Studie cirkler. Manual til ledere af studiecirkler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studie cirkler. Manual til ledere af studiecirkler"

Transkript

1 Studie cirkler Manual til ledere af studiecirkler

2 Forord Formålet med denne manual er at give studiecirkelledere et værktøj til brug for arbejdet i åbne studiecirkler, herunder kort om baggrunden for disse. Manualen er også brugbar for skoleledere og bestyrelsesmedlemmer, der vil have nærmere oplysninger om studiecirkler. Manualen er udarbejdet af LOF og NETOP netværk for oplysning med økonomisk støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds udviklingspulje. Marlene Berth Nielsen, NETOP og Jan René Westh, LOF. December 2007 Indhold Forord... 2 Introduktion til fleksible tilrettelæggelsesformer... 3 Introduktion til den åbne studiecirkel... 3 Metode... 4 Emner... 5 Studiecirkellederen.. 6 Organisering af arbejdet... 6 Motivation af deltagerne... 8 Arbejdet i studiecirklen... 8 Materialer Udarbejdelse af egne materialer...11 Formidling af studiecirklens resultater

3 Introduktion til fleksible tilrettelæggelsesformer Med virkning fra den 1. januar 2007 gav en ændring i folkeoplysningsloven oplysningsforbundene mulighed for at arbejde med fleksible tilrettelæggelsesformer i deres virksomhed. Op til 36 % af det kommunale tilskud, som det enkelte oplysningsforbund får til sin virksomhed i kommunen, kan anvendes til fleksible tilrettelæggelsesformer. De fleksible tilrettelæggelsesformer Har til formål at styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab inden for væsentlige samfundsrelaterede områder som f.eks. borgerinddragelse og nærdemokrati, integration, forbrugeroplysning og folkesundhed. Skal adskille sig fra almindelig aftenskoleundervisning. Har frit emnevalg og fri tilrettelæggelsesform inden for folkeoplysningslovens formål og regler. Kan være: Åbne studiecirkler, åbne studieværksteder, workshops, spørg specialisten og fleksibel læring (fjernundervisning). Ved fleksibel læring (fjernundervisning) skal mindst 30 % af undervisningstimerne for det enkelte hold gennemføres i fællesskab. Skal annonceres offentligt og være åbne for alle, herunder også udenbys deltagere. Skal foregå på hold, og deltagerne skal være tilmeldte, registrerede og have betalt. Det enkelte oplysningsforbund bestemmer selv størrelsen af deltagerbetalingen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper og supplerende tilskud, der forudsætter små hold. Arbejdet i studiecirklen bygger på: At deltagerne ønsker at lære mere om et givet emne. Demokratiske værdier, hvor alle deltagere er lige og har gensidig respekt for hinanden og hinandens synspunkter. Effektiv kommunikation mellem deltagerne. Derfor sidder deltagerne i en cirkel med ansigtet mod hinanden. Drøftelser mellem deltagerne med erfaringsudveksling og analyse som ledende faktor. Et studiecirkelmateriale, der giver faktuelle oplysninger og er praktisk brugbart for deltagerne. Involvering af deltagerne ved planlægning og gennemførelse af arbejdet, f.eks. i form af udarbejdelse af en arbejdsplan. Det overordnede formål med studiecirkelmetoden er at give deltagerne værktøjer til at øge deres viden og at gøre dem til aktive borgere i et samfund under konstant udvikling. Konkret kan man sige, at formålet er, at den enkelte deltager opnår viden gennem udveksling af synspunkter og erfaringer og gennem læsning. Dette skulle gerne føre til, at deltageren får en bredere og dybere indsigt og får opbygget sin selvtillid. Introduktion til den åbne studiecirkel En åben studiecirkel kan bestå af en gruppe på f.eks personer, der over et vist antal mødegange samles til arbejdet med emner af interesse for den pågældende gruppe. Arbejdet i gruppen bliver faciliteret af en studiecirkelleder, der kan være valgt af deltagerne selv blandt disse. 3

4 Metode Arbejdet i en studiecirkel kræver aktiv deltagelse af alle deltagere, således at der bliver skabt en dynamisk proces på grundlag af deltagernes erfaringer, dine evner som studiecirkelleder og kvaliteten i studiecirkelmaterialet. Denne proces adskiller sig fra den traditionelle undervisningsform, der er baseret på en hierarkisk model med en lærer, der spreder kundskab ovenfra og nedefter. I en studiecirkel sker det så at sige mellem deltagerne, hvor det er din primære opgave som studiecirkelleder at lede processen. Studiecirklen hviler på deltagernes egen frivillige indsats og på den styrke og fornøjelse, der ligger i at skabe noget sammen. Arbejdet i studiecirklen bygger på deltagernes søgen efter viden ud fra deres egne behov og interesser. Arbejdet er karakteriseret af demokratiske værdier, hvor den enkeltes udveksling af erfaringer og analyse er de ledende faktorer. Studiet i en cirkel afhænger af den enkelte deltagers aktive indsats, såvel i planlægningen af arbejdet som i udførelsen af dette. Man kan sige, at arbejdet i en studiecirkel er en levende og aktiv proces, der forbinder viden med social forandring samt med udvikling og kreativitet. Studiecirkelmetoden kan beskrives med en række grundlæggende principper. Ligeværd Arbejdet i en studiecirkel er funderet på deltagernes ligeværd. Demokrati og demokratiske principper er væsentlige i studiecirkelarbejdet, og der bør altid herske en uformel stemning i cirklen. Du skal som cirkelleder give inspiration 4 til dialogen, til udveksling af meninger og give oplysninger på afslappet vis. Erfaringer og viden Arbejdet tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer og viden. Det fremadskridende arbejde i en studiecirkel er karakteriseret ved samarbejde og kammeratskab frem mod fælles mål. Deltagerne hjælper hinanden; de skal ikke konkurrere mod hinanden. De deler glæder og skuffelser i arbejdet. Alt dette medfører, at deltagerne føler sig sikre og derved bidrager til åbenhed i arbejdet. Mål Målet med arbejdet i en studiecirkel bestemmes af deltagerne selv ud fra behov og ønsker. En studiecirkel, der udbydes af et oplysningsforbund, må arbejde inden for de rammer, der er fastlagt af det pågældende oplysningsforbund. Frihed går hånd i hånd med ansvar. Det er deltagerne selv, der er ansvarlige for, hvordan de vil arbejde, og hvordan arbejdet skal udføres. Dette kan aldrig blive bestemt af andre, uden at det vil være et alvorligt indgreb mod friheden i en studiecirkel. Kontinuitet Der skal være kontinuitet i arbejdet i en studiecirkel. Arbejdet skal organiseres og planlægges. De mål, der sættes op eller overvejes af deltagerne, betyder, at arbejdet må følge en eller anden form for plan. Her må deltagerne være aktivt indblandede. Fundamentet for studiecirklen er deltagerens aktive medvirken. Materiale Alle studiecirkler bør have en eller anden slags studiecirkelmateriale, der dækker et nærmere fastsat antal mødegange i cirklen, jf. i øvrigt afsnittet om materialer herunder.

5 Sammensætning Da deltagerne i en studiecirkel skal være aktivt involverede i alle dele af arbejdet, anbefales det, at den enkelte cirkel består af 7-12 deltagere inkl. dig som cirkelleder. Ved flere eller færre deltagere er der stor sandsynlighed for, at idéen og hensigten med en studiecirkel bortfalder. Jo mindre en cirkel, jo bedre er muligheden for aktivt at inddrage alle deltagere i arbejdet. Omvendt må studiecirklen heller ikke blive for lille. Det anbefales ikke at gennemføre en studiecirkel med mindre end 5 deltagere. Erfaring viser, at det er vanskeligt at holde gang i en samtale i en lille cirkel. Er cirklen omvendt for stor, giver det den enkelte deltager begrænsede muligheder for aktivt at deltage i samtalen. Det bliver svært at fastholde samarbejde, fælles ansvar og samtale, og der er stor risiko for at tabe de demokratiske og pædagogiske principper i en studiecirkel på gulvet. Vi lærer bedst, når vi er aktive, og når der er plads til en aktiv og engageret deltagelse. Når en studiecirkel skal sammensættes, er det vigtigt at forsøge at samle deltagere, der har fælles værdier og forskellige erfaringer. Arbejdet i cirklen går ud på sammen at undersøge og udforske et givet emne. Har deltagerne fælles interesser, nogenlunde samme uddannelsesniveau og bor i samme lokalitet, understøtter det arbejdet. Emner Som tidligere nævnt er der frit valg af emner i en studiecirkel, så længe folkeoplysningslovens formål og regler er overholdt. Herunder følger forslag til emner; listen er på ingen måde udtømmende. Bemærk, at emnerne er velegnede såvel til selvstændige studiecirkler som studiecirkler til opfølgning på kurser. Bemærk også, at det er en rigtig god idé at koble en eller flere samarbejdspartnere på studiecirklen, hvor det er muligt. Det er også muligt at finde eksterne facilitatorer hos samarbejdspartnere. EU Forbrugerpolitik, fødevarepolitik, miljø, andre emner tæt på borgeren. Samarbejdspartner: Lokal forbrugergruppe. Hate crimes Overfald på seksuelle minoriteter, jøder og muslimer i Danmark hvad ligger bag? Hvordan ser det ud i andre lande, og hvad gøres der for at bekæmpe det? Kan kobles med den internationale Auschwitz-dag, der hvert år holdes den 27. januar om folkedrab. Samarbejdspartner: LBL Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, politiet. Slutresultat: Udstilling på det lokale bibliotek. Kultur og kulturtraditioner Bevarelse af kulturarven, gamle håndværk, gamle arbejdsmetoder og fag, symbolik, design, teknik, udbredelse. Kreative kurser og husflidskurser kan følges op af studiekredse. Samarbejdspartner: Relevant museum, håndværkerforening. Slutresultat: Cirkelarbejdet kan afsluttes med en udstilling, en artikel til et relevant tidsskrift, et kulturhistorisk indlæg i lokalavisen. Lokalhistorie Personalhistorie, landbrugshistorie, industrihistorie, fiskerihistorie, bygningshistorie, jernbanehistorie, militærhistorie, kirkegårdskultur, herregårdskultur. Et kursus i slægtsforskning eller læsning af gotiske bogstaver kan følges op af en studiecirkel. Samarbejdspartner: Lokalhistorisk forening, lokalhistorisk museum, slægtsforskerforening. Slutresultat: Cirklens arbejde kan føre til en artikel til et lokalhistorisk tidsskrift, en udstilling, foredrag, flere cirkler. Lokalplaner og andre kommunale planer Udnyttelse af byens rum, erhverv, trafik, miljø, kultur og fritid, arkitektur, landskabspleje. Samarbejdspartnere: Landsbyråd, landsbylaug, borgerforening. Slutresultat: Fortsatte studiecirkler, forslag til politikerne, indlæg i lokalavisen. Mødregruppe Børnepleje, ernæring, hygiejne. Samarbejdspartner: Sundhedsplejerske. Slutresultat: Kan føre til andre studiecirkler af relevans for målgruppen. Oplys demokratiet Forskellighed i samfundet, religion, ulighed, ytringsfrihed. Samarbejdspartner: Skolebestyrelse, menighedsråd. Slutresultat: Evt. flere studiecirkler, indlæg i lokalavisen. Selvhjælpsgruppe Selvhjælpsgruppe, sorggruppe om emner af relevans for deltagerne, f.eks. barnets død, selvmord, alkoholisme. Samarbejdspartner: Lokal selvhjælps-/sorggruppe. 5

6 Sundhed Livsstilssygdomme, sund kost, småbørnsernæring, forbrugeroplysning. Kurser i sundhed kan følges op af en studiecirkel. Samarbejdspartner: Det kommunale sundhedscenter, læge, sygeplejerske, sundhedsplejerske, klinisk diætist, lokal forbrugergruppe. Ulandsbistand Politiske og økonomiske prioriteringer, geografiske indsatsområder, kvinder og børn. Samarbejdspartner: Biblioteket. Studiecirkellederen Du har som studiecirkelleder ansvaret for arbejdet med og udviklingen af en gruppe deltagere. Du er også den praktisk ansvarlige, der har kontakten til det oplysningsforbund, der har ansat dig. Det er vigtigt, at du er opmærksom på din rolle som deltager i cirklen. For at få arbejdet i en studiecirkel til at fungere tilfredsstillende skal følgende tages i betragtning: Der skal være en god stemning hos deltagerne, således at disse føler sig afslappede, åbne og sikre. Deltagerne skal føle sig accepterede og respekterede og skal anses for en ressource. Beslutninger skal træffes i fællesskab og i enighed. Arbejdet i cirklen skal deles mellem deltagerne. Ud over at være deltager i gruppen er du ansvarlig for udviklingen i denne. Du forventes ikke at være ekspert på dit felt. Men det er vigtigt, at du er opmærksom på visse grundlæggende ledelsesprincipper. Vigtigst er det dog, at du er dig selv og ikke prøver at efterligne andre. Alle mennesker er forskellige og har en mængde forskellige ressourcer at trække på og udvikle. Derfor skal du være opmærksom på dine egne fortrin som leder og også på manglerne. Den perfekte cirkelleder findes ikke. Alle studiecirkler består af mennesker med forskellig baggrund og forskellige behov. Dette betyder, at den ene måde at lede en cirkel på kan være lige så god som den anden. Men med tanke på formålet med en studiecirkel kan man afdække nogle gode cirkellederegenskaber: 6 Evnen til at sætte sig mål. Evnen til at nå målet sammen med andre - samarbejdsevner. Evnen til sammen med andre at organisere en opgave. Evne til at holde fokus på processen og holde fokus i samtaler/diskussioner. Sociale kompetencer, f.eks. at være lyttende og inddragende over for andre. Krav til dig som studiecirkelleder Du skal skabe og udvikle en læreproces, der stimulerer og opmuntrer deltagerne til aktivt at søge viden. Samtidig er du også deltager i studiecirklen, er accepteret som sådan af de andre deltagere og arbejder i overensstemmelse med, hvad der bliver aftalt med de andre deltagere. Du må aldrig optræde autoritært og må ikke begynde at undervise. Du skal fokusere på deltagernes udvikling og stille de rigtige spørgsmål. Du skal lægges vægt på udviklingen af dialogen mellem deltagerne, og deltagerne skal motiveres til at stille spørgsmål og drøfte løsninger. Samarbejdet mellem deltagerne skal fremmes, således at der ikke opstår intern konkurrence. Du er en ressourceperson, når det handler om at organisere arbejdet i cirklen, men du behøver ikke nødvendigvis at være ekspert på et fagområde. Valg af en studiecirkelleder Som studiecirkelleder kan du vælges enten af cirklens deltagere eller af det oplysningsforbund, der er ansvarlig for aktiviteten. Uanset hvordan du er valgt, er det vigtigt, at du er troværdig og kan arbejde på demokratisk vis. Det er vigtigt, at du evner at tale med andre mennesker, er tillidsvækkende og ærlig. Du skal også være god til at lytte. Bliver du valgt til cirkelleder af de øvrige deltagere i studiecirklen, skal alle have drøftet valget åbent og være enige i beslutningen. Organisering af arbejdet Emnevalg Studiecirklens deltagere kan selv vælge det emne, de ønsker at arbejde med. På den måde bliver emnet også vedkommende for alle deltagerne. Når et emne er valgt, kan du og

7 deltagerne drøfte der videre arbejde, således at alle er enige om indhold og rammer. Dette er vigtigt for at undgå irrelevante diskussioner i det efterfølgende forløb. Det er også vigtigt, at du får indhold og tidspunkter til at passe sammen. Skulle det undervejs i forløbet vise sig nødvendigt at justere indhold eller rammer, kan du og deltagerne selvfølgelig aftale dette. Et godt resultat for arbejdet i studiecirklen afhænger af god planlægning og god forberedelse. Holdarbejde Arbejdet i en studiecirkel kan sammenlignes med et holdarbejde. I begyndelsen er deltagerne lidt usikre på hinanden, og alle venter på, at du som cirkelleder tager initiativet. Det er her vigtigt, at alle bliver set og hørt, og at alles forventninger til arbejdet bliver drøftet igennem. Man skulle gerne nå fra jeg til vi i cirklen. Det kan næppe undgås, at du undervejs støder på uoverensstemmelser om regler, ansvar og organisering af arbejdet i studiecirklen. Det er tilrådeligt at forholde sig åbent, ærligt og konstruktivt til en konflikt. Det giver sikkerhed i cirklen. Der er ingen nem måde at håndtere konflikter på i studiecirklen. Du kan også risikere stagnation i cirklens arbejde. Det kan føles, som absolut ingenting sker, og at der ikke er nogen form for udvikling. Det kan især ske efter en konflikt. Det er acceptabelt, men det er nødvendigt, at cirklen bliver skubbet på for at fortsætte arbejdet. Sted Det er folkeoplysningens styrke, at den er så tæt på borgerne som muligt. Det skal en studiecirkel også være. Den kan lægges tæt på deltagernes bopæl eller nær deres arbejdsplads. Det er vigtigt at vælge et sted, der passer alle, og som kan nås uden en masse transporttid. Man behøver ikke at være i et lokale med en masse udstyr. Du og deltagerne skal sidde, så I kan se hinanden, f.eks. ved at sidde i en cirkel. I skal selvfølgelig have mulighed for at tage noter. Formentlig har dit oplysningsforbund allerede fundet et lokale til dig. Tidsramme Du og deltagerne bestemmer selv, hvornår og hvor ofte I vil mødes. I bør ikke mødes længere end maksimalt to timer en-to gange om ugen, men det kan afhænge af emnet. Det er vigtigt, at der mellem mødegangene er tid til at fordøje den nye viden, at tænke på nye indfaldsvinkler til arbejdet og gøre sig sine holdninger klar. Tidsrammen afhænger selvfølgelig også af, hvad der måtte være aftalt med dit oplysningsforbund. Ansvarsfordeling Inden studiecirklen sættes i gang, er det som nævnt vigtigt, at I forholder jer til en ansvarsfordeling: Hvem skal være studiecirkelleder? Det er måske allerede aftalt mellem dig og dit oplysningsforbund. Hvem er ansvarlig for studiecirkelmaterialet (måske har du allerede et brugbart materiale eller gode idéer til et)? Hvem er ansvarlig for, at mødelokalet er i orden? Hvordan vil den enkelte bidrage til udviklingen af arbejdet i studiecirklen? Det er vigtigt at afstemme forventninger i en studiecirkel. Hvordan vil du som cirkelleder håndtere det, at en deltager melder afbud til et møde, og hvordan håndterer gruppen det? Hvordan sikrer I jer, at vedkommende er à jour med cirklens arbejde? Hvilke undskyldninger for fravær vil I acceptere (forventninger til bidrag og 7

8 8 fremmøde i cirklen)? Hvad vil I gøre, hvis en eller flere deltagere forlader studiecirklen eller kun møder frem nu og da? Det vil være en god idé, at du fører protokol over deltagernes fremmøde af hensyn til mødedisciplinen. Det er en dårlig studiecirkel, hvis der ikke sker fremskridt i arbejdet, og hvis deltagerne ikke får udbytte af deres fremmøde på grund af en masse praktiske problemer. Ekstern facilitator Skulle det vise sig nødvendigt undervejs i arbejdet at indkalde en ekstern facilitator, kan dette selvfølgelig lade sig gøre. Vedkommende vil i givet fald være en ekspert på et givet område. Det kan allerede ved første møde i studiecirklen vise sig nødvendigt på et tidspunkt at indkalde en ekstern facilitator. Er der udgifter forbundet med dette, skal du aftale nærmere med dit oplysningsforbund. Det kan være en rigtig god idé at indkalde en ekstern facilitator mindst en gang i studiecirkelforløbet. Du og deltagerne får inspiration inden for det emne, I beskæftiger jer med. Vedkommende kan f.eks. hjælpe med at finde svar på spørgsmål, I selv ikke har kunnet besvare i cirklen. Der er et par ting, du som cirkelleder skal være opmærksom på, inden du indbyder en facilitator. Er der økonomi forbundet med at invitere en ekstern facilitator, vil det være en god idé at holde fælles møde med andre studiecirkler, der arbejder med samme eller lignende emner som din cirkel. Før mødet med en facilitator skal du og deltagerne aftale nærmere om, hvilke emner I vil drøfte med vedkommende, hvilke spørgsmål I vil stille. Spørgsmålene fordeler du så blandt deltagerne. Det giver alle deltagere god mulighed for at ytre sig åbent. Evaluering Når du har afsluttet studiecirklen, skal du og deltagerne evaluere arbejdet. Hvilke konklusioner nåede I frem til? Hvilken ny viden fik I? Hvilke hindringer mødte I undervejs i arbejdet? Hvad kan det skyldes? Hvad var udbyttet? Næste skridt? Det er væsentligt med en sådan evaluering, f.eks. af hensyn til at dele udbyttet med det omgivende samfund, jf. afsnittet herunder om formidling af cirklens resultater. Motivation af deltagerne Motivation er væsentlig for læring. En deltager i en studiecirkel skal derfor føle sig velkommen og accepteret som den person, vedkommende nu engang er. Det giver selvrespekt og selvfølelse. Deltageren skal også gerne føle, at der er brug for vedkommende i studiecirklen. Deltageren skal føle, at arbejdet i studiecirklen er vedkommende, og at formålet med arbejdet er vigtigt. Læring sker nemmere, når deltageren kan lide at være med og har det sjovt undervejs. Det sker også, når deltageren får udfordret sin viden og derigennem får dannet nye holdninger. Studiecirklen skal også give deltageren en fornemmelse af, at der sker noget nyt i forhold til hverdagen. Arbejdet i studiecirklen Samtalen er vigtig Vort folkestyre afhænger af folks vilje og evne til at engagere sig og tage ansvar. Det er derfor vigtigt at tage aktiv del i folkestyret, udveksle idéer, påtage sig et ansvar og vise vilje og evne til at øve indflydelse og lade sig på virke af andre. Samme faktorer udgør grundlaget for studiecirklen. Det væsentlige i arbejdet i en studiecirkel er samtalen mellem ligeværdige mennesker, en samtale, der sigter mod at finde fælles løsninger. Dette er ikke ensbetydende med en diskussion, hvor man prøver at overvise andre om, at man selv har ret. Samtale betyder netop at tale sammen, med hinanden. Derfor skal alle have mulighed for at deltage i samtalen. Deltagernes egne erfaringer er af stor vigtighed for arbejdet i studiecirklen. Vi kan lære meget af hinanden. I studiecirklen arbejder vi derfor på at dele ny viden og nye oplysninger med hinanden. Der er ikke noget i vejen for, at deltagerne sigter højt med arbejdet i en studiecirkel; fornemmelsen af at tage en udfordring op kan være stimulerende. Men sætter man målet for arbejdet for højt, kan man risikere ikke at nå det med nedtrykthed som resultat. Støder man undervejs i arbejdet på et problem, der er meget vanskeligt at drøfte og løse, er det bedre at nedbryde det i enkeltdele og så drøfte disse for at løse det stille og roligt skridt for skridt.

9 I sådanne tilfælde kan det være en fordel at inddrage en ekstern facilitator, jf. ovenfor. Første mødegang Før første mødegang skal det oplysningsforbund, der står for studiecirklen, give dig som cirkelleder besked om deltagerne (navne, antal) samt tid og sted for første mødegang. Deltagerne har selvfølgelig også fået besked om, at du er cirkelleder samt tid og sted for første mødegang. Fandt I undervejs i arbejdet frem til nye emner for en studiecirkel? Ønsker I at fortsætte i en ny studiecirkel med et andet emne? Ønsker I at starte en ny studiecirkel med andre deltagere? Er der nogen af deltagerne, der kunne ønske sig fremover at arbejde som cirkelleder? Du begynder første mødegang med at præsentere dig for deltagerne, og disse præsenterer sig. Så kan du spørge deltagerne om deres forventninger til studiecirklen: Hvad er det vigtigste, du ønsker at lære i denne cirkel? Hvad har du brug for, sådan at du selv kan bidrage til at nå målet? Hvad ønsker du at de andre deltagere, for at du kan nå dit mål? Hvad vil du gøre, hvis du ikke når dit mål? Sådan en afstemning af forventninger kan gøres på mange måder. Man kan gøre det ved, at deltagerne svarer på spørgsmålene i plenum, ved at man to og to besvarer spørgsmålene go derefter fremlægger synspunkterne. Uanset metoden er det vigtigt, at svarene skrives ned på en eller anden måde, så I gennem hele forløbet har mulighed for at holde jeres fælles forventninger op som mål for processen og for arbejdet. En anden måde at gøre det på er, at hver deltager får fire ark papir; de bruger et ark pr. spørgsmål til besvarelsen. Så indsamler du papirerne, og I drøfter hvert enkelt spørgsmål og svarene på det. Når I er blevet enige om et samlet svar på det enkelte spørgsmål, opsætter du som cirkelleder et nyt papir med de fire svar, som deltagerne er enige om. Dette papir bruger du til at checke, at arbejdet skrider fremad, som det skal, og til evaluering af hele forløbet. Sådan er rammen altså fastsat for arbejdet og for deltagernes forventninger, og I kan gå i gang med arbejdet. De næste mødegange Her følger du og deltagerne op på de skridt, I har planlagt for arbejdet. Sidste mødegang Du og deltagerne har arbejdet jer frem til ny viden, ny indsigt. Det er nu tid til at evaluere studiecirklen og drøfte fremtiden: 9

10 Studieplanen: Et eksempel Arrangør: Oplysningsforbundets navn. Emne: Børnepleje og ernæring. Studiecirkelleder: Sygeplejerske. Antal mødegange: 10 Tidspunkt: Onsdage kl Sted: Klasselokale, offentligt mødelokale. Mål: At lære mødrene at give deres 0-5-årige børn pleje og sund ernæring, gerne med brug af fødevarer fra lokalområdet. Ressourcer: Deltagernes egen viden og erfaringer; studiecirkellederens viden og erfaringer, en ekstern facilitator, studiebesøg, praktiske øvelser. Informationskilder: Tre forskellige brochurer om ernæring, den eksterne facililtator og et studiebesøg. Ekstern facilitator: Sundhedsplejerske. Studiebesøg: Til en klinik for sundhedspleje. 1. mødegang: Udformning af studieplan. 2. mødegang: Studieplan og afklaring af videns- og erfaringsniveau i studiecirklen. 3. mødegang: Brochure nr. 1 om pleje af det nyfødte barn. 4. mødegang: Brochure nr. 2 om at holde barnet rent og om vitaminer som supplement til amning. 5. mødegang: Fortsættelse af indholdet i 4. Mødegang og forberedelse af næste mødegang med deltagelse af en sundhedsplejerske. 6. mødegang: Mødet med sundhedsplejersken. 7. mødegang: Brochure nr. 3 om ernæring til 1½-2-årige børn, der er vænnet fra. 8. mødegang: Besøg på klinikken for sundhedspleje. 9. mødegang: Sammenfatning af arbejdet i studiecirklen og evt. forberedelse af en udstilling. 10. mødegang: Evaluering, arbejdet med udstillingen, drøftelse af en evt. ny cirkel. Evaluering Efter hver anden mødegang kan du stille en række spørgsmål: Arbejder vi i henhold til vores studieplan? Er målet stadig relevant? Hvis målet ikke er relevant, skal vi da ændre det? Er vi lykkedes? Har vi mødt hindringer undervejs, og i givet fald hvilke? Hvis ja, hvad måtte have skabt dem? Har vi fået erfaringer, der kan bruges til andre studiecirkler? Slutevalueringen bør være en konklusion af ovennævnte samt af spørgsmålet om, hvorvidt I fik opfyldt målet med studiecirklen. Slutresultatet af arbejdet i studiecirklen kan præsenteres, f.eks. på en fritidsmesse eller i forbindelse med den årlige generalforsamling i oplysningsforbundet. Ansvar Som nævnt har ikke bare du, men også deltagerne, ansvaret for, at studiecirklen bliver vellykket. Du skal: Holde fokus på deltagernes udvikling. Anspore deltagerne til at diskutere løsninger og stille spørgsmål til hinanden. Udvikle holdånd og fremme samarbejde. Tydeliggøre valgmuligheder. Udfylde fremmødelisten. Forberede mødegangene og skrive en studieplan for studiecirkelmaterialet. Være ansvarlig for studiecirkelmaterialet. Deltagerne skal: Prioritere arbejdet i studiecirklen, såvel under mødegangene som mellem disse. Overholde de aftalte mødetidspunkter. Arbejde aktivt i studiecirklen. Melde afbud i god tid til studiecirkellederen. Sørge for at informere hinanden, hvis en kommer for sent. Finde en deltager, der kan informere en fraværende deltager om, hvad der skete i studiecirklen. Selv tage noter. 10

11 findes litteratur m.m. om alt mellem himmel og jord. Måske er det nok ud fra sådant materiale at skrive en studieplan, der fører deltagerne gennem en studiecirkel ved at henvise til en bestemt bog, der dækker diverse sider af det berørte emne. Selv være ansvarlige for resultatet i studiecirklen. Rydde op efter sig og sikre, at lokalet er i samme stand, som det var fra begyndelsen. Materialer Materialet til brug for en studiecirkel udgør et væsentligt led i studiecirkelkonceptet. Det skal give deltagerne mulighed for at analysere, vurdere og drage konklusioner. Det er vigtigt, at deltagerne og studiecirkellederen finder materialet tiltrækkende og brugbart. Det gode materiale til brug for en studiecirkel skulle gerne opfylde nedenstående kriterier: Det skal passe til målgruppen. Det skal have relevante faktuelle oplysninger i passende antal. Det skal være inddelt i afsnit eller mødegange. Der skal være henvisninger til supplerende materiale: bøger, tidsskrifter, rapporter, internet, DVD, CD etc. Det skal stille spørgsmål og give mulighed for erfaringsudveksling for at stimulere drøftelserne. Spørgsmålene skal ikke handle om at afprøve, om deltagerne nu har læst og forstået materialet. Det skal opmuntre til aktivitet og studier mellem mødegangene. Alle deltagere er ansvarlige for arbejdet, der f.eks. kan foregå ved at lytte til relevante radioudsendelser, ved at se relevante fjernsynsprogrammer, ved studiebesøg eller ved at spørge eksperter. Det skal indeholde oplysninger om indholdet i et indledende afsnit. Det skal være let at forstå og at arbejde med; omvendt skal det ikke være simpelt. Det skal føre deltagerne gennem studiecirklen. Begynd med at undersøge, hvilket relevant materiale, der allerede findes om givet emne. Der Deltagerne i studiecirklen kan selv ved første mødegang forberede indholdet for de enkelte mødegange i form af en slags studieplan. Men ofte er det studiecirkellederen, der står for denne planlægning. Det er vigtigt, at cirkellederens plan bliver lagt frem for deltagerne som et forslag, de kan forholde sig til og drøfte nærmere. En studieplan kan indgå som en naturlig del af studiecirkelmaterialet, men den kan også indgå som et almindeligt papirark til omdeling og drøftelse. Endelig kan deltagerne selv fremstille det nødvendige materiale. Udarbejdelse af egne materialer Man kan også fremstille sine egne studiecirkelmaterialer. Det kan være vanskeligt for én og samme person at skrive et komplet materiale. Derfor er det en fordel at inddrage flere forskellige personer i arbejdet: Den ene kan være en person, der har et grundigt kendskab til de faktuelle forhold inden for det pågældende emne, og som kan skrive om disse forhold på en forståelig måde. Den anden person kan være en, der kender brugerne af studiecirkelmaterialet, dvs. de mulige deltagere i studiecirklen. Endelig kan der inddrages en person med den nødvendige pædagogiske indsigt, der kender studiecirkelformen og metoderne i arbejdet. Formidling af studiecirklens resultater Deltagerne i en studiecirkel skal undervejs beslutte, hvordan arbejdet i cirklen eventuelt kan præsenteres for andre. Skal det ske i form af et møde, en udstilling, et teaterstykke, et indlæg i avisen, en artikel i et tidsskrift? 11

12 Udgivet af: NETOP Gl. Kongevej 39G, København V Tlf og LOF Alhambravej Frederiksberg C Tlf Fax Tekst: Jan René Westh Redaktion: Marlene Berth Nielsen og Jan René Westh Layout: Martin Hansen København, december 2007

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Fleksible tilrettelæggelsesformer Fleksible tilrettelæggelsesformer Nogle vigtige ting om fleksible tilrettelæggelsesformer Der er tale om en KAN bestemmelse! I behøver ikke lave fleksible tilrettelæggelsesformer, hvis I ikke vil. Der

Læs mere

Fleksible tilrettelæggelsesformer hvordan?

Fleksible tilrettelæggelsesformer hvordan? Fleksible tilrettelæggelsesformer hvordan? Indhold Introduktion... 3 Hvad siger loven?... 4 Aktivt medborgerskab hvad betyder det?... 6 Eksempler på nye tilrettelæggelsesformer... 8 Afregning og næste

Læs mere

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Alle godkendte folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kan søge om tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven.

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 1. Folkeoplysningsloven. Disse regler fastsættes efter lov om Folkeoplysning. 2. Undervisningens formål. Formålet

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven Brøndby Kommune Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1. Ansøgningsfrist

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

OM SKOLEN KUNSTLINJEN

OM SKOLEN KUNSTLINJEN OM SKOLEN Københavns Kunstskole er et uddannelsesalternativ og et væksthus for de kunstneriske. Skolen er en platform for uddannelse, kunstnerisk udvikling, værkproduktion, debat og formidling. Skolen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Vallensbæk kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Demokratiske Iværksættere Indhold

Demokratiske Iværksættere Indhold Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Det gode og effektive møde Malene Rix Forhandling og Facilitering www.malenerix.dk Program Viden om møder - forskningsresultater og erfaringer Mødeforberedelse - drejebogen som redskab Formål med møder

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. 15-01-2009, Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering 2009. Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets

Læs mere

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen!

Don'ts and do's - når man vil bruge lyd i og omkring undervisningen! Gode råd er ofte dyre når man vil i gang med innovative pædagogiske tiltag. Erfaringskataloget bygger på Lyduniverslærernes anbefalinger fra deres organisering og implementering af undervisningsforløb,

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle

Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Fleksibel workshopdag 14. nov. kl.10.00-20.00 Hornstrup kursuscenter Vejle Program 10.00 Ankomst, fælles velkomst 10.15 12.15 Workshoprunde 1 12.15 13.15 Frokost 13.15 15.15 Workshoprunde 2 15.15 16.15

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Produktionsrådgiver planteavl

Produktionsrådgiver planteavl 1 / 9 PROGRAM for: Produktionsrådgiver planteavl Bliv bedre til at udfordre dine kunder, finde forbedringspunkter på den enkelte bedrift og bruge sammenligningstal aktivt i din rådgivning. På kurset får

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014

Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland Alternativet Vedtaget i Sorø d. 4. oktober 2014 Vedtægter for Storkreds Sjælland - ALTERNATIVET 1 Navn og omfang Stk. 1. Navnet på storkredsen er Sjælland, herefter i vedtægterne

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere