Rehabiliteringsstrategi. Et selvstændigt og meningsfuldt liv
|
|
- Rune Kirkegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rehabiliteringsstrategi Et selvstændigt og meningsfuldt liv Godkendt af Byrådet, 12. september 2012
2 Indhold 1. Baggrund og formål 5 med en fælles rehabiliteringsstrategi 2. Rehabiliteringsbegrebet 7 3. Mission og vision for 15 rehabiliteringsarbejdet 4. Strategiske 17 fokusområder 5. Implementering og 23 evaluering af strategien Rehabiliteringsstrategien blev godkendt af Byrådet, 12. september 2012 Forord Sammen tager vi ansvar for rehabilitering Ethvert menneskes ressourcer er vigtige. Og vi tror på, at alle helst vil klare sig selv og deres egen hverdag med egne ressourcer. Det gør vi, fordi vi ved, at der er direkte sammenhæng mellem at klare sig selv og have en god livskvalitet. Denne viden er fundamentet for den strategi for rehabilitering, som vi har vedtaget i Sønderborg Byråd. Formålet med strategien er at sikre, at der er en fælles ramme for de rehabiliteringsforløb, vi gennemfører i kommunen. Vores mål med indsatsen er at styrke dine muligheder for et selvstændigt og meningsfyldt liv. Det betyder, at vi ikke skal hjælpe for meget, men støtte alle i at vedligeholde deres funktionsevner. Problemer med helbredet eller sociale omstændigheder kan begrænse det liv, du normalt har med en aktiv hverdag, arbejde og uafhængighed af kommunale ydelser. Men med rehabiliterings-indsatsen ønsker vi at sikre, at tabet af selvstændighed bliver så lille som muligt. Rehabilitering skal støtte dig og dine pårørendes ønske om og behov for at sikre dig i forhold til din tilværelse og dine muligheder for at fastholde et meningsfuldt liv. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem kommunens ledere, medarbejdere, Handicaprådet, Ældrerådet og byrådet. Handleplaner og et tæt samarbejde skal sørge for, at planen forvandles til virkelighed i forløb, hvor du og dine pårørende og relevante fagfolk arbejder sammen.
3 Strategien kan kun blive virkelighed i et tæt samarbejde mellem dig, dine pårørende og vores fagfolk. Kommunen kan ikke klare det alene det kræver, at du og dine pårørende og fagfolk bliver samarbejdspartnere, og at alle er aktive i hele forløbet. Det er derfor vores vision, at du tager ansvar for dit liv vi sammen tager ansvar for din rehabilitering vi kompenserer, når der er behov for det. Venlig hilsen Preben Storm, formand for seniorudvalget i Sønderborg Kommune Niels Ole Bennedsen, formand for socialudvalget i Sønderborg Kommune Helge Larsen, formand for sundhedsudvalget i Sønderborg Kommune side 3
4 1. Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi Social og Sundhed samt Jobcenteret i Sønderborg Kommune har sat fokus på rehabilitering og ønsker at fremme en fælles forståelse for og tilgang til arbejdet på tværs af forvaltningernes enheder og tilbud. Formålet er at fremme den enkeltes muligheder for et selvstændigt og me ningsfuldt liv ved at sikre effektive og effektfulde rehabiliteringsforløb. Sønderborg Kommune står overfor store udfordringer de kommende år. Ændringerne i befolkningens sammensætning vil betyde, at der bliver flere borgere, der har behov for ydelser fra det offentlige, den kommunale økonomi strammes, kra vet om omkostningseffektive løsninger øges, og der vil være færre hænder til at løse opgaverne. Hertil kommer borgernes større krav og forventninger til kommunens service. Social og Sundhed samt Jobcenteret ønsker at være på forkant i forhold til de nævn te udfordringer og stiller derfor skarpt på rehabilitering. Forvaltningen vil arbejde aktivt med et paradigmeskifte, hvor borgeren ses som en aktiv og central medspiller, og hvor der sættes fokus på udviklingspotientale. Rehabilitering har været dagsordensat som velfærdsområde og som begreb gennem flere år. I 2004 udgav Rehabiliteringsforum Danmark og MarselisborgCentret Hvidbogen om rehabiliteringsbegrebet, der satte fokus på, at rehabiliteringen fremmer borgerens aktive deltagen i eget liv og i samfundet som sådan og derfor tager højde for borgerens hele livssituation. Det vil sige, at der ikke kun anlægges en sundhedsmæssig vinkel i rehabiliteringsarbejdet, men også en psyko-social tilgang. Hvidbogen vægter desuden, at rehabiliteringen er en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Med Kommunalreformen i 2007 kom der ekstra opmærksomhed på rehabilitering, fordi de nye kommuner fik hovedparten af ansvaret for opgaverne på området. Det drejer sig om ydelser og tilbud inden for både sundheds-, social-, beskæftigelsesog undervisningsområdet. side 4
5 Kommunerne har en central og vigtig rolle i sundhedsvæsenet og i særdeleshed i det nære sundhedsvæsen. Det nære sund hedsvæsen er et nyt begreb der danner ramme om sundhedstilbud tæt på borgeren. Det vil sige: alle kommunale sundhedsopgaver opgaver inden for praksissektoren behandlinger, der foregår i eget hjem som fx telemedicin, defineres også som det nære sundhedsvæsen. Social og Sundhed samt Jobcenteret har et ønske om at skabe rammer for en mere sammenhængende og koordineret indsats, og det har derfor været et ønske, at der udarbejdes en overordnet rehabiliteringsstrategi for forvaltningerne med et tværgående fokus i forhold til forvaltningernes forskellige serviceområder samt med fokus på at sikre de mest effektive og effektfulde forløb inden for de økonomiske rammer, Byrådet har besluttet for området. Strategien sikrer: Sønderborg Kommune har gennem en år række opnået erfaringer med patientrettet forebyggelse og rehabilitering målrettet borgere med kroniske sygdomme, ligesom der er foregået rehabiliterende og genoptrænende indsatser i de enkelte dele af forvaltningen. I Social og Sundhed samt Jobcenteret er der imidlertid identificeret et behov for at skabe større sammenhæng og overblik på tværs af forvaltningernes enheder samt for at indsatserne tilrettelægges mere differentierede med mulighed for at tilbyde skræddersyede pakker i forhold til borgerens behov, og hvor borgerens funktionsevne og ikke diagnose er i fokus. En fælles ramme for rehabili teringsforløb, herunder: En rehabiliterende tilgang i arbej det på tværs af forvaltningernes enheder og faggrupper At rehabilitering sker i en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk At der er sammenhæng og koordination i rehabiliteringsforløbene Effektive og effektfulde forløb side 5
6 Den overordnede strategi vil blive efterfulgt af handleplaner for implementering af strategien i de enkelte afdelinger i forvaltningen. Den samlede proces er illustreret i følgende figur: Udarbejdelse af rehabiliteringsstrategien for Social og Sundhed samt Jobcenteret Mission og vision Fokusområder Januar maj 2012 Politisk godkendelse September 2012 Handleplaner Mål for rehabiliteringsindsatsen Organiseringsmodeller Serviceadgange og serviceniveau September 2012 december 2013 Principper for samarbejde med borgeren, pårørende og netværk Implementering af strategi og handleplaner September 2012 (rullende) side 6
7 2. Rehabiliteringsbegrebet Social og Sundheds samt Jobcenterets forståelse af rehabiliteringsbegrebet er: At målet for indsatsen er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Et helbredsproblem eller en social omstændighed kan medføre begrænsninger i borgerens funktionsevne og dermed tab af det selvstændige liv, borgeren tidligere har haft. Et selvstændigt liv betyder, at borgeren har et aktivt hverdagsliv, herunder et aktivt arbejdsliv, hvor borgeren i videst muligt omfang er uafhængig af kommunale indsatser. Rehabilitering har til formål at forhindre eller mindske dette tab af selvstændighed. Rehabilitering har endvidere til formål at støtte borgerens og evt. pårørendes behov for at reorientere sig i forhold til vedkommendes opfattelse af at kunne mestre tilværelsen og opnå et meningsfuldt liv. Et klart borgerperspektiv. Forudsætningen for en vellykket rehabiliteringsproces er borgerens aktive medvirken, hvorfor fagpersonerne må sætte sig ind i og tage afsæt i borgerens forudsætninger for deltagelse i samarbejdet. At rehabilitering er en samarbejdsproces mellem borgeren, dennes pårørende og fagfolk, og der arbejdes ud fra et helhedssyn. En helhedsorienteret tilgang rettet mod borgerens hele livssituation - hvor såvel behandling, træning, som social støtte, evt. støtte til fastholdelse af job/ uddannelse bringes i spil. Dvs. ikke kun kompensation for funktionsnedsættelsen ved hjælp af hjælpemidler og støtteordninger, men også holdningen i borgerens omgivende samfund, herunder inklusion på arbejdsmarked og i samfundslivet. De professionelle skal have forståelse for borgerens og de pårørendes individuelle situation og vanskeligheder. Ofte vil dette fordre en tværfaglig og tværsektoriel indsats. I den forbindelse er det vigtigt med en fælles faglige referenceramme. En sundhedsfremmende og forebyggende tilgang, idet også borgere som er i risiko for at få begrænsninger i funktionsevnen er omfattet. side 7
8 At indsatsen skal være Målrettet, dvs. at der opstilles målbare mål for indsatsen, og at der finder en opfølgning sted. Tidsbestemt, dvs. at processen opdeles i afgrænsede og på forhånd fastsatte tidshorisonter med hver sine mål. Koordineret og sammenhængende, dvs. at der finder en koordinering sted mellem alle de involverede aktører og enheder. Vidensbaseret, dvs. at man anvender metoder og indsatser, som har dokumenteret effekt enten via forskning eller best-practice-erfaringer. Social og Sundhed samt Jobcenteret har på denne baggrund valgt at anvende definitionen fra Hvidbogen om rehabilitering 1 som den definition, strategien tager afsæt i: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Begrebet habilitering kan anvendes i de sammenhænge, hvor der ønskes defineret en forskel mellem indsatsen overfor voksne med erhvervede funktionsnedsættelser (rehabilitering) og børn/unge med medfødte eller tidligt erhvervede lidelser (habilitering) 2. 1 Hvidbog om rehabili teringsbegrebet, Marse lisborgcentret og Rehabiliteringsforum Danmark, Udfordringer til Rehabilitering i Danmark, Rehabiliteringsforum Danmark, 2011 (side 22) side 8
9 Funktionsevnebegrebet Rehabiliteringsdefinitionen er præget af den tænkning, der ligger i WHOs klassifikation om helbredsrelateret funktionsevne ud fra en bio-psyko-social forståelse af sundhed og funktionsevne (ICF) 3. Formålet med klassifikationen er at give mulighed for en fælles terminologi og ensartet systematik til vurdering af funktionsevne på tværs af fagområder. Funktionsevne består iflg. ICF af tre komponenter: Kroppens funktioner Aktivitet Deltagelse En persons funktionsevne afhænger af samspillet mellem disse tre komponenter. Derudover påvirkes funktionsevnen af personens helbredstilstand og faktorer i omgivelserne samt af personlige faktorer. Funktionsevne er således et fælles begreb for menneskers evne til at fungere, herunder arbejde, i de sammenhænge, de lever i og er en del af. Målgruppen for rehabilitering Målgruppen for kommunal rehabilitering er borgere med: Et potentiale for at udvikle funktionsevnen (rehabiliteringspotentiale) og Nedsat eller risiko for nedsat funktionsevne på grund af sygdom sindslidelse medfødt handicap misbrug psykisk sårbarhed social marginalisering alderdomssvækkelse ledighed Borgere der ved egen indsats kan genvinde, udvikle eller bevare funktionsevnen er ikke i målgruppen for målrettet rehabilitering. 3 ICF: International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand, Sundhedsstyrelsen, side 9
10 Borgere kan være i målgruppen for rehabilitering i forskellige situationer: Graferne herunder illustrerer de tre målgrupper for rehabilitering: 1. Pludseligt funktionstab f. eks. i forbindelse med akut sygdom 2. Langsomt funktionstab 3. Forventeligt funktionstab. Ad. 1: Pludseligt funktionstab Ad. 2: Langsomt funktionstab Ad. 3: Forventeligt funktionstab Funktionsevne Funktionsevne Funktionsevne Tid Tid Tid side 10
11 Samarbejdet på tværs af forvaltningerne Efter lovgivningen har kommunen mulighed for at iværksætte indsatser og tilbud inden for sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet, der alle kan indgå som elementer i et samlet rehabiliteringsforløb. Social og Sundhed samt Jobcenteret har ansvaret for en række af indsatser og tilbud, der har et rehabiliterende sigte, og der vil ofte være et målgruppefællesskab på tværs af forvaltningerne. Med rehabiliteringsstrategien sikrer forvaltningerne, at der er opmærksomhed på sammenhæng og koordination i forløbene. Samarbejdet med sygehuse og praksissektoren På sundhedsområdet er ansvaret for rehabilitering primært placeret i kommunerne, men her har regionerne sygehuse og praksissektor tillige et ansvar for ydelser med et rehabiliterende sigte 4. Figuren på næste side illustrerer de forskel lige typer af kommunale sundhedsindsatser og deres kobling til en eventuel indlæggelse på sygehuset. Foruden at illustrere bredden i de kommunale sundhedsopgaver illustrerer figuren også, at kommunernes indsatser kommer tættere og tættere på selve indlæggelsen (illustreret ved pilene) 5. Rehabiliteringsstrategien skal ses i sammenhæng med den kommunale strategi Et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse for flest mulige borgere i Sønderborg Kommune samt de kommunale politikker, f.eks. Sundhedspolitikken og Handicappolitikken. 4 Vejledning om kommunal rehabilitering, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL s sundhedsudspil Det nære sundhedsvæsen, side 11
12 Rehabilitering Palliation (lindrende pleje) Opfølgning efter udskrivelse Borgerrettet forebyggelse Tidlig indsats kronisk sygdom Rehabilitering patientrettet forebyggelse I N D L Æ G G E L S E Kilde: KL s sundhedsudspil Det nære sundhedsvæsen, side 12
13 For nogle borgere påbegyndes rehabiliteringsindsatsen i kommunen og for andre ligger den kommunale indsats i forlængelse af eller parallelt med behandling i det regionale sundhedsvæsen og/eller ved praktiserende læge. Figuren herunder, at borgerens status gradvist kan ændres fra borger i behandling med fokus på sygdom til samarbejdspartner i rehabilitering med fokus på funktionsevne eller omvendt (illustreret ved pilene). Funktion Borger Sygdom Rehabilitering Behandling At rehabiliteringsstrategien på sundhedsområdet alene omfatter de kommunale sundhedsopgaver medfører et særligt fremadrettet fokus på at sikre sammenhæng og koordination i forhold til det regionale sundhedsvæsen og/eller ved praktiserende læge, bl.a. ved implementering og udvikling af sundhedsaftalerne. side 13
14 3. Mission og vision for rehabiliteringsarbejdet Grundlæggende antagelser Social og Sundhed samt Jobcenteret har følgende grundlæggende antagelser: Alle borgere er motiverede for at forblive eller blive herre i eget liv og mestre hverdagen Borgeren vil helst klare sig selv uden hjælp fra andre Der er sammenhæng mellem høj grad af selvhjulpenhed og høj grad af livskvalitet Hvis vi overkompenserer, svækker vi borgerens evne til at vedligeholde funktionsevnen Mission Missionen for rehabilitering er at fremme den enkeltes muligheder for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Vision Du tager ansvar for dit liv Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering Vi kompenserer, når der er behov for det side 14
15 Du tager ansvar for dit liv Er visionens fundament Gælder alle borgere og altid under hensyntagen til at alle borgere har forskellige vilkår og forudsætninger Betyder at forventningen til borgeren er det du kan selv, gør du selv Det retningsgivende mål er at udvikle eller fastholde funktionsevne En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang i mødet med borgeren understøtter disse mål Anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger kan også være en del af at tage ansvar for sit eget liv. Sammen tager vi ansvar for din rehabilitering Målgruppen for rehabilitering er borgere med nedsat funktionsevne eller risiko for nedsat funktionsevne samt udviklingspotentiale. Det er ikke en forudsætning for at tilhøre målgruppen for rehabilitering, at borgeren har en bestemt sygdom ligesom en bestemt sygdom ikke i sig selv fører til at borgeren er i målgruppen for rehabilitering Det retningsgivende mål er at udvikle funktionsevnen Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt og samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagfolk Forebyggelsestilbud, genoptræning samt støtte til personlige og praktiske opgaver er eksempler på indsatser, der understøtter målet Vi kompenserer, når der er behov for det X X Kompenserende indsatser er sikkerhedsnettet for borgere, der på grund af nedsat funktionsevne ikke kan klare sig selv X X Målet er at lindre eller kompensere for den nedsatte funktionsevne, når der ikke er et aktuelt udviklingspotentiale X X Hjælp til personlige og praktiske opgaver, sygepleje og hjælpemidler er eksempler på indsatser, der understøtter målet side 15
16 side 16
17 4. Strategiske fokusområder En forudsætning for at efterleve missionen og realisere visionen er, at Social og Sundhed samt Jobcenteret løbende udvikler tilgange, serviceydelser og metoder så de er i overensstemmelse hermed. På baggrund af de udfordringer, der er identificeret i forvaltningerne, er der i det følgende oplistet nogle strategiske fokusområder, som det kommende arbejde i forvaltningernes enkelte enheder tager udgangspunkt i. Bagvedliggende er, at rehabiliteringsarbejdet baseres på hvidbogens rehabiliteringsforståelse. Strategiske fokusområder for udviklingen af rehabiliteringsarbejdet: 1. Samarbejdsprocessen med borgeren, dennes pårørende, netværk og frivillige 2. Sammenhæng og koordination sikrer, at borgerne oplever helhed i indsatsen 3. Fokus på målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede rehabiliteringsforløb 4. En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang 5. Fokus på kompetenceudvikling I det følgende uddybes ovennævnte. side 17
18 4.1 Samarbejdsproces med borgeren, pårørende, netværk og frivillige For at sikre en reel samarbejdsproces med borgeren og evt. pårørende, netværk og frivillige, hvor borgeren inddrages mere aktivt i og samtidig gøres mere ansvarlig for rehabiliteringsprocessen, er der behov for at arbejde systematisk med tilgange og arbejdsgange. Vigtige elementer for at sikre en reel samarbejdsproces er bl.a. at borgerens motivation, ønsker og behov er i centrum at der foretages en tydelig forventningsafstemning og ansvarsfordeling borger, pårørende, netværk og fagfolk imellem at der i en samarbejdsproces formuleres konkrete individuelle mål for rehabiliteringen Social og Sundhed samt Jobcenteret ønsker at styrke samarbejdet med brugerorganisationer og vil i det kommende arbejde indkredse nærmere, hvilke brugerorganisationer der findes på området, samt hvilke muligheder der er for samarbejde mv. Også inddragelsen af frivillige i rehabiliteringsarbejdet ønskes udvidet. I den forbindelse vil der blive sat fokus på rekruttering af frivillige samt på undervisning af frivillige. Frivillige kan evt. tilknyttes indsatsen så tidligt i forløbet som muligt og kan med fordel supplere rehabiliteringsindsatsen. Det er således målet, at bruge de frivilliges ressourcer til at hjælpe både på det individuelle plan, men også i foreningsarbejde og interesseorganisationer. Samtidigt et det målet, at skabe stor fleksibilitet for de frivillige hjælpere, da det er en hjørnesten for at sikre det frivillige arbejde. Frivillige løser de opgaver, som de er villige til, så frivillig er på frivillig basis. Det er endvidere vigtigt at have særligt fokus på, at der i forhold til at sårbare og udsatte personer kan være særlige behov for at tilpasse samarbejdsprocessen de ressourcer og forudsætninger borgeren selv, de pårørende og netværket har for at bidrage og indgå i rehabiliteringsprocessen. side 18
19 4.2 Sammenhæng og koordination for at sikre helhedsindsats Målrettede rehabiliteringsforløb forudsætter derfor, at der er særlig fokus på sammenhæng og koordination for de aktører og indsatser, der kan indgå i et rehabiliteringsforløb. Når der er behov for at flere aktører er involverede i rehabiliteringsprocessen, er det således vigtigt, at der sker en koordination af de forskellige indsatser, således at borgeren oplever kommunen som én aktør. Dette vil blive sikret gennem følgende: Opbygning af formaliserede samarbejdsstrukturer mellem forvaltningens enheder for at sikre en helhedsorienteret tænkning og praktisering af tværfaglighed i forhold til borgerens behov og proces Udarbejdelse af forslag til fælles ramme og sprog for vurdering af borgerens funktionsevne (fysisk, psykisk, socialt) samt efterfølgende evaluering af borgerens opnåede resultater Koordination i forhold til eksterne samarbejdsparter i og udenfor kommunen Udarbejdelse af forslag til sikring af sammenhæng og koordination, herunder ansvar, opgaver og beføjelser, jfr. figuren herunder. Strategiplan for rehabilitering: Mission Vision Frivillige sociale tilbud Træningsenheden Rehabiliteringsteam Social psykiatri Sammenhæng og koordination for at sikre helhedsindsats Syge- og sundhedsplejen Hjemmeplejen Handicap Myndighed Jobcenteret side 19
20 4.3 Fokus på målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede forløb Social og Sundhed vil arbejde med tydeligt definerede serviceniveauer og serviceadgange samt målrettede og tidsbestemte rehabiliteringsforløb. Når det er relevant vil Social og Sundhed samarbejde med Jobcenteret. Der er behov for at udarbejde: Servicepakker for alle enheders indsatser Kriterier for adgang til kommunens service (målgruppe og visitationskriterier) Metoder og værktøjer der sikrer Opstilling af mål og tidshorisont for borgerens rehabiliteringsforløb Dokumentation af indsatsen overfor borgeren samt de opnåede effekter/ resultater Social og Sundhed vil i forlængelse heraf arbejde med hvordan en mere vidensbaseret indsats kan fremmes i arbejdet. Social og Sundhed vil sikre, at der formuleres målsætninger for de bevilgede ind - satser til den enkelte, og at det ved visitationen gøres klart for borgeren, hvilke forventninger der er til deres egen indsats i rehabiliteringsforløbet. Et særligt fokusområde er Rehabiliteringsteamets fremtidige opgavevaretagelse. Teamets kerneopgaver er aktuelt: Patientuddannelse i form af sygdomsspecifikke rehabiliteringsforløb Generel patientuddannelse Lær at leve -kurser Livsstilsinterventioner I forbindelse med ovenstående udarbejdelse af serviceniveauer og serviceadgange samt strategiplanens implementering vil der ske en omlægning af teamets opgaver, i henhold til at tilrettelægge rehabiliteringsforløb efter andre kriterier end sygdomsdiagnoser samt i henhold til en evt. udvidet opgavevaretagelse i forbindelse med nye målgrupper og indsatser. Der vil være særligt fokus på en højere grad af integration af frivillighedsområdet og sundhedscentrets opgavevaretagelse. Eksempelvis kan frivillighed være et element i gruppebaserede patientuddannelser og livsstilsinterventioner. side 20
21 4.4 En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang Social og Sundhed samt Jobcenteret vil arbejde med at integrere en grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang i mødet med borgeren. En grundlæggende sundhedsfremmende og forebyggende tilgang sikrer, at medarbejderne der i hverdagen er tættest på borgeren i alle sammenhænge har fokus på at udvikle og fastholde den enkelte borgers funktionsevne ved at yde hjælp til selvhjælp og dermed ikke overkompensere eller yde passiv pleje. Denne grundlæggende tilgang er en forudsætning for at personalet kan medvirke i de målrettede rehabiliteringsforløb, jfr. 5.3., og er samtidigt en forudsætning for at den enkelte borger efter et målrettet rehabiliteringsforløb støttes i fortsat at udvikle eller fastholde den opnåede funktionsevne. Endeligt er den grundlæggende tilgang en metode, der for nogle borgere kan forebygge at behovet for et målrettet rehabiliteringsforløb opstår. side 21
22 4.5 Fokus på kompetenceudvikling I forhold til udvalgte ansatte iværksættes kompetenceudviklingsforløb, der dels har til formål at påvirke kulturen fra en serviceorienteret tilgang til en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang med fokus på hjælp til selvhjælp, dels at bibringe de ansatte uddannelse i tværfagligt samarbejde samt rehabiliteringsfaglige metoder og værktøjer, jfr. ovenfor. Kompetenceudviklingen vil have fokus på en ændret adfærd hos de ansatte, der sikrer, at alle aktører på flere områder arbejder på en anden måde end i dag. Denne adfærdsændring sker ikke fra i dag til i morgen. Den kan hjælpes godt på vej, hvis alle medarbejdere, der skal arbejde og samarbejde på nye måder, sammen gennemgår kompetenceudvikling, hvor der skabes et fælles sprog om og forståelse for rehabilitering og hjælp til selv hjælp s princippet som også enkelt og entydigt kan formidles til borgeren. For at sikre at de frivillige aktører oplever at være kompetente til at indgå i rehabiliteringsområdet, vil der udover forvaltningens ansatte også være fokus på de frivilliges kompetencer. side 22
23 5. Implementering og evaluering af strategien Den overordnede strategi vil blive implementeret i de enkelte afdelinger i Social og Sundhed. Dette vil foregå ved at der udarbejdes handleplaner i hver afdeling, hvor fokusområderne fra den overordnede strategi vil blive omsat, samt hvor der i øvrigt vil blive arbejdet med de behov, den enkelte afdeling oplever i forhold til at kunne arbejde efter den vedtagne rehabiliteringsstrategi se illustration af processen s.4. Når det er relevant vil Social og Sundhed samarbejde med Jobcenteret om implementeringen. I forbindelse med implementeringen vil formålet med strategien blive i talesat såvel politisk som ledelsesmæssigt. Arbejdet vil blive igangsat successivt fra juni De enkelte handleplaner vil omhandle Mål for rehabiliteringsindsatsen Sikring af sammenhæng og koordination, herunder organiseringsmodeller, der understøtter dette Serviceadgange, serviceniveau, målopstilling, dokumentation af indsats og effekt Principper for samarbejde med borgeren, pårørende og netværk Med henblik på at evaluere om strategien sikrer henholdsvis en fælles ramme for rehabiliteringsforløb samt virksomme og omkostningseffektive forløb, udarbejdes en evalueringsplan i samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK). Følgende områder vil blive omfattet i 1. fase: Ældreområdet (hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, hjælpemidler) Senhjerneskadede Kronisk syge side 23
24 Kommunikation, Sønderborg Kommune_TT Sønderborg Kommune Social og Senior Ellegårdvej 25 A 6400 Sønderborg Tlf socialogsenior@sonderborg.dk Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed Borgen Holger Drachmanns Plads Sønderborg Tlf post@sonderborg.dk Husk, at du skal sende din mail via den digitale postkasse på borger.dk, hvis mailen indeholder cpr-nummer eller andre fortrolige oplysninger.
Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi
1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereHandleplan for kronikerområdet. Social og Sundhed
Handleplan for kronikerområdet Udmøntning af rehabiliteringsstrategien Social og Sundhed Godkendt af Sundhedsudvalget 7. maj 2013 Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Borgere med kronisk sygdom
Læs mereHandleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012
Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier
Læs mereHandleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på korttidsforløb Social og Sundhed Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission og vision 4 Funktionsevne og mestringsevne 6 Målgruppe
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereUdviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereOverordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik
gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereRanders Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)
Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og
Læs mereVelkommen. Myndighedsafdelingen
Velkommen Myndighedsafdelingen PROGRAM Hvem er vi Rehabilitering hvad er det? Hjælp til rengøring og personlig pleje og rehabilitering Efterbyggelse Spørgsmål Myndighedsafdelingen i Ældre- og Handicap
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mereKommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereIndledning. Disse borgere har en psykosocial funktionsnedsættelse/handicap
1 Indledning Psykiske vanskeligheder: Psykiske vanskeligheder opstår, når menneskers evner og muligheder for at håndtere deres psykiske sårbarhed ikke er tilstrækkelige til at løse udfordringerne i den
Læs mereSpecialundervisning for voksne og rehabilitering
Specialundervisning for voksne og rehabilitering KL s Konference om specialundervisning for voksne den 6. okt. 2011 Tema: Rehabilitering Nyborg Strand Oplæggets opbygning Hvor er vi i verden Handicap-
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereDet gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet
Det gode liv for ældre Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet 2 Forord At formulere en ny politik er en vigtig opgave, som hver gang kræver stor omhu og omtanke. Det er også tilfældet med
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereSammen om det gode liv. Sønderborg Kommunes socialpolitik
Sammen om det gode liv Sønderborg Kommunes socialpolitik 2017-2020 1 Indhold Sammen om det gode liv...3 Indledning...5 Værdier...7 Sammen er vores mål...7 Værdighed...9 Sociale fællesskaber... 11 Beskæftigelse...13
Læs mereHandleplan for rehabilitering på misbrugsområdet
Handleplan for rehabilitering på misbrugsområdet Godkendt af socialudvalget den 14. april 2015 Indhold Indhold 2 Baggrund 3 Rehabiliteringsstrategien 4 Grundlæggende antagelser, mission og vision 5 Grundlæggende
Læs mereSpecialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser. Servicedeklaration
Specialiserede indsats til borgere med spiseforstyrrelser Servicedeklaration 1 Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Hvad består den specialiserede indsats af?... 3 Dagtilbud, 85... 3 Midlertidig botilbud,
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereHandleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.
Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og
Læs mereHandleplan for hverdagsrehabilitering i Handicapafdelingen
Handleplan for hverdagsrehabilitering i Handicapafdelingen Godkendt af Socialudvalget 11. november 2014 Indhold Indhold... 2 Baggrund... 3 Rehabiliteringsstrategien... 4 Sammenhængende borgerforløb/koordinering...
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereUdkast til ny Handicappolitik for Ældre- og Handicapudvalget. Version 27. august 2018
Udkast til ny Handicappolitik for Ældre- og Handicapudvalget Version 27. august 2018 1 Forord Det er Rådmandens forord, hvorfor dette kun er et udkast. I Ældre og Handicapforvaltningen befinder vi os ligesom
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereDet sammenhængende borgerforløb i praksis
Det sammenhængende borgerforløb i praksis Et kommunalt perspektiv på det sammenhængende borgerforløb Hvilke visioner har kommunen? Hvordan har kommunen grebet det an i praksis? Udfordringerne Betydningen
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereHelle Schultz Psykiatri og handicapchef, Social og Senior
Helle Schultz Psykiatri og handicapchef, Sønderborg Kommune: 76.000 indbyggere Socialpsykiatrien: 550 borgere + væresteder ca.150 borgere Rehabiliteringsstrategi Grundlæggende antagelser: Sønderborg Kommune
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereUdviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder
Udviklingsplan 2015 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats- og fokusområder,
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 HØRINGSUDKAST SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 SIDE 26 Indledning Derfor en værdighedspolitik
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereSamskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang
Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang Knud Erik Jensen Udvikling og Dokumentation udvikling@jensen.mail.dk 31214307 Ord der gør en forskel Samskabelse Sammen Skabe Rehabiliterende tilgang
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereKvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Læs merePlan for det psykosociale område
Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereServiceområde: Omsorg og pleje
Serviceområde: Omsorg og pleje Fokusområde: Kroniske sygdomme Fysisk træning til borgere med kroniske sygdomme. Borgere med kroniske sygdomme får fra maj 2010 tilbud om fysisk træning. Tilbuddet er evalueret
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereHandleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien Social og Sundhed. Godkendt af Socialudvalget 19. september 2013
Handleplan for hverdagsrehabilitering i Socialpsykiatrien Social og Sundhed Godkendt af Socialudvalget 19. september 2013 Indhold Baggrund 2 Rehabiliteringsstrategien 3 Grundlæggende antagelser, mission
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mere