastsatte mål, de centralt fastsatte læreplaner, de centralt fastsatte hvad som helst mellem himmel og jord, altså at man her fra Folketinget kan bestemme, hvad der skal ske i den enkelte børnehave, hvad der skal ske på det enkelte socialkontor, hvad der skal ske over hele Danmark. Kl For det, vi jo hører fra de offentligt ansatte, er, at den centralisme, der er kommet ind med krav om hvad som helst mellem himmel og jord, giver en enorm ekstra stresspåvirkning. Vil hr. Bent Bøgsted være med til at prøve at kigge på alle de centralt fastsatte krav for at forhindre, at folk bliver slidt ned på grund af stress? Bent Bøgsted (DF): Jamen altså, jeg kan da godt høre, at fru Anne Baastrup har en anden tro på forebyggelsesfonden end de partier, der står bag den, har. Og det er da logisk, det er da derfor, fru Anne Baastrup ikke er med i aftalen, det giver sig selv. Jeg kan også sådan fornemme på det sagte, at det, fru Anne Baastrup allerhelst vil, er, at der kommer et diktat fra Folketinget. Efter fru Anne Baastrups mening er det sådan og sådan, det skal være ude på de forskellige institutioner, ude på arbejdsmarkedet. Men man kan altså nu engang ikke få noget til at virke, hvis man ikke får parterne til at arbejde sammen om det, det kan ikke hjælpe, at indsatsen er ensidig. Alle skal arbejde sammen om det; det gælder arbejdsgivere, det gælder fagforeninger, det gælder lønmodtagere, det gælder Folketinget. Alle skal arbejde sammen om en fælles indsats for at få nedslidningen formindsket. Det er det, forebyggelsesfonden går ud på, og det er det, vi tror vil have sin virkning. Anne Baastrup (SF): Grunden til, at SF ikke er med i velfærdsforhandlingerne og velfærdsforliget, er, at vi ikke ville være med til at se frem til en folkepensionsalder på 75 år, og det ved hr. Bent Bøgsted også godt. Den ene del af Dansk Folkeparti ønsker centralt fastsatte krav vedrørende alt mellem himmel og jord, når det drejer sig om offentligt ansatte. Derfor er det, der bare er min bekymring, om Dansk Folkeparti så alligevel vil være med til at åbne for, at forebyggelsesfondens midler kan bruges til udvikling af andre metoder at arbejde efter, hvor det drejer sig om mål- og rammestyring, hvor man kan lave selvstyrende grupper, og hvor man ikke hele tiden skal have en pisk over nakken: Husk at skrive det der skema! Husk at føre det og det frem! Husk at bruge fem kvarter på en samtale på et kvarter med en borger! Det er jo de tal, vi er oppe imod. Det er det, der presser folk i arbejdsformidlingen, det er det, der presser folk i socialforvaltningen, og det er det, der også begynder at presse daginstitutionspersonalet og folkeskolelærerne. Vil hr. Bent Bøgsted være med til, at man kan lave nogle forsøg på de her områder via forebyggelsesfonden?

1) Forespørgsel nr. F 8: Forespørgsel til beskæftigelsesministeren:»hvad vil beskæftigelsesministeren gøre for at sikre, at midlerne fra den

1) Forespørgsel nr. F 8: Forespørgsel til beskæftigelsesministeren:»hvad vil beskæftigelsesministeren gøre for at sikre, at midlerne fra den 1) Forespørgsel nr. F 8: Forespørgsel til beskæftigelsesministeren:»hvad vil beskæftigelsesministeren gøre for at sikre, at midlerne fra den planlagte forebyggelsesfond bliver brugt til effektivt at forebygge

Læs mere

Aftale om Forebyggelsesfonden

Aftale om Forebyggelsesfonden Aftale om Forebyggelsesfonden 421 millioner kroner til at forebygge nedslidning i 2010 Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige

Læs mere

Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011

Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011 N O T A T Fordeling og prioritering af Forebyggelsesfondens midler for 2011 1. Fordeling af midler mellem de 4 hovedformål Der er i alt 350 mio.kr. til rådighed i Forebyggelsesfonden i 2011. Der foreslås

