UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE

Transkript

1 DAGSORDEN Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde - mødesager UDVALGET VEDR. TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE MØDETIDSPUNKT :15 MØDESTED Mødelokale H7/H8 på regionsgården MEDLEMMER Hanne Andersen Bodil Kornbek Per Seerup Knudsen Pia Illum Morten Dreyer Karsten Skawbo-Jensen Per Roswall Erik Sejersten Torben Kjær Afbud Side 1 af 22

2 INDHOLDSLISTE 1. Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for Lukket 3. Lægedækning i Brønshøj-Husum 4. Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør 5. Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis 6. Eventuelt Side 2 af 22

3 1. LÆGEDÆKNINGSUNDERSØGELSE OG FASTSÆTTELSE AF LÆGEDÆKNINGEN FOR 2016 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I følge Overenskomst om almen praksis har regionen kompetencen til at fastsætte lægedækningen. Overenskomstens 3 fastlægger, at der foretages en årlig fastsættelse af lægedækningen, og at denne foretages med udgangspunkt i en af regionen foretaget høring af alle praksis i regionen. Der orienteres i denne sag om resultatet af den årlige høring og der indstilles til beslutning om fastsættelse af lægedækningen for I henhold til Skanderborgmodellen har Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde kompetencen til at følge op på opgaver og planer. Såfremt fastsættelse af lægedækningen medfører økonomiske konsekvenser, er det imidlertid forretningsudvalget og regionsrådets kompetence. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde godkender at antallet af lægekapaciteter i regionen på baggrund af lægedækningsundersøgelsen fastholdes på det nuværende niveau. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Regionen foretager hvert år en fastsættelse af lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen jf. Overenskomst om almen praksis 3, foretage en høring af alle praksis i regionen. I høringen skal praksis kunne tilkendegive ønsker til antal patienter. Regionen gennemførte denne høring som en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen fandt sted i perioden 30. september til 9. november I undersøgelsen blev alle praksis spurgt, hvor mange patienter de højst ønskede tilmeldt praksis. Spørgeskemaundersøgelsen gav et individuelt tilpasset skema til hver praksis, således at der kun kunne besvares med et antal patienter, som er tilladt for de enkelte praksisformer i fht. overenskomstens regler. 70 procent af de adspurgte lægepraksis har svaret på undersøgelsen. Svarprocenten er omtrent lige høj i regionens fire planlægningsområder. Efter høringen har regionen sammenholdt høringsresultaterne om lægernes ønsker til patientantal med de faktiske antal tilmeldte gr. 1 sikrede patienter og praksisplanens anbefalinger. Rapport om lægedækningsundersøgelsen og samlet tabeloversigt over kapaciteter, antal sikrede og lægernes ønsker er vedlagt i bilag 1. Undersøgelsens hovedresultater Antallet af tilmeldte gr.1 sikrede er steget med knap fra 2014 til Der er sket en stigning i alle områder undtagen Bornholm, men den største er i Midt, hvor der har været en stigning på svarende til 1,6 pct. Byen og Syd følger med en stigning på henholdvis og Nord har haft en stigning på og der ses på Bornholm et lille fald på 195 svarende til 0,5 pct. Antallet af lægekapaciteter er faldet med i alt 7 fra 1. oktober 2014 til 1. oktober Det er hovedsageligt i område Byen, hvor antallet er faldet med 4 svarende til 1,5 pct. Derudover er antallet af kapaciteter faldet på Bornholm med 2 (6,9 pct) og i Midt med 1, mens antallet i område Nord og Syd er uændret. De lægepraksis, som har besvaret høringen, ønsker i gennemsnit tilmeldte sikrede pr. kapacitet. I beregningen af den samlede kapacitet er de praksis, som ikke har besvaret høringen, tillagt patienter pr. kapacitet med mindre de har tilladelse til et reduceret antal. På denne måde beregnes, at lægepraksis i regionen kan varetage i alt tilmeldte patienter, svarende til tilmeldte sikrede pr. kapacitet. Sammenholdes dette med det faktiske antal tilmeldte patienter i 2015, er der et kapacitetsoverskud i Side 3 af 22

4 regionen på samlet patienter. Selvom lægerne i følge høringen samlet set ønsker flere tilmeldte patienter end det faktiske antal patienter i regionen, er der områder i regionen, hvor lægepraksis ifølge høringen ønsker færre tilmeldte patienter end det faktiske antal. Det er primært i område Syd og Byen. Yderligere oplysninger herom fremgår af tabel 4 i vedlagte rapport og af rapportens bilag 3 (tabel 10). Nogle lægepraksis ønsker at udvide med en ekstra kapacitet, og nogle ønsker dispensation til at have færre end patienter. På spørgsmålet 'Har du indenfor det kommende år ønsker om at udvide med en ekstra kapacitet?' svarer 46 ud af 489 besvarende praksis ja. På spørgsmålet 'Ønsker du et lavere antal gruppe 1-sikrede patienter, end du havde mulighed for at meddele (tidligere i spørgeskemaet)? svarer 69 praksis ud af 489 besvarende praksis ja. Administrationens vurdering Vurderet på baggrund af den samlede kapacitet i regionen, er der ikke behov for flere kapaciteter. Et eventuelt behov for lokalt at udvide kapaciteten vil kunne tilgodeses inden for de nuværende kapaciteter. 24 af disse kapaciteter pr. 1. januar 2016 udgøres af kapaciteter, som er tildelt en praksis, hvor ikke alle forventes at få dem besat med praktiserende læger inden for den aftalte tidsfrist for besættelse. Efter ændringen af sundhedsloven ( 57a og 57a, stk. 2) vil en kapacitet efter den aftalte tidsfrist kunne inddrages eller omplaceres af regionen på baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis. Der er en række områder med konkrete udfordringer i forhold til lægedækningen. Det drejer sig om Bornholm, Brønshøj-Husum, Ishøj og Halsnæs. I disse områder samarbejder regionen med kommunerne og PLO-Hovedstaden om lokale løsninger. Administrationen anbefaler på baggrund heraf at opslå 2 kapaciteter på Bornholm og 2 kapaciteter i Brønshøj-Husum inden for rammen af den samlede kapacitet på almen praksis, jf. sag 2 og 3 på denne dagsorden. Hertil kommer, at Praksisplanudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en ny model for lægedækning, som fremadrettet tager højde for sårbare områders særlige forhold. De øvrige spørgsmål i undersøgelsen Udover de obligatoriske spørgsmål indgik en række spørgsmål formuleret af Praksisplanudvalget. Disse spørgsmål relaterer sig til bl.a. til lægepraksis ønsker om flytning og samarbejde med plejehjem. Lægernes svar på disse spørgsmål sammenfattes kort her og kan ses af bilag 1A. På spørgsmålet Har du inden for det kommende år ønsker om at flytte? svarer 34 ud af de besvarende 489 lægepraksis ja, og 42 svarer måske. Heraf svarer 34 lægepraksis, at de kunne tænke sig at flytte til lokaler, hvor der er kommunale eller regionale sundhedstilbud. 38 lægepraksis svarer, at de kunne tænke sig at flytte sammen med andre behandlere/sundhedsfællesskaber og 49 lægepraksis svarer, at de kunne tænke sig at flytte sammen med andre læger. På spørgsmålet Er praksis fast tilknyttet et eller flere plejehjem/institutioner?' svarer 36 ud af de 489 besvarende praksis ja. På spørgsmålet Er der ansat praksispersonale i klinikken?' svarer 470 af de 489 besvarende praksis ja. Kun 19 lægepraksis svarer, at de ikke har praksispersonale ansat. Af de 470 praksis med praksispersonale svarer 176, at deres praksispersonale har et samlet ugentligt timetal på timer, mens 140 svarer, at deres praksispersonale har et samlet ugentligt timetal på timer. 9 praksis svarer, at deres praksispraksispersonale har et samlet ugentligt timetal på over 149 timer. Endelig svarer 86 praksis ud af de 489 besvarende praksis, at de har forslag eller ønsker til kommende efteruddannelsesaktiviteter. Forslagene er meget brede og omfatter både lægefaglige og organisatoriske emner. Særlig mange fremsætter ønsker til efteruddannelsesaktiviteter om behandlingen af kroniske patienter Side 4 af 22

5 og en del ønsker i den forbindelse også uddannelsestilbud til praksispersonalet. Herudover kan nævnes, at en del lægepraksis ønsker efteruddannelsesaktiviteter i relation til akkreditering. De fremsatte forslag vil kunne inddrages i implementeringen af praksisplanen. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Rapporten om lægedækningsundersøgelsens resultater offentliggøres på sundhed.dk. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Orientering om lægedækningsundersøgelsen forelægges Praksisplanudvalget den og Samarbejdsudvalget den DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Lægedækning 2016 rapport 2. Oversigt lægedækning Side 5 af 22

6 3. LÆGEDÆKNING I BRØNSHØJ-HUSUM BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I Praksisplan for almen praksis er Brønshøj-Husum udpeget som et sårbart område. Regionsadministrationen har løbende været i dialog med Københavns Kommune med henblik på at finde en løsning. Medio 2015 ophørte den sidste praktiserende læge i Tingbjerg, som er et særligt udsat område i Brønshøj- Husum. De praktiserende læger i området ønskede ikke at overtage patienterne, som måtte fordeles til læger indenfor 5 km grænsen. Den netop afsluttede lægedækningsundersøgelse bekræfter, at lægerne i Brønshøj- Husum ikke ønsker flere patienter. I henhold til Skanderborgmodellen har Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde kompetencen til at følge op på opgaver og planer. Såfremt opslag af ydernumre overstiger den eksisterende kapacitet og dermed medfører økonomiske konsekvenser, er det imidlertid forretningsudvalget og regionsrådets kompetence. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde skal på den baggrund tage stilling til opslag af to 0-ydernumre i Brønshøj-Husum med geografisk binding til Tingbjerg. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at der opslås to 0-ydernumre i Brønshøj-Husum med geografisk binding til Tingbjerg. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Kapaciteter i Brønshøj-Husum Brønshøj-Husum er fremhævet som sårbart område i Praksisplan for almen praksis Der er p.t. 14 lægepraksis i Brønshøj-Husum med i alt 19 kapaciteter (1 ubesat) og patienter. Det betyder, at det gennemsnitlige patientantal pr. kapacitet er I Overenskomst om almen praksis er anført, at en kapacitet svarer til patienter. Der er ud fra den vurdering en mindre lægemangel i bydelen. Imidlertid er der kun to praksis, der har åbent for tilgang og mange læger nærmer sig pensionsalderen. Derfor er Brønshøj-Husum et af de områder, regionen har særligt fokus på i forhold til lægedækningen. En praksis har meldt ophør pr. 1. april Ved manglende praksisoverdragelse af denne kapacitet vil det gennemsnitlige antal patienter pr. kapacitet være I perioden har fire kapaciteter ikke kunnet overdrages og patienterne er blevet fordelt hos de øvrige læger. Lægedækningsundersøgelse: Udviklingen følges løbende, bl.a. med en høring i oktober måned af alle praktiserende læger, om deres ønsker til patientantallet. Resultatet for høringen i oktober 2015 viser, at ingen af de læger i området, der har svaret, ønsker flere patienter. Tværtimod ønsker knap 3 ud af 10 af de praksis i Brønshøj-Husum, som har besvaret lægedækningsundersøgelsen, færre patienter end de har i dag. Tingbjerg Tingbjerg er et geografisk afgrænset/indelukket område med store sociale udfordringer. I 2013 havde området Tingbjerg to kapaciteter. Den sidste praksis i området lukkede i Regionen har været og er fortsat i dialog med både Københavns Kommune og PLO-Hovedstaden om lægedækningen i Brønshøj-Husum og særligt Tingbjerg, idet Københavns Kommune har lagt stor vægt på at sørge for lægedækning til borgerne, der bor i Tingbjerg. Side 8 af 22

7 Region Hovedstaden modtog i arbejdet med afdækning af lægedækningen i Brønshøj-Husum en henvendelse fra praktiserende læger i bydelen, som efter afholdelse af møde i lægelauget ønskede at meddele, at man ikke kunne se en fordel ved nedsættelse af en praksis i Tingbjerg. Lægerne mente ikke man ville kunne tiltrække lægekræfter på grund af tyngden af patientgrundlaget, muligvis i kortere vikariater, men ikke med den ønskede og nødvendige kontinuitet for patienterne. Københavns Kommunes ser en stor fordel ved en lægepraksis i Tingbjerg, fordi en praksis i Tingbjerg ville kunne bidrage til at sikre lige adgang til sundhedsydelserne og at den sociale ulighed i sundhed ikke forøges for borgerne i Tingbjerg. Københavns Kommune tilbyder derfor at finde egnede, attraktive lokaler samt rådgivning og støtte fra socialrådgiver, samarbejde og udgående funktioner fra det lokale sundhedshus i Vanløse samt samarbejde med lokale aktører og foreninger i Tingbjerg. Samlet konklusion: Administrationen foreslår på baggrund af viljen til en samlet indsats fra Københavns Kommune i området Tingbjerg, samt udsigten til snarligt ophør af en række læger i Brønshøj-Husum grundet alder, at der opslås to 0-ydernumre i Tingbjerg. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Opslag af de to ydernumre kan gøres inden for rammen af den samlede kapacitet på almen praksis. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Såfremt indstillingen godkendes, vil kapaciteterne blive opslået. DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER Side 9 af 22

8 4. ETABLERING AF ET FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE I Hospitals- og Psykiatriplan 2020 er det aftalt, at samarbejde med Helsingør Kommune om at etablere de fysiske rammer til en akutklinik koblet til et sundhedshus med kommunale tilbud. I 2013 blev det politisk aftalt mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune at arbejde på at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør. En tværsektoriel styregruppe har på den baggrund siden juni 2013 arbejdet på udvikling af et fælles sundhedshus. Helsingør Kommune har i budgetforliget afsat en ramme på ca. 250 mio. kr. til udvikling af et moderne sundhedshus. Helsingør Kommune har besluttet at gå efter en model, der indeholder kommunale sundhedsopgaver, etablering af 75 døgnforløbspladser, regionsfunktioner samt mulighed for deltagelse af praksis og speciallæger. Helsingør Kommune ønsker sundhedshuset placeret på det gamle hospital på Esrumvej 145. På den baggrund er der behov for regional stillingtagen til placering, økonomi og samarbejdsform. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler at godkende: 1. at Region Hovedstaden fortsætter samarbejdet om etablering af et fælles sundhedshus i Helsingør med placering på Esrumvej 145 under forudsætning af, at der kan etableres god tilgængelighed med offentlig transport fra de omkringliggende kommuner og at de regionale funktioner i det fælles sundhedshus kan etableres med samme økonomi, som den eksisterende i sundhedshuset i Murergade, 2. at Region Hovedstaden anvender 0,7 mio. kr. af midlerne afsat til sundhedshuse under det sammenhængende sundhedsvæsen til det forberedende arbejde, og 3. at Region Hovedstaden indgår en samarbejdsaftale, der forpligter Region Hovedstaden på følgende områder: a) at sundhedshuset placeres på Esrumvej 145 under forudsætning af, at foranalyserne viser god tilgængelighed med offentlig transport fra de omkringliggende kommuner, samt at de regionale funktioner i det fælles sundhedshus kan etableres med samme økonomi, som den eksisterende i sundhedshuset i Murergade. b) at anvende 0,7 mio. kr. i forberedelsesfasen. c) at ekstern kommunikation om projektets fremdrift og udvikling koordineres mellem parterne. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Den 8. april 2014 godkendte regionsrådet og byrådet i Helsingør Kommune en vision for udvikling af et fælles sundhedshus med Helsingør som modelprojekt (bilag 1). Den 17. marts 2015 godkendte Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde og byrådet i Helsingør Kommune et oplæg til konkrete faglige synergier på tværs af sektorer i et fælles sundhedshus (bilag 2 og 3). I oplægget blev også tilkendegivet, at Nordsjællands Hospital stiler efter at etablerere regionale funktioner i det fælles sundhedshus svarende til de 700 m2, der er i Murergade i dag. Derudover er det foreslået foreløbigt at reservere 500 m2 til almen praksis og 600 m2 til speciallæger. Helsingør Kommune har politisk besluttet at etablere kommunalt indhold, svarende til m2. Arbejdet med visionen og konkretisering af det faglige indhold har været organiseret i en tværsektoriel styregruppe, med repræsentanter fra Region Hovedstaden, Helsingør Kommune, PLO-H, Fredensborg, Hørsholm og Gribskov kommuner. De tre sidstnævnte kommuner har efter eget ønske deltaget som observatører i styregruppen og været inviteret til at indgå i sundhedshuset på lige fod med Helsingør Side 10 af 22

9 Kommune, men Fredensborg, Hørsholm og Gribskov Kommuner har ikke ønsket dette. Borgerne i Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner skal dog fortsat kunne gøre brug af de regionale tilbud i det fælles sundhedshus, hvis de ønsker det. Det drøftes løbende i styregruppen, hvordan der opnås de bedste sammenhængende tilbud for borgerne i disse kommuner, herunder hvordan der sikres god tilgængelighed med offentlig transport. Udviklingen af et fælles sundhedshus er nu på vej ind i en ny fase. Helsingør Kommune har med budgetforliget for afsat en finansiel ramme på 250 mio. kr. og besluttet at undersøge mulighederne for at realisere et fælles sundhedshus ved en OPP-model (offentligt-privat partnerskab). Byrådet har også besluttet at undersøge mulighederne for, at sundhedshuset placeres i behandlerbygningen på det gamle hospital på Esrumvej 145. Helsingør Kommune har i den forbindelse anmodet Region Hovedstaden om at indgå i et forpligtende samarbejde om udvikling af et fælles sundhedshus. Placering af sundhedshuset Det tidligere regionsråd besluttede med Hospitals- og Psykiatriplan 2020 at etablere et sundhedshus med regionale funktioner i Helsingør, og med vedtagelsen af Region Hovedstadens budget for blev det besluttet, at Sundhedshuset skulle placeres i Murergade 5 i Helsingør. Af konstitueringsaftalen for Regionsrådet fremgår det, at: "Partierne er enige om at styrke det nære sundhedsvæsen i samarbejde med kommunerne. Eksempelvis hvis Helsingør Kommune vil flytte og udvikle sundhedshuset i Helsingør til en anden matrikel vil regionen indgå i et samarbejde om udviklingen af sundhedshuset, så længe det er fagligt forsvarligt". Fra et sundhedsfagligt synspunkt vil der være god synergi i at have regionale og kommunale tilbud placeret i samme sundhedshus. Det vil blandt andet give mulighed for at arbejde med nye samarbejdsformer og skabe sammenhængende patientforløb for borgerne (for illustration se bilag 2). For at realisere dette vil en flytning være nødvendig, idet der ikke er mulighed for at udvide sundhedshuset i lokalerne i Murergade. Sundhedshuset i Murergade blev etableret i januar 2013 og Region Hovedstaden har en lejeaftale, der er bindende frem til udgangen af 2017, men med mulighed for forlængelse. Omkostningerne ved etablering af sundhedshuset i Murergade beløb sig til 7,1 mio. kr. Ved at indgå i et fælles sundhedshus med Helsingør Kommune på en ny adresse vil der være nye etableringsomkostninger. Administrationen anbefaler, at en forudsætning for placering af det fælles sundhedshus på Esrumvej 145 er, at forarbejdet viser, at der vil være god tilgængelighed med offentlig transport fra de omkringliggende kommuner. OPP-model Helsingør Kommune har tilkendegivet, at de ønsker at etablere sundhedshuset som en OPP-model. Kommunen har afsat 5 mio. kr. i 2016 til kvalificering af projektet, herunder udarbejdelse af en finansieringsmodel, et arkitektonisk skitseforslag, et dispositionsforslag samt en trafikanalyse. Forarbejdet skal konkretisere, hvordan et fælles sundhedshus kan realiseres. Da Helsingør Kommunes andel af et kommende fælles sundhedshus er væsentligt større end Region Hovedstadens, foreslår administrationen, at Region Hovedstaden bidrager forholdsmæssigt svarende til fordelingsnøglen for arealet til det forberedende arbejde. Det vil for Region Hovedstaden betyde en engangsudgift på ca. 0,7 mio. kr. til forarbejdet. Finansiering kan ske med allerede afsatte midler til sundhedshuse fra budgetposten til det sammenhængende sundhedsvæsen. Administrationen anbefaler, at Region Hovedstaden indgår i et fælles sundhedshus på lejevilkår. Mulighederne for dette vil også skulle belyses i kvaliceringen af projektet. Organisering af det videre arbejde Helsingør Kommune har på styregruppemøde d. 25. november 2015 præsenteret Region Hovedstaden for et forslag til organisering af projektet i form af et program og i den forbindelse fremsat ønske om at indgå en samarbejdsaftale med Region Hovedstaden. Helsingør Kommune foreslår et program om udvikling af et fælles sundhedshus med tre delprojekter: Side 11 af 22

10 1. Bygning og økonomi: I delprojektet ligger opgaver omkring valg af finansiel rådgiver og valg af OPPmodel, arkitektonisk plan og dispositionsforslag. 2. Byudvikling og lokalplan: I delprojektet ligger opgaver vedrørende planarbejde for området omkring Esrumvej og trafikanalyse. 3. Indhold og samarbejde: I delprojektet ligger opgaver omkring udvikling af den sundhedsfaglige indretning for at sikre bedst mulig tværfaglig og tværsektoriel synergi. Helsingør Kommune påtager sig ansvaret for delprojekt 1: Byggeri og økonomi, herunder for udarbejdelse af udkast til udbud på følgende opgaver: finansiel rådgivning om OPP samt udbud til udvikler af byggeprojekt. Helsingør Kommune ønsker dog, en tæt involvering af Region Hovedstaden i en programstyregruppe. Helsingør Kommune påtager sig også ansvaret for delprojekt 2: Byudvikling og lokalplan. I dette projekt ligger også undersøgelse af trafikal tilgængelighed. Region Hovedstaden har fokus på, at der i den forbindelse sikres god tilgængelighed med offentlig transport for borgerne fra de kommuner, der vil benytte et fælles sundhedshus. Nordsjællands Hospital har tilkendegivet, at de kan bidrage til og gerne indgår i det videre arbejde med udvikling og konkretisering af programmets delprojekt 3: Indhold og samarbejde. Helsingør Kommune og Nordsjællands Hospital er således fælles om dette delprojekt. Administrationen anbefaler, at Region Hovedstaden indgår en samarbejdsaftale, der forpligter Region Hovedstaden på følgende områder: at sundhedshuset placeres på Esrumvej 145 under forudsætning af, at foranalyserne under delprojekt 2 viser god tilgængelighed med offentlig transport fra de omkringliggende kommuner, samt at de regionale funktioner i det fælles sundhedshus kan etableres med samme økonomi, som den eksisterende i sundhedshuset i Murergade. at anvende 0,7 mio. kr. i forberedelsesfasen. at ekstern kommunikation om projektets fremdrift og udvikling koordineres mellem parterne. Tidsplan for sundhedshuset Helsingør Kommune har følgende tidsplan for udviklingen af sundhedshuset: 2016: Forundersøgelser, arkitektonisk bearbejdning, skitseprojekt, økonomisk finansiel analyse og påbegyndelse af sundhedsfaglig indretning : Forhandling med investorer og kontraktforhandlinger samt udarbejdelse af myndighedsog hovedprojekt : Byggeri og indflytning. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Ved en godkendelse af indstillingen anvendes 0,7 mio. kr. til forarbejde fra budgetposten sundhedshuse under "sammenhængende sundhedsvæsen". KOMMUNIKATION Der er i Region Hovedstaden og Helsingør Kommune enighed om at udmeldinger og kommunikation om projektets udvikling skal koordineres mellem parterne. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Ved en anbefaling af sagen overfor forretningsudvalget og regionsrådet behandles sagen henholdsvis d. 1. marts og 8. marts Resultaterne af foranalyserne vil blive forelagt til politisk behandling, når de foreligger. DIREKTØRPÅTEGNING Side 12 af 22

11 Hjalte Aaberg / Svend Hartling JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Vision for fælles sundhedshuse 2. Synergi og opgavefælleskaber i fælles sundhedshus i Helsingør 3. Konkretisering af fælles sundhedshus i Helsingør Side 13 af 22

12 5. ANALYSER VEDRØRENDE SAMMENHÆNG MELLEM SOCIALSUM OG UDGIFTER I PRAKSIS BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsadministrationen og Samarbejdsudvalget for Fysioterapi afholdt i august 2014 et visionsseminar om fysioterapiområdet. En af drøftelserne på seminaret omhandlede anvendelse af sundhedsprofilens data i sammenhæng med kapacitetsplanlægning på fysioterapiområdet. I forlængelse heraf har administrationen udarbejdet en analyse af sammenhængen mellem kommunernes socialsum og udgifterne til almen fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi og almen praksis på kommuneniveau. Analysen er baseret på aggregerede data og tager ikke højde for demografiske variable som alder og køn eller sundhedstilstand. Administrationen ønskede en grundigere analyse af spørgsmålet og anmodede på den baggrund Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) om at belyse spørgsmålet med afsæt i data på individniveau, som FCFS har adgang til via arbejdet med Sundhedsprofilen. FCFS har på den baggrund udarbejdet en analyse med afsæt i individdata. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde forelægges begge analyser til orientering. INDSTILLING Administrationen indstiller til Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde: at orienteringen tages til efterretning. POLITISK BEHANDLING SAGSFREMSTILLING Administrationen har udarbejdet to analyser, der belyser sammenhængen mellem kommunernes socialsum og visse udgifter i praksissektoren. Analyserne varierer i metode og datagrundlag. Udgifterne i praksissektoren er opgjort på baggrund af den ydelsesafregning, som de behandlende ydere har modtaget for behandling af patienter. Analyserne er som Sundhedsprofilen afgrænset til personer over 16 år. Kommunernes socialsum er et udtryk for, hvor ressourcestærke borgerne i en kommune er baseret på oplysninger om borgernes uddannelsesniveau, erhvervstilknytning og bruttoindkomst. Opgørelsen af kommunesocialsum følger Sundhedsprofilen. Det bemærkes, at i henhold til sundhedsprofilens kategorisering af socialsum, har kommuner med mange ressourcestærke borgere en lav socialsum og kommuner med færre ressourcestærke borgere en høj socialsum. En lav socialsum er således et udtryk for, at kommunen har relativt mange ressourcestærke borgere. Analyserne er gennemført ved at teste statistiske sammenhænge mellem socialsum på kommuneniveau og brugen af ydelser i praksissektoren. Københavns kommune er opdelt i bydele på samme måde som i Sundhedsprofilen. I undersøgelsen har man testet sammenhængen mellem udgiften pr. sikret borger og socialsum med aggregerede data på kommuneniveau. I forlængelse heraf har FCFS på individniveau først set på sammenhængen mellem socialsum og andelen af borgerne, som har modtaget behandling, og derefter om der blandt de borgere, som har modtaget behandling, er en sammenhæng mellem udgiften pr. patient og socialsum. Side 14 af 22

13 Analyserne er gennemført for den vederlagsfri fysioterapi, almen fysioterapi og almen praksis. De to analyser kommer frem til de samme hovedkonklusioner, men alene analysen fra FCFS er baseret på individdata og inddrager baggrundsdata som alder, køn og kronisk sygdom. Der er derfor i det følgende lagt vægt på analysen fra FCFS. Formålet med analyserne Formålet er at belyse, om der kan identificeres en sammenhæng mellem socialsum, dvs. hvor ressourcestærke borgerne i en kommune er, og hvor meget behandling borgerne i kommunen modtager i praksissektoren indenfor to udvalgte områder. Tolkning af resultaterne De to analyser konkluderer begge, at der inden for den vederlagsfri fysioterapi og almen fysioterapi er en tendens til, at borgerne i kommuner med lav socialsum (flere ressourcestærke borgere) i gennemsnit får mere fysioterapeutisk behandling end borgerne i kommuner med høj socialsum (færre ressourcestærke borgere). Ingen af analyserne finder en sammenhæng mellem socialsum og udgifterne i almen praksis. Den behandling, som den enkelte borger modtager (udgift), kan forenklet beskrives at være drevet af: Borgerens behov for behandling(deres sundhedstilstand) Borgerens efterspørgsel efter behandling (i forhold til deres sundhedstilstand) Tilbuddet af behandlingsmuligheder i kommunen/nærområdet (inden og udenfor praksissektoren) Et højt udgiftsniveau pr. borger i en kommune kan altså være drevet af, at borgerne i kommunen har et større behov for behandling på grund af deres sundhedstilstand, men det kan også være udtryk for, at de er relativt bedre til at efterspørge behandling i forhold til deres sundhedstilstand. Endvidere må det formodes, at forskelle i tilbuddet af sundhedsydelser kan påvirke forbruget. Det samlede forbrug er formodentlig en kombination af disse faktorer. Sundhedstilstand FCFS inddrager i deres analyse alder, køn og forekomst af kronisk sygdom. Disse baggrundsvariable kan anvendes som indikatorer for borgernes overordnede sundhedstilstand, idet vi ved fra Sundhedsprofilen, at særligt alder og kronisk sygdom har stor betydning for borgerens samlede brug af sundhedsvæsenet. Disse variable er derfor en god indikator for borgernes overordnede sundhedstilstand. Efterspørgsel Analysen indeholder ikke data om den enkelte borgers relative efterspørgsel af ydelser, men kun deres samlede forbrug. Tilbud Det antages som udgangspunkt i analysen, at tilbuddet inden for praksisområdet er nogenlunde ligeligt fordelt på tværs af og inden for kommunerne. Der kan være forskelle, som analyserne ikke tager højde for både inden for praksissektoren, i den kommunale sektor og hospitalssektoren. Konklusion: Ud fra analyserne kan konkluderes, at udgiften pr. sikret borger inden for almen og vederlagsfri fysioterapi er højere pr. sikret borger i kommuner med lav socialsum (flere ressourcestærke borgere). Der kan ikke tilsvarende findes forskel i udgifterne pr. sikret borger i almen praksis i forhold til, hvor ressourcestærke borgerne er i de enkelte kommuner. Analyserne viser ikke, at det er de ressourcestærke borgere i kommuner med lav socialsum (flere ressourcestærke borgere), som modtager mere fysioterapeutisk behandling, eller om det er alle borgere i disse kommuner, der modtager relativt flere behandlinger sammenlignet med borgere i kommuner med højere socialsum (færre ressourcestærke borgere). Ud fra analyserne kan ikke entydigt konkluderes, at borgere i kommuner med lav socialsum (flere ressourcestærke borgere) er bedre til at efterspørge behandling end borgere i kommuner med høj socialsum Side 15 af 22

14 (færre ressourcestærke borgere). Tilsvarende kan det ikke konkluderes, at de ressourcestærke borgere er bedre til at efterspørge behandling. Almen fysioterapi Inden for almen fysioterapi viser analysen fra FCFS, at en større andel af borgerne i kommuner med lav socialsum (flere ressourcestærke borgere) modtager behandling, men blandt de borgere, som modtager behandling, er der ikke forskel i den modtagne behandling pr. patient. Analysen peger således på, at i kommuner med lav socialsum (flere ressourcestærke borgere), er der flere borgere, som starter et behandlingsforløb, men der er ikke forskel på omfanget af den behandling, som de modtager. Det er ikke entydigt, om borgerne i kommuner med lav socialsum (flere ressourcestærke borgere) er relativt bedre til at efterspørge fysioterapi, eller om de reelt har et større behov. Vederlagsfri fysioterapi Inden for den vederlagsfri fysioterapi viser analysen fra FCFS, at en større andel af borgerne i kommuner med lav socialsum (flere ressourcestærke borgere) modtager vederlagsfri fysioterapi, men blandt de borgere som modtager behandling, er der ikke forskel i den modtagne behandling pr. patient. Analysen peger således på, at i kommuner med lav socialsum (flere ressourcestærke borgere), er der flere borgere, som starter et behandlingsforløb, men når de modtager behandling er der ikke forskel i omfanget den behandling, som de modtager. I forhold til den vederlagsfri fysioterapi er det ikke entydigt, at alder og kronisk sygdom er tilstrækkelige indikatorer for borgernes behov. Behandling i den vederlagsfri fysioterapi sker i forhold til bestemte diagnoser, som ikke nødvendigvis er relateret til den generelle sundhedstilstand. Almen praksis Analysen fra FCFS viser ikke en forskel mellem brugen af almen praksis i forhold til kommunernes socialsum. Den viser heller ikke en forskel blandt de borgere, som har benyttet almen praksis. Analysens resultater tyder på, at borgerne i kommuner med lav socialsum (flere ressourcestærke borgere) anvender almen praksis i samme omfang som borgerne i kommuner med høj socialsum (færre ressourcestærke borgere). Videre brug af analyserne Som det fremgår af gennemgangen skal analysernes konklusioner anvendes med forsigtighed, idet der er tale om komplicerede analyser baseret på nogle enkle data og antagelser. Analyserne kan dog anvendes i forbindelse med drøftelser om modeller for kapacitets- og praksisplanlægning i praksissektoren. Analyserne kan derimod ikke anvendes som grundlag for politiske beslutninger eller krav i den form de foreligger her. En fuldkommen valideret analyse, der afdækker problemstillingen nærmere, er en større og ressourcekrævende opgave på et højt forskningsmæssigt niveau, der kræver yderligere finansiering. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen økonomiske konsekvenser i sig selv. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES - Side 16 af 22

15 DIREKTØRPÅTEGNING Svend Hartling / Else Hjortsø JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Analyse af socialsum og udgifter i praksis Analysenotat FCFS Side 17 af 22

16 6. EVENTUELT EVENTUELT Side 18 af 22

17 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -1 af 17 Lægedækningsundersøgelse for 2016 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2016

18 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -2 af 17 Lægedækningsundersøgelse for 2016 Regionen foretager hvert år en fastsættelse af lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen jf. Overenskomst om almen praksis, 3, foretage en høring af alle praksis i regionen. I høringen skal praksis kunne tilkendegive ønsker til antal patienter. Regionen har gennemført denne høring som en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen fandt sted i perioden 30. september til 9. november Undersøgelsen opnåede en svarprocent på 70. Svarprocenten er omtrent lige høj i alle planlægningsområderne (jf. tabel 1). Tabel 1. Svardeltagelse på høring fordelt på planlægningsområde Andelen af Antal høringssvar Planlægningsområde høringsbesvarelser Antal ydernr. ift. ydernr. Bornholm % Byen % Midt % Nord % Syd % Hovedtotal % I undersøgelsen spørges alle praksis om, hvor mange patienter de højst ønsker tilmeldt praksis. Hver praksis får et spørgeskema, som er individuelt tilpasset, således at besvarelsen er i overensstemmelse med overenskomstens regler. I høringen/undersøgelsen indgår herudover en række spørgsmål formuleret af Praksisplanudvalget. Disse spørgsmål omhandler bl.a. ønsker om udvidelse og flytning, samarbejde med plejehjem, ønsker til efteruddannelse (jf. Bilag 1 (tabel 1-8)). Stigning i antal tilmeldte sikrede Antallet af tilmeldte sikrede er steget med knap fra 2014 til 2015 svarende til godt 1 pct. Der er sket en stigning i alle områder, men den største er i Midt, hvor der har været en stigning på svarende til 1,6 pct. Byen og Syd følger med en stigning på hhv og Bornholm har haft et lille fald på 195 svarende til 0,5 pct. (jf. tabel 2). Lægedækningsundersøgelse for

19 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -3 af 17 Tabel 2. Opgørelse over antal tilmeldte sikrede 2014 og 2015 Planlægningsområde Diff Diff (antal) (pct.) Nord ,9% Midt ,6% Byen ,2% Syd ,9% Bornholm ,5% I alt ,1% Færre kapaciteter end i 2014 Antallet af kapaciteter er faldet med i alt 7 fra 1. oktober 2014 til 1. oktober Det er hovedsageligt i område Byen, hvor antallet er faldet med 4 svarende til 1,5 pct. På Bornholm er faldet 2 og dermed det største procentvise fald (6,9%) (jf. tabel 3) Tabel 3. Antal kapaciteter fordelt på område Område Diff. Diff. i % Bornholm ,9% Byen ,5% Midt ,4% Nord ,0% Syd ,0% I alt ,7% De besvarende læger ønsker flere patienter De læger, som har besvaret høringen, ønsker i gennemsnit tilmeldte sikrede pr. kapacitet. I beregningen af den samlede kapacitet er de praksis, som ikke har besvaret høringen, tillagt patienter pr. kapacitet, dog undtaget de få læger, som har dispensation til lukning under normtallet. På denne måde beregnes, at lægepraksis i regionen samlet kan varetage tilmeldte patienter, svarende til tilmeldte patienter pr. kapacitet. Sammenholdes dette med det faktiske antal tilmeldte patienter i 2015, er der et kapacitetsoverskud i regionen på samlet patienter (jf. tabel 4, Bilag 1.A og Bilag 3 (tabel 10)). Nogle læger ønsker at udvide med en ekstra kapacitet, og andre ønsker dispensation til mindre end patienter På spørgsmålet 'Har du indenfor det kommende år ønsker om at udvide med en ekstra kapacitet?' svarer 9 % af de besvarende læger 'ja' (jf. Bilag 1 - Tabel 1). På spørgsmålet 'Ønsker du et lavere antal gruppe 1-sikrede patienter, end du havde mulighed for at meddele (tidligere i spørgeskemaet)? svarer 14 % 'ja' (jf. Bilag 1 (tabel 2)). Lægedækningsundersøgelse for

20 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -4 af 17 Tabel 4. Ønskede tilmeldte pr. kapacitet fordelt på område Planlægningsområde Høringsvar Høringssvar Faktisk tilmeldte pr. Ønskede tilmeldte Ønskede tilmeldte kapacitet pr. kapacitet pr. kapacitet Nord Midt Byen Syd Bornholm I alt Note 1: Høringssvar, hvor 70 % af praksis har besvaret høringen. Note 2: Høringssvar, hvor de 30 % af praksis, som ikke har besvaret høringen indgår med fiktivt ønske om tilmeldte patienter pr. kapacitet. For praksis med dispensation til et lavere antal tilmeldte er dette tal indsat. Der er dog områder i regionen, hvor lægerne ifølge høringen ønsker færre tilmeldte patienter end det faktiske antal tilmeldte. Som det fremgår af tabel 5 nedenfor og bilag 3 (tabel 10) er det ikke markant færre patienter, der ønskes. Det er primært i område Syd og Byen, der ønskes færre patienter. I område Syd er det lægerne på Amager, i Glostrup, i Hvidovre, på Vesterbro og særlig i Ishøj, som ønsker færre tilmeldte. I område Byen er det lægerne i Bispebjerg, i Brønshøj-Husum, på Nørrebro og i Vanløse, som ønsker færre tilmeldte. I område Nord er der 3 kommuner, hvor lægerne ønsker færre patienter (Frederikssund, Halsnæs og Hillerød). I område Midt drejer det sig om en enkelt kommune (Herlev). Tabel 5. Ønskede og faktisk tilmeldte pr. kapacitet fordelt på område Planlægningsområde Høringssvar 2015 Faktisk antal tilmeldte Ønskede tilmeldte pr. kapacitet Faktisk tilmeldte pr. kapacitet Nord Midt Byen Syd Bornholm I alt Ikke behov for udvidelse af lægekapaciteten i 2016 Ud fra beregningen af den samlede kapacitet i regionen, er der ikke behov for flere kapaciteter. Et eventuelt behov for lokalt at udvide kapaciteten vil kunne tilgodeses inden for de nuværende kapaciteter, idet 20 af disse kapaciteter pr. 1. oktober 2015 udgøres af ubesatte/passive kapaciteter (jf. tabel 6). Det er kapaciteter, som er tildelt praksis, hvor ikke alle forventes at få dem besat inden for den aftalte tidsfrist. Diff. Lægedækningsundersøgelse for

21 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -5 af 17 Tabel 6. Oversigt over ubesatte kapaciteter pr. 1. oktober 2015 Planområde Antal kapaciteter Byen 2 Brønshøj-Husum 1 Østerbro 1 Midt 4 Gladsaxe Kommune 1 Rødovre Kommune 3 Nord 5 Fredensborg Kommune 1 Gribskov Kommune 1 Halsnæs Kommune 1 Helsingør Kommune 1 Hillerød Kommune 1 Syd 9 Amager 1 Brøndby Kommune 1 Hvidovre Kommune 1 Høje-Taastrup Kommune 2 Valby 1 Vesterbro 3 I alt 20 Efter ændringen af sundhedsloven ( 57a og 57a, stk. 2) fastsætter Regionsrådet placeringen af kapaciteter på baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis. En oversigt over lægekapaciteter, antal tilmeldte sikrede og lægernes ønsker til antal tilmeldte sikrede fordelt på regionens områder fremgår af bilag 1.A. Behov for lægedækning i sårbare områder Der er i indeværende år områder, hvor der er konkrete udfordringer i forhold til lægedækningen. Det drejer sig om Ishøj, Bornholm, Brønshøj-Husum og Halsnæs. I disse områder samarbejder regionen med kommunerne og PLO-H om løsninger. Der kan konkret blive behov for at opslå kapaciteter i disse områder. Dette gøres inden for rammen af den samlede kapacitet. Fremtidigt behov for lægedækning i sårbare områder På trods af, at regionen samlet set ikke har lægemangel, er det i stigende grad sværere at rekruttere og fastholde læger i sårbare områder. På baggrund af undersøgelsessvarene og en vurdering af lægernes alder i de sårbare områder, kan der forudses vanskeligheder med at fastholde tilstrækkelig lægedækning i en række kommuner på Vestegnen, i Halsnæs, på Bornholm og enkelte steder i planområde Byen. Praksisplanudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en ny model for lægedækning, som fremadrettet tager højde for sårbare områders særlige forhold. Lægedækningsundersøgelse for

22 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -6 af 17 Tabel 7. Medianen af alder efter område Område Alder Antal læger (Median) Bornholm Byen Midt Nord Syd I alt Lægedækningsundersøgelse for

23 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -7 af 17 Bilag 1 Tabel 1. Ønsker om udvidelse med ekstra kapacitet Hovedområde Ja Nej Måske Antal besvarelser Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune 6 6 Halsnæs Kommune 4 4 Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune 3 3 Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune 5 5 Vesterbro Antal besvarelser I procent 9% 76% 15% 100% Lægedækningsundersøgelse for

24 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -8 af 17 Tabel 2. Ønsker om lavere patientantal Hovedområde Ja Nej Antal besvarelser Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune 6 6 Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune 2 2 Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune 3 3 Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Antal besvarelser I procent 14% 86% 100% Lægedækningsundersøgelse for

25 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -9 af 17 Tabel 3. Ønsker om at flytte praksis Hovedområde Ja Nej Måske Antal besvarelser Bornholm 8 8 Bornholm 8 8 Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune 6 6 Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune 6 6 Halsnæs Kommune 4 4 Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune 6 6 Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune 3 3 Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune 5 5 Vesterbro Antal besvarelser I procent 7% 84% 9% 100% Lægedækningsundersøgelse for

26 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -10 af 17 Tabel 4. Hvordan lægerne kunne tænke sig at flytte Indenfor Til anden kommunen kommune / bydelen / bydel Til lokaler, hvor der er kommunale eller regionale sundhedstilbud Sammen med andre læger Sammen med andre behandlere/ sundhedsfællesskaber Hovedområde Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Antal besvarelser Lægedækningsundersøgelse for

27 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -11 af 17 Tabel 5. Fast tilknytning til plejehjem/institutioner Hovedområde Ja Nej Antal besvarelser Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune 6 6 Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune 6 6 Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune 7 7 Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune 4 4 Gribskov Kommune 6 6 Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune 6 6 Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune 6 6 Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune 3 3 Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune 5 5 Vesterbro Antal besvarelser I procent 7% 93% 100% Lægedækningsundersøgelse for

28 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -12 af 17 Tabel 6. Praksispersonale i klinikkerne Hovedområde Ja Nej Antal besvarelser Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune 6 6 Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune 6 6 Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune 7 7 Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune 4 4 Gribskov Kommune 6 6 Halsnæs Kommune 4 4 Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune 6 6 Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune 2 2 Glostrup Kommune 6 6 Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune 3 3 Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune 5 5 Vesterbro Antal besvarelser I procent 96% 4% 100% Lægedækningsundersøgelse for

29 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -13 af 17 Tabel 7. Timetal for praksispersonale (excl. læger), der udfører sundhedsfagligt arbejde timer pr. uge timer pr. uge timer pr. uge timer pr. uge timer pr. uge 186 timer eller derover pr. uge Antal besvarelser 1-25 timer Hovedområde pr. uge Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune 6 6 Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Antal besvarelser Lægedækningsundersøgelse for

30 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -14 af 17 Tabel 8. Forslag til kommende efteruddannelsesaktiviteter Hovedområde Ja Nej Antal besvarelser Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune 6 6 Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune 6 6 Halsnæs Kommune 4 4 Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune 3 3 Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro Antal besvarelser I procent 18% 82% 100% Lægedækningsundersøgelse for

31 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -15 af 17 Bilag 2. Lægekapaciteternes fordeling Tabel 9. Antal kapaciteter fordelt på område og kommuner Diff. NORD Allerød Fredensborg Frederikssund Halsnæs Gribskov Helsingør Hillerød Hørsholm MIDT Ballerup Egedal Furesø Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre BYEN Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Indre by Nørrebro Vanløse Østerbro SYD Albertslund Amager Brøndby Dragør Glostrup Høje-Taastrup Hvidovre Ishøj Tårnby Valby Vallensbæk Vesterbro BORNHOLM Bornholm I alt Lægedækningsundersøgelse for

32 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -16 af 17 Bilag 3. Antal patienter pr. lægekapacitet Tabel 10. Ønskede og faktiske tilmeldte pr. kapacitet fordelt på område og kommuner Planlægningsområde Høringssvar 2015 Faktisk antal tilmeldte Ønskede tilmeldte pr. kapacitet pr. kapacitet Diff. Bornholm Bornholm Byen Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Kommune Indre By Nørrebro Vanløse Østerbro Midt Ballerup Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Rødovre Kommune Nord Allerød Kommune Fredensborg Kommune Frederikssund Kommune Gribskov Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Hørsholm Kommune Syd Albertslund Kommune Amager Brøndby Kommune Dragør Kommune Glostrup Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Tårnby Kommune Valby Vallensbæk Kommune Vesterbro I alt Lægedækningsundersøgelse for

33 Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 1 - Side -17 af 17 Lægedækningsundersøgelse for

34 Resultat af "høring af almen praksis september-oktober 2015". Tilmeldte sikrede, kapaciteter samt resultat af hrong om ønsker til antal tilmeldte patienter fordelt på planlægningsområder BILAG 1.A Planlægnings-område Gruppe 1 sikrede (faktisk tilmeldte) Difference tilmeldte Kapaciteter (faktiske) Difference kapaciteter 2014 Høringssvar 2014 Høringssvar Ønskede tilmeldte pr. kapacitet Ønskede tilmeldte 2015 Høringssvar (70% besvarelse) Ønskede tilmeldte pr. kapacitet 2015 Høringssvar (70% besvarelse) Ønskede tilmeldte 2015 Høringssvar inkl. prognose for resten Ønskede tilmeldte pr. kapacitet 2015 Høringssvar inkl. prognose for resten Ønskede tilmeldte Difference høringssvar Ønskede tilmeldte Difference Ønskede og faktisk tilmeldte Faktisk tilmeldte/kapacitet Antal faktisk tilmeldte pr. kapacitet NORD Allerød Fredensborg Frederikssund Halsnæs Gribskov Helsingør Hillerød Hørsholm MIDT Ballerup Egedal Furesø Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre BYEN Bispebjerg Brønshøj-Husum Frederiksberg Indre by Nørrebro Vanløse Østerbro SYD Albertslund Amager Brøndby Dragør Glostrup Høje-Taastrup Hvidovre Ishøj Tårnby Valby Vallensbæk Vesterbro Punkt nr. 1 - Lægedækningsundersøgelse og fastsættelse af lægedækningen for 2016 Bilag 2 - Side -1 af 1 BORNHOLM Bornholm I alt Note: Antal tilmeldte sikrede og antal kapaciteter er opgjort pr. 1. oktober 2014 og 1. oktober 2015 (kilde: Notus Regional) Endelig opgørelse af samlede svar fra almen praksis ved høring september-november % af praksis har besvaret høringen. I kolonnen "Høringssvar 2015" indgår kun de praksis, som har deltaget i høringen (70%). I kolonnen "Høringssvar 2015 inkl. 30%" indgår de 30% af praksis, som ikke har besvaret høringen med fiktivt ønske om tilmeldte patienter pr. kapacitet. For praksis med dispensation til et lavere antal tilmeldte er dette antal indsat.

35 Punkt nr. 2 - Muligt udbud af drift af almen praksis på Bornholm Bilag 1 - Side -1 af 3 Drejebog 2016 Internt - Fortroligt Center for Sundhed Enhed for praksisoverenskomster Udbud af almen praksis Internt- fortroligt

36 Punkt nr. 2 - Muligt udbud af drift af almen praksis på Bornholm Bilag 1 - Side -2 af 3 Udbud af almen praksis Indledning: Dette dokument beskriver lovgrundlag og proces i forbindelse med udbud af almen praksis i Region Hovedstaden. Baggrund: Regionsrådet har i henhold til Sundhedslovens 57 ansvaret for, at alle borgere i regionen har adgang til gratis behandling hos praktiserende læge. Med udgangspunkt i den gældende praksisplan beslutter Regionsrådet, hvor i regionen der skal placeres lægepraksis, så alle borgere uanset bopæl har adgang til lægehjælp. I henhold til Sundhedslovens 227, stk. 1 kan Regionsrådet udbyde drift af almen praksis. Det følger af reglerne om EU-udbud, at udbud af lægepraksis ikke skal gennemføres som et EU-udbud, idet der er tale om en ydelse, der er omfattet af EUudbudsdirektivets bilag ll b (omfatter Sundheds-og socialvæsen) og udbuddet er således ikke underlagt de EU-udbudsretlige procesregler. Sundhedslovens 227, stk. 4 fastslår samtidig, at udbud efter Sundhedslovens 227, stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentlig drevet praksis vil koste. Såfremt omkostningerne er væsentlig højere end, hvad regionen kan drive en praksis for, kan buddet forkastes. Aktuel lægedækningssituation i Region Hovedstaden Regionsadministrationen har et tæt samarbejde med PLO-Hovedstaden om rekruttering og fastholdelse af læger. På trods af at Region Hovedstaden samlet set ikke har lægemangel, er det vanskeligt at rekruttere og fastholde læger i sårbare områder. Et område kan være sårbart på grund af den geografiske placering eller på grund af høj koncentration af sårbare borgere. Sårbare områder er blandt andet kommunerne på Vestegnen, Brønshøj- Husum, Halsnæs Kommune og Bornholms Regionskommune. Udbud af almen praksis kan komme på tale i den situation, hvor der for eksempel ikke er læger, der ønsker et af regionen opslået 0-ydernummer, eller hvor en læge lukker sin praksis, uden at der er andre læger, der ønsker at overtage praksis eller praksis patienter. Reglerne vedrørende ophør af praksis uden overtagelse fremgår af handlingsplan af 2012 vedtaget i samarbejdsudvalget og senest revideret i Drejebog 2016 Internt - Fortroligt 2

37 Punkt nr. 2 - Muligt udbud af drift af almen praksis på Bornholm Bilag 1 - Side -3 af 3 Det er vigtigt at understrege, at udbud af almen praksis alene tænkes brugt som sidste udvej for, at regionen kan opfylde sin forpligtigelse ifølge Sundhedsloven om at sikre borgerne lægehjælp. Procesplan: Såfremt et af regionen opslået 0-ydernummer ikke bliver besat, kan forberedelse af et udbud gå i gang. Processen herefter vil være som følger: Forberedelse af udbudsmateriale Udarbejdelse af udbudsmateriale Informationsmøde med PLO og berørte kommuner Offentliggørelse af udbud Frist for spørgsmål til udbudsmaterialet Frist for modtagelse af tilbud Gennemgang af tilbud og evt. invitation til forhandling Forberedelse af eventuel forhandling Forhandling med udbudsbydere Frist for modtagelse af tilbud efter forhandling Tilbagemelding til tilbudsgivere (accept/afslag) Kontraktindgåelse Besked til PLO og kommunerne Kontrakt opstart Vedståelsesfrist Da enkelte trin i udbudsprocessen vil have varierende længde og kompleksitet, forventes det at et udbud vil kunne gennemføres indenfor ét år fra igangsættelse. Kommunikation: Regionsadministrationen vil i forløbet op til udbudsstart være i tæt dialog med PLO- Hovedstaden og PLO-regionalt. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at afholde orienteringsmøder med PLO-Hovedstaden samt kommunerne i de berørte områder om udbudsprocessen. Kommunerne inddrages enten via fællesmøder eller via individuelle møder. Drejebog 2016 Internt - Fortroligt 3

38 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -1 af 6 Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og sammenhængende forløb for borger og patient. Innovation og samarbejde på tværs af sektorer er essentielt for at vi lykkes med den dagsorden. På tværs af sektorer kræver det mod til at afprøve nye løsninger og udfordre de eksisterende strukturer. Vi vil sætte dagsordenen for udvikling af nye tværsektorielle tilbud, uafhængig af de nuværende organisatoriske rammer. Dette er en Vision for Fælles Sundhedshuse i Region Hovedstaden. Målet er at virkeliggøre visionen. I første omgang som et modelprojekt i Helsingør og høste erfaringer til eventuelle kommende fælles sundhedshuse i Region Hovedstaden. Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pengene. Visionen om fælles sundhedshuse tager afsæt i borgerens og patientens behov, faglig kvalitet og lavest mulige effektive omkostningsniveau. Fælles sundhedshuse skal sætte rammen om fremtidens tilbud til borgere og patienter udenfor hospitalet. Det skal være attraktivt for borgerne, og borgere og patienter skal føle sig inddraget i et koordineret, informeret og effektivt behandlingsforløb. Fælles sundhedshuse skal integrere og koble kommunale sundheds-, forebyggelsesog rehabiliteringstilbud med behandlingstilbud på hospitaler og i almen praksis, indenfor rammer der understøtter samarbejde om og med borgeren og patienten. Fælles sundhedshuse skal inspirere til samarbejde eller nye partnerskaber mellem de omkringliggende kommuner om at skabe attraktive tilbud for borgerne i området. Fælles sundhedshuse skal understøtte nytænkning og en anderledes indsats overfor patienter og borgere, der animerer til at tage ansvar for egen sundhed. Fælles sundhedshuse skal være fleksible, så de kan rumme fremtidig udvikling og forandringer på sundhedsområdet. I Danmark dækker begrebet sundhedshus i dag over meget forskelligt indhold. Denne vision tager afsæt i erfaringer, der er gjort med sundhedshuse andre steder og i rapporten Nære Akut- og Sundhedstilbud, der blev udarbejdet mellem region og kommuner i planområde nord i 2011.

39 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -2 af 6 Udvikling på sundhedsområdet Sundhedsområdet er i en løbende forandringsproces hvor nye behandlingstilbud kontinuerligt udvikles og ændres. Nye behandlingstilbud kalder på forandring af de måder, vi løser opgaverne på, og medfører en stadig tilpasning af, hvornår der er behov for en hospitalsindsats, og hvornår en sundhedsindsats bedst løses i almen praksis eller i kommunen. Samtidig får vi flere og flere ældre, der lever længere. Det betyder også, at vi får flere borgere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme. Den demografiske udvikling har medført et stadigt stigende fokus på sammenhængende forløb, og på hvordan der skabes bedst mulig sammenhæng mellem de indsatser, der leveres på hospitalerne og i det nære sundhedsvæsen. I den forbindelse er der behov for at udvikle og etablere nye tilbud og samarbejdsmodeller for at kunne håndtere det øgede antal borgere, der har behov for sundhedsydelser og den øgede kompleksitet, som en række af borgernes sygdomsforløb er præget af. Gevinster ved fælles sundhedshuse Livskvalitet og let adgang til sundhedstilbud Fælles sundhedshuse skal understøtte borgerne i at tage ansvar for eget helbred ved at styrke borgerens evne til at mestre egen sygdom og fokusere på sundhed frem for sygdom. For nogle borgere er det forbundet med tryghed at have relevante sundhedstilbud, hvortil der er let adgang. For andre borgere har det betydning, at der er én entydig indgang, så de ved hvor de skal henvende sig. Ved at samle kommunale og regionale sundhedstilbud i fælles sundhedshuse vil mange borgere kunne få dækket behov for sundhedsydelser på samme matrikel. Lighed i sundhed Fælles sundhedshuse skal danne rammen om fremtidens måde at designe sundhedstilbud til de patienter og borgere, der er vanskelige at favne i de traditionelle tilbud. For eksempel gennem opsøgende arbejde, forløbskoordinatorer for den socialt udsatte eller sårbare patient, gennem design af mindre autoritative fysiske rammer eller lignende. Fælles sundhedshuse vil give optimale rammer for samarbejde på tværs mellem forskellige fagligheder med forskellige kompetencer for at imødekomme denne målgruppes behov. I forhold til udsatte borgere og sårbare patienter er det dels en udfordring for sundhedsvæsenet at tilrettelægge tilbud der matcher særlige behov, såvel som det er en udfordring at motivere dem til at tage imod relevante tilbud. Samtidig viser undersø- Side 2

40 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -3 af 6 gelser, at ulighed i sundhed på flere områder er en stigende udfordring 1. Der er bred enighed om, at der er behov for at udvikle og finde nye måder at tilbyde differentierede sundhedsydelser på. Sammenhængende forløb Borgerne skal opleve fælles sundhedshuse som sømløse. Fælles sundhedshuse skal fysisk understøtte, at kommuner, hospitaler og almen praksis arbejder bedre og tættere sammen om at give borgerne de bedst mulige sammenhængende forløb, når de modtager sundhedsydelser i forskellige sektorer. En af de store udfordringer for sundhedsvæsenet er at sikre sammenhæng mellem indsatserne som helhed og for den enkelte borger, uanset om indsatsen er forankret kommunalt eller regionalt. En stor gruppe borgere og patienter modtager sundhedsydelser fra både hospital, almen praksis og kommune og har et særligt behov for, at samarbejdet fungerer på tværs af sektorer og faggrupper. Det er eksempelvis ældre sårbare medicinske patienter, borgere med kronisk sygdom, herunder særligt multisyge (personer med flere samtidige kroniske tilstande), børn og svangre mm. Tidlig opsporing Fælles sundhedshuse skal være platform for udvikling af samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme for at undgå, at borgere bliver patienter. Hvis det skal lykkedes, er der behov for at styrke tidlig opsporing af borgere, der er i risiko for at udvikle kronisk sygdom eller anden sygdom. På den måde kan vi forsinke eller direkte forebygge udvikling af sygdom. Ved at samle en række forebyggelses- og sundhedstilbud i fælles sundhedshuse, øges mulighederne for at arbejde proaktivt og nyskabende med at forebygge og opspore symptomer på sygdom. Endelig er der i forhold til tidlig opsporing potentiale i, at medarbejdere fra flere sektorer, der eksempelvis arbejder med gravide, børn og familier, misbrugere, borgere med kroniske sygdomme og psykisk syge får let adgang til at samarbejde. Fælles Sundhedshuse hvordan? Nye samarbejdsformer For at løfte de udfordringer det samlede sundhedsvæsen står over for, er det nødvendigt at udvikle nye måder at skabe sammenhæng på. Fælles sundhedshuse skal skabe nye rammer for videndeling og kompetenceudvikling på tværs af faggrupper og organisationer. Det skal skabe bedre koordinering, samarbejde og sømløse overgange og samlet set højne kvaliteten af sundhedstilbuddene. 1 Ulighed i sundhed- årsager og indsatser; Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet, Side 3

41 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -4 af 6 I dag betyder arbejdsdelingen mellem sektorerne, at der på nogle områder gives tilbud, der er overlappende, eller som ligner hinanden. Ved at samle denne type opgaver i fælles sundhedshuse skabes større fleksibilitet og smidighed i opgaveløsningen og færre overlap mellem indsatserne. Ligesom kendskab til vilkår og arbejdsgange i de øvrige sektorer forbedres, og der er mulighed for at skabe forståelse på tværs af organisationer, kulturer og fagligheder. Samtidig skal mulighederne for at arbejde sammen på nye måder afprøves. Eksempler på nye samarbejdsformer kan være fælles ledelse, fælles personale, fælles budgetter, fælles opgaveløsning og fælles mål. Opgaveløsning og arbejdsdeling Det er visionen, at fælles sundhedshuse skal sikre bedre udnyttelse af ressourcerne, give større fleksibilitet i opgavevaretagelsen og dermed opnå mere sundhed for pengene. I Sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne er det en politisk målsætning at sundhedstilbud til patienterne gives på lavest mulige effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Sundhedslovens opgavedeling mellem region og kommune og udviklingen af hospitalernes behandlingsformer med accelererede forløb, hurtigere udskrivninger og mere ambulant behandling betyder, at der i stigende grad laves aftaler mellem region og kommuner om overdragelse af opgaver. En af udfordringerne ved accelererede behandlingsforløb er, at kommunerne i højere grad end tidligere får borgere hjem, der er færdigbehandlede på hospitalet, men som fortsat har komplekse problemstillinger. Det stiller krav til de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne og adgang til lægefaglig rådgivning. Fælles sundhedshuse rykker behandlingen tættere på borgerne og kan lette kommunernes adgang til lægefaglig rådgivning. Aktører i et fælles sundhedshus Visionen for fælles sundhedshuse er, at der skal være plads til mange forskellige aktører og funktioner. I og med et fælles sundhedshus skal være for alle borgere i området, skal der også være tilbud, der er attraktive for borgere i andre kommuner end den kommune, som sundhedshuset er placeret i. Derfor skal fælles sundhedshuse invitere til nye partnerskaber mellem kommunerne. Det kunne eksempelvis være fælles tilbud, virtuelle konferencer mellem læger og kommunale sygeplejersker eller personale på kommunale akutpladser. For så vidt angår de alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, er det visionen at skabe et tæt og frugtbart samarbejde med lægepraksis i lokalområdet, dog uden at alle praktiserende læger nødvendigvis skal have konsultation i fælles sundhedshuse. Men almen praksis er essentiel for at kunne opfylde visionen om det Side 4

42 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -5 af 6 sammenhængende patientforløb og inviteres derfor til at indgå i det videre forløb omkring udformning af fælles sundhedshuse. Erfaringer viser, at netværk i nærmiljøet kan være med til at understøtte nye livsformer. Derfor skal fælles sundhedshuse med de fysiske rammer understøtte nye netværk og aktiviteter og tilbud fra frivillige foreninger og civilsamfundet. Med fælles sundhedshuse skabes helt nye rammer for sammenhængende sundhedstilbud på tværs af sektorer. Det skal styrkes gennem samarbejde med uddannelsesog forskningsinstitutioner for derigennem at understøtte, at der kontinuerligt udvikles og skabe evidens på området. Side 5

43 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 1 - Side -6 af 6 Illustration af potentielt indhold i et fælles sundhedshus Praktiserende speciallæger Kiropraktorer Praktiserende fysioterapeuter Almen praksis Fodterapeuter Tandlæger Akutklinik Praktiserende psykologer Jordemoderkonsultationer Distriktspsykiatrien Kommunale akutpladser Aktiviteter indenfor borgerrettet forebyggelse Kommunale genoptræningspladser Telemedicinsk opkobling til områdehospitalet Tilbud i forløbsprogrammer Blodprøver Misbrugsrådgivning Forebyggende træning, vedligeholdende træning og genoptræning Den kommunale tandpleje (omsorgstandplejen og børnetandplejen) Diætistfunktion Socialrådgiverfunktion Base for sundhedsplejen Base for hjemmesygepleje og hjemmeplejen Ambulatoriefunktioner Mødested for mødregrupper Frivillige organisationer Administrative funktioner indenfor det kommunale sundhedsvæsen Apoteksfunktion Patientforeninger Røntgen Base for kommunelægerne Side 6

44 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -1 af 16 Synergi og opgavefælleskaber i fælles sundhedshus i Helsingør Styregruppen for fælles sundhedshus Februar 2015

45 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -2 af 16 Indhold 3. Formål 4. Fordele ved at samle opgaverne 5. Kommunale funktioner Helsingør Kommune 6. Regionale funktioner Nordsjællands Hospital 7. Regionale funktioner Almen praksis 8. Regionale funktioner Psykiatrien 9. Behandling af akutte patienter og borgere 10. Rehabilitering af patienter og borgere 11. Lindrende behandling af livstruende sygdom (palliation) 12. Børn, unge og familier 13. Det psykiatriske område 14. Støtte- og servicefunktioner 15. Øvrige potentielle synergier og opgavefælleskaber 16. Hvem kan komme i det fælles sundhedshus?

46 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -3 af 16 Formål Formålet med præsentation er at vise: hvordan et fælles sundhedshus kan skabe mere sammenhængende sundhedstilbud til gavn for borgere og patienter i Nordsjælland hvilke synergier og opgavefælleskaber, der kan skabes ved at placere en række kommunale og regionale tilbud og funktioner i et fælles sundhedshus

47 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -4 af 16 Fordele ved at samle opgaverne i et fælles sundhedshus På de kommende sider præsenteres de synergier og opgavefælleskaber, der er fundet inden for: Akutområdet Rehabilitering Lindrende behandling af livstruende sygdom (palliation) Børn, unge og familier Det psykiatriske område Støtte- og servicefunktioner. Sundhedshuset kan bidrage til at indfri mål i Sundhedsaftalen. Tilbud i Sundhedshuset kan målrettes og adressere lokale problemstillinger, som fremgår af Sundhedsprofilen

48 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -5 af 16 Kommunale funktioner Helsingør Kommune Skal flytte med Skal ikke med Skal undersøges Helsingør Rehabiliterings- og træningscenter: Rehabilitering, genoptræning, døgnforløbspladser, forløbsprogrammer og administration Montebellos ambulante genoptræning og vedligeholdende træning Forebyggelse og visitation: Rådgivning, vejledning, visitation til plejehjem, træning, hjælpemidler, hjemmesygepleje mv. Hjemmeplejen: Akutteam, akutpladser, nattevagt, aftensygeplejersker og administration Sundhed: Borger- og patientrettede forløb, pårørendekonsulent Rehabiliteringsteam ad hoc Anonym rusmiddelrådgivning ad hoc Visitation og myndighed ad hoc særlig social indsats Hjælpemidler Skole, Socialvæsen, Politi og Kultur (SSPK) Ungdomsskolen Tandplejen Sundhedstjenesten Børn-, unge- og familierådgivning Sygedagpengeteamet Helsingør Rusmiddelcenter Frivilligcenter Helsingør Udlån og lokaletilskud: Aftenskole mv

49 Regionale funktioner Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -6 af 16 Nordsjællands Hospital Fra Sundhedshuset Murergade Akutklinik Klinisk biokemi: Blodprøveklinik inkl. EKG Billeddiagnostik: Røntgenklinik Jordemoderkonsultation Hjælpemiddeldepot (indlevering) Ambulatorier: Lungemedicin, Kardiologi, Endokrinologi og Reumatologi Fra Nordsjællands Hospital Hillerød og Frederikssund, hvor dele potentielt kan flytte med Specialiseret rehabilitering inkl. diætvejledning, rygestop og fysioterapi: Sygdomsspecifikke patientskoler (herunder regional del af forløbsprogrammer) Ambulatorier: Gastromedicin, Ortopædkirurgi, Infektionsmedicin/ vaccination Samarbejde forventes også om: Kapaciteten for nogle funktioner kan muligvis udvides og videreudvikles afhængig af borgergrundlag og brug af sundhedshuset Børn, unge og familier: fx overvægtsambulatorium, tidlig indsats for sårbare gravide mv. Palliation: fx udkørende team, lymfødembehandling mv

50 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -7 af 16 Regionale funktioner Almen praksis Det er en mulighed, men ikke en forudsætning, at almen praksis fysisk er til stede i det fælles sundhedshus. Sundhedshuset kan føre til oplagte samarbejder, der forbedrer de samlede patientforløb. Der reserveres 500 m2 til almen praksis og 600m2 til speciallægepraksis

51 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -8 af 16 Regionale funktioner Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri foreslås ikke fysisk flyttet ind i et fælles sundhedshus. Region Hovedstadens Psykiatri har en stor distriktspsykiatri med et udkørende Opsøgende Psykiatriteam (OP-team) samt 3 sengeafsnit på Esrumvej 143 i Helsingør. En placering på Esrumvej 145 vil give gode samarbejdsmuligheder

52 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -9 af 16 Behandling af akutte patienter og borgere Kommunale funktioner: Døgnforløbspladser Akutteam Nattevagt (kommunal sygepleje) Regionale funktioner: Akutklinik Billeddiagnostik og klinisk biokemi (røntgen, blodprøver mm.) Almen praksis: Samarbejde om relevante patienter Samarbejdsflade til Den Præhospitale Virksomhed Potentielle synergier og opgavefælleskaber: Fælles akutenhed: 1. Fælles bemanding 2. In-house: Akutklinik og akutpladser med adgang til lægedækning fra akutklinik på døgnforløbspladser 3. Ex-house: udkørende akutteam/akutlæge. Akutlæge kan køre til borgere i hele optageområdet 4. Mulighed for at anvende telemedicin mellem læge og hjemmesygeplejerske 5. Mulighed for at samle flere kommuners akutpladser

53 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -10 af 16 Rehabilitering af borgere og patienter Kommunale funktioner: Kommunal del af forløbsprogrammer Flex trænings-diagnostisk model Ambulant genoptræning Døgnrehabilitering Sundhedsfremme og forebyggelse: Rygestop Lær at tackle FIT tilbud til langtidsledige Diætist m.m. Omsorgstandpleje Misbrugsrådgivning Regionale funktioner: Specialespecifikke ambulatorier Specialiseret rehabilitering inkl. diætvejledning, rygestop og fysioterapi Sygdomsspecifikke patientskoler, herunder regional del af forløbsprogrammer Infektionshygiejne og infektionsmedicin Potentielle synergier og opgavefælleskaber: 1. Rehabiliteringsfunktioner som ét opgavefælleskab 2. Potentiale i at se på borgerens samlede sygdomsbillede ud fra en behovsvurdering eller en visiterende sygeplejerske 3. Sammenhængende forløb for genoptræning og rehabilitering 4. Fælles tilbud (eks. Rygestop, Lær at tackle ) 5. Styrket samarbejde mellem sygeplejersker, praktiserende læger og speciallæger i ambulatorier med fokus på behandling og rehabilitering 6. Bidrager til flere indsatsområder i sundhedsaftalen bl.a. ift. sårbare/udsatte patienter (Lighed i Sundhed) 7. Styrket samarbejde med patientforeninger, frivillige organisationer og civilsamfundet Almen praksis: Tæt samarbejde om relevante patienter 8. Udvikling af telemedicin ift. kroniske patienter og virtuel holdtræning

54 Lindrende behandling af livstruende Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -11 af 16 Kommunale funktioner: sygdom (palliation) Døgnforløbspladser (terminale pladser) Akutteam Nattevagt Palliativ fysioterapi: ambulant og på døgnforløbspladser Regionale funktioner: Specialespecifikke ambulatoriers tilbud/sparring ift. patienter i terminale forløb Samarbejde ift. Palliativt udkørende team Lymfødembehandling Almen praksis: Medicinsk behandling Tovholder og koordinering Telefonrådgivning mellem praktiserende læge og speciallæge/ specialsygeplejersker Potentielle synergier og opgavefælleskaber: 1. Bedre tilgængelighed for medarbejder, patienter, borgere og pårørende 2. Større sygeplejefagligt og terapeutfagligt fællesskab 3. Styrket samarbejde mellem sygeplejersker, praktiserende læger og speciallæger i ambulatorier med fokus på behandling og symptomlindring 4. Forebyggelse af indlæggelser på hospital og døgnforløbspladser 5. Fælles patientorienterede konferencer mellem praktiserende læge, kommune og hospital 6. Styrket samarbejde med frivillige organisationer

55 Børn, unge og familier Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -12 af 16 Kommunale funktioner: Sundhedsfremme Tilbud: Livstil for familier og Rygestop Sundhedstjenesten /børnefysioterapi Tandklinik for børn og unge Specialtandplejen Familierådgivning Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Regionale funktioner: Jordemoderkonsultation Forældreuddannelse Gravidchatten Samarbejde med Overvægtsambulatorium Tidlig indsats for sårbare gravide Inddragelse /samarbejde med familieambulatorium (udefunktion fra Hvidovre) Samarbejde med Børnepsykiatrisk Ambulatorium Almen praksis: Deltagelse i indsatser for sårbare gravide og familier Misbrugsrådgivning Potentielle synergier og opgavefælleskaber: Fysisk samplacering af indsatser for børn, unge og familier vil give mulighed for: 1. Etablering af fælles børne/familieområde 2. Fortsættelse af tværsektorielt samarbejde om overvægtsambulatoriet (Vægtprojekt 3) 3. Samarbejde om afholdelse af fælles forældreuddannelse 4. Bedre koordinering af sundhedsfaglige, socialfaglige, psykologfaglige og beskæftigelsesmæssige indsatser 5. Etablering af en ungdomsmodtagelse (seksuel sundhed) 6. Fælles tværfaglig åben hus-rådgivning 7. Samarbejde med frivillige (eks. Center for Socialt Ansvar og Mødrehjælpen) 8. Bedre samarbejde om børn som pårørende til patienter med alvorlig sygdom og i familier med misbrug. 12

56 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -13 af 16 Det psykiatriske område Region Hovedstadens Psykiatri beliggende Esrumvej 143: Distriktspsykiatri Udkørende Opsøgende Psykiatriteam (OP-team) 3 sengeafsnit Potentielle synergier og opgavefælleskaber: Tæt beliggenhed til Sundhedshuset, hvis det placeres på Esrumvej 145 Smidigere samarbejde om f.eks. patienter med misbrug (kommunalt ansvar) Styrket samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og kommunale støtte-kontaktpersoner og behandlingsansvarlige, botilbud og sagsbehandlere Mulighed for at benytte lokaler og fælles arealer i Sundhedshuset til arrangementer f.eks. foredragsaftener

57 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -14 af 16 Støtte- og servicefunktioner Regionale støttefunktioner Billeddiagnostik og klinisk biokemi (røntgen, blodprøver mm.) Hjælpemiddeldepot (mulighed for indlevering) Kommunale støttefunktioner Fælles funktioner Én indgang med fælles reception og sekretariat Fælles rengøring, service og depot Cafe og kantinedrift Fælles træningssale Praksiskonsulent Rådgivning og sagsbehandling

58 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -15 af 16 Øvrige potentielle synergier og opgavefællesskaber 1. Fælles tværsektoriel forskning 2. Fælles uddannelsesforpligtelse 3. Fælles patientsikkerhed og standardiseret kvalitetsudvikling 4. Organisatorisk opgaveudvikling 5. Patientforeninger og frivillige organisationer 6. IT-udvikling med henblik på fælles dokumentationsredskaber

59 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 2 - Side -16 af 16 Især: Hvem kan komme i det fælles sundhedshus? Voksne med akut behov for behandling på akutklinik Borgere med kroniske sygdomme (eksempelvis hjerte-kar, diabetes, KOL, lænde-ryg) Den ældre medicinske patient Den terminale patient Den raske borger med ønske om forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud (rygestop, alkoholstorforbrug m.m.) Børn og unge Gravide/familier Borgere, der ikke er omfattet: Børn og voksne med akut behov for behandling, som varetages af Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød

60 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 3 - Side -1 af 5 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød KONKRETISERING AF FÆLLES SUNDHEDSHUS I HELSINGØR Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Baggrund Region Hovedstaden og Helsingør Kommune aftalte i 2013, at arbejde på at etablere et fælles sundhedshus i Helsingør. I foråret 2014 godkendte Regionsrådet og Byrådet i Helsingør en vision som udgangspunkt for et modelprojekt om et fælles sundhedshus i Helsingør. Det er ambitionen, at det fælles sundhedshus i Helsingør skal være model for et kommende fælles sundhedshus i Frederikssund. De fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund er samtidig en del af det samlede regionale sundhedstilbud for kommunerne i optageområdet omkring Nordsjællands Hospital og understøtter planen for Nyt Hospital Nordsjælland i 2020 og Hospitals- og Psykiatriplan Dato: 05. december 2014 Den udpegede styregruppe for det fælles sundhedshus i Helsingør består af repræsentanter fra Region Hovedstaden herunder Nordsjællands Hospital, Psykiatrien og almen praksis samt Helsingør Kommune. Herudover deltager Hørsholm, Gribskov og Fredensborg kommuner i arbejdet på nuværende tidspunkt dog kun som observatører efter eget ønske. Det er visionen at etablere et fælles sundhedshus, hvor borgeren oplever et sømløst sundhedsvæsen og hvor sektorgrænser udfordres af nye samarbejdsformer mellem kommuner, region, almen praksis og eventuelle andre aktører. Sundhedshuset skal være rammen om fremtidens sundheds- og behandlingstilbud til borgere og patienter uden for hospitalet. I det fælles sundhedshus vil der være regionale sundhedstilbud til borgerne i Nordsjælland, men mest oplagt for borgerne i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm Kommuner. Der vil være Helsingør Kommunes kommunale tilbud og funktioner og der vil være fælles tilbud og funktioner mellem Region Hovedstaden og Helsingør Kommune. I det omfang Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker, at indgå i samarbejde om opgaveløsning og fælles tilbud i sundhedshuset, vil der være mulighed for det. På sigt vil det være målet, at alle fælles tilbud i sundhedshuset kan benyttes af alle borgere i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm kommuner, hvis borgerne ønsker det. Konkretisering af det fælles sundhedshus Frem til udgangen af 2014 har styregruppen arbejdet med konkretisering af 6 spor, som uddybes i dette notat: Spor Indhold 1. Indhold og funktioner Konkretisering af indhold og funktioner, der skal indgå i det fælles sundhedshus for at give de bedst mulige tilbud til borgere og patienter og skabe størst mulig gevinster. 2. Arealbehov En analyse af arealbehov med udgangspunkt i beskrivelse af indhold og funktioner og eksiste-

61 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 3 - Side -2 af 5 rende arealforbrug. 3. Placering Konkretisering af mulige placeringer for et fælles sundhedshus 4. Organisation, økonomi og ledelse Konkretisering af fælles økonomi, organisation og ledelse af et fælles sundhedshus 5. Samarbejdsaftaler Samarbejdsaftaler mellem parterne i det fælles sundhedshus, herunder aftale mellem kommunerne, med patientforeninger, med praksissektoren samt eventuelt andre. 6. Fælles kommunalt samarbejde Konkretisering af potentielle fælles kommunale samarbejder om opgaveløsning med udgangspunkt i det fælles sundhedshus. Ad 1) Indhold og funktioner Placering af kommunale og regionale funktioner sammen i et fælles sundhedshus, giver mulighed for at skabe synergi i opgaveløsningen og indgå i tværsektorielle opgavefælleskaber for at skabe sammenhængende koordinerede forløb af høj kvalitet. I bilag 1 vises blandt andet, hvilke funktioner fra henholdsvis Nordsjællands Hospital og Helsingør Kommune, der foreslås i et fælles sundhedshus. Herefter præsenteres oplagte opgavefællesskaber og synergier ved at etablere et fælles sundhedshus. De områder, hvor der er identificeret oplagte opgavefællesskaber og synergier ved samarbejde omkring borgere og patienter er på følgende områder: Område Behandling af akutte patienter og borgere: Rehabilitering af borgere og patienter: Palliativ behandling: Børn, unge og familier: Eksempler på synergi og opgavefælleskab Samling af akutklinik og kommunale akutfunktioner og døgnforløbspladser. Én indgang og individuelt tilpassede forløb for borgeren og et samlet opgavefælleskab om rehabilitering. Bedre tilgængelighed, koordinering og faglige fællesskaber. Etablering af familie/børnehjørne og koordinering af indsatser på tværs af forvaltninger. Herudover skitseres i præsentationen en række støtte og servicefunktioner der skal understøtte driften af et fælles sundhedshus. Side 2

62 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 3 - Side -3 af 5 Udover ovennævnte, er der en del andre oplagte muligheder for synergier samt udviklingspotentiale i et fælles hus. Eksempler på dette er: fælles tværsektoriel forskning udvikle og afprøve telemedicin og digitale løsninger tværsektorielt fælles uddannelsesforpligtigelse fælles standarder for patientsikkerhed og kvalitetsudvikling organisatorisk opgaveudvikling samarbejde med patientforeninger og frivillige såvel som private aktører Samlet set vil sundhedshuset kunne forventes at bidrage med: bedre sammenhængende og fleksible forløb af høj faglig kvalitet for borgere og patienter bedre udnyttelse af ressourcerne samlet set i sundhedsvæsenet bedre og mere fleksibel opgaveløsning og arbejdsdeling bedre kendskab til opgaver og vilkår på tværs af sektorer bedre arbejdsgange på tværs af organisationer, kulturer og fagligheder. en let og entydig adgang for borgere og patienter bedre mulighed for at understøtte lighed i sundhed ved mulighed for fleksibilitet i tilbuddene, der imødegår behov særlige behov hos udsatte og sårbare borgere. Såfremt det foreslåede oplæg godkendes, foreslås det at arbejde videre med kvalificering af opgavefællesskaber og synergier inden for de nævnte områder (akut, rehabilitering, palliation, børn, unge og familier), samt hvordan fysisk indretning, fælles ledelse, fælles organisation og fælles økonomi i Sundhedshuset vil kunne understøtte dette. Ad 2) Arealbehov Helsingør Kommune foreslår at samle og flytte en række funktioner til det fælles sundhedshus. Den foreløbige beregning for Helsingør Kommune anslår et behov for m2. Region Hovedstaden har arbejdet ud fra en præmis om, at arealbehovet og den dertilhørende økonomi svarer til det areal Sundhedshuset i Murergade har i dag på ca. 700 m2 i bruttoareal. Selv om der foreslås flere regionale funktioner i det fælles sundhedshus end der i dag er i Murergade, er det forventningen, at indretning, nye samarbejdsformer og opgavefælleskaber betyder, at kvadratmetrene kan udnyttes bedre. I dette er der dog ikke taget højde for regionens andel af fælles arealer i sundhedshus såsom reception, service, cafe og kantinedrift samt fælles træningssale, som der vil skulle laves en efterfølgende udregning på. Det er en mulighed, men ikke en forudsætning, at almen praksis fysisk er til stede i det fælles sundhedshus. Der foreslås reserveret i alt 1100 m2 til almen praksis (500) og speciallægepraksis og eventuelle andre praksisydere (600). Der er på nuværende tidspunkt ikke afklaret om Fredensborg, Gribskov og Hørsholm ønsker at placere egne kommunale funktioner i sundhedshuset, eller i hvilket omfang kommunerne ønsker, at etablere fælleskommunalt samarbejde om opgaveløsning med Side 3

63 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 3 - Side -4 af 5 udgangspunkt i sundhedshuset (spor 6). Der er derfor heller ikke estimeret et arealbehov. Andre aktører som patientforeninger, frivillige såvel som private aktører forventes også at have interesse i at flytte ind i sundhedshuset, hvilket vil åbne op for yderligere opgavefællesskaber og synergier. Omfanget af dette er dog endnu ikke afdækket. Ad 3) Placering Regionsrådet har i konstitueringsaftalen for tilkendegivet, at Region Hovedstaden er villig til at flytte det eksisterende sundhedshus i Murergade til en anden placering, så længe det er fagligt forsvarligt. Tilkendegivelsen understøttes af, at Murergade vil være for småt, hvis ambitionen om at etablere et fælles sundhedshus, hvor synergier og opgavefælleskaber realiseres til gavn for borgeren. Men parametre som tilgængelighed, byggeriets egnethed og økonomisk rentabilitet bør indgå i en samlet vurdering af en given placerings egnethed som sundhedshus. Det er en forudsætning, at placering af det fælles sundhedshus understøtter let tilgængelighed for borgere og patienter fra Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm kommuner. Det vil sige, at placeringen skal understøttes af gode muligheder for offentlig transport fra alle fire kommuner. Det er ligeledes en forudsætning, at det fælles sundhedshus lever op til gældende lovgivning og konventioner om tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelse. Endelig bør placeringen ikke resultere i en mindre ressourceeffektiv løsning. Mulige placeringer Anvendelse af det tidligere hospital Esrumvej 145 Helsingør Kommune har tilkendegivet, at kommunen har et ønske om at placere et fælles sundhedshus på det tidligere sygehus på Esrumvej 145 i Helsingør. I forhold til samarbejde med Region Hovedstadens Psykiatri og sikring af opgavefælleskab og synergier på det somatiske og psykiatriske område, er placeringen velegnet, idet Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende i naboejendommen. Nedrivning af det tidligere hospital og nybyggeri på grunden Uddybes på baggrund af businesscase Udbygning af Poppelgården, ved Snekkersten st. Uddybes på baggrund af businesscase Der udarbejdes businesscases på en række mulige placeringer og scenarier til brug for politisk beslutning. Side 4

64 Punkt nr. 4 - Etablering af et fælles Sundhedshus i Helsingør Bilag 3 - Side -5 af 5 Ad 4) Økonomi, organisation og ledelse Etablering Det antages, at hverken Helsingør Kommune eller Region Hovedstaden vil investere i en ejendom eller være bygherre på et kommende sundhedshus. Mulighederne for at indgå i et OPP samarbejde om ombygning/opførsel og drift af bygning bør derfor undersøges. Som udgangspunkt kan Region Hovedstaden flytte Sundhedshuset i Murergade til en anden adresse, såfremt der er tale om lejevilkår, der ikke påfører Region Hovedstaden meromkostninger i forbindelse med daglig drift. Der vil være etableringsomkostninger i forbindelse med en flytning af sundhedshuset i Murergade. Center for Økonomi udarbejder en businesscase på dette. Drift: Fælles økonomi, ledelse og organisering Fælles organisering, ledelse og økonomi er væsentlige forudsætninger for at de omtalte opgavefælleskaber og synergier vil kunne realiseres. Såfremt forslag til indhold og funktioner godkendes, foreslås det, at styregruppen bemyndiges til at arbejde videre med konkretisering af spor 4 om fælles ledelse, drift og organisering. Ad 5) Samarbejdsaftaler mellem parterne, herunder aftale mellem kommunerne, med patientforeninger, med praksissektoren samt eventuelt andre På nuværende tidspunkt er Nordsjællands Hospital og Helsingør Kommune hovedaktørerne i det foreliggende arbejde, med input fra Region Hovedstadens Psykiatri og almen praksis. De øvrige tre kommuner, Gribskov, Fredensborg og Hørsholm har ligeledes bidraget med input undervejs. Såfremt forslag til indhold og funktioner godkendes, forslås det, at styregruppen bemyndiges til at arbejde videre med dette spor. Ad 6) Fælleskommunalt samarbejde På sigt vil det være målet, at alle fælles tilbud i sundhedshuset kan benyttes af alle borgere i Fredensborg, Gribskov, Helsingør og Hørsholm kommuner, hvis borgerne ønsker det. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret om Fredensborg, Gribskov og Hørsholm kommuner ønsker at placere egne kommunale funktioner i sundhedshuset, eller i hvilket omfang kommunerne ønsker, at indgå i et samarbejde om opgaveløsning og fælles tilbud i sundhedshuset. Det foreslås på den baggrund, at styregruppen bemyndiges til, løbende at drøfte synergier og opgavefælleskaber i det fælles sundhedshus med kommunerne, hvis kommunerne ønsker dette. Side 5

65 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Enhed for Praksisoverenskomster Kongens Vænge Hillerød Til: Per Seerup Opgang Blok D, 1. sal Telefon Dato: 17. november 2015 Analyse af sammenhæng mellem udgifter i praksissektoren og kommunernes socialsum Formålet med dette notat er at undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem udgifterne til praksissektoren og kommunernes socialsum i Region Hovedstaden. Dette gøres med udgangspunkt i Sundhedsprofilens kategoriseringer og afgræsninger. I Sundhedsprofilen fastsættes en kommunesocialsum for hver kommune, Københavns Kommune opdeles i bydele. Socialsummen er baseret på oplysninger om borgernes uddannelsesniveau, erhvervstilknytning og bruttoindkomst. På baggrund af socialsummen inddeles kommunerne i fire kommunesocialgrupper. Kommunesocialgruppe 1 indeholder de kommuner og bydele, hvis borgere gennemsnitligt er bedst stillede, mens kommunesocialgruppe 4 indeholder de kommuner og bydele, hvis borgere er dårligst stillede. I analysen sammenholdes udgift pr. sikret borger med socialsum. Analysen omfatter vederlagsfri fysioterapi, almen fysioterapi og almenområdet. Analysen viser, at det med udgangspunkt i Sundhedsprofilens kategorier er muligt at påvise en vis sammenhæng mellem udgift pr. sikret og kommunesocialgruppe/socialsum inden for almen- og vederlagsfri fysioterapi, mens sammenhængen er mindre entydig inden for almen praksis. Inden for almen- og vederlagsfri fysioterapi er der således en tendens til, at kommuner med en høj socialsum (kommunesocialgruppe 4) har en lavere gennemsnitlig udgift pr. sikret borger end kommuner med en lav socialsum. Analysen viser dog, at der inden for de enkelte kommunesocialgrupper er en stor spredning i udgiften pr. sikret borger, både når det gælder vederlagsfri fysioterapi, almen fysioterapi og almenlægeområdet. Det skal bemærkes, at analysen alene inkluderer kommunernes socialsum, og at den derfor ikke indeholder en stillingstagen til, hvorvidt der er andre variable, som yderli-

66 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 1 - Side -2 af 8 gere kan forklare udgifterne i praksissektoren, herunder eksempelvis forskelle i borgernes alderssammensætning og sundhedstilstand. Datagrundlaget Opgørelsen af udgifter omfatter alene data fra praksissektoren baseret på de praktiserende fysioterapeuter og lægers afregning af ydelser i henhold til gældende overenskomster. Udgifter til tilsvarende kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi (svarende til speciale 62) er ikke indeholdt i analysen. Data fra praksis er opdelt efter sundhedsprofilens gruppering af bydele og kommuner i kommunesocialgrupper. Der er endvidere afgrænset til borgere på +16 år som i Sundhedsprofilen. Behandling under vederlagsfri fysioterapi og almenlægeområdet sker uden egenbetaling. Bevilling af vederlagsfri fysioterapi er betinget af, at patienten har en diagnose, som er omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste og vejledning. For den almene fysioterapi er der en patientegenbetaling på 40 procent. Vederlagsfri fysioterapi Tabel 1 viser udgifterne til vederlagsfri fysioterapi inden for de fire kommunesocialgrupper. Tabel 1. Udgifter til vederlagsfri fysioterapi fordelt på kommunesocialgrupper 2013* Gennemsnitlig udgift pr. sikret borger i kr. Gennemsnitlig udgift pr. patient Kommunesocialgruppe Socialsum Kommunesocialgruppe Allerød Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Hørsholm Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Kommunesocialgruppe Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Gladsaxe Kommune Gribskov Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Kbh Indre by Kbh Vanløse KBH Østerbro Vallensbæk Kommune Kommunesocialgruppe Ballerup Kommune Side2

67 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 1 - Side -3 af 8 Glostrup Kommune Halsnæs Kommune Herlev Kommune Hvidovre Kommune KBH Amager Vest KBH Amager Øst Københavns Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Kommunesocialgruppe Albertslund Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune KBH Bisbebjerg KBH Brønshøj-Husum KBH Nørrebro KBH Valby KBH Vesterbro Total *Den gennemsnitlige udgift pr. sikret borger er beregnet i forhold til samlede antal sikrede borgere + 16 år i de enkelte kommuner. **Københavns Kommune er indplaceret i kommunesocialgruppe 3, som det er tilfældet i Sundhedsprofilen side 43, men indgår ikke i gennemsnitsberegningen for kommunesocialgruppe 3. Tabellen viser, at den samlede gennemsnitlige udgift pr. sikret borger er højest for kommunesocialgruppe 1 og lavest for kommunesocialgruppe 4. Gennemsnitsberegningerne dækker dog over, at der inden for hver enkelt kommunesocialgruppe er en stor spredning på udgiftsniveauet i de enkelte kommuner. Kommunerne kan efter Sundhedslovens 140 A etablere et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi svarende til behandlingstilbuddet under speciale 62. Det fremgår af udkastet til praksisplanen for fysioterapi( ), at der er et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi (svarende til speciale 62) i 13 af regionens 29 kommuner. Det fremgår endvidere, at antallet af patienter, som modtager vederlagsfri fysioterapi (svarende til speciale 62) i kommunalt regi, er meget begrænset 1. Enhed for Praksisoverenskomster vurderer, at andelen af patienter som modtager vederlagsfri fysioterapi (svarende til speciale 62) i de kommunale tilbud udgør en så lille andel af det samlede antal patienter, der modtager vederlagsfri fysioterapi, at det ikke påvirker den overordnede konklusion om sammenhængen mellem socialsum og udgift pr. sikret borger, at udgifterne til kommunernes tilsvarende tilbud om vederlagsfri fysioterapi ikke er indeholdt i analysen. 1 Datagrundlaget er en spørgeskemaundersøgelse gennemført af KL i 2014 suppleret med enkelte kommuners hjemmesider. Side3

68 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 1 - Side -4 af 8 Data vedrører alene 2013, og effekten af frikommuneforsøgene i Fredensborg og Gentofte kommune har således ikke påvirket udgiftsniveauet, idet forsøgene først er igangsat i starten af Figur 1 viser sammenhængen mellem socialsum og udgift pr. sikret. Figur 1. Gnst. udgift pr. sikret for vederlagsfri fysioterapi fordelt på kommunesocialgrupper og socialsum R 2 = 0,2126 Variabel Pr> t Socialsum 0,0036 Som det ses i figur 1, varierer den gennemsnitlige udgift pr. sikret. En regressionsanalyse gør det muligt at undersøge sammenhængen mellem udgift pr. sikret borger og socialsum. Den udførte regressionsanalyse viser, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem socialsum og den gennemsnitlige udgift pr. sikret borger. Dette er ensbetydende med, at socialsum bidrager til at forklare variationen i den gennemsnitlige udgift pr. sikret. Der er således en tendens til, at kommuner med den højeste socialsum (kommunesocialgruppe 4) har en lavere gennemsnitlige udgift pr. sikret end kommuner med en lav socialsum. Regressionsanalysen viser, gennem R 2, at 21 procent af variationen i den gennemsnitlige udgift pr. sikret kan forklares af kommunens socialsum. Borgernes uddannelsesniveau, erhvervstilknytning og bruttoindkomst kan således samlet set forklare 21 procent af variationen i den gennemsnitlige udgift pr. borger til vederlagsfri fysioterapi. Det bemærkes, at vederlagsfri fysioterapi er diagnosebestemt, og livsstilsbetingede sygdomme ikke er inkluderet i Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Den almene fysioterapi Tabel 2 viser udgifterne til almen fysioterapi inden for de fire kommunesocialgrupper. Tabel 2. Udgifter til den almene fysioterapi fordelt på kommunesocialgrupper 2013 Gennemsnitlig Gennemsnitlig udgift pr. patient udgift pr. sikret borger Kommunesocialgruppe Socialsum Kommunesocialgruppe Allerød Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Side4

69 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 1 - Side -5 af 8 Fredensborg Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Hørsholm Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Kommunesocialgruppe Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Gladsaxe Kommune Gribskov Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Kbh Indre by Kbh Vanløse KBH Østerbro Vallensbæk Kommune Kommunesocialgruppe Ballerup Kommune Glostrup Kommune Halsnæs Kommune Herlev Kommune Hvidovre Kommune KBH Amager Vest KBH Amager Øst Københavns Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Kommunesocialgruppe Albertslund Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune KBH Bisbebjerg KBH Brønshøj-Husum KBH Nørrebro KBH Valby KBH Vesterbro Total *Den gennemsnitlige udgift pr. sikret borger er beregnet i forhold til samlede antal sikrede borgere + 16 år i de enkelte kommuner. **Københavns Kommune er indplaceret i kommunesocialgruppe 3, som det er tilfældet i Sundhedsprofilen side 43, men indgår ikke i gennemsnitsberegningen for kommunesocialgruppe 3. Tabel 2 viser, at den samlede gennemsnitlige udgift pr. sikret borger til almen fysioterapi er højest for kommunesocialgruppe 1, og lavest for kommunesocialgruppe 4. Gennemsnitsberegningerne dækker dog over, at der inden for hver enkelt kommunesocialgruppe er en stor spredning på udgiftsniveauet i de enkelte kommuner. Side5

70 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 1 - Side -6 af 8 Figur 2 viser sammenhængen mellem socialsum og udgift pr. sikret. Figur 2. Gnst. udgift pr. sikret for almen fysioterapi fordelt på kommunesocialgrupper og socialsum R 2 = 0,5304 Variabel Pr> t Socialsum 0,0001 En regressionsanalyse af sammenhængen mellem udgift pr. sikret borger og socialsum viser, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem socialsum og den gennemsnitlige udgift pr. sikret borger. Dette er ensbetydende med, at socialsum bidrager til at forklare variationen i den gennemsnitlige udgift pr. sikret borger. Der er således en tendens til, at kommuner med den højeste socialsum (kommunesocialgruppe 4) har en lavere gennemsnitlige udgift pr. sikret end kommuner med en lav socialsum. Regressionsanalysen viser, gennem R 2, at 53 procent af variationen i den gennemsnitlige udgift pr. sikret borger til almen fysioterapi, kan forklares af kommunens socialsum. Borgernes uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og indkomstniveau kan således samlet set forklare 53 procent af variationen i den gennemsnitlige udgift pr. borger. Almenlægeområdet Tabel 3 viser udgifterne til almenlægeområdet inden for de fire kommunesocialgrupper. Tabel 3. Udgifter til almenlæge fordelt på kommunesocialgrupper 2013 Gennemsnitlig Gnst. udgift udgift pr. sikret borger i kr. pr. patient i kr. Kommunesocialgruppe Socialsum Kommunesocialgruppe Allerød Kommune Dragør Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Hørsholm Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rudersdal Kommune Kommunesocialgruppe Frederiksberg Kommune Side6

71 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 1 - Side -7 af 8 Frederikssund Kommune Gladsaxe Kommune Gribskov Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Kbh Indre by Kbh Vanløse KBH Østerbro Vallensbæk Kommune Kommunesocialgruppe Ballerup Kommune Glostrup Kommune Halsnæs Kommune Herlev Kommune Hvidovre Kommune KBH Amager Vest KBH Amager Øst Københavns Kommune Rødovre Kommune Tårnby Kommune Kommunesocialgruppe Albertslund Kommune Bornholms Regionskommune Brøndby Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune KBH Bisbebjerg KBH Brønshøj-Husum KBH Nørrebro KBH Valby KBH Vesterbro Total *Den gennemsnitlige udgift pr. sikret borger er beregnet i forhold til samlede antal sikrede borgere + 16 år i de enkelte kommuner. **Københavns Kommune er indplaceret i kommunesocialgruppe 3, som det er tilfældet i Sundhedsprofilen side 43, men indgår ikke i gennemsnitsberegningen for kommunesocialgruppe 3. I beregningen er indeholdt de aktivitetsbaserede ydelser. Dvs. basishonorar er ikke indeholdt i beregningen. Det gælder, at der på tværs af de fire kommunesocialgrupper er et meget ensartet udgiftsniveau og meget stor spredning inden for de enkelte kommunesocialgrupper. Den samlede gennemsnitlige udgift pr. sikret borger er dog højest for kommunesocialgruppe 1 og lavest for kommunesocialgruppe 4. Gennemsnitsberegningerne dækker over, at der inden for hver enkelt kommunesocialgruppe er en stor spredning på udgiftsniveauet i de enkelte kommuner. Figur 3 viser sammenhængen mellem socialsum og udgift pr. sikret. Side7

72 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 1 - Side -8 af 8 Figur 3. Gnst. udgift pr. sikret for almenpraksis fordelt på kommunesocialgrupper og socialsum R 2 = 0,0178 Variabel Pr> t Socialsum 0,4249 En regressionsanalyse af sammenhængen mellem udgift pr. sikret borger og socialsum viser, at der ikke er en statistik signifikant sammenhæng mellem socialsum og den gennemsnitlige udgift pr. sikret borger til almenområdet. Konklusion Nærværende analyse har afdækket, at det med udgangspunkt i sundhedsprofilens kategorier er muligt, at påvise en vis sammenhæng mellem udgifter og kommunesocialgruppe inden for den almene og vederlagsfri fysioterapi, mens sammenhængen er mindre entydig indenfor almenlægeområdet. Side8

73 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -1 af 20 Center for Sundhed, Region Hovedstaden Analysenotat Version 1 Analyser om sammenhæng mellem udgifter på praksisområdet og kommunernes socialsum Skrevet af: Anne Helms Andreasen Dato: 23. november 2015 Interne statistik rapporter er foreløbige arbejdsdokumenter. Interne statistik rapporter er fortrolige, indtil der er truffet klar aftale om andet mellem statistiker, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og modtager(ne) af rapporten.

74 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -2 af 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 Baggrund...3 Konklusioner...4 DATA...4 METODE...5 RESULTATER...6 Aggregerede data...6 Individ data Trin 1: Andelen af borgere med kontakt til vederlagsfri og almen fysioterapi samt almen praksis...6 Individ data trin 2: Udgift til vederlagsfri og almen fysioterapi samt almen praksis blandt borgere, som har haft kontakt til fysioterapi/almen praksis...11 KONKLUSION...15 BILAG

75 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -3 af 20 Indledning Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 Baggrund Enhed for Praksisoverenskomster i Center for Sundhed har i sommeren 2015 udarbejdet en analyse af sammenhængen mellem kommunesocialgruppe/socialsum og udgifterne til almen praksis, almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. Analysen er baseret på aggregerede kommunedata, hvor der ikke er korrigeret for demografiske forhold som eksempelvis alderssammensætning og uddannelse. Enhed for Praksisoverenskomster finder en sammenhæng mellem socialsum og udgifter til almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi, men påpeger samtidigt, at det er en svaghed ved analysen, at den er baseret på aggregerede data og ikke er korrigeret for demografivariable. Enhed for Praksisoverenskomster har på den baggrund anmodet Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed(FCFS) om at belyse spørgsmålet med afsæt i data på individniveau. FCFS har adgang til data på individ-niveau via de data, som er oparbejdet til brug i forbindelse med analyserne til Sundhedsprofil 2013, Kronisk sygdom. Ved at benytte data på individ-niveau er det muligt at undersøge sammenhængen mellem udgifter og kommunernes kommunesocialgruppe/socialsum, hvor en eventuel betydning af køn, alder og andre sociodemografiske oplysninger samt oplysning om forekomsten af kronisk sygdom trækkes ud af betydningen af kommunesocialgruppe/socialsum. FCFS har således data, som giver grundlag for en mere præcis analyse af, om der er en sammenhæng mellem udgifter i praksis og kommunesocialgruppe/socialsum. Formål med denne rapport er at belyse, Hvorvidt FCFS finder samme resultater som Enhed for Praksisoverenskomster, når vi tager udgangspunkt i data på individniveau og aggregerer disse. Om der er en sammenhæng mellem kommunesocialgruppe/socialsum og andelen af borgere, som har haft kontakt til vederlagsfri og almen fysioterapi samt almen praksis. Om der er en sammenhæng mellem kommunesocialgruppe/socialsum og udgifter til vederlagsfri og almen fysioterapi samt almen praksis blandt de borgere, som har haft kontakt til fysioterapi/almen praksis Om en evt. sammenhæng kan forklares af sociodemografiske faktorer (køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning, etnisk baggrund, samlivsstatus) og forekomsten af kronisk sygdom. 3

76 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -4 af 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 Konklusioner Analysen på aggregerede data viser, at: Når vi anvender ukorrigerede og aggregerede data, genfinder vi de samme konklusioner som Enhed for Praksisoverenskomster. Analyserne på individ-data viser: Der findes tegn på, at der er en sammenhæng mellem kommunesocialgruppe og andelen af borgerne, som anvender vederlagsfri fysioterapi. Der findes tegn på, at der er en sammenhæng mellem kommunesocialgruppe og andelen af borgerne, som anvender almen fysioterapi. Der findes ikke tegn på, at der er en sammenhæng mellem kommunesocialgruppe og udgiften pr. patient til vederlagsfri fysioterapi og almen fysioterapi blandt de borgere, som anvender vederlagsfri- eller almindelig fysioterapi. Der findes ikke tegn på en sammenhæng mellem kommunesocialgruppe og andelen af borgerne, som anvender almen lægehjælp. Der findes ikke tegn på en sammenhæng mellem udgiften pr. patient og kommunesocialgruppe for de borgere, som anvender almen læge. Det har betydning for resultaterne, at der korrigeres for demografiske variable, men de overordnede konklusioner er uændrede. Der er behov for yderligere analyser/undersøgelser, for at det kan afgøres, om de fundne forskelle på kommunerne i forhold til vederlagsfri fysioterapi kan forklares af f.eks. forskelle på tilsvarende tilbud om vederlagsfri fysioterapi(svarende til speciale 62) i kommunalt regi. For fysioterapiområdet kan det konkluderes, at data viser tegn på, at der er en større andel af borgerne i kommuner og bydele i kommunesocialgruppe 1 og 2, som benytter almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i forhold til borgerne i kommuner i kommunesocialgruppe 3 og 4. Der gælder dog, at for de borgere, som modtager fysioterapeutisk behandling (patienter), er der ikke tegn på, at udgiften pr. patient hænger sammen med kommunesocialgruppe. For almen praksis viser data ikke tegn på, at andelen af borgere, som anvender almenlægen hænger sammen med kommunesocialgruppe. Der er endvidere ikke tegn på, at udgiften pr. patient hænger sammen med kommunesocialgruppe. Data Til analyserne benyttes data som udelukkende er baseret på oplysninger fra centrale registre, som FCFS har adgang til hos Danmarks Statistik via Forskerordningen. Der benyttes data bestående af oplysninger fra alle personer, som den 1. januar 2013 var fyldt 16 år og bosat i Region Hovedstaden. Der er data for personer. For disse personer hentes oplysninger fra centrale registre om køn, alder, etnisk baggrund, samlivsstatus, uddannelsesniveau, erhvervstilknytning samt antallet af kroniske 4

77 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -5 af 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 sygdomme. Endvidere hentes oplysninger om udgifter til vederlagsfri og almen fysioterapi samt almen praksis for kalenderåret Test på individ-niveau er afgrænset til borgere, idet de sociodemografiske oplysninger ikke er tilgængelige for alle borgere. Det skal bemærkes, at udgifterne til vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) og almen fysioterapi(speciale 51) i denne rapport kun er indsamlet fra Sygesikringsregisteret, som indeholder udgifter, når fysioterapien gives af en fysioterapeut tilsluttet overenskomsten. Kommunerne kan etablere et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi svarende til behandlingstilbuddet under speciale 62. Udgifter til kommunernes tilsvarende tilbud er ikke medtaget i denne rapport, da vi ikke har denne information til rådighed. Som det ses i Tabel 1 er det kun en lille andel af befolkningen, som faktisk har anvendt vederlagsfri (1,1 %) og almen fysioterapi (8,5%), hvorimod en stor andel af befolkningen (84,1%) har anvendt almen praksis. Borgere, som ikke har anvendt fysioterapeut eller almen læge, er borgere, der ikke har haft en kontakt af den pågældende type i løbet af Tabel 1. Antal og andel som har anvendt i Vederlagsfri fysioterapi Almen fysioterapi Almen praksis Antal Andel Anvendt ,87 Ikke anvendt ,13 Anvendt ,50 Ikke anvendt ,50 Anvendt ,91 Ikke anvendt ,09 Metode Aggregeret analyse: Med udgangspunkt i de ukorrigerede individ-data er data blevet aggregeret og således er det muligt at efterprøve de konklusioner, som Enhed for Praksisoverenskomster finder. Analysen på individ-niveau er opdelt i to trin: Er der en sammenhæng mellem kommunesocialgruppe/socialsum og andelen af borgere, som har haft kontakt til vederlagsfri og almen fysioterapi samt almen praksis? Er der en sammenhæng mellem kommunesocialgruppe/socialsum og udgifter til vederlagsfri og almen fysioterapi samt almen praksis blandt de borgere, som har haft kontakt til fysioterapi/almen praksis Herudover er det testet, hvordan demografivariable (køn, alder, uddannelse, erhvervstilknytning, etnisk baggrund, samlivsstatus) og antallet af kroniske sygdomme påvirker resultaterne. 5

78 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -6 af 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 Resultaterne af trin 1 og 2 vises i tabeller, hvor hver kommune sammenholdes med gennemsnittet af kommuner. Søjler markeret med en * er statistisk afvigende fra gennemsnittet for regionen. For hver type af udgift (i både trin 1 og 2) vises resultaterne af den rå /ujusterede model og den justerede model i samme tabel, således at det muligt at sammenligne disse og se betydningen af justering for de sociodemografiske faktorer. I hver tabel er kommunerne grupperet i socialgrupper, og inden for disse efter socialsum, med henblik på at belyse, om der er en sammenhæng mellem kommunesocialgrupper og andelen af borgere, som har modtaget behandling. Resultater Aggregerede data Når vi anvender de aggregerede ukorrigerede data, finder vi de samme resultater som Enhed for Praksisoverenskomster. Vi finder, at der er tendens til, at udgifterne pr. borger til fysioterapi er højere i kommuner med høj socialsum, hvorimod det ikke ser ud til, at der er en sammenhæng mellem socialsum og udgifter til almen praksis. Opgørelserne af udgift pr. borger afviger lidt i forhold til data i notatet fra Enhed fra Praksisoverenskomster, hvilket skyldes, at det datamæssige udgangspunkt er lidt forskelligt. Tabel B1, B2 og B3 i Bilag 1 viser udgiften pr. borger og pr. patient fordelt på kommuner/bydele for henholdsvis vederlagsfri og almen fysioterapi samt almen praksis. Individ data Trin 1: Andelen af borgere med kontakt til vederlagsfri og almen fysioterapi samt almen praksis For hvert praksisområde er det testet, om en kommune har en større andel af borgere end gennemsnittet i regionen, som har haft kontakt (udgift i året) på området. Resultaterne vises i form af estimater for odds ratio (OR), hvor hver kommune sammenholdes med gennemsnittet af kommuner. Vederlagsfri fysioterapi Tabel 2 viser resultaterne for den vederlagsfri fysioterapi. Det fremgår af tabel 2, at der er tegn på en sammenhæng mellem andelen af borgere med udgift til vederlagsfri fysioterapi og kommunesocialgruppe. Tendensen er endnu tydeligere, når der justeres for sociodemografiske faktorer. 6

79 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -7 af 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 Det er vigtigt at bemærke, at analysen kun omfatter udgifter til behandling hos fysioterapeuter tilsluttet overenskomsten. Kommunernes udgifter til egne tilsvarende tilbud om vederlagsfri fysioterapi(speciale 62) er ikke med i analysen. Hvis der er forskelle i kommunernes tilsvarende tilbud om vederlagsfri fysioterapi (svarende til speciale 62) og/eller forskel på i hvor høj grad borgerne vælger at modtage vederlagsfri fysioterapi(svarende til speciale 62) i kommunalt regi eller hos fysioterapeut tilsluttet overenskomsten, vil dette muligvis kunne forklare de fundne forskelle på kommunerne. Almen fysioterapi Tabel 3 viser resultaterne for den almene fysioterapi. Det fremgår af tabel 3, at der er en tydelig sammenhæng mellem andelen af borgere med udgift til almen fysioterapi og kommunesocialgruppe, både i den ujusterede og i den justerede analyse. Kommunerne i kommunesocialgruppe 4 har alle en lavere andel af borgere med udgift til almen fysioterapi end i regionsgennemsnittet, hvorimod alle kommuner i kommunesocialgruppe 1 har en højere andel af borgere med udgift til almen praksis end regionsgennemsnittet. De korrigerede tal viser også en tydelig sammenhæng mellem andelen af borgere som anvender almen fysioterapi og kommunesocialgruppe, men sammenhængen er dog lidt mindre entydig end den ukorrigerede test. Det skal bemærkes, at de fundne forskelle kan skyldes flere forhold som f.eks. forskelle på tilgængelighed til fysioterapeut tilsluttet overenskomsten. Almen praksis Tabel 4 viser resultaterne for almen praksis. Det fremgår at tabel 4, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem andelen af borgere, som anvender almen praksis og kommunesocialgruppe. Der ses dog en betydelig effekt af at justere for sociodemografiske faktorer. En del kommuner afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Samlet set kan det ikke konkluderes, at der er en sammenhæng. 7

80 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -8 af 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 Tabel 2. Resultat af analyse for andel af borgere, som anvender vederlagsfri fysioterapi ujusteret odds ratio justeret odds ratio# * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet #Justeret for køn, alder, etnisk baggrund, samlivsstatus, uddannelse, erhvervstilknytning og antal kroniske sygdomme 8

81 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -9 af 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 Tabel 3 Resultat af analyse for andel som anvender almen fysioterapi Ujusteret odds ratio justeret odds ratio * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet #Justeret for køn, alder, etnisk baggrund, samlivsstatus, uddannelse, erhvervstilknytning og antal kroniske sygdomme 9

82 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -10 af 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 Tabel 4 Resultat af analyse for andel som anvender almen praksis ujusteret odds ratio justeret odds ratio * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet Ved odds ratio under 1 er kommunens/bydelens andel under regionsgennemsnittet Ved odds ratio over 1 er kommunens/bydelens andel over regionsgennemsnittet #Justeret for køn, alder, etnisk baggrund, samlivsstatus, uddannelse, erhvervstilknytning og antal kroniske sygdomme 10

83 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -11 af 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 Individ data trin 2: Udgift til vederlagsfri og almen fysioterapi samt almen praksis blandt borgere, som har haft kontakt til fysioterapi/almen praksis I disse analyser afprøves det, om der er en sammenhæng mellem udgiften pr. patient og kommunesocialgruppe, for de borgere, som har været i behandling(patienter). Resultaterne fremgår af tabel 5-7. Resultaterne viser for hver kommune den relative forskel på den gennemsnitlige udgift for en borger(patient) i kommunen i forhold til den gennemsnitlige udgift i regionen. Et resultat på f.eks. 1,20 (0.80) svarer til at den gennemsnitlige udgift i kommunen er 20 % højere (lavere) end den gennemsnitlige udgift i regionen. Vederlagsfri fysioterapi Tabel 5 viser resultaterne for den vederlagsfri fysioterapi. Det fremgår af tabel 5, at der ikke er tegn på en sammenhæng mellem udgiften pr. patient og kommunesocialgruppe. Almen fysioterapi Tabel 6 viser resultaterne for almen fysioterapi. Det fremgår af tabel 6, at der ikke er tegn på en sammenhæng mellem udgiften pr. patient og kommunesocialgruppe. Almen praksis Tabel 7 viser resultaterne for almen praksis. Det fremgår af tabel 7, at der ikke er tegn på en sammenhæng mellem udgiften pr. patient og kommunesocialgruppe. 11

84 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -12 af 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 Tabel 5. Resultat af analyser for udgift til vederlagsfri fysioterapi blandt borgere, som har haft udgift til dette ujusteret estimat justeret estimat# * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet Ved estimat under 1 er kommunens/bydelens gennemsnitlige udgift under regionsgennemsnittet Ved estimat over 1 er kommunens/bydelens gennemsnitlige udgift over regionsgennemsnittet #Justeret for køn, alder, etnisk baggrund, samlivsstatus, uddannelse, erhvervstilknytning og antal kroniske sygdomme 12

85 Punkt nr. 5 - Analyser vedrørende sammenhæng mellem socialsum og udgifter i praksis Bilag 2 - Side -13 af 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Anne Helms Andreasen 23. november 2015 Analysenotat, version 1 Tabel 6. Resultat af analyser for udgift til almen fysioterapi blandt borgere, som har haft udgift til dette ujusteret estimat justeret estimat# * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet Ved estimat under 1 er kommunens/bydelens gennemsnitlige udgift under regionsgennemsnittet Ved estimat over 1 er kommunens/bydelens gennemsnitlige udgift over regionsgennemsnittet #Justeret for køn, alder, etnisk baggrund, samlivsstatus, uddannelse, erhvervstilknytning og antal kroniske sygdomme 13