Vær førstevælger i dit arbejdsliv Side 38

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 4, 2015 Vær førstevælger i dit arbejdsliv Side 38 E-handelsplatformen Tradeshift er gået fra ansatte på fem år og har nu over virksomhedskunder fordelt på 190 lande. Jeg kan bruge 20 dygtige it-udviklere i København i morgen, siger Gert Sylvest, CTO i Tradeshift. Læs tema side 10

2 Vi havde en kæmpe ordrepulje og kunne fordoble vores størrelse på kort tid, men manglede kapital. Sammen med Vækstfonden lykkedes det. Bjarne Jeppesen, ejer af SPORTS GROUP. Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer som af og til kræver mere finansiering, end banken er parat til at komme med. Vækstfonden finansierer virksomheder i alle brancher. Bjarne Jeppesen fra Sports Group har eksempelvis fået kapital til at forudbetale produktionen af sportstøj. Ved at tænke Vækstfondens løsninger ind i jeres rådgivning kan I sikre jeres kunder ny finansiering, de ikke ellers ville kunne få. Eksempelvis til forretningsudvikling, anlægsinvesteringer, eksport, udvidelse af forretningen eller ejerskifte. Vi har også særlige løsninger målrettet landbrug, iværksættere og nystartede virksomheder med behov for mikrofinansiering. Ring til en af vores erhvervskundechefer for at høre, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder. Det er helt uforpligtende. Ring på eller læs mere på vf.dk

3 Leder Finans 3 Vær førstevælger i dit arbejdsliv! Dit arbejdsliv er dit eget. Og at investere i det handler om at give sig selv de bedste kort på hånden. De fleste muligheder og den største tryghed. Og netop derfor lancerer vi den 20. april og altså måske samtidig med at disse linjer læses det Worklife Investment-projekt, vi har haft i støbeskeen et stykke tid. Worklife Investment handler om at give dig det bedst mulige udgangspunkt for at gå stærkest og tryggest på vejen gennem dit arbejdsliv altså din karriere. Den er noget personligt og individuelt, og den kan have mange former og retninger. Men det er afgørende, at du selv er førstevælger i dit arbejdsliv på et arbejdsmarked, der i højere grad kræver, at du som medarbejder aktivt tager stilling til dine ønsker og dine kompetencer Vi vil som din fagforening derfor også være din karrierepartner. En partner, der kender virksomhederne og arbejdsmarkedets krav, og som derfor kan støtte dig, hvor du har brug for det. Det ser vi som helt naturligt som din faglige organisation. Derfor tager vi fra den 20. april også på bustur rundt til arbejdspladser i sektoren, hvor vi inviterer medlemmer og ledelser til en snak om kompetencer, muligheder og investering i arbejdslivet. Det er der nemlig brug for. Både fra arbejdsgiverne og fra dig som medarbejder. Virksomhederne har ofte og for ofte fokus på, hvad de har brug for her og nu. Ikke mindst fra dig. Vi har fokus på dit arbejdsliv, dine muligheder og dine ønsker også på længere sigt. Gennem Worklife Investment er det vores ambition at hjælpe med at udvikle din karriere med udgangspunkt i dine egne drømme og ønsker. Worklife Investment er relevant for dig, uanset hvordan din situation og dine ønsker ser ud. Du skal investere i dit arbejdsliv, hvis du er glad for dit job og ønsker at bevare det. Du skal også gøre det, hvis du vil sikre dine kompetencer i forhold til fremtidens behov, hvis du ønsker inspiration til at ændre kursen for din karriere, hvis du vil have bedre balance mellem arbejde og fritid eller bare nye udfordringer på jobbet. Kort sagt: Målet er, at du kan bruge os som forbund til at ruste dig til lige netop dén karrierevej, du ønsker. Gennem Worklife Investment vil vi gøre en forskel for dig. Men vi vil også gøre en forskel for sektoren, fordi dine kompetencer er din virksomheds vigtigste aktiv. Og det er netop kompetencerne, der skal bruges til at skabe den vækst og de job i sektoren, som er til gavn for os alle og som du i øvrigt også kan læse mere om længere inde i dette nummer af Finans. Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50

4 FORÅRS NYHEDER FRA FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER FREMTIDENS FINANSUDDANNELSE nu på endnu højere niveau. Kontakt Mariann Bjerre på NETVÆRKET FUTURE. Bringer deltagerne på forkant med den digitale udvikling. Deltag gratis på første møde. Afholdes næste gang den 21. maj. Kontakt Claus Godt Hansen på KOMPETENCEAFKLARING PÅ KREDITOMRÅDET. Kontakt Bent Erichsen på DIGITAL KOMMUNIKATION FOR RÅDGIVERE. Er du skarp på at holde videomøder lær de enkle finter. Kontakt Claus Godt Hansen på FINANS TRAINEE den nye finansielle rådgiveruddannelse, nu med ECTS. Kontakt Mariann Bjerre på BOARD LEADERSHIP I FINANSIELLE VIRKSOMHEDER (I SAMARBEJDE MED CBS) casebaseret Masterclass for bestyrelsesformænd og erfarne bestyrelsesmedlemmer. Kontakt Pernille Bech Hansen på pbh@finansudd.dk FINANSSEKTORENS LEDERDAG den 17. juni med overskriften Vækst og omstilling. Kontakt Pernille Bech Hansen på pbh@finansudd.dk NY VERSION AF MASTER I LEDELSE med endnu mere fokus på forretningen og de særlige ledelsesmæssige udfordringer i den finansielle sektor. Kontakt Pernille Bech Hansen på pbh@finansudd.dk NYE E-LEARNINGKURSER PÅ BOLIGOMRÅDET. Kontakt Hans Nybo på hny@finansudd.dk DEN KOMPETENTE RÅDGIVER få succes som rådgiver. Personlig udvikling med ECTS. Kontakt Mariann Bjerre på mfb@finansudd.dk Læs mere på finansudd.dk, eller hold dig løbende informeret ved at tilmelde dig vores nyhedsbreve. DESIGN: SANDAHLS.NET

5 Indhold Faste sider Leder 3 Nyheder 6 internationalt 35 Job og karriere 36 Arrangementer for seniorer 48 Politisk klumme 50 Finans 5 Tema: Vækst i sektoren Santander Consumer Bank er gået fra medarbejdere på syv år og gør klar til at tage imod yderligere 130 medarbejdere om lidt Side 10 Foto: Jasper Carlberg Humørfyldt statistiknørd Bjarne Nørgaard, kreditanalysechef i Spar Nord Bank, har altid hyldet tilfældighederne. I matematikken og i livet. Han lader sin nysgerrighed bestemme og går gerne den anden vej Side i erstatning for usaglig fyring 4½ måneds ekstra løn og 12 feriedage svarende til cirka kroner fik Finansforbundet forhandlet hjem til 64- årige Lilli Pedersen, der kort efter at være blevet virksomhedsoverdraget blev fyret Side 20 Nej tak til Luksusfælden Skrækeksemplerne var et meget effektivt afsæt til snakken om privatøkonomi i 8.c på Guldberg Skole på Nørrebro i København under Pengeuge 2015 Side 22 En kamp på positioner Se dog at komme ind i kampen i stedet for at henvise til privatlivet. Og vi er klar, lyder det fra Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby, til FA s direktør, Mariane Dissing, som benægter, at stress skabes på grund af arbejdspres Side 25 Kunderne får penge tilbage Efter halvandet års kamp lykkedes det Finansforbundet at revolutionere TryghedsGruppen og sikre, at den store milliardformue kommer medlemmerne til gavn Side 26 Sløseri med risikoen Der bliver ikke gået grundigt nok til værks med långivningen i flere mindre pengeinstitutter, vurderer Finanstilsynet. Side 28 Fremtidens finans bygges på partnerskaber Såvel den etablerede bankverden som alle de nye alternative fintechopkomlinger har behov for at etablere nye fællesskaber på tværs af traditionelle faggrænser Side 32 Bevar energien hele dagen Få råd og inspiration fra en diætist, en træner og en psykolog til, hvordan du får energien til at slå til helt til sengetid? Side 42 Vi har ikke lavet et eneste fejlkøb Jyske Banks direktør Anders Dam optrådte på slap line foran 80 medlemmer af Finansforbundet Side 46

6 6 NYHEDER Finans Brug for en reguleringspause Tiden er inde til at holde en reguleringspause, mener Realkreditforeningen. Lad de mange nye regler få lov til at virke, og lad os vurdere konsekvenserne af dem, før vi indfører flere nye regler, sagde Realkreditforeningens formand, Carsten Nøddebo, på foreningens årsmøde onsdag den 25. marts. TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til eller ring på tlf FinTech-weekend i Finansforbundet Finansforbundet og CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Research) holder Nordic FinTech-weekend, hvor it-studerende og medarbejdere i finans-it-virksomheder mødes for at udvikle forretningsidéer til nye fintechvirksomheder. Det sker i dagene maj i Finansforbundets lokaler i København. Der er plads til 70 deltagere, som vil blive opdelt i team, der fra fredag sidst på eftermiddagen til søndag eftermiddag med støtte fra mentorer (fra blandt andre Vækstfonden, Saxo Bank og Væksthuset) vil forsøge at udvikle nye, bæredygtige finans-itprodukter. Søndag eftermiddag vil en jury kåre en vinder. Skub i kompetenceudviklingen Nu er parterne blevet enige om den konkrete udformning af den pulje på 60 millioner kroner til kompetenceudvikling over tre år ved OK-forhandlingerne sidste år, og der er aftalt en række kurser, som kan finansieres gennem fonden Den 60 millioner kroner store pulje til kompetenceudvikling blev aftalt mellem parterne ved overenskomstbordet. Siden har en bestyrelse, nedsat med ligelig repræsentation af Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, arbejdet på den helt konkrete udformning og brug af kompetenceudviklingspuljen. Til en begyndelse udbydes faget finansielt engelsk og meget snart følger digital kommunikation. Finanskompetencepuljens bestyrelse vil herefter løbende via hjemmesiden Finanskompetencepulje.dk udbyde nye kompetenceudviklende fag, som du som medarbejder i den finansielle sektor har mulighed for at søge om deltagelse i. Der vil ligeledes være mulighed for, at virksomheder kan søge om finansiering af konkrete kurser i samarbejde med de faglige repræsentanter. Hjemmesiden går i luften i uge 17. København scorer prestigefuld konference Den bliver kaldt for verdens største betalingskonference og har hidtil fundet sted i Las Vegas. Fra april 2016 skal Money20/20 udvides med en europæisk pendant, og valget er faldet på København. Nyskabelsen forventes at tiltrække topfolk fra Europa i løbet af den tre dage lange konference, der skal afholdes i Bella Center. Her vil banker, kreditkortselskaber, iværksættere, forskere og andre interessenter være en del af et forum, som stiller skarpt på alt om betalinger fra forskning og innovation til teknologi og service. Money20/20 blev afholdt første gang i Las Vegas i 2011 og har udviklet sig til et samlingspunkt for deltagere fra virksomheder i 75 lande. Cirka halvdelen af deltagerne vurderes at være beslutningstagere. Sådan gør du individuel ansøgning Gennemgå de uddannelser som finanskompetencepuljen udbyder. Tal med din leder og evt. Finansforbundet om dine udviklingsmuligheder. Afklar hvilken uddannelse du er interesseret i, og hvornår du vil deltage. Se evt. FAQ en med ofte stillede spørgsmål. Udfyld ansøgningen på siden: Finanskompetencepulje.dk og send den. Sådan gør du virksomhedsansøgning Hvis du søger om midler til et kompetenceudviklingsprojekt på vegne af din virksomhed, skal du anvende virksomhedsansøgningsskemaet. I ansøgningen skal du bl.a. informere om projektnavn, projektets formål, beskrivelse af projektet, målgruppe, deltagerantal og budget. Universiteter blæser til kamp mod it-kriminalitet Truslerne fra hackere og andre it-kriminelle bliver stadig flere og mere avancerede. Det har skabt et øget behov for ny specialisering i it-sikkerhed, som kan tilbagevise angrebene. Derfor introducerer It-vest, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet med opbakning fra et bredt erhvervspanel et nyt uddannelsestilvalg på masteruddannelsen i it, som skal opkvalificere modstandsdygtigheden over for cyberangreb. Uddannelsestilbuddet begynder i august/september med to fag på Aalborg Universitet: Netværkssikkerhed og It-sikkerhed i organisationer. Den samlede specialisering tager to et halvt år som deltidsstudium. Det vil også være muligt at vælge enkeltdele af uddannelsen. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri i 2015 havde 13 procent af de adspurgte virksomheder været ramt af it-kriminalitet inden for de seneste to år. /HHL "Man skal ikke være bange for at tage initiativ til at fyre sig selv. Jeg tror, at det kan være en styrke Ole Andersen, bestyrelsesformand for Danske Bank, til Finans.dk

7 NYHEDER Finans Vild med nyheder? 65 Fusion i Nordjylland Tilmeld dig Ekstraordinært store nedskrivninger nyhedsbrevet Finans millioner kroner blev der ifølge Nets finansforbundet.dk i 2014 i Hals Sparekasse, der med et svindlet for med dankortet sidste år, under aktuelt udlån på 209 millioner kroner og 17 hvilket er 17 millioner kroner mere end ansatte er et af landets mindste pengeinstitutter, er årsagen til, at man har besluttet aflures, hvorefter kortet stjæles, er den i Tricktyverier, hvor pinkoden at blive en del af Sparekassen Vendsyssel. Alle 17 medarbejdere hyppigste årsag til svindlen. er sikret job i forbindelse med fusionen. Følg os på facebook. Forskere vil kortlægge fremtidens finanssektor 7 CBS står bag kæmpe forskningsprojekt, der frem til 2018 vil undersøge, hvor fremtidens finanssektor bevæger sig hen. Finansforbundet, Danske Bank og NFU er blandt de økonomiske bidragydere. Vi er især interesseret i at få bud på, hvordan der kan skabes vækst med nye arbejdspladser i sektoren, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen Foto: CBS Hvad er strategien for de store og mindre finansielle virksomheder inklusive deres opbygning af eksportmarkeder? Hvordan vil det gå med rammebetingelserne og beskæftigelsesudviklingen i den finansielle sektor? Hvilke muligheder er der for dansk realkredit? Og hvad med de alternative finansieringskandaler inklusive crowdfunding, miniobligationsprogrammer og dansk landbrug? Sådan lyder overskriften til fire af de 12 forskningsområder og milestones, som forskningsprojektet Det finansielle Danmark og Det Gode Samfund vil forsøge at kortlægge i de kommende fire år. Initiativtager til projektet er Center for Corporate Governance, CBS (Copenhagen Business School), og for øjeblikket forhandles der med en række virksomheder og aktører i finanssektoren om at blive samarbejdspartnere og bidrage økonomisk til forskningen. På nuværende tidspunkt har blandt andre Danske Bank, Carnegie, Finansforbundet og NFU (de nordiske finansforbunds sammenslutning) sagt ja til at støtte projektet. Meget af den forskning og debat, der har været om finanssektoren i det seneste par år, har været bagudskuende. Vi mener, at der nu er et behov for at se på rammerne for den finansielle sektor i de kommende år herunder påvirkningen fra EU s kapitalmarked og andre konkurrenceforhold, som kan have vital betydning for, hvordan den danske finansielle sektor udvikler sig, siger Lars Christian Ohnemus, direktør for Center for Corporate Governance på CBS, som styrer projektet. Et andet fokusområde vil være af få analyseret, hvor der bliver skabt eller destrueret job i den finansielle sektor. Projektet, der løber frem til 2018, vil blive struktureret som et åbent forskningsprojekt, hvor forskellige forskere fra CBS men også forskere fra CBS internationale netværk vil bidrage. Metodikkerne vil variere fra interviewundersøgelser til kvantitative analyser, og der vil løbende blive offentliggjort workingpapers og baggrundspapirer. Desuden har projektet et mål om at få produceret nye videnskabelige artikler omkring den danske finansielle sektor, oplyser Lars Christian Ohnemus. Derudover vil der også blive udarbejdet en række delrapporter og en samlet rapport inklusive en række anbefalinger. Projektet vil have et nationalt perspektiv, men de forskellige udviklingstendenser vil blive vurderet både i et europæisk og i et globalt perspektiv. Derudover vil projektet også analysere, om der er vækstmuligheder for den danske finansielle sektor i Europa, og hvilke barrierer for vækst der eksisterer, siger Lars Christian Ohnemus. Finansforbundet optaget af vækst Finansforbundet har besluttet at bidrage med to millioner kroner til forskningsprojektet over de fire år, det løber. Vi er især interesseret i at få bud på, hvordan der kan skabes vækst med nye arbejdspladser i sektoren. Vi har de senere år set, hvordan de finansielle virksomheder med de store banker i spidsen har indskrænket deres aktiviteter og fyret tusindvis af medarbejdere. Der er brug for at få brudt den negative spiral, hvor alt handler om at skære ned på omkostningerne, og i stedet at få rettet fokus på, hvordan sektoren kan generere vækst og øge antallet af arbejdspladser, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen. /CJO

8 8 nyheder Finans Tilsynskrav lukker sparekasse Landets næstmindste pengeinstitut, Ulfborg Sparekasse, kan ikke længere se pointen i at drive forretningen videre med de stigende omkostninger, sparekassen oplever gennem stadig større indberetningskrav. Det bekræfter sparekassens direktør, Jens Ebbensgaard, over for FinansWatch. Ulfborg Sparekasse, der blot beskæftiger to deltidsansatte, vil inden for det næste halve års tid overflytte kunderne til en samarbejdspartner. Danmark nr. 1 til digitalisering Danmark fører an foran Sverige, når det gælder digitalisering i de 28 EU-lande. I undersøgelsen, som EU-Kommissionen står bag, er Danmark bedst i digitale offentlige tjenester og integration af digital teknologi. De øvrige tre områder i undersøgelsen er muligheden for internetforbindelse, befolkningens digitale evner og brugen af internettet. Indtægtsfest med omtanke Cirka 30 unge deltog i Finansforbundets arrangement Fra SU til fast løn Reguleringen er bureaukratisk og giver mindelser om planøkonomi, og det risikerer at kvæle opsvinget i papir Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter, til Berlingske Business Førhen tjekkede jeg min webbank dagligt og førte budget ved hjælp af Excel-ark, men jeg holdt op med dette for cirka tre år siden. Det var for kedeligt, og der skulle ske noget nyt, i og med at jeg opsagde mit fritids-job og flyttede til en billigere bolig, men også fordi min bank indførte diagrammer i webbanken, som jeg kunne bruge i stedet. Dem kigger jeg dog sjældent på længere, fortæller 25-årige Signe Stenkilde, som er klar til snarlige ændringer for at sikre sig et privatøkonomisk overblik. Til sommer færdiggør hun sin tandlægeuddannelse. Og selv om hun ikke med det samme kaster sig over et klinikjob, men i stedet skal arbejde som kajakinstruktør hen over sommeren, så ændrer hendes økonomiske situation sig dog markant, når Statens Uddannelsesstøtte (SU) bliver byttet ud med en noget større indkomst. Samtidig stiger leveomkostningerne dog også, så et finansielt serviceeftersyn ville gavne. Det ville være godt med en person, som kunne gå min økonomi minutiøst igennem sammen med mig. Det er ikke sjovt at skulle spare, så det er ikke noget, jeg tror, at jeg får gjort lige så effektivt alene, beretter hun. Sammen med 30 andre nyuddannede eller næsten uddannede deltog hun onsdag den 11. marts i Finansforbundets pengearrangement Fra SU til fast løn. Og det har givet hende mod på at gøre noget ved sin økonomi: Jeg har før været bange for at snakke med min bank. Nu er det omvendt. Jeg kan stadig være nervøs, men det er noget, som er nødvendigt at gøre, siger Signe Stenkilde. Forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsens holdt et oplæg, hvor hun slog på vigtigheden af at lægge en plan for sin økonomi, være konkret med beløbene og ad den vej realisere sine drømme. Også dem, som først indtræder på lang sigt. Pension fik derfor også opmærksomhed, og det kunne bankrådgiver Charlotte Pedersen godt mærke. Hun stod ved en af de fem stande, som deltagerne kunne besøge, hvis de ville vide mere i forlængelse af oplægget. Denne eftermiddag oplevede hun flere, som udviste stor interesse for pension, hvilket overraskede hende meget, for det står i kontrast til normalen. Det generelle og altovervejende billede er, at folk ikke er optaget af pension, før de bliver 50. Nogle begynder dog at spørge ind til pension allerede i 40-års alderen. De ved som regel godt, at de har en ordning gennem deres arbejde, men ikke nødvendigvis hvad den indeholder, siger Charlotte Pedersen, som på baggrund af mange års erfaring vurderer, at interessen for pension huserer et stykke under privatøkonomi. /HHL Foto: Stig Stasig

9 SOMMER- SKOLEKURSER I UGE 23 TILMELD DIG INDEN 20. APRIL FOR AT SIKRE DIG EN PLADS CONNECTING PEOPLE AND PERFORMANCE HUMAN CAPITAL ANALYTICS Week 23, 1-3 June, 2015 KREDITRISIKO MODELLERING, PRISFASTSÆTTELSE OG RISIKOSTYRING UGE 23, juni 2015 DISTANCE I ARBEJDSLIVET Uge 23, juni 2015 FINANCE & ACCOUNTING CRASH COURSE FOR MANAGERS Week 23, 2-3 June, 2015 INTRODUKTION TIL STRATEGISK LEDELSE Uge 23, juni 2015 MERE INFORMATION OG TILMELDING PÅ SOMMERSKOLE.DK Råvarebygningen Porcelænshaven Frederiksberg cbs-executive.dk

10 10 Trompet Finans Tocifret vækst

11 Finans Tema: Vækst i sektoren 11 Santander Consumer Bank er gået fra 1 til 120 medarbejdere på syv år og buldrer frem på især bilfinansiering, hvor man er markedsledende med en andel på cirka 25 procent. Evnen og viljen til at give lidt ekstra er i fokus i virksomheden, der for nylig blev kåret til Danmarks 7.-bedste arbejdsplads Af Carsten Jørgensen / Foto: Jasper Carlberg rente (p.t. op til 1,00 procent afhængig af bindingstid) gav finansieringsselskabet yderligere vind i sejlene. Ifølge Bo Jakobsen har man nu rundet 3 milliarder kroner i indlån, hvilket har kunnet lade sig gøre, fordi man i modsætning til traditionelle pengeinstitutter ikke har et indlånsoverskud, og derfor kan honorere danskerne, som indsætter indlån på konti med de fordelagtige rentesatser. Banco Santander har formået at blive kåret til Verdens Bedste Bank (som detailbank) hele tre gange indenfor de seneste 10 år. Det er blandt begrundet i det generelle forretningskoncept, som er så grundlæggende for storbanken. Et koncept som giver frihed under stort ansvar. Vi har ikke bare fået en blankocheck til at køre løs med. Vi bliver kigget over skuldrene og kontrolleret af bestyrelsen i Consumer Finance. Der har været sorte tal på bundlinjen hvert år siden 2008, og det skal der også være. Målet er en tocifret vækst hvert eneste år, forklarer Bo Jakobsen. Han og den øvrige ledelse ana- hvert eneste år Det her kunne ikke lykkes, hvis ikke medarbejderne var dygtige og havde ild i øjnene, siger Bo Jakobsen, administrerende direktør i Santander Consumer Bank på sit kontor i bygningen på Avedøre Holme ved København, hvor håndværkere er i gang med at renovere yderligere m2 kontorer til den hastigt voksende finansielle virksomhed. I foråret 2007 sad Bo Jakobsen alene hjemme i sin stue og lavede udkast til forretningsmodel for en dansk afdeling af Consumer Finance et af de syv forretningsben, som den spanske storbank Banco Santander (nr. 11 i verden og nr. 1 i Eurozonen) står på. Bo Jakobsen er bankuddannet og kort forinden havde han forladt SkandiaBanken, hvor han havde etableret og udviklede afdelingen for bilfinansiering. Via en kontakt i Norge, hvor Santander Consumer Finans havde etableret sig nogle år tidligere, havde han hørt, at de overvejede at etablere sig i Danmark efter etableringen i Finland. Santander Consumer Finance kunne lide oplægget for etablering af en dansk afdeling. Ejerne var indstillet på stille den fornødne kapital og investering til rådighed. Men vi skal være nummer et på bilfinansiering, og investeringen skal kunne betale sig. Det er den indstilling, der gør fortsat udvikling mulig, fortæller Bo Jakobsen med et smil. Og det er lykkedes. Hurtigt fik Bo Jakobsen ansat en håndfuld kompetente folk, som havde erfaring med bilfinans, og inden udgangen af 2007 beskæftigede Santander Consumer Bank 12 medarbejdere. Siden er det kun gået en vej: Fremad. Succes med højrentekonti Ved udgangen af 2014 beskæftigede Santander Consumer Bank 120 medarbejdere. Finansieringsselskabet sidder på cirka 25 procent af det danske marked for bilfinansiering via et tæt samarbejde til en lang række aktører på det danske bilmarked forhandlere, importører og brancheorganisationer. Samtidig tilbyder Santander Consumer Bank forbrugslån, og lanceringen af højrentekonti i 2013 og 2014 til markedets højeste

12 12 Tema: Vækst i sektoren Finans lyserer konstant arbejdsprocesserne og forretningsprocesserne i forsøget på at optimere dem. Og så er man i Santander Consumer Bank meget bevidst om, at det er medarbejderne, som skaber tilfredse kunder og dermed indtjening. Filosofien på arbejdspladsen er, at vi skal have travlt, fordi det er godt for indtjeningen. Kunderne vil altid være i centrum for alt, hvad vi gør, og alle medarbejdere uden undtagelse skal have et kunderelateret fokus. I vores rekruttering af medarbejdere går vi meget efter folk, som viser, at de har evnen og viljen til at give lidt ekstra, siger Bo Jakobsen. Danmarks 7. bedste arbejdsplads De seneste to år har Santander Consumer Bank deltaget i Great Place To Work s konkurrence om at blive årets bedste arbejdsplads. Det første års 24. plads blev i 2014 vekslet til en 7.plads, hvilket er den højeste placering for et finansieringsselskab i Danmark. Der ligger et stort arbejde i at blive en af landets bedste arbejdspladser. Vi har brugt mange kræfter på at arbejde med vores kulturprofil, og vi har lavet en personprofil på samtlige medarbejdere både nye og gamle. Men det er tiden og pengene værd at udvikle glade og tilfredse medarbejdere, for de er forudsætningen for at vi kan lykkes med vores forretningsplaner med kunden i centrum, mener Bo Jakobsen. Lige nu er de 120 medarbejdere placeret på m2 kontorer på Stamholmen, men til maj måned vokser medarbejdertallet til 250 og kontorarealet til m2. Det sker når fusionen mellem Santander Consumer Bank og GE Money Banks danske afdeling træder i kraft. Således foretog Santander Consumer Bank et køb af GE Money Bank i Norden i sommeren Det er en fusion med to ligeværdige parter, og derfor venter der en stor udfordring med at bygge en ny kultur op. Forretningsmæssigt bliver det også spændende, da GE Money Bank kommer med en stærk position på forbrugslånsmarkedet og på betalingskort, hvor vi i forvejen er stærke på det relationsbaserede marked, B2B, siger Bo Jakobsen. Lille tro på flere finansjob Blandt Finansforbundets medlemmer peger de fleste på, at der vil komme færre job i 2015 Kun 13 procent forventer, at deres virksomhed i den finansielle sektor vil have flere medarbejdere om et år, end der er i dag, viser en undersøgelse blandt medlemmer af Finansforbundets medlemspanel hos Epinion. Omvendt spår 70 procent, at deres virksomhed vil have færre medarbejdere, når vi skriver 2016, end man har i dag. Det negative syn på beskæftigelsen i finanssektoren kan man ikke fortænke de finansansatte i at have, når man ser på udviklingen i de senere år. Ifølge Nordisk Bankstatistik, som Finanssektorens Det svarer de Tror du, at din virksomhed vil have færre eller flere medarbejdere om et år? Flere medarbejdere 13% Færre medarbejdere 70% Samme antal som nu 16% Ved ikke 2% I hvilken grad oplever du, at din virksomhed er præget af innovativ og kreativ forretningsudvikling? I høj grad 19% I nogen grad 47% I mindre grad 25% Slet ikke 4% Ved ikke 5% Undersøgelse blandt finansansatte i Finansforbundets medlemspanel hos Epinion Arbejdsgiverforening (FA) er medudgiver af, forsvandt der mere end job i pengeinstitutterne i perioden 2008 ( job) til 2013 ( job). Og fra 2013 til 2014 skar 13 af landets største pengeinstitutter tilsammen over job væk, som Magasinet Finans regnskabsanalyse viste (se Finans martsnummer). FA s beskæftigelsesundersøgelse fra december 2014, som baseres på oplysninger fra FA s medlemsvirksomheder, skønner, at der fra medio 2014 til medio 2015 vil forsvinde yderligere job i penge- og realkreditinstitutter. I hvilken grad mener du, at din virksomhed har ansvar for at skabe økonomisk vækst i samfundet? I høj grad 35% I nogen grad 52% I mindre grad 9% Slet ikke 2% Ved ikke 1% Hvordan oplever du, at din virksomhed er fokuseret på at vækste? Åbner filialer og beholder filialer, der lige nu ikke er rentable, for at tiltrække lokale kunder, sætter prisen ned på udlån Besparelser ved at alle ansatte skal arbejde lige til og lidt over bristepunktet Der er fokus på, at alle skaffer nye kunder, og at vi beholder eksisterende Effektiviseringer og nedskæringer Stort fokus på afkast til aktionærer og kundetilfredshed Vi signalerer villighed til finansiering af vækst og gode initiativer At alle aktiviteter, som ikke på meget kort sigt giver klar vækst i toplinje eller reduktion af omkostninger, bliver skåret benhårdt væk (anonyme fritekst-kommentarer)

13 Finans Tema: Vækst i sektoren 13 Fra ansatte på fem år Jeg kan bruge 20 dygtige it-udviklere i København i morgen, siger Gert Sylvest, CTO i e-handelsplatformen Tradeshift, som fra sin fødsel i 2010 til i dag har etableret sig i USA, Kina og Danmark med over virksomhedskunder fordelt på 190 lande Mens finanskrisen rasede i 2008 og 2009, sad Christian Lanng, Mikkel Hippe Bruun og Gert Sylvest i IT- og Telestyrelsen og udviklede på en offentlig dansk e-faktureringsløsning ved Nem Handel. Det gik så godt, at de tænkte, at de lige så godt kunne udvikle det til en selvstændig forretningsidé, som skulle være tilgængelig for alle typer virksomheder. Og i 2010 mens de fleste pengeinstitutter kæmpede med blodrøde bundlinjer og fyrede tusindvis af medarbejdere etablerede de Tradeshift. Siden er det gået stærkt. Knap fem år senere beskæftiger fintech-virksomheden 220 ansatte, hvoraf hovedparten er fordelt mellem København, San Francisco og Suzhou i Kina. Vi har siden 2010 fordoblet væksten en gang om året og har rundet virksomhedskunder, der er fordelt i 190 lande, siger Gert Sylvest, CTO i Tradeshift, hvilket vil sige at han har ansvar for den tekniske udvikling i firmaet. I løbet af kort tid koblede virksomheder sig på Tradeshifts åbne software, der bygger på principperne i peer- 2-peer-modellen - lidt ligesom Skype. Det åbnede vores øjne for, at vi havde fat i noget. Hvis man opbygger en platform for Business-to-Business handel, hvor alle var forbundet, vil det virkelig kunne ændre den måde, man handler på, tænkte vi. Og det er den vision, hvor små virksomheder, der fungerer som underleverandører for større virksomheder, får samme nemme adgang til finansielle transaktioner, som større virksomheder, Tradeshift bygger på, forklarer Gert Sylvest. Vi ser os selv som en platform, der faciliterer transaktioner mellem virksomheder. E-fakturering er kun en lille del af det. Virksomheder er velkomne til selv at udvikle og tilføje deres applikationer på platformen. Det handler om at gå væk fra silotænkningen og bruge platformen som et socialt netværk blot i forhold til at handle med andre virksomheder. Hvis du som en stor virksomhed kan samle dine underleverandører og dine forskellige systemer på samme platform, er der mange penge og ressourcer sparet, tilføjer direktøren.

14 14 Tema: Vækst i sektoren Finans Udenlandsk kapital Tradeshifts software er gratis, mens indtægterne henholdsvis kommer fra de store virksomheder, fra gebyrer på at formidle finansielle services og fra salg af Tradeshifts store palette af apps i App-store. Tradeshift har haft nemt ved at tiltrække udenlandske investorer til udviklingen af firmaet, og visionen har hele tiden været, at man er en global virksomhed. Udover udviklingsafdelingerne i Kina, USA og Danmark har man salgskontorer i London, Paris, München og Tokyo, som lige nu har fokus på at hive de største virksomheder i Forbes 500 ind i kundekartoteket. It-talenter er i høj kurs Gert Sylvest og hans to medstiftere har ingen planer om at flytte udviklingsafdelingen i København Tradeshifts største til udlandet. Vi har konstant brug for dygtige it-udviklere, og aktuelt kan jeg bruge 20 her i København, siger Gert Sylvest. De nuværende 70 medarbejdere i København er fordelt på omkring 20 nationaliteter, hvilket ikke giver de store kulturelle udfordringer, idet alle taler engelsk med hinanden. Rekruttering af nye dygtige medarbejdere er en af Tradeshifts største udfordringer lige nu også fordi man konkurrerer med Google og andre store aktører om de bedste hoveder. Der masser af talent i San Francisco, hvor vi også er, men det er ekstremt dyrt på grund af konkurrencen mellem alle de IT virksomheder som har hovedsæde i San Francisco og Silicon Valley. Det er vores oplevelse, at der uddannes en del dygtige it-udviklere i Danmark. I Tradeshift arbejder vi i små tværfaglige teams, der kan rykke hurtigt, og her har vi i Danmark den fordel, at vi er gode til gruppearbejde og at samarbejde, fordi det er indgroet i vores uddannelsessystem, siger Gert Sylvest, der selv er uddannet fra IT-universitetet i København. Tradeshifts væksteventyr kunne umiddelbart lede tankerne hen på, at det bliver en af de næste danske iværksætter-virksomheder, som sælges til en stor udenlandsk virksomhed. Vi har ingen planer om at sælge. Det er vores vision at drive virksomheden videre selv. Vi synes selv, at der ligger en stor idé begravet i, hvordan firmaer handler sammen, og hvordan magtforholdet mellem store og små leverandører skal være, siger Gert Sylvest.

15 Finans Tema: Vækst i sektoren 15 Nye virksomheder vil skabe flere job Der bliver næppe flere job inden for kundevendte funktioner i filialer og back office, men jeg tror på, at der vil skabes mange job i nye finans-it-virksomheder i de kommende år, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen Ansatte strømmer til Middelfart Sparekasse Dansk Industri vurderer, at der alene i 2015 vil ske en stigning i den private beskæftigelse på personer. Og Nykredits cheføkonom, Tore Stramer, venter ifølge Berlingske Business hele nye job i Danmark i år. Finansforbundets formand, Kent Petersen, håber, at den vækst i beskæftigelsen, der tegner sig i det danske samfund, også vil betyde flere job i finanssektoren. Også selv om finanssektoren som den eneste branche havde færre arbejdspladser i 2014 end i Der bliver næppe flere job inden for kundevendte funktioner i filialer og back office, men jeg tror på, at der vil skabes mange job i nye finans-it-virksomheder i de kommende år. Over de seneste år er der sket store forandringer i sektoren, og hvis vi skruer tiden tilbage til midten af 1980 erne, havde ingen forestillet sig, at der ville blive skabt så mange tusind nye it-job i bankerne, som det rent faktisk er tilfældet i dag, siger Kent Petersen. Han hæfter sig ved, at et tiltag som MobilePay Danske Banks populære betalingsapp fjerner nogle job, men også er med til at skabe andre job. Digitaliseringen er kommet for at blive, og hvis man kun fokuserer på filialer i pengeinstitutterne, vil fremtidsudsigten se mørk ud men ifølge forbundsformanden vil der blive skabt nye job med digitaliseringen. Lige nu er vi i en situation, hvor virksomhederne trimmer sig efter krisen. Men flere finansielle virksomheder er i gang med at investere i fintech, og der ligger også et potentiale i jobskabelse inden for eksempelvis kapitalforvaltning, hvor København har en stærk position i forhold til andre lande, siger Kent Petersen. Nye job i fintech og kapitalforvaltningen medlemmer af Finansforbundets panel hos Epinion har deltaget i en undersøgelse om vækst. Så mange procent har svaret i høj grad eller i nogen grad til, at der kan skabes flere arbejdspladser i Danmark inden for disse områder i fremtiden: Fintech (Finansiel it): 68% Kapitalforvaltning: 54% Forsikring: 30% Realkredit: 28% Banker: 24% Middelfart Sparekasse har valgt at gå imod strømmen. De seneste to år har Sparekassen etableret fem nye afdelinger, som ved udgangen af 2014 beskæftiger næsten 50 medarbejdere. Alene sidste år udvidede sparekassen medarbejderstaben med 28 og er nu oppe på i alt 260 ansatte. Medarbejderfremgangen er en nødvendig konsekvens af sparekassens vækststrategi. For det er ikke kun nye ansatte, der strømmer til, når Middelfart Sparekasse åbner nye filialer rundt om i landet. Det gør kunderne også. I 2013 havde sparekassen en netto tilgang af kunder på 5.000, og sidste år kom der yderligere kunder til. Jeg er stolt af, at vi er i stand til at gå imod strømmen og etablere afdelinger, hvor vi vægter tilgængelighed højt og er i stand til at servicere både erhvervs- og privatkunder på alle fronter både i kassen, digitalt og i et personligt møde, siger administrerende direktør i Middelfart Sparekasse, Martin Nørholm Baltser. Sidste sommer åbnede sparekassen en ny afdeling i Hørning syd for Aarhus. Og året før var det nye filialer i Aarhus, Esbjerg samt en erhvervsafdeling i Odense og en pensions- og formueafdeling i Roskilde. På to år er antallet af medarbejdere i sparekassen vokset fra 182 til 260. /JTH

16 16 Trompet Finans

17 Humørfyldt statistiknørd Finans Portræt 17 Bjarne Højgaard har altid hyldet tilfældighederne. I matematikken og i livet. Han lader sin nysgerrighed bestemme og går gerne den anden vej. Efter 18 år på Aalborg Universitet byttede han sit forskerkontor ud med Spar Nord Bank, hvor han blev modeludvikler og senere kreditanalysechef Af Berit Villadsen / Foto: Kaare Viemose Havde du spurgt betonarbejderen og kollektivisten Bjarne Højgaard tilbage i 1984, om han kunne se sig selv i sit nuværende job som kreditanalysechef i Spar Nord Bank, var det blevet et blankt nej. Efter et lille års tid som soldat på en sjællandsk kaserne og med bopæl på det farverige Nansensgade i København blev den dengang 21-årige Bjarne Højgaard parcelhusejer i Nibe sammen med seks barndomsvenner og soldaterkammerater. De syv barndomsvenner omdannede huset til kollektivet Driv. Naboerne var ikke udelt begejstrede, for de syv unge nibenitter var kendt i byen for at feste igennem. De fleste af dem arbejdede ligesom Bjarne på den lokale betonfabrik Spænbeton og formåede at formøble deres gode løn, hurtigere end de kunne tjene den. Men de var også ambitiøse rent karrieremæssigt. Det lå i kollektivets dobbeltsidede Jeg kan godt lide at se mig selv som problemknuser. Hvis jeg kan se et problem, jeg kan bidrage til at løse, gør jeg det. Det er en af mine forcer og absolut også en af mine svagheder. Jeg er rodet ind i rigtig mange processer i den her bank, siger Bjarne Højgaard. navn Driv, som var valgt med omhu og præcision. Ambitionen var at drive den af og nyde ungdomslivet, samtidig med at de også ville drive deres liv til noget. En ambition, som har fulgt Bjarnes liv og karriere lige siden, og som i 2007 drev ham væk fra enspændertilværelsen som lektor og leder på Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet til at blive modeludvikler i bankkollektivet Spar Nord Bank. Måske ikke det mest oplagte karrierespring. Men for Bjarne var det efter 18 år på universitetet tid til at komme videre. På universitetet udviklede jeg statistiske modeller til at kontrollere forskellige ting inden for forsikring og pension og skrev om dem i videnskabelige tidsskrifter, som andre læste og arbejdede videre på. Men jeg tror aldrig nogensinde, at modellerne nåede ud til nogle forsikringsselskaber eller andre ude i industrien. Og det begyndte på et tidspunkt at irritere mig. Jeg savnede at flytte butikken og se nytten af mit arbejde og mine modeller. Det kan jeg i banken, og det gør, at jeg har det som en fisk i vandet her, siger den 52-årige Bjarne Højgaard. Fra modeludvikler til kreditanalysechef Bjarne søgte en nyopslået stilling som modeludvikler i bankens hovedsæde i Aalborg. Spar Nord havde på daværende tidspunkt ambitioner om at udvikle sine egne ratingmodeller og blive godkendt som Internal Rating-bank, og Bjarne fik en central rolle i udviklingen og driften af bankens statistiske ratingmodeller i forhold til bankens kreditgivning og kreditstyring. Modellerne brugte banken til at få overblik over de forskellige porteføljers individuelle risiko og udviklingen i risikoen. I 2012 droppede banken imidlertid at blive Internal Rating-bank. Opgaven var for stor og dyr i forhold til udbyttet, og modeludviklingsenheden blev splittet op i to enheder, systemog procesafdelingen og kreditanalyseafdelingen. Bjarne er i dag chef i sidstnævnte afdeling, men har som kreditanalysechef stadig et ben i den anden afdeling, idet han både godkender modellerne og rent metodemæssigt er med til at opstille modellerne. Ud over alt hvad der hedder kredit og kreditanalyse, er Bjarne også involveret i bankens aflæggelse af regnskab, risikorap-

18 18 Portræt Finans porter og al myndighedsinformering i forhold til Finanstilsynet, som egentlig ligger i bankens økonomiafdeling. Jeg kan godt lide at se mig selv som problemknuser. Hvis jeg kan se et problem, jeg kan bidrage til at løse, gør jeg det. Det er en af mine forcer og absolut også en af mine svagheder. Jeg er rodet ind i rigtig mange processer i den her bank. Jeg kan slet ikke lade være. Jeg er styret af en umådelig stor nysgerrighed efter at forstå, hvordan hvert et hjørne af sådan en bankvirksomhed fungerer. Valgte pigerne frem for matematikken Hver onsdag eftermiddag tager Bjarne på Aalborg Universitet for at undervise studerende i sandsynlighedsregning og statistik. Det har han gjort siden 2013, og undervisningstimerne gør, at han i dag ikke savner noget fra universitetsverdenen. En smule uforståeligt for hans universitetskolleger måske. Spørger du dem, har han med karriereskiftet rent forskningsmæssigt solgt ud. For dem er den del matematik og statistik, Bjarne bruger i sit arbejde i banken, helt basal og elementær. Men det gør ikke Bjarne noget. Han lader sig ikke styre af, hvad folk synes og mener om ham, og drømmer ikke om at udvikle ny matematik. Han er drevet af sin nysgerrighed og har aldrig været bange for at gå imod strømmen. Det kan hans matematiklærer fra folkeskolen skrive under på. Det var ved at tage livet af ham, da Bjarne, som var rigtig dygtig til matematik, valgte at blive sproglig student. Jeg var absolut hippietypen. Jeg gik med partisantørklæder og slidte cowboyjakker, og så kunne jeg bedre lide piger, end jeg kunne lide drenge. Og de, der skulle læse matematik, var sådan nogle ingeniører og regnskabstyper. Det gad jeg ikke. Så jeg ville over på den sprog-lige linje. Det var meget sjovere. Bjarnes vej tilbage til matematikken var da også langtfra lineær. Efter et par år som betonarbejder i kollektivet flyttede han til Aalborg, hvor han begyndte at læse hjemkundskab og musik på lærerseminariet. Det gik der to år med, før han i 1989 besluttede sig for at blive en af de famøse ingeniørtyper, han havde distanceret sig fra i gymnasiet. På Aalborg Universitet opdagede han computeren, og så blev datalogi for en stund hans kald, indtil han, som hans gamle matematiklærer ville sige, endelig kom til fornuft og valgte matematikken. Inkarneret nordjyde Et par år efter at Bjarne var blevet institutleder, begyndte han i 2005 så småt at holde øje med Spar Nord. Ud over at det var hans egen bank, begyndte han at se banken som sin plan B. En alternativ karrieremulighed for en mand med Bjarnes forsikringsmatematiske baggrund og viden, hvor et job i et af landets største forsikrings- eller pensionsselskaber var mere oplagt. Problemet for Bjarne var imidlertid geografien. Bjarne er så meget nordjyde, at det slet ikke var en mulighed. I dag har Bjarne nok plads at boltre sig på. Han bor sammen med sin kone på en 230 kvadratmeter stor gård med tilhørende kvadratmeter grund tæt på byen Egense med 400 mennesker. Deres to børn er lige flyttet hjemmefra og har hver især krydset lidt af Bjarnes fodspor. Deres søn bor i København og studerer litteraturvidenskab, mens deres datter bor i Aarhus og har valgt at læse til ingeniør. På gården slapper Bjarne bedst af med en hammer og sav i hånden. Han renoverer på tyvende år gården og ville ikke have været sin farverige karrierevej foruden. Det bedste, jeg har gjort, er, at jeg altid har grebet de muligheder, der har budt sig. Da jeg startede på universitetet, havde jeg ingen planer om, at jeg skulle være matematiker. Men der endte jeg bare, fordi jeg syntes, at det var sjovere. På samme måde har jeg heller aldrig haft nogen planer om, at jeg skulle have en ph.d.-uddannelse. Det vigtigste for mig er, at jeg har det godt med det, jeg laver. I banken har jeg det bedst med, at alle omkring mig er motiverede for at lave det, de laver, og at de føler, at de er en del af et fællesskab. Og det føler Bjarne, at han er. Faktisk er han så glad for bankkollektivet, at han sagtens kan se sig selv blive pensioneret herfra. Hvad blev der af kollektivet? Bjarne ser stadig sine barndomsvenner fra kollektivet Driv, som blev opløst efter to år. En enkelt af vennerne bor i København, men resten er flyttet tilbage til Nibe eller Aalborg igen. Alle har et godt job, og en enkelt har beholdt sit arbejde siden kollektivet. Han er leder for Nibefestivalen Den lille fede på 32. år. Festivalen blev til dels grundlagt i kollektivet og havde kollektivet som fast mødested. Bjarne har derfor været festivalfrivillig igennem en længere periode og spillede i festivalens første år i diverse forskellige bands. Plain Attitude var et af bandnavnene, som Bjarne var guitarist i. Musikken var undergrund, og tøjet sort. I dag er guitaren lagt på hylden, men Bjarne er igen engageret i Den lille fede. Han er for tiden i gang med at udvikle et digitalt vagtprogram, som skal lette administrationen af medhjælperne på festivalen. Blå bog 1982 Vælger pigerne frem for matematikken og bliver sproglig student 1984 Grundlægger kollektivet Driv sammen med seks barndomsvenner fra Nibe 1989 Ser for første gang en computer og taber sit hjerte til matematikken 1992 Får sammen med en medstuderende dispensation til at læse sandsynlighedsteori på Aalborg Universitet 2003 Bliver leder af Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet 2005 Overvejer første gang at blive bankmand 2007 Dropper universitetet og bliver modeludvikler i Spar Nord Bank 2012 Får job som kreditanalysechef i Spar Nord Bank 2013 Begynder at undervise i målteori og stokastisk calculus på Aalborg Universitet ved siden af bankjobbet.

19 Indiske aktier styrker Sydinvest Fjernøsten En investering i Fjernøsten kan betale sig. Men det er vigtigt at vælge den rigtige investeringspartner og tænke langsigtet, når man går ind på markedet. Sydinvest Fjernøsten præsterede i 2014 et flot merafkast i forhold til benchmark. Afdelingen gav 23,6 % i afkast, hvilket var 5,9 %-point bedre end benchmark. Og set over en 5 års periode har Sydinvest Fjernøsten med et afkast på 63,5 % også præsteret bedre end benchmark.* ) Indisk valg kan sikre vækst Den nye indiske regering har et solidt flertal, og reformprocessen er sat i gang. Samtidig er den lave oliepris en stor hjælp for økonomien. Det kan bringe væksten op på et højere niveau i mange år, så potentialet i indiske virksom heder får lov til at udvikle sig. Filippinerne gennemgår fortsat en flot positiv udvikling. Udlandet benytter i stigende grad Filippinerne til forskellige typer it-service, mens investeringer og øget låntagning fra private sikrer en høj vækst fremadrettet. Sydinvest satte første gang fokus på de fjernøstlige aktiemarkeder i 1994 med lanceringen af Sydinvest Fjernøsten. Mange års erfaring på disse 130 markeder har gjort afdelingen til en af de førende på området. 120 Sydinvest Fjernøsten Benchmark Mere information Der er høj risiko forbundet med investering i Sydinvest Fjernøsten, og af- 110 kastet i afdelingen kan blive negativt. 100 Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at 90 du læser mere om investeringen på opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinforma- 01/01/ tion. Som investor skal du være opmærksom på, at lande i Emerging Markets ikke har de samme etiske standarder, som vi normalt forventer herhjemme. Læs mere på opsparing.nu Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest Fjernøsten* ) Sydinvest Fjernøsten Benchmark 90 01/01/ * ) Pr Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

20 20 Finansforbundet gør en forskel Finans i erstatning for usaglig fyring 4½ måneds ekstra løn og 12 feriedage svarende til cirka kroner. Det fik Finansforbundet forhandlet hjem til 64-årige Lilli Pedersen, der i november måned blev virksomhedsoverdraget fra SDC til Coor Service Management og to måneder efter blev fyret på en usaglig baggrund Af Berit Villadsen / Foto: Mads Teglers Du bliver ikke fyret. Det kan du være helt sikker på. Det var beskeden til den 64-årige receptionist Lilli Pedersen først i november 2014, da hun var til møde hos sin nye chef. Mødet fandt sted, et par dage efter at hun sammen med kolleger fra datacentralen SDC s kantine, post og reception var blevet virksomhedsoverdraget til serviceleverandøren Coor Service Management. Beskeden beroligede Lilli Pedersen, der i lighed med sine andre virksomhedsoverdragede kolleger var blevet lovet uændrede lønforhold i ansættelsen frem til 2017 af Coor. Lilli anede derfor ikke uråd, da hun to måneder senere den 8. januar blev kaldt til møde hos selvsamme chef og fik valget mellem at tage et nyt job hos politiet med en lønnedgang på kroner eller en fratrædelsesaftale. Opsigelsen blev over for Lilli begrundet med organisationsændringer. Coor havde brug for en projekt- eller teamleder i stedet for hende. Beskeden kom som et chok for Lilli, som rystet kontaktede sin tillidsmand, der kunne fortælle hende, at hun med et jobtilbud med så stor lønnedgang godt kunne betragte sig selv som fyret. Noget af en mavepuster efter 36 år i SDC s vante lokaler i Ballerup. Tillidsmanden gennemgik desuden Lillis fratrædelsespapirer og konstaterede mangler i form af en glemt pensionsordning og noget ferie og rådede derfor Lilli til at tage kontakt til Finansforbundet. Finansforbundets jurist Mette Bruun gik ind i sagen og fik forhandlet sig frem til yderligere kroner svarende til fire en halv måneds løn og 12 feriedage for usaglig opsigelse efter funktionærlovens paragraf 2b. En væsentlig årsag til erstatningen var, at Lillis chef ikke sagligt kunne redegøre for, hvorfor Lilli som den ene ud af to receptionister skulle fyres. Eneste begrundelse, chefen kom med, var, at Lillis kompetencer var bedre end hendes receptionistkollegas, hvorfor hun ville være lettere at placere i en anden af de virksomheder, Coor har aftaler med. Erstatningen var en personlig sejr for Lilli, som ærgrer sig over måden, fyringen foregik på. Det var ikke sjovt at være en sag frem for et menneske, og jeg har været skuffet over Coor. Men jeg er meget glad for, at jeg har haft Finansforbundet i ryggen. 100 procent. Mette (Finansforbundets jurist Mette Bruun, redaktionen) har været en fantastisk støtte igennem hele forløbet. Det samme har Morten Funktionærlovens paragraf 2b Ifølge funktionærlovens paragraf 2b skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse til en funktionær, der har været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 1 år, hvis funktionæren bliver opsagt, og opsigelsen ikke kan anses for at være rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold. Tilsvarende regler findes typisk også i kollektive overenskomster, hvorfor reglerne i funktionærloven ikke kun er relevante for funktionærer. To betingelser skal være opfyldt, før funktionæren har krav på godtgørelse: Funktionæren skal have været ansat i virksomheden i mindst 1 år før opsigelsen Opsigelsen skal være usaglig, forstået på den måde at den ikke skal være rimeligt begrundet i virksomhedens eller funktionærens forhold.