Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen. Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen. Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen"

Transkript

1 Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen i klassetrin UNI C november 2003

2 Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen i klassetrin UNI C november 2003 UNI C Vermundsgade København Ø Tlf

3 Indhold 1 Baggrund Om undersøgelsens gennemførelse Population Stikprøve og repræsentativitet Den praktiske gennemførelse af undersøgelsen Usikkerhed og signifikans Metode Svarprocent Baggrundsvariabler Om læsning af rapporten Skoleledere ved grundskoler Valg af undervisningsmaterialer i engelsk Valg af undervisningsmetoder i engelsk Organiseringen af undervisningen Det tværfaglige arbejde Ledelsespraksis og 18 i Folkeskoleloven Formidling af CKF, læseplaner, lovgivning og andre formelle rammer og mulighederne for at leve op til disse i engelskundervisningen Den løbende evaluerings placering samt kontinuiteten i undervisningen Rammer og vilkår for engelskundervisningen Engelsklærernes faglighed og det faglige samarbejde på skolen Skoleledernes generelle uddybende kommentarer Engelsklærere ved grundskoler De centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF), læseplaner, lovgivning og andre formelle rammer Progression, evaluering og kontinuitet i engelskundervisningen Undervisningsmaterialerne, organiseringen af undervisningen og læringsmiljøet

4 4.4 Rammer og vilkår for engelskundervisningen Faglighed og det faglige samarbejde på skolen Engelsklærernes generelle uddybende kommentarer

5 1 Baggrund 1 Baggrund Danmark Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en evaluering af engelskundervisningen i 4. til 9. klassetrin i grundskolen. Evalueringens samlede formål er at belyse kvaliteten af den pædagogiske praksis samt rammer og vilkår der henholdsvis fremmer og hæmmer elevernes læring. I denne forbindelse har EVA givet UNI C i opdrag at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt henholdsvis engelsklærere og skoleledere på folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler. Spørgeskemaundersøgelsen skal fungere som en del af dokumentationen i forbindelse med evalueringen. Undersøgelsen skal belyse følgende temaer: Skolelederne: x Sikring af at engelsklærerne lever op til deres ansvar for undervisningen x Arbejdet med at udvikle undervisningen x Sikring af at engelsklærerne lever op til deres ansvar for elevinddragelse x Arbejdet med rammer og vilkår for engelskundervisningen x Indflydelse fra det kommunale niveau Engelsklærerne: x CKF (centrale kundskabs- og færdighedsområder) og undervisningen, herunder arbejdet med kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur- og samfundsforhold x Progression, evaluering og kontinuitet i undervisningen x Læringsmiljø og læreprocesser x Rammer og vilkår for engelskundervisningen UNI C november

6

7 2 Om undersøgelsens gennemførelse 2 Om undersøgelsens gennemførelse EVA og UNI C har i fællesskab udviklet to spørgeskemaer til henholdsvis engelsklærere og skoleledere. Det endelige ansvar for valget af temaer og spørgsmål er dog EVAs. For at kvalitetssikre spørgeskemaerne blev der gennemført pilottests med testpersoner (5 skoleledere og 8 engelsklærere) udvalgt af UNI C. Resultatet af pilottesten er dokumenteret i separat rapport. Det blev besluttet, at der skulle udtrækkes 500 skoler til deltagelse i undersøgelsen og at der kunne deltage op til fire engelsklærere pr. skole. 2.1 Population Afgrænsning UNI C rekvirerede et udtræk fra Undervisningsministeriet bestående af alle folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler. I alt bestod udtrækket af: x folkeskoler x 467 fri- og privatskoler x 242 efterskoler Slettede skoler I populationen er der kun medtaget skoler, som havde klassetrinsopdelt undervisning ( kode 40 skoler ) samt skoler, på hvilke det ud fra institutionsregisteret ikke kunne afvises at der blev undervist i et eller flere klassetrin i klassetrin. Undervisningsministeriets register indeholdt ikke detaljerede oplysninger om efterskoler, hvorfor det ikke har været muligt at rense denne del af populationen. Ifølge oplysninger fra Efterskolernes Lærerforening ville dog langt de fleste efterskoler opfylde de opstillede inklusionskriterier Populationens endelige størrelse Den endelige population kom derfor til at bestå af: x folkeskoler x 463 fri- og privatskoler x 242 efterskoler 2.2 Stikprøve og repræsentativitet På baggrund af populationen blev der foretaget en stratificeret udvælgelse af stikprøven, således at det blev sikret at de tre skoletyper blev relativt ligeligt repræsenteret. Stikprøven bestod således af: UNI C november

8 2 Om undersøgelsens gennemførelse x 365 folkeskoler x 81 fri- og privatskoler x 54 efterskoler Ovenstående metode skal sikre, at undersøgelsen er repræsentativ i forhold til skoletype. Udvælgelse af lærere Skolelederen blev bedt om at udvælge fire af skolens engelsklærere, som hver især skulle besvare et spørgeskema. De fire engelsklærere skulle udvælges blandt de lærere, som i indeværende skoleår underviser i engelsk i en eller flere klasser i grundskolen (4.-9. klassetrin). De fire lærere blev udvalgt efter følgende princip: Vælg de fire engelsklærere, der har fødselsdag næste gang. Hvis skolen havde fire eller færre lærere, der underviste i engelsk på klassetrin i indeværende skoleår skulle alle engelsklærere udvælges til at deltage i undersøgelsen. Udvælgelse af klassetrin Svarerne fra en stor del af spørgsmålene i spørgeskemaet til engelsklærere ville afhænge af klassetrin. For at sikre repræsentativitet i forhold til alle klassetrin, blev de enkelte engelsklærere spurgt om hvilke(t) klassetrin de underviste i engelsk i indeværende skoleår. Her fra blev der tilfældigt 1 valgt et klassetrin ved besvarelsen af spørgeskemaet. Det valgte klassetrin indgik i de enkelte spørgsmålsformuleringer, hvor det var relevant. Metoderne til udvælgelse af lærere og klassetrin, sikrer at der ikke bevidst er underliggende skævheder i datamaterialet. 2.3 Den praktiske gennemførelse af undersøgelsen Undersøgelserne blev gennemført via internettet på følgende måde: 1. Ved invitation til undersøgelserne blev der sendt et papireksemplar af begge spørgeskemaer samt følgebreve til skolelederen, således at respondenter kunne gennemse spørgeskemaet forud for besvarelse via internettet. Skolelederen skulle sørge for at få videregivet materialet til engelsklærerne, da UNI C ikke havde oplysninger om de enkelte engelsklærere. 2. Første rykker for besvarelse blev gennemført via en , som blev sendt til skolens officielle adresse. I denne blevet angivet, hvor mange besvarelser, der var registret fra den enkelte skole. 3. Anden rykker blev ligeledes gennemført via en , som blev sendt til skolens officielle adresse. Indsamling af spørgeskemaer foregik i perioden januar Det skal bemærkes, at respondenterne havde mulighed for at benytte sig af papirskemaet, såfremt de ikke ønskede at udfylde skemaet på nettet. Tre respondenter (1 skoleleder og 2 lærere) benyttede sig af denne mulighed. 1 Det elektroniske spørgeskema var konstrueret, så der tilfældigt blev udtrukket et klassetrin. 8 UNI C marts 2003

9 2 Om undersøgelsens gennemførelse 2.4 Usikkerhed og signifikans Den usikkerhed, der er forbundet med undersøgelsens resultater, afhænger af stikprøvens størrelse. Jo større stikprøve, des mindre usikkerhed på resultaterne. Når man sammenligner delgrupper i undersøgelsen er man generelt interesseret i, om der er så stor forskel mellem grupperne, at det ikke blot kan skyldes en tilfældighed. Med statistisk terminologi er grupperne i så fald signifikant forskellige. I modsætning hertil er alle mindre forskelle, som kan være udtryk for en reel forskel, men som også blot kan være resultatet at en statistisk tilfældighed. Så er der tale om en insignifikant forskel. Generelt inden for samfundsvidenskaberne - og også i denne rapport - foretages disse analyser på et 5 %-signifikansniveau. Det betyder, at man definerer en forskel som signifikant, når sandsynligheden er mindre end 5 % for at forskellen blot kan være en tilfældighed - og altså omvendt at der er mindst 95 % sandsynlighed for at forskellen er reel. Den verbale gennemgang i denne rapport vil altid anvende ordet signifikant, når der er tale om en signifikant forskel i statistisk forstand. I denne undersøgelse er stikprøven i engelsklærerundersøgelsen betydelig større end for skolelederundersøgelsen. Derfor vil resultaterne i førstnævnte undersøgelse - alt andet lige - i langt højere grad være signifikante. 2.5 Metode Rapportens resultatafsnit gengiver kommenterede frekvenstabeller på alle variabler. Signifikante resultater fra krydstabellerne refereres løbende i rapportens resultatafsnit. Det betyder, at såfremt der ikke er nogen nævneværdig deskriptiv forskel eller nogen statistisk signifikant forskel på relevante undergrupper, så vil dette ikke blive diskuteret ved gennemgangen af svarfordelingen for et givet spørgsmål. I tabelbilaget gengives krydstabelleringer mellem rapportens svarfordelinger og alle baggrundsvariablerne. Endvidere er der i bilaget signifikansberegninger på samtlige disse krydstabeller. Der er således mulighed for at konsultere bilagsmaterialet, hvis der er behov for diskussion af en formodet relevant sammenhæng. Ved signifikanstestene er anvendt følgende test: Pearson Chi-Square, Linear by- Linear Association og Kendall s tau-c. Da denne rapport er beskrivende i sin natur, udføres ingen multivariate analyser, som jo har sin force i at tage højde for samvariation mellem de forskellige variabler. Derfor er det vigtigt at man i stedet bør være opmærksom på korrelationer mellem baggrundsvariabler, da man alternativt risikerer at fejlfortolke tilsyneladende sammenhænge i data, som i virkeligheden er afledt at andre stærkere sammenhænge. F.eks. kunne det tænkes at der var en stor samvariation mellem skolestørrelse, antal engelsklærere og antal engelsklærere med linjefag i skolelederun- UNI C november

10 2 Om undersøgelsens gennemførelse dersøgelsen. Sådanne forhold er ikke undersøgt i rapporten, da det ligger uden for rapportens rammer. UNI C har ikke underkastet fritekstsvarene i spørgeskemaerne en statistisk kategorisering eller analyse, men for hvert spørgsmål med mulighed til uddybende kommentarer og fritekstbesvarelser er der i rapporten henvist til bilagsmaterialet samtidigt med at antallet af respondenter, der har benyttet sig af muligheden er oplyst. Hvor det er relevant er udvalgte kommentarer refereret for at give en videre belysning af respondenternes holdninger. 2.6 Svarprocent Skoleledere Da dataindsamlingen blev lukket, var der kommet følgende antal besvarelser tilbage fra skolelederne: Antal skoler inviteret til at deltage i undersøgelse Heraf antal skoler, som oplyste at de ikke opfyldte inklusionskriterierne Heraf antal skoler, som oplyste at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen 19 3 Antal brugbare svar 368 For skoleledernes vedkommende bliver bruttosvarprocenten dermed 79,8 % og nettosvarprocenten bliver på 75,9 %. Opgøres nettosvarprocenten efter skoletype og geografi, giver det følgende fordelinger for skolelederne: Skoletype Nettosvarprocent Folkeskoler 79,7 % Fri- og privatskoler 64,9 % Efterskoler 65,2 % I alt 75,9 % 2 Registeroplysninger fra Undervisningsministeriet var ikke helt opdateret og der forelå ikke relevante oplysninger for efterskoler. 3 De fleste af disse skoler angav manglende tid som begrundelse for at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. 10 UNI C marts 2003

11 2 Om undersøgelsens gennemførelse Område Nettosvarprocent Hovedstadsområdet 73,4 % Øerne i øvrigt 77,8 % Jylland 76,4 % I alt 75,9 % Samlet set findes svarprocenten i skolelederundersøgelsen ganske acceptabel. For skoleledernes vedkommende kan der observeres en lidt højere svarprocent for folkeskolerne, hvilket formentligt skyldes at disse formelt er pligtige til at deltage i sådanne undersøgelser. Dette giver ikke anledning til metodemæssige overvejelser i forhold til tolkning af de samlede svarfordelinger, da der er tale om en relativt lille forskel i besvarelsesprocenten for de tre skoletyper og da folkeskoler udgør 73 % af stikprøven. Geografiske forskelle i svarprocenterne giver heller ikke anledning til overvejelser omkring tolkninger af resultater på det samlede materiale. Det er ikke muligt at opgøre svarprocenter efter skolestørrelse, da Undervisningsministeriet kun har offentliggjort aggregerede oplysninger for henholdsvis folkeskoler samt fri- og privatskoler. Der findes ikke tilsvarende oplysninger for efterskoler. I stedet for beregnes fordelingen af svar efter skolestørrelse i henholdsvis undersøgelsen og populationen. Folkeskoler Skolestørrelse Fordeling i undersøgelse Fordeling i population elever 26 % 32 % elever 46 % 45 % 500 eller flere elever 29 % 24 % I alt 100 % 100 % Fri- og privatskoler Skolestørrelse Fordeling i undersøgelse Fordeling i population elever 53 % 73 % elever 43 % 22 % 500 eller flere elever 4 % 5 % I alt 100 % 100 % UNI C november

12 2 Om undersøgelsens gennemførelse Der kan, især for fri- og privatskolernes vedkommende, observeres forskelle i fordelingerne af skolestørrelser i henholdsvis undersøgelsen og hele populationen. Læseren skal dermed ved tolkning af resultater for fri- og privatskoler være opmærksom på at de mellemstore fri- og privatskoler er overrepræsenteret og de mindre underrepræsenteret. Da der ikke foreligger oplysninger om de andre baggrundsvariablers fordelinger i hele populationen, har det ikke været muligt at foretage yderligere vurderinger af om skolelederne i undersøgelsen adskiller sig fra populationen og hvilken betydning det eventuelt kan have for tolkning af undersøgelsens resultater Engelsklærere Maksimale 4 antal skoler, hvorfra der kan forventes svar 466 Forventet antal svar pr. skole 5 3,35 Maksimale antal svar Forventet antal svar (hvis alle udvalgte engelsklærere på de deltagende skoler udfyldte skemaet) Antal brugbare svar 945 Med udgangspunkt i det maksimale antal svar, kan svarprocenten fra lærere beregnes til at være på 60,5 %. Samkørsel af data mellem engelsklærerundersøgelsen og skolelederundersøgelse viser, at der stort set ikke har været modtaget svar fra engelsklærere fra skoler, hvor skolelederen ikke har besvaret spørgeskemaet. Det kan tolkes som at skolelederen ikke har delt materialet ud til engelsklærerne, hvis vedkommende ikke selv ønskede at deltage i undersøgelsen. Dermed har engelsklærerne på disse skoler reelt ikke haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Tager man dette i betragtning ved beregning af svarprocenten for engelsklærerne vil det være mere relevant at tale om en svarprocent på (945 / 368 * 3,35 * 100) 76,7 % i undersøgelsen blandt engelsklærerne. Denne svarprocent findes ganske acceptabel. Da der ikke forligger oplysninger om populationens sammensætning for engelsklærernes vedkommende er det ikke muligt med udgangspunkt i de medtagne baggrundsvariabler at fortage vurderinger af om engelsklærere, som er med i undersøgelsen, adskiller sig fra hele populationens sammensætning. 4 Der kan ikke forventes svar fra lærere på skoler, som ikke opfylder inklusionskriterierne, og fra lærere på skoler, hvor skolelederen ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. 5 Skolelederen blev spurgt om hvor mange lærere på skolen, som var blevet bedt om at udfylde spørgeskemaet til engelsklærere. 12 UNI C marts 2003

13 2 Om undersøgelsens gennemførelse 2.7 Baggrundsvariabler Ved analysen af skolelederundersøgelsen er benyttet følgende baggrundsvariabler: x x x x x x x x Køn Skoleleder-anciennitet Højeste klassetrin Antal lærere, der underviser i engelsk Antal lærere med linjefagsuddannelse i engelsk Antal elever ved skolestart Skoletype Skolens regionale beliggenhed I undersøgelsen blandt engelsklærere er anvendt følgende baggrundsvariabler: x x x x x x x x Køn Undervisningsanciennitet i grundskolen Undervisningsanciennitet i engelsk Har du linjefagsuddannelse i engelsk Forløb med mest undervisningserfaring i engelsk Valgt klassetrin ved besvarelse Skoletype Skolens regionale beliggenhed For begge undersøgelser er de første seks baggrundsvariabler indsamlet via spørgeskemaet mens de sidste to er hentet fra andre registre. Baggrundsvariabler som oprindeligt var numeriske er kategoriseret i passende kategorier for analysen. På baggrund af skolens amtskode defineres baggrundsvariablen "Beliggenhed" med kategorierne "Hovedstadsområdet", "Øerne i øvrigt" og "Jylland". Regionen "Hovedstadsområdet" udgøres af Københavns og Frederiksberg kommune samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amt. Regionen "Øerne i øvrigt" består af Vestsjællands, Storstrøms, Fyns og Bornholms amt. Regionen "Jylland" består naturligvis af de jyske amter. 2.8 Om læsning af rapporten Som nævnt i afsnit 2.4 vil den verbale gennemgang i denne rapport altid kun anvende ordet signifikant, når der er tale om en signifikant forskel i statistisk forstand. UNI C november

14 2 Om undersøgelsens gennemførelse I rapporten kommenteres undersøgelsens resultater yderligere ved at der fx påpeges store eller små forskelle. Det skal understreges, at sådanne kommentarer udelukkende har til formål at fremhæve spredningen eller særligt iøjnefaldende resultater i det datamateriale, der er indsamlet i denne undersøgelse og de konkrete tabeller. Kommentarerne inddrager således ikke materiale eller forventninger fra andre del-undersøgelser eller apriori viden i øvrigt, idet det ligger udenfor denne rapports rammer. I en række spørgsmål i de anvendte spørgeskemaer kunne respondenten afgive flere svar. Tabel 3.15 er et eksempel på afrapportering af svarfordelingen i sådanne spørgsmål. For hvert delspørgsmål viser tabellen, hvor mange respondenter, der har sat kryds ved det givne spørgsmål. Da procentfordelingen i sådanne flersvars spørgsmål er beregnet i forhold til antal respondenter, jf. rækken I alt antal respondenter vil en summering af procenterne således give mere end 100%. Det er et udtryk for den enkelte respondent i gennemsnit har afgivet mere end et svar. I fodnoten til disse tabeller vil det være oplyst, hvor mange svar respondenterne i gennemsnit har afgivet. 14 UNI C marts 2003

15 3 Skoleledere ved grundskoler 3 Skoleledere ved grundskoler I dette kapitel gennemgås besvarelserne af det spørgeskema, som blev stilet til skolelederne på de folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler, der blev udtrukket til at deltage i undersøgelsen. Den nærmere afgrænsning af populationen fremgår af metodeafsnittet ovenfor. Kapitlet gengiver svarfordelingen på samtlige spørgsmål i undersøgelsen. For den detaljerede svarfordeling med hensyn til de forskellige baggrundsvariabler henvises til krydstabellerne i tabelbilaget, hvor alle spørgsmål er krydset med samtlige baggrundsvariabler. 3.1 Valg af undervisningsmaterialer i engelsk Skolelederne blev stillet fire spørgsmål angående lærernes valg af undervisningsmaterialer og skoleledernes eventuelle påvirkning heraf. (Spm. 7-10) Søger skolelederne at påvirke lærernes valg af undervisningsmateriale? 74 % af respondenterne oplyser at de i nogen (24 %) eller i mindre grad (50 %) søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer, mens 25 % oplyser, at de slet ikke søger at påvirke valget af undervisningsmaterialer. Tabel 3.1 Antal I hvilken grad forsøger du at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer (Spm. 7) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt % 24% 50% 25% 100% Der er ingen signifikante forskelle på besvarelserne med hensyn til forskellige skoletyper eller skolernes beliggenhed. Derimod søger skolelederne i signifikant mindre grad at påvirke engelsklærernes materialevalg på større end på mindre skoler. Det samme gælder når skolens højeste klassetrin er 9. eller 10. klasse sammenlignet med skoler, hvor det højeste klassetrin er 7. klasse. En signifikant større andel af de kvindelige end af de mandlige skoleledere søger slet ikke at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer. Blandt de kvindelige skoleledere er andelen 32 % mens andelen blandt de mandlige er 22 %. UNI C november

16 3 Skoleledere ved grundskoler Skoleledernes vurdering af deres indflydelse på lærernes valg af undervisningsmaterialer Af de skoleledere, der har oplyst at de i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer (jf. spm. 7) mener 10 % at det i forhold til deres indsats lykkes dem i høj grad at påvirke lærernes valg af undervisningsmaterialer. 64 % mener at det i nogen grad lykkes dem at påvirke materialevalget, mens 26 % mener at det i mindre grad lykkes dem at påvirke valget. Tabel 3.2 I hvilken grad, i forhold til din indsats, lykkes det dig at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer? (Spm. 8) I høj grad I nogen grad I mindre grad I alt Antal % 64% 26% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Respondenter som har svaret "Slet ikke" i spm. 7 er også udeladt. Der er ingen signifikante forskelle på besvarelserne med hensyn til baggrundsvariablerne. Det skal bemærkes, at spørgsmålet om i hvilken grad det lykkes skolelederne, i forhold til deres indsats, at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer har forårsaget misforståelser blandt respondenterne. Således har flere skoleledere oplyst at det lykkes dem nogle tilmed i høj grad at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer, til trods for at de på det forudgående spørgsmål har oplyst, at de slet ikke søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer. I tabel 3.2 er derfor de respondenter udeladt, der har oplyst at de slet ikke søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer Varierende praksis i lærernes valg af undervisningsmaterialer Størstedelen (98 %) af respondenterne oplyser at der er varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer. 81 % mener at dette er tilfældet i nogen eller i mindre grad, mens 16 % mener at det gælder i høj grad. 6 Tabel 3.3 I hvilken grad er der varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer? (Spm. 9) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal % 51% 30% 2% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Detailtabellen i tabelbilaget viser at der i højere grad er varierende praksis på efterskoler end på folkeskoler og fri- og privatskoler. Det samme gælder jo højere 6 Svarkategorien ved ikke, som er brugt af 4 % af respondenterne, er udeladt af statistikken. 16 UNI C marts 2003

17 3 Skoleledere ved grundskoler skolens højeste klassetrin er og jo flere lærere, der underviser i engelsk. De nævnte forskelle er signifikante Er engelskundervisningen baseret på et bogsystem? 76 % af respondenterne skønner at mere end 50 % af skolens engelskundervisning er baseret på et bogsystem med tilhørende materiale. 33 % skønner at andelen er over 75 %, mens 5 % af skolelederne skønner at andelen er højst 25 %. (29 % af de skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen, har undladt at besvare dette spørgsmål. Disse er udeladt fra statistikken.) Tabel 3.4 Antal Hvor stor en del af skolens engelskundervisning skønner du er baseret på et bogsystem med tilhørende materiale? (Spm. 10) 0-25 pct pct pct pct. I alt % 18% 43% 33% 100% Af detailtabellen i tabelbilaget fremgår at andelen af skolens engelskundervisning, som skønnes være baseret på et bogsystem med tilhørende materiale, er signifikant større, jo flere lærere, der underviser i engelsk og jo flere lærere med linjefagsuddannelse i engelsk, der er. Det samme gælder jo større skole der er tale om samt jo højere skolelederens anciennitet er som skoleleder. Der er også en signifikant forskel både mellem efterskoler og øvrige skoler og mellem hovedstadsskoler og skoler i øvrige dele af landet. Mens kun 10 % af respondenterne på efterskolerne skønner at over 75 % af engelskundervisningen er baseret på et bogsystem er tilsvarende andel for øvrige skolers vedkommende mindst 35 %. Og mens 29 % af skolelederne på efterskolerne skønner at højst 25 % af engelskundervisningen er bogsystembaseret er tilsvarende andel for folkeskoler 3 % og for fri- og privatskoler 8 %. På skoler i hovedstadsområdet skønner 51 % af respondenterne at over 75 % af engelskundervisningen er bogsystembaseret, mens % af skolelederne på skoler i øvrige dele af landet gør tilsvarende skøn. 3.2 Valg af undervisningsmetoder i engelsk Skolelederne blev stillet tre spørgsmål om lærerens valg af undervisningsmetoder (Spm ) Søger skolelederne at påvirke lærernes valg af undervisnings metoder? 76 % af respondenterne oplyser at de søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. 46 % søger at påvirke valget i mindre grad, 27 % i nogen grad og 3 % i høj grad, mens 24 % slet ikke søger at påvirke valget. UNI C november

18 3 Skoleledere ved grundskoler En signifikant større andel af de kvindelige (40 %) end af de mandlige (26 %) skoleledere oplyser at de i nogen eller i høj grad søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. Skolelederne på skoler med mere end 200 elever søger også i signifikant højere grad end skolelederne på skoler med færre end 200 elever at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. Tabel 3.5 Antal I hvilken grad søger du at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder? (Spm. 11) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt % 27% 46% 24% 100% Der er også en signifikant forskel mellem skolelederne på henholdsvis efterskoler og øvrige skoler. Mens 45 % af respondenterne på efterskoler slet ikke søger at påvirke valget, er andelen 27 % på fri- og privatskoler og 21 % på folkeskoler Skoleledernes vurdering af deres indflydelse på lærernes valg af undervisningsmetoder Af de skoleledere, der har oplyst at de søger at påvirke lærernes valg af undervisningsmetoder (jf. spm. 11), vurderer 6 % at det i forhold til deres indsats lykkes dem i høj grad at påvirke engelsklærernes valg, mens 94 % vurderer at det gælder i nogen eller mindre grad. Tabel 3.6 I hvilken grad, i forhold til din indsats, lykkes det dig at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder? (Spm. 12) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal % 63% 31% 0% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Respondenter som har svaret "Slet ikke" i spm. 11 er også udeladt. En signifikant større andel af skolelederne på folkeskoler (69 %) og fri- og privatskoler (80 %) end på efterskoler (40 %) vurderer at det lykkes dem i høj eller nogen grad at påvirke lærernes valg af undervisningsmetoder. Også en signifikant større andel af de kvindelige (81 %) end af de mandlige (65 %) skoleledere mener at de i høj eller nogen grad lykkes dem at påvirke lærernes valg Varierende praksis i lærernes valg af undervisningsmetoder Stort set samtlige respondenter (99 %) oplyser at der er varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. 84 % af skolelederne mener at praksis varierer i høj eller i nogen grad, mens 15 % mener at det gælder i mindre grad. 7 7 Svarkategorien ved ikke, som er brugt af 6 % af respondenterne, er udeladt af statistikken. 18 UNI C marts 2003

19 3 Skoleledere ved grundskoler Detailtabellen i tabelbilaget viser, naturlig nok, at der er forskel på skoleledernes vurdering afhængigt af antallet af engelsklærere på skolen. Jo flere engelsklærere, der er, desto større er andelen af skoleledere, der mener at praksis i valget af undervisningsmetoder varierer i høj eller i nogen grad. Forskellen er signifikant. Tabel 3.7 I hvilken grad er der varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmetoder? (Spm. 13) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal % 66% 15% 1% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Endelig er der en signifikant forskel mellem de kvindelige og mandlige skoleledere. Mens 26 % af de kvindelige respondenter mener at der i høj grad er varierende praksis i valget af undervisningsmetoder, gør 15 % af de mandlige respondenter samme vurdering. 3.3 Organiseringen af undervisningen Skolelederne blev bedt om at vurdere i hvilket omfang de søger at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsform. I spørgeskemaet er forklaret at med organisering menes valget mellem klasseundervisning, holdundervisning, gruppearbejde, par-arbejde og individuelt arbejde. (Spm ) Søger skolelederne at påvirke lærernes organiseringsform? 79 % af respondenterne oplyser at de i høj, i nogen eller i mindre grad søger at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsform for undervisningen, mens 21 % oplyser at de slet ikke søger at påvirke valget. Tabel 3.8 Antal I hvilken grad søger du at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsform? (Spm. 14) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt % 33% 39% 21% 100% Der er en signifikant forskel på besvarelserne afhængigt af skolernes elevantal. Jo større skole, desto større andel af skolelederne søger i høj eller i nogen grad at påvirke lærernes valg af organiseringsform. På skoler med over 500 elever søger 11 % af respondenterne slet ikke at påvirke valget af organiseringsform, mens dette på skoler med mindre end 500 elever gælder for % af respondenterne. Der er også en signifikant forskel på besvarelserne afhængigt af skolernes beliggenhed. Af respondenterne på skoler i hovedstadsområdet søger 52 % i høj eller i nogen grad at påvirke lærernes valg af undervisningsform, mens tilsvarende andel for skoleledere på øerne i øvrigt er 43 % og på skoler i Jylland 32 %. UNI C november

20 3 Skoleledere ved grundskoler Skoleledernes vurdering af deres indflydelse på lærernes valg af organisering af undervisningen Af de skoleledere, der har oplyst, at de søger at påvirke lærernes valg af formen for organisering af undervisningen (jf. spm. 14) vurderer 59 % at det, i forhold til deres indsats, lykkes dem høj eller i nogen grad at påvirke valget, mens 30 % vurderer at det lykkes dem i mindre grad. Der er ingen signifikante forskelle på besvarelserne med hensyn til de forskellige baggrundsvariabler. Tabel 3.9 I hvilken grad, i forhold til din indsats, lykkes det dig at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsformer? (Spm. 15) I høj grad I nogen grad I mindre grad I alt Antal % 59% 30% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Respondenter som har svaret "Slet ikke" i spm. 14 er også udeladt Varierende praksis i lærernes valg af organisering af undervisningen Stort set samtlige respondenter (99 %) oplyser at der er varierende praksis i engelsklærernes valg af organiseringsformer. 19 %mener, at praksis varierer i høj grad, mens 80 % mener, at den varierer i nogen eller i mindre grad. 8 Tabel 3.10 I hvilken grad er der varierende praksis i engelsklærernes valg af organiseringsformer? (Spm. 16) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal % 66% 14% 1% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. En signifikant større andel af de kvindelige (28 %) end af de mandlige (17 %) respondenter mener, at der i høj grad er varierende praksis i engelsklærernes valg af organisationsformer for undervisningen. Der er også en signifikant forskel mellem skoler med lærere uden henholdsvis med linjefagsuddannelse i engelsk. 9 Mens 87 % af respondenterne på skoler med lærere med linjefagsuddannelse mener at der i høj eller i nogen grad er varierende praksis i lærernes valg af organiseringsformer, omfattes denne vurdering af 55 % af respondenterne på skoler uden lærere med linjefagsuddannelse. 8 Svarkategorien ved ikke, som er brugt af 5 % af respondenterne, er udeladt af statistikken. 9 Af tabelbilaget fremgår at der blandt de skoler, der har besvaret spørgeskemaet, er 18 skoler, der kun har engelsklærere uden linjefagsuddannelse i engelsk. 20 UNI C marts 2003

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Notat. Metodeappendiks

Notat. Metodeappendiks Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Metodeappendiks Beregning af population og stikprøve Den samlede population er beregnet på baggrund af oplysninger,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole

Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Brugerundersøgelse hos Hovedstadens Ordblindeskole 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Evaluering af folkeskolens afgangsprøver

Evaluering af folkeskolens afgangsprøver Evaluering af folkeskolens afgangsprøver Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere og lærere ved ungdomsuddannelserne Evaluering af folkeskolens afgangsprøver Spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesledere

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere

Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Spørgeskemaundersøgelse blandt klasselærere Bilag til Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

ARBEJDET MED AT UDVIKLE ELEVERNES MATEMATIKKOMPETENCER PÅ FOLKESKOLENS MELLEMTRIN

ARBEJDET MED AT UDVIKLE ELEVERNES MATEMATIKKOMPETENCER PÅ FOLKESKOLENS MELLEMTRIN RAPPORT ARBEJDET MED AT UDVIKLE ELEVERNES MATEMATIKKOMPETENCER PÅ FOLKESKOLENS MELLEMTRIN Projektperiode: Rapporteringsmåned: November 2005 - marts 2006 Marts 2006 Projektnr.: Kunde: 52942 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD 2014 Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling blandt lærerne på EUD Kommenteret tabelrapport Kortlægning af pædagogisk kompetenceudvikling

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning På Masteruddannelsen i vejledning blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på modulerne og Vejledning i praksis. På modulet var der 30 studerende tilmeldt,

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGINSTITUTIONER Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner Projektperiode: April 2007 - juli 2007 Projektnr.:

Læs mere

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL Til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Metodeappendiks. Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT

Læs mere

Metodeappendiks. Uddybende om metoden bag rapporten Sprogvurdering af alle skolestartere

Metodeappendiks. Uddybende om metoden bag rapporten Sprogvurdering af alle skolestartere Metodeappendiks Uddybende om metoden bag rapporten Sprogvurdering af alle skolestartere 1 Metodeappendiks Rapportens analyser og vurderinger baserer sig på følgende datakilder: Indledende deskresearch

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juli 2011 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 78 PATIENTOPLEVETKVALITET 3 Svarprocent: 6% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole I skoleåret 2011-2012 har skolens bestyrelse besluttet at der skal evalueres på den boglige profil: Fra skolens værdigrundlag: Vi lægger vægt på at lære både individuelt og i fællesskaber. Et godt læringsmiljø

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 MFØ/MM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Effektvurdering af MIA og minimaks

Effektvurdering af MIA og minimaks Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Selvstændige udenfor overenskomst

Selvstændige udenfor overenskomst Selvstændige udenfor overenskomst Udarbejdet af Scharling Research For Danske Fysioterapeuter, Maj 200 scharling.dk 1 1. Metode Der er indkommet 32 besvarelser i alt. Databehandlingen og afrapporteringen

Læs mere

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, august 2015. Titel 1

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, august 2015. Titel 1 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, august 2015 Titel 1 UU-brugerundersøgelse 2015 UU-brugerundersøgelse 2015 1 UU-brugerundersøgelse 2015

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål... 3 1.2 Afgrænsning... 3 2

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2012 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere