Studie cirkler. Manual til ledere af studiecirkler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studie cirkler. Manual til ledere af studiecirkler"

Transkript

1 Studie cirkler Manual til ledere af studiecirkler

2 Forord Formålet med denne manual er at give studiecirkelledere et værktøj til brug for arbejdet i åbne studiecirkler, herunder kort om baggrunden for disse. Manualen er også brugbar for skoleledere og bestyrelsesmedlemmer, der vil have nærmere oplysninger om studiecirkler. Manualen er udarbejdet af LOF og NETOP netværk for oplysning med økonomisk støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråds udviklingspulje. Marlene Berth Nielsen, NETOP og Jan René Westh, LOF. December 2007 Indhold Forord... 2 Introduktion til fleksible tilrettelæggelsesformer... 3 Introduktion til den åbne studiecirkel... 3 Metode... 4 Emner... 5 Studiecirkellederen.. 6 Organisering af arbejdet... 6 Motivation af deltagerne... 8 Arbejdet i studiecirklen... 8 Materialer Udarbejdelse af egne materialer...11 Formidling af studiecirklens resultater

3 Introduktion til fleksible tilrettelæggelsesformer Med virkning fra den 1. januar 2007 gav en ændring i folkeoplysningsloven oplysningsforbundene mulighed for at arbejde med fleksible tilrettelæggelsesformer i deres virksomhed. Op til 36 % af det kommunale tilskud, som det enkelte oplysningsforbund får til sin virksomhed i kommunen, kan anvendes til fleksible tilrettelæggelsesformer. De fleksible tilrettelæggelsesformer Har til formål at styrke udviklingen af et aktivt medborgerskab inden for væsentlige samfundsrelaterede områder som f.eks. borgerinddragelse og nærdemokrati, integration, forbrugeroplysning og folkesundhed. Skal adskille sig fra almindelig aftenskoleundervisning. Har frit emnevalg og fri tilrettelæggelsesform inden for folkeoplysningslovens formål og regler. Kan være: Åbne studiecirkler, åbne studieværksteder, workshops, spørg specialisten og fleksibel læring (fjernundervisning). Ved fleksibel læring (fjernundervisning) skal mindst 30 % af undervisningstimerne for det enkelte hold gennemføres i fællesskab. Skal annonceres offentligt og være åbne for alle, herunder også udenbys deltagere. Skal foregå på hold, og deltagerne skal være tilmeldte, registrerede og have betalt. Det enkelte oplysningsforbund bestemmer selv størrelsen af deltagerbetalingen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde særlige tilskud til nedsættelse af deltagerbetalingen for særlige grupper og supplerende tilskud, der forudsætter små hold. Arbejdet i studiecirklen bygger på: At deltagerne ønsker at lære mere om et givet emne. Demokratiske værdier, hvor alle deltagere er lige og har gensidig respekt for hinanden og hinandens synspunkter. Effektiv kommunikation mellem deltagerne. Derfor sidder deltagerne i en cirkel med ansigtet mod hinanden. Drøftelser mellem deltagerne med erfaringsudveksling og analyse som ledende faktor. Et studiecirkelmateriale, der giver faktuelle oplysninger og er praktisk brugbart for deltagerne. Involvering af deltagerne ved planlægning og gennemførelse af arbejdet, f.eks. i form af udarbejdelse af en arbejdsplan. Det overordnede formål med studiecirkelmetoden er at give deltagerne værktøjer til at øge deres viden og at gøre dem til aktive borgere i et samfund under konstant udvikling. Konkret kan man sige, at formålet er, at den enkelte deltager opnår viden gennem udveksling af synspunkter og erfaringer og gennem læsning. Dette skulle gerne føre til, at deltageren får en bredere og dybere indsigt og får opbygget sin selvtillid. Introduktion til den åbne studiecirkel En åben studiecirkel kan bestå af en gruppe på f.eks personer, der over et vist antal mødegange samles til arbejdet med emner af interesse for den pågældende gruppe. Arbejdet i gruppen bliver faciliteret af en studiecirkelleder, der kan være valgt af deltagerne selv blandt disse. 3

4 Metode Arbejdet i en studiecirkel kræver aktiv deltagelse af alle deltagere, således at der bliver skabt en dynamisk proces på grundlag af deltagernes erfaringer, dine evner som studiecirkelleder og kvaliteten i studiecirkelmaterialet. Denne proces adskiller sig fra den traditionelle undervisningsform, der er baseret på en hierarkisk model med en lærer, der spreder kundskab ovenfra og nedefter. I en studiecirkel sker det så at sige mellem deltagerne, hvor det er din primære opgave som studiecirkelleder at lede processen. Studiecirklen hviler på deltagernes egen frivillige indsats og på den styrke og fornøjelse, der ligger i at skabe noget sammen. Arbejdet i studiecirklen bygger på deltagernes søgen efter viden ud fra deres egne behov og interesser. Arbejdet er karakteriseret af demokratiske værdier, hvor den enkeltes udveksling af erfaringer og analyse er de ledende faktorer. Studiet i en cirkel afhænger af den enkelte deltagers aktive indsats, såvel i planlægningen af arbejdet som i udførelsen af dette. Man kan sige, at arbejdet i en studiecirkel er en levende og aktiv proces, der forbinder viden med social forandring samt med udvikling og kreativitet. Studiecirkelmetoden kan beskrives med en række grundlæggende principper. Ligeværd Arbejdet i en studiecirkel er funderet på deltagernes ligeværd. Demokrati og demokratiske principper er væsentlige i studiecirkelarbejdet, og der bør altid herske en uformel stemning i cirklen. Du skal som cirkelleder give inspiration 4 til dialogen, til udveksling af meninger og give oplysninger på afslappet vis. Erfaringer og viden Arbejdet tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer og viden. Det fremadskridende arbejde i en studiecirkel er karakteriseret ved samarbejde og kammeratskab frem mod fælles mål. Deltagerne hjælper hinanden; de skal ikke konkurrere mod hinanden. De deler glæder og skuffelser i arbejdet. Alt dette medfører, at deltagerne føler sig sikre og derved bidrager til åbenhed i arbejdet. Mål Målet med arbejdet i en studiecirkel bestemmes af deltagerne selv ud fra behov og ønsker. En studiecirkel, der udbydes af et oplysningsforbund, må arbejde inden for de rammer, der er fastlagt af det pågældende oplysningsforbund. Frihed går hånd i hånd med ansvar. Det er deltagerne selv, der er ansvarlige for, hvordan de vil arbejde, og hvordan arbejdet skal udføres. Dette kan aldrig blive bestemt af andre, uden at det vil være et alvorligt indgreb mod friheden i en studiecirkel. Kontinuitet Der skal være kontinuitet i arbejdet i en studiecirkel. Arbejdet skal organiseres og planlægges. De mål, der sættes op eller overvejes af deltagerne, betyder, at arbejdet må følge en eller anden form for plan. Her må deltagerne være aktivt indblandede. Fundamentet for studiecirklen er deltagerens aktive medvirken. Materiale Alle studiecirkler bør have en eller anden slags studiecirkelmateriale, der dækker et nærmere fastsat antal mødegange i cirklen, jf. i øvrigt afsnittet om materialer herunder.

5 Sammensætning Da deltagerne i en studiecirkel skal være aktivt involverede i alle dele af arbejdet, anbefales det, at den enkelte cirkel består af 7-12 deltagere inkl. dig som cirkelleder. Ved flere eller færre deltagere er der stor sandsynlighed for, at idéen og hensigten med en studiecirkel bortfalder. Jo mindre en cirkel, jo bedre er muligheden for aktivt at inddrage alle deltagere i arbejdet. Omvendt må studiecirklen heller ikke blive for lille. Det anbefales ikke at gennemføre en studiecirkel med mindre end 5 deltagere. Erfaring viser, at det er vanskeligt at holde gang i en samtale i en lille cirkel. Er cirklen omvendt for stor, giver det den enkelte deltager begrænsede muligheder for aktivt at deltage i samtalen. Det bliver svært at fastholde samarbejde, fælles ansvar og samtale, og der er stor risiko for at tabe de demokratiske og pædagogiske principper i en studiecirkel på gulvet. Vi lærer bedst, når vi er aktive, og når der er plads til en aktiv og engageret deltagelse. Når en studiecirkel skal sammensættes, er det vigtigt at forsøge at samle deltagere, der har fælles værdier og forskellige erfaringer. Arbejdet i cirklen går ud på sammen at undersøge og udforske et givet emne. Har deltagerne fælles interesser, nogenlunde samme uddannelsesniveau og bor i samme lokalitet, understøtter det arbejdet. Emner Som tidligere nævnt er der frit valg af emner i en studiecirkel, så længe folkeoplysningslovens formål og regler er overholdt. Herunder følger forslag til emner; listen er på ingen måde udtømmende. Bemærk, at emnerne er velegnede såvel til selvstændige studiecirkler som studiecirkler til opfølgning på kurser. Bemærk også, at det er en rigtig god idé at koble en eller flere samarbejdspartnere på studiecirklen, hvor det er muligt. Det er også muligt at finde eksterne facilitatorer hos samarbejdspartnere. EU Forbrugerpolitik, fødevarepolitik, miljø, andre emner tæt på borgeren. Samarbejdspartner: Lokal forbrugergruppe. Hate crimes Overfald på seksuelle minoriteter, jøder og muslimer i Danmark hvad ligger bag? Hvordan ser det ud i andre lande, og hvad gøres der for at bekæmpe det? Kan kobles med den internationale Auschwitz-dag, der hvert år holdes den 27. januar om folkedrab. Samarbejdspartner: LBL Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, politiet. Slutresultat: Udstilling på det lokale bibliotek. Kultur og kulturtraditioner Bevarelse af kulturarven, gamle håndværk, gamle arbejdsmetoder og fag, symbolik, design, teknik, udbredelse. Kreative kurser og husflidskurser kan følges op af studiekredse. Samarbejdspartner: Relevant museum, håndværkerforening. Slutresultat: Cirkelarbejdet kan afsluttes med en udstilling, en artikel til et relevant tidsskrift, et kulturhistorisk indlæg i lokalavisen. Lokalhistorie Personalhistorie, landbrugshistorie, industrihistorie, fiskerihistorie, bygningshistorie, jernbanehistorie, militærhistorie, kirkegårdskultur, herregårdskultur. Et kursus i slægtsforskning eller læsning af gotiske bogstaver kan følges op af en studiecirkel. Samarbejdspartner: Lokalhistorisk forening, lokalhistorisk museum, slægtsforskerforening. Slutresultat: Cirklens arbejde kan føre til en artikel til et lokalhistorisk tidsskrift, en udstilling, foredrag, flere cirkler. Lokalplaner og andre kommunale planer Udnyttelse af byens rum, erhverv, trafik, miljø, kultur og fritid, arkitektur, landskabspleje. Samarbejdspartnere: Landsbyråd, landsbylaug, borgerforening. Slutresultat: Fortsatte studiecirkler, forslag til politikerne, indlæg i lokalavisen. Mødregruppe Børnepleje, ernæring, hygiejne. Samarbejdspartner: Sundhedsplejerske. Slutresultat: Kan føre til andre studiecirkler af relevans for målgruppen. Oplys demokratiet Forskellighed i samfundet, religion, ulighed, ytringsfrihed. Samarbejdspartner: Skolebestyrelse, menighedsråd. Slutresultat: Evt. flere studiecirkler, indlæg i lokalavisen. Selvhjælpsgruppe Selvhjælpsgruppe, sorggruppe om emner af relevans for deltagerne, f.eks. barnets død, selvmord, alkoholisme. Samarbejdspartner: Lokal selvhjælps-/sorggruppe. 5

6 Sundhed Livsstilssygdomme, sund kost, småbørnsernæring, forbrugeroplysning. Kurser i sundhed kan følges op af en studiecirkel. Samarbejdspartner: Det kommunale sundhedscenter, læge, sygeplejerske, sundhedsplejerske, klinisk diætist, lokal forbrugergruppe. Ulandsbistand Politiske og økonomiske prioriteringer, geografiske indsatsområder, kvinder og børn. Samarbejdspartner: Biblioteket. Studiecirkellederen Du har som studiecirkelleder ansvaret for arbejdet med og udviklingen af en gruppe deltagere. Du er også den praktisk ansvarlige, der har kontakten til det oplysningsforbund, der har ansat dig. Det er vigtigt, at du er opmærksom på din rolle som deltager i cirklen. For at få arbejdet i en studiecirkel til at fungere tilfredsstillende skal følgende tages i betragtning: Der skal være en god stemning hos deltagerne, således at disse føler sig afslappede, åbne og sikre. Deltagerne skal føle sig accepterede og respekterede og skal anses for en ressource. Beslutninger skal træffes i fællesskab og i enighed. Arbejdet i cirklen skal deles mellem deltagerne. Ud over at være deltager i gruppen er du ansvarlig for udviklingen i denne. Du forventes ikke at være ekspert på dit felt. Men det er vigtigt, at du er opmærksom på visse grundlæggende ledelsesprincipper. Vigtigst er det dog, at du er dig selv og ikke prøver at efterligne andre. Alle mennesker er forskellige og har en mængde forskellige ressourcer at trække på og udvikle. Derfor skal du være opmærksom på dine egne fortrin som leder og også på manglerne. Den perfekte cirkelleder findes ikke. Alle studiecirkler består af mennesker med forskellig baggrund og forskellige behov. Dette betyder, at den ene måde at lede en cirkel på kan være lige så god som den anden. Men med tanke på formålet med en studiecirkel kan man afdække nogle gode cirkellederegenskaber: 6 Evnen til at sætte sig mål. Evnen til at nå målet sammen med andre - samarbejdsevner. Evnen til sammen med andre at organisere en opgave. Evne til at holde fokus på processen og holde fokus i samtaler/diskussioner. Sociale kompetencer, f.eks. at være lyttende og inddragende over for andre. Krav til dig som studiecirkelleder Du skal skabe og udvikle en læreproces, der stimulerer og opmuntrer deltagerne til aktivt at søge viden. Samtidig er du også deltager i studiecirklen, er accepteret som sådan af de andre deltagere og arbejder i overensstemmelse med, hvad der bliver aftalt med de andre deltagere. Du må aldrig optræde autoritært og må ikke begynde at undervise. Du skal fokusere på deltagernes udvikling og stille de rigtige spørgsmål. Du skal lægges vægt på udviklingen af dialogen mellem deltagerne, og deltagerne skal motiveres til at stille spørgsmål og drøfte løsninger. Samarbejdet mellem deltagerne skal fremmes, således at der ikke opstår intern konkurrence. Du er en ressourceperson, når det handler om at organisere arbejdet i cirklen, men du behøver ikke nødvendigvis at være ekspert på et fagområde. Valg af en studiecirkelleder Som studiecirkelleder kan du vælges enten af cirklens deltagere eller af det oplysningsforbund, der er ansvarlig for aktiviteten. Uanset hvordan du er valgt, er det vigtigt, at du er troværdig og kan arbejde på demokratisk vis. Det er vigtigt, at du evner at tale med andre mennesker, er tillidsvækkende og ærlig. Du skal også være god til at lytte. Bliver du valgt til cirkelleder af de øvrige deltagere i studiecirklen, skal alle have drøftet valget åbent og være enige i beslutningen. Organisering af arbejdet Emnevalg Studiecirklens deltagere kan selv vælge det emne, de ønsker at arbejde med. På den måde bliver emnet også vedkommende for alle deltagerne. Når et emne er valgt, kan du og

7 deltagerne drøfte der videre arbejde, således at alle er enige om indhold og rammer. Dette er vigtigt for at undgå irrelevante diskussioner i det efterfølgende forløb. Det er også vigtigt, at du får indhold og tidspunkter til at passe sammen. Skulle det undervejs i forløbet vise sig nødvendigt at justere indhold eller rammer, kan du og deltagerne selvfølgelig aftale dette. Et godt resultat for arbejdet i studiecirklen afhænger af god planlægning og god forberedelse. Holdarbejde Arbejdet i en studiecirkel kan sammenlignes med et holdarbejde. I begyndelsen er deltagerne lidt usikre på hinanden, og alle venter på, at du som cirkelleder tager initiativet. Det er her vigtigt, at alle bliver set og hørt, og at alles forventninger til arbejdet bliver drøftet igennem. Man skulle gerne nå fra jeg til vi i cirklen. Det kan næppe undgås, at du undervejs støder på uoverensstemmelser om regler, ansvar og organisering af arbejdet i studiecirklen. Det er tilrådeligt at forholde sig åbent, ærligt og konstruktivt til en konflikt. Det giver sikkerhed i cirklen. Der er ingen nem måde at håndtere konflikter på i studiecirklen. Du kan også risikere stagnation i cirklens arbejde. Det kan føles, som absolut ingenting sker, og at der ikke er nogen form for udvikling. Det kan især ske efter en konflikt. Det er acceptabelt, men det er nødvendigt, at cirklen bliver skubbet på for at fortsætte arbejdet. Sted Det er folkeoplysningens styrke, at den er så tæt på borgerne som muligt. Det skal en studiecirkel også være. Den kan lægges tæt på deltagernes bopæl eller nær deres arbejdsplads. Det er vigtigt at vælge et sted, der passer alle, og som kan nås uden en masse transporttid. Man behøver ikke at være i et lokale med en masse udstyr. Du og deltagerne skal sidde, så I kan se hinanden, f.eks. ved at sidde i en cirkel. I skal selvfølgelig have mulighed for at tage noter. Formentlig har dit oplysningsforbund allerede fundet et lokale til dig. Tidsramme Du og deltagerne bestemmer selv, hvornår og hvor ofte I vil mødes. I bør ikke mødes længere end maksimalt to timer en-to gange om ugen, men det kan afhænge af emnet. Det er vigtigt, at der mellem mødegangene er tid til at fordøje den nye viden, at tænke på nye indfaldsvinkler til arbejdet og gøre sig sine holdninger klar. Tidsrammen afhænger selvfølgelig også af, hvad der måtte være aftalt med dit oplysningsforbund. Ansvarsfordeling Inden studiecirklen sættes i gang, er det som nævnt vigtigt, at I forholder jer til en ansvarsfordeling: Hvem skal være studiecirkelleder? Det er måske allerede aftalt mellem dig og dit oplysningsforbund. Hvem er ansvarlig for studiecirkelmaterialet (måske har du allerede et brugbart materiale eller gode idéer til et)? Hvem er ansvarlig for, at mødelokalet er i orden? Hvordan vil den enkelte bidrage til udviklingen af arbejdet i studiecirklen? Det er vigtigt at afstemme forventninger i en studiecirkel. Hvordan vil du som cirkelleder håndtere det, at en deltager melder afbud til et møde, og hvordan håndterer gruppen det? Hvordan sikrer I jer, at vedkommende er à jour med cirklens arbejde? Hvilke undskyldninger for fravær vil I acceptere (forventninger til bidrag og 7

8 8 fremmøde i cirklen)? Hvad vil I gøre, hvis en eller flere deltagere forlader studiecirklen eller kun møder frem nu og da? Det vil være en god idé, at du fører protokol over deltagernes fremmøde af hensyn til mødedisciplinen. Det er en dårlig studiecirkel, hvis der ikke sker fremskridt i arbejdet, og hvis deltagerne ikke får udbytte af deres fremmøde på grund af en masse praktiske problemer. Ekstern facilitator Skulle det vise sig nødvendigt undervejs i arbejdet at indkalde en ekstern facilitator, kan dette selvfølgelig lade sig gøre. Vedkommende vil i givet fald være en ekspert på et givet område. Det kan allerede ved første møde i studiecirklen vise sig nødvendigt på et tidspunkt at indkalde en ekstern facilitator. Er der udgifter forbundet med dette, skal du aftale nærmere med dit oplysningsforbund. Det kan være en rigtig god idé at indkalde en ekstern facilitator mindst en gang i studiecirkelforløbet. Du og deltagerne får inspiration inden for det emne, I beskæftiger jer med. Vedkommende kan f.eks. hjælpe med at finde svar på spørgsmål, I selv ikke har kunnet besvare i cirklen. Der er et par ting, du som cirkelleder skal være opmærksom på, inden du indbyder en facilitator. Er der økonomi forbundet med at invitere en ekstern facilitator, vil det være en god idé at holde fælles møde med andre studiecirkler, der arbejder med samme eller lignende emner som din cirkel. Før mødet med en facilitator skal du og deltagerne aftale nærmere om, hvilke emner I vil drøfte med vedkommende, hvilke spørgsmål I vil stille. Spørgsmålene fordeler du så blandt deltagerne. Det giver alle deltagere god mulighed for at ytre sig åbent. Evaluering Når du har afsluttet studiecirklen, skal du og deltagerne evaluere arbejdet. Hvilke konklusioner nåede I frem til? Hvilken ny viden fik I? Hvilke hindringer mødte I undervejs i arbejdet? Hvad kan det skyldes? Hvad var udbyttet? Næste skridt? Det er væsentligt med en sådan evaluering, f.eks. af hensyn til at dele udbyttet med det omgivende samfund, jf. afsnittet herunder om formidling af cirklens resultater. Motivation af deltagerne Motivation er væsentlig for læring. En deltager i en studiecirkel skal derfor føle sig velkommen og accepteret som den person, vedkommende nu engang er. Det giver selvrespekt og selvfølelse. Deltageren skal også gerne føle, at der er brug for vedkommende i studiecirklen. Deltageren skal føle, at arbejdet i studiecirklen er vedkommende, og at formålet med arbejdet er vigtigt. Læring sker nemmere, når deltageren kan lide at være med og har det sjovt undervejs. Det sker også, når deltageren får udfordret sin viden og derigennem får dannet nye holdninger. Studiecirklen skal også give deltageren en fornemmelse af, at der sker noget nyt i forhold til hverdagen. Arbejdet i studiecirklen Samtalen er vigtig Vort folkestyre afhænger af folks vilje og evne til at engagere sig og tage ansvar. Det er derfor vigtigt at tage aktiv del i folkestyret, udveksle idéer, påtage sig et ansvar og vise vilje og evne til at øve indflydelse og lade sig på virke af andre. Samme faktorer udgør grundlaget for studiecirklen. Det væsentlige i arbejdet i en studiecirkel er samtalen mellem ligeværdige mennesker, en samtale, der sigter mod at finde fælles løsninger. Dette er ikke ensbetydende med en diskussion, hvor man prøver at overvise andre om, at man selv har ret. Samtale betyder netop at tale sammen, med hinanden. Derfor skal alle have mulighed for at deltage i samtalen. Deltagernes egne erfaringer er af stor vigtighed for arbejdet i studiecirklen. Vi kan lære meget af hinanden. I studiecirklen arbejder vi derfor på at dele ny viden og nye oplysninger med hinanden. Der er ikke noget i vejen for, at deltagerne sigter højt med arbejdet i en studiecirkel; fornemmelsen af at tage en udfordring op kan være stimulerende. Men sætter man målet for arbejdet for højt, kan man risikere ikke at nå det med nedtrykthed som resultat. Støder man undervejs i arbejdet på et problem, der er meget vanskeligt at drøfte og løse, er det bedre at nedbryde det i enkeltdele og så drøfte disse for at løse det stille og roligt skridt for skridt.

9 I sådanne tilfælde kan det være en fordel at inddrage en ekstern facilitator, jf. ovenfor. Første mødegang Før første mødegang skal det oplysningsforbund, der står for studiecirklen, give dig som cirkelleder besked om deltagerne (navne, antal) samt tid og sted for første mødegang. Deltagerne har selvfølgelig også fået besked om, at du er cirkelleder samt tid og sted for første mødegang. Fandt I undervejs i arbejdet frem til nye emner for en studiecirkel? Ønsker I at fortsætte i en ny studiecirkel med et andet emne? Ønsker I at starte en ny studiecirkel med andre deltagere? Er der nogen af deltagerne, der kunne ønske sig fremover at arbejde som cirkelleder? Du begynder første mødegang med at præsentere dig for deltagerne, og disse præsenterer sig. Så kan du spørge deltagerne om deres forventninger til studiecirklen: Hvad er det vigtigste, du ønsker at lære i denne cirkel? Hvad har du brug for, sådan at du selv kan bidrage til at nå målet? Hvad ønsker du at de andre deltagere, for at du kan nå dit mål? Hvad vil du gøre, hvis du ikke når dit mål? Sådan en afstemning af forventninger kan gøres på mange måder. Man kan gøre det ved, at deltagerne svarer på spørgsmålene i plenum, ved at man to og to besvarer spørgsmålene go derefter fremlægger synspunkterne. Uanset metoden er det vigtigt, at svarene skrives ned på en eller anden måde, så I gennem hele forløbet har mulighed for at holde jeres fælles forventninger op som mål for processen og for arbejdet. En anden måde at gøre det på er, at hver deltager får fire ark papir; de bruger et ark pr. spørgsmål til besvarelsen. Så indsamler du papirerne, og I drøfter hvert enkelt spørgsmål og svarene på det. Når I er blevet enige om et samlet svar på det enkelte spørgsmål, opsætter du som cirkelleder et nyt papir med de fire svar, som deltagerne er enige om. Dette papir bruger du til at checke, at arbejdet skrider fremad, som det skal, og til evaluering af hele forløbet. Sådan er rammen altså fastsat for arbejdet og for deltagernes forventninger, og I kan gå i gang med arbejdet. De næste mødegange Her følger du og deltagerne op på de skridt, I har planlagt for arbejdet. Sidste mødegang Du og deltagerne har arbejdet jer frem til ny viden, ny indsigt. Det er nu tid til at evaluere studiecirklen og drøfte fremtiden: 9

10 Studieplanen: Et eksempel Arrangør: Oplysningsforbundets navn. Emne: Børnepleje og ernæring. Studiecirkelleder: Sygeplejerske. Antal mødegange: 10 Tidspunkt: Onsdage kl Sted: Klasselokale, offentligt mødelokale. Mål: At lære mødrene at give deres 0-5-årige børn pleje og sund ernæring, gerne med brug af fødevarer fra lokalområdet. Ressourcer: Deltagernes egen viden og erfaringer; studiecirkellederens viden og erfaringer, en ekstern facilitator, studiebesøg, praktiske øvelser. Informationskilder: Tre forskellige brochurer om ernæring, den eksterne facililtator og et studiebesøg. Ekstern facilitator: Sundhedsplejerske. Studiebesøg: Til en klinik for sundhedspleje. 1. mødegang: Udformning af studieplan. 2. mødegang: Studieplan og afklaring af videns- og erfaringsniveau i studiecirklen. 3. mødegang: Brochure nr. 1 om pleje af det nyfødte barn. 4. mødegang: Brochure nr. 2 om at holde barnet rent og om vitaminer som supplement til amning. 5. mødegang: Fortsættelse af indholdet i 4. Mødegang og forberedelse af næste mødegang med deltagelse af en sundhedsplejerske. 6. mødegang: Mødet med sundhedsplejersken. 7. mødegang: Brochure nr. 3 om ernæring til 1½-2-årige børn, der er vænnet fra. 8. mødegang: Besøg på klinikken for sundhedspleje. 9. mødegang: Sammenfatning af arbejdet i studiecirklen og evt. forberedelse af en udstilling. 10. mødegang: Evaluering, arbejdet med udstillingen, drøftelse af en evt. ny cirkel. Evaluering Efter hver anden mødegang kan du stille en række spørgsmål: Arbejder vi i henhold til vores studieplan? Er målet stadig relevant? Hvis målet ikke er relevant, skal vi da ændre det? Er vi lykkedes? Har vi mødt hindringer undervejs, og i givet fald hvilke? Hvis ja, hvad måtte have skabt dem? Har vi fået erfaringer, der kan bruges til andre studiecirkler? Slutevalueringen bør være en konklusion af ovennævnte samt af spørgsmålet om, hvorvidt I fik opfyldt målet med studiecirklen. Slutresultatet af arbejdet i studiecirklen kan præsenteres, f.eks. på en fritidsmesse eller i forbindelse med den årlige generalforsamling i oplysningsforbundet. Ansvar Som nævnt har ikke bare du, men også deltagerne, ansvaret for, at studiecirklen bliver vellykket. Du skal: Holde fokus på deltagernes udvikling. Anspore deltagerne til at diskutere løsninger og stille spørgsmål til hinanden. Udvikle holdånd og fremme samarbejde. Tydeliggøre valgmuligheder. Udfylde fremmødelisten. Forberede mødegangene og skrive en studieplan for studiecirkelmaterialet. Være ansvarlig for studiecirkelmaterialet. Deltagerne skal: Prioritere arbejdet i studiecirklen, såvel under mødegangene som mellem disse. Overholde de aftalte mødetidspunkter. Arbejde aktivt i studiecirklen. Melde afbud i god tid til studiecirkellederen. Sørge for at informere hinanden, hvis en kommer for sent. Finde en deltager, der kan informere en fraværende deltager om, hvad der skete i studiecirklen. Selv tage noter. 10

11 findes litteratur m.m. om alt mellem himmel og jord. Måske er det nok ud fra sådant materiale at skrive en studieplan, der fører deltagerne gennem en studiecirkel ved at henvise til en bestemt bog, der dækker diverse sider af det berørte emne. Selv være ansvarlige for resultatet i studiecirklen. Rydde op efter sig og sikre, at lokalet er i samme stand, som det var fra begyndelsen. Materialer Materialet til brug for en studiecirkel udgør et væsentligt led i studiecirkelkonceptet. Det skal give deltagerne mulighed for at analysere, vurdere og drage konklusioner. Det er vigtigt, at deltagerne og studiecirkellederen finder materialet tiltrækkende og brugbart. Det gode materiale til brug for en studiecirkel skulle gerne opfylde nedenstående kriterier: Det skal passe til målgruppen. Det skal have relevante faktuelle oplysninger i passende antal. Det skal være inddelt i afsnit eller mødegange. Der skal være henvisninger til supplerende materiale: bøger, tidsskrifter, rapporter, internet, DVD, CD etc. Det skal stille spørgsmål og give mulighed for erfaringsudveksling for at stimulere drøftelserne. Spørgsmålene skal ikke handle om at afprøve, om deltagerne nu har læst og forstået materialet. Det skal opmuntre til aktivitet og studier mellem mødegangene. Alle deltagere er ansvarlige for arbejdet, der f.eks. kan foregå ved at lytte til relevante radioudsendelser, ved at se relevante fjernsynsprogrammer, ved studiebesøg eller ved at spørge eksperter. Det skal indeholde oplysninger om indholdet i et indledende afsnit. Det skal være let at forstå og at arbejde med; omvendt skal det ikke være simpelt. Det skal føre deltagerne gennem studiecirklen. Begynd med at undersøge, hvilket relevant materiale, der allerede findes om givet emne. Der Deltagerne i studiecirklen kan selv ved første mødegang forberede indholdet for de enkelte mødegange i form af en slags studieplan. Men ofte er det studiecirkellederen, der står for denne planlægning. Det er vigtigt, at cirkellederens plan bliver lagt frem for deltagerne som et forslag, de kan forholde sig til og drøfte nærmere. En studieplan kan indgå som en naturlig del af studiecirkelmaterialet, men den kan også indgå som et almindeligt papirark til omdeling og drøftelse. Endelig kan deltagerne selv fremstille det nødvendige materiale. Udarbejdelse af egne materialer Man kan også fremstille sine egne studiecirkelmaterialer. Det kan være vanskeligt for én og samme person at skrive et komplet materiale. Derfor er det en fordel at inddrage flere forskellige personer i arbejdet: Den ene kan være en person, der har et grundigt kendskab til de faktuelle forhold inden for det pågældende emne, og som kan skrive om disse forhold på en forståelig måde. Den anden person kan være en, der kender brugerne af studiecirkelmaterialet, dvs. de mulige deltagere i studiecirklen. Endelig kan der inddrages en person med den nødvendige pædagogiske indsigt, der kender studiecirkelformen og metoderne i arbejdet. Formidling af studiecirklens resultater Deltagerne i en studiecirkel skal undervejs beslutte, hvordan arbejdet i cirklen eventuelt kan præsenteres for andre. Skal det ske i form af et møde, en udstilling, et teaterstykke, et indlæg i avisen, en artikel i et tidsskrift? 11

12 Udgivet af: NETOP Gl. Kongevej 39G, København V Tlf og LOF Alhambravej Frederiksberg C Tlf Fax Tekst: Jan René Westh Redaktion: Marlene Berth Nielsen og Jan René Westh Layout: Martin Hansen København, december 2007

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov

Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven. Lov Undervisning tilrettelagt fleksibelt Fleksible tilrettelæggelsesformer 1 Processen Forslag fra Oplysningsforbundenes Fællesråd af 30. juni 2004. Arbejdsgruppe om fleksible tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningsloven.

Læs mere

læring - i aftenskolen Manual til undervisere

læring - i aftenskolen Manual til undervisere læring - i aftenskolen 110 101001001 000100 111 011010 1101 00011 011010100 Manual til undervisere 110 110101001001 101001001 0001001101 000100 01101000110110 111 10100 011010 1101 110 00011 011010100

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Fleksible tilrettelæggelsesformer Fleksible tilrettelæggelsesformer Nogle vigtige ting om fleksible tilrettelæggelsesformer Der er tale om en KAN bestemmelse! I behøver ikke lave fleksible tilrettelæggelsesformer, hvis I ikke vil. Der

Læs mere

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Fleksible tilrettelæggelsesformer Lederhåndbog side 9.2.1 Fleksible tilrettelæggelsesformer Fleksible tilrettelæggelsesformer Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af folkeoplysningsloven, der bl.a. giver aftenskolerne mulighed

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune

Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning i Hørsholm Kommune Alle godkendte folkeoplysende foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kan søge om tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven.

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax: SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE

7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE 7 GRUNDREGLER FOR GOD MØDEFORBEREDELSE Indledning Tak fordi du har valg at downloade guiden De 7 grundregler for god mødeforberedelse. Jeg går ud fra, at du har downloadet denne guide, fordi du har et

Læs mere

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer

Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer Inspiration: Fleksible tilrettelæggelsesformer (Åben) Studiecirklen Jahn Sørensen fra Bjerggaardens Lokalcenter i Århus ville gerne lave et forløb på 36 timer omkring lokalområdet Christiansbjergs historie.

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Det gode møde. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Det gode møde. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 1 Det gode møde Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Gode råd til mødeforberedelsen... 4 Formål... 5 Mødetype/rammer... 5 Deltagere... 6 Mødeindkaldelse... 7 Afholdelse af mødet...

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Fleksible tilrettelæggelsesformer hvordan?

Fleksible tilrettelæggelsesformer hvordan? Fleksible tilrettelæggelsesformer hvordan? Indhold Introduktion... 3 Hvad siger loven?... 4 Aktivt medborgerskab hvad betyder det?... 6 Eksempler på nye tilrettelæggelsesformer... 8 Afregning og næste

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven

Retningslinjer for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven Retningslinjer for tilskud til undervisning m.v. under Folkeoplysningsloven Hovedområde 1 Gældende for 2016 1 Indhold Undervisningsordning 3 Ordningens mål er 3 Ordningen omfatter 3 Hvad er voksenundervisning

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

læring - i aftenskolen Manual til skoleledere

læring - i aftenskolen Manual til skoleledere læring - i aftenskolen 110 101001001 000100 111 011010 1101 00011 011010100 Manual til skoleledere 110 110101001001 101001001 0001001101 000100 01101000110110 111 10100 011010 1101 110 00011 011010100

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Hedensted Kommune i henhold til lov om støtte til folkeoplysning.

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Hedensted Kommune i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Hedensted Kommune i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. 1 Formål. Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt

Læs mere

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen.

Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nyborg kommunes evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Indholdsfortegnelse Organisering af det kliniske i Nyborg Kommune s. 3 Formål s. 3 Overordnet ramme for etablering

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Vi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Baggrund: Af WHO s mål for den palliative indsats fremgår det, at vi skal: Tilbyde støttefunktioner til familien under patientens sygdom

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER

FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Aftenskolens foreningsnummer: 67460 FORUDSÆTNINGER FOR TILDELING AF MIDLER FRA UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel: It for alle Ansøgers navn: NETOP København Navn på ansvarlig:

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 1. Folkeoplysningsloven. Disse regler fastsættes efter lov om Folkeoplysning. 2. Undervisningens formål. Formålet

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Modulevaluering 2 Hold B12. Ansvarlig for evaluering: Inger just / Roxana Bayati Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Roxana Bayati

Modulevaluering 2 Hold B12. Ansvarlig for evaluering: Inger just / Roxana Bayati Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Roxana Bayati 2012 Modulevaluering 2 Hold B12 Ansvarlig for evaluering: Inger just / Roxana Bayati Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Roxana Bayati Indhold Samlet status... 3 Spørgsmål til mål og indhold

Læs mere

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for

Mind Map. Bevar overblikket i alle situationer. Hvad kan du bruge Mind Map til? Få det visuelle overblik, du har brug for Mind Map Mind Map Få det visuelle overblik, du har brug for Bevar overblikket i alle situationer Giv dig selv et værktøj, der hjælper dig med at være oven på i de fleste situationer. Mind Map er et visuelt

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aftenskoler og oplysningsforbund i Horsens Kommune omfattet af Folkeoplysningsloven

Retningslinjer for tilskud til aftenskoler og oplysningsforbund i Horsens Kommune omfattet af Folkeoplysningsloven Kulturafdelingen Sagsnr. 18.15.00-P21-1-15 Dato:15.12.2015 Retningslinjer for tilskud til aftenskoler og oplysningsforbund i Horsens Kommune omfattet af Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med den folkeoplysende

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer.

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer. Jeg er opmærksom på, hvad der er karakteristisk for min egen kultur dens forskelle og ligheder i forhold til andre kulturer. Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg søger viden om andre

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. 1 - Terndrup - understøttende undervisning.docx Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-2-13 Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Læs mere

Kollektive arrangementer hvordan griber vi dem an?

Kollektive arrangementer hvordan griber vi dem an? Kollektive arrangementer hvordan griber vi dem an? Seminarets tidsplan Velkommen Hvordan kan vi bedst udvikle, arrangere og afholde et arrangement med sigte på sundhedsfremme og forebyggelse? Hvordan kan

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere