Krop og Hoved. Matematik UDSKOLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krop og Hoved. Matematik UDSKOLING"

Transkript

1 => Krop og Hoved Matematik + UDSKOLING

2 Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad og flere børn bliver i forhold til tidligere overvægtige. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret med fx regnestykkerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole. Heldigvis ligger løsningen for ovennævnte problemstilling lige til højrebenet, idet dette hæfte kan inspirerer til bevægelse til skolens boglige fag. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til matematik! I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlig identitet. Interessant for matematiklæreren er ligeledes om børn, der ved at bevæge sig mere, også bliver bedre til matematik. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysisk aktivitet gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til at børn bliver bedre til matematik. Fysisk aktivitet skaber trivsel blandt børnene - og det giver gode betingelser for at lære. Professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig omkring dokumentationen af, at eleverne bliver bedre til boglig læring med mere bevægelse: Et er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig. En konkret svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at subtrahere og dividere. Den svenske forskning viste at 2 - Krop og hoved - Matematik - udskoling

3 børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen - både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Keld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med. Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevægelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige matematikundervisning. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 3

4 Opmåling og tegning Materialer: Måleredskaber til at måle både mindre og store afstande. Papir og blyant. Muligvis lommeregner. Fremgangsmåde: Eleverne får til opgave at lave et kort over et af skolens områder. Dette kan eksempelvis være klasseværelset, fællesrum eller hele skolens område. Eleverne går herefter i grupper ud for at lave en opmåling af det udpegede område og noterer de relevante afstande ned. Herefter laves kortet, som eventuelt efter færdiggørelse kan sammenlignes med rigtige kort, hvis sådanne eksisterer. Variation og progression: Opgavens sværhedsgrad kan varieres ved at ændre på målestoksforholdene eller detaljeringsgraden på kortet. Lettest er det naturligvis, hvis eleverne kun skal tegne flader, stier og veje ind, sværest hvis alle konkrete objekter fra virkeligheden skal med på kortet. Hvis en høj fysisk aktivitet ønskes, kan læreren lægge op til en konkurrence, hvor grupperne konkurrerer om at lave det mest præcise kort på en forudbestemt tid, eksempelvis 30 min. Læreren kan eventuelt på forhånd have taget kopier af rigtige kort af det pågældende område, således at de kan bruges som rette vejledning. Kroppens mål Materialer: X-antal målebånd. Fremgangsmåde: Eleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben, omkreds ved hofte osv.). Herefter arbejder eleverne med beregning og kategorisering af målingerne. Eleverne kan eksempelvis arbejde med: den totale længde på alle armene/benene i klassen større end/mindre end, procent, frekvens af forskellige længder på kropsdele gennemsnit af en kropsdels længde på klasseniveau eller for køn (drenge vs. piger) forhold mellem arm og ben, overarm og underarm osv. omregning af mål til meter, kilometer, millimeter osv. Variation og progression: Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad kan varieres. 4 - Krop og hoved - Matematik - udskoling

5 Matematik dart Materialer: Bolde eller små sandposer til at kaste med. Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.). Træpladen kan også laves med huller som eleverne kan kaste igennem. En rigtig god opgave for elever i sløjd! Materiale kan ligeledes anskaffes hos firmaet Tress. Fremgangsmåde: Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1x1 m. Pladen inddeles i forskellige afsnit med forskellige tal 0 til 9 samt afsnit med plus, gange, minus, dividere osv. Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at nå et forudbestemt ciffer, eksempelvis 300. Hvis eleven med 3 bolde rammer 4, 9 og gangetegnet, kan han/hun danne regnestykket 4x9= 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen point opnås i den omgang, hvorefter turen går videre. Variation og progression: Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kvadratrod, parentes osv...). Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal). Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper. Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres. kende til de hele tal, decimaltal og brøker. benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 5

6 Matematik twister Materialer: En eller flere voksduge hvor der kan tegnes/males store cirkler i forskellige farver. Forskellige opgavekort der kan anbringes på de farvede cirkler. På disse opgavekort tegnes/skrives eksempelvis forskellige tal, forskellige vinkler, forskellige geometriske figurer, forskellige grafer osv. Forskellige spørgsmålskort der modsvarer ovenstående opgavekort, eksempelvis spørgsmålskort der hedder 10+18, 45 grader, en ligebenet trekant, y = 2x + 7. Fremgangsmåde: Opgavekortene anbringes tilfældigt på de forskellige cirkler. Eleverne arbejder i små grupper, hvor nogle elever er på tæppet, mens en anden elev fra gruppen læser spørgsmålskortene. Et spørgsmålskort læst op kunne hedde: 10+18, hvorefter eleven skal anbringe en hånd eller fod på opgavekortet med tallet 28. En anden opgave kunne hedde ligebenet trekant, hvorefter eleven anbringer hånd eller fod på opgavekortet med tegningen af en ligebenet trekant. Eleverne skal forsøge at holde balancen når de anbringer hænder og fødder. Når alle har anbragt deres hænder og fødder, skifter man blot håndens eller fodens position, når man skal løse en opgave. Variation og progression: Opgaverne kan varieres efter elevernes færdigheder grader 6 - Krop og hoved - Matematik - udskoling

7 Tre på stribe Materialer Kort med forskellige matematiske spørgsmål. Nogle eksempler kunne være: 45+23, Beskriv formlen for cirklens omkreds, Hvilket tal er størst 3/4 eller 0,80?, Hvad er en diameter? eller Hvad er Y lig med, når X=4 på denne graf? (på kortet vises et billede af en graf). Kegler i to forskellige stærke farver (rød, blå eller andet). Fremgangsmåde Eleverne markerer en 3 på stribe bane med 9 kegler. Til et spil skal bruges 2-4 elever, som deles i to hold à 1-2 elever på hver. Eleverne starter uden for banen. Den yngste elev starter med at trække et kort med et spørgsmål. Hvis eleven kan svare rigtigt på dette spørgsmål, må han/hun anbringe en markeringskegle, hvorefter han/hun går tilbage til udgangspunktet uden for banen. Den yngste elev fra den anden gruppe trækker nu et spørgsmål og anbringer en markeringskegle, hvis han/hun svarer rigtigt. Hvis eleven ikke kan svare på det trukne spørgsmål, kan det aftales, at eleven kan trække et nyt, eller at turen går tilbage til det andet hold. Dette forsætter, indtil et af holdene har tre på stribe. Når begge hold/ elever har anbragt deres tre markeringskort, uden at der er etableret tre på stribe, må holdende flytte rundt på en markeringskegle, hver gang de svarer rigtigt på et spørgsmål. Vinderholdet er det hold, der først får skabt en situation, hvor de har tre på stribe. Variation og progression Der kan laves en 4x4 keglebane i stedet for 3x3 Der kan laves spørgsmålsbunker af forskellig sværhedsgrad Krop og hoved - Matematik - udskoling - 7

8 Min krop og dens præstationer Materialer: Afhængigt af de aktiviteter der arbejdes med. Fremgangsmåde: Eleverne kan ved forskellige stationer prøve: Hvor højt de kan hoppe, hvor langt de kan springe og hvor hurtigt de kan løbe. Test af deres kondital, ved eksempelvis 20 meter løbe-test (se vedlæg bagerst i mappen). Hvor langt de kan kaste en tung genstand (medicinbold eller andet). Hvor hurtigt eller hvor langt de kan trække/kaste en tung genstand uden pause. Hvor mange armstrækninger de kan tage på tid. I faget matematik kan der herefter arbejdes med resultaterne som funktion af eksempelvis personens højde, vægt, fodstørrelse, benlængde, smidighed, låromkreds, kondital, armlængde, overarmsomkreds osv. Variation og progression: Aktiviteterne kan gøres mere idrætsspecifikke, ved at erstatte hoppehøjde med højdespring, hoppelængde med længdespring, præcisionskast med basketskud eller håndboldkast, kast af tung genstand med kuglestød, og hurtigløb med rigtig 100 m sprint. Eleverne kan regne på egne resultater i forhold til rigtige rekorder. Aktiviteten kan laves igen efter en given periode, så eventuelle fremgange kan testes. 8 - Krop og hoved - Matematik - udskoling

9 Arbejde og puls Materialer: Afhænger af aktiviteten, men baseret på nedenstående forslag er det følgende: En stol til hver elev. En måtte til kolbøtter. Fremgangsmåde: Eleverne kan ved forskellige stationer lave forskellige bevægelser for - efter en bestemt arbejdstid - at måle pulsen. Som eksempel kan følgende stationer laves: Træd op på og ned fra en stol i 30 sek., 60 sek. og 90 sek. og mål puls efter hver tidsperiode. Løb en fast distance 5 gange, 10 gange og 15 gange og mål puls efter hver arbejdsperiode. Lav 5, 10 eller 15 kolbøtter og mål puls efter hver arbejdsperiode. Stå stille med bøjede ben i 10, 20, 30, 40 og 60 sekunder og mål puls efter hver arbejdsperiode. Måling af puls lægger op til at arbejde med: Gennemsnitspuls på klasseniveau i hvile kontra efter en given arbejdsperiode. Puls som funktion af arbejdstid. Puls som funktion af højde, vægt, fod, benlængde, låromkreds, overarmsomkreds osv. Gennemsnits kondital på klasseniveau samt frekvens af elevernes forskellige kondital. Disse kondital kan eventuelt sammenlignes med kondital på landsniveau. Variation og progression: De forskellige bevægelser kan i høj grad varieres. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 9

10 Boldspil og statistik Materialer: Papir. Blyant. Stopur. Muligvis. Videokamera. Fremgangsmåde: Den ene halvdel af klassen spiller et boldspil, eksempelvis fodbold. Under kampen tildeles forskellige opgaver til hver af de elever, der ikke spiller. Disse opgaver kan eksempelvis være: Registrering af antallet af skud på mål, mål, redninger, hjørnespark, frispark osv. Registrering af hvor lang tid hold A/B har bolden under kampen. Registrering af hvor lang tid spiller X har bolden under hele kampen. Hvor mange berøringer har pigerne i forhold til drengene. Løbepensum hos den enkelte spiller (tid og intensitet). Når analysearbejdet er overstået, vil der være mulighed for at bearbejde data og dermed arbejde med simpel statistik, sandsynlighedsregning, procent, funktionsbegrebet og diagramtyper. Variation og progression: Sværhedsgraden af dataindsamlingen og den anvendte matematik og datamateriale kan varieres Krop og hoved - Matematik - udskoling

11 Matematikgolf Materialer: Et antal frisbee s og et antal nummererede kegler. Lamineret papir med matematikopgaver. Fremgangsmåde: Der etableres en matematikgolfbane på et stort areal udendørs. Det kan dog også laves i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal kegler forskellige steder. Disse simulerer hullerne. Ved disse golfhuller anbringes ved hvert hul en matematikopgave. Formålet med aktiviteten er at eleverne individuelt, i par eller små grupper, skal nå hurtigst muligt og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste golfhul, når matematikopgaven ved hullet er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø ved hullerne. Variation og progression: Matematikopgaverne ved hvert hul kan i høj grad tilpasses elevernes niveau. Følgende matematiske emner kan bruges som inspiration: Almindelige regnestykker. Opgaver i området, eksempelvis find omkredsen/arealet/rumfanget på en given genstand. Definer navnet på en bestemt geometrisk figur på papiret. Beskriv formlen for cirklens omkreds, firkantens areal, trekantens areal osv. Beskriv ligningen for en given graf i et koordinatsystem. Her skal der så være et billede af en graf i et koordinatsystem. Det kan aftales, at forkerte svar giver tidsstraf og ekstra kast i elevens/gruppernes score. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 11

12 Matematik-stomp Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne sætninger, formler eller tabeller ved hjælp af rytme og bevægelse. Formålet er også, at eleverne lærer at samarbejde om problemløsning. Materialer Stor tønde (eksempelvis en skraldespand) og et paprør eller en grydeske, et bræt med søm og hammer, sandpapir (til flere elever), sorte sække (til flere elever), bræt, sav og fil, skruetrækker og fejebakke. Opgavens forløb Hvert instrument har sin egen rytme. Alle rytmer er i 4/4 takt. Der tælles altså til fire hele tiden på følgende måde: /Et og / To og / Tre og / Fire og /. Tønden Eleven med tønden laver en rytme, hvor eleven slår på tønden på et og på tre: / Slå / Pause / Slå Slå / Pause /. Hammer Eleven med hammeren slår på sømmet på to og på fire: / Pause / Slå / Pause / Slå /. Sandpapir Eleverne med sandpapiret laver deres rytme på tre og på fire. På disse slag gnider de to stykker sandpapir mod hinanden: / Pause / Pause / Gnid gnid / Gnid gnid /. Sækken Eleverne med de sorte sække river i sækken på slagene tre og fire: / Pause / Pause / Riv / Riv /. Saven Eleven (eventuelt flere) med saven saver i brættet på slagene et, to og tre: / Sav / Sav / Sav / Pause /. Filen Eleven (eventuelt flere) med fil filer på slagene tre og fire: / Pause / Pause / Fil fil / Fil fil /. Skruetrækkeren Eleven med skrutrækkeren slår på fejebakken på slaget fire: / Pause / Pause / Pause / Slå slå / Krop og hoved - Matematik - udskoling

13 Læreren tæller et, to, tre, fire højt for at sætte rytmerne i gang. Når eleverne har spillet 16 takter, er der ophold på slaget fire. På slaget et og tre råber alle eleverne så en tabel, som er aftalt på forhånd. Der klappes imellem tallene, altså på slagene to og fire. Når tabellen er færdig, tæller læreren til fire, og rytmen er i gang igen. Fortsæt i endnu 16 takter, og råb så en ny tabel. Variation Når alle tabellerne fra 1 til 10 er gennemgået, kan eleverne begynde at arbejde med sætninger. Eleverne kan i opholdet råbe minus gange minus giver plus, med klap på slagene / fire og /. Eleverne kan også sige remsen Når man plusser to brøker, skal man have fælles nævner. Remsen nævnes fire gange, og rytmerne er i gang igen på slaget et. Rytmen kan skiftes undervejs, så stompen kommer til at ligne opbygningen af et musiknummer med vers og omkvæd. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 13

14 Byløb med praktisk matematik Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at anvende faglige redskaber og begreber som værktøj til løsning af praktiske problemer. Materiale Regneopgaver, lommeregner, eventuelt en vinkelmåler og et målebånd på en meter (et stykke snor på en meter kan også bruges) samt eventuelt en formelsamling. Opgavens forløb Eleverne deles ind i grupper af fire til fem personer. Hvert hold får udleveret løbets opgaver, og får desuden udpeget hvilken opgave, de skal begynde ved. Alle opgaver skal løses, mens eleverne løber rundt i byen. Det gælder om at komme hurtigst hjem igen og vel at mærke med de rigtige svar, som afleveres til læreren. Brug en time på at gennemgå svarene efterfølgende. Eksempler på spørgsmål 1 Skolen Find hældningsprocenten på skolens tag eller dele heraf. 2 Rådhuset eller et andet kendt hus eller bygning Hvis du skal male facaden, hvor mange kvadratmeter skal du så købe maling til? 3 Statue Hvor meget vejer statuen ca.? Du skal regne sokkelen med. Granits massefylde er 2,8. 4 Tank, tårn eller lignende Hvor mange liter kan der være i tanken? 5 Lyskryds Hvor mange minutter er der grønt, gult og rødt pr. time, når man kommer fra f.eks. øst (eller en anden kendt retning). Hvor mange personer passerer dette kryds i timen? 6 Benzintank Hvor mange procent er Oktan 95 dyrere eller billigere hos X benzintank end hos Y benzintank? 7 Legeplads En legeplads med vippe. En person sætter sig så langt ud på vippen som muligt. Hvor skal de to andre sidde for at skabe ligevægt? 14 - Krop og hoved - Matematik - udskoling

15 8 Asfalteret plads (eksempelvis en kvadratisk parkeringsplads) Hvor mange tons asfalt skal du bestille, hvis pladsen skal asfalteres med et lag på fire cm. Asfalts massefylde er 2,5. 9 Sø eller gadekær Forestil dig, at der ligger en stor robåd ude i søen. I båden er der en stor sten på een m 3. Hvad sker der med vandstanden i søen, når stenen bliver smidt i vandet? Falder den, stiger den eller forbliver den uændret? Variation Find selv på flere spørgsmål, der eksempelvis kunne inkludere andre fagområder end matematik. Dartregning Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at bruge regningsarterne og hovedregning til at finde et resultat. Materialer Dartskive, to pile pr. gruppe og en lommeregner pr. gruppe. Opgavens forløb Klassen deles ind i mindre grupper af tre til fem elever. En elev i hver gruppe har en lommeregner, mens de andre spiller mod hinanden. Den ene kaster de to pile, og så skal alle forsøge først at finde frem til facit af de to ramte tal, f.eks. 13 x 19. Eleven med lommeregneren er dommer og facitliste. Det giver 10 point hver gang, man regner rigtigt. Når alle elever har været igennem en runde, udnævnes den elev med flest point som vinder, og han/hun overtager lommeregneren. Variation Der kan spilles med double og triple på dartskiven, så tallene kan blive endnu større. Man kan også kaste med tre pile og lave forskellige regnestykker: Første pil x anden pil + tredje pil. Hvis man ikke har dartskiver til rådighed, kan legen også udføres i skolegården eller på tavlen, hvor der tegnes en simpel dartskive med kridt. Eleverne kaster så med ærteposer, badmintonbolde eller eventuelt en blyant eller en tusch som pil. Man kan også regne på, hvor stor sandsynlighed der er for at ramme bulls-eye eller eksempelvis et lige/ulige tal. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 15

16 Ude-matematik Aktivitet 1: Træ-tal memory Denne aktivitet giver mulighed for at lade deltagerne stifte bekendtskab med træer på en alternativ måde i forbindelse med matematikundervisning i naturen. Antal deltagere: Fra 6 og opefter. Gerne mange. Tidsforbrug (timer): Ca. 1 time. Materialer: 50 stk. tal skrevet på papir, indlagt i plastiklommer. 50 stk. snor til ophængning af plastiklommerne. 1 (skum)terning pr. gruppe. Et skovområde. Organisering: Deltagerne er delt i grupper på 2-4 personer. Tallene fra 1 til 50 er ophængt i træer i plastiklommer i tilfældig uorden i et nærmere afgrænset område (for eksempel 60 x 60 meter). Beskrivelse af aktiviteten: En fra gruppen kaster terningen. Slås eksempelvis en 3 er, skal gruppen hurtigst muligt finde 3 eren. Gruppen må i deres søgen gerne dele sig, men så snart en fra gruppen har fundet tallet 3, samles gruppen ved dette tal og kaster igen terningen. Opnås eksempelvis en 5 er, lægges 5 til 3=8. Tallet 8 skal nu hurtigst muligt findes. Og så fremdeles. Når man når f. eks. 48 og slår en 5 er, er det tallet 50, gruppen skal finde. Hvilken gruppe finder hurtigst igennem taljunglen? De uheldige grupper slår mange små slag, de heldige færre store... Men hvis man er god til at huske, afhjælpes held og uheld måske. Variationsmuligheder: Det behøver ikke at være addering der bruges. Gange, minus og division kan med fordel kombineres i denne leg. Til de lidt større børn kan en kombination af navne på træerne og tal bruges. Det kan f.eks. gøres ved at sætte lige tal på bøg og ulige tal på eg. På den måde bliver det lettere at finde tallene. Til gengæld er der flere ting at huske på. Pædagogiske overvejelser: Afhængig om det skal være en stille aktivitet, eller en konditionspræget opgave, placeres tallene i en afstand og et terræn, der er tilpasset 16 - Krop og hoved - Matematik - udskoling

17 formålet: En stejl skråning, en plan åben skov osv. - Træ-tal-memory kan ligeledes placeres omkring en bygning eller lignende. Deltagerne er med til at ophænge og nedtage tallene. Aktivitet 2: Samle og sortere Del eleverne ind i grupper. Aktiviteten går ud på at samle materiale i naturen efter egenskaber som lugt, farve, form, størrelse, pladsering og antal. Find ting som er gule, brune, grønne,... Find ting som lugter surt, godt friskt,... Find ting som er firkantede, runde, trekantede,..., mangekantede. Find ting som er spejlsymmetriske. Find ting som er større end knytnæven og mindre end hovedet. Find ting som er kortere end armen, men længere end lillefingeren. Find ting som er til højre for grantræet, og som er over... Find så mange kogler som muligt (disse kan grupperes og tælles) Find ting som er samlet i grupper på over 10 (f.eks. rønnebær) Efter indsamlingen kan eleverne diskutere, undersøge og opdage egenskaber i materialet, som behandler antal, størrelse, form og pladsering. Aktivitet 3: Sanseleg med geometriske former Lidt om aktiviteten En gruppe af mennesker skal, med bind for øjnene, forsøge at stille sig i forskellige geometriske former ved hjælp af et reb. Hvad skal du bruge Et reb som er stort nok til at alle i gruppen kan holde i det. Hvor lang tid Ca min. Sådan gør du Alle i gruppen tager bind for øjnene. Læg et reb som er bundet sammen foran gruppen. Fortæl deltagerne, at de nu skal tage fat om rebet og danne en firkant. De må gerne tale sammen undervejs. Deltagerne siger til, når de mener at opgaven er løst. De bliver stående i deres position og tager bindet fra øjnene, så de selv kan se hvad de har lavet. Øvelsen kan varieres med forskellige geometriske former: trekant, cirkel, kvadrat osv. En anden variation kan være at dele gruppen i to hold som kæmper imod hinanden. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 17

18 Aktivitet 4: Kast en bold og et tal Her er en gruppeaktivitet, hvor deltagerne kaster en bold imellem sig. Bolden har en værdi som bestemmes af den som kaster bolden. På forhånd skal gruppen bestemme, hvad man skal børe med værdien. Skal man f.eks. doble op, må modtageren gøre det. Man kan som lærer fokusere på forskellige sider af talbegrebet, alt efter målgruppe og behov. Nedenfor følger nogle eksempler: Én mere end boldens værdi Kasteren siger 4 => Modtageren skal svare 5 Kasteren siger 89 => Modtageren skal svare boldens værdi Kasteren siger 2 => Modtageren skal svare 6 Kasteren siger 8 => Modtageren skal svare 12 Boldens værdi - 2 Kasteren siger 17 => Modtageren skal svare 14 Kasteren siger 1 => Modtageren skal svare -1 Det dobbelte af boldens værdi Kasteren siger 7 => Modtageren skal svare 14 Kasteren siger 11 => Modtageren skal svare 22 En anden måde at udtrykke boldens værdi Kasteren siger 21 => Modtageren kan svare Kasteren siger 89 => Modtageren kan svare Kasteren siger 27 => Modtageren kan svare 3 x 9 Kasteren siger 12 => Modtageren kan svare 15-3 Kasteren siger 17 => Modtageren kan svare 20-3 Aktivitet 5: Bolde og multiplikation 4 elever står i en ring og kaster bolden til hinanden. For hvert fjerde kast tæller de højt: Til refleksion efter aktiviteten: Hvor mange gange er bolden blevet kastet, når den er gået 5 runder? Lav den samme aktivitet med 2-, 3-, 4-, 5-, 6-, og 7-tabellen Krop og hoved - Matematik - udskoling

19 Aktivitet 6: Tallet 18 Udstyr 18 pinde, kogler eller sten Opgaver a) Lav et regnestykke med addition der bliver 18 b) Lav et regnestykke med subtraktion der bliver 18 c) Lav et regnestykke med multiplikation der bliver 18 d) Lav et regnestykke med division der bliver 18 e) Lav et regnestykke der bliver 18, og hvor du bruger flere regneoperationer (addition, subtraktion, multiplikation og division). f) Kan du bruge alle fire regneoperationer i et og samme stykke? Regnestykkerne kan laves af materialer fra naturen - også tegnene for regneoperationerne. Lav tilsvarende opgaver med andre tal. Aktivitet 7: Sanseleg med geometriske former Lidt om aktiviteten En gruppe af mennesker skal, med bind for øjnene, forsøge at stille sig i forskellige geometriske former ved hjælp af et reb. Hvad skal du bruge Et reb som er stort nok til at alle i gruppen kan holde i det. Hvor lang tid Ca min. Sådan gør du Alle i gruppen tager bind for øjnene. Læg et reb som er bundet sammen foran gruppen. Fortæl deltagerne, at de nu skal tage fat om rebet og danne en firkant. De må gerne tale sammen undervejs. Deltagerne siger til, når de mener at opgaven er løst. De bliver stående i deres position og tager bindet fra øjnene, så de selv kan se hvad de har lavet. Øvelsen kan varieres med forskellige geometriske former: trekant, cirkel, kvadrat osv. En anden variation kan være at dele gruppen i to hold som kæmper imod hinanden. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 19

20 Kort om kropsmatematik Her er 12 ideer til matematikundervisning der tager udgangspunkt i krop og bevægelse - og som skal gennemføres i uderummet. Ideerne er udviklet og venligst udlånt af den norske matematiklektor Morten Bjørnebye, som underviser på Høgskolen i Hedmark i Norge. Du må som lærer tilpasse aktiviteterne niveau og klassetrin. Forberedelse Kropsmatematikken tager udgangspunkt i praktisk og kropslig anvendelse, træning og forståelse af helt almindelige regnearter. Læs ideerne nedenfor igennem og find nogle der passer på det arbejde I i forvejen er igang med - forbered jer i klassen og tag så kropsmatematikken med ud. Hvad skal du bruge Logbog eller papir og blyant Se i øvrigt hver enkelt øvelse Tid Se hver enkelt øvelse Aktivitet 1: Kast en bold og et tal Her er en gruppeaktivitet, hvor deltagerne kaster en bold imellem sig. Bolden har en værdi som bestemmes af den som kaster bolden. På forhånd skal gruppen bestemme, hvad man skal børe med værdien. Skal man f.eks. doble op, må modtageren gøre det. Man kan som lærer fokusere på forskellige sider af talbegrebet, alt efter målgruppe og behov. Nedenfor følger nogle eksempler: Én mere end boldens værdi Kasteren siger 4 => Modtageren skal svare 5 Kasteren siger 89 => Modtageren skal svare boldens værdi Kasteren siger 2 => Modtageren skal svare 6 Kasteren siger 8 => Modtageren skal svare 12 Boldens værdi - 2 Kasteren siger 17 => Modtageren skal svare 15 Kasteren siger 1 => Modtageren skal svare -1 Det dobbelte af boldens værdi Kasteren siger 7 => Modtageren skal svare 14 Kasteren siger 11 => Modtageren skal svare 22 5 gange boldens værdi Kasteren siger 20 => Modtageren skal svare 100 Kasteren siger 7 => Modtageren skal svare Krop og hoved - Matematik - udskoling

21 En fjerdedel af boldens værdi Kasteren siger 5 => Modtageren kan svare 5/4, 1,25 eller lignende. Kasteren siger 20 => Modtageren kan svare 4 En anden måde at udtrykke boldens værdi Kasteren siger 21 => Modtageren kan svare Kasteren siger 89 => Modtageren kan svare Kasteren siger 27 => Modtageren kan svare 3 x 9 Kasteren siger 12 => Modtageren kan svare 15-3 Kasteren siger 17 => Modtageren kan svare gange boldens værdi Kasteren siger 2,3 => Modtageren skal svare 23 Kasteren siger 78,3 => Modtageren skal svare 783 En primtallsfaktor i boldens værdi Kasteren siger 21 => Modtageren skal svare 7 eller 3 Kasteren siger 12 => Modtageren skal svare 2 eller 3 2 x boldens værdi - 4 Kasteren siger 3 => Modtageren skal svare 2 Kasteren siger 10 => Modtageren skal svare 16 4 x boldens værdi + 5 Kasteren siger 3 => Modtageren skal svare 17 Kasteren siger 10 => Modtageren skal svare 45 Vejlederen kan alternativt kaste en usynlig bold ud til alle eleverne. Aktivitet 2: Hoppe regneudtryk Eksempel 1 Hop 4 gange med begge ben og 7 gange med et ben. Hvor mange gange har dine ben ramt jorden? Kan du udtrykke dette matematisk? 4 x = = 15 Hvad hvis 5 elever holder hinanden i hænderne og gør det samme? 5(4 x 2 + 7) = 5(8 + 7) = 5 x 15 = 75 Hop a) 3 x og 4(3 x 2 + 5) b) 7 x og 3(7 x ) c) 6 x og 5(6 x ) Udfordringer a) 4 x x og 3(4 x x 5 + 4) b) 5 x x x og 2(5 x x x 2 + 2) Find på flere måder at hoppe tal. Skriv dem ned i logbøger. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 21

22 Aktivitet 3: Bold og talregning Serie 1 Dribl med bolden. Dribl 4 gange med højre hånd og 2 gange med venstre hånd. Gør dette i 3 serier. Hvor mange gange har du driblet bolden? Svar: Jeg har driblet bolden 3 serier med 6 gange i hver serie, fordelt på 4 driblinger med højre hånd og 2 driblinger med venstre hånd. Altså bliver det 6 driblinger 3 gange, dvs. 18 driblinger til sammen. 3(4 + 2) = 3 x 6 = 18 Serie 2 Dribl så bolden 3 serier med 4 gange med højre hånd, efterfulgt af 3 serier med 2 driblinger med venstre hånd. Hvor mange gange har du driblet bolden? Svar: Med højre hånd har jeg driblet bolden 3 serier med 4 driblinger pr serie - altså 12 driblinger. Derefter brugte jeg venstrehånden til at drible bolden 3 serier med 2 driblinger pr serie - altså 6 driblinger. Til sammen bliver det altså 18 driblinger. 3 x x 2 = = 18 Sammenlign de to aktiviteter og regneudtryk. Hvad er ligheder og forskelle? Lav jeres egne dribleserier. Noter dem med ord og med matematiske symboler i logbogen. Aktivitet 4: Bolde og multiplikation 4 elever står i en ring og kaster bolden til hinanden. For hvert fjerde kast tæller de højt: Til refleksion efter aktiviteten: Hvor mange gange er bolden blevet kastet, når den er gået 5 runder? Lav den samme aktivitet med 2-, 3-, 4-, 5-, 6-, og 7-tabellen. Aktivitet 5: Gå multiplikationstabellen Gå sammen to og to. Hold hinanden i hænderne. For hvert skridt I tager siger I følgende i rækkefølge: Efter 10 skridt har der altså tilsammen været 20 fødder i jorden. Gå tre og tre sammen, og gør det samme med 3-tabellen. Aktivitet 6: Vi løber over dagene Dette er en form for stafetløb med 7 elever i hver gruppe. De 7 elever ligger ved siden af hinande på en række - der er lidt luft imellem hver enkelt elev. Hver elev har en ugedag. Den første er mandag, tirsdag ligger som nummer to osv. indtil søndag som ligger som nummer 7. Den elev som er mandag begynder med at hoppe over de andre ugedage én for én: tirsdag, onsdag, torsdag osv. til søndag. Når mandagseleven har lagt sig ned på den anden side af søndagseleven, skal vedkollende 22 - Krop og hoved - Matematik - udskoling

23 råbe: Mandag. Dette er startsignalet til tirsdagseleven om at starte. Til sidst er det søndagselevens tur - og han ender på den anden side af lørdagseleven. Den første uge er gået. Den første gruppe som kommer til f.eks. 4 uger har vundet. Denne aktivitet kan varieres på flere måder. Blandt andet ved brug af en bold. En variant er da, at eleverne stå op - og fører bolden med hænderne eller benene i siksak mellem de andre elever. Til matematisk diskussion: a) Hvor mange hop blev gjort til sammen i løbet af de 4 uger? b) Hvor mange hop blev gjort i alle 7-mands grupperne tilsammen. Syng 7 tabellen. Aktivitet 7: Lav en kubikdecimeter (dm 3 ) og en kubikmeter (m 3 ) Udstyr: Tov eller sejlgarn og en tommestok Evt. kniv eller sav Grene o.a. materialer som findes i nærområdet. a) Find materiale i naturen. Hver gruppe skal bygge en dm 3 og en m 3. b) Undersøg hvor mange 1 dm3 som går på 1 m 3 c) Hvor mange personer kan der være i 1 m 3 d) Alle grupperne sætter deres kubikmetre sammen til et tårn. Aktivitet 8: Hoppe diameter og omkreds Udstyr: Tov a) Hop så langt du kan, hvis du starter fra stillestående. Lad dette være diameteren i en cirkel. Tegn cirklen op med en pind. Mål omkredsen af cirklen med et tov. Hvor lang er omkredsen? b) Kan du hoppe omkredsen med tre hop, hvis du starter fra stillestående? c) Mål forholdet mellem omkredsen og diameteren i cirklen. Hvilket tal får du? d) Sammenlign med de andre i gruppen. Aktivitet 9: Måling og enheder Brug kroppen til at udforske og dramatisere følgende: a) Hvad er et minut? b) Hvad er en meter? c) Hvad er 10 meter? d) Hvad er 2 dm/s? e) Hvad er 2 m/s? f) Hvad er 1 m 3? g) Hvad er 1 liter? h) Hvad er en cm 3? i) Hvad er 1 m 2? Aktivitet 10: Kommunikation af størrelser med kroppen Uden at sige noget skal eleverne formidle følgende størrelser til hinanden vha. kroppen. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 23

24 a) 4 meter b) 3 dm c) 14 cm e) Min højde f) Et værelse på 16 m 2 g) Jeg drak 2 liter mælk i går Osv. find selv på flere Aktivitet 11: Tallet 18 Udstyr 18 pinde, kogler eller sten Opgaver a) Lav et regnestykke med addition der bliver 18 b) Lav et regnestykke med subtraktion der bliver 18 c) Lav et regnestykke med multiplikation der bliver 18 d) Lav et regnestykke med division der bliver 18 e) Lav et regnestykke der bliver 18, og hvor du bruger flere regneoperationer (addition, subtraktion, multiplikation og division). f) Kan du bruge alle fire regneoperationer i et og samme stykke? Regnestykkerne kan laves af materialer fra naturen - også tegnene for regneoperationerne. Lav tilsvarende opgaver med andre tal. Aktivitet 12: Samle og sortere Del eleverne ind i grupper. Aktiviteten går ud på at samle materiale i naturen efter egenskaber som lugt, farve, form, størrelse, pladsering og antal. Find ting som er gule, brune, grønne,... Find ting som lugter surt, godt friskt,... Find ting som er firkantede, runde, trekantede,..., mangekantede. Find ting som er spejlsymmetriske. Find ting som er større end knytnæven og mindre end hovedet. Find ting som er kortere end armen, men længere end lillefingeren. Find ting som er til højre for grantræet, og som er over... Find så mange kogler som muligt (disse kan grupperes og tælles) Find ting som er samlet i grupper på over 10 (f.eks. rønnebær) Efter indsamlingen kan eleverne diskutere, undersøge og opdage egenskaber i materialet, som behandler antal, størrelse, form og pladsering Krop og hoved - Matematik - udskoling

25 Baggrund Kort om Howard Gardners intelligensteorier I bogen Frames of mind: The theory of multiple intelligences (Gardner, 1985) lancerer Howard Gardner teorierne om de mange intelligenser. Gardner tager udgangspunkt i definitionen af intelligens som evnen til at formulere og løse problemer, samt udforme produkter som er værdsat i mere end én kultur. Med denne difinition som udgangspunkt kom han frem til, at alle mennesker har følgende 7 intelligenser: Sproglig intelligens Matematisk-logisk intelligens Rummelig/visuel intelligens Kropslig-kinestetisk intelligens Musikalsk intelligens Interpersonel (social) intelligens Intrapersonel (følelsesmæssig) intelligens. Alle mennesker er altså udrustet med 7 typer af intelligenser. Det som skiller folk fra hinanden er ifølge Gardner hvor stærkt hver af disse intelligenstyper er - den såkaldte intelligensprofil - og hvordan de bliver anvendt og kombineret, for at udføre forskellige opgaver, løse forskellige problemer og gøre fremskridt på forskellige måder (Gardner, 1993:21). Senere kom Gardner frem til, at mennesket også var udstyret med en ottende intelligens - den naturalistiske. De mange intelligenser i uderummet Brug evt. nedenstående skemaer til at undersøge de aktiviteter du anvender i uderummet. Hvilke intelligenser bringes i spil i forbindelse med aktiviteten. Aktivitet Kropslig Sproglig Matematisklogisk Musikalsk Rummelig Social Intrapersonel Forfatter Morten Bjørnebye, lektor på Høgskolen i Hedmark, Norge Oversættelse, redaktion og bearbejdning: Malene Bendix, SiS og Krop og hoved - Matematik - udskoling - 25

26 Kropsmatematik II Kort om kropsmatematik Her er en række norske ideer til arbejdet med mål, vægt, længde, afstand, tid og hastighed i uderummet. I forløbet bruger eleverne de fire regnearter til at løse matematiske problemer. Du kan arbejde med konkurrencemomentet i forløbet. Formål Slutmål, som forløbet arbejder med: Arbejde med tal og algebra: anvende tal i forskellige sammenhænge udvikle og benytte regneregler bestemme størrelser ved måling og beregning vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning Arbejde med geometri: benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer. Matematik i anvendelse: vælge hensigtsmæssig regningsart i givne situationer bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed. Kommunikation og problemløsning: erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger veksle mellem praksis og teori bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog - i form af tal, tegning og andre fagudtryk Forberedelse Forbered eleverne på, at de skal arbejde med matematik udendørs - og at de skal have tøj og sko på, som de kan bevæge sig i - og som må blive beskidt. Hvad skal du bruge Eleverne skal have hver en logbog + blyant med, samt tabellerne nedenfor. Tov, vægte, ure, målebånd. Se også udstyr under hver aktivitet nedenfor. Sådan gør du Her er en række aktiviteter. Vælg dem som passer til din klasse. Grupperne kan gennemfører aktiviteterne parallelt - og evaluere dem efter hver aktivitet. Det giver jer mulighed for at fastholde fokus på de matematiske problemer og de diskussioner som viser sig Krop og hoved - Matematik - udskoling

27 Du kan også arrangere aktiviteterne som et stjerneløb, som I evaluerer til sidst. Så arbejder eleverne mere selvstændigt. Aktivitet 1: Hvilken form har størst areal Udstyr: 10 meter tov Opgave: Lav en lukket form af 10 meter tov, sådan at de to endepunkter hænger sammen. Hvilken form giver det største areal? Hvilken form giver det mindste areal? Beregn arealet af mindst fem forskellige former. Tegn de fem former i logbogen og noter deres arealer. Aktivitet 2: Måling af genstande Udstyr: En elektronisk vægt og ting fra naturen Opgave: Find fem ting i naturen omkring jer. Læg de fem ting op i rækkefølge, fra den letteste til den tungeste. Gæt vægten for hver ting i gram - og skriv jeres gæt ind i skemaet. Mål vægten for hver ting i gram - og skriv jeres måling ind i skemaet. Beregn differencen. Hvad er den totale difference? Nr. Ting Gættet vægt (gram) Målt vægt (gram) Difference (gram) Eks. Kogle 15 gram 27 gram 13 gram Sum: Forfatter Morten Bjørnebye, lektor på Høgskolen i Hedmark, Norge Oversættelse, redaktion og bearbejdning: Malene Bendix, SiS og Krop og hoved - Matematik - udskoling - 27

28 Aktivitet 3: Gæt afstanden Udstyr: Målebånd Opgave Marker en cirkel omkring jer. Det er jeres base. Find sammen nogle store ting I kan se (træer, sten, å o.l.) i nærheden af jeres base. Gæt afstanden fra basen hen til en ting i meter og noter jeres gæt i skemaet. Mål derpå afstanden fra basen og hen til tingen med et målebånd. Her er reglerne for point: En samlet difference på mindre end 3 meter giver 5 point. En samlet difference på mellem 3 og op til 5 meter giver 3 point. En samlet difference mellem 5 og op til 7 meter giver 1 point. Mere end 7 meter fejlmargin giver 0 point. Afstand fra Jeg gætter (meter) Jeg måler (meter) Difference (meter) Point Eks: Basen til birketræet Sum: Aktivitet 4: Gæt tiden Udstyr: Ur Opgave Tag udgangspunkt i nogle ting I kan se - eller kender til - i nærheden af jeres base. I skal gætte på, hvor lang tid det tager at gå fra jeres base - hen til tingen - og tilbage igen i normalt tempo. Skriv jeres gæt ind i skemaet nedenfor. Når I har gættet, skal I gå distancen, mens en af jer måler tiden og noterer den i skemaet - uden at sige noget til de andre... Beregn differencen mellem jeres gæt og den målte tid - og skriv det ind i skemaet. Point: Er forskellen mindre end 20 sekunder, får I 5 point. Er forskellen mellem 21 og 40 sekunder, får I 3 point. Er forskellen mellem 41 og 60 sekunder, får I 1 point. Er forskellen over 60 sekunder, får I 0 point Krop og hoved - Matematik - udskoling

29 Hvor lang tid tager det at gå fra Jeg gætter (sekunder) Jeg måler (sek) Difference Point Eks: Fra basen til skovhuset Sum: Aktivitet 5: Gæt hastigheden Udstyr: Målebånd + ur. Opgave Vælg en bestemt strækning med start og mål. Gæt hvor hurtigt du vil kunne gå eller jogge, sprinte, hinke, hoppe den bestemte strækning. Du skal gætte på din hastighed i meter pr sekund og skrive den ind i tabellen nedenfor. Mål hvor lang tid det tager dig at gå eller jogge, sprinte, hinke, hoppe den bestemte strækning (i sekunder). Skriv dit mål ind i tabellen. Mål strækningen i meter med målebånd eller meterskridt og skriv den ind i tabellen. Hvordan kan du beregne din hastighed i meter/sekund? Hvor er banen? Gæt på fart (m/sek) Jeg løber, hinker, cykler, hopper...? Mål strækningen (meter) Mål tiden (sek) Beregnet fart (meter/sek) Difference mellem gæt og beregnet fart. Ex: Basen til det gamle egetræ 3 m/sek Løber 8 m 4 sek 2 m/sek 1 m/sek Krop og hoved - Matematik - udskoling - 29

30 Matematisk stjerneløb Kort beskrivelse Hvor lang er den skovvej? Hvor meget vejer et æble? Hvor meget fylder en liter? Hvor hurtigt kan du løbe? Lav et enkelt stjerneløb til dine elever, hvor de vurdere og regner med mål og vægt og arbejder det ind på rygmarven. Løbet er krydret med andre tal- og logikopgaver - og udviklet til udeundervisning. Formål Formålet med forløbet er at anskueliggøre mål, vægt og matematiske begreber på en sjov og enkel måde, hvor eleverne får både hoved og krop i spil og arbejder undersøgende med matematikken sammen med deres kammerater ude i naturen. Der er ideer til flere forskellige klassetrin og du må som lærer tilpasse det din klasses niveau. I afsnittet Baggrund er forløbet beskrevet kort og synoptisk som et udeskole forløb. Forberedelse Din egen forberedelse Du skal lave et matematisk stjerneløb. Find et godt område i skoven - eller et andet sted i naturen. Der skal være træer og adgang til vand i en bæk, en sø eller lignende. Tag derud, så du kan se mulighederne og lægge løbet op. (Husk også at spørge om lov til at bruge området, hvis det er privat og I skal færdes udenfor vej og sti.) Forbered stjerneløbet. Nedenfor kan du se forskellige ideer til opgaver og poster. Brug de ideer som passer til den klasse du arbejder med - og lad dig inspirere, så du selv kan supplere med andre. Skriv opgaverne på A4 papir eller karton - og laminer evt. papiret, så det kan hænge ved de forskellige poster ude i skoven. Forberedelse i klassen Lad eleverne undersøge og måle, hvad en meter, et kilo, en liter er, enten i klassen eller i skoven, før I tager fat. Lad dem relatere mål til deres egen højde, skridtlængde, en bus s længde osv. Vægt og volumen kan de forholde til en liter mælk, deres egen vægt osv. Hvad skal du bruge Laminerede poster og snor til at hænge dem op med. Målebånd Stopur/ur/mobiltlf/timeglas Spande (9 liter, 4 liter eller 7 liter og 3 liter) Vægt/brædder og trille Gren, sav og sprittush Papir og blyant til børn Hvor lang tid tager undervisningsforløbet Forberedelse inde eller ude: 1 time Stjerneløb + opsamling ude: en formiddag Bearbejdning inde: op til læreren Krop og hoved - Matematik - udskoling

31 Sådan gør du Stjerneløb Et stjerneløb er et løb, hvor deltagerne i hold starter på et centralt sted. Her får de hver et nummer, som svarer til en post ude i området. Holdene løber ud og løser opgaver ved posterne - og vender derpå tilbage til det centrale sted for at få et nyt nummer. Lav flere poster end der er hold, så gør det ikke noget at nogle er hurtigere end andre. Du og eleverne kan lave numrene, ved at save en 3-4 cm tyk gren i skiver og skrive posternes numre på skiverne med en sprittush. Når et hold går ud til post 3, tager de skiven til post 3 med sig. Når de er færdige, lægger de skiven tilbage. På den måde kan I alle holde rede på hvilke poster som er ledige. Papir og blyant Hvert hold medbringer papir og blyant til at notere svar på hver post. Holdet tegner en tabel som kan ordne deres svar. Evt. kan bruges skovnotesbog. Poster Her er en række ideer til matematiske poster, Nogle af dem vil give klare svar, som du har målt op på forhånd - og som eleverne kan notere og sammenligne bagefter. Nogle af dem er mere procesorienterede. Mulig tekst til posterne, som er direkte henvendt til eleverne, står i boxe. Brug dem eller formuler dine egne. POST 1: HØJDE Hæng en snittet pind i en snor, ned fra en gren i en bestemt højde, f.eks. lidt over børnenes hoveder. Mål højden og noter den i din facitliste. Lad eleverne vurdere hvor højt pinden hænger. Det gælder om at komme tættest på. Eleverne noterer selv deres resultat i deres tabel. POST 1: HØJDE Hvor højt over jorden hænger pinden? Vurder det uden målebånd - og skriv jeres gæt i jeres tabel. POST 2: HANOIS TÅRN Et klassisk matematisk puslespil, som bl.a. bruges til at forstå computervirus. Du kan lægge felterne klar - eller bede eleverne selv lægge felterne op. Hvis det er for let for eleverne, så prøv med fire eller fem blade. Hvis du vil sikre at alle elever får fat i opgaven - og tid til at tænke over den, kan de lave hvert sit Hanois tårn. POST 2: HANOIS TÅRN Marker tre felter på jorden med pinde. Find tre blade - et stort, et mellemstort og et lille. Læg dem ovenpå hinanden i størrelsesorden med det størte nederst i felt 1. Opgaven er at flytte hele bunken af blade fra felt 1 til felt 3. Det glæder om at flytte bladene med så få flyt som muligt. Og reglerne er: Du må kun flytte ét blad ad gangen. Du må flytte bladene til hvilken rude du vil. Du må kun lægge et mindre blad på et større. Skriv hvor få flyt I skulle bruge på at løse Hanois Tårn i jeres tabel. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 31

32 POST 3: RUMFANG AF VAND Du skal bruge en bæk/sø/balje og to spande - én som rummer 9 liter og én som rummer 4 liter. Hvor mange forskellige volumer/rumfang kan eleverne måle op med de to spande? Lad dem prøve sig frem, ved at hælde vand frem og tilbage mellem spandene. POST 3: RUMFANG AF VAND Her er to spande - en med 9 liter og en med 4 liter. Hvor mange forskellige rumfang kan I måle på med de to spande? I må gerne hælde vand frem og tilbage mellem de to spande. I må ikke sætte mærker på spandene. Du kan også lave opgaven med andre størrelser af spande. Her er lige en anden opgave med vand og spande. EXTRAPOST: RUMFANG AF VAND Eleverne har to spande. En der rummer 7 liter og en der rummer 3 liter. Hvordan kan de måle præcis 5 liter vand op? 1 liter 2 liter 3 liter 4 liter 5 liter 6 liter 7 liter 8 liter 9 liter 10 liter 11 liter 12 liter 13 liter Skriv jeres resultater i jeres tabel. POST 4: AFSTAND Træk en streg i jorden eller læg en pind - og bed eleverne vurdere afstanden hen til et bestemt træ/sten/andet. Mål selv afstanden op med et målebånd og noter den i din facitliste. POST 4: AFSTAND Hvor langt er der fra stregen i jorden og hen til træet der? Gæt på det - og mål det op med hvad I har (målebånd forbudt) Skriv det resultat I kommer frem til i jeres tabel. Forfatter for Matematisk stjerneløb Malene Bendix, Projektkoordinator for Skole i Skoven 32 - Krop og hoved - Matematik - udskoling

33 POST 5: RUMFANG AF TRÆ Eleverne får et målebånd udleveret på posten. De skal måle og beregne rumfang af en kævle eller en tømmerstok og evt. af et træ som står på roden. Mål selv begge dele op, beregn rumfang og noter det i facitlisten. Afhængigt af niveau kan elevernes beregninger foregå med eller uden lommeregner og formler. POST 5: RUMFANG AF EN TØMMERSTOK Mål tømmerstokken op og beregn rumfang/volumen af den. Længde af tømmerstok: Diameter af tømmerstok: Areal af tømmerstok: x r2 ( = 3,14) Volumen af tømmerstok: x r2 x længde POST 5: RUMFANG AF ET TRÆ PÅ RODEN Det er svært at beregne rumfanget af et træ som står på sin rod. Men skovens folk har brug for at kunne vurdere, hvor mange rummeter træ der står. Det kan I hjælpe med. Mål træet op, som I ser det i tabellen, og beregn rumfanget i kubikmeter (m 3 ) Træets højde Find selv en metode til at vurdere den. Træets omkreds i brysthøjde (1,50 meter oppe) Omkredsen O = 2 x x r ( = 3,14) Beregn eller vurder træets radius Areal af træ i brysthøjde: x r2 Volumen af træ på roden: x r2 x træets højde/2 (Man deler med to fordi træet bliver smallere opad) POST 6: TID Hvor lang tid er et minut? Læg et ur, timeglas, stopur, eller en mobiltelefon på posten. POST 6: TID Hvor lang tid tager et minut? En af jer tager uret og stiller sig med ryggen til de andre. Sig: Klar, parat, start!. I andre skal hver især sige Stop, når I tror der er gået et minut. Var I præcise - eller hurtigere eller langsommere. Find på en måde I kan tælle præcis ét minut på. Krop og hoved - Matematik - udskoling - 33

Krop og Hoved. Matematik MELLEMTRIN

Krop og Hoved. Matematik MELLEMTRIN => Krop og Hoved Matematik + MELLEMTRIN Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser

Læs mere

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point. Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Krop og Hoved. Matematik INDSKOLING

Krop og Hoved. Matematik INDSKOLING => Krop og Hoved Matematik + INDSKOLING Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Indhold. OPGAVEEKSEMPLER 1 (s. 1-3) - Gæt afstanden - Gæt tiden - Gæt hastigheden. OPGAVESKSEMPLER 2 (s.4)

Indhold. OPGAVEEKSEMPLER 1 (s. 1-3) - Gæt afstanden - Gæt tiden - Gæt hastigheden. OPGAVESKSEMPLER 2 (s.4) Indhold OPGAVEEKSEMPLER 1 (s. 1-3) - Gæt afstanden - Gæt tiden - Gæt hastigheden OPGAVESKSEMPLER 2 (s.4) - Brug boardet hjul str. til at måle skolegårdens længde - Kør en cirkel og udregn - Mål vinklen

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin: MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

TRIX. Træningshæfte 2 FACITLISTE. Side 1. Side 2 Side 3. FACIT, side 1-3 Trix, Træningshæfte 2 Alinea. Byg og tegn

TRIX. Træningshæfte 2 FACITLISTE. Side 1. Side 2 Side 3. FACIT, side 1-3 Trix, Træningshæfte 2 Alinea. Byg og tegn TRIX Træningshæfte Side J a o u - - - - - - e t u r i g v b n Fra oven p FACITLISTE Forfra Fra siden Jubii Side Side Femkanter Veksle mønter Farv rødt Farv gult Jubii Positionssystemet Øverst: Eksperimenter

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Historien bliver til virkelighed

Historien bliver til virkelighed Historien bliver til virkelighed Eleverne går sammen to og to og skriver en lille historie på max. 10 linjer. Der skal indgå en række udsagnsord, som læreren evt. skriver på tavlen. Når eleverne har skrevet

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser 17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019

Årsplan for Matematik 3. klasse Skoleåret 2018/2019 Uger Emne Materialer Evaluering 33 Kom godt i gang Hæfter fra matematikfessor.dk Repetition fra 2. klasse Eleverne arbejder med genopfriskning af matematik fra 2. klasse gennem blandede opgaver. 34 TAL

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for mellemtrin, 4.-6. klasse, 12 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for mellemtrin, 4.-6. klasse, 12 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for mellemtrin, 4.-6. klasse, 12 opgaver Lærervejledning Matematik for mellemtrin Primær målgruppe elever i 4.-6. klasse 12 opgaver i Kærehave Skov Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Træningsmateriale 400 meter

Træningsmateriale 400 meter Træningsmateriale 400 meter Indhold Generelt om lang sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 lange stigningsløb... 4 Lektion 3 fartkontrol... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 7 1

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning

Fysisk aktivitet i den boglige undervisning Fysisk aktivitet i den boglige undervisning 1 Battle Øve begreber, teorier og beregninger i de naturvidenskabelige fag Besvare redegørende eller analyserende spørgsmål af tekster i fx historie, samfundsfag

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Motion i klassen. - et projekt i Faglighed for Alle. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Motion i klassen. - et projekt i Faglighed for Alle. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Motion i klassen - et projekt i Faglighed for Alle KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk/faglighedforalle Forord I dag ved vi, at bevægelse og fysisk

Læs mere

Matematikevaluering for 4. klasse Talforståelse og Addition Subtraktion positionssystem Multiplikation Division Brøker

Matematikevaluering for 4. klasse Talforståelse og Addition Subtraktion positionssystem Multiplikation Division Brøker Matematikevaluering for 4. klasse A NAVN: KLASSE: Talforståelse og positionssystem Addition Subtraktion Multiplikation Division Brøker Ligninger og funktioner Omregning Koordinatsystemet Diagrammer og

Læs mere

Spor 2. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever på 9 år eller ældre TRIN

Spor 2. numeralitet. Afdækning af. hos nyankomne elever. Elever på 9 år eller ældre TRIN Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Afdækning af numeralitet TRIN 2 Afdækning af numeralitet hos nyankomne

Læs mere

Nogle eksempler til debat. Lektor Bent Lindhardt UCSJ

Nogle eksempler til debat. Lektor Bent Lindhardt UCSJ Nogle eksempler til debat Lektor Bent Lindhardt UCSJ 27-09-2015 Lektor Bent Lindhardt UCSJ 27-09-2015 Regnestrategier 7. - 9. klasse Eleverne går sammen to og to. Hvert par udstyres med en skumbold eller

Læs mere

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Kompetencer

Kompetencer anvendelse af lommeregner, så energien ikke bruges på selve udregningen. Eleverne skal arbejde med forskellige hverdagsbegreber, som beskriver situationer, hvor der henholdsvis skal lægges til eller trækkes

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Statistik og sandsynlighed

Statistik og sandsynlighed Navn: Nr.: Klasse: Prøvedato: mat3 Noter: Kompetencemål efter 3. klassetrin Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal Tal og algebra Tal Titalssystem Decimaltal, brøker og procent Negative

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering (Der evalueres løbende på følgende hovedpunkter) 33-36 Regneregler Vedligeholde og udbygge forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter Blive fortrolig

Læs mere

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges

Læs mere

Klubdag. Program for klubdagen

Klubdag. Program for klubdagen Klubdag Saml spillere og forældre til en sjov dag i hallen og sæt fokus på de gode fælles oplevelser, samarbejde og klubånd. En klubdag giver mulighed for at blande spillere på tværs af køn og årgang og

Læs mere

Matematik 3. klasse v. JEM

Matematik 3. klasse v. JEM Matematik 3. klasse 2017-2018 v. JEM Læringsmål er fortrinsvis taget fra: Undervisningsministeriets Fælles Mål Matematik 2014. Trinmål for faget matematik efter 3. klassetrin. Undervisningen vil indeholde

Læs mere

Rettevejledning, FP10, endelig version

Rettevejledning, FP10, endelig version Rettevejledning, FP10, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. I forbindelse med FP10 fremstiller opgavekommissionen

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik

Faglig årsplan for 2. klasse. Matematik 1 Faglig årsplan for 2. klasse Formål for faget matematik: At eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører deres dagligliv... Undervisningen tilrettelægges, så

Læs mere

4 kegler målebånd stopure tablet eller papir + blyant

4 kegler målebånd stopure tablet eller papir + blyant Sådan laver du Skole OL i idrætstimerne 7. klasse I det følgende beskrives, hvordan man som lærer kan afvikle kvalifikation til finalestævnet i klassernes idrætstimer. Husk at taste jeres resultater ind

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

120 ords-tæppet. På sporet af ordet

120 ords-tæppet. På sporet af ordet 120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og

Læs mere

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1

Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 Matematisk opmærksomhed 1 Længdemål 1 At vurdere længder og afstande ud fra egen størrelse. At finde frem til en fælles længdeenhed At lære om metersystemet At kende længdemålet 1m At kende længdemålet

Læs mere

Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse

Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Matematik i 1. klasse Fag: matematik Klassetrin : 1. klasse Sted: Skolegården og/eller Naturen i nærheden Årstid: Hele året Kort om forløbet: Her er samlet 11 matematik

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Slangen. Haleleg LØBELEGE - FARTLEGE LØBELEGE - FARTLEGE. Variation.

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Slangen. Haleleg LØBELEGE - FARTLEGE LØBELEGE - FARTLEGE. Variation. Nr.10162 Haleleg Nr.10161 som placeres i buksekanten. Herefter skal alle mod alle samle flest mulige haler ved at stjæle dem fra de andre. Man må kun fange en hale ad gangen, som så skal placeres sammen

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik: TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene

6. klasse matematik. Årsplan for skoleåret 2016/2017. Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering Regn med tallene Årsplan for skoleåret 2016/2017 6. klasse matematik Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering 33 36 Regn med tallene Arbejde med færdigheds og problemregning med de fire regnearter og potenser. Kontext

Læs mere

En cykel - inspiration til undervisningsforløb med fokus på progression i matematik (evt. tværfagligt m. natur/teknologi)

En cykel - inspiration til undervisningsforløb med fokus på progression i matematik (evt. tværfagligt m. natur/teknologi) En cykel - inspiration til undervisningsforløb med fokus på progression i matematik (evt. tværfagligt m. natur/teknologi) Fælles Mål Stofområde: Geometri og Måling - geometriske egenskaber og sammenhænge

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Samarbejdslege for børnehavebørn

Satellit af BKO Charlottenlund Fort. Aktivitetshæfte Samarbejdslege for børnehavebørn Satellit af BKO Charlottenlund Fort Aktivitetshæfte Samarbejdslege for børnehavebørn Udarbejdet af MOtivaTION ApS for Gentofte Kommune, Gentoftegade, Ordrup, Dyssegård og Vangede Bibliotek 02-03-2015 Billedlotteri

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

Diverse lege. Indholdsfortegnelse

Diverse lege. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Bjerget brænder... 2 Den landflygtige konge... 2 Sparke til dåse... 2 Kongens kæmper... 3 Jeg melder krig... 3 Rød, gul, grøn - stop!... 4 Morderleg... 4 Den blinde mand... 4 Bankebøf...

Læs mere

Unityskolen Årsplan for Matematik Team 2 (3.-4. klasse)

Unityskolen Årsplan for Matematik Team 2 (3.-4. klasse) Klasse: Team 2 (3.- 4.klasse) Fag: Matematik Lærer: Nawal Tayibi Lektioner pr. uge:? Antal elever:? Uge Forløb Færdigheds- og vidensmål Læringsmål 33 introuge 34-37 Addition og subtraktion Tal og algebra

Læs mere

Øvelser til forhånd og baghånd

Øvelser til forhånd og baghånd Øvelser til forhånd og baghånd Forhånd og baghånd kan integreres i de fleste øvelser. Her er en masse øvelser, som giver mulighed for at lege forhånd og baghånd ind. En øvelse har altid et fagligt formål,

Læs mere

Tabeltræning på mange måder

Tabeltræning på mange måder Tabeltræning på mange måder - med afsæt i MI og læringsstile Snoreleg (3 tabellen) 10 elever sidder i en rundkreds. Eleverne nummereres 0, 1, 2.osv. op til 30. Hver elev får altså 3 numre (fx 1, 11 og

Læs mere

Matematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle.

Matematik Naturligvis. Matematikundervisning der udfordrer alle. Matematikundervisning der udfordrer alle. Læring i bevægelse Matematikkompetencerne i spil Læringsstile Dialog og samarbejde i uderummet Matematik Naturligvis Hvorfor lære matematik i det fri? Ved at arbejde

Læs mere

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for

Læs mere

2.-3. klasse Kast, spring og løb Del 7: Lege

2.-3. klasse Kast, spring og løb Del 7: Lege Del 7: Lege Apport Fido: 0-10 minutter Forklaring og instruktion til Apport Fido. Eleverne er sammen to og to. 1 bold. Bolde i forskellige størrelser og materiale. Ingen bane. Den ene elev er hunden Fido

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

Aktiviteter: Hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Aktiviteter: Hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Matematik på begynder og mellemtrin Målet med kurset er at deltagerne opdaterer deres viden om matematikfaget og matematiklæring og får mulighed for at debattere og nuancere deres holdninger på området.

Læs mere

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9 Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23

Læs mere

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver. Til matematiklæreren Dette er en rapport omtaler prøven med hjælpemidler maj 2016. Rapporten kan bruges til at evaluere dit arbejde med klassen og få ideer til dit arbejde med kommende klasser i overbygningen.

Læs mere

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder Trinmål Matematik Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd Evaluering Matematiske kompetencer Talforståelse Mængder Regnesymboler Problemløsning have kendskab til tal og tælleremser opbygge talforståelse

Læs mere

Matematik og bevægelse

Matematik og bevægelse Matematik og bevægelse Matematik i marts 2015 Hvad jeg ikke vil gøre Sundhedsdiskussionen Den kognitive diskussion om at øget aktivitet hvor man får pulsen op giver øget hjernemotion. Motivationsfaktoren

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere