Regionen Aase Bjerring (formand, Holbæk) Annie Ellerman (Holbæk) Anne Fabricius (Holbæk) Signe Lind Mortensen. Karina Jensen

Transkript

1 Deltagere Kommuner Henriette Weberg (næstformand, Greve) Pia Frydkjær, suppleant for Dorte Baunsgaard (Faxe) Anita Kofod (Guldborgsund) Hanne Oldrup Jensen, suppleant for Hanne Kromann (Holbæk) Tina Langholz (Kalundborg - afbud) Tine Heglingegård Schmidt (Køge) Lone Tue Hansen (Lejre afbud) Gitte Thorsen (Lolland) Carsten Brix (Næstved - afbud) Hanne Lund Larsen (Odsherred) Bente Haargaard (Ringsted) Helle Erstling Rasmussen (Roskilde) Bodil Bahnsen (Slagelse) Poul Edvard Larsen (Solrød) Katrine Rebien, suppleant for Inger Mortensen (Sorø) Malene Sejer (Stevns - afbud) Vibeke Fogh (Vordingborg) Almen praksis Hanne Fly Regionen Aase Bjerring (formand, Holbæk) Annie Ellerman (Holbæk) Anne Fabricius (Holbæk) Signe Lind Mortensen (Nykøbing Falster - afbud) Karina Jensen (Nykøbing Falster - afbud) Bjarke Lund Sørensen (Roskilde - afbud) Vibeke Vestermark (Næstved afbud) Ellen Tobiassen (Næstved) Jesper Pedersen (Børne- og ungdomspsykiatrien) Hjemmefødselsordning Sjælland Mie Hammershøi Fødeklinikken Storkereden Louise Zielinski Regionshuset Tenna Scheegell Karen Buur Birgitte Dreyer Sørensen (referent) Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Orientering om sundhedsaftalens samarbejdsorganisation v. Karen Buur, chefkonsulent i Region Sjælland og programleder for sundhedsaftalen Kommunikation med sundhedspleje og praktiserende læge i forbindelse med hjemmefødsler eller fødsel på privat fødeklinik Korrespondancemeddelelser på børneområdet Samarbejde med KSS B&Uer og KSP B&U (fast punkt) Henvendelse vedr. behov for forløb for pårørende til alvorligt syge børn Gensidig orientering Kommende punkter Eventuelt Dato: 12. april 2016 Brevid: Kvalitet og Udvikling Alléen Sorø Tlf.: Dir.tlf.: bdrs@regionsjaelland.dk Side 1

2 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Side 2

3 2. Orientering om sundhedsaftalens samarbejdsorganisation v. Karen Buur, chefkonsulent i Region Sjælland og programleder for sundhedsaftalen På mødet i TSB d. 9. november 2015 blev samarbejdsorganisationen under sundhedsaftalen drøftet og der var en del spørgsmål til dette. Primært ift. sammenhængen og arbejdsfordelingen mellem de forskellige fora og baggrunden for nedsættelsen af dem. Herunder snitfladen mellem TSB og KSP B&U. Karen Buur kommer derfor til en orientering og drøftelse af ovenstående. Det indstilles, at: TSB tager orienteringen til efterretning og drøfter mulighederne og potentialet for samarbejdet i TSB. Behandling i TSB d. 29. februar 2016: Karen Buur gennemgik sundhedsaftalens samarbejdsorganisation med udgangspunkt i organisationsdiagrammet, der kan ses her. TSB og KSS B&U er nye fora i denne sundhedsaftale. Tidligere har der ikke været en velfungerende tværsektoriel samarbejdsorganisation på børneområdet. Dette er således et bud på, hvordan samarbejdsorganisationen på børneområdet kan organiseres. Der blev opfordret til at anvende de fora, der er nedsat og evaluere dem sammen med den samlede evaluering af sundhedsaftalen. Medlemmerne af både TSB og KSS B&U skal være på ledelsesniveau, men hvilket ledelsesniveau bestemmer den enkelte sektor selv, ligesom den enkelte sektor selv udpeger medlemmerne til de forskellige fora. Der blev spurgt til om forskning og projekter kan være en del af KSS B&Us arbejd, og det kan det sagtens. De enkelte kommuner kan sidde med i flere KSS B&Uer, hvis kommunen er tilknyttet flere sygehuse. Men en del af meningen med TSB er også at undgå, at den enkelte kommune skal være med i alle KSS B&Uer, da TSB er det samlende organ for KSS B&U og KSP B&U. KSP B&U er tilknyttet TSB, da fokus i begge fora er børn. Orienteringen tages til efterretning. Side 3

4 3. Kommunikation med sundhedspleje og praktiserende læge i forbindelse med hjemmefødsler eller fødsel på privat fødeklinik Hjemmefødselsordningen og den private fødeklinik har ikke adgang til Medcom og dermed ikke mulighed for bruge fødselsanmeldelsen til at give kommune og praktiserende læge besked om en fødsel. Der er behov for at få afklaret hvordan og inden for hvilken tidsramme kommunikationen foregår nu. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Forløbsbeskrivelsen i sundhedsaftalen: Kommunikation og samarbejde ved forløb for gravide og nyfødte. Bilag: 3.1. Kommunikation og samarbejde ved forløb for gravide og nyfødte. Det indstilles, at: TSB drøfter kommunikation med sundhedspleje og praktiserende læge i forbindelse med hjemmefødsler eller fødsel på privat fødeklinik. Behandling i TSB d. 29. februar 2016: Hjemmefødselsordning Sjælland sender en fødselsanmeldelsen til kommune, praktiserende læge og kordegn indenfor 2 døgn. Fødselsanmeldelsen sendes dog oftest lige efter fødslen. Til kommunerne sendes fødselsanmeldelsen via e-post og til praktiserende læge sendes den via brevpost. Hjemmefødselsordningen får snart mulighed for at sende sikker mail til kommunerne. Birgitte Dreyer skriver ud til TSB, når der er en dato for dette. Hvis sundhedsplejerskerne skal sende sikker mail til hjemmefødselsordningen, skal den sendes til mie@jordemodermie.dk Fra Fødeklinikken Storkereden sendes der en fødselsanmeldelse til kommune og praktiserende læge lige efter fødslen via sikker mail. Det blev på mødet foreslået, at sende en liste med sikker mail og mail-adresser på IT-ansvarlige for kommunernes sundhedsplejeordninger til hjemmefødselsordningen og Storkereden. Dette er gjort efterfølgende. Det står beskrevet i forløbsbeskrivelsen i sundhedsaftalen vedr. Kommunikation og samarbejde ved forløb for gravide og nyfødte at egen læge og kommunen skal have en fødselsanmeldelse inden for 24 timer uanset fødested. Dette står dog ikke beskrevet i kontrakten, der er indgået mellem Region Sjælland og Hjemmefødselsordning Sjælland. Side 4

5 Enkelte kommuner gav udtryk for, at det kan være problematisk ikke at få besked om en fødsel inden for 24 timer. I nogle tilfælde når en sikker mail med fødselsanmeldelse ikke frem til sundhedsplejen i kommunen, selv om den er sendt til kommunen i rette tid. Det er kommunens ansvar at koordinerer i egen organisation. For de praktiserende læger er det ikke så afgørende, om de får besked om en fødsel inden for 24 eller 48 timer. Oftest ser de først barnet efter 5 uger og hvis der opstår komplikationer inden dette tidspunkt, bliver barnet oftest indlagt. Regionen skal sikre, at private leverandører, der indgås aftaler med, forpligtes af sundhedsaftalen i den udstrækning, det er relevant. Ovenstående problematik sendes videre til styregruppen for sundhedssamarbejde (SAM). Adgang til IT-systemer Hjemmefødselsordningen og Storkereden har ikke adgang til regionens kommunikationssystemer og kan dermed ikke sende elektroniske meddelelser til kommune og praktiserende læge. Dette skaber en ekstra arbejdsgang for kommune og praktiserende læge, der manualt skal sørge for at meddelelserne bliver tilknyttet barnets journal. Problematikken vedr. manglende adgang har været rejst tidligere og i flere forskellige fora, uden at den er løst. Tenna Scheegell, der er konsulent i regionen og kontaktperson for fødselsområdet, vil undersøge det nærmere. Problematikken bringes ligeledes videre til SAM. Hjemmefødselsordningen og Storkereden har heller ikke adgang til at udstede CPR-numre. Dette har baggrund i lovgivningen på området. I stedet er det det lokale sognekontor, der udstede cpr-nummer til børn, der er født uden for regionens sygehuse, og dette kan af og til tage lidt tid. Side 5

6 4. Korrespondancemeddelelser på børneområdet Baggrund På mødet i TSB d. 9. november 2015 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde udkast til kommunikationsflow og arbejdsgange for brug af de nye korrespondancemeddelelser på børneområdet. Korrespondancemeddelelsen er en fritekstmeddelelse i Medcom, der skal bruges i kommunikationen mellem den kommunale sundhedspleje og sygehuse. Anvendelse af korrespondancemeddelelsen kræver fastlagte kriterier for og beskrivelse af arbejdsgange vedr. afsendelse og modtagelse, således at der skabes sikkerhed for, at meddelelserne også ses af modtager i rette tid. Arbejdsgruppens tilbagemelding: Kommunikationsflow Der er udarbejdet to kommunikationsflow mellem sygehus og kommunal sundhedspleje: 1 på graviditets- og fødselsområdet og 1 på børneområdet (bilag 4.2.). Det bør bemærkes, at der lægges op til at der sendes en korrespondancemeddelelse fra jordemoder på sygehuset til sundhedspleje ved den gravides 1. besøg i uge. Det er vigtigt at være opmærksom på, om korrespondancemeddelelserne omhandler barnet eller moderen, så meddelelsen sendes på det rigtige cpr-nummer og der fx ikke kommer til at være oplysninger om moderen tilknyttet barnets cpr-nummer. Arbejdsgange Det aftales, at både sygehus og kommunal sundhedspleje 2 gange i døgnet (morgen og eftermiddag) på alle hverdage skal tjekke om der er kommet nye korrespondancemeddelelser. Dette skal kun gøres i hverdagene, da kommunerne ikke læser eller sender korrespondancemeddelelser i weekenden. Sygehusene har en afdelingsoversigt, hvor nye korrespondancemeddelelser vil fremgå (findes under Kommune-Hospitalsmeddelelse i OPUS Patient). Ift. at indhente samtykke til videregivelse af oplysninger mellem sektorer, så fastholdes de procedurer som den enkelte afdeling/sektor anvender nu. Standardfraser Der er mulighed for at anvende prædefinerede og formulerede standardfraser vedr. forløb i relation til indholdet i meddelelserne. Dette kan medvirke til at sikre kvaliteten af meddelelserne. Standardfraser udelukker ikke fritekst. Der var enighed om, at det er en god ide at udvikle ens, regionale standardfraser. På børneområdet Der er allerede udviklet en sundhedsplejerskerapport med en række overskrifter og emner som børneafdelingerne anvender ved udskrivelse (bilag 4.3.). Rapporten er udviklet i samarbejde med kommunerne og er en del af den regionale Side 6

7 retningslinje Samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og sygehuse i Region Sjælland : Der var enighed om at anvende sundhedsplejerskerapporten som udgangspunkt for standardfraserne på børneområdet. Trine Leksø undersøger, om emnerne fra rapporten kan skrives ind som standardfraser i korrespondancemeddelelsen. På fødselsområdet Der er ikke et fælles regionalt skema som alle føde- og barselsafsnittene bruger til at viderebringer oplysninger til sundhedsplejen. På Roskilde Sygehus bruger de et meldeark med en række emner (bilag 4.4.). Det blev besluttet, at dette meldeark skal danne udgangspunkt for standardfraser på fødselsområdet. Føde- og barselsafsnittene koordinerer selv arbejdet med at udvikle standardfraser. Det forventes, at dette kan gøres via mail. Det videre forløb Inden korrespondancemeddelelsen kan tages i brug, skal den testes af Trine Leksø. Det foregår ved, at Trine sender en korrespondancemeddelelse ud til alle 17 kommuner, der så skal besvare beskeden. Trine har fået kontaktoplysninger på alle IT-ansvarlige for sundhedsplejerne. Oplæggene til kommunikationsflow og arbejdsgange præsenteres for og godkendes af TSB. Det er styregruppen for sundhedssamarbejde (SAM) der endeligt godkender kommunikationsflow og arbejdsgange. De har næste møde d. 31. marts Bilag: 4.1. Medlemmer af arbejdsgruppe vedr. korrespondancemeddelelser på børneområdet 4.2. Kommunikationsflow på fødsels- og børneområdet 4.3. Forslag til standardfraser på børneområdet 4.4. Udgangspunkt for standardfraser på fødselsområdet Det indstilles, at: TSB drøfter og godkender kommunikationsflow og arbejdsgange for brugen af korrespondancemeddelelser samt standardfraser til brug i meddelelserne. Behandling i TSB d. 29. februar 2016: Der blev gjort opmærksom på, at betegnelsen for et dødfødt barn var skrevet forkert i kommunikationsflowet. Dette vil blive rettet. Side 7

8 Det blev understreget, at korrespondancemeddelelsen ikke er beregnet til henvisninger eller akutte beskeder. De to kommunikationsflow blev godkendt. Ift. arbejdsgange blev det besluttet, at det kun er én gang dagligt på hverdage, at der skal tjekkes om der er kommet nye korrespondancemeddelelser. Standardfraserne på børneområdet blev godkendt. På fødselsområdet skal der udvikles standardfraser. Det blev påpeget, at der på en tværsektoriel workshop for et par år siden blev drøftet standardfraser på fødselsområdet. Efter mødet blev der fulgt op på dette og følgende stod i referatet fra workshoppen: Man er enige om, at der kan tages udgangspunkt i nedenstående overskrifter i eksisterende skabeloner: Obstetrik: Oplysninger om mor: Barselforløb, Ambulante tider, Udskrevet før 72 timer, Udskrivelsesdato Oplysninger om barn: Behov for ambulant opfølgning/årsag, Amme-/ernæringsstatus (normalt ammeforløb, bemærkninger vedr. amning, flaskeernæring- årsag), Udskrivelsesdato Føde- og barselsafsnittene koordinerer selv arbejdet med at udvikle standardfraser. Det forventes, at dette kan gøres via mail. Der skal sættes en slutdato for arbejdet. Birgitte Dreyer sender en mail om ovenstående til fødsels-medlemmerne af arbejdsgruppen vedr. korrespondancemeddelelser. Det blev foreslået, at der i korrepondancemeddelelsen fra fødegang/barselsgang blev skrevet, hvilke ambulante tider barnet har på sygehuset (fx hørescreening). Der blev henstillet til, at hjemmefødselsordningen og Storkereden også følger kommunikationsflowet og sender meddelelser via sikker mail. Dette tages ligeledes op i styregruppen for sundhedssamarbejde (se dagsordenspunkt 3). For nuværende gælder dog den aftale, der er indgået med hjemmefødselsordningen og Storkereden (hvor kommunikationsflowet ikke er beskrevet). Kommunikationsflow og arbejdsgange sendes til genkendelse i SAM d. 31. marts Side 8

9 5. Samarbejde med KSS B&Uer og KSP B&U (fast punkt) Sagsfremstilling Der er indhentet referat fra de første møder i de lokale KSS B&Uer (kommunale samarbejdsfora for somatik Børn & Unge). KSS B&U Holbæk Der er afholdt møder d. 2. december 2015 og 8. februar 2016 (bilag 5.2. og 5.3.). KSS B&U Roskilde og Køge Der er afholdt møde d. 18. november 2015 (bilag 5.5.). KSS B&U Nykøbing Falster Der er afholdt møde d. 10. december 2015 (bilag 5.4.). KSS B&U Slagelse og Næstved Der blev holdt møde d. 8. februar Der blev aftalt form, kadence og forslag til kommende punkter til næste møde i maj. Afventer referat. Ifølge kommissoriet for KSS B&U skal de 4 KSS B&Uer årligt samles til et fælles seminar. Seminariet organiseres af regionhuset og KKR s sekretariat. Forslag til indhold og form på dette seminar kan drøftes i TSB og viderebringes til KSS B&Uer. I en henvendelse fra formanden for KSS B&U på Nykøbing Falster Sygehus spørges der til, hvilke emner TSB ønsker, at de lokale KSS B&Uer tage op og hvordan det sikres, at der ikke udføres dobbeltarbejde i TSB og KSS B&U. Bilag: 5.1. Kommissorium KSS B&U 5.2. Referat KSS B&U Holbæk Referat KSS B&U Holbæk Referat KSS B&U Nykøbing Falster 5.5. Referat KSS B&U Roskilde Køge Det indstilles, at: TSB tager status og referater fra de lokale KSS B&U til efterretning TSB drøfter forslag til indhold og form på fælles seminar for KSS B&Uer TSB drøfter samarbejdet med de lokale KSS B&U, herunder arbejdsdelingen og sikring imod dobbeltarbejde Side 9

10 Behandling i TSB d. 29. februar 2016: Sekretæren beklagede, at der ikke var indhentet referat fra KSP B&U. I referatet fra KSS B&U Nykøbing Falster opfordres der til, at der udvikles en model for ADHD ift. rette tilbud til rette tid, og at denne opgave løftes til TSB. Punktet sættes på dagsordenen til et kommende møde i TSB, hvor det relevante medlem fra KSS B&U Nykøbing Falster inviteres med. På det fælles seminar for KSS B&Uer inviteres KSP B&U også med. Forslag til emner på fælles seminar: Til inspiration så arbejder de i TSP (tværsektorielt samarbejdsforum for psykiatrien) med fælles kommunikation mellem psykiatri og kommune. Rehabilitering, et område der går på tværs af somatik, psykiatri og kommuner. Dialog mellem kommune og almen praksis. Her er potentiale for udvikling. Eksempelvis er det uklart, om alle læger ved at der kan sendes en korrespondance til kommunen vedr. børn (på samme måde som lægerne kan på ældreområdet). Praktiserende læge Hanne Fly tager dette med tilbage til sit bagland. Men problematikken hører primært til i de lokale KLUer (kommunalt-lægelige udvalg). KSS B&Uerne og KSP B&U er meget velkommen til at komme med forslag til emner, der kunne være relevante på et fælles seminar. Det overvejes, om seminaret skal udskydes til Punktet vedrørende risikoen for dobbeltarbejde i TSB og KSS B&U drøftes på et senere møde, når KSS B&Uerne har afholdt flere møder og er kommet længere i deres arbejde. Side 10

11 6. Henvendelse vedr. behov for forløb for pårørende til alvorligt syge børn I Sundhedsaftalen står der følgende: Vi vil udvikle og udbrede forløb for pårørende til patientgrupper som for eksempel forældre til børn med medfødte misdannelser, alvorligt sindslidende og alvorligt syge (Sundhedsaftalen , side 25). For at få et overblik over behovet for tilbud, vil Kvalitet og Udvikling Sund i Region Sjælland, der arbejder med implementering af sundhedsaftalen, gerne høre TSB s bud på, om der er områder, hvor der mangler tilbud til pårørende til den nævnte patientgruppe? Det indstilles, at: TSB drøfter behovet for forløb til pårørende til alvorligt syge børn. Behandling i TSB d. 29. februar 2016: Der findes projekter og indsatser for pårørende til alvorligt syge børn i flere kommuner. Eksempelvis i Greve, hvor der er et projekt for pårørende til kronisk somatisk syge børn og i Odsherred og Ringsted, hvor der er søskendegrupper. I små kommuner kan det dog være svært at rekruttere nok deltagere. Det ville et samarbejde på tværs af kommuner kunne afhjælpe. Patientforeninger har ligeledes forløb for pårørende, eksempelvis Kræftens Bekæmpelse. Derudover blev projekt Skole for mig nævnt, der handler om børn med kroniske sygdomme og deres skolegang. For forældre til for tidligt fødte børn kan der være et behov for psykolog på sygehuset, der ikke bliver opfyldt nu. Dog kan de praktiserende læger tilbyde psykologhjælp og gør det når forældrene er udskrevet fra sygehuset. TSBs tilbagemelding til Kvalitet og Udvikling - Sund i Region Sjælland er, at der er behov for at lave en systematisk kortlægning af tilbuddene til pårørende til alvorligt syge børn, således at det bliver muligt at inddrage og lære af andres erfaringer. Side 11

12 7. Gensidig orientering Orientering om hvilke projekter, der har fået udviklingsmidler fra den tværsektorielle pulje i 2016 Formandskabet for Styregruppen for Sundhedssamarbejde (SAM) har på grundlag af indstillinger fra den fælles kommunale-regionale indstillingsgruppe besluttet, hvilke ansøgere der skulle have tilsagn om midler, betinget tilsagn eller afslag på ansøgningen. Fordelingen heraf fremgår af det vedlagte bilag. Der indkom 17 ansøgninger med anmodning om midler på i alt 5,2 mio. kroner. 9 ansøgere er givet tilsagn eller betinget tilsagn om midler. Puljens samlede beløb på 2,4 mio. kr. er fordelt på de 9 ansøgninger. Vurderingen af tilsagn om og afslag på midler har derfor været mere vanskelig end tidligere på en positiv måde. Det har været udslagsgivende i vurderingen, hvorvidt den enkelte ansøgning lå inden for det, der konkret blev efterlyst, og i hvor høj grad ansøgningen levede op til de overordnet kriterier for puljen. Dernæst har et ønske om at støtte aktiviteter/aktører bredt i hele regionen haft en betydning. Modelprojekt om børn og unge med spiseforstyrrelser I løbet af foråret 2016 vil der blive opstartet en indsats i regi af Danske Regioner og KL. Indsatsen er en del af Projektet Borgernes Sundhedsvæsen og er målrettet sammenhængende forløb i samarbejdet mellem sektorer for børn og børn og unge, som lider af en spiseforstyrrelse. Bilag: 7.1. Den tværsektorielle pulje 2016: Oversigt over tilsagn og afslag 7.2. Overordnede kriterier for projekter under den tværsektorielle pulje 7.3. Notat om modelprojekt om børn og unge med spiseforstyrrelser Det indstilles, at: TSB tager orienteringen til efterretning. Side 12

13 Behandling i TSB d. 29. februar 2016: Næste ansøgningsfrist til den tværsektorielle pulje er i slut november/start december På styregruppen for sundhedssamarbejdes (SAM) møde i maj bliver det besluttet, hvilke emner, der skal være fokus på i årets pulje. Medlemmer af tværsektorielle fora under sundhedsaftalen (heriblandt TSB) vil få besked, når den nye pulje meldes ud. Derudover blev det oplyst, at der er en ny pulje i Sundhedsstyrelsen om styrket indsats for børn og unge som pårørende. Ansøgningsfrist er d. 28. april. Læs mere her: Orienteringen blev taget til efterretning. Side 13

14 8. Kommende punkter Forslag til kommende punkter på TSB: Orientering om status på BUF Orientering om ny specialeplan Model for ADHD Hvis der mangler emner til dagsordenen efterspørges dette blandt medlemmerne 3 uger før mødet. Næste ordinære møde i TSB er den 23. maj Hjemmefødselsordning Sjælland, fødeklinikken Storkereden og de ledende chefjordemødre inviteres til to møder årligt. Næste gang er d. 5. september Side 14

15 9. Eventuelt Behandling i TSB d. 29. februar 2016: Der var ros til Næstved Sygehus for en god udsendelse om kejsersnit på DR1. Side 15

16 Side 1