Forbedret sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion
|
|
- Sidsel Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HealthyHens Forbedret sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Anbefalinger til at sikre sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Introduktion Økologisk produktion har potentiale for at opnå et højt dyrevelfærdsniveau. Dette er en af de vigtigste årsager til at forbrugerne køber økologiske animalske produkter. HealthyHens, et Europæisk forskningsprojekt, har fokuseret på at undersøge de udfordringer der er i økologiske ægproduktion samt at identificere management strategier og forhold som bidrager til at sikre sundhed og velfærd. På de følgende sider kan du finde anbefalinger til hvordan du kan opretholde eller opnå et højt sundhed og velfærd niveau hos dine æglæggere. Hovedpunkterne er Reduktion af parasit belastningen Begrænsning af fjerpilning og kannibalisme Mindskning af fodlidelser Mindskning af brystbensskader Bedre brug af udearealet og en mere jævn for fordeling af gødningen i udearealet. Yderligere information omkring forskningsprojektet kan ses på bagsiden af denne folder. 1
2 Reduktion af parasitbelastningen Indvoldsorm er almindeligt forekommende når der er udeadgang, målet er ikke en totalt udryddelse af indvoldsorms, men at holde belastningen på et acceptable niveau. Bestemmelse af indvoldsormsbelastningen En infektion med indvoldsorms kan overvåges gennem gødningsprøver, hvor antallet af ormeæg bestemmes. Kontrakt din dyrlæge for yderligere information omkring dette. Alternativt kan et par høns aflives, og tarmen undersøges for forekomst af indvoldsorm (af dyrlægen). For spolorm (Ascaridia galli), som er den mest hyppigst forekommende indvoldsorm blandt Europæiske økologisk æglæggere, fandt vi at antallet af æg per gram gødning (EPG) var signifikant korreleret med den aktuelle indvoldsormsbelastning (antal orm i tarmen). Hvis der er en moderate til høj indvoldsormsbelastning sammen med en af de følgende symptomer, bør en dyrlæge kontaktes: Bleg kam Mat/glansløs fjerdragt Reduceret aktivitet (æg ydelse) Lav vægt Uens vægt i flokken For spolorm (A. galli) foreslås det at hønerne ormebehandles ved en EPG over Hvordan håndtere man indvoldsormsproblemet Før indsættelse bør ormeæggende ødelægges Ormeæg kan forblive infektiøse i mindst et år i hønsestalden. Efter kontakt med (nyligt placeret) hønniker kan disse ormeæg etablere en infektion efter 2-3 uger, og fortsætte infektion cyklussen. For at bryde denne cyklus bør gennemgribende rengøring og desinfektion af hønsehuset mellem holdene være almen praksis. I perioder med indvoldsormsproblemer bør antimikrobiel materiale, som inaktivere ormeæg og larver som er klækket, bruges til desinfektion. I udearealet er foldskifte, samt udskiftning af jord og tildeling af kalk i nærområdet tiltag som kan reducere ormeægsoverlevelsen. Målet skal være at begrænse indvoldsormsbelastningen med henblik på at reducere påvirkningen på hønerne. Vanskeliggøre indvoldsormsreproduktion under produktionsperioden Betingelser inde i hønsestalden er generelt mere gunstig for ormeæggene end betingelserne udendørs, hvor ormeæggene er udsat for direkte sollys, lav temperatur (< 15 C) og lav fugtighed. Ormeæggene er endvidere spredt over et større overfalde udendørs, hvilket mindsker sandsynligheden for geninfektion. Maksimering af åbningstiden til udearealet kan være et effektivt tiltag for at reducere ormebelastningen. Ydermere er det hensigtsmæssig at gøre udearealet attraktivt for hønerne, så de spredes i hele det tilgængelige areal. Yderligere forskning er nødvendigt for at klarlægge indflydelse af forskellige desinfektionsprocedurer, strøelses strategier og management, samt fodring og forskellige foldskifte systemer på indvoldsorm belastningen. 2
3 Begrænsning af fjerpilning og kannibalisme Selvom problemerne med fjerpilning og kannibalisme er faldet i økologisk produktion i de sidste år, så forekomme de stadig. Hvis problemerne indtræffer kan de hurtigt spredes gennem flokken, og påvirke velfærden og produktionen. Derfor er det vigtigt, at identificere disse adfærdsmæssige problemer tidligt, samt vide hvordan man skal forbygge og reducere dem. Identificering af fjerpilning og kannibalisme Hold øje med dine høns Observer dine høns ved daglige inspektioner, og hold øje med ophidselse og andre ændringer i hønernes adfærd. Du kan enten observer fjerpilning aktivitet direkte ved at en høne fjerpiller en anden høne (mest normalt mod nakke, ryggen, hale og kloakområdet), identificere lyden som offeret laver når den hakkes eller se resultatet af disse adfærds problemer. Når du går gennem flokken, se efter skader i fjerdragten, fjerløse områder og sår. Sårede høner søger ofte tilflugt on hævede siddepinde eller i afsidesliggende områder af stalden. Du bør undersøge flere høner (omkring 20) regelmæssigt (fx ugentligt) og lav en nærmere undersøgelse af dem: Kan du finde fjerløse områder når du stryger fjerne tilbage på ryggen, nakken eller kloakområdet? Er halen fuldfjeret? Er der synlige hakkesår tilstede i fjerløse område? Endvidere så er manglende fjer på gulvet, samt høner som æder eller jagter fjer et advarsel tegn i forbindelse med fjerpilning. Hvordan håndteres fjerpilning og kannibalisme Forebyg stress Alle former for ændringer er stressende for høner. Dette inkludere ændringer i de daglige rutiner og i fodringsprogrammet, samt transport og flytning til nye omgivelser. Hvordan reduceres stress: Lav aftaler mellem opdrætter og ægproducent omkring lys og fordringsprogram. 3
4 Jo lavere belægningsgrad, jo lavere stress niveau. Du kan sænke belægningsgraden som hønerne oplever ved at give dem adgang til en veranda hele døgnet (hvis arealet ikke indgår i nettoarealet) og ved at maksimere hønernes adgang til udearealet Giv offer høns muligheden for at trække sig tilbage ved at have hævede siddepinde og maksimere adgangen til veranda/udearealet Undgå unødvendige ændringer, fx i forbindelse med foderet: Diskuttere grundigt behøvet og antallet af foderfaser med din dyrlæge eller foderkonsulent, samt reducere antallet af faser til et minimum Når der laves foderskift, skift gradvist for at vænne hønerne til den nye foder sammensætning Observer om hønerne optager den nye foder (fx mål foder forbruget og vej hønerne regelmæssigt)! Vejning af hønerne kan ske i kombination med undersøgelse af fjerdragten og sår! Beskæftigelse er nøglen Fouragering, udforskning og støvbadning er naturlig adfærd hos æglæggere. Giv dine høns mulighed for at udføre disse adfærdstyper og de mindre tilbøjelige til at rette deres hakke og fjerpilning adfærd mod andre høns. Beskæftigelse for høner: Fodring med korn i strøelsen eller udearealet En god strøelse og grovfoder. Erstat eller giv ny strøelse regelmæssigt. 4
5 Giv daglig adgang til et attraktivt udeareal Sikre at hønnikerne som du køber havde nok beskæftigelse/rodemateriale i opdrætsperioden: kyllinger og hønniker som er startet med at fjerpille vil med stor sandsynlighed fortsætte når de kommer til hønsestalde. Ved indsættelse se da efter skader på fjerdragten. Opfyld næringsmæssige behov! Giv hønerne fibre, fx hø eller ensilage, da de har behov for fibre til deres fordøjelse; hvis de ikke får nok fibre kan de starte på fjerædning! Undgå ubalance næringsmæssigt, fx ved at optimerer protein indholdet, specielt methionin, og mineraler, specielt fosfor og natrium Udfordringen er at undgå ændringer i forbindelse med foderet (da ændringer kan være stressende eller reducere foderoptaget) og på den anden side sikre mineraler og aminosyre som er i overensstemmelse med hønernes behov. En måde kunne være at tildele et foder supplement ved siden af fuldfoderet for at opfylde varierende næringsmæssige behov, men yderlige forskning er nødvendigt for at kunne komme med en klar anbefaling. Forebyggelse af fjerpilning forebyggelse af kannibalisme Fjerpilning og den mere skadelige hakkeadfærd (som hænger sammen med kannibalisme) er tæt relateret: de fleste risikofaktorer er fælles. Yderligere, fjerpilning er en risikofaktor for kannibalisme. Fjerløse områder er mindre beskyttede mod skader mod huden. Endvidere kan der dannes en blodfyldt follikel når en fjer trækkes ud, og sådanne syntes at stimulere andre høns til at hakke mod disse follikler. Hold parasit belastningen på at lav niveau! På besætninger med et høj infektions niveau af blodmider havde hønerne flere sår. Endvidere var fjerdraget mere skadet når antallet af ormebehandlinger steg, men det er uklart om det er en høj indvoldsormsbelastning eller om det er ormebehandlingen som fører til en øget fjerpilning. Under alle omstændigheder kan det derfor anbefales at: Regelmæssigt undersøge niveauet af blodmider og hold udkig efter potentielle gemme steder. Bekæmp blodmider når stalden rengøres og desinficeres mellem holdene og hvis nødvendigt også på andre tidspunkter fx med silikat i væskeform Hold antallet af ormebehandlinger nede ved at reducere indvoldsormsbelastningen 5
6 Mindskning af fodlidelser I mange flokke var trædepude skader tilstede hos mindst en høne og i andre tilfælde var største delen af flokken ramt af skader. Da disse skader er smertefulde for hønerne bør du regelmæssigt undersøge dine høner og igangsætte forebyggende tiltag hvis nødvendigt. Trædepude skader Trædepude skader kan nemt overens indtil det punkt hvor skaderne bliver meget slemme og resultere i fodbylder (Bumble foot). De ikke så slemme tilfælde er mørke runde områder på trædepuderne, som starter meget små (mindre end en knappenålshoved). Disse kan registreres ved at tage hønen op og undersøge trædepuden. Undersøgelsen af trædepuden kan ske i kombination med undersøgelse af fjerdragten og sår. Håndtering af trædepude skade Hygiejne er vigtigt Hold siddepindene rene Hold strøelse tør og løs Undgå våde områder i nærområdet (så hønerne ikke medtager mudder med ind i stalden) Generelt forekommer trædepude skader mindre blandt høner i etage systemer. 6
7 Brystbenet skal være i god form Afvigelser og frakturer af brystbenet er almindeligt forekommende i økologisk såvel som konventionelt ægproduktion. I HealthyHens projektet havde i gennemsnit 45 % af hønerne afvigelser eller frakturer (friske og helede brud). I modsætning til trædepudeskader, er brystbensskader hyppigst forekommende i etagesystemer. Identificer brystbensafvigelser -frakturer Undersøg omkring 20 høner med regelmæssige intervaller, fx hver anden uge (de samme som du undersøge for vægt, fjerdragt og sår): store afvigelser og meget slemme frakturer kan nemt ses ved at holde hønen på ryggen. Du kan identificere små afvigelser samt helede brud ved at mærke på brystbenet: start med din pegefinger og din tommelfinger på hver side af brystbenet og bevæg fingrene langsomt langs brystbenet. Et normalt brystben skal føles som en lige linje uden afvigelser eller kamme. Hvordan håndtere man brystbensafvigelser og -frakturer Bekæmp kalcium underskud Undgå tidlig æg start. Som en tommelfingerregel, 50% æg ydelse bør ikke opnås før hønerne er 22 uger Øg kalcium tilgængelighed. Supplerende kalcium kilder bør tildeles fra ægproduktionen begyndelse Undgå sammenstød Frakturer opstår som et resultat er sammenstød med inventar. Derfor kan frakturer forebygges ved at holde flokken rolig. Tiltag såsom at banke på døren før du træder ind i stalden og undgå hektiske bevægelser kan mindske panik blandt hønerne. Ligeledes husk at besøge alle dine flokke og stald områder under din daglige besøg i stalden så hønerne vænne sig til dig Sikre dig, at hønnikerne er tilvænnet det system du har: høner som lever i et etage system skal vænne sig til at navigere når de flyver ned fra systemet. 7
8 Maksimere brugen af udearealet et effekt mål i mange aspekt er Det er gavnligt for velfærden at hønerne at bruge tid i udearealet, og adgang til et udeareal opfattes positivt af forbrugerne. Vi så, at flokke som bruger mere tid i udearealet havde en bedre fjerdragt, mindre kannibalisme og en mindre belastning af indvoldsorm (A. galli). Høner som regelmæssigt går udenfor er mindre nervøse, da de er tilvænnet flere forskellige stimuli. Dette kan måske forebygge brystbens skader forårsaget af sammenstød mellem inventar og høner i panik. Hvordan maksimeres brugen af udearealet Hold hønerne i små enheder så der er store udearealer i direkte forbindelse med stalden Giv hønerne adgang hver dag, og lav adgangstiden til udearealet være lang Åbent alle udgangshuller Giv adgang til udearealet kort efter at hønerne er ankommet til stalden (efter 1-2 dage; hvis du frygter fejllagte æg så vent med at åbne udgangshullerne til senere på formiddagen). Gør udearealet attraktivt: Sikre ly i form af træer, hegn eller kunstige læ steder i hele arealet i stedet for kun et sted. Dette vil tillade hønerne at bevæge sig ud i arealet uden at skulle være ubeskyttet og udsat for potentielle rovdyr. Sikre at nærmiljøet er drænet og fristende for hønerne En mere jævn fordeling af hønerne på udearealet fører til mindre næringsstofs akkumulering i nærmiljøet og reducere ormeægstæthed. Lena K. Hinrichsen AU 8
9 Om HealthyHens HealthyHens var et 3-årigt forskningsprojekt, der undersøgte økologiske æglæggeres sundhed og velfærd i otte Europæiske lande. 114 bedrifter med økologisk ægproduktion er blevet besøg i Belgien, Danmark, Holland, Italien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Vi vil gerne takke alle deltagende producenter for deres deltagelse i projektet og for deres gæstfrihed og opbakning. Forfatterne er taknemmelige for den finansiel støtte givet til dette projekt af CORE Organic II Funding Bodies, partner i FP7 ERA-Net project, CORE Organic II (Coordination of European Transnational Research in Organic Food and Farming systems, project no ). For mere information se: Ansvaret for teksten i denne folder er alene forfatternes og afspejler nødvendigvis ikke de nationale finansieringsorganer, som har finansieret projektets, synspunkter. Anbefalinger baseret på resultater fra HealthyHens projektet Anbefalinger baseret on andre publikationer; disse resultater kunne ikke opnås i HealthyHens projektet grundet manglende variation i datasættet Konsortiumet bag HealthyHens: Koordination: Christine Brenninkmeyer og Ute Knierim, Farm Animal Behaviour and Husbandry Section, Faculty of Organic Agricultural Sciences, University of Kassel, Tyskland Arbejdspakke ledere: Jan Tind Sørensen og Lena Hinrichsen, Institut for husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, Danmark (Parasitter) Alice Willett, Sustainable Food and Farming Group, ADAS UK Ltd, Storbritaninen (Brug af udearealet) Monique Bestman og Cynthia Verwer, Department of Animal Production, Louis Bolk Institute, Holland (Fjerpilning og kannibalisme) Knut Niebuhr and Fehim Smajlhodzic, Institute of Animal Husbandry and Animal Welfare, Department for Farm Animals and Veterinary Public Health, University of Veterinary Medicine Vienna, Østrig (Brystben og fodlidelser) Partners: Paolo Ferrari, Fondazione CRPA Studi Ricerche, Italiten Stefan Gunnarsson, Swedish University of Agricultural Sciences (SLU), Sverige Frank Tuyttens and Jasper Heerkens, Institute for Agricultural and Fisheries Research, Belgien 9
Anbefalinger til at sikre sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion
Anbefalinger til at sikre sundhed og velfærd i økologisk ægproduktion Introduktion Økologiske produktionsmetoder har potentiale til at sikre et højt niveau af dyrevelfærd. Dette er en af de vigtigste årsager
Læs mereHEALTHY HENS ( )
16 NOVEMBER 2011 HEALTHY HENS (2011-14) JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 HEALTHYHENS Formål: At udvikle management strategier som fremmer sundhed og velfærd hos europæiske
Læs mereHjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående
Læs mereDyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereForbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)
Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring) Et Core-organic projekt med 13 partnere i 10 lande 1/10-2011- 30/9-2014 John E Hermansen
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017
Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., j. nr. 17-12130- 000002. Økologisk Landsforening
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter
Læs mereSpolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi
Spolorm forekomst og kontrol Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Helena Mejer Kiran Kumar Katakam (KU) Susmita Gautam (KU) Stig Milan Thamsborg (KU) Lise-Lotte
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereFODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns
Læs mereHovedpunkter How to prevent feather pecking
How to prevent feather pecking Fjerpilning, hvordan kan det forebygges? W. Bessei* and J. Kjaer** *University of Hohenheim **Institute of Animal Protection, FLI, Celle Fjerkrækongres 2013 6. - 7. Februar
Læs mereRåmælk, immunisering og sundhed
Råmælk, immunisering og sundhed - resultater fra et forsøg i 6 økologiske besætninger Organic RDD 2.2 projekt ViOrCa koordineret af ICROFS og finansieret af GUDP Mari Reiten Phd-studerende, Institut for
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU
16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 ERA-NET CORE ORGANIC II PROPIG (2011-2014) 9 Partnere i 8 Lande (AT, CH, CZ, DE, DK, FR, IT, UK)
Læs mereFjerpilningsnøgle. Arbejdet er finansieret af: Fjerkræafgiftsfonden og Fonden for økologisk landbrug. Fotos: Jørgen Kjær og Jørgen Nyberg Larsen
Fjerpilningsnøgle 2013 Udarbejdet af: Niels Finn Johansen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ og Jørgen Kjær, Avian Research, i samarbejde med Sybille Kyed, Økologisk Landsforening og Jørgen Nyberg Larsen,
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereAsger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder
Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200
Læs mereVejledning til og erfaringer med anvendelse af kunstige kyllingemødre i opdrætsperioden hos gulvopdræt af økologiske æglæggende høner.
BEDRE FRA START med kunstige kyllingemødre Vejledning til og erfaringer med anvendelse af kunstige kyllingemødre i opdrætsperioden hos gulvopdræt af økologiske æglæggende høner. Projektet Bedre fra start
Læs mereBekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger
BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereØkoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre
Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre 2012 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 8 Hønefodring Regulering af adfærd med fiskemel eller havre Udgivet: Marts 2013 Rapporten er
Læs mereTale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereIndholdsfortegnelse. Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner. Projektets baggrund og målsætning...3
Indholdsfortegnelse Økologisk hønsehold - Aktivitetscentre til æglæggende høner Projektets baggrund og målsætning...3 Projektets gennemførelse...3 Projektets resultater...4 Resultater vedr besøgsfrekvens
Læs mereParasitbekæmpelse på græs får og geder
Parasitbekæmpelse på græs får og geder Forum for Får og Geder, Årsmøde for Dansk Kvæg, 2003 Stig Milan Thamsborg, Center for Eksperimentel Parasitologi, KVL Parasitter på græs 1. Hvad betyder parasitter
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereBekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger 1)
BEK nr 307 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-6022-000002 Senere ændringer
Læs mereØKOLOGISK ÆGPRODUKTION REGLER, PRODUKTIONSSYSTEMER FODRING OG PASNING, GENERELT
Mobile staldsystemer, Hegnsholt og ØL 9. aug. 2018 Niels Finn Johansen SEGES, Økologi ØKOLOGISK ÆGPRODUKTION REGLER, PRODUKTIONSSYSTEMER FODRING OG PASNING, GENERELT PRODUKTIONSFORMER, KONSUMÆG MARKEDSANDELE,
Læs mereKyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
Læs mereForbud mod produktion af buræg i Danmark
Forbud mod produktion af buræg i Danmark Maj 2019 2. maj 2019 Forbud mod produktion af buræg i Danmark Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Baggrund... 3 3. Dyrevelfærd for æglæggende høner... 4 4. Produktionens
Læs mereTemadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion
Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion Udearealer Hvordan påvirker effekten af udeareal med pil adfærden hos økologiske kyllinger Sanna Steenfeldt og Anne Louise Frydendahl Hellwing Inst.
Læs mereRetningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund
Side 1 af 6 Forside Fasaner Priser og levering Udsætning Opdrætsvejledning Fasaner Agerhøns Trofæmåling Arrangementer Nyheder English Retningslinjer for opdrætning og udsætning af agerhøns Baggrund Disse
Læs mereGræsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport
Græsrodsforskning hos Jens Bo Jacobsen Slutrapport Projekttitel: Økologiske vinterkyllinger baseret på ensilagefodring og et klimastald/verandasystem J. nr.: 93S-2462-Å98-00686 Bevillingsmodtager: Jens
Læs mereFODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Læs mereJørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number
Læs mereAtypisk mælkefeber. Niels-Henrik Hjerrild
Atypisk mælkefeber Niels-Henrik Hjerrild Gården i Munke-Bjergby Niels-Henrik og Christa Hjerrild 3 voksne børn 2 plejebørn 3 fastansatte 270 jerseykøer + opdræt Non-GM mælk Produktion 9.842 kg EKM / årsko
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 mio. kg 80,00 Indvejninger i Danmark (mio.
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereLyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin
Lyngflis som rodemateriale til økologiske slagtesvin af: Merete Studnitz, SEGES Økologi og Lars Lambertsen, Økologisk Landsforening Lyngflis er et affaldsprodukt fra hedepleje, som kan anvendes som rode-
Læs mereForord. Jan Tind Sørensen
Forord Økologisk ægproduktion har bidt sig fast som en af Danmarks største økologiske fødevaresucceser målt som andel produceret og solgt økologisk. Økologisk ægproduktion er efter økologisk mælkeproduktion
Læs mere45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende
Læs mereER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION?
AARHUS ER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION? AG Kongsted & JE Hermansen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Jo Smith, ORC, UK AARHUS DAGENS PROGRAM Hvad
Læs mereDen produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis
university of copenhagen Den produktionsøkonomiske betydning i skrabeægsproduktion ved reduceret belægning Pedersen, Michael Friis Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereØkologisk ægproduktion:
DJF rapport Økologisk ægproduktion: Produktion, sundhed, velfærd og næringsstofhusholdning Lene Hegelund, John E. Hermansen, Jan T. Sørensen, Klaus Horsted Husdyrbrug nr. 71 Juni 200 DJF rapport Husdyrbrug
Læs mereGode råd om vildtvenlig høst
Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages
Læs mereVallepulver Fedtholdigt vallepulver Dextrose Monohydrat. Methionin 0,06 % Kalcium 0,8 % Fosfor 0,7 % Magnesium 0,1 % Natrium 0,5 % Klorid 1,05 %
Equilac - mælkeerstatning til føl Mælkeerstatning til moderløse føl eller som supplement, hvis hoppen ikke producerer tilstrækkelig mælk. Equilac indeholder et letfordøjeligt og høj kvalitets tørret skummetmælkspulver,
Læs mereListe over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018
Liste over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018 Generelt: Afsnittene er nu struktureret i en mere logisk rækkefølge: Afsnit 1 10: Omhandler det at omlægge til økologi
Læs mereRegler for økologisk ægproduktion. Lars Holdensen, L&F, Økologi
Regler for økologisk ægproduktion Lars Holdensen, L&F, Økologi Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet Økologisk produktion er et samlet
Læs mereSlutrapport græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug
Slutrapport græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug Bevillingsmodtager: Jørgen Lodberg Skjernvej 202, Nr. Felding 7500 Skjern Tlf. nr.: 97 43 83 25/ 9743 83 26 J. nr.: 93S-2462-Å98-00692 Projekttitel:
Læs mereUndgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO
Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos
Læs mereRAPPORT græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug
RAPPORT græsrodsforskning inden for økologisk jordbrug 1999-2001 Økologisk hønsehold - Bekæmpelse af salmonella med henblik på forebyggelse af fremti - dige infektioner RAPPORT græsrodsforskning inden
Læs mereVarmestress erfaringer fra Danmark. Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt - Mobil:
Varmestress erfaringer fra Danmark Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt nvh@lmo.dk - Mobil: 2999 5735 Disposition Kort om varmestress Sådan kan varmestress håndteres Eksempler på løsninger fra Danmark
Læs mereGødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
Læs mereMILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS
MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereUpdate på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin
Update på brok Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin Brok = navlebule/navlehævelse Hvad skal vi nå? Betydning af brok
Læs mereIndfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
Læs mereØkologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011
Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!
Læs mereNyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne
Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første,
Læs mereKan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?
Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget
Læs mereSpørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu
Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereLøse søer i farestalden
Løse søer i farestalden Janni Hales, Product Manager, MSc, PhD Mange typer farestier til løse søer Kassesti Kombisti JLF 14/model 3000 Kombisti JLF15 Løsdriftssti Løsdriftssti m/boks JLF10 SWAP Løsdriftssti
Læs mereLis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ
Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg
DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan
Læs mereN O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer
November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Hvorfor skal medicinsk zink udfases?..
Læs mereProduktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion
DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske
Læs mereSlikbaljer, -spande og -sten
Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer og -spande Slikbaljer og -spande bør placeres et sted i folden, hvor dyrene ofte kommer f.eks. i nærheden af drikkevandsforsyningen. Det er vigtigt, at produktet
Læs mereUdsætning af fasaner. vfl.dk
Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park
Læs mereØget sundhed og velfærd i malkekvægsbesætningerne med landmanden som 'ak7v planlægger' Me:e Vaarst Aarhus Universitet
Øget sundhed og velfærd i malkekvægsbesætningerne med landmanden som 'ak7v planlægger' Me:e Vaarst Aarhus Universitet Udfordringerne En sektor under pres Sygdomsproblemer Sundhedsfremme Bedre velfærd Udfasning
Læs mereBekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion 1)
BEK nr 1591 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereVæsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion
Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du
Læs mereSmart fodring. Lely Vector virker
Brug din tid fornuftigt 03 Smart fodring 05 Lely Vector 07 virker fodringssystemet Ved at automatisere ensformigt arbejde kan du få mere tid til de områder, hvor du ser muligheder. Det gavner køernes sundhed,
Læs mereET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)
ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD) Udviklet af DuPont Animal Health Solutions Tilbageblik over situationer med
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereKomplet startfoderprogram til grise
Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er
Læs mereSkubber ikke kun foderet BLANDER DET. DeLaval OptiDuo
Skubber ikke kun foderet BLANDER DET DeLaval OptiDuo SKUBBER IKKE KUN FODERET Når du regelmæssigt flytter foderet tilbage på foderbordet, bliver det tilgængeligt for køerne, men det betyder ikke, at de
Læs mereBetfor en rigtig klassiker!
Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er
Læs merePED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES
PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise
Læs mereREGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Læs mereLABORATORIEPROJEKTER - SLUTRAPPORT DIOXIN OG PCB I ÆG FRA UDEGÅENDE HØNS KONTROLRESULTATER Projekt J. nr.:
LABORATORIEPROJEKTER - SLUTRAPPORT DIOXIN OG PCB I ÆG FRA UDEGÅENDE HØNS KONTROLRESULTATER 2015-2016 Projekt J. nr.: 2010-20-793-00104 BAGGRUND OG FORMÅL Dioxin og PCB er organiske miljøforureninger og
Læs mereChemVet Calf PASTE koncept KALVE
ChemVet Calf PASTE koncept KALVE Calf PASTE concept Et innovativt management redskab til styring af den første kritiske periode i livet hos unger af drøvtyggere Tilskudsfoder til stabilisering af starten
Læs meremobil, praktisk, billig
mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereØkologisk Rugeægsproduktion i Danmark
Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009
Læs mereHÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE
HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE Claus Hansen, Team Sundhed VSP Kongressen 26. oktober 2016 We CAN T solve problems by using the same kind of thinking we used when we created them. 2.. HVAD SKAL I HØRE
Læs mereFØRSTEHJÆLP TIL HESTEN
FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling
Læs mereForbedring af sundhed og velfærd hos økologisk malkekvæg via avl og management - Anbefalinger om strategier for avl og management
Forbedring af sundhed og velfærd hos økologisk malkekvæg via avl og management - Anbefalinger om strategier for avl og management INTRODUKTION Dyrenes sundhedstilstand er en hjørnesten i økologisk husdyrbrug
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
ALKOHOLBASEREDE PRÆIMPREGNEREDE DESINFEKTIONSKLUDE HVORDAN BRUGES DISSE KLUDE? Akademisk medarbejder Christian Stab Jensen, cand.sci., PhD Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut
Læs mere