Læs mere

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

UDKAST til. Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden) Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 69 Offentligt j.nr. 20090088656 Arbejdstilsynet, den UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Fornyelse af Forebyggelsesfonden)

Læs mere

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden

FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden 09-0959 - SIKO - 04.11.2009 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 FTF s vurdering af fornyelsen af Forebyggelsesfonden Arbejdsmiljøforligskredsen har den 4. november fordelt pengene i Forebyggelsesfonden

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Samrådsspørgsmål DA, DB og DC er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S)

Samrådsspørgsmål DA, DB og DC er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jensen (S) Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 654 Offentligt T A L E September 2017 Talepapir til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 27. september om Arbejdstilsynets bevillinger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017

Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 611 Offentligt T A L E September 2016 Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 16. september 2016 om nedslidning på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen 4. oktober 2006 Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen Opfølgning på velfærdsaftalen 70 mio. kr. til arbejdsmiljø

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix

To ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

Politikere mister troen på seniorførtidspension: Brug for mere hjælp til nedslidte UgebrevetA4.dk 22:00:44

Politikere mister troen på seniorførtidspension: Brug for mere hjælp til nedslidte UgebrevetA4.dk 22:00:44 NEDSLIDNING Politikere mister troen på seniorførtidspension: Brug for mere hjælp til nedslidte Af Allan Christensen @journallan Mandag den 23. januar 2017 Del: Efter snart tre års erfaringer med seniorførtidspensionen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Besvarelse af samrådsspørgsmål om reduktion i Arbejdstilsynets. mellem 2020-arbejdsmiljøaftalen og de varslede nedskæringer i Arbejdstilsynet

Besvarelse af samrådsspørgsmål om reduktion i Arbejdstilsynets. mellem 2020-arbejdsmiljøaftalen og de varslede nedskæringer i Arbejdstilsynet Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt T A L E Besvarelse af samrådsspørgsmål om reduktion i Arbejdstilsynets bemanding samt spørgsmål om sammenhængen mellem

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Samrådspørgsmål Ø - Arbejdstilsynets byggepladsaktioner

Samrådspørgsmål Ø - Arbejdstilsynets byggepladsaktioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 162 Offentligt T A L E 18. november 2016 Samrådspørgsmål Ø - Arbejdstilsynets byggepladsaktioner J.nr. 20165200341 SD, Byggeri og teknik

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 2010/1 BTL 7 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder

Læs mere

God start godt arbejdsmiljø

God start godt arbejdsmiljø God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Næsten to ud af tre mener, at politikerne har for lidt fokus på, at mange lønmodtagere bliver slidt ned, før de når alderen for folkepensionen.

Næsten to ud af tre mener, at politikerne har for lidt fokus på, at mange lønmodtagere bliver slidt ned, før de når alderen for folkepensionen. HOLDER JEG TIL PENSIONSALDEREN? To ud af tre danskere: Nedslidte skal have mere hjælp Af Cecilie Agertoft Tirsdag den 13. februar 2018 Politikerne bør hjælpe nedslidte langt mere, end de gør nu. Det mener

Læs mere

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt uacceptabelt, at mennesker bliver udsat for seksuel chikane.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt uacceptabelt, at mennesker bliver udsat for seksuel chikane. Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt T A L E 12. januar 2017 Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 12. januar 2017 om sexchikane på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 (Omtryk - 12-11-2015 - Yderligere materiale) BEU Alm.del Bilag 44 Offentligt Sagsnr. 15-127 Vores ref. NSOE Den 9. november 2015 Stop nedskæringer i Arbejdstilsynet behov

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2018-19 L 60, L 60 A, L 60 B Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samråd i Undervisningsudvalget Titel Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsmarkedsudvalget L 79 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring:

UDKAST til. I lov nr. 87 af 30. januar 2007 om Forebyggelsesfonden foretages følgende ændring: Arbejdstilsynet UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om Forebyggelsesfonden (Tilskud til mindre, private virksomheders udarbejdelse af ansøgning m.v. om støtte) I lov nr. 87 af 30. januar 2007

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren Arbejdsmarkedsudvalget L 19 - Bilag 12 O Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. april 2005 1. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant 2 Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER.

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant

Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER. Nu

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl. Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Statsstøttesag SA (2011/N) Danmark Ændring af støtteordningen Forebyggelsesfonden (N 252/2007)

Statsstøttesag SA (2011/N) Danmark Ændring af støtteordningen Forebyggelsesfonden (N 252/2007) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.4.2011 K(2011) 2733 endelig Vedr.: Statsstøttesag SA.22116 (2011/N) Danmark Ændring af støtteordningen Forebyggelsesfonden (N 252/2007) Fru udenrigsminister, 1. SAGSFORLØB

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen

- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt 13. december 2017 J.nr. 2017-8243 Kontor: Økonomisk Politik og Analyse SAU samrådsspørgsmål V, W og X - Tale til besvarelse

Læs mere

Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping!

Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 24. november 2017 Seks ud af ti danske lønmodtagere mener i ny undersøgelse, at politikerne

Læs mere

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Sofie Carsten Nielsen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Sofie Carsten Nielsen Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 476 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Sofie Carsten Nielsen Sofie.Carsten.Nielsen@ft.dk Beskæftigelsesministeren

Læs mere

God start godt arbejdsmiljø

God start godt arbejdsmiljø God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren

Betænkning. Forslag til lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren Arbejdsmarkedsudvalget L 19 - Bilag 16 O Til lovforslag nr. L 19 Folketinget 2004-05 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. april 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Regionsrådets 2. behandling af budget Budgettale. v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne

Regionsrådets 2. behandling af budget Budgettale. v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne Regionsrådets 2. behandling af budget 2011 Budgettale v/ Anders Kühnau, politisk ordfører for Socialdemokraterne Vi tager lige nu hul på 2. behandlingen af budget 2011. Reelt set er det imidlertid næsten

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN. Det talte ord gælder

TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN. Det talte ord gælder TALE VED ÅBNINGSDEBATTEN 2017 JAKOB ELLEMANN-JENSEN Det talte ord gælder Der er partier, som gerne vil fremtiden, og som arbejder for at gøre Danmark til et bedre samfund at bo og leve i partier som vil

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har

Læs mere

Samrådstale om forenkling af den økonomiske styring

Samrådstale om forenkling af den økonomiske styring Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 240 Offentligt T A L E 9. januar 2018 Samrådstale om forenkling af den økonomiske styring J.nr. 2018-229 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Vejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

Vejledning om arbejdsmiljø. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen Vejledning om arbejdsmiljø Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 1 VEJLEDNING OM ARBEJDSMILJØ INDHOLD Indledning 3 Når du er i skole,

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne

Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene i folkeskolerne Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Svar på Samrådsspørgsmål 72 Offentligt T A L E Ministerens mundtlige besvarelse af tre samrådsspørgsmål i Undervisningsudvalget den 2. december 2008 om arbejdsmiljøforholdene

Læs mere

3/2018. Midt Vestjylland. UNGDOMSKONSULENT: De unge skal forme fremtidens forbund. VÆRDIG FØR FÆRDIG: Mary vil have en god tredje alder

3/2018. Midt Vestjylland. UNGDOMSKONSULENT: De unge skal forme fremtidens forbund. VÆRDIG FØR FÆRDIG: Mary vil have en god tredje alder 3/2018 Midt Vestjylland UNGDOMSKONSULENT: De unge skal forme fremtidens forbund VÆRDIG FØR FÆRDIG: Mary vil have en god tredje alder Steens leder Værdig før færdig På de næste par sider kan du møde Bjarne

Læs mere

Det er ikke nogen spøg at blive ældre i Danmark

Det er ikke nogen spøg at blive ældre i Danmark Ugens Gallup 32, 1 Må offentliggøres straks 29. oktober 1 v/ Rolf Randrup, Gallup Instituttet Gallup om den tredje alder: Det er ikke nogen spøg at blive ældre i Danmark De ældre, i den offentlige debat

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige

Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige N O T A T Marts 2018 Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet J.nr. 2018-579 Center for Arbejdsliv (I) Kommune:

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r

T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt T A L E P A P I R d e t t a l t e o r d g æ l d e r Beskæftigelsesministerens tale til besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere