Analyse af afløbssystemet

Transkript

1 Greve kommune Analyse af afløbssystemet Fase 1 Februar 2003

2 Greve kommune Analyse af afløbssystemet Fase 1 Februar 2003 Dokument nr P A Revision nr 001 Udgivelsesdato Februar 2003 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JHH, KAR, KJX, NBJ, LAN KAR, NBJ JHH

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Resume 4 21 Dimensioneringsgrundlaget 4 22 Regnhændelsen august Greve Midtby 5 24 Greve Landsby 6 25 Separering af Tune 6 26 Forbedring af afledningen via Streget 7 27 Langsigtet plan for det samlede afløbssystem 8 3 Dimensioneringsgrundlaget 9 31 Kendelser for afløbssystemet 9 32 Kendelse for Mosede renseanlæg Anbefaling vedr tidligere dimensioneringsgrundlag i relation til fremtidige forbedringer af afløbssystemet 15 4 Regnhændelsen primo august Introduktion Regnens udbredelse Beregning af kraftigheden af regnhændelsen den 1 august Beregning af overbelastningen af afløbssystemet 19 5 Greve Midtby Aktuelle forhold i Greve Midtby Oversvømmelsen af rådhuset og gymnasiet Anbefaling vedr Greve Midtby 25 6 Greve Landsby Problemstilling Afløbssystemet i Greve Landsby 26

4 2 63 Afløbssystemet i Tune Grevebækken Områdets topografi Vurdering af oversvømmelsen primo august Anbefaling vedr Greve Landsby 29 7 Separatkloakering af Tune Problemstilling Afløbssystemet i Tune Recipienterne Separatkloakering af Tune Anbefaling vedr separering af Tune 34

5 3 1 Indledning Greve kommune har gentagne gange oplevet problemer med afvanding af dele af Greve by under regn Konsekvenserne heraf er oversvømmelse af villahaver og veje samt kældre På baggrund af de tilbagevendende problemer, besluttede Teknisk Udvalg d 3 september 2002, at få undersøgt hele regn- og spildevandssystemets samlede funktion under regn Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem Greve kommune og COWI AS og forventes afsluttet til Juli 2003 Fase 1 af undersøgelsen koncentrerer sig om at skabe overblik over 5 konkrete problemstillinger der alle knytter sig til oversvømmelsesproblemerne Derudover er der foreslået nogle ændringer i afløbssystemet der under alle omstændigheder vil afhjælpe problemerne og som ikke vil udgøre hindringer for senere mere permanente løsninger på problemerne Fase 2 og 3 af undersøgelsen koncentrerer sig om at identificere mere langsigtede løsninger på problemerne og indebærer bla MOUSE-simuleringer af det samlede opland

6 4 2 Resume 21 Dimensioneringsgrundlaget Hele det kloakerede byområde inkl Tune med afledning af regnvand til vandløbene, er dækket af kendelser der fastsætter vilkårene for afledning af regnvand De 4 kendelser der tilsammen dækker kloakoplandet, indeholder alle stort set de samme vilkår for afledning af regnvand og svarer fuldstændig til gældende praksis for dimensionering af kloakker For oplandet til Streget gælder, at der må afledes regnvand til Streget direkte og uforsinket fra 63 ha(red) Det fremgår ikke af kendelsen hvilke oplande der er forudsat, men det er tænkeligt, at der er tale oplande beliggende umiddelbart langs Streget 211 Anbefaling vedr tidligere dimensioneringsgrundlag i relation til fremtidige forbedringer af afløbssystemet Det anbefales at kommende forbedringer af afløbssystemets funktion ikke baseres på kendelsernes vilkår, men at der opstilles et nyt dimensioneringsgrundlag, der tager udgangspunkt i de aktuelle forhold og det fremtidige serviceniveau 22 Regnhændelsen august 2002 Regnhændelsen d 1 august 2002 er vurderet ud fra alle tilgængelige regndata i Danmark i perioden Hændelsens gentagelsesperiode kan med sikkerhed fastslås til mere end 500 år Ud fra den seneste nationale bearbejdning af regndata - Spildevandskomitéen Skrift 26 fra anslås gentagelsesperioden til at være større end 1000 år 221 Vurdering af regnhændelsens konsekvenser for Greve kommune Man regner med, at et afløbssystem er dimensioneret økonomisk optimalt, hvis der sker oversvømmelse med en gentagelsesperiode mellem 20 og 50 år afhængig af konsekvenserne ved oversvømmelsen Det er dermed forventeligt, at hændelsen den 1 august 2002 medførte oversvømmelser på terræn

7 5 23 Greve Midtby Greve Midtby omfatter bla rådhuset og gymnasiet Oplandet er på ca 58 ha(red) og er regnvandskloakeret til Streget overvejende via en hovedledning mellem jernbanen og Streget Omkring 30 ha(red) afledes direkte til hovedledningen og de resterende 28 ha(red) afledes til hovedledningen via bassiner P-pladserne foran rådhuset og gymnasiet udgør de naturlige dybdepunkter for hele det samlede opland I tilfælde af at hovedledningerne mellem jernbanen og Streget belastes vedvarende udover deres kapacitet, vil P- pladsen foran rådhuset oversvømmes I tilfælde af at bassinet ved gymnasiet overbelastes, vil P-pladsen ved gymnasiet blive oversvømmet Hovedledningerne opfylder gængs dimensioneringspraksis, idet der kan afledes ca 130 ltr/s/ha(red) uden stuvning til terrænniveau Det skal dog bemærkes, at såfremt bassinerne i oplandet ikke i tilstrækkelig grad er indrettet på at forsinke afledningen af vand fra de 28 ha(red) - som det er hensigten med bassiner - nedsættes hovedledningernes kapacitet og dermed øges risikoen for oversvømmelser Endvidere skal Streget kunne aflede tilførte regnvandsmængder uden opstuvning over kritisk kote Hovedledningerne der fører vand fra Greve Midtby til Streget og selve Stregets funktion under regn, spiller derfor en meget afgørende rolle for risikoen for oversvømmelse af de to P-pladser - specielt P-pladsen foran rådhuset Oversvømmelse af P-pladserne sker dog i praksis så sjældent, at der ikke er noget der tyder på at hovedledningerne har en væsentligt nedsat kapacitet i forhold til dimensioneringsgrundlaget Som det fremgår af afsnit 22, var oversvømmelserne under regnhændelsen d 1 august forventelige, og kan ikke tages som udtryk for, at hovedledningerne ikke opfylder dimensioneringsgrundlaget På nuværende tidspunkt er den samlede hydrauliske funktion af Streget og hele afløbssystemet i oplandet til Streget - herunder Greve Midtby - ikke detaljeret analyseret Risikoen for oversvømmelse af P-pladserne kendes derfor reelt ikke 231 Anbefaling vedr Greve Midtby Det anbefales at der ikke udbygges/befæstes yderligere arealer i oplandene til de hovedledninger der afvander til Streget, herunder Greve Midtby, før der er gennemført en hydraulisk beregning af den samlede funktion af Streget og af afløbssystemet i oplandet til Streget Anbefalingen gælder tillige lokale ændringer af det nuværende afløbssystem, der kan ændre på den interne fordeling af belastningen i oplandet Endelig anbefales det at få undersøgt, om antallet af nedløbsbrønde fra P- pladserne er tilstrækkelige til at aflede de tilføre regnvandsmængder, eller om der her eksisterer en "flaskehals" der unødigt øger risikoen for oversvømmelse

8 6 24 Greve Landsby Oversvømmelsesproblemerne i Greve Landsby er koncentreret omkring Grevebækkens passage af bassinet i byen Umiddelbart nedstrøms bassinet er Grevebækken rørlagt og har kun beskeden overskydende kapacitet udover medianmaksimum Bassinet vurderes ikke at kunne magasinere "overskydende" vandmængder af betydning Omkring 100 ha opland er direkte topografisk afvandet til området omkring bassinet og bidrager til tider med synlig overfladisk afstrømning På det grundlag er det forventeligt, at området omkring bassinet oversvømmes i perioder med høj naturlig afstrømning til Grevebækken samtidig med overfladisk afstrømning fra omkringliggende arealer 241 Anbefaling vedr Greve Landsby Umiddelbart synes der to muligheder for forbedringer: Større kapacitet af 1 rørlægning nedstrøms bassinet og deraf følgende forøget afledning til arealer øst for Greve Landevej Før indgrebet etableres, bør konsekvenserne beregnes og få afklaret om det kræver aftaler (ekspropriation) med evt berørte lodsejere nedstrøms for Greve Landevej I det omfang indgrebet ikke er tilstrækkeligt til at løse problemerne, kan overvejes et supplerende indgreb: Regulering af vandløbet ved landbrugsskolen På linie med indgrebet ovenfor bør konsekvenserne beregnes 25 Separering af Tune Omkostningerne ved separering af Tune er opgjort til 120 og 200 mio kr ekskl moms for henholdsvis separering af vejarealer alene og separering af både vejarealer og tagflader Forskellen på 80 mio kr skal afholdes af grundejerne, der hver skal afholde en omkostning i størrelsesordenen 30000,- kr ekskl moms Den sparede udgift ved ikke at skulle rense den afledte regnvandsmængde på renseanlægget, kan maksimalt kapitaliseres til 10 mio kr Separering vil øge Hederendens vandføring og dermed Grevebækkens og Olsbækkens vandføring og alt andet lige medføre, at løsningen af oversvømmelsesproblemerne i byområderne med afledning til Olsbækken kan blive mere omfattende end nødvendigt De strukturelle problemer og kapacitetsproblemer der i dag eksisterer lokalt i afløbssystemet i Tune, løses ikke fuldt ud ved en separering Strukturelle pro-

9 7 blemer vil stadig skulle løses, mens kapacitetsproblemer i et vist omfang vil blive elimineret De problemer der findes i afløbssystemet i Tune, vil kunne løses for betydeligt mindre omkostninger end omkostningerne ved separering Separering af ejendommenes tagflader mv udløser et meget stort administrativt arbejde for kommunen, ved udstedelse af påbud og efterfølgende tilsyn med separeringens gennemførelse 251 Anbefaling vedr separering af Tune Det frarådes at separere Tunes afløbssystem Separering kan ikke begrundes i hverken oversvømmelsesproblemerne i områderne øst for motorvejen eller de strukturelle og kapacitetsmæssige problemer der findes lokalt i Tune 26 Forbedring af afledningen via Streget Fase 1 af undersøgelsen har afdækket nogle muligheder for at afhjælpe oversvømmelsesproblemerne her og nu i oplandet til Streget Tiltagene kan projekteres uden yderligere forundersøgelser og vil alle kunne indgå i en fremtidig varig forbedring af afløbssystemet Tiltagene udgør: Forlængelse af ledningen i Åmosevej Aflastningsledningen føres længere ud i Øresund - antagelig omkring 200 m Afhængig af effekten af ovenstående indgreb, kan et eller flere af nedenstående indgreb gennemføres Yderligere aflastning af Streget i lighed med ledningen i Åmosevej Aflastningsledning(er) føres ud i Øresund i lighed med ledningen i Åmosevej Placering(er) vurderes bla ud fra hvor det er muligt af krydse Strandvejen og grundene Overløb fra renseanlægget til Køge Bugt Overløbet vil sænke vandspejlet i spildevandsystemet under kraftig regn og tillige kunne fungere som nødoverløb ved driftsproblemer på renseanlægget Tilladelse fra amtet til aflastning i situationer med højt vandspejl i spildevandssystemet, vil formentlig kunne meddeles på tidsbegrænsede vilkår Optimering af udløbsbygværk og rist ved Sonjas alle Forholdene omkring udløbsbygværket og risten bør undersøges med henblik på om at afdække om der er behov for optimering Der opstår et vandspejlsfald over udløbsbygværket (beregningsmæssigt) og risten ved Sonjas alle stopper til tider delvist til Begge forhold medvirker til at øge opstuvningen i Streget

10 8 27 Langsigtet plan for det samlede afløbssystem 271 Nuværende oplande Det samlede afløbssystem øst for motorvejen skal analyseres således, at det hydrauliske samspil mellem afløbssystemerne og vandløbene/de åbne regnvandsledninger afdækkes under de nuværende forhold med hensyn til bebyggelsesgrad osv Når denne analyse er afsluttet, vil det være muligt at fremkomme med det samlede afløbssystems nuværende serviceniveau Med udgangspunkt i det fremtidige ønskelige serviceniveau, udarbejdes et opdateret dimensioneringsgrundlag for afløbssystemet ledsaget af en udbygningsplan der vil tilvejebringe serviceniveauet Som byområderne i dag er udbygget, anses løsningen for afløbssystemet at skulle tage udgangspunkt i en kombination af størst muligt afløb til Øresund via vandløbene og aflastningsledninger samt øget/bedre udnyttelse af magasinering lokalt i byområdet 272 Kommende oplande Forestående udbygninger af byområdet øst for motorvejen, bør som udgangspunkt planlægges afvandet direkte til Øresund og ikke via vandløb og regnvandsledninger, der i dag afvander byområder hvor der i et eller andet omfang er problemer med afledningen

11 9 3 Dimensioneringsgrundlaget 31 Kendelser for afløbssystemet 311 Generelt Der er 4 hovedkendelser for kommunen med en lang række tillægskendelser, her inddelt i syd, midt, nord og Tune Tillægskendelserne regulerer typisk nogle detaljer i deloplande med respekt for hovedkendelsen I nedenstående gennemgås kun hovedlinjerne, hvorfor de fleste tillægskendelser ikke refereres Med undtagelse af Tune er alle områder separatkloakerede I store træk er der alle steder benyttet en spildevandsmængde på 0,005 l/s/person For håndværk og industri er der regnet med 0,6-1,2 l/s/ha svarende til personer/ha For infiltration er der regnet med 0,0035-0,005 l/s/person eller 0,4-0,8 l/s/ha I det følgende om de enkelte områder er der kun refereret bestemmelser om regnvandsafledningen 312 Resume Kendelserne er detaljeret gennemgået i de følgende afsnit Nedenfor resumeres indholdet af kendelserne Kendelsesområde Regnvandsledninger Regnvandsbassiner Øvrige oplysninger Syd 110 ltr/sek/ha n=1 n=1 afløb =? Midt 130 ltr/sek/ha n=½ n=½ afløb = 2/10 ltr/sek/ha Nord 130 ltr/sek/ha n=½ n=1/10 **) afløb = 2 ltr/sek/ha Øvrige oplysninger om bassiner ****) Tune 130 ltr/sek/ha n=½ n=20 *) afløb = 140 ltr/sek ***) Øvrige oplysninger om bassiner ****)

12 10 *) Senere ændret til n=4 ved Roskilde amts udledningstilladelse **) Se bemærkning nedenfor ***) Svarende til ca 2 ltr/sek/ha(red) ****) Øvrige oplysninger om bassiner i oplandene er ikke detaljeret belyst Hvis det under fase 2 af projektet findes relevant at granske disse oplysninger yderligere, vil det blive gjort i forbindelse hermed Bemærkning: Kendelserne opererer med ens gentagelsesperioder for regnvandsledninger og regnvandsbassiner på n=½ og n=1 Dog er gentagelsesperioden for overbelastning af bassiner større end for regnvandsledningerne i det nordlige område Her er der tale om at terræn oversvømmes hvert tiende år og top af rør (eller anden kritisk kote under terræn) overskrides hvert andet år I de kendelser hvor gentagelsesperioden for overbelastning af bassiner og regnvandsledninger er ens, kan det ikke udelukkes at den reelle overbelastningshyppighed for bassinerne (oversvømmelse af terræn) reelt er større end det i kendelserne oplyste, afhængig af det volumen der findes i bassinerne mellem koten for gentagelsesperioden for overbelastning og terrænkoten Det har ikke været muligt at vurdere dette forhold ud fra indholdet af kendelserne, og vil afhænge af hvor meget "overskuds"volumen der findes i de enkelte bassiner 313 Kloakerede områder - syd "Kendelse For Karlslunde-Karlstrup Kommune, Mosede oplandet Afsagt den 14 november 1963" Oplandet svarer stort set til den bebyggede del af Karlslunde Sogn Regnvandsanlægget er dimensioneret svarende til overbelastning 1 gang årligt ud fra landsregnrækken (110 l/sek/ha ved 10 minutter, 90 l/sek/ha ved 15 min osv) Bassiner i oplandet dimensioneres efter Spildevandskommiteens skrift nr 6 (fra 1953) for n=1 Der er ikke oplyst afløbstal for bassinerne

13 11 Afløbskoefficienterne er sat til: Industri 0,70 Offentlige centerområder 0,55 Offentlige formål i øvrigt 0,35 Etagebebyggelse 0,40 Rækkehusbebyggelse 0,35 Håndværkerkvarterer 0,40 Villabebyggelser 0,28 Grønne områder 0,05 Sporanlæg 0,05 Offentlige veje 0,8 Brødmosen indrettes til bassin med vandspejl varierende fra kote ca 1,85 til 2,12 Volumen ca m 3 Afløb på 126 l/sek Sø på matr nr 11 a (ved jernbanen lidt øst for Karlslundehallerne) indrettes til bassin med vandspejl varierende fra kote ca 1,00 til 1,26 Volumen ca 1800 m 3 Afløb på 50 l/sek 314 Kloakerede områder - midt "Kendelse For kloakering af Greve-Kildebrønde Kommune, Greve-Mosede oplandet, 1 distrikt Afsagt den 23 februar 1965" Oplandet svarer stort set til området mellem grænsen til Karlslunde Sogn, Greve Landevej, Olsbækken og Stranden Regnvandssystemet dimensioneres for n=½ med henvisning til Spildevandskommiteens skrift nr 2, (130 l/s ved 10 minutter) Systemet dimensioneres ud fra en vandspejlskote på 0,3 i Køge Bugt

14 12 Afløbskoefficienterne er sat til: Parcelhus 0,28 Koncentreret bebyggelse 0,42 Offentlige biveje 0,90 Amtsveje 0,90 Banearealer 0,10 Parkarealer 0,01 Regnudløb til Rørmoseløbet og Vandløb nr 1 skal reduceres til 2 l/s/ha Ved vandløb nr 9 og 2 reduceres dog til 10 l/s/ha Direkte udløb til Streget reduceres ikke, men der etableres 3 bassiner i lavtliggende arealer 2 af disse er beliggende ved Rosenvangsvej/Åvangsvej og Birkedalen Ved disse bassiner er anført maksimal vandspejlskote på 0,89 henholdsvis 0,60 (Koter ved tørvejr: 0,39 og 0,30 Volumen 524 m 3 og 3380 m 3 ) Imellem disse bassiner er der indrettet et bassin på 942 m 3 Fra kendelsen refereres: Opland Areal (ha) Afløb l/s/ha Rørmoseløbet Vandløb nr 1 Vandløb nr 9 Vandløb nr 2 Streget 134,00 311,00 16,00 20,00 63,34 (red) *) (pr red ha) *) Som det fremgår må der afledes regnvand til Streget direkte og uforsinket fra 63 ha(red) Det er ikke umiddelbart til at se i kendelsen hvilke oplande der er forudsat, men det er tænkeligt at der er tale oplande beliggende umiddelbart langs Streget Umiddelbar vurdering ud fra spildevandsplanen tyder dog på, at betydeligt større områder er afvandet direkte til Streget uden forsinkelse (Se afsnit 511) 315 Kloakerede områder - nord "Tillægskendelse IIIc for kloakering af Greve-kildebrønde Kommune Afsagt den 29 februar 1968" Oplandet omfatter den nordlige del af kommunen (Hundie, den nordlige del af Greve og Greve by)

15 13 Regnvandsledninger dimensioneres for n=½ med henvisning til Spildevandskommiteens skrift nr 2, (130 l/s ved 10 minutter) Regnvandsbassiner dimensioneres for n=½ med henvisning til Spildevandskommiteens skrift nr 6 Bassinernes faste afløb sættes til 2 l/s/ha Regnvandsbassinernes totale volumen, dvs før overløb, svarer til n=1/10, idet n=½ kun benyttes sammen med ledningsdimensioneringen Ved intense regn sker der altså stuvning i oplandet til bassinet før overløb til vandløb Systemet dimensioneres ud fra en vandspejlskote på 0,3 i Køge Bugt Afløbskoefficienterne er sat til: Grønne områder 0,10 Parcelhuse 0,28 Rækkehuse 0,42 Etagebebyggelse 0,42 Sygehus 0,42 Butikscentre 0,75 Skoler mv 0,42 Håndværkerkvarterer 0,60 Erhvervsområde, Mosede 0,60 Industri, Hundie 0,65 Offentlige veje 0,80 I det sandede strandområde sydøst for Hundie/Greve Strandvej etableres ikke regnvandsledninger Landbrugsarealerne i oplandet til Olsbækken udgør 1750 ha Der regnes med 1 l/s/ha fra landbrugsområder Et opland på 12,8 ha afvandes direkte uden forsinkelse til Olsbækken l/s Gammel Køge Landevej på ca 3 ha afvandes direkte uden forsinkelse til Olsbækken l/s Kapaciteten af den nedre del af Olsbækken er 3000 l/s Forslag om en aflastningsledning (Ø 135 cm) til bugten med en kapacitet på 2000 l/s i Randtoftevej og Randtofte Søvej hvorved "landområderne" også kan

16 14 aflede 2 l/s/ha når disse bebygges En forbindelse er etableret, men det er ikke undersøgt om kapaciteten er som anført Der er anført en række oplysninger om regnvandsbassiner, som endnu ikke er identificeret nærmere Heraf nævnes i oplandet til Olsbækken: 1) 2400 m 2, kote 0,40-0,90, men bredderne føres op i kote 2,00, 1200 m 3 til kote 0,9, afløb 100 l/s 2) 1300 m 2, kote -0,60-0,10, men bredderne føres op i kote 2,00, 900 m 3 til kote 0,1, afløb 40 l/s ved pumpning 3) 4000 m 2, kote 0,00-0,50, men bredderne føres op i kote 2,00, 2000 m 3 til kote 0,5, afløb 100 l/s ved pumpning Ved detailprojektering skulle det undersøges om de 2 sidstnævnte kan benytte fælles pumpestation og om bassinerne evt kan slås sammen til 1 Som nævnt er der oplysninger om flere bassiner, men disse er ikke nærmere gransket I forbindelse med fase 2 af undersøgelsen vil oplysningerne evt blive undersøgt nærmere 316 Kloakerede områder - Tune "Kendelse angående kloakering af Tune by og de til udstykning og bebyggelse arealer omkring Tune by og langs Tune-Greve-vejen indtil kommuneskellet mod Greve, alt beliggende i Tune bylag, Tune sogn, afsagt den 27 august 1964" Kloakeringen gennemføres med fællessystem, og ledningerne dimensioneres for n=½ med nedbørsintensitet på 130 l/s ved 10 minutter Der etableres en række bassiner med aflastningsmuligheder svarende til n=20, med henvisning til Spildevandskommiteens skrift nr 6 Til den afskærende ledning må maksimalt ledes 140 l/s svarende til 2 gange den maksimale spildevandsmængde på 71 l/s beregnet med 0,005 l/s/person Afløbskoefficienterne er sat til 0,25 for beboelsesarealer og 0,45 for industriarealer Der er anført oplysninger om bassiner og volumen, men ikke stuvningsniveauer Oplysningerne er ikke refereret her 32 Kendelse for Mosede renseanlæg "Kendelse for Mosede renseanlæg, Greve-Kildebrønde Kommune Afsagt d 14 november 1963" indeholder bla flg om dimensionering af renseanlægget i fuld udbygning:

17 15 Husspildevand: 0,005 l/s/pers * pers = 450 l/s Industriafløb: 1,2 l/s/ha * 156 ha = 187 l/s Spildevand i alt: 637 l/s (29500 m 3 /d) Infiltration: 0,005 l/s/pers * pers = 450 l/s Infiltration: 0,8 l/s/ha * 156 ha = 125 l/s Infiltration i alt 575 l/s I alt 1212 l/s I fuld udbygning etableres pumpekapacitet på 1212 l/s Maks infiltration regnes konstant over døgnet Herved fås et døgnmaks på m 3 /d som oven i spildevandsmængden giver i alt ca m 3 /d Hvis der regnes med at infiltrationen på årsbasis er ca 50 % af maks fås en gennemsnitlig vandmængde på 24840, dvs i alt m 3 /d Forureningsmæssigt er dimensioneringen baseret på 50 g BI5/ person beregnet til personer I 2001 var belastningen personer (ved 50 g BI 5 /person/d) Anlægget er altså belastet med ca 54 % af den oprindeligt udlagte kapacitet Den gennemsnitlige vandmængde er m 3 /d svarende til 25 % af oprindeligt dimensioneringsgrundlag 321 Nuværende opbygning Ved anlæggets nuværende opbygning er der en kapacitet på 3600 kg BI 5 /d svarende til personer (ved 50 g BI 5 /person/d) eller 44 % af det oprindelige dimensioneringsgrundlag Hydraulisk er kapaciteten på 600 l/s, svarende til 50 % af det oprindelige dimensioneringsgrundlag Forholdsmæssigt er den hydrauliske kapacitet altså udbygget lidt mere end den forureningsmæssige kapacitet Umiddelbart vurderet ligner forholdet mellem forureningsmæssig kapacitet og hydraulisk kapacitet forholdene på mange andre anlæg Derimod er det lidt usædvanligt, at der ikke er en mulighed for at aflaste vand udenom anlægget når tilstrømningen overstiger den maksimale kapacitet 33 Anbefaling vedr tidligere dimensioneringsgrundlag i relation til fremtidige forbedringer af afløbssystemet Det anbefales at kommende forbedringer af afløbssystemets funktion ikke baseres på kendelsernes vilkår, men at der opstilles et nyt dimensioneringsgrundlag, der tager udgangspunkt i de aktuelle forhold og det fremtidige serviceniveau

18 16 4 Regnhændelsen primo august Introduktion I løbet af få timer blev der den 1 august 2002 målt næsten lige så meget regn på Mosede Renseanlæg som der normalt falder på knap to måneder I det følgende beskrives følgende emner: Regnens udbredelse Sandsynlighed for at tilsvarende kraftig regnhændelse rammer Greve Hvis afløbssystemet er dimensioneret efter sædvanlig standard, hvor meget var afløbssystemet så overbelastet? 42 Regnens udbredelse Regn måles enten med regnmålere eller med regnradar Regnmålere er bedst til at måle kraftig regn præcist mens radarbilleder giver et godt overblik over regnens udbredelse over et område Ved at kombinere de to typer målinger fås samlet et godt indtryk af regnens størrelse og udbredelse, se figur 33a Det område der har været ramt hårdest den 1 august 2002 er kysten ved Greve Strand og Mosede Strand Dette område har modtaget mellem 90 og 100 mm regn på under 3 timer 43 Beregning af kraftigheden af regnhændelsen den 1 august 2002 Greve Kommunes egen regnmåler har målt lige midt i det område, hvor det har regnet kraftigst Denne regnmåler har målt i mere end 20 år og derfor kan man sammenligne hændelsen den 1 august 2002 med hvor kraftigt det har regnet tidligere i Greve Den hidtil kraftigste regn over 3 timer blev målt den 18 juli 1987 Den 1 august 2002 indeholdt 2,4 gange så meget vand som den hidtil kraftigste hændelse

19 17 Figur 33a Samlet nedbørsmængde målt omkring Greve om morgenen den 1 august 2002 Punkterne angiver regnvolumen målt med regnmålere mens kurverne angiver de beregnede regnvoluminer ud fra regnradaren på Stevns Pilen angiver regnbygens retning I byområdet ud for Mosede Strand er der således faldet mm mens byområdet langs motorvejen og de to byområder Hundige og Karlslunde har modtaget mellem 50 og 75 mm Der er kun ét sted i Danmark målt en tilsvarende regnhændelse; det var i Gentofte den 31 juli 1959 Disse to regnhændelser er helt i særklasse i forhold til andre regnhændelser i Danmark, herunder de kriterier der bruges til at dimensionere afløbssystemer, se figur 33b Regns kraftighed måles ofte i gentagelsesperioder, altså den tid, der i gennemsnit går mellem at en så kraftig hændelse forekommer Gentagelsesperioden vurderes ud fra alle egnede målinger af regn i Danmark Ud fra Spildevandskomiteen Skrift 16 fra 1974 vurderes hændelsen i Greve den 1 august at have en gentagelsesperiode på 100 år De sidste 25 år er egnede målinger af regn øget markant Vurderet ud fra alle tilgængelige regndata i Danmark i perioden er gentagelsesperioden med sikkerhed mere end 500 år Ud fra den seneste nationale bearbejdning af regndata, Spildevandskomitéen Skrift 26 fra 1996, anslås gentagelsesperioden til at være større end 1000 år, se figur 33c Det svarer til, at der er i omegnen af 0,5 % sandsynlighed for, at en tilsvarende hændelse vil komme igen inden for de næste 100 år (hvis ikke klimaet ændrer sig), se tabel 33a

20 Dimensioneringsregn Gentofte 31/7-59 Intensitet [µm/s] Greve 1/ T = 2 år Varighed [min] Figur 33b Regnen den 1 august sammenlignet med den almindelige dimensioneringsregn samt den kraftigste registrerede regn i Danmark 10 Regnintensitet gennemsnit i 3 timer [µm/s] 9 1 august Gentagelsesperiode SVK model Mosede Renseanlæg Figur 33c Beregning af gentagelsesperioder for meget kraftige regn sker ved sammenligning med de lokale regnmålinger og med en samlet model for alle regn i Danmark Bemærk at x-aksen er logaritmisk

21 19 Tabel 33a Oversigt over hændelsens kraftighed Der er ca 0,2-0,4 % sandsynlighed for, at en så kraftig hændelse vil optræde igen indenfor en gennemsnitlig bygnings levetid 3 timer Gentagelsesperiode for regn, ca (år), Skrift Sandsynlighed for at en lige så kraftig hændelse vil falde i Mosede igen indenfor de næste 100 år 0,43% Man regner med, at et afløbssystem er dimensioneret økonomisk optimalt hvis der sker skader med en gentagelsesperiode på år Det er dermed ud fra en ingeniørmæssig betragtning acceptabelt og forventeligt, at hændelsen den 1 august 2002 medførte væsentlige skader 44 Beregning af overbelastningen af afløbssystemet Af figur 33b fremgår, at afløbssystemet i den mest kritiske 10 minutter periode er belastet med ca 330 ltr/sek/ha og at afløbssystemet bør kunne aflede ca 110 ltr/sek/ha Af figuren ses endvidere, at afløbssystemet i området omkring Greve Midtby i to timer har været overbelastet op til ca 200 % - kortvarigt op til 400 % En regn med høj gentagelsesperiode over lang tid vil medføre flere skader end en regn med samme gentagelsesperiode over kort tid Det skyldes især følgende to forhold: Der er meget mere vand i de lange hændelser Ved lange regn sker der også afstrømning fra områder der normalt ikke bidrager til afstrømningen såsom parker, haver, græsplæner mv Overbelastningen kan feks angives, ved at beregne den mængde vand, der i gennemsnit ville ligge på jorden i området, hvis vandet lå stille bortset fra det vand der blev fjernet via afløbssystemet og som jorden sugede i løbet af de 3 timer I tabel 33b er skøn over denne vandmængde angivet Tabel 33b Volumen af vand på overfladen når regnhændelsen er slut, hvis vandet stod stille bortset fra den mængde vand der afledes via nedsivning og via afløbssystemet Type område Befæstet areal (asfalt, fliser mv, der normalt leder vand til afløbssystemet) Ubefæstet areal (parker, haver, grus mv, der normalt nedsives til grundvandet) Vand på overfladen på det mest kritiske tidspunkt 2,0-3,0 cm 0,0-8,0 cm

22 20 Da vandet imidlertid løber mod de lavere områder vil der i løbet af de tre timer blive dannet oversvømmelser i kældre og på lavtliggende pladser såsom pladsen foran rådhuset 441 Det samlede opland til Streget Det samlede volumen af disse oversvømmelser anslås at være m 3 for det samlede opland til Streget under forudsætning af, at afløbssystemet - herunder Streget - har fungeret som dimensioneret Den gennemsnitlige udledning fra Streget til Køge Bugt fra max stuvningsniveau til daglig vande er anslået til 2 m 3 /sek Under denne forudsætning har det taget 8-40 timer at normalisere forholdene i oplandet til Streget at regne fra regnens start

23 21 5 Greve Midtby Greve Midtby er i spildevandsplanen afgrænset af oplandene A20 og delvis A21 I Greve Midtby er bla gymnasiet og rådhuset beliggende som begge blev ramt af oversvømmelser under regnhændelsen d 1 august 2002 Greve Midtby er beliggende i kendelsesområde "midt" som beskrevet i tidligere afsnit vedr kendelser "Midt"-området skal jf kendelsen være kloakeret efter følgende bestemmelser: Regnvandsledninger 130 ltr/sek/ha n=½ Regnvandsbassiner n=½ afløb = 2 og 10 ltr/sek/ha 51 Aktuelle forhold i Greve Midtby På figur 51 er opgjort oplandsarealer og bassinvolumener i det opland der afvander via hovedledningen til Streget og via den åbne rende til Streget Figuren er udarbejdet med baggrund i DAS, luftfotos og spildevandsplanen

24 Oplande med afvanding direkte til Streget Det fremgår at 56 ha bruttoareal svarende til 30 ha befæstet areal er afvandet direkte til Streget uden forsinkelse, med mindre der er udført egentlige regule-

25 23 ringsbygværker på ledningerne nedstrøms bassinerne, således at disse fungerer ved tilbagestuvning, sådan som det er udført ved bassinet ved gymnasiet Som det fremgår af afsnittet vedr kendelsen for "midt"-området, synes det som om kendelsens forudsætning om, at kun 63 ha(red) må være afvandet uforsinket til Streget, ikke er opfyldt Alene det uforsinkede delopland i Greve Midtby udgør 30 ha(red) Hvis dette opland er en del af kendelsens forudsatte opland der skal ledes til Streget uforsinket, er der ingen anledning til at foretage indgreb i oplandet hverken med hensyn til bassiner eller med hensyn til drosselfunktioner Det er dog næppe forudsat i kendelsen, at dette opland skulle ledes uforsinket til Streget Opfyldelse af n=½ og n=1/10 for dette opland vil indebære etablering af henholdsvis ca 7000 m 3 og m 3 bassinvolumen hensigtsmæssigt fordelt på de enkelte deloplande I oplandet findes rådhuset og gymnasiets P-plads 512 Oplande med afvanding via bassiner Det areal af Greve Midtby der afvandes via bassiner udgør ca 22 ha svarende til 16,5 ha befæstet areal for bassinet i Greve Midtby ca 25,1 ha svarende til 11,3 ha befæstet areal for de to bassiner nordvest for rådhuset Oplandet til bassinet i Greve Midtby Nedenstående betragtninger er gjort med baggrund i DAS, luftfotos, spildevandsplanen og Ole Mortensens rapport vedr oversvømmelser i Greve Midtby Drosselledningen (Ø200) nedstrøms bassinet i midtbyen sikrer en afstrømning på skønsmæssigt ca l/s afhængig af stuvningen opstrøms drosselledningen Denne afstrømning er noget for høj i forhold til kendelsen, der forudsætter 2 ltr/sek/ha eller konkret for drosselledningen ca 33 l/sek Bassinet i midtbyen har et volumen (areal opmålt ud fra luftfoto) mellem kote 1,5 og 2,0 (ombygget tilstand) på ca 2000 m 3 og yderligere ca 1300 m 3 mellem kote 2,0 og 2,3 der er terrænkoten Hvis drosselledningen bringes til at overholde kendelsens forudsætninger (33 ltr/sek), skal der eksistere 3800 m 3 ved n=½, hvilket der er ikke tilstede ved stuvning til terræn Ændres drosselledningen i henhold til kendelsen, vil der altså ske terrænoversvømmelse en gang hvert andet år Hvis stuvning kun må nå terræn ved n=1/10, skal volumenet være 7300 m 3

26 24 Med det aktuelle afløb på l/sek svarer det nuværende volumen formentlig meget godt til, at bassinet sikrer at stuvning til terræn kun nås mellem hvert 5 og hvert 10 år, men som nævnt ovenfor er afløbet i strid med kendelsen Før udbygningen af oplandet til bassinet var oplandsarealet ca 18 ha og bassinets vandspejl 0,3 m lavere - altså med daglig vandspejl i kote 1,2 i stedet for 1,5 Volumenet mellem kote 1,2 og 2,3 udgjorde 4600 m 3 Hvis drosselledningen på daværende tidspunkt havde opfyldt kendelsens vilkår, ville bassinet med det daværende oplandsareal skønsmæssigt blive overbelastet hvert 5 år (terrænoversvømmelse) Med det aktuelle afløb af drosselledningen ville terrænoversvømmelse indtræde mellem skønsmæssigt hvert 10 og hvert 15 år, men altså stadig med en drosselledning i modstrid med kendelsens vilkår På nuværende tidspunkt er der altså behov for supplerende bassinvolumen (afhængig af fremtidigt serviceniveau) og neddrosling af afløbet til 33 l/s Øvrige bassiner nordvest for rådhuset På det foreliggende grundlag har det ikke været muligt at vurdere bassinerne i forhold til oplandene 52 Oversvømmelsen af rådhuset og gymnasiet Oversvømmelserne i området omkring Streget har sænket gradienten for afløbssystemet ud af området der indeholder rådhuset og gymnasiet i forhold til "daglig" situation Iflg Ole Mortensens redegørelse vedr oversvømmelserne i området omkring rådhuset og gymnasiet, har der været en gradient på 0,5 m over ca 1000 m ledning svarende til 0,5 o/oo Med de aktuelle ledningsanlæg ned til Streget fra området ved rådhuset og gymnasiet, har der afstrømmet max 2 m 3 /sek svarende til ca 30 ltr/sek/ha(red) fra det samlede opland (her forudsat hydrologisk reduktion på 1,0) Det topografiske opland til rådhuset og gymnasiet er opgjort til ca 40 ha Hvis størstedelen af dette oplands ubefæstede arealer har bidraget til afstrømningen der forårsagede oversvømmelserne ved de to institutioner, svarer det til af afløbssystemets dimensionsmæssige kapacitet pr ha (red) reduceres med ca 40 %, forudsat af afløbssystemets hydrauliske funktion under regnen har været som dimensioneret Jf ovenstående har dette netop ikke været tilfældet, i det afløbssystemets gennemsnitlige kapacitet for det samlede opland - grundet forholdene ved Streget - er reduceret fra 130 til ca 30 ltr/sek/ha(red) Kapaciteten af afløbssystemet ud af området kan derfor meget vel have været reduceret med op til 85 % svarende til en kapacitet på ca 15 ltr/sek/ha(red) Under disse forhold ville der i området omkring de to institutioner have været magasineret mellem 7000 og m 3, afhængig af graden af sugeevne i de omkringliggende ubefæstede arealer og funktionen af de i oplandet beliggende bassiner

27 25 53 Anbefaling vedr Greve Midtby Det anbefales at der ikke udbygges/befæstes yderligere arealer i oplandene til de hovedledninger der afvander til Streget, herunder Greve Midtby, før der er gennemført en hydraulisk beregning af den samlede funktion af Streget og af afløbssystemet i oplandet til Streget Anbefalingen gælder tillige lokale ændringer af det nuværende afløbssystem, der kan ændre på den interne fordeling af belastningen i oplandet Endelig anbefales det at få undersøgt, om antallet af nedløbsbrønde fra P- pladserne er tilstrækkelige til at aflede de tilføre regnvandsmængder, eller om der her eksisterer en "flaskehals" der unødigt øger risikoen for oversvømmelse

28 26 6 Greve Landsby 61 Problemstilling Greve Landsby oplever med mellemrum opstuvning af vand omkring det lavtliggende område ved bassinet ved Grevebækken Problemerne er koncentreret omkring ejendommene ved bassinet 62 Afløbssystemet i Greve Landsby Greve Landsby er separatkloakeret med afledning af spildevand til Tuneledningen, der afleder spildevand og regnvand fra Tune til Mosede renseanlæg Regnvand ledes via flere udløb til Grevebækken der tillige er recipient for opstrøms beliggende overløbsbygværk U84 ved Tune Både Tune-ledningen og Grevebækken løber gennem Greve Landsby Målinger på Tune-ledningen udført i 1996 viser, at afløbet fra Tune udgør ca 150 ltr/sek i overensstemmelse med kendelsen om Tune Det er kommunens vurdering, at både spildevandsledningerne og regnvandsledningerne i Greve Landsby fungerer efter hensigten i tørvejr såvel som under regn 63 Afløbssystemet i Tune Afløbssystemet i Tune aflaster 9000 m 3 /år fordelt på ca 2 aflastninger og med en maksimal (n=½) udledning på 280 l/sek (jf spildevandsplanen) 64 Grevebækken Grevebækkens forløb fra Tune Landevej vest for Greve Landsby til krydsningen med Greve landevej sker skiftevis i rørlagte og åbne løb Der synes at være tre forhold på denne strækning der umiddelbart påkalder sig opmærksomhed i relation til oversvømmelsesproblemerne: Kapacitet af rørlægning ved krydsning af Tune Landevej på ca 1,4 m 3 /s

29 27 Bassinet i Greve Landsby umiddelbart før første rørlægning i landsbyen Kapacitet af rørlægning umiddelbart efter bassinet i Greve landsby på 1,6 m 3 /s Det afvandede opland opstrøms vandløbets krydsning med Greve Landevej udgør ca 10 km 2 Jf regulativet for Hederenden er vandløbet dimensioneret til en medianafstrømning på 130 ltr/sek/km 2 svarende til ca 1,3 m 3 /s Ser man bort fra at vandløbet ved krydsningen af Greve Landevej lokalt har en kapacitet på 3,7 m 3 /s, har vandløbet under passagen af Tune Landevej og umiddelbart nedstrøms bassinet i Greve Landsby en kapacitet (jf ovenstående), der svarer til oplandets medianmaksimum tillagt aflastningerne fra Tune Den i regulativet anvendte medianmaksimum på 130 l/sek/km 2 er ikke specielt lavt sat Målinger i vandløb i området omkring Greve viser, at medianmaksimum generelt ligger under 130 l/sek/km 2, dog således at Bækrenden ved Vallenbæk og Fakse å ved Borehoved i perioden har ligget højere - op til henholdsvis 220 og 319 l/sek/km 2 Med Max Abs Max (71-98) Lille Vejle Å Bækrenden Vallensbæk Køge Å, Lelling Tryggevælde Å, Lille Linde Fakse Å, Borehoved Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at medianmaksimum i Grevebækken til tider kan ligge over 130 l/sek/km 2, hvilket kun målinger konkret i vandløbet kan underbygge Vandløbets forløb gennem Greve landsby kendetegnes ved et fald på 5 meter fra Tune Landevej til første rørlægning (ved bassinet) Første rørlægning har en beregningsmæssig kapacitet på 1,6 m 3 /s, men den efterfølgende åbne strækning på 250 m før anden rørlægning (der krydser Greve Landevej) ligger med et fald på kun 0,4 o/oo Hvis den åbne strækning har problemer med at aflede den regulativmæssige vandføring hen til anden rørlægning (hvor kapaciteten er rigelig), vil der evt opstå stuvning i vandløbet ved udløbet af første rørlægning Dermed bliver den åbne strækning begrænsende for kapaciteten af første rørlægning Vandløbets bratte fald fra Tune Landevej til første rørlægning betyder, at der ikke er noget volumen til at magasinere de vandmængder der samlet tilføres udover kapaciteten af første rørlægning Volumen af bassinet er ikke kendt, men ud fra diverse tegningsmateriale skønnes arealet af bassinet ikke at overstige 600 m 2, hvilket ikke magasinerer mere end op til 1000 m 3 Med en "forhøjet" afstrømning på feks blot 200 l/sek fyldes bassinet på lidt over 1 time

30 28 Analyse af afløbssystemet 65 Områdets topografi Topografien omkring den del af Greve Landsby hvor bassinet er beliggende, udgør et dybdepunkt for det nordlige og sydlige område omkring landsbyen Skønsmæssigt 100 ha opland er direkte afvandet til området omkring bassinet Overfladisk afstrømning fra de omkringliggende oplande til Grevebækken kan derfor medføre opstuvning i området omkring bassinet, når bækken i øvrigt er fuldt belastet med afstrømning fra de omkringliggende markarealer 66 Vurdering af oversvømmelsen primo august 2002 Oversvømmelsesproblemerne i Greve Landsby indtraf d3 august altså 2 døgn senere end regnhændelsen der medførte oversvømmelser i byområderne Den kraftige nedbør i området omkring d 1 august 2002 har givet vis øget afstrømningen de efterfølgende dage Afstrømningen kan meget vel have været på linie med regulativets medianmaksimum eller højere og dermed alene udnyttet vandløbets fulde kapacitet

31 29 Hvis tillige kapaciteten af første rørlægning, var begrænset af de nedstrøms forhold, vil dette yderligere have medvirket til oversvømmelser opstrøms første rørlægning Dertil kommer, at de omkringliggende arealer kan have bidraget tilstrækkeligt med vand til at vandløbet gik over sine bredder 661 Sammenfatning Sammenfattende vurderes, at vandløbet på den berørte strækning er særdeles følsomt overfor afstrømninger på eller over medianmaksimum og at der ikke findes noget volumen af betydning til magasinering af evt "overskydende" vandmængder Omkring 100 ha er topografisk direkte afvandet til det berørte område og vides til tider at bidrage med synlig overfladisk afstrømning Endelig kan det nedstrøms åbne forløb af vandløbet evt medvirke til at nedsætte kapaciteten af rørlægningen således, at den ikke er i stand til at aflede medianmaksimum 67 Anbefaling vedr Greve Landsby Umiddelbart synes der to muligheder for forbedringer: Større kapacitet af 1 rørlægning nedstrøms bassinet og deraf følgende forøget afledning til arealer øst for Greve Landevej Før indgrebet etableres, bør konsekvenserne beregnes og få afklaret om det kræver aftaler (ekspropriation) med evt berørte lodsejere nedstrøms for Greve Landevej I det omfang indgrebet ikke er tilstrækkeligt til at løse problemerne, kan overvejes et supplerende indgreb: Regulering af vandløbet ved landbrugsskolen På linie med indgrebet ovenfor bør konsekvenserne beregnes

32 30 7 Separatkloakering af Tune 71 Problemstilling Det har været overvejet om separatkloakering af Tune er relevant i relation til nedbringelse af oversvømmelsesproblemerne i Greve Landsby og byområdet øst for motorvejen Afløbssystemet i Tune har i dag visse steder kapacitetsproblemer der skyldes dels for små dimensioner og dels strukturelle problemer (brud mv) 72 Afløbssystemet i Tune Tune er fælleskoakeret til Mosede renseanlæg via en ledning langs Hederenden Det samlede fælleskloakerede opland udgør ca 75 ha(red) hvoraf de 70 ha(red) afvandes via overløbsbygværk U84 med aflastning til Hederenden De øvrige 5 ha(red) afvandes via overløbsbygværk U32 til Hulbækken Overløbsbygværkerne skal overholde n=2 og n=5 for henholdsvis Hederenden og Hulbækken Det nuværende samlede bassinvolumen på m 3 i Tune skønnes (jf spildevandsplanen) at være nogenlunde tilstrækkeligt til overholdelse af aflastningskravene ved en mere effektiv styring og udnyttelse af volumenerne Dog skal der etableres yderligere ca 225 m 3 i oplandet til overløbsbygværk U32 Afløbssystemet i Tune har lokalt visse kapacitetsproblemer og strukturelle problemer med deraf følgende problemer med afvanding Et enkelt opland A60 på 4 ha er separatkloakeret men i praksis fælleskloakeret, da regnvandet ledes til fælleskloakken Ifølge kendelsen om Tune afledes 140 ltr/sek via den afskærende ledning Ud fra spildevandsplanen vurderes spildevandsmængden til ca 20 ltr/sek og der afledes dermed ca 120 ltr/sek via den afskærende ledning Under og efter regn aflastes ca 9000 m 3 /år til Hederenden og 2000 m 3 /år til Hulbækken De resterende ca m 3 regnvand ledes til Mosede renseanlæg via afløbssystemet

33 31 73 Recipienterne Hederenden løber mod øst via Greve Landsby (se afsnit 5) og derfra videre mod Greve by og Køge Bugt Hulbækken løber ligeledes mod øst til Køge Bugt via Karlslunde Mosebæk 74 Separatkloakering af Tune Separatkloakering af Tune kan ske på tre måder: Separering af regnvand fra veje og tagflader Separering af regnvand fra veje (Tagflader forbliver fælleskloakerede) Nedsivning af regnvand Nedsivning af regnvand som alternativ til separatkloakering Nedsivning af tagvand i et i øvrigt fælleskloakeret opland kan kun gennemføres på frivillig basis af de enkelte grundejere Selvom kloakforsyningen har mulighed for at tilbagebetale tilslutningsbidraget for regnvand ved udtrædelse af kloakforsyningen for regnvand, er det erfaringsmæssigt ikke ret mange grundejere der vil tage imod tilbuddet

34 32 Nedsivning af vejvand i byområder skal i givet fald ske i arealer langs vejene udenfor de private matrikler og/eller under vejene Etablering af nedsivningsanlæg for vejvand under vejene er teknisk urealistisk og ville i givet fald indebære alvorlige risici for sætninger I det følgende ses derfor bort fra muligheden for at nedsive regnvandet i Tune, som et realistisk alternativ til traditionel separering 741 Administrative forhold vedr separering Separering af regnvand fra veje og tagflader Separering af regnvand fra veje og tagflader indebærer etablering af et helt nyt kloaksystem til afledning af enten spildevand eller regnvand Separering af vejvandet skal evt bekostes af vej-ejeren (kommunen) afhængig af hvorledes ejerforholdet omkring stikledningen fra ledningen i vejen ud til de enkelte rendestensbrønde er defineret Separering af tagvandet skal bekostes af de enkelte grundejere I forbindelse med en egentlig separering er der lovhjemmel til at påbyde grundejerne at separere på egen grund for egen regning Etablering af det nye kloaksystem inkl skelbrønde ved de enkelte ejendomme bekostes af kloakforsyningen Separeringen er total, dvs fælleskloakeringen ophører som princip Overløbene til de to recipienter nedlægges Separering af regnvand fra veje Separering af regnvand fra veje indebærer etablering af et helt nyt kloaksystem til afledning af enten spildevand eller regnvand Separering af vejvandet skal evt bekostes af vej-ejeren (kommunen) og etablering af det nye kloaksystem (her uden skelbrønde) bekostes af kloakforsyningen Separeringen er kun delvis, dvs fælleskloakeringen bevares for tagarealerne Overløbene til de to recipienter bevares 742 Miljømæssige forhold Mosede renseanlæg Belastningen af Mosede renseanlæg vil blive reduceret med ca m 3 regnvand pr år svarende til ca 6 % af renseanlæggets nuværende belastning (jf spildevandsplanen og punktkilderapporten fra 2001) Ved separering af vajvand alene, vil reduktionen blive ca det halve Den mindre belastning af renseanlægget vil resultere i en reduceret udledning af forurenende stoffer til Køge Bugt Separat regnvands indhold af forurenende stoffer kan nærme sig indholdet i renset spildevand der udledes fra renseanlæg

35 33 under og efter regn Den forureningsmæssige belastning af miljøet totalt set kan derfor meget vel være neutral - bortset fra at forureningen ved en separeringsløsning vil ske opstrøms i vandløbene frem for til Køge Bugt, der må anses for at være langt mere robust Hederenden Belastningen af Hederenden vil stige fra de nuværende ca 9000 m 3 /år til skønsmæssigt m 3 /år ved separering af regnvand fra både tage og veje Ved separering for vejvand alene vil belastningen stige til ca m 3 /år Afledningen af regnvandet fra Tune vil ske via de eksisterende bassinanlæg og udledningen til Hederenden vil derfor være forsinket Udledningen til vandløbet vil dog skulle svare til den regnvandsafledning der i dag finder sted til Mosede renseanlæg, svarende til ca 120 ltr/sek Dertil kommer de to årlige aflastninger til vandløbet som også i fremtiden vil eksistere - nu blot med separat regnvand Hulbækken Tilsvarende som for Hederenden vil Hulbækken skulle aflede de separate regnvandsmængder Her vil stigningen i belastningen af vandløbet svare til omkring 5 % af de tilsvarende tal som for Hederenden 743 Forbedring af afløbsforholdene i Tune Separering af Tune vil kun delvist løse de nuværende problemer, idet de strukturelle problemer ved den eksisterende ledning fortsat skal udbedres som ved fælleskloakeringen I det omfang der er kælderoversvømmelser i Tune, vil disse blive løst ved separatkloakeringen - formentlig også selvom kun der separatkloakeres for vejvand alene 744 Omkostninger Omkostningerne ved separatkloakering er overordnet opgjort som følger (ekskl moms): Part Separatkloakering kun for vejvand Separatkloakering for vejvand og tagvand Kloakforsyningen 110 mio kr 110 mio kr Grundejerne 0 75 mio kr Vejejeren *) 10 mio kr 10 mio kr Ialt 120 mio kr 195 mio kr *) Evt kloakforsyningen

36 34 For separering på egen grund er omkostningerne for grundejerne gennemsnitligt vurderet til 30000,- kr ekskl moms Det skal bemærkes, at det vil være en politisk og administrativ stor opgave at sikre, at de ca 2500 ejendomme udfører separeringen som påbudt Med i omkostningerne hører den besparelse som Greve kommune vil opnå på ikke at skulle rense m 3 spildevand årligt dels i form af sparet spildevandsafgift og dels i form af sparede kemikalier og el Besparelsen skønnes til ca kr årligt 745 Vurdering af separatkloakering i relation til løsning af oversvømmelsesproblemerne Baggrunden for oversvømmelsesproblemerne i byområdet øst for motorvejen er på nuværende tidspunkt ikke fuldt afdækket Uanset hvad baggrunden for problemerne er, så skal Greve kommunes afløbssystem der er 100 % separeret (bortset fra Tune), i fremtiden bringes til at fungere som sådan og opfylde acceptable funktionskrav (i særdeleshed hyppighed for opstuvning) Når både regnvandskloakken og spildevandkloakken opfylder de fremtidige funktionskrav (fastlægges i fase 2 af undersøgelsen), vil vandløbene under deres passage af byområderne øst for motorvejen kunne aflede dels de afledte regnvandsmængder fra byområdet og dels de afledte drænvandsmængder fra områderne vest for motorvejen Spørgsmålet om hvorvidt separatkloakering af Tune vil kunne indgå som et fornuftigt element i løsningen af oversvømmelsesproblemerne øst for motorvejen, er alene et spørgsmål om hvorvidt man i fremtiden vil lede 120 ltr regnvand/sek mod renseanlægget under og efter regn eller om man vil lede 120 ltr regnvand/sek til vandløbene under og efter regn Aflastningerne til vandløbene er i de to situationer nogenlunde uændrede i forhold til aflastningerne ved fælleskloakeringen Renseanlæggets nuværende kapacitet på 600 ltr/sek er rigelig til at indeholde 120 ltr/sek fra Tune forudsat at det øvrige afløbssystem i Greve byområder bringes til at fungere efter hensigten - dvs uden tilførsel af uvedkommende regnvandsmængder Vandløbenes kapacitet (Hederenden) skal - ved en separatkloakering - øges med 120 ltr/sek for at opretholde de fremtidige funktionskrav til afledningen af regnvand (renseanlægget vil i den situation have en uudnyttet restkapacitet som ikke nyttiggøres) 75 Anbefaling vedr separering af Tune Hvis afløbssystemet i byområderne bringes til at fungere efter hensigten og opfylde de fremtidige funktionskrav, vil separatkloakering af Tune forudsætte, at Hederenden og Greve Bæk/Olsbæk har kapacitet til at aflede ekstra 120 ltr/sek helt ud til Køge Bugt I det omfang vandløbet ikke har den kapacitet, vil sepa-