Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?

Transkript

1 Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer? Skandinavisk lederkonference Jette Kallehauge, ergoterapeut, projektleder Nationalt Videnscenter for Demens, Danmark

2 Initiativer i Norden: Norge, Aldring og Helse: Etablering og drift av pårørendeskole Kunnskap, støtte og fellesskap for pårørende til personer med demens DK, Nationalt Videnscenter for Demens: DAISY Esbjergmodellen Birgitte Nærdal : TILTAKSPAKKE DEMENS Systematisk oppfølging av hjemmeboende personer med demens og deres pårørende Anhöriga Svensk Demenscentrum: Demens ABC plus Jette Gerner Kallehauge 2

3 Fælles værktøjer Disposition Målgruppens behov: personer med let til moderat demens og pårørende ( tidlig fase) Hvorfor er det relevant at tilbyde rådgivning, psyko-edukation og støttegrupper i tidlig fase? Hvad opnår vi derved? (de mulige effekter) Hvordan sikrer vi en ensartet kvalitet? Fælles værktøjskasse hvad og hvornår? Afsluttende refleksion Jette Gerner Kallehauge 3

4 Målgruppens behov Personer med let til moderat demens (i tidlig fase) Varierende behov pga. mange forskelligheder også i tidlig fase Mange forskellige sygdomme Alder, køn, uddannelse, socioøkonomiske faktorer, etnicitet, mv. Graden af tabu er forskelligt åbenhed eller lukkethed (tendens til mere åbenhed) Sygdomsindsigt? Deltagelse og socialpsykologiske behov Vil gerne kende diagnosen Behov for viden om sygdommen og medicinske behandlingsmuligheder Behov for erfaringsudveksling og samtale med ligestillede Behov for viden og rådgivning om kompenserende strategier Jette Gerner Kallehauge 4

5 Målgruppens behov: Pårørende til personer med demens (tidlig fase) Varierende behov pga. mange forskelligheder også i tidlig fase Mange forskellige sygdomme Alder, køn, uddannelse, socioøkonomiske faktorer, etnicitet, helbred, mv. Graden af tabu er forskelligt åbenhed eller lukkethed (tendens til mere åbenhed) Generelt: At få viden om sygdommen og medicinsk behandling At få en større forståelse for sygdommen og for personen med demens At få viden om og forståelse for, hvordan pårørende støtter bedst At få hjælp til at have fokus på ressourcer hos personer med demens At få viden om hjælpemuligheder og tilbud til pårørende At deltage i pårørendenetværk mhp samvær og erfaringsudveksling Jette Gerner Kallehauge 5

6 Hvorfor? Hvorfor rådgive og undervise mennesker med demens og pårørende? Udviklingstendenser: Flere får demens i de kommende år og flere bliver udredt i tidlig fase Betyder nye muligheder: At tage stilling til fremtiden Løbende planlægge og tilpasse tilværelsen til sygdommen Fokus på sundhedsfremme Forebygge senfølger fx: inaktivitet, isolation og uhensigtsmæssig adfærd, belastning af pårørende Løbende opfølgning og tilpasning af nødvendig hjælp og støtte Jette Gerner Kallehauge 6

7 Hvorfor rådgive og undervise? Betyder også nye udfordringer: Flere med demens kræver mere fokus på forebyggelse og hjælp til selvhjælp Udvikle samarbejdsformer, der tager højde for borgerens kognitive svigt Sætter fokus på hvilke interventioner, der er anvendelige i tidlig fase i sygdomsforløbet (tidlig indsats): Andre former for interventioner sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Andre former for faglighed samarbejde og samtale med borgere med demens om ønsker behov og mål kræver særlige kompetencer og værktøjer fx samtale, patientuddannelse og støttegrupper Jette Gerner Kallehauge 7

8 Kompenserende strategier et eksempel: Jette Gerner Kallehauge 8

9 Hvilke interventioner taler vi om? Intervention Definition Formål Rådgivning Psyko-edukation Psykoterapi Støttegrupper At hjælpe med at tage beslutninger i konkrete situationer Systematisk og struktureret undervisning, hvor personlige erfaringer kommer i spil Forskellige former for psykologisk behandling med regelmæssige samtaler Mulighed for at: dele personlige erfaringer og problemer med ligesindede. opbygge sociale relationer. At forbedre livskvalitet ved at afhjælpe problemer At styrke deltagernes evne og selvtillid til at håndtere hverdagen At forbedre livskvalitet At forbedre den sociale og psykiske funktionsevne. At styrke evnen til at håndtere problemer(mestring) At forbedre den psykiske funktionsevne At forbedre livskvalitet og velbefindende. At styrke evne og selvtillid til at håndtere hverdagen Forebygge social isolation og ufrivillig ensomhed Jette Gerner Kallehauge 9

10 Effekter af interventioner: For at have effekt skal en intervention: tage udgangspunkt i deltagernes behov og evne til at håndtere situationen. gennemføres af fag personale. Fx en sygeplejerske, socialrådgiver, terapeut eller andre relevante faggrupper. Ikke nødvendigvis være af længere varighed. Korte, mindre intensive interventioner kan også have positiv effekt. OBS! effekterne minimeret eller forsvundet igen efter en vis periode Derfor: Følges op med anden intervention fx regelmæssig opfølgningssamtale, eller støttegruppe Jette Gerner Kallehauge 10

11 Effekter: Deltagernes udbytte: Bedre forståelse for egen situation og motivation for at forblive aktiv og være sammen med andre Forbedret mestring opsøge rådgivning og tilbud Fremmer oplevelse af selvbestemmelse Understøtter selvstændige valg om fremtiden Øger netværksdannelse og sociale relationer (Bedre forudsætninger for et samarbejde om en rehabiliteringsplan ) Jette Gerner Kallehauge 11

12 Ensartet kvalitet: Hvordan sikres en ensartet kvalitet? 1. Anvende (og indsamle) viden: Om tidlig fase af sygdomsforløbet Om målgruppen Om effektmålingerne 2. Tilbyde løbende opfølgning i den enkelte familie: Individuel vurdering af behov og visitation Rette tilbud på rette tidspunkt 3. Vurdere ressourcer og kompetencer Synliggørelse af tilbuddene Brug af fælles værktøjer 4. Mulige samarbejdspartnere Jette Gerner Kallehauge 12

13 Ensartet kvalitet: Hvad kan vi opnå ved at bruge fælles værktøjer? Systematisk planlægning og organisering med afsæt i viden, målgruppens behov og lokale behov høj kvalitet i den individuelle rådgivning /samtale høj kvalitet i kurser(psyko-edukation) og støttegrupper ensartethed i alle kommuner at rådgivning, kurser og støttegrupper er målrettet den enkelte tilpas viden på rette tid at rådgivere, undervisere og gruppeledere har de nødvendige kompetencer Jette Gerner Kallehauge 13

14 Fælles værktøjer: Manualer: De tidlige tegn & diagnosen Tiden i hjemmet Tiden i plejebolig RÅDGIVNING OG SAMTALE Samtaleværktøj FX til løbende opfølgning ved demenskonsulent og demenskoordinator KURSER 1. Diagnosen og tiden efter 2.Livet med demens 3.Livet med demens i eget hjem 4. Livet med demens i plejebolig For ny-diagnosticerede sammen med pårørende For hhv. ægtefæller eller voksne børn For pårørende GRUPPER Støtte og udveksling af erfaringer Støtte og udveksling af erfaringer Støtte og udveksling af erfaringer For hhv. personer med demens og for pårørende For pårørende For pårørende Jette Gerner Kallehauge 14

15 Værktøjskassens hjemmeside Jette Gerner Kallehauge 15

16 Brug af fælles værktøjer For at få succes er det vigtigt at: Være lydhør for de behov deltagerne har. Tilbyde en bred vifte af interventioner for at dække så mange behov som muligt Anvende fælles værktøjer, der kan sikre en ensartet kvalitet: Fælles tværfaglig og pædagogisk tilgang, ensartede niveauer Kan inspirere til udvikling af egen praksis Fagpersoner er involveret Fagpersoner uddannes og trænes i at anvende de fælles værktøjer Synliggøre de tilbud kommunen har - øge tilgængelighed for alle Etablere samarbejde mellem flere kommuner, lokale klinikker og frivillige en fordel Kan betyde større valgmulighed og variation Jette Gerner Kallehauge 16

17 Afsluttende refleksion: Refleksionsspørgsmål: Har vi overblik over vores målgruppe? Hvor mange borgere i tidlig fase og hvilke behov har de? Hvilke tilbud har vi til mennesker med demens og pårørende mht. rådgivning, kurser og støttegrupper? (kommunens standard for kvalitet) Dækker vore tilbud målgruppens behov? Hvilke ressourcer har vi? Har vi de nødvendige kompetencer? Hvordan anvender vi bedst muligt de ressourcer og kompetencer vi har? Hvilke samarbejdsmuligheder har vi med eksterne rådgivere og undervisere i kommune, region eller med frivillige fra private organisationer? Jette Gerner Kallehauge 17

18 Lancering af værktøjskassen: Den i København Den i Odense Den i Aalborg Jette Gerner Kallehauge 18

19 Tak for idag