Evaluering af afkortning af undervisningstiden på Distriktsskole Ganløse i skoleåret 2017/18
|
|
- Bo Dalgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning i fagundervisningen. Alle distriktsskolerne i Egedal kommune har i skoleåret 17/18 i større eller mindre omfang tilrettelagt undervisningen efter BSU s godkendelse. Kort overordnet beskrivelse af ordningen som den er gennemført i skoleåret 2017/18: Målet er at skabe en øget faglig progression og trivsel for den enkelte elev og i endnu højere grad tilrettelægge en undervisning, der udfordrer alle. Vi ønsker at højne og konsolidere vores faglige resultater ved at øge muligheden for holddannelse, tilrettelæggelse af differentieret undervisning samt øge muligheden for samarbejde mellem lærerne. Vi ønsker ligeledes at styrke trivslen og det sociale arbejde i klasserne. Mellemtrinnet: Skoleugens længde er reduceret med 2,25 klokketime, hvilket betyder en skoleuge på 30,75 klokketime. Fag der understøttes: Matematik og dansk på 4., 5., og 6. årgang. Udskoling: Skoleugens længde er reduceret med 2,25 klokketime, hvilket betyder en skoleuge på 32,75 klokketime. Fag der understøttes: Dansk på 7. årgang, Matematik på 8. årgang, Naturfag på 9. årgang. Evaluering af ordningen herunder om ordningen har levet op til målsætningen i de enkelte klasser beskrevet i den oprindelige ansøgning. Mellemtrin på Slagslunde Skole 4. årg.: dansk og matematik understøttes To-lærer-ordningen benyttes til at komme omkring alle elever, lave holddeling med fokus på de stærke elever samt i højere grad at følge den enkelte elevs progression. Matematik: - Holddeling i forhold til gennemførelse af bevægelsesaktiviteter, eks. Leg på streg. - Støtte til enkelte elever med udfordringer i forhold til opgaveløsning. - Forløb for stærke elever Dansk: - Støtte til opgaveløsning således at eleverne har hurtigere adgang til hjælp. - Forløb om faglig læsning er på vej som to-lærer-ordning. - Det er givende kun at være en halv klasse samlet til bevægelsesaktiviteterne. - Der er ydet støtte til udfordrede elever. - Eleverne har haft bedre adgang til hjælp til opgaver. - To-lærer-tiden har i høj grad været benyttet støtte til enkelte elever idet lektionerne indgår i et flow/forløb. - Fælles planlægning er tidskrævende, men der opnås en højnelse af fagligheden Forslag fremadrettet: 1
2 - Ressourcerne kan bruges på matematik/engelskstøtte, således at der kan afholdes korte kurser med tre lektioner om ugen. Timerne kan også samles sammen til at lave faglige intensive forløb, der sikrer at både svage og stærke elever udfordres. - Det vil være en fordel, at det er klassens faste lærere der varetager UUV2. Det vil give et større fagligt udbytte for eleverne, hvis det er klassens primære lærere der varetager to-lærer-funktionen. Dette sikrer en bedre sammenhængskraft i forhold til det faglige og sociale arbejde i klassen. - Ved at være to lærer i undervisningen vil der være større mulighed for at undervisningen tilpasses den enkelte elev, da det giver øget mulighed for differentiering. 5. årg.: Fokus på holddeling i dansk og matematik De konverterede timer benyttes til at komme omkring alle elever, lave holddeling med fokus på de stærke elever samt i højere grad at følge den enkelte elevs progression. 5. årg. har tre UUV2-timer/2,25 klokketime til rådighed. 1) at give eleverne hurtigere adgang til hjælp med det faglige arbejde. 2) at arbejde tværfagligt i dansk, historie og kristendom. 3) styrke klassens sociale trivsel med udgangspunkt i trivselsundersøgelsen fra 4. klasse. - Det frigiver ressourcer at være to lærere i timerne. Det er afgørende for udbyttet, at de to lærere er klassens primære lærere. Det giver en sammenhængskraft både i forhold til det faglige og det sociale arbejde i klassen. Eleverne giver udtryk for, at de oftest får den støtte, de har behov for. - Vi har samarbejdet om flere tværfaglige forløb: Børnenes rettigheder, Reformationen og Martin Luther, sociale medier med besøg af SSP-medarbejder samt en projektopgave i foråret Klassen har løbende reflekteret over udvalgte spørgsmål fra trivselsundersøgelsen fra 4. klasse. Refleksionerne er bl.a. blevet anvendt til forberedelse af skole/hjemsamtalen. Desuden har vi afholdt klassemøder med udgangspunkt i aktuelle temaer. - Vi synes især, at den tværfaglige dimension med klassens primære lærere har været givende for både elever og lærere. Dette kunne være et argument for fortsat at konvertere UUV. Samtidig har det gjort det muligt at lave delehold og derved niveaudelt undervisning. Ved at lave små hold giver det større mulighed for ekstra hjælp til de fagligt svage elever. 6. årg.: Fokus på holddeling i dansk og matematik Da klassen er udfordret fagligt og socialt vil de konverterede UUV bestå i at opdele klassen i mindre hold, hvilket vil sikre at de fagligt stærke elever vil få rammer de kan udvikle sig under. Øget differentiering af undervisningen i dansk og matematik i det kommende skoleår, og i perioder at lave delehold for at udfordre eleverne mere specifikt fagligt. I perioder hvor fagligt udfordrede elever ikke kan modtage supplerende undervisning, vil vi gerne bruge noget af den ekstra ressource i form af mere lærertid til disse elever. - To-lærer-timerne har primært været brugt til de udfordrede elever i klassen i form af 2
3 inklusionsstøtte. To-læreren har primært støttet eleverne i at deltage i den fælles gennemgang i klassen samt efterfølgende arbejde og gruppearbejde. - To-læreren har sørget for at de udfordrede elever har fået gennemgået det faglige stof en ekstra gang, så eleverne kan arbejde selvstændigt. UUV2 læreren har derved sikret at de udfordrede elever har kunnet følge den normale klasseundervisning. - UUV2 timerne har skabt bedre mulighed for at arbejde med trivsel i klasserne og få et bedre kendskab til elevernes styrker og svagheder. - UUV2 timerne har også gjort det lettere at gennemføre elevsamtaler og dermed arbejde med de individuelle mål og løbende evaluere disse. Mellemtrin på Ganløse Skole 4. årg.: Fokus på holddeling i dansk og matematik Klasserne får ny lærerbesætning og ved at konvertere understøttende undervisning til tolærertimer sikres et hurtigere overblik over elevernes individuelle faglige niveau. At skabe en øget faglig progression og trivsel for den enkelte og at tilrettelægge en undervisning som udfordrer alle igennem øget holddannelse, tilrettelæggelse af differentieret undervisning samt øge samarbejdet lærerne i mellem. - Vi har oplevet øget mulighed for at løfte klassen fag-fagligt og socialt samt at imødegå individuelle behov herunder elevernes forskellige faglige og sociale udfordringer. - Vi har endvidere oplevet, at samarbejdet lærerne i mellem har fungeret godt. - Der har været afholdt intensive kursusforløb med god effekt i form af væsentlig faglig progression for grupper af elever. 5. årg.: Fokus på holddeling i dansk og matematik De to klasser er fagligt og socialt udfordrede. Her er holddannelse en væsentlig faktor ift. at højne enkelte elevers samt mindre grupper elevers progression. At højne deltagelsen og det faglige niveau i dansk for; - særligt udfordrede elever - fagligt svage elever, der har vanskeligt ved at følge den normale klasseundervisning - Et par særligt udfordrede elever i den ene klasse er blevet støttet i UUV2- undervisningen fra uge 43 og frem gennem individuelt arbejde sammen med UUV2- læreren. - Eleverne har øget deres faglige engagement og udbytte, og deltager langt hyppigere i opgave- og klassearbejdet både i UUV2-timerne og i den øvrige danskundervisning. - De udfordrede elever i den ene klasse blev støttet af UUV2-læreren i skoleårets første halvdel, ved at arbejde i en mindre gruppe med de samme opgaver, som den øvrige klasse fik. Alle disse elever har siden uge 43 deltaget i den normale klasseundervisning i alle dansktimer. - Flere af de udfordrede elever har forbedret sig fagligt i perioden (fremgang i hastigheds- og korrekthedslæsning fra uge 38 til uge 50). - Vi forventer fortsat at bruge en del af UUV2-ressourcen på støtte til en enkelt elev i den kommende periode. - Inklusionseleven i den anden klasse får indimellem støtte af UUV2-læreren eller af egen lærer, hvor UUV2-læreren overtager undervisningen. Støtten gives især til deltagelse i gruppearbejde ved at guide og aflede konflikter. - Eleven har brugt støtten positivt til oftere at deltage i undervisningen i situationer, hvor han ellers ikke ville kunne magte arbejdet. 3
4 - To-sprogede elever har modtaget jævnlig støtte af UUV2-læreren og er blevet støttet fagligt, både med de opgaver, som den øvrige klasse har arbejdet med, samt specialundervisningsopgaver. - Eleven formår at deltage i det meste klassearbejde på lige fod med de øvrige elever. Det faglige niveau er dog væsentligt forbedret, og især mundtligt dansk anvendes mere naturligt, sikkert og korrekt. 6. årg.: Fokus på holddeling i dansk og matematik Holddeling med fokus på henholdsvis svage og stærke elever. Da klasserne er udfordret både fagligt og socialt vil de konverterede UUV bestå i at opdele klassen i mindre hold, hvilket vil sikre at både de fagligt stærke og de fagligt svagere elever vil få rammer, de kan udvikle sig under - At skabe en øget faglig progression og trivsel for den enkelte og at tilrettelægge en undervisning som udfordrer alle igennem holddannelse, tilrettelæggelse af differentieret undervisning samt øge samarbejdet lærerne i mellem. - Vi har oplevet visse vanskeligheder ift. fagfordelingen og de faglige kompetencer inden for det fag/faglige og indenfor alle de forskellige diagnoser eleverne har. - Den bedste effekt opnås, hvis det er klassens nærmeste lærere, der varetager den konverterede undervisning. - Vi har oplevet, at det har været muligt at gennemføre holddannelse og differentieret undervisning i fællesskab. Udskoling på Ganløse Skole 7.årg.: konverteret understøttende undervisning i dansk Da eleverne i 7. klasse får ny lærerbesætning, er det især vigtigt for dansklæreren, at denne hurtigt får et billede af det individuelle faglige niveau. Det skal hurtigt belyses, da elever med særlige faglige udfordringer skal indstilles til supplerende undervisning. Det er især vigtigt, at eleverne får en god start på dansk i udskolingen, da danskfaget understøtter de andre fag. Danskfaget skal give eleverne de rette grundlæggende værktøjer, som skal tages i brug i forbindelse med faglig læsning i alle fag og problemregning i matematik. To-lærer-timer i dansk vil sikre et danskfagligt fokus, som vil sikre en progression for den enkelte elev og give dem et godt fundament for det faglige arbejde i udskolingen. - Spredningen af det faglige niveau i dansk er ofte meget stor, så for at tilgodese alle, er det en fordel, at der er to lærere til at muliggøre en differentieret undervisning. - De fagligt stærke elever savner ofte udfordringer, fordi niveauet må sænkes, så alle elever kan være med. Derfor er det godt med en ekstra lærer, så man også kan udfordre de stærke elever. - At få kendskab til elevernes styrker og svagheder. - At have ressourcer til at styrke både de fagligt stærke og de fagligt svage elever. - At få styrket alle eleverne i 7.klasse ift. læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling. - At eleverne får kendskab til faglig læsning, da det er basis for tilegnelse af viden i alle fag. - Det er vores erfaring, at vi har kunnet styrke elevernes sociale liv, idet vi har haft flere ressourcer til at tage os af de enkelte elever og hurtigt spotte eventuel mistrivsel. - Det er vores erfaring, at vi hurtigere har kunnet spotte de fagligt svage og de fagligt stærke eleverne og vi har haft ressourcer til at differentiere undervisning for de elever. 4
5 - Det har i høj grad været muligt at differentiere de enkelte opgaver ift. læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling, så alle elever har kunnet udnytte deres potentiale optimalt. - Da eleverne introduceres til mange nye fag i 7.klasse, fag som kræver, at man mestrer den faglige læsning, har vi benyttet muligheden til at hjælpe eleverne med at tilegne sig redskaber i forbindelse med den faglige læsning, så de dermed kan tilegne sig viden i de forskellige fag f.eks. biologi, geografi, fysik/kemi. 8.årg.: konverteret understøttende undervisning i matematik - delehold, mulighed for niveaudelt undervisning i perioder. - små hold med ekstra hjælp til de fagligt svage elever. - hold for de elever, der har brug for ekstra udfordringer. To-lærer ordningen kan kompensere for den tidligere mulighed for oprettelse af matx (for stærke elever). - opstart i brugen af fx. Excel, her har kommunen en medielæringsstrategi. Implementering af it i undervisningen kræver ofte flere hænder, da eleverne ofte går i stå når de skal lære nye funktioner i it-programmerne. Handleplan for to lærere i matematik i 3 ud af 6 lektioner om ugen (konverteret 2,25 klokketime). - Klassen deles i perioder, i forhold til fagligt standpunkt. På denne måde sikrer vi, at der er mere tid til de elever, der har brug for ekstra støtte, samt til de elever der har gavn af ekstra udfordringer. Evaluering: De fagligt svage elever har haft stor gavn af ekstra støtte til at komme videre og blive fastholdt, når der skal arbejdes efter en fælles gennemgang. UUV 2 læreren har givet faglig støtte ved specifikke opgaver, hvilket har frigivet tid til begge lærere til mere undervisningsdifferentiering ved at gøre opgaver mere eller mindre udfordrende alt efter elevernes behov. - Der gives speciel støtte til de elever der har særlig svært ved at følge den fælles gennemgang. Den ekstra lærer tager de elever ud af lokalet og gennemgår opgaverne på forskellige metoder, indtil de er forstået. Samtidig vil eleverne kunne få hurtig hjælp til deres opgaveløsning. Målet med dette er at eleverne motiveres til at arbejde selvstændigt med matematiske udfordringer og dermed opbygger en større selvtillid inden for faget. Evaluering: Ved gennemgang af løste opgaver, har en 50/50 holddeling givet hver enkelt elev dobbelt så meget plads til at komme på banen mundtligt. Samtidig har vi gode erfaringer med at holddele, således at alle de elever der normalt holder sig tilbage, kommer i gruppe sammen. Det har fået mange til at åbne op mundtligt. Det har givet mere selvtillid, som eleverne har taget med tilbage i klassen, når den igen er samlet. - De faglig stærke elever vil i perioder udfordres med ekstra svære opgaver, så de fortsætter deres engagement og motivation i forhold til matematikken. Evaluering: De ekstra ressourcer har givet gode muligheder for undervisningsdifferentiering hos de stærke elever jf. det første punkt 5
6 - Brugen af it i undervisningen som fx Excel og Geogebra, skaber altid en vis form for udfordringer, hvor eleverne nemt går i stå hvis de skal vente for længe på, at læreren når rundet til hver enkelt elev og kan hjælpe. Udfordringerne omkring dette gøres meget lettere, at implementere it i undervisningen, når der er to lærere i klassen. Evaluering: Ganløse skole har bring your own device i forhold til bærbare computere. De elever, der ikke selv medbringer, bliver tilbudt en Chromebook. Det betyder, at eleverne sidder med forskellige computere og styresystemer som fungerer på forskellig vis. Samtidig bruger de forskellige regnearkprogrammer (online excel, online sheets eller downloadet excel) og geometriprogrammer (downloaded eller online geogebra) som ligeledes fungerer på forskellige måder og har forskellige funktioner. Da regneark og geogebra efterhånden bliver brugt på forskellig vis i alle de matematiske emner i udskolingen, har ekstra ressourcer været særdeles brugbart ved gennemgang og brug af nye funktioner i programmerne. Tidligere har udfordringerne ved ovenstående forhold været så massive, at undervisningen i praksis har været umulig at gennemføre uden enorm spildtid for eleverne. Alt i alt har tolærerordningen givet rigtig god mening i forhold til - Undervisningsdifferentiering for både stærke og svage elever - Øget mundtlighed og medfølgende mundtlig selvtillid - Øget mulighed for brug af it i undervisningen Vores gode udbytte af tolærerordningen i matematik er ikke alene knyttet til 8. årgang og ville give lige så god mening på 7. g 9. årgang. Matematiklærerene i udskolingen på Ganløse skole 9.årg.: konverteret understøttende undervisning i naturfag. - Den nye naturfagsprøve er tværfaglig mellem biologi, geografi og fysik kemi og kræver derfor tættere samarbejde imellem naturfagslærerne. 2-lærerordningen giver naturfagslærerne bedre mulighed for at gennemføre reelt tværfaglige forløb. - En geografilærer risikerer fremover at have elever til eksamen i både geografi, fysik, kemi og biologi. 2-lærerordning vil give bedre mulighed for faglig velfunderede afholdelse og bedømmelse af eksamener. - Bedre mulighed for at gennemføre feltundersøgelser og ekskursioner, som kan inddrages i afgangsprøven. - Bedre vejledning af eleverne i deres opgaveskrivning/forberedelse op til afgangsprøven På baggrund af erfaringerne fra skoleåret 17/18 ønsker vi fra Ganløse Skole igen at konvertere en andel af UUV-timerne til tolærerordninger i naturfagstimerne. Vi har fået en række gode erfaringer i dette skoleår, som vi i kommende skoleår gerne vil bygge videre på. Den nye naturfagsprøve dækker 3 fag - fysik/kemi, biologi og geografi. Der skal i løbet af 8-9. klasse køres mindst 4 tværfaglige emner, som danner grundlag for elevernes afgangsprøve. Intentionen er at skabe en sammenhæng mellem fagene, nedbryde de snævre faggrænser. Samtidig har fagene over årene udviklet nogle uhensigtsmæssige traditioner, som man fra de faglige organisationer har været opmærksomme på skulle brydes, men som i praksis har vist 6
7 sig svært på mange af landets skoler - eksempelvis at geografi er blevet et meget bogligt teoretisk fag, hvor den praktiske undersøgelseskompetence er blevet negligeret, og fysik/kemi har traditionelt været meget forsøgsorienteret, men har ofte manglet koblingen til hverdag og samfundsrelevans dvs. perspektiveringskompetencen. Med en tolærerordning er det meget lettere at få samlet de bedste elementer fra fagene i til gavn for eleverne. I de tværfaglige forløb samt den efterfølgende periode med forberedelse af opgave til folkeskolens prøve vil eleverne i højere grad opleve at få en ensartet vejledning i stedet for at der trækkes i 3 forskellige retninger. Desværre kan vi (naturligvis) ikke evaluere på kommende prøveperiode, da denne først starter til april, men det er ganske tydeligt at vi allerede nu er langt mere enige om indhold og retning på de 4 tværfaglige forløb, end vi var før tolærerordningen. Samtidig har vi også fået nogle erfaringer, som ville være ærgerligt ikke at følge op på. - Vi skal målrette timerne til lærere indenfor den enkelte klasse fremfor at arbejde på tværs af klasserne. - Vi bør lidt mere fleksibelt få lagt timerne, så der er flere i perioder med tværfaglige forløb inkl. elevernes prøveskrivningsperiode, og færre i de fagfaglige perioder. Ovenstående kan forsøges løst rent skemateknisk. Endelig er der nogle rent lavpraktiske følgevirkninger af tolærerordningen, som heller ikke skal undervurderes. - Ved forsøg/gruppearbejde er der to lærere som kan hjælpe eleverne, altså eleverne oplever en opgradering af kvalificeret råd og vejledning. - Ved en lærers fravær overtages undervisningen af en kompetent naturfagslærer og ikke bare en tilfældig vikar. - Bedre mulighed for at tage på ture ud af huset, ekskursioner, feltundersøgelser o.lign. 7
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereBrug af 16b på Kildedamsskolen
Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke
Læs mereUdarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læs mereAnsøgning om afkortning af undervisningstiden
Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereHøjmarkskolen. Lene Korsgaard Skoleleder Tlf:
Ansøgningsskema 1. Rammeforsøg med forkortet skoledag og tolærerordning 2. Kommunens navn Vejen Kommune 3. Skole omfattet af ansøgningen Højmarkskolen 4. Underskrift 5. Kontaktperson Kontaktperson og dennes
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereBeskrivelse af klassen, herunder pædagogisk begrundelse for omlægningen af undervisningen:
Ansøgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2016/17 Jf. folkeskolelovens 16a Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen ønsker afkortning af skoledagens
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereCenter for Børn og Undervisning
Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mereHvordan finansierer skolen eventuelle merudgifter (til fritidstilbud, skolebus e.a.) som følge af en forkortelse af klassens skoledag?
AnsØgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2017/18 Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen Ønsker afkortning af Klasse: 4A Var den understøttende
Læs merePrincip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
Læs mereFaglig spredning er meget bred. Mange elever har brug for ekstra støtte og ro Da vi har inklusionsbørn ønskes en bedre bemanding.
Ansøgningsskema vedr. afl
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereUdskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed
Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereAnsøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret 2015-16
1 - Ansøgning understøttende undervisning marts 2015 ( Understøttende undervisning Vi ønsker at inddrage det omgivende samfund i den daglige undervisning. Det handler både om det rige foreningsliv, de
Læs mereIfølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.
Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereAfprøvning af Tablets evaluering
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Evaluering af afprøvningen af tablets på seks skoler NOTAT Dato: 27. maj 2013 Af: Peter Dam Larsen Bilag 1: Afprøvning af Tablets evaluering J. nr. 27.00.00A00
Læs mereTRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereUndervisningsudvalget Christiansborg
Undervisningsudvalget 2018-19 UNU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 224 Offentligt Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 33 92 50 00 E-mail:
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereFraværende: Lone Hansen, Heidi Nelleman
SKOLEBESTYRELSESMØDE, GRØNHØJSKOLEN Onsdag d. 13. april 2016, kl. 18.00-20.30 Fraværende: Lone Hansen, Heidi Nelleman DAGSORDEN: 1. Meddelelser Trafik og kampagne, brev til ejendomsservice, pavillon i
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs merePrincipper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole
Principper for undervisningens organisering på Bavnehøj Skole Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Principper og udmøntning
Læs mereUndervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast
Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereSprogpilot Fredensborg
1 Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Skole og Dagtilbud, Fredensborg Kommune. Version: 2.1 Versionsdato:
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs merePrincip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold
Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...
Læs mereFuresø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport Light version
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2011 2012 Light version KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereEvaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14
Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for
Læs mereNotat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b
Notat vedrørende konkrete ansøgninger om reduktion af skoledagens længde i medfør af folkeskolelovens 16b Børne- og ungdomsudvalget udsatte på sit møde den 27. april 2016 behandlingen af en række ansøgninger
Læs mereEngdalskolen SKOLENYT
Engdalskolen SKOLENYT Februar 2017 Vi kigger frem mod kommende skoleår Selv om kalenderen og vejet fortæller os, at vi er midt i vinteren, er et af de tidlige forårstegn dukket op på Engdalskolen vi er
Læs mereEvaluering og opfølgning:
Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mereUdskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O
Udskolingen indhold og fakta R Ø E N N B Æ K S K L O Udskolingen V ærdigrundlag og værdier I det følgende giver vi et indblik i dagligdagen på Rønbækskolen. Men først fortæller vi lidt om den tænkning,
Læs mereNotat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b
Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende
Læs mereI maj 2015 besluttede skolen at udvide med 8. og 9. kl., således at skolen fra august 2018 tilbyder 0. til 9. kl.
Undervisningen, mål, midler og særlige kendetegn på Østerbro Lilleskole Østerbro Lilleskole er en et-sporet skole, som i perioden 1970 til 1989 har været en skole til og med 6. klasse. Fra 1989 tilføjede
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs merePolitisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.
6. maj 2019 Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen. I den nye lov L226 vedtaget 2.maj 2019 justeres rammerne for folkeskolen med 13 initiativer, som
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereDansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD
Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereSKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:
Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereMaxiMat det digitale matematiksystem
MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder
Læs mereHøring af Rudersdals Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret
Skole og Familie Att. Hanne Dencker 9. februar 2016 Høring af Rudersdals Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2014-15 Trørødskolens bestyrelse har på et særskilt møde den 4. februar 2016 behandlet kvalitetsrapporten
Læs mere