Baggrund for udvikling af SyreN
|
|
- Mikkel Petersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange former for kemi er en integreret del af produktionen. Siden 1980, har en række reguleringer fjernet en mængde stoffer og begrænset anvendelsen af de tilbageværende. I det moderne landbrug, er husdyrgødning også blevet til et problem, ved at husdyrintensiteten er blevet for høj i forhold til det omkringliggende miljøs mulighed for at absorbere den store mængde næringsstoffer, uden at påvirke miljøet meget negativt. I reguleringen Grøn vækst fra 2011, tages for første gang fat i begrænsning af eutrofiering af vandløb og sensitiv natur igennem krav om reduktion af luftbåren kvælstofbelastning fra ammoniak ved udbringning af gylle. Et reguleringsoplæg, der påbyder nedfældning af gylle i jorden for græs og sortjord pr. 2011, er en realitet samtidig med at ammoniakemission i alle bufferzoner skal reduceres med 30%. På den baggrund har BioCover A/S udviklet produktet SyreN, et system der kan begrænse ammoniakemission ved udbringning. SyreN systemet anvender en kendt teknologi sænkning af gyllens ph, kendt som forsuring til at stoppe emission fra gylleudlægning med slæbeslangesystemer. SyreN - system Ammoniak og ammonium er i kemisk ligevægt i gyllen. Ved sænkning af ph værdien, forskydes denne ligevægt og en større del af ammoniakken vil være at finde som ammonium der ikke kan fordampe fra gyllen. SyreN systemet måler automatisk ph værdien i gylle og tilsætter den nødvendige mængde svovlsyre til gyllen da dette er en bæredygtig og effektiv måde at sænke ph i gylle. Ved injektion i gyllen, omdannes svovlsyren øjeblikkeligt til ammonium og svovlsulfat. Begge stoffer er særligt velegnet som plantenæringsstoffer, da de kan optages direkte af planterne som kvælstofgødning og svovlgødning. Dertil er ammonium et positivt ladet molekyle og den binder sig derfor til jorden med en minimal risiko for udvaskning eller tab til omgivelserne. Normalområde for ph værdi i gylle Ammoniak emission er en meget dynamisk og variabel størrelse. Den afhænger af mange faktorer. Forsøg foretaget i juni 2010 af Dansk jordbrugsforskning, har dokumenteret en 50 % reduktion i emission af ammoniak. I det pågældende forsøg, blev der anvendt 2,5 liter Svovlsyre pr. m3 gylle ved en ph værdi på 7.8. Mængden af svovlsyre der anvendes, er afhængig af gyllens ph værdi og ph buffer (buffer = andre kemiske reaktioner end ammoniak der forbruger syre). I praksis kan der være stor forskel på den nødvendige mængde syre. Normalt anvendes ca. 1 liter syre pr. m3 til kvæggylle og 1.5 liter pr m3 til svinegylle. Generelt er der fundet en god overensstemmelse mellem den mængde svovl som afgrøden har behov for og den anvendt mængde syre. Der er dog også tilfælde med meget høje ph værdier (især afgasset gylle) eller gylle med en meget stor ph buffer (særligt svinegylle). I disse tilfælde har doseringen af syre været +3 liter pr. m3.
3 Miljøeffekt. Ammoniakemission fra gylle er hovedkilden til luftbåren eutrofiering (overbelastning med næringsstoffer) af åer, søer, fjorde og alle kvælstof følsomme naturområder. Ved at anvende SyreN på ha græs i Danmark, vil effekten være en reduktion på ca ton ammoniak pr. år. Det samlede potentiale for Dansk landbrug er en reduktion på ca ton ammoniak pr år. Det bør huskes, at denne reduktion ikke er en reduktion i den samlede mængde kvælstof som landbruget anvender, men en reduktion i kvælstoftilførsel til den natur som vi ikke ønsker får den tilført. Det er derfor et meget betydningsfuldt bidrag til at skåne Danmarks kvælstof sensitive natur og biodiversitet. Dertil er det en bedre udnyttelse af husdyrgødning og derfor en bonus i landmandens gødningsregnskab. Et gennemsnit på ca. 20% bedre udnyttelse af Estimeret % bedre udnyttelse af kvælstof i gylle. Der er forskel på gylletypers emission. En høj ph værdi i afgasset gylle skaber en stor emission og et højt tørstofindhold kombineret med høje temperaturer ved udbringning øger emission fra kvæggylle i sammenligning med svinegylle. kvælstof i gylle, skaber derfor en enestående ny teknologi der giver mulighed for et meget vigtigt og stort miljøtiltag samtidig med at landmandens indtjening forbedres meget markant. Reduktion i partikel forurening Ny forskning fra CEEH (Center for Energy, Environment and Health) viser at ammoniak også er en meget væsentlig bidragsyder til partikelforurening. Således er ammoniak årsag til hele 40 % af de sundhedsrelaterede omkostninger ved partikelforurening der dermed giver et negativt bidrag til samfundsøkonomien på hele 1 milliard kr. pr år. Til sammenligning er bidraget fra vejtrafik kun 18 %. Bidraget fra landbruget skyldes emissioner af ammoniak (NH3) som omdannes til partikler i atmosfæren (ammoniumsulfat og ammoniumnitrat). (kilde: CEEH Scientific Report No3 ISSN: ) SyreN godkendt teknologi og optaget på miljøstyrelsens teknologiliste 2011 SyreN system blev i 2010 testet af Aarhus universitet efter den internationalt godkendte protokol VERA. Med denne godkendelse, er SyreN som teknologi sidestillet med nedfældning i græs. Godkendelsen gælder ved en dokumenteret ph værdi på 6.4, hvor der er målt en reduktion i emission på 50 %.
4 Forskellige indtjeningsmuligheder Den meget store miljøeffekt er selvfølgelig en god grund til at vælge SyreN teknologi, men det vigtigste er selvfølgelig en god økonomi i systemet. Der er flere måder at opnå en god indtjening med SyreN. Der er hele 5 forskellige indfaldsvinkler til at forbedre indtjening for sit landbrug: Ekstra N tilførsel Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning S gødskningsstrategi Miljøgodkendelse Lugtreduktion Ekstra N tilførsel Ved hjælp af forsuringsteknologien, bindes ammoniak som ammonium, der ikke kan fordampe. Det betyder at gyllens indhold af N udnyttes bedre og at der dermed er en større mængde N til rådighed for planterne. Dette mængde kan estimeres teoretisk: Græs / kvæggylle: Emission 18.8 % ved udbringning i april 30 t/ha = ca. 15 kg N mere pr Ha = 175 FE udbytte pr Ha. Vintersæd / svinegylle: Emission 12.9 % ved udbringning i april 24 t/ha = ca. 10 kg N mere pr. Ha = + 2 Hkg udbytte pr. Ha Der er imidlertid en lang række faktorer der har indflydelse på emission og estimater kan kun betragtes som vejledende. I praksis har følgende faktorer stor indflydelse på teknologiens lønsomhed: Mængde af udbragt gylle Mængde af ammoniak i gyllen Mængde tørstof i gylle ph værdi Vindhastighed Temperatur Plantedække Jord- og luftfugtighed Normalvariationen kan derfor være fra 5 kg til 50 kg N pr. Ha. Det er muligt på forhånd at lave en vurdering af teknologiens lønsomhed, men man skal være opmærksom på at det er forholdende på den dag der køres gylle ud, der afgør mængden af ekstra N tilførsel. Dette afsløres også i forsøgsresultaterne fra 2010 og 2011, der variere fra 0 til 17.8 % i merudbytte i vinterhvede og med et gennemsnit på 10 % merudbytte. Forsøgsresultater for 2010 og 2011 kan downloades fra
5 En meget stor hjælp til at estimerer ammoniakemissionen på den pågældende dag, findes i Alfam modellen. Modellen er en database af over 2000 emissionsforsøg, der kan anvendes til at forudsige emissionen af en bestemt gylletype under en given vejrsituation. I modelbeskrivelsen findes en udførlig beskrivelse af hvilke parametre der tillægges vægt i beregningsgrundlaget for estimat af emissionen. Resultatet fra Alfam undersøgelsen er desuden udgivet som grøn viden markbrug nr. 303 december I Alfam modellen opsummeres de variable faktorer som emissionsprocent og kg N pr. Ha og kan således give et godt overblik over hvor stort et tab af kvælstof der er i en given situation. Alfam modellen kan downloades som excel regneark fra På dage med god vind og høje temperaturer, kan emissionen stige til % eller der over. På de dage, kan rentabiliteten forøges med en faktor x2. Omvendt, kan der være dage uden vind, lave temperaturer og høj luftfugtighed, der medfører en så lav emission at det ikke kan betale sig at tilsætte syre. Der er derfor meget godt landmandskab i at optimerer anvendelsen af SyreN til et endnu bedre resultat end udbytteforsøgene viser. SyreN forsøg sletgræs 2010 / 2011 Slæbeslangeudlægning i stedet for nedfældning Økonomi og brugerfordele ved anvendelse af SyreN i stedet for nedfældning i græs er store. Fordelen ved SyreN er forskellig afhængig af årstid og kørselsforhold i marken. Generelt kan siges at skaderne ved nedfældning er størst i det tidlige forår og at SyreN altid er en mere sikker metode at anvende.
6 Fordele slæbeslanger med SyreN Fordele nedfældning Bredere arbejdsbredde medfører 50 66% reduktion i køreskader fra gyllevogn i græsmark 100% reduktion i nedfældningsskader i græsmark 24-30m arbejdsbredde ca. 25 % øget kapacitet til gylleudbringning Sikker og god driftsøkonomi ved forsuring Uændret behov for trækkraft / dieselforbrug. Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik. Bedre vægtfordeling mellem traktor-gyllevogn. Ingen risiko for tørkeskader af græsrødder Ingen sliddele med jordkontakt Længere levetid for græsmark Øget tidsrum til udbringning (uafhængig af emission og reduceret kørselsperiode for nedfældning) Klimagas neutral ingen udvikling af lattergas ved nedbrydning af tørstof Ingen håndtering af syre Reduktion i risiko for transport af tørstof fra gylle til stald. Følgende estimat af omkostninger ved de to teknologier: Slangeudlægning af forsuret gylle i forhold til nedfældning, før 1. slæt, 25 ton gylle pr. Ha Slangeudlægning (24m), SyreN Nedfældning (12m) SyreN nedfældning kr. pr. Ha Meromkostning 2,0 l svovlsyre pr. t 0-157,5 kvæggylle a 3,15 kr. pr. l Udbringning 0 kr. pr. 0 0 m3 Gødningsværdi af S 25 kg a 2,5 kr. pr. kg Trafikskader 175 FE pr. Ha 350 FE pr. Ha + 192,5 Afgrødeskader 0 Fe pr. Ha 480 FE pr. Ha Forskel ( Flemming Hedegård, Byggeri og teknik) kr. / Ha Gødskning med svovl Svovlsyre er særdeles velegnet som gødningsmiddel. Svovlsyre indeholder 577 g svovl pr liter og i processen med sænkning af ph værdi, doseres S som svovlsulfat, der optages direkte af planter og derfor er en både velegnet og billig kilde til S gødning i for eksempel græs, vinterraps eller vinterhvede om efteråret eller om foråret. Til vinterhvede tilsættes ca. 1 liter svovlsyre pr m3 ved en gylledosering på 30 ton pr. Ha. og til raps tilsættes ca. 2 liter svovlsyre ved en gylledosering på 30 ton pr. Ha. Afgrøde behov for S S-behov, kg pr. ha Typisk gyllemængde, ton pr. ha Nødvendig, kg S pr. ton Liter H 2 SO 4 pr. ton gylle Vinterhvede, lerjord ,5 0.9 Vårbyg, sandjord ,3 0.6 Vinterraps, lerjord ,2 2.1 Slætgræs, vandet sandjord ,8 1.3 (Torkild Birkemose Videncenter for landbrug)
7 Både hvede og raps har godt af at få svovl så tidligt på sæsonen som muligt. At gøde med svovl igennem tilsætning af svovlsyre til gylle, kan i mange tilfælde spare afgrøden for en overkørsel med en svovlsur ammoniak eller anden NS granulat gødning senere på sæsonen. Samtidig har svovlsyre en konkurrencedygtig pris pr. kg S i forhold til andre handelsgødninger. En sammenligning med en konventionel gødningsstrategi, kan se ud som nedenstående: Den medfølgende sænkning af ph og dermed mindre emission, vil således være en bonus i form af ekstra kvælstof og reduktion af miljøbelastning og lugt fra gyllen. Miljøgodkendelse: I den nye lov Grøn vækst, er der introducerede ændringer i ammoniakreguleringen: Denne ændring har stor betydning for anvendelse af forsuring under udbringning. Alle bedrifter der har arealer i ammoniakfølsomme områder, kan efter at denne ændring er trådt i kraft, opnå en reduktion i den totale ammoniakbelastning i deres miljøgodkendelse fra den enkelte bedrift. I visse tilfælde, kan ejendommen måske helt undgå at skulle foretage sig andet end at forsure gyllen under udbringningen. Det er endnu for tidligt at sige noget fast om hvordan denne nye regel vil blive administreret. Bufferzone I+II hvor ammoniakemission i fremtiden vil indgå i miljøgodkendelse.
8 Lugtreduktion: Der er mange faktorer der påvirker lugtemission fra gylle. Disse kan beskrives ved: Gylletype (dyreart, fodring, vandspild, opbevaring) Gyllebehandling (forsuring, bioafgasning, beluftning) Opløselighed af det enkelte lugtstof i gylle (ph, ionstyrke, temperatur) Frie overflader (udbringningsmetode) Vindhastigheder Afstand til lugtkilden SyreN system anvender 2 forskellige virkemidler til lugtreduktion. Jernsulfat er et kendt middel til at eliminerer lugt fra svovlbrinte, der er kendt for en meget karakteristisk lugt af rådne æg. Det anvendes som strandard på rensningsanlæg med god effekt. Jernsulfat tilsættes til gyllen under fyldning af vognen. Dette er vigtigt da mængderne af jernsulfat er små typisk 500 ml til 1 liter pr. m3 og fordi det tager ca. 10 minutter fra tilsætning til at virkningen er optimal. Jernsulfat virker ved at spalte svovlbrinte; => H + + H 2 S = 2H + + S 2- = ingen lugt Svovlsyre er også stærkt medvirkende til at reducerer lugt. Ved tilsætning af svovlsyre under udbringning, bindes ammoniak som ammonium: => H + + NH3- = NH 4 + = ingen lugt Tilsætning af svovlsyre medfører desuden at en række lugtstoffer ændrer karakter eller spaltes som svovlbrinte. Lugtreduktion er en meget variabel størrelse. Der kan i nogle gylletyper opnås helt enestående resultater, mens der i andre kan være en beskeden reduktion. Som udgangspunkt skyldes dette et forskelligt indhold af svovlbrinte i gyllen (mink, svin, kvæg) men også temperatur og vind kan skabe store variationer i effekten. Lugtreduktion er således et individuelt skøn der skal foretages på dagen for udbringningen. En vigtig detalje er, at dem der arbejder i gyllelugt eller har opholdt sig i gyllelugt i et stykke tid, ikke er særlig gode til at vurderer effekten, da lugtesansen bliver påvirket efter længere tids ophold i gyllelugt. Et godt råd er at bede naboer medvirke ved en vurdering, da det jo ofte er af nabohensyn at vi ønsker en lugtreduktion. I forholdet til naboer er vindretning og afstand til gyllelugt meget vigtige størrelser. Det er kendt at man ikke kan lugte mod vinden, men der er færre der tænker over, at ved at reducerer mængden af lugt, vil effekten af AgroTech test: Effekt af tilsætning af ½ liter jernsulfat pr. m3 - kvæggylle lugtreduktionen på grund af fortynding over afstanden til naboen, være stærkt stigende jo længere væk man opholder sig fra lugtkilden. Naboer kan derfor godt opleve en meget markant lugtreduktion ved anvendelse af jernsulfat under gylleudbringning, uden at dette nødvendigvis gælder for dem der opholder sig på gyllesprederen eller på stedet for gylleudbringningen.
9 Sammenfatning økonomi: Meget af ovenstående kan ikke kvantificeres i en økonomikalkule til en landbrugsbedrift. Det gælder f.eks. forbedret forhold for biodiversitet og vandmiljø eller reduceret omkostninger til sundhed. Heller ikke reduktion i CO 2 eller lugt fra gylleudbringning er nem at passe ind. Det går nemmere med miljøgodkendelse og omlægning af gødningsstrategi, men det vil heller ikke passe på alle bedrifter. Nedenstående er derfor baseret på de faktorer der gælder for alle merudbytte, værdi af svovl og forskel mellem teknologier. De valgte eksempler er standard bedrifter og tænkt som eksempler på indtjeningsmulighed med SyreN. Som det ses af svineejendomseksempel, kan variationen i indtjening være meget stor og det er derfor vigtigt at der individuelt tages stilling til hvilket potentiale der er for ejendommen. Eksempel kvægejendom: Forudsætning: Ejendom m. 200 Ha og 6000 m3 kvæggylle 100 Ha græs m. 40 ton gylle pr. Ha 100 Ha vintersæd m. 20 ton gylle pr. Ha Udgifter: Syre: 6000 x 1.5 liter x 2.50 kr. = Kr. Merudgift ved SyreN: 4 kr. x 6000 m Kr Kr. Indtægter: 100 Ha x 175 Fe = Fe x 1 kr Kr. 100 Ha x + 2 HKg pr. Ha. = 2 x 120 kr. x 100 ha Kr. Svovlgødning 100 Ha x 30 kg x 4 kr. pr. kg Kr. Svovlgødning 100 Ha x 15 kg x 4 kr. pr. kg Kr Kr. Net Kr. Indtægter 100 Ha x 175 Fe = x 1 Kr Kr Kr. Udgifter - 5 % = 600 Fe x 1 kr. x 100 = Kr. Merudgift ved nedfældning: 4 Kr. x Kr. = Kr Kr. Eksempel svineejendom Forudsætning: Ejendom m. 300 Ha og 6000 m3 svinegylle 300 Ha vintersæd m. 20 ton gylle pr. Ha Udgifter: Syre: 6000 x 1.5 liter x 2.50 kr. = Kr. Udbringning : 4 kr. x 6000 m Kr Kr. Indtægter: Merudbytte vintersæd: + 2 HK (4) pr. Ha. 2 x 120 kr. (160) = 240 kr. x 300 Ha = Kr. ( Kr.) Svovlgødning 15 kg x 300 Ha x 4 kr Kr. ( Kr.) Net indtægt Kr. ( Kr.)
10 Produktet: SyreN er et system til montering på eksisterende gyllevogne. Systemet er opbygget således at sikkerhed er optimal og styring af processen ikke medfører en risiko ved dens anvendelse samtidig med at funktion og virkning kan dokumenteres overfor myndighederne. Komponenternes montering og anvendelse, griber ikke grundlæggende ind i eksisterende produkters opbygning, men kan opbygges som et sæt til eftermontering. De forskellige funktioner er indbygget i traktor /gyllevogn således at de integreres som en enhed. Fronttanken forrest på traktoren indeholder 3 forskellige tanke, hydraulisk system til syrepumpe samt teknikskab med el- og elektronik til styring af systemet. Systemet er opbygget omkring transport af en palletank til syre. Dette kassette system sikre at der ikke skal ske nogen overfyldning af syre fra lager til gyllevogn, der kunne være en farlig og tidskrævende operation. I stedet kan traktorføreren ganske enkelt fra traktorens kabine, via traktorens frontlift, fylde syre på systemet ved at skifte palletank i SyreN frontlift systemet. Tilkoblingen af palletank til SyreN, foregår via en tørkobling og der er således ingen mulighed for at brugeren kan komme i kontakt med syre. Palletanke med svovlsyre bestilles fra leverandør leveret til maskinstation eller gylletanken. Palletankene er standard monteret med en tørkoblingssko for sug til syrepumpen. Skift af palletank sker 1-2 gange pr. dag og bør ikke tage mere end 4 minutter pr. skift. Transportregler Tank til skyllevand Tank til additiv Palletank til svovlsyre Svovlsyre er som produkt registreret som farligt gods. Det vil sige at det som udgangspunkt hører til regelsæt under ADR konventionen om transport af farligt gods. I forhold til landbrug gælder der særlige regler. Dette betyder at en traktor med redskab gerne må transporterer farligt gods når dette anses for forsvarligt under reglerne om forsvarlig anbringelse. SyreN system er forhåndsgodkendt af rigspolitiet som forsvarlig anbringelse under færdselslovens 3 stk 2. og må derfor anvendes til transport af svovlsyre uden ADR bevis, fragtbrev mm.
11 Det er dog en forudsætning at brugerne af system deltager i et 2 dages kursus i forsuringsteknik. Kurserne arrangeres af AMU centrene forskellige steder i landet og tiden deles ligeligt mellem sikkerhed i forbindelse med arbejde med svovlsyre, anvendelse af SyreN system og de kemiske / agronomiske sammenhænge ved forsuring. Alle SyreN forhandlere har haft min. 2 montører på 2-dages teknik- og sikkerhedskursus, samt årlige opfølgninger. Fronttank Frontlift systemet er konstrueret af meget svære dimensioner og er således kollisionssikret. Stærke gastrykscylindre holder lågen på plads under skift af palletank og en fast monteret holder til tørkoblingen, eliminerer muligheden for syrespild. Svovlsyre pumpe Pumpen er en fortrængningspumpe udført af syrefast stål med indvendige dele af særligt svovlsyre egnede legeringer og kunststoffer. Tandhjulspumpen er valgt ud fra at det er en fast fortrængningspumpe, at den har et bredt variabelt flow og gode an sugningsevner. Den drives af en Danfos hydraulikoliemotor og PVG ventil. Tilsætning af svovlsyre gødskning med svovlsyre Mængden af syre der skal tilsættes, indlæses i SyreN styringsprogram. Dette kan være en fast mængde syre der svare til afgrødens behov for svovl. Denne omsættes automatisk til omdrejningshastighed på oliemotoren, der således får pumpen til at tilsætte den ønskede mængde syre pr. m3. Systemet måler kontinuerligt mængden af gylle igennem gyllevognens flowmåler og justerer automatisk syremængden efter m3 / minut. Tilsætning af svovlsyre efter fast ph værdi Svovlsyren kan også tilsættes efter en ønsket ph værdi. Her indtastes for eksempel en værdi på ph 6. Ved opstart af et nyt job, vil systemet først udbringe ca. 5 m3 gylle uden at tilsætte syre. Under denne proces, måler sensoren den aktuelle ph værdi uden syretilsætning og låser ph værdien fast i systemets hukommelse. Herefter tilsættes syre gradvist indtil den ønskede ph værdi er fundet. Den mængde syre der skal anvendes, tilsættes automatisk så længe det pågældende job er aktivt. Syre injektor med statisk mikser
12 Programmet for tilsætning af svovlsyre efter en ph værdi er særligt egnet til at reducerer ammoniakemission og dermed tilfører afgrøden et ekstra tilskud af ammonium N. Dertil er det et særdeles stort bidrag til reduktion i udledning af næringsstoffer til kvælstof følsom natur. Ved en ph værdi under 6, er ammoniakemissionen meget stærkt begrænset og under ph 5.5 er den helt bragt til ophør. Svovlsyre injektor Svovlsyre injektoren er placeret bagerst på gyllevognen. Injektor og mikser er udført i rustfrit stål af hensyn til den kraftige reaktion som blanding af syre og gylle forårsager. Det er meget vigtigt at få syren blandet så godt ind i gyllen så hurtigt som muligt, da der er mange forskellige kemiske reaktioner der bliver udløst. I sidste ende er det ph sænkningen der er den ønskede effekt og ved en hurtig og effektiv iblanding med efterfølgende direkte udbringning, kan man reducere den mængde syre der skal anvendes i forhold til beholder- eller staldforsuring. Den statiske mikser indeholder derfor to turbulensgivere der sikre at gylle og syre blandes i løbet af få sekunder. Kort efterfølgende, får gyllen en yderligere behandling ved passage igennem gyllevognens fordeler. Tilsætning af additiver Der er flere muligheder for anvendelse af additivtanken. Den mest anvendte er tilsætning af jernsulfat, der kan reducerer lugt fra gylle. Jernsulfat anvendes ofte når der udbringes gylle tæt på beboelsesområder eller hvor der er store gener for naboer. Men additivtanken kan også beregnet til brug ved tilsætning af sporstoffer som mangansulfat, bor eller selen. Systemet har også været brugt med succes til kvælstofhæmmende stoffer eller en kombination af ovenstående. Additivet tilsættes under fyldning af vognen. Der anvendes ofte en mindre mængde på ca. 0.5 liter pr. m3. Iblanding under fyldning af gyllevognen sikre en optimal blanding eller effekt da reaktionstiden for jernsulfat er længere end for svovlsyre. Max. kapacitet er 6.7 liter pr. minut. Det svare til ca. 1 liter pr. m3 ved en normal fyldning. Additiv pumpen Additiv pumpen aktiveres manuelt ved hver fyldning af gyllevognen. Den er drevet med en elektrisk pumpe og mængden styres efter den tid som pumpen er aktiveret. ph sensor ph sensoren er en vigtig del af systemet. Denne giver sikkerhed for effekt af tilsætning af syre og leverer den dokumentation som ønskes af myndigheder. Ved anvendelse af program til sænkning efter en ph værdi, er den en central del af processen til at identificerer den rigtige mængde syre. ph sensoren er placeret på gyllevognens slæbeslangebom, således at den måler gyllen efter tilsætning af syre og kort før udlægning. Statisk gyllemikser indvendig Det er vigtigt at ph sensoren altid er nedsænket i væske, da den ellers risikerer at tørre ud og dermed mister sin præcision. ph sensoren er derfor placeret i en særligt konstrueret kasse, der tillader sensoren at måle i gyllestrømmen under udbringning og samtidig være nedsænket i væske, når der ikke flyder gylle igennem systemet. Når sensoren ikke er i anvendelse, anbefales det at den flyttes til et frostfrit sted, nedsænket i en holder med rensevæske. Dette sikre sensorelementet længst mulig levetid. Gyllesump med ph sensor Sikkerhed Alle tænkelige tiltag er foretaget for at skabe et 100 % sikkert system. Et vigtigt element af sikkerheden er også gode rutiner i betjeningen, der starter med et obligatorisk kursus for brugere på 2 dage.
13 For at ingen kan komme i kontakt med syren, er der monteret en tørkoblingshåndtag på SyreN systemet som passer til en koblingssko der er standard monteret på palletanken. Der er også monteret koblingssko på vandtanken på siden af palletanken. Når SyreN systemet således skal afmonteres fra traktoren og når det sidste læs gylle køres ud, flyttes SyreN tørkoblingshåndtag fra palletank til koblingssko på vandtanken. Herefter aktiveres et skylleprogram på terminalen i traktorkabinen. Ved start på gylleudlægning, vil pumpen således aktiveres på højeste omdrejningstal i 1 minut. Dette sikre at systemet tømmes fuldstændigt for syre og eventuelle restmængder neutraliseres med vand. Dette sikre at der ikke er nogen risiko ved betjening eller service af gyllevognen uden for gyllekørsel inkl. dele der har været i berøring med syre. Beskyttelseshandsker, briller og sikkerhedsforklæde er obligatorisk at anvende i al omgang med systemet og befinder sig i sikkerhedsskabet på siden af fronttanken. Der er flere kriterier der skal være opfyldt før SyreN kan tilsætte syre til gyllen: Der skal være startet et job og navn, mark mm. skal være indtastet og aktiveret Der skal måles et min. Flow på 2 m3 i flowsensoren Trevejshane til omrøring skal stå på tømning PTO sensor skal vise omdrejninger (Isobus systemer) Disse foranstaltninger er truffet for at det ikke skal kunne lade sig gøre at aktiverer syretilsætning uden at der er sikkerhed for at syren omgående bliver omsat til en lav ph værdi ved injektion i gyllen. Terminal styringsenhed / Software SyreN styringssystem er opbygget efter den nye standard for kommunikation mellem traktor og redskab ISObus. ISObus standarden muliggør at SyreN kan anvende den allerede eksisterende elektronik på traktoren og der skal således ikke trækkes ekstra kabler eller flere styringsbokse ind i kabine. Naturligvis forudsætter dette at traktoren er udstyret med en ISObus terminal. Er dette ikke tilfældet, vil denne kunne eftermonteres hos traktorforhandleren eller der kan alternativt monteres en traktor uafhængig ISObus terminal. Data opsamling - GPS / GSM enhed til dokumentation Massey Ferguson terminal med SyreN software En evig kilde til problemer er indsamling af data til dokumentation. Denne funktion er optimalt løst med SyreN. Indbygget i fronttanken, befinder der sig en mobiltelefon med en indbygget GSM sender. Denne indeholder en GPS og har forbindelse til alle informationer via ISObus. Den logger en lang række data hver 10 sekund og sender dem online til en stationær server. Der er tale om en stor mængde data, blandt andet: Navn på kunde og mark Mængde gylle udbragt pr job ph værdi før udbringning og under udbringning Mængde svovlsyre forbrugt Mængde jernsulfat forbrugt Tid Mobiltelefon med GPS Positionen af gyllesprederen kan også følges online på internettet mens der spredes gylle ude i marken. Med det medfølgende log-in, kan data som gyllevognens position og forskellige driftsoplysninger løbende monitoreres.
14 Når et job meldes færdigt på gyllevognens terminal, akkumuleres de indsamlede tal automatisk og ligger som en dokumentationsfil på serveren. Herfra kan maskinejeren så downloade data ved hjælp af et log-in og har dermed automatisk den nødvendige dokumentation til myndigheder og data til evt. afregning. Der betales normal datatrafik takst over det årlige sikkerhedsservicegebyr for mobiltelefoner og det er således en fast omkostning. Data udskrivning Data sendt fra SyreN til serveren er kodet på ISObus Can bus sprog, ligesom som den kommunikation der foregår mellem traktor og SyreN Med SyreN system følger et PC program, der kan udskrive en rapport over arbejdsdata og position for udbringning af gylle. Programmet er meget nemt at betjene og bruger Google Earth til præsentation af data. Dermed kan alle features fra Google bruges sammen med SyreN. Kørsel uden RTK GPS Med SyreN system, kan kørsel med gyllevogn dokumenteres. Gyllevognens fingeraftryk lader sig aflæse i Google kortprogram og der ses en tydelig forskel ved anvendelse med eller uden RTK GPS. Kørsel med RTK GPS Endvidere har BioCover etableret et samarbejde med systemet Næsgård Mark. Med dette program er det muligt at udskrive kort over en lang række data som for eksempel udbragt mængde gylle, ph værdi osv. Udnyttes SyreN systemets muligheder for dokumentation fuldt ud, kan det også bruges til dokumentation for traktorens køresystematik og præcision. Da køreskader er betydelige med gyllevogne, kan dokumentation ved anvendelse af præcisions RTK GPS, være et væsentligt parameter for maskinstation og landmand. Dertil kan maskinstationen leverer dokumentation for at der ikke er lavet helligdage eller lignende i marken.
15 Øvrige fordele: Foruden alle ovenstående fordele, er der mange muligheder for individuel anvendelse og der er sikkert mange der endnu ikke set dagens lys. Der er åbenlyse muligheder for at tilsætte forskellige mikronæringsstoffer til gyllen og dermed få en effektivt, præcis og gratis distribution på markerne. SyreN systemets additiv tank giver mulighed for at tilsætte forskellige næringsstoffer til gyllen. Her kan nævnes bor, mangan og selen hvis disse planter viser symptomer på mangel. Det kunne også tænkes at man vil booste gyllen med for eksempel en flydende N 32. Additivtanken kan indeholde hvad som helst der er flydende og doseringen er enkel da den foregår på tid pr. gylle læs og ved påfyldning af gyllevognen således at der opnås en optimal iblanding. Start og stop af tilsætning foretages manuelt fra kabinen. SyreN system er en teknologi, der er inde i en rivende udvikling. Systemet finder stadig nye og spændende anvendelsesmuligheder. Det er kun en lille del af systemets fordele der er- eller kan kvantificeres i gennemsnitsbetragtninger, da der ofte er tale om fordele der relaterer til den enkelte bedrift og dennes forudsætninger ved anvendelse. En opsummering af de vigtigste fordele kan ses af nedenstående: Meget god driftsøkonomi. Mulighed for arbejdsbredde op til 30m - ingen reduktion i kapacitet til gylleudbringning. Gylle kan udbringes uden hensyntagen til klima eller vejrforholds indflydelse på emission eller reduceret kørselsperiode ved nedfældning) Stor miljøgevinst ved reduktion i eutrofiering (næringsstofbelastning) af vandløb, søer, heder mm. Tilføjelse til eksisterende teknologi. Meget prisgunstigt alternativt til nedfældning. Uændret behov for trækkraft / dieselforbrug. Forbedret vægtfordeling for gyllevogn Mindre strukturskade som følge af reduktion af tung trafik på markerne Ekstra tilførsel af N igennem reduktion af ammoniakemission Reduktion i overkørsel af mark ved erstatning af NS gødninger Afgrødespecifik gødskning med svovl. Mulighed for anvendelse som del af miljøgodkendelse. Stor lugtreduktion Ideelt system for myndigheder - skaber nødvendig dokumentation for emission og miljøbelastning. Anvendelse af Slæbeslanger i stedet for nedfældning på græs Reduktion i partikelforurening Reduktion i udledning af klimagasser i sammenligning med nedfældning SyreN teknologi, vil i de næste mange år blive afprøvet og testet i meget stort omfang. Udsagn om effekter, mulighed for anvendelse og økonomiestimater er derfor udtryk for den bedst tilgængelige viden på tidspunktet for produktion af denne brochurer. BioCover V. Morten Toft. April 2012.
16
Baggrund for udvikling af SyreN
Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange
Læs mereVeerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062
Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062 Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret
Læs mereFAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?
FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at
Læs mereVeerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen CVR No:
Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen +45 29 63 49 36 mt@biocover.dk www.biocover.dk CVR No: 32448062 SyreN System - Forsuring af gylle I det moderne landbrug er tab af næringsstoffer (emissioner) blevet et problem.
Læs mereVeerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen CVR No:
Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen +45 29 63 49 36 mt@biocover.dk www.biocover.dk CVR No: 32448062 SyreN System - Forsuring af gylle I det moderne landbrug er tab af næringsstoffer (emissioner) blevet et problem.
Læs mereForhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft
Forhandlermøde 2013 MI, Vejle tirsdag den 24 September V/ Morten Toft SyreN forhandlermøde 24.09 Teknologipulje 2013, forventede salg Status på lovgivning, forsøg, dosering SyreN system 2014 SyreN+ SyreN
Læs mereTemadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereAmmoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning
Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret
Læs mereMELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereGyllesæsonen nærmer sig.
Planteavlsnyt Gyllesæsonen nærmer sig. 23. januar 2015 copyright Gefion Vi nærmere os d. 1. februar, hvor det er lovligt at udbringe gylle, hvis forholdende er til det Det er der ikke meget, der tyder
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereGræs er velegnet til at modtage gylle
Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereSlætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion
Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof
Læs mereUdbringning af husdyrgødning
Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereVækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD
Vækst med fremtidens løsninger SIKKER HURTIG EFFEKTIV TILPASSET DANSK JORD NYE LØSNINGER PÅ DANSK JORD PLACÉR GØDNINGEN, OG DINE AFGRØDER VIL TAKKE DIG! dan GØDNING A/S Dan Gødning fordi Med flydende DanGødning
Læs mereUovertruffen kvalitet
Uovertruffen kvalitet Flydende gødninger i uovertruffen kvalitet Flydende makro- og mikronæringsstoffer samt sporstoffer Spar penge - køb direkte fra producenten Uanset hvilke gødninger vi producerer,
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereTabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse
Tabel 1. Oversigt over teknologier med potentiale for reduktion af pesticidanvendelse Teknologi Kort beskrivelse Effekt, relativ reduktion af pesticidanvendel se med aut. rækkestyring med sektionsløft
Læs mereGodt Landmandskab ved transport og udbringning af gylle
Gylle med omtanke Landbruget fylder meget, både i lokalsamfundet og i landskabet. Et godt samspil med de øvrige dele af samfundet er nødvendigt, hvis landbruget fortsat skal være et respekteret erhverv.
Læs mereUovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side
2014 INDHOLD: Uovertruffen kvalitet.... side 3 Din egen gødning.... side 4 Emballage.... side 5 BioCrop Opti.... side 6 BioCrop Opti XL... side 7 BioCrop Møldrup XL... side 8 BioCrop Opti ML... side 9
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereGyllevogne. Gyllevogne Slangebomme Nedfældere Gylletrailere Buffertanke. www.ap-gyllevogne.dk
Gyllevogne Gyllevogne Slangebomme Nedfældere Gylletrailere Buffertanke www.ap-gyllevogne.dk Effekt og driftssikkerhed Mange års erfaring AP Gyllevogne AS har mere end 20 års erfaring i udvikling af gyllevogne
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereForsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker
Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereTestrapport. Harsø Tankforsuring
Testrapport Harsø Tankforsuring Indhold Forord... 3 1. Introduktion... 4 2. Materialer og metoder... 5 2.1 Fremgangsmåde... 7 2.2. Statistisk bearbejdning... 8 3. Resultater... 9 3.1. ph-målinger... 9
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mere» SAMSON SHB4-36m. Slæbeslangebom. Forserie. - growing together
» SAMSON SHB4-36m Slæbeslangebom Forserie - growing together Nytænkning og banebrydende teknologi - Helt ny, kompakt og integreret konstruktion SAMSON AGROs nyeste bom, SHB4-36m, er som det ligger i navnet
Læs mereMiljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen
Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen Debat29. maj 2019 kl. 3:00 0 kommentarer Print Der er brug for at sætte ind overfor landbruget, som står for 94% af landets ammoniakforurening,
Læs mereGødskning i en kvotetid Leif Knudsen
Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning
Læs mereUniversalspreder VS 2403
Universalspreder VS 2403 S trautmanns årelange erfaring med konstruktion af spredervogne og det høje kvalitetsniveau har gjort, at universalsprederne i praksis Universalsprederen har bevist deres duelighed.
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereLogbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse
Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereKyndestoft trailersprøjter
Kyndestoft trailersprøjter Den fremtidssikrede sprøjte 7000 liter, 24m bom, affjedring, injektion og Air-spray Meget kraftig udførelse for lang holdbarhed Nem og logisk betjening af funktioner Betydelig
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereMiljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010
Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin
Læs mereVERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING
VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereCALIBRATOR. Kørselsafhængighed og meget mere.
CALIBRATOR CALIBRATOR. Kørselsafhængighed og meget mere. CALIBRATOR har siden 1991 været løsningen på intelligent kørselsafhængighed vha. computerstyring. Herved opnås en betydelig kapacitetsforøgelse,
Læs mereHvorfor lugter gylle så slemt?
Hvorfor lugter gylle så slemt? af Anders Peter Adamsen A/S Bygholm 26-04-2005 Opdeling Spørgsmålet kan opdeles i to underspørgsmål: Hvilke lugtstoffer afgives fra gylle? (fysisk & kemisk) Hvorfor opfatter
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereKyndestoft Demeter 836
Kyndestoft Demeter 836 Kyndestoft Fremtidens landbrugsmaskiner Dette er standard på sprøjterne fra Kyndestoft: Stort suge filter, Trykfilter, sikkerhedsfilter og liniefiltre Led lys baglygter og sidemarkering
Læs mereSeparerer din gylle og få rigtig mange fordele
Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereMaksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord
Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter Jens Elbæk, LandboNord Hvor er vi på vej hen? Strukturudvikling Stordrift er fremtiden Hvad med Grøn Vækst og krav til reduktion
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereErfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Plantekongres 2019 Tobias Holger Baden Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug 1. Kort introduktion til pilotprojektordningen 2.
Læs mereOptimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereSydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps
Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God
Læs mereRustfri gyllevogn 20.000-24.000 L
20.000-24.000 L 1 Kimadans nye rustfri gyllevogn har et rumindhold på 20-24 m 3 og to eller tre aksler. Vognen er udstyret med en rustfri ståltank, som giver vognen større styrke, mindre vægt og dermed
Læs mereTerra Biosa Landbrug
Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereBJ-Agro Planteavlsdag Januar 2019 Hovborg Kro
BJ-Agro Planteavlsdag 2019 14. Januar 2019 Hovborg Kro Brdr. Toft Sprøjtespecialisten Grundlagt 1968 Import af Bargam siden 1996 Omkring1.000 Bargam sprøjter solgt Import af Knight sprøjter siden 2014
Læs mereSTRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR
STRATEGI FOR KØB OG IMPLEMENTERING AF AUTOSTYRING OG GPS UDSTYR V/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen HVAD VIL VI OPNÅ? Økonomi eller andre argumenter? 50 1 Dagsorden Hvilke muligheder er der på markedet
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereAnmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)
Læs merePlantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning
Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering
Læs mereVI REDEFINERER LUFTRENSNING. Luftrensningsanlæg
VI REDEFINERER LUFTRENSNING EFTERÅR 2017 PRØVNING I HENHOLD TIL FILTER-ERLASS II- FORORDNING NIEDERSACHSEN FREMRAGENDE MÅLERESULTATER Luftrensningsanlæg Certificeret (efter DLG-Signum-Test) Biologisk proces
Læs mere