Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm hed S. Bents Hul eller Bents Kilde, hvor der sagdes at have ligget et Kapel, og vestligst i Sognet har der paa en Banke, kaldet S. Bents Hoved, staaet en Pæl, der skal have baaret et Krucifiks 1. Sognets gamle Hovedgaard Rønnebæksholm har aldrig ejet Kirken. Prædikestolen viste, at Kirken 1611 og 1652 hørte under Lensmanden paa Vordingborg. Ved Skøde af 5. Marts 1687 overdrog Kongen Jus patronatus til Otto Krabbe til Holmegaard 2. Kirken overgik til Selveje 14. Jan Paa Døren fra Vaabenhuset til Kirken stod fire Figurer af Jern, lignende Hestesko.»Gamle Folk her i Sognet siger, at under Vaabenhuset er nedsat en levende Hest, derfor staar der fire Hestesko paa Døren. Da Pesten rasede, kom Hesten, som var Helhesten, løbende langs Rønnebæks Gader og raabte:»herud, herud«. Ved en af Gaardene stillede Manden sig i Porten og raabte til Hesten:»Gaa min Gaard forbi«. Denne Gaard var den eneste, der blev skaanet«. 3 Kirkebyen ligger ret nordligt i Sognet. Omkring den østre Del af Kirkegaarden, der har Fald mod Nord, er der sengotisk Mur, overvejende af Kamp, Sydmurens øvre Halvdel dog af Munkesten i Munkeskifte. Pillerne ved Indgangene er alle ommurede af smaa Sten, ligesom en fladbuet Dør ved Hoved

2 RØNNEBÆK KIRKE 725 porten paa Nordsiden. En 1844 nedbrudt Kirkelade, der laa tæt vest for Fig. 2. Rønnebæk. Plan. 1:300. Maalt af Helge Holm 1916 (Aage Roussell 1930). Kirken, havde Kamgavle med Blændinger 1. Bygningen bestaar af Kor og Skib fra romansk Tid, samt tre sengotiske Tilbygninger: Vestforlængelse, Sakristi ved Korets Nordside og Taarn, der mod Sædvane staar ved Skibets Sydside. Orienteringen divergerer til Syd. Den romanske Granitkirke, hvis Korplan er ret skæv, har Kalksten blandet imellem de raa Kampesten, der ikke ligger i kendelig Skifteorden; kvaderrillede Fuger er synlige paa Skibets Nordmur og paa Taggavlenes Indersider. Koret har ikke bevaret romanske Vinduer. Skibet, hvis Murhøjde er 4,40 m, har kun et usikkert Spor af et tilmuret Nordvindue, der synes at være omdannet i gotisk Tid. Af Dørene kan Norddørens Plads bestemmes under et nymodens Vindue. Syddøren er fuldstændig omdannet. Især Triumfgavlens romanske Taglinie ses tydeligt i det Ydre. Gotiske Ændringer og Tilbygninger, af Munkesten i Munkeskifte. Skibets sengotiske Vestforlængelse har nederst i Murene Kamp fra den nedbrudte romanske Vestgavl, medens den øvre Del er af Munkesten i Munkeskifte. Den vestre Taggavl, der har 15 Kamtakker, er glat, nu stærkt flikmuret og delt af en moderne Skorsten. Sikkert samtidig med Forlængelsen er der i Skibet indbygget tre Hvælv, af hvilke det vestre svarer til Tilbygningen. De nu skarpryggede Ribber er formede i moderne Puds (lette Overribber) ligesom den lave, runde, sikkert udvidede Korbues elegant profilerede Kragbaand er trukne i moderne Puds. Ogsaa det romanske Kor, hvis Hvælv er fornyet 1866, er ret stærkt ændret. Da Koret fik sit stejlere Tag, er Flankemurene foroven fornyede eller forhøjede med Munkesten. Nordsiden har, bag Sakristiet, en 4 Skifter høj Trappefrisegesims, hvis Felter staar med oprindelig Hvidtning, Sydsiden derimod har en Buefrisegesims af Fladbuer, hvilende paa Formstenskonsoller. Desuden er Østgavlen forhøjet med syv Kamtakker, under hvilke der sidder korte Blændinger i samme Tal, spidsbuede eller retvinklede, de sidstnævnte foroven tvedelte med en Konsol (den nordligste profileret som Buefrisekonsollen), og under den korte Topblænding et Cirkelfelt. Et fladbuet, sengotisk Østvindue er nu tilmuret.

3 726 HAMMER HERRED Kort Tid efter disse Ændringer har man o bygget Sakristiet, der af oprindelige Enkeltheder kun har bevaret den nitakkede Gavl af Næstved- Præstø Typen, med korte Pibefelter omkring to Cirkler (Fig. 3). Det lille, spinkle Taarn er ligeledes fra den seneste katolske Tid, af ret smaa Munkesten i polsk Skifte (een Løber, een Binder). Den ejendommelige Placering, foran Syddøren, skyldes sikkert Sparsommelighedshensyn, idet Taarnrummet fra første Færd har gjort Tjeneste som Vaabenhus. Rummet, hvis Dør nu er moderniseret, har i Øst- og Vestvæggen spidsbuede Sparenicher og overdækkes af et Krydshvælv. Trappehuset, der synes at være tilføjet ganske H. M Fig. 3. Rønnebæk. Sakristi og Korgavl. kort efter Taarnets Opførelse, har fladbuet Dør i Spidsbuespejl, og rummelig Vindeltrappe. Mellemstokværket har i de tre Vægge spidsbuede Spareblændinger (to Glugger med Trappestik) og mod Nord fladbuet Dør til Skibets Loft, Klokkestokværket til hvert Verdenshjørne tvillingdelte, spidsbuede Glamhuller. Af Taarngavlene er kun den østre nogenlunde bevaret, med fem Kamtakker, af hvilke de søndre, deriblandt ogsaa den øverste tredelte, er moderne ommurede, og med tvillingdelte Spærstiks-Højblændinger over Bombjælkehuller i Gavlfoden. Vestgavlen er moderne ommuret med Munkesten og har nu kun tre Blændinger med Trappestik. Paa Taarnets Sydside læses i Jernankre: KT BR 1779, henvisende til Fru Birgitte Restorff til Holmegaard, Enke efter Knud Trolle. Tagværkerne er alle samtidige med de sengotiske Ombygninger, af Dragerstolstype med Huljerns Stregnumre. Selv Sakristitaget har trods sin Lidenhed to»konger«. Taarntaget er lidt grovere end de andre. Bygningen, der staar hvidkalket og teglhængt med Munketegl paa de fleste Kamtakker og paa Taarnets Nordside, er stærkt præget af en Istandsættelse (Kaldsbog). Ved denne Lejlighed blev der nedrevet et Gravkapel paa Skibets Nordside, Korhvælvet byggedes, alle Vinduer fornyedes med spidsbuede Støbejernsstel, og det Indre glatpudsedes.

4 RØNNEBÆK KIRKE 727 KALKMALERIER Kaldsbogen oplyser, at ved Hvælvenes Nedtagelse (d. v. s. Istandsættelse) 1866 var der svage Spor af seks Billeder paa hver af Skibets Sider og to paa dets vestlige Gavl samt Korsdekoration (d. v. s. Indvielseskors) paa den østlige. INVENTAR Alterbord, muret opad Østvæggen med foranstillet Bræddestillads. Alterklæde, nævnt 1755, havde Niels Munds og Dorthe Rantzaus Navne og Vaaben. Niels Mund ejede Rønnebæksholm til sin Død Altertavlen er nymodens; to Søjler med Trekantgavl flankerer en Niche, hvori en Gibsfigur, Thorvaldsens Kristus. Figuren er vistnok fra 1857, da Synet krævede Altertavlen ombyttet med en ny, Træværket fra 1837, da den gamle, forfaldne Tavle erstattedes med»en ny, passende, med smukt Maleri forsynet Tavle«(Kaldsbog). Den gamle Altertavle var, efter Præsteindberetningen 1810, en trefløjet gotisk Tavle med»adskillige Menneskefigurer og Grupper af den bibelske Historie i Billedhuggeri, godt forgyldte«. I Kirken opbevaredes 1856 tre udskaarne Figurer, omtrent 1½ Alen høje, med Rester af Maling og Forgyldning 3, forestillende en Treenighedsgruppe (Gud Fader med et langt Skæg og spids Hue»som en Bispehue«, siddende og holdende foran sig en død eller døende Kristusfigur med Tornekrone og Naglegab), en staaende Kvindefigur, klædt som Nonne med sammenlagte Hænder, og en staaende Mand, barhovedet og med sammenlagte Hænder. De to sidstnævnte har rimeligvis været Sidefigurer til Korbuekrucifikset. Altersølv. Kalk, 20,5 cm høj, af kbh. Prøvesølv Paa Kummen er graveret Trolle- og Restorff-Vaaben, samt KT BR 1743 (Knud Trolle og Birgitte Restorff til Holmegaard); rund Fod, Skaft og Knop; Mestermærke: PN Ny glat Disk; Mestermærke: A. Michelsen (Olrik 36). Disk, samtidig med Kalken og med samme Vaaben, nævnt Sygekalk, 15,5 cm høj, af lignende Form, med Vinbeholder, hvis Skrueprop var Oblatgemme; senere er Oblatgemmet indrettet med et Dæksel i Foden; ingen Mærker. Oblatæske af kbh. Prøvesølv 1688 med forgyldte Bølgelister langs Kanterne og paa Forsiden graveret Tiendeejer-Vaaben: Krabbe og Gersdorf; Mestermærke for Marcus Resenhof 1688 (Olrik 344). Brødæske, givet af Pros Mund og Edele Urne 3. Admiral Pros Mund købte Grevensvænge Alterbog (Udg. 1901) med Sølvbeslag: Hjørnerne som barokke Blomster, Medailloner paa For- og Bagside med to Vaaben og Forbogstaver, henvisende til Niels Mund og Dorthe Rantzov, (sml. Alterklæde og S. 737). Alterstager, 48 cm høje, hvilende paa tre Løver, der staar paa Forpoterne og

5 728 HAMMER HERRED løfter Bagkroppen i Vejret; balusterformet Skaft. Paa Foden er graveret Mund- og Urne-Vaaben samt:»pros Mund Edelle Wrne Anno 1643«. * Krucifiks over Korbuen, nævnt Fra Holmegaard er til Næstved Museum kommet to Krucifikser, det ene med Sidefigurer af Næstved-Krucifiksmesteren o , det andet uden Sidefigurer af lignende Art, men noget mere gammeldags Type. Et af disse maa stamme her fra Kirken. Font (Fig. 4) af Granit, romansk, paa moderne støbt Sokkel. Kummen har mellem øvre og nedre Tovstave en Række, ialt 16, rundbuede Arkader, dannede af Rundstave; fra Kapitæl til Kapitæl er der desuden lagt en vandret Stav. Den nedadtil spidsende Fod afgrænses forneden af en Rundstav og deles ved dobbelte Rundstave i seks Felter. Fad (Fig. 4) af nederlandsk Arbejde, 66 cm i Tvm., fra o I Bunden Adam og Eva ved Kundskabens Træ, paa Randen drevne Ranker og Drueklaser. Kande af Tin med graveret Kirkenavn fra o Prædikestol i Renaissancestil fra Foran de fire Storfelters rundbuede Nicher staar paa Konsoller Evangelistfigurer. Af Hjørnehermerne holder den midterste, der er klædt i Skælharnisk, foran sig et kronet Skjold med C 4. Figurerne minder om Snitværket paa Prædikestolen i Toksværd. De nye Indskrifttavler H. M Fig. 4. Rønnebæk. Font og Fad. i de nedre Smalfelter, hvori der er indskaaret: Henrik Lykke, Karen Banner, , stammer fra Stolens gennemgribende Istandsættelse Fra denne hidrører ogsaa Stolens Underdel, flere af Krumknægtene, Mæanderfrisen og Gesimsen. Lydhimmelen er ligeledes ny. Paa Prædikestolen stod under den ene Evangelist:»1652 er denne Prædikestoel renoveret oc Himmelen aff nye stafered«. Under den næste var malet Lykkeog Banner-Vaaben, 1611 og HL KB, under den næste Bülow- og Grubbe- Vaaben, 1612 og JB EG (Henrik Lykke afløstes 1612 som Lensmand paa Vordingborg af Joakim Bülow), under den sidste Evangelist Paslick- og Freese-

6 RØNNEBÆK KIRKE 729 Vaaben samt CPJF (henvisende til Rønnebækholms Ejerpar, Caspar Paslick, død 1597, og Judit von Freese). I et Sidestykke ved Prædikestolen stod, i Rad med Evangelisterne,»Fides«, en malet kvindelig Figur med flyvende Haar og Baand, og herunder fandtes Paslickernes og Acheleiernes Vaabner samt FPMGD, henvisende til førnævntes Søn Frederik Paslick og hans Hustru Magdalene Gabriels Datter. Paa Lydhimmelen stod F 3 og Reedtz Vaaben med FR (Lensmand paa Vordingborg). I den lille Stol under Prædikestolen var malet en Kvindefigur,»Justitia«, og nedenfor denne Paslicks Vaaben med Overskriften»Casper P.«Endnu et Vaaben stod her, men delvis ødelagt ved Stolens Istandsættelse, kun Bogstavet G var bevaret. Yderst mod Gangen var malet en Kvindefigur:»Charitas«, hvorunder Paslickernes Vaaben to Gange med Overskrift»Claus P. Elsebe P.«(Børn af Frederik Paslick) 3. Opgangen og dens»upassende«billeder ønskedes 1857 fjærnet (Kaldsbog), hvilket altsaa er sket Stoleværket er nymodens, sikkert fra Pulpitur, som afskar det nederste Hvælv, blev fjernet 1866 (Kaldsbog). En gammel Skriftestol med udskaarne Snirkler og i den ene Side et lille aflangt Hul til at lade Pengene falde igennem ned i en aflaaset Kasse;»den ser ikke ud til at være ældre end Reformationstiden«3. Tre Pengetavler, de to ens med Aarstallet 1687 og sammenskrevet Navnetræk CTMS. Paa den tredie malet Stenssønnernes og Mundernes Vaaben samt Navnene Jochum, Christoffer Stensen og Fru Thale Mund, hvorunder: Givet af Grevensvænge Anno Døre. Paa Døren til Vaabenhuset stod (1755) med Jern Aarstallet Om selve Kirkedøren se S Klokker. 1) Fra Mellem Blomsterfriser:»Aus dem Feir bin ich geflossen, Gerg Wolf und Tonnies Weis haben mich gegossen, Anno Domini MDCXVI.«Paa Siden et Bomærkeskjold med NNS. Tvm. 71 cm. 2) Ny Staalklokke. Klokke, med Indskrift:»Johannes anno domini mcdxliiii facta quinta post pasche«(»johannes. I Herrens Aar 1444 blev den gjort femte [Ugedag, dvs. Torsdag] efter Paaske«) 3. GRAVMINDER Epitafium af Eg, hvoraf kun den itubrudte *Skrifttavle er bevaret med malet dansk Indskrift:»Her under disse Stole er nedlagt den sl. unge Møe«Birgitta Christina Johansdatter Guldsmid, født i Rønnebechs Præstegaard 16. Juni 1696, død 20. Febr Vers, underskrevet Elisabeth... (sml. Gravsten Nr. 1). *Epitafium af Eg, med to ovale Skriftplader i en Ornamentramme, hvis

7 730 HAMMER HERRED groftskaarne Akantusranker omfatter Englefigurer, vinget Timeglas og Dødningehoved. I øvre Skriftfelt læses et Spejlmonogram og»anno 1718«, i det nedre en malet, nu noget ødelagt Indskrift over»det lille sl. Himmel Noer«Niels M... Jensen, død paa Rønnebechs Holm 12. Okt. 1718, Søn af Forpagter Jens Pedersen og Dorothea Golts. Vers. Resterne af de to Epitafier, som endnu 1886 hang i Kirken 3, er fra Holmegaard kommet til Næstved Museum. Gravsten. 1) Her Johan Jensen Guldsmed, Guds Ords tro Lærer for Rønnebek og Oelstrup Sogne i 27 Aar, Provst over Hammer Herred i 7 Aar, født i Flensborg 1641, gift med sin første, her hos liggende sal. Hustru Birgitte Andersdatter i 18 Aar, med den anden, efterlevende, Elisabet Winding i 15 Aar, død 14 Nov Enken bekostede Stenen.»Hvil sødt min hulde Ven, med Graad lod jeg Dig fare, med Glæde jeg igjen, Dig faaer blant Helgenskare.«Reliefversaler. I de øvre Hjørner smaa Klokkeblomster og Skriftsted. Ølandsk Kalksten, cm, indsat i Vaabenhusets Østvæg. 2)»Veladel- nu salige«johan Thomæsøn Neergaard, født 15. Dec paa Svenstrup, død 12. Jan paa sin Gaard Grevensvænge og»hans efterladte, men nu igen baade i Grav og Glæde med ham samlede elskelige, nu englelige«sidsel Pedersdaater Vartberg, født i København 24. Juni 1676, død paa Grevensvænge 8. April 1740, gift i 41 Aar, 4 Sønner og 6 Døtre. Af Indskriften fremgaar, at Stenen er bekostet af Børnene. Fordybede Versaler; i Hjørnerne vekslende Blomster. Ølandsk Kalksten, cm, i Sakristiet. 3)»Herunder forvandles det jordiske af«mad. Anna Magdalehna Hertel, født Møller, født 23. Dec. 1774, død 18. Jan »Hun var en trofast Egtefælle og en god Moder.«Over Indskriften en Frise, forneden en oval Medaillon med en spidsbundet to-hanket Urne i Relief. Marmorplade, cm, i Sakristiet. 4)»Herunder forvandles den jordiske Del af Hr Diderich Funch, fordum Sognepræst for Soderup og Eskildstrup i Sjælland, født i Allinge paa Bornholm 9. Juli 1727, død paa Grevens Vænge 30. Sept «...»Stenen lagt af hans efterladte Søster.«Fordybet Tværskrift; i Hjørnerne Rosetter. Sandsten, cm, ved Vaabenhuset. 5) Rest af et Empiremonument, et Fodstykke af graa Sandsten med lille Niche, vest for Taarnet. Ligkisteplade af Sølv over Kammerherre og Oberst Joachim Greve af Moltke til Rønnebæksholm, født 4. Juli 1769, gift 23. Juli 1797, død 15. Juli 1820, efterladende Ægtefælle og tre Sønner. Opsat paa et kronet Træskjold i Sakristiet. I Gravkapellet, der blev nedrevet 1864, stod (1755, 1758) Lig af Rønnebæksholms Ejere, Brigader Mund og første Frue, Oberstløjtnant Tages Frue

8 RØNNEBÆK KIRKE 731 Kristine Bruun, Oberstløjtnant Jens Müller (død 1753) blev der iflg. Kaldsbogen fra Kapellet nedgravet 5 Kister: Joach. Moltke (sml. Ligkistepladen), Grevinde Elise Catharine Moltke f. Neergaard, født 19. Sept. 1777, g. m. Joach. Moltke 1795, død 19. Juli 1845, deres to Børn: Edgar Joachim Christian, født 1. Juli, død 8. Juli 1828; Anna Eline født 5. Marts, død 11. Marts Mathilde Cathrine Moltke f. de Nully, født 16. Apr. 1807, død 13. Aug KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA). Kaldsbog begyndt 1836 (ved Embedet). Præsteindberetninger 1755 (NM) 1758 (LA), 1810 (NM). Museumsindberetninger af Hugo Matthiessen 1911 og C. M. Smidt Revideret af C. A. J. og V. H Franciska Carlsen: Beskrivelse over Rønnebæk Sogn, 1856 (Haandskrift i NM II). Franciska Carlsen: Noget om og fra Rønnebæk Sogn med Rønnebæksholm, Kbh. 1861, om Kirken S P. B. Grandjean: Gravskrifter fra Toksværd og Rønnebæk. Personalhist. Saml. II S Mundtlige Traditioner, i sin Tid fortalte af Lærer Vinther i Dysted Skole, nu erindrede og meddelte af Stævningsmand Beesche. 2 Kronens Skøder II, Fr. Carlsens Haandskrift. 4 Præsteindberetningen 1755 siger, at der paa Prædikestolen stod Fig. 5. Rønnebæk 1794.

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED

Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Næsby. Ydre, set fra Sydøst. NÆSBY KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Næsby. Ydre, set fra Sydøst. NÆSBY KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Næsby. Ydre, set fra Sydøst. NÆSBY KIRKE TYBJERG HERRED Næsbyholm, der nævnes som Hovedgaard paa Dronning Margrethes Tid, har ligget i Landsbyen, hvor der er sporet Ruiner tæt øst for

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE

VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Damsholte. Ydre, set fra Syd. V. H. 1932 DAMSHOLTE KIRKE MØNBO HERRED Ved kgl. Reskript af 11. November 1740 blev det bestemt, at Stege Kald skulde deles og et bekvemt Sted til en ny Kirke udsøges.

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED Kirken gik ved Mageskifte af 2. Marts 1689 fra Kronen over til Christian Lindenov til Restrup (Aalborg Amt) og Anna Elisabet

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

VALLØBY KIRKE BJEVERSKOV HERRED

VALLØBY KIRKE BJEVERSKOV HERRED Fig. 1. Valløby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 VALLØBY KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken var efter et i 1318 udstedt Afladsbrev 1 indviet til Vor Frue og ifølge et Tingsvidne 2 fra o. 1500 bygget af Valløgaard,

Læs mere

STEGE. S. HANS KIRKE

STEGE. S. HANS KIRKE V. H. 1932 Fig. 1. Stege. Ydre set fra Sydvest. STEGE. S. HANS KIRKE O m Kirkens katolske Værnehelgen har været S. Johannes Døberen eller S. Johannes Evangelisten, vides ikke med Sikkerhed 1. I Kong Valdemars

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE

Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. PRÆSTØ KIRKE Fig. 1. Præstø. Ydre, set fra Syd. H. M. 1920 PRÆSTØ KIRKE P ræstø, hvis første Købstadssignet stammer fra o. 1300 (omend kun kendt i Aftryk fra 1519), maa have haft en Bykirke, der har været et Par Aarhundreder

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,

Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756, BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev

Læs mere

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Beskrivelse af Gårslev Kirke

Beskrivelse af Gårslev Kirke Beskrivelse af Gårslev Kirke Gårslev kirke ligger markant i landskabet, synlig fra alle sider, også fra motortrafikvejen, som er de flestes adgangsvej til Gårslev. Den er med sin bygningshistorie og sit

Læs mere

6332 KIRKERNE I SILKEBORG

6332 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Parti af Østre Kirkegård med begravelse for skolestifteren Theodora Lang ( 1935) og hendes familie. Foto EN 2006. Part of Østre Kirkegård with tombs of the school founder Theodora Lang and her

Læs mere

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Kirke-Flinterup. Ydre, set fra Nordost. KIRKE-FLINTERUP KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Gyrstinge, er i Følge Klokkeindskriften (S. 400) indviet til Jomfru Maria. I Roskildebispens

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Nordøst. Tegning af J. Kornerup. MAGLEBY KIRKE STEVNS HERRED

Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Nordøst. Tegning af J. Kornerup. MAGLEBY KIRKE STEVNS HERRED Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Nordøst. Tegning af J. Kornerup. MAGLEBY KIRKE STEVNS HERRED Kirken var viet til S. Andreas, og i Sognet findes to Helligkilder: S. Hans Kilde og Andrese Kilden. Kirkens

Læs mere

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED

Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Gaunø, der nævnes i Ølisten i Kong Valdemars Jordebog, forekommer som Hovedgaard fra o. 1300. Dronning

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere