Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen. Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen. Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen"

Transkript

1 Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen i klassetrin UNI C november 2003

2 Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen i klassetrin UNI C november 2003 UNI C Vermundsgade København Ø Tlf

3 Indhold 1 Baggrund Om undersøgelsens gennemførelse Population Stikprøve og repræsentativitet Den praktiske gennemførelse af undersøgelsen Usikkerhed og signifikans Metode Svarprocent Baggrundsvariabler Om læsning af rapporten Skoleledere ved grundskoler Valg af undervisningsmaterialer i engelsk Valg af undervisningsmetoder i engelsk Organiseringen af undervisningen Det tværfaglige arbejde Ledelsespraksis og 18 i Folkeskoleloven Formidling af CKF, læseplaner, lovgivning og andre formelle rammer og mulighederne for at leve op til disse i engelskundervisningen Den løbende evaluerings placering samt kontinuiteten i undervisningen Rammer og vilkår for engelskundervisningen Engelsklærernes faglighed og det faglige samarbejde på skolen Skoleledernes generelle uddybende kommentarer Engelsklærere ved grundskoler De centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF), læseplaner, lovgivning og andre formelle rammer Progression, evaluering og kontinuitet i engelskundervisningen Undervisningsmaterialerne, organiseringen af undervisningen og læringsmiljøet

4 4.4 Rammer og vilkår for engelskundervisningen Faglighed og det faglige samarbejde på skolen Engelsklærernes generelle uddybende kommentarer

5 1 Baggrund 1 Baggrund Danmark Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en evaluering af engelskundervisningen i 4. til 9. klassetrin i grundskolen. Evalueringens samlede formål er at belyse kvaliteten af den pædagogiske praksis samt rammer og vilkår der henholdsvis fremmer og hæmmer elevernes læring. I denne forbindelse har EVA givet UNI C i opdrag at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt henholdsvis engelsklærere og skoleledere på folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler. Spørgeskemaundersøgelsen skal fungere som en del af dokumentationen i forbindelse med evalueringen. Undersøgelsen skal belyse følgende temaer: Skolelederne: x Sikring af at engelsklærerne lever op til deres ansvar for undervisningen x Arbejdet med at udvikle undervisningen x Sikring af at engelsklærerne lever op til deres ansvar for elevinddragelse x Arbejdet med rammer og vilkår for engelskundervisningen x Indflydelse fra det kommunale niveau Engelsklærerne: x CKF (centrale kundskabs- og færdighedsområder) og undervisningen, herunder arbejdet med kommunikative færdigheder, sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og kultur- og samfundsforhold x Progression, evaluering og kontinuitet i undervisningen x Læringsmiljø og læreprocesser x Rammer og vilkår for engelskundervisningen UNI C november

6

7 2 Om undersøgelsens gennemførelse 2 Om undersøgelsens gennemførelse EVA og UNI C har i fællesskab udviklet to spørgeskemaer til henholdsvis engelsklærere og skoleledere. Det endelige ansvar for valget af temaer og spørgsmål er dog EVAs. For at kvalitetssikre spørgeskemaerne blev der gennemført pilottests med testpersoner (5 skoleledere og 8 engelsklærere) udvalgt af UNI C. Resultatet af pilottesten er dokumenteret i separat rapport. Det blev besluttet, at der skulle udtrækkes 500 skoler til deltagelse i undersøgelsen og at der kunne deltage op til fire engelsklærere pr. skole. 2.1 Population Afgrænsning UNI C rekvirerede et udtræk fra Undervisningsministeriet bestående af alle folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler. I alt bestod udtrækket af: x folkeskoler x 467 fri- og privatskoler x 242 efterskoler Slettede skoler I populationen er der kun medtaget skoler, som havde klassetrinsopdelt undervisning ( kode 40 skoler ) samt skoler, på hvilke det ud fra institutionsregisteret ikke kunne afvises at der blev undervist i et eller flere klassetrin i klassetrin. Undervisningsministeriets register indeholdt ikke detaljerede oplysninger om efterskoler, hvorfor det ikke har været muligt at rense denne del af populationen. Ifølge oplysninger fra Efterskolernes Lærerforening ville dog langt de fleste efterskoler opfylde de opstillede inklusionskriterier Populationens endelige størrelse Den endelige population kom derfor til at bestå af: x folkeskoler x 463 fri- og privatskoler x 242 efterskoler 2.2 Stikprøve og repræsentativitet På baggrund af populationen blev der foretaget en stratificeret udvælgelse af stikprøven, således at det blev sikret at de tre skoletyper blev relativt ligeligt repræsenteret. Stikprøven bestod således af: UNI C november

8 2 Om undersøgelsens gennemførelse x 365 folkeskoler x 81 fri- og privatskoler x 54 efterskoler Ovenstående metode skal sikre, at undersøgelsen er repræsentativ i forhold til skoletype. Udvælgelse af lærere Skolelederen blev bedt om at udvælge fire af skolens engelsklærere, som hver især skulle besvare et spørgeskema. De fire engelsklærere skulle udvælges blandt de lærere, som i indeværende skoleår underviser i engelsk i en eller flere klasser i grundskolen (4.-9. klassetrin). De fire lærere blev udvalgt efter følgende princip: Vælg de fire engelsklærere, der har fødselsdag næste gang. Hvis skolen havde fire eller færre lærere, der underviste i engelsk på klassetrin i indeværende skoleår skulle alle engelsklærere udvælges til at deltage i undersøgelsen. Udvælgelse af klassetrin Svarerne fra en stor del af spørgsmålene i spørgeskemaet til engelsklærere ville afhænge af klassetrin. For at sikre repræsentativitet i forhold til alle klassetrin, blev de enkelte engelsklærere spurgt om hvilke(t) klassetrin de underviste i engelsk i indeværende skoleår. Her fra blev der tilfældigt 1 valgt et klassetrin ved besvarelsen af spørgeskemaet. Det valgte klassetrin indgik i de enkelte spørgsmålsformuleringer, hvor det var relevant. Metoderne til udvælgelse af lærere og klassetrin, sikrer at der ikke bevidst er underliggende skævheder i datamaterialet. 2.3 Den praktiske gennemførelse af undersøgelsen Undersøgelserne blev gennemført via internettet på følgende måde: 1. Ved invitation til undersøgelserne blev der sendt et papireksemplar af begge spørgeskemaer samt følgebreve til skolelederen, således at respondenter kunne gennemse spørgeskemaet forud for besvarelse via internettet. Skolelederen skulle sørge for at få videregivet materialet til engelsklærerne, da UNI C ikke havde oplysninger om de enkelte engelsklærere. 2. Første rykker for besvarelse blev gennemført via en , som blev sendt til skolens officielle adresse. I denne blevet angivet, hvor mange besvarelser, der var registret fra den enkelte skole. 3. Anden rykker blev ligeledes gennemført via en , som blev sendt til skolens officielle adresse. Indsamling af spørgeskemaer foregik i perioden januar Det skal bemærkes, at respondenterne havde mulighed for at benytte sig af papirskemaet, såfremt de ikke ønskede at udfylde skemaet på nettet. Tre respondenter (1 skoleleder og 2 lærere) benyttede sig af denne mulighed. 1 Det elektroniske spørgeskema var konstrueret, så der tilfældigt blev udtrukket et klassetrin. 8 UNI C marts 2003

9 2 Om undersøgelsens gennemførelse 2.4 Usikkerhed og signifikans Den usikkerhed, der er forbundet med undersøgelsens resultater, afhænger af stikprøvens størrelse. Jo større stikprøve, des mindre usikkerhed på resultaterne. Når man sammenligner delgrupper i undersøgelsen er man generelt interesseret i, om der er så stor forskel mellem grupperne, at det ikke blot kan skyldes en tilfældighed. Med statistisk terminologi er grupperne i så fald signifikant forskellige. I modsætning hertil er alle mindre forskelle, som kan være udtryk for en reel forskel, men som også blot kan være resultatet at en statistisk tilfældighed. Så er der tale om en insignifikant forskel. Generelt inden for samfundsvidenskaberne - og også i denne rapport - foretages disse analyser på et 5 %-signifikansniveau. Det betyder, at man definerer en forskel som signifikant, når sandsynligheden er mindre end 5 % for at forskellen blot kan være en tilfældighed - og altså omvendt at der er mindst 95 % sandsynlighed for at forskellen er reel. Den verbale gennemgang i denne rapport vil altid anvende ordet signifikant, når der er tale om en signifikant forskel i statistisk forstand. I denne undersøgelse er stikprøven i engelsklærerundersøgelsen betydelig større end for skolelederundersøgelsen. Derfor vil resultaterne i førstnævnte undersøgelse - alt andet lige - i langt højere grad være signifikante. 2.5 Metode Rapportens resultatafsnit gengiver kommenterede frekvenstabeller på alle variabler. Signifikante resultater fra krydstabellerne refereres løbende i rapportens resultatafsnit. Det betyder, at såfremt der ikke er nogen nævneværdig deskriptiv forskel eller nogen statistisk signifikant forskel på relevante undergrupper, så vil dette ikke blive diskuteret ved gennemgangen af svarfordelingen for et givet spørgsmål. I tabelbilaget gengives krydstabelleringer mellem rapportens svarfordelinger og alle baggrundsvariablerne. Endvidere er der i bilaget signifikansberegninger på samtlige disse krydstabeller. Der er således mulighed for at konsultere bilagsmaterialet, hvis der er behov for diskussion af en formodet relevant sammenhæng. Ved signifikanstestene er anvendt følgende test: Pearson Chi-Square, Linear by- Linear Association og Kendall s tau-c. Da denne rapport er beskrivende i sin natur, udføres ingen multivariate analyser, som jo har sin force i at tage højde for samvariation mellem de forskellige variabler. Derfor er det vigtigt at man i stedet bør være opmærksom på korrelationer mellem baggrundsvariabler, da man alternativt risikerer at fejlfortolke tilsyneladende sammenhænge i data, som i virkeligheden er afledt at andre stærkere sammenhænge. F.eks. kunne det tænkes at der var en stor samvariation mellem skolestørrelse, antal engelsklærere og antal engelsklærere med linjefag i skolelederun- UNI C november

10 2 Om undersøgelsens gennemførelse dersøgelsen. Sådanne forhold er ikke undersøgt i rapporten, da det ligger uden for rapportens rammer. UNI C har ikke underkastet fritekstsvarene i spørgeskemaerne en statistisk kategorisering eller analyse, men for hvert spørgsmål med mulighed til uddybende kommentarer og fritekstbesvarelser er der i rapporten henvist til bilagsmaterialet samtidigt med at antallet af respondenter, der har benyttet sig af muligheden er oplyst. Hvor det er relevant er udvalgte kommentarer refereret for at give en videre belysning af respondenternes holdninger. 2.6 Svarprocent Skoleledere Da dataindsamlingen blev lukket, var der kommet følgende antal besvarelser tilbage fra skolelederne: Antal skoler inviteret til at deltage i undersøgelse Heraf antal skoler, som oplyste at de ikke opfyldte inklusionskriterierne Heraf antal skoler, som oplyste at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen 19 3 Antal brugbare svar 368 For skoleledernes vedkommende bliver bruttosvarprocenten dermed 79,8 % og nettosvarprocenten bliver på 75,9 %. Opgøres nettosvarprocenten efter skoletype og geografi, giver det følgende fordelinger for skolelederne: Skoletype Nettosvarprocent Folkeskoler 79,7 % Fri- og privatskoler 64,9 % Efterskoler 65,2 % I alt 75,9 % 2 Registeroplysninger fra Undervisningsministeriet var ikke helt opdateret og der forelå ikke relevante oplysninger for efterskoler. 3 De fleste af disse skoler angav manglende tid som begrundelse for at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen. 10 UNI C marts 2003

11 2 Om undersøgelsens gennemførelse Område Nettosvarprocent Hovedstadsområdet 73,4 % Øerne i øvrigt 77,8 % Jylland 76,4 % I alt 75,9 % Samlet set findes svarprocenten i skolelederundersøgelsen ganske acceptabel. For skoleledernes vedkommende kan der observeres en lidt højere svarprocent for folkeskolerne, hvilket formentligt skyldes at disse formelt er pligtige til at deltage i sådanne undersøgelser. Dette giver ikke anledning til metodemæssige overvejelser i forhold til tolkning af de samlede svarfordelinger, da der er tale om en relativt lille forskel i besvarelsesprocenten for de tre skoletyper og da folkeskoler udgør 73 % af stikprøven. Geografiske forskelle i svarprocenterne giver heller ikke anledning til overvejelser omkring tolkninger af resultater på det samlede materiale. Det er ikke muligt at opgøre svarprocenter efter skolestørrelse, da Undervisningsministeriet kun har offentliggjort aggregerede oplysninger for henholdsvis folkeskoler samt fri- og privatskoler. Der findes ikke tilsvarende oplysninger for efterskoler. I stedet for beregnes fordelingen af svar efter skolestørrelse i henholdsvis undersøgelsen og populationen. Folkeskoler Skolestørrelse Fordeling i undersøgelse Fordeling i population elever 26 % 32 % elever 46 % 45 % 500 eller flere elever 29 % 24 % I alt 100 % 100 % Fri- og privatskoler Skolestørrelse Fordeling i undersøgelse Fordeling i population elever 53 % 73 % elever 43 % 22 % 500 eller flere elever 4 % 5 % I alt 100 % 100 % UNI C november

12 2 Om undersøgelsens gennemførelse Der kan, især for fri- og privatskolernes vedkommende, observeres forskelle i fordelingerne af skolestørrelser i henholdsvis undersøgelsen og hele populationen. Læseren skal dermed ved tolkning af resultater for fri- og privatskoler være opmærksom på at de mellemstore fri- og privatskoler er overrepræsenteret og de mindre underrepræsenteret. Da der ikke foreligger oplysninger om de andre baggrundsvariablers fordelinger i hele populationen, har det ikke været muligt at foretage yderligere vurderinger af om skolelederne i undersøgelsen adskiller sig fra populationen og hvilken betydning det eventuelt kan have for tolkning af undersøgelsens resultater Engelsklærere Maksimale 4 antal skoler, hvorfra der kan forventes svar 466 Forventet antal svar pr. skole 5 3,35 Maksimale antal svar Forventet antal svar (hvis alle udvalgte engelsklærere på de deltagende skoler udfyldte skemaet) Antal brugbare svar 945 Med udgangspunkt i det maksimale antal svar, kan svarprocenten fra lærere beregnes til at være på 60,5 %. Samkørsel af data mellem engelsklærerundersøgelsen og skolelederundersøgelse viser, at der stort set ikke har været modtaget svar fra engelsklærere fra skoler, hvor skolelederen ikke har besvaret spørgeskemaet. Det kan tolkes som at skolelederen ikke har delt materialet ud til engelsklærerne, hvis vedkommende ikke selv ønskede at deltage i undersøgelsen. Dermed har engelsklærerne på disse skoler reelt ikke haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. Tager man dette i betragtning ved beregning af svarprocenten for engelsklærerne vil det være mere relevant at tale om en svarprocent på (945 / 368 * 3,35 * 100) 76,7 % i undersøgelsen blandt engelsklærerne. Denne svarprocent findes ganske acceptabel. Da der ikke forligger oplysninger om populationens sammensætning for engelsklærernes vedkommende er det ikke muligt med udgangspunkt i de medtagne baggrundsvariabler at fortage vurderinger af om engelsklærere, som er med i undersøgelsen, adskiller sig fra hele populationens sammensætning. 4 Der kan ikke forventes svar fra lærere på skoler, som ikke opfylder inklusionskriterierne, og fra lærere på skoler, hvor skolelederen ikke ønsker at deltage i undersøgelsen. 5 Skolelederen blev spurgt om hvor mange lærere på skolen, som var blevet bedt om at udfylde spørgeskemaet til engelsklærere. 12 UNI C marts 2003

13 2 Om undersøgelsens gennemførelse 2.7 Baggrundsvariabler Ved analysen af skolelederundersøgelsen er benyttet følgende baggrundsvariabler: x x x x x x x x Køn Skoleleder-anciennitet Højeste klassetrin Antal lærere, der underviser i engelsk Antal lærere med linjefagsuddannelse i engelsk Antal elever ved skolestart Skoletype Skolens regionale beliggenhed I undersøgelsen blandt engelsklærere er anvendt følgende baggrundsvariabler: x x x x x x x x Køn Undervisningsanciennitet i grundskolen Undervisningsanciennitet i engelsk Har du linjefagsuddannelse i engelsk Forløb med mest undervisningserfaring i engelsk Valgt klassetrin ved besvarelse Skoletype Skolens regionale beliggenhed For begge undersøgelser er de første seks baggrundsvariabler indsamlet via spørgeskemaet mens de sidste to er hentet fra andre registre. Baggrundsvariabler som oprindeligt var numeriske er kategoriseret i passende kategorier for analysen. På baggrund af skolens amtskode defineres baggrundsvariablen "Beliggenhed" med kategorierne "Hovedstadsområdet", "Øerne i øvrigt" og "Jylland". Regionen "Hovedstadsområdet" udgøres af Københavns og Frederiksberg kommune samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amt. Regionen "Øerne i øvrigt" består af Vestsjællands, Storstrøms, Fyns og Bornholms amt. Regionen "Jylland" består naturligvis af de jyske amter. 2.8 Om læsning af rapporten Som nævnt i afsnit 2.4 vil den verbale gennemgang i denne rapport altid kun anvende ordet signifikant, når der er tale om en signifikant forskel i statistisk forstand. UNI C november

14 2 Om undersøgelsens gennemførelse I rapporten kommenteres undersøgelsens resultater yderligere ved at der fx påpeges store eller små forskelle. Det skal understreges, at sådanne kommentarer udelukkende har til formål at fremhæve spredningen eller særligt iøjnefaldende resultater i det datamateriale, der er indsamlet i denne undersøgelse og de konkrete tabeller. Kommentarerne inddrager således ikke materiale eller forventninger fra andre del-undersøgelser eller apriori viden i øvrigt, idet det ligger udenfor denne rapports rammer. I en række spørgsmål i de anvendte spørgeskemaer kunne respondenten afgive flere svar. Tabel 3.15 er et eksempel på afrapportering af svarfordelingen i sådanne spørgsmål. For hvert delspørgsmål viser tabellen, hvor mange respondenter, der har sat kryds ved det givne spørgsmål. Da procentfordelingen i sådanne flersvars spørgsmål er beregnet i forhold til antal respondenter, jf. rækken I alt antal respondenter vil en summering af procenterne således give mere end 100%. Det er et udtryk for den enkelte respondent i gennemsnit har afgivet mere end et svar. I fodnoten til disse tabeller vil det være oplyst, hvor mange svar respondenterne i gennemsnit har afgivet. 14 UNI C marts 2003

15 3 Skoleledere ved grundskoler 3 Skoleledere ved grundskoler I dette kapitel gennemgås besvarelserne af det spørgeskema, som blev stilet til skolelederne på de folkeskoler, fri- og privatskoler samt efterskoler, der blev udtrukket til at deltage i undersøgelsen. Den nærmere afgrænsning af populationen fremgår af metodeafsnittet ovenfor. Kapitlet gengiver svarfordelingen på samtlige spørgsmål i undersøgelsen. For den detaljerede svarfordeling med hensyn til de forskellige baggrundsvariabler henvises til krydstabellerne i tabelbilaget, hvor alle spørgsmål er krydset med samtlige baggrundsvariabler. 3.1 Valg af undervisningsmaterialer i engelsk Skolelederne blev stillet fire spørgsmål angående lærernes valg af undervisningsmaterialer og skoleledernes eventuelle påvirkning heraf. (Spm. 7-10) Søger skolelederne at påvirke lærernes valg af undervisningsmateriale? 74 % af respondenterne oplyser at de i nogen (24 %) eller i mindre grad (50 %) søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer, mens 25 % oplyser, at de slet ikke søger at påvirke valget af undervisningsmaterialer. Tabel 3.1 Antal I hvilken grad forsøger du at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer (Spm. 7) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt % 24% 50% 25% 100% Der er ingen signifikante forskelle på besvarelserne med hensyn til forskellige skoletyper eller skolernes beliggenhed. Derimod søger skolelederne i signifikant mindre grad at påvirke engelsklærernes materialevalg på større end på mindre skoler. Det samme gælder når skolens højeste klassetrin er 9. eller 10. klasse sammenlignet med skoler, hvor det højeste klassetrin er 7. klasse. En signifikant større andel af de kvindelige end af de mandlige skoleledere søger slet ikke at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer. Blandt de kvindelige skoleledere er andelen 32 % mens andelen blandt de mandlige er 22 %. UNI C november

16 3 Skoleledere ved grundskoler Skoleledernes vurdering af deres indflydelse på lærernes valg af undervisningsmaterialer Af de skoleledere, der har oplyst at de i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer (jf. spm. 7) mener 10 % at det i forhold til deres indsats lykkes dem i høj grad at påvirke lærernes valg af undervisningsmaterialer. 64 % mener at det i nogen grad lykkes dem at påvirke materialevalget, mens 26 % mener at det i mindre grad lykkes dem at påvirke valget. Tabel 3.2 I hvilken grad, i forhold til din indsats, lykkes det dig at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer? (Spm. 8) I høj grad I nogen grad I mindre grad I alt Antal % 64% 26% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Respondenter som har svaret "Slet ikke" i spm. 7 er også udeladt. Der er ingen signifikante forskelle på besvarelserne med hensyn til baggrundsvariablerne. Det skal bemærkes, at spørgsmålet om i hvilken grad det lykkes skolelederne, i forhold til deres indsats, at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer har forårsaget misforståelser blandt respondenterne. Således har flere skoleledere oplyst at det lykkes dem nogle tilmed i høj grad at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer, til trods for at de på det forudgående spørgsmål har oplyst, at de slet ikke søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer. I tabel 3.2 er derfor de respondenter udeladt, der har oplyst at de slet ikke søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer Varierende praksis i lærernes valg af undervisningsmaterialer Størstedelen (98 %) af respondenterne oplyser at der er varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer. 81 % mener at dette er tilfældet i nogen eller i mindre grad, mens 16 % mener at det gælder i høj grad. 6 Tabel 3.3 I hvilken grad er der varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmaterialer? (Spm. 9) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal % 51% 30% 2% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Detailtabellen i tabelbilaget viser at der i højere grad er varierende praksis på efterskoler end på folkeskoler og fri- og privatskoler. Det samme gælder jo højere 6 Svarkategorien ved ikke, som er brugt af 4 % af respondenterne, er udeladt af statistikken. 16 UNI C marts 2003

17 3 Skoleledere ved grundskoler skolens højeste klassetrin er og jo flere lærere, der underviser i engelsk. De nævnte forskelle er signifikante Er engelskundervisningen baseret på et bogsystem? 76 % af respondenterne skønner at mere end 50 % af skolens engelskundervisning er baseret på et bogsystem med tilhørende materiale. 33 % skønner at andelen er over 75 %, mens 5 % af skolelederne skønner at andelen er højst 25 %. (29 % af de skoleledere, der har deltaget i undersøgelsen, har undladt at besvare dette spørgsmål. Disse er udeladt fra statistikken.) Tabel 3.4 Antal Hvor stor en del af skolens engelskundervisning skønner du er baseret på et bogsystem med tilhørende materiale? (Spm. 10) 0-25 pct pct pct pct. I alt % 18% 43% 33% 100% Af detailtabellen i tabelbilaget fremgår at andelen af skolens engelskundervisning, som skønnes være baseret på et bogsystem med tilhørende materiale, er signifikant større, jo flere lærere, der underviser i engelsk og jo flere lærere med linjefagsuddannelse i engelsk, der er. Det samme gælder jo større skole der er tale om samt jo højere skolelederens anciennitet er som skoleleder. Der er også en signifikant forskel både mellem efterskoler og øvrige skoler og mellem hovedstadsskoler og skoler i øvrige dele af landet. Mens kun 10 % af respondenterne på efterskolerne skønner at over 75 % af engelskundervisningen er baseret på et bogsystem er tilsvarende andel for øvrige skolers vedkommende mindst 35 %. Og mens 29 % af skolelederne på efterskolerne skønner at højst 25 % af engelskundervisningen er bogsystembaseret er tilsvarende andel for folkeskoler 3 % og for fri- og privatskoler 8 %. På skoler i hovedstadsområdet skønner 51 % af respondenterne at over 75 % af engelskundervisningen er bogsystembaseret, mens % af skolelederne på skoler i øvrige dele af landet gør tilsvarende skøn. 3.2 Valg af undervisningsmetoder i engelsk Skolelederne blev stillet tre spørgsmål om lærerens valg af undervisningsmetoder (Spm ) Søger skolelederne at påvirke lærernes valg af undervisnings metoder? 76 % af respondenterne oplyser at de søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. 46 % søger at påvirke valget i mindre grad, 27 % i nogen grad og 3 % i høj grad, mens 24 % slet ikke søger at påvirke valget. UNI C november

18 3 Skoleledere ved grundskoler En signifikant større andel af de kvindelige (40 %) end af de mandlige (26 %) skoleledere oplyser at de i nogen eller i høj grad søger at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. Skolelederne på skoler med mere end 200 elever søger også i signifikant højere grad end skolelederne på skoler med færre end 200 elever at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. Tabel 3.5 Antal I hvilken grad søger du at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder? (Spm. 11) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt % 27% 46% 24% 100% Der er også en signifikant forskel mellem skolelederne på henholdsvis efterskoler og øvrige skoler. Mens 45 % af respondenterne på efterskoler slet ikke søger at påvirke valget, er andelen 27 % på fri- og privatskoler og 21 % på folkeskoler Skoleledernes vurdering af deres indflydelse på lærernes valg af undervisningsmetoder Af de skoleledere, der har oplyst at de søger at påvirke lærernes valg af undervisningsmetoder (jf. spm. 11), vurderer 6 % at det i forhold til deres indsats lykkes dem i høj grad at påvirke engelsklærernes valg, mens 94 % vurderer at det gælder i nogen eller mindre grad. Tabel 3.6 I hvilken grad, i forhold til din indsats, lykkes det dig at påvirke engelsklærernes valg af undervisningsmetoder? (Spm. 12) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal % 63% 31% 0% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Respondenter som har svaret "Slet ikke" i spm. 11 er også udeladt. En signifikant større andel af skolelederne på folkeskoler (69 %) og fri- og privatskoler (80 %) end på efterskoler (40 %) vurderer at det lykkes dem i høj eller nogen grad at påvirke lærernes valg af undervisningsmetoder. Også en signifikant større andel af de kvindelige (81 %) end af de mandlige (65 %) skoleledere mener at de i høj eller nogen grad lykkes dem at påvirke lærernes valg Varierende praksis i lærernes valg af undervisningsmetoder Stort set samtlige respondenter (99 %) oplyser at der er varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmetoder. 84 % af skolelederne mener at praksis varierer i høj eller i nogen grad, mens 15 % mener at det gælder i mindre grad. 7 7 Svarkategorien ved ikke, som er brugt af 6 % af respondenterne, er udeladt af statistikken. 18 UNI C marts 2003

19 3 Skoleledere ved grundskoler Detailtabellen i tabelbilaget viser, naturlig nok, at der er forskel på skoleledernes vurdering afhængigt af antallet af engelsklærere på skolen. Jo flere engelsklærere, der er, desto større er andelen af skoleledere, der mener at praksis i valget af undervisningsmetoder varierer i høj eller i nogen grad. Forskellen er signifikant. Tabel 3.7 I hvilken grad er der varierende praksis i engelsklærernes valg af undervisningsmetoder? (Spm. 13) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal % 66% 15% 1% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Endelig er der en signifikant forskel mellem de kvindelige og mandlige skoleledere. Mens 26 % af de kvindelige respondenter mener at der i høj grad er varierende praksis i valget af undervisningsmetoder, gør 15 % af de mandlige respondenter samme vurdering. 3.3 Organiseringen af undervisningen Skolelederne blev bedt om at vurdere i hvilket omfang de søger at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsform. I spørgeskemaet er forklaret at med organisering menes valget mellem klasseundervisning, holdundervisning, gruppearbejde, par-arbejde og individuelt arbejde. (Spm ) Søger skolelederne at påvirke lærernes organiseringsform? 79 % af respondenterne oplyser at de i høj, i nogen eller i mindre grad søger at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsform for undervisningen, mens 21 % oplyser at de slet ikke søger at påvirke valget. Tabel 3.8 Antal I hvilken grad søger du at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsform? (Spm. 14) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt % 33% 39% 21% 100% Der er en signifikant forskel på besvarelserne afhængigt af skolernes elevantal. Jo større skole, desto større andel af skolelederne søger i høj eller i nogen grad at påvirke lærernes valg af organiseringsform. På skoler med over 500 elever søger 11 % af respondenterne slet ikke at påvirke valget af organiseringsform, mens dette på skoler med mindre end 500 elever gælder for % af respondenterne. Der er også en signifikant forskel på besvarelserne afhængigt af skolernes beliggenhed. Af respondenterne på skoler i hovedstadsområdet søger 52 % i høj eller i nogen grad at påvirke lærernes valg af undervisningsform, mens tilsvarende andel for skoleledere på øerne i øvrigt er 43 % og på skoler i Jylland 32 %. UNI C november

20 3 Skoleledere ved grundskoler Skoleledernes vurdering af deres indflydelse på lærernes valg af organisering af undervisningen Af de skoleledere, der har oplyst, at de søger at påvirke lærernes valg af formen for organisering af undervisningen (jf. spm. 14) vurderer 59 % at det, i forhold til deres indsats, lykkes dem høj eller i nogen grad at påvirke valget, mens 30 % vurderer at det lykkes dem i mindre grad. Der er ingen signifikante forskelle på besvarelserne med hensyn til de forskellige baggrundsvariabler. Tabel 3.9 I hvilken grad, i forhold til din indsats, lykkes det dig at påvirke engelsklærernes valg af organiseringsformer? (Spm. 15) I høj grad I nogen grad I mindre grad I alt Antal % 59% 30% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. Respondenter som har svaret "Slet ikke" i spm. 14 er også udeladt Varierende praksis i lærernes valg af organisering af undervisningen Stort set samtlige respondenter (99 %) oplyser at der er varierende praksis i engelsklærernes valg af organiseringsformer. 19 %mener, at praksis varierer i høj grad, mens 80 % mener, at den varierer i nogen eller i mindre grad. 8 Tabel 3.10 I hvilken grad er der varierende praksis i engelsklærernes valg af organiseringsformer? (Spm. 16) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt Antal % 66% 14% 1% 100% "Ved ikke" er udeladt af tabellen. En signifikant større andel af de kvindelige (28 %) end af de mandlige (17 %) respondenter mener, at der i høj grad er varierende praksis i engelsklærernes valg af organisationsformer for undervisningen. Der er også en signifikant forskel mellem skoler med lærere uden henholdsvis med linjefagsuddannelse i engelsk. 9 Mens 87 % af respondenterne på skoler med lærere med linjefagsuddannelse mener at der i høj eller i nogen grad er varierende praksis i lærernes valg af organiseringsformer, omfattes denne vurdering af 55 % af respondenterne på skoler uden lærere med linjefagsuddannelse. 8 Svarkategorien ved ikke, som er brugt af 5 % af respondenterne, er udeladt af statistikken. 9 Af tabelbilaget fremgår at der blandt de skoler, der har besvaret spørgeskemaet, er 18 skoler, der kun har engelsklærere uden linjefagsuddannelse i engelsk. 20 UNI C marts 2003

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Efterskolernes vejledning

Efterskolernes vejledning Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010

UU-centrenes vejledning. Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse, maj 2010 UNI C 2010 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse Af Thomas Larsen og Lone Juul

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut

Læringsmiljøer i folkeskolen. Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut Læringsmiljøer i folkeskolen Elevundersøgelse udarbejdet af TNS Gallup i samarbejde

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2014 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål... 3 1.2 Afgrænsning... 3 2

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juni 2012 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juli 2011 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på erhvervsfagligeuddannelser vedr. efteruddannelse Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Bilag. Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Bilag. Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Bilag Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Bilag Evaluering af skriftlighed i gymnasiet tns gallups spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

UU-centrenes vejledning

UU-centrenes vejledning UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse, juli 2013 UU-centrenes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse,

Læs mere

Studievalgs vejledning

Studievalgs vejledning Studievalgs vejledning Brugerundersøgelse blandt afgangselever på de gymnasiale uddannelser, august 2011 Studievalgs vejledning august 2011 Forfatter: Line Steinmejer Nikolajsen & Thomas Larsen UNI C UNI

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. - måling af brug, tilfredshed og effekt

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. - måling af brug, tilfredshed og effekt Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse 2009 Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Version 2 Af Jeppe Krag

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisning

Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisning CVU Sønderjylland Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisning - en spørgeskemaundersøgelse om engelsk i 3. klasse Undervisningsministeriet Marts 2006 Børnene skal ikke gå i takt og ikke

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 8.637 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 53% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

PÆDAGOGISK PRAKSIS I SFO. Spørgeskemaundersøgelse af pædagogisk praksis i skolefritidsordninger

PÆDAGOGISK PRAKSIS I SFO. Spørgeskemaundersøgelse af pædagogisk praksis i skolefritidsordninger RAPPORT PÆDAGOGISK PRAKSIS I SFO Spørgeskemaundersøgelse af pædagogisk praksis i skolefritidsordninger Projektperiode: April-august 2005 Projektnr.: 52475 Kunde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Rapporteringsmåned:

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 22.799 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Evaluering af VUC VUC-kursister

Evaluering af VUC VUC-kursister Evaluering af VUC VUC-kursister Marts 2005 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 1 2 Indledning... 3 2.1 Formål med undersøgelsen... 3 2.2 Målgruppe... 3 2.3 Undersøgelsens gennemførelse... 5 2.4 Undersøgelsens

Læs mere

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane

Københavns Amt. Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane Københavns Amt Holdningsundersøgelse vedr. etablering af letbane December 2003 Tabelrapport Projektledere: Asger H. Nielsen Casper O. Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører. Materialet

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER METODENOTAT INDLEDNING OG OPERATIONALISERING Undersøgelsen er gennemført som en telefonisk spørgeskemaundersøgelse af Epinion i december 2013. Undersøgelsen

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Børn som pårørende i psykiatrien Stikprøve Bilag 9 10

Børn som pårørende i psykiatrien Stikprøve Bilag 9 10 Børn som pårørende i psykiatrien Stikprøve Bilag 9 10 Bilag: 9 Kapitel 3.2 Stikprøve Bilag nr. 9 Overblik over populationen og stikprøven Her får I et overblik over hvordan populationen og stikprøven er

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, September 2012. Folkeskolen. Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, September 2012. Folkeskolen. Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012 Folkeskolen Undersøgelse om syn på og erfaringer med inklusion 2012 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, september 2012 Scharling.dk Formål Side 1 af 118 Denne rapport har til

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab

Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab Spørgeskemaundersøgelse af lærere og underviseres behov for efteruddannelse i innovation og entreprenørskab 2 3 Indhold Baggrund................................................................................................................

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Page 1 of 11 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Kort version Undervisningsministeriet November 2006 Page 2 of 11 Indhold 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. OM METODEN 1.3.

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Indhold: 0. Indledning kort om undersøgelsen side 2 1. Sammenfatning side 4 2. Viben 8C side 6 A. Gennemgang af resultater B. Søjlediagrammer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere