[ 1. juni maj regnskabsår ] Grønt regnskab

Transkript

1 [ 1. juni maj regnskabsår ] Grønt regnskab

2 Introduktion Selskabet Hjørring Varmeforsyning er beliggende på Buen 7 i Hjørring. CVR-nr P-nr Selskabets øverste myndighed er et repræsentantskab på 61 medlemmer valgt af forbrugerne for en 4-årig periode. Blandt repræsentantskabsmedlemmerne er valgt 7 personer til bestyrelsen. Bestyrelsen er valgt for en 4-årig periode. Bestyrelsen er sammensat som følger: 2 Formand Flemming Simonsen Valgt af forbrugerne Næstformand Helmuth Zickert - Bestyrelsesmedlem - Willy Bjerregaard Kurt Poulsen Minna Breuner Maja Strandberg Jens Møller Lee Valgt af almene boligorganisationer Valgt af storbrugerne Tilsynsmyndigheder Hjørring Kommune Team Virksomhed J. Fibigersgade Hirtshals Indholdsfortegnelse Præsentation af Hjørring Varmeforsyning Ledelsens årsberetning Anvendt regnskabspraksis Noter Input- og opgørelse Energifordelingsskema

3 Præsentation af Hjørring Varmeforsyning Hjørring Varmeforsyning er etableret i 1960 som et forbrugerejet andelsselskab. I regnskabsåret 2009/10 er der solgt MWh varme til forbrugere, og der er solgt MWh el, på det frie marked. Der har i året været ansat 20 medarbejdere, hvoraf 3 er deltidsansatte. I december 1984 tog selskabet et nyt kulværk på 24 MW i anvendelse. Det fungerede i 11 år som grundlastenhed. I foråret 2004 er anlægget, som efterfølgende betegnes biomasseværket, blevet justeret til biobrændsel (træpiller). I 1985 påbegyndtes en større renovering af ledningsnettet, som nu er droslet ned på normalt niveau. Anlægget har en max. eleffekt på 59 MW. Elproduktionen leveres til Elforsyningen Nord-Vendsyssels transformatorstation på Farøvej, som ligger 1/2 km fra kraftvarmeværket. Varmeeffekten er på max. 53 MW. Varmeproduktionen leveres til 4 vekslercentraler fordelt i Hjørring by, samt til vekslercentral på Sygehus Vendsyssel. Gasbrænderne på kedelcentralen Gasværksbakken er udskiftet med nye Dry Low NOx-brændere, som sikrer en ren forbrænding. Over de kommende to år skiftes til Dry Low NOx-brændere på de øvrige centraler. Fig. 1 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. Fig. 1 TIL LUFT STØJ BRÆNDSEL MASSEFLOWDIAGRAM FOR HJØRRING VARMEVÆRK ENERGI KRAFTVARMEVÆRK ELENERGI TRANSFORMATOR- STATION Igennem årene er nettet løbende blevet udbygget, og i forbindelse med opførelse af et kraftvarmeværk i blev der lagt varmerør i de sidste områder i byen. I 1987 kom der naturgas til Hjørring, og alle kedler blev konverteret fra olie til naturgas. Ved årsskiftet blev Hjørring Kraftvarmeværk taget i brug. I 2009/10 har Hjørring Varmeforsyning købt 44% af den nødvendige varme fra Affaldsselskabet AVV I/S og 7% fra to lokale biogasanlæg. Der er produceret 36% på træpiller og 12% på gaskedler. Kun 1% er produceret på kraftvarmeværket, hvilket er et udtryk for høje gaspriser. Beliggenhed af Hjørring Varmeforsynings produktionsanlæg og vekslercentraler: Hjørring Kraftvarmeværk - Mandøvej 10 Biomasseværk - Mandøvej 10 Kedel- og vekslercentral - Buen Gasværksbakken Åstrupvej 50 Kedelcentral - Anemonevej Vandværksvej 41 Vekslercental - Jeppe Aakjærs Vej 2 Kraftvarmeværket Hjertet i kraftvarmeværket er en gasturbine, som trækker en generator. Forbrændingen foregår med et Dry Low NOx forbrændingssystem, som sikrer en ren forbrænding. Røggas fra forbrændingen føres til en dampkedel, som leverer damp til en dampturbine, der trækker på den samme generator som gasturbinen. Når dampen har afleveret det meste af energien til dampturbinen, anvendes resten til opvarmning af fjernvarmevand. SMØREOLIE KEMIKALIER VAND Kedelcentraler Gaskedlerne på de forskellige centraler fungerer udelukkende som spidslastkedler, når kraftvarmeværket ikke har kapacitet nok. Kedlerne har sammenlagt en kapacitet på 65 MW. Fig. 2 viser et masseflowdiagram og de væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. Fig. 2 BRÆNDSEL ENERGI KEDELSTENS- VÆSKE VIRKNINGSGRAD % VARME Biomasseværket Biomasseværket har ved fyring med træpiller en effekt på 20 MW. Anlægget kører med træpiller. Indgår fast i varmeproduktionen. VARME- FORBRUGERE TIL KLOAK TIL LUFT MASSEFLOWDIAGRAM FOR SPIDSLASTCENTRAL SPIDSLASTCENTRAL VARME VIRKNINGSGRAD % TIL KLOAK VARME- FORBRUGERE AFFALD FRA KRAFTVARMEVÆRKET AFFALD FRA SPIDSLASTCENTRAL TIL JORD STØJ TIL JORD 3

4 Ledelsens årsberetning 4 Dette grønne regnskab, som er det trettende af sin art for selskabet, er udarbejdet med det formål at give offentligheden, herunder kunder, naboer, leverandører og andre af selskabets interessenter, mulighed for at få indblik i selskabets miljøforhold. Nærværende grønne regnskab omfatter aktiviteterne på alle adresser, og det er selskabets strategi, gennem dette aflagte regnskab, primært at fokusere på de parametre, som ledelsen anser for at være af miljømæssig betydning, og som samtidig er af økonomisk betydning for selskabet. Selskabet har forventninger til, at en forøget indsats på styring af sådanne parametre ikke blot vil medføre miljømæssige forbedringer, men også bidrage positivt til selskabets økonomi. Selskabets hovedaktiviteter Det er selskabets hovedaktivitet at producere og levere varme til dets forbrugere. Selskabet har ingen væsentlige biaktiviteter. Selskabets miljøpolitik Hjørring Varmeforsyning ønsker at fremstå som en miljøbevidst virksomhed. Selskabet vil åbent og sagligt over for alle interessenter redegøre for sine miljøforhold for at vise, hvorledes selskabet lever op til såvel lokale som globale miljøkrav. Inden for økonomisk forsvarlige rammer samt de miljømæssige rammer, der er pålagt af myndighederne, skal belastning af miljøet og forbrug af ressourcer søges minimeret. Driften af anlæggene skal tilrettelægges på en sådan måde, at energien udnyttes bedst muligt. Forbruget af miljøbelastende stoffer holdes på et minimum. Selskabet skal sikre, at affaldsstoffer, spildolie m.v. bortskaffes på forsvarlig vis. Årets resultat ses i input- opgørelsen. Bygninger, installationer og teknisk udstyr skal vedligeholdes i sikkerhedsmæssig stand og ved brug af miljøvenlige materialer. Hjørring Varmeforsyning har ingen direkte miljøkrav til leverandører. Miljøgodkendelser/myndighedskrav Selskabet er en listevirksomhed efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, der kræver særlig godkendelse for drift. Kraftvarmeværket er omfattet af bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 punkt G101, Kraftvarmeværker og varmeproducerende anlæg med indfyret effekt på mere end 50 MW, herunder gasturbine- og gasmotoranlæg. De gasfyrede kedelcentraler og det kulfyrede reserveanlæg er omfattet af bekendtgørelse nr. 622 af 23. juni 2005 punkt G201, Kraft- eller varmeproducerende anlæg med en indfyret effekt mellem 5 og 50 MW, som ikke er omfattet af loven om grønne regnskaber. Hjørring Varmeforsyning har valgt at udarbejde grønt regnskab for hele virksomheden. Kraftvarmeværkets aktiviteter er reguleret af en miljøgodkendelse fra Nordjyllands Amt dateret , som er godkendt af Miljøstyrelsen d Godkendelsen er revideret Tilladelse til udledning af spildevand til off. kloak er givet d De væsentligste reguleringer er følgende: Emissioner af NOx, CO Støjemission Bortskaffelse af affald Der er i maj 1999 fremsendt miljøgodkendelse af Hjørring Varmeforsynings spidslastcentraler i h.t. Miljøministe riets bekendtgørelse om miljøgodkendelse af bestående listevirksomhed. Miljøgodkendelsen indeholder ikke særlige begræns ninger i driften af anlæggene. Der er foretaget en akkrediteret måling af intern støj fra det interne varmeanlæg hos en forbruger på Bæktoften foranlediget af en klage fra forbrugeren. Målingen viser, at Miljøstyrelsens grænseværdier er overholdt. Miljøindikatorer Under hensyntagen til miljøgodkendelsens vilkår anser selskabet derfor følgende miljøindikatorer som væsentlige: 1. Energiudnyttelse og -fordeling 2. Luftemissioner 3. Affaldsmængder og -håndtering 4. Støjemission 5. Arbejdsmiljø 1. Energiudnyttelse og -fordeling Det er valgt at regne udnyttelsen ude hos forbrugerne. Af fig. 3 fremgår årets energiudnyttelse og tab. MWh Fig. 3 Procent Af fig. 4 fremgår årets energifordeling. Fig Energiudnyttelse og tab 20,0% 0,4% 79,6% 2009/10 Energifordeling 22,5% 2,2% 75,3% 2008/09 År 21,3% 1,0% 77,7% 2007/08 Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme Input Køb af biogasvarme Forbrug af træpiller Køb af affaldsvarme i alt Køb af el i alt Køb af naturgas i alt Output Proces- og ledningstab Salg af el Salg af varme /10 input 2009/ /09 input 2008/09 År / in- / 2007/08 input 2007/08

5 Ledelsensens årsberetning 2. Luftemissioner Der foretages kontinuerlige målinger af luftemissioner på kraftvarmeværket, som gemmes i 5 år. Tilsynsmyndigheden kan se dem på forlangende. Der er ikke konstateret overskridelser af de gældende grænseværdier. mg/nm3 røggas Fig Emissioner til luft fra kraftvarmeværket samt grænseværdierne / / /08 År CO v. 5% ilt NOx v. 5% ilt CO grænseværdi v. 5% ilt NOx grænseværdi v. 5% ilt 3. Affaldsmængder og -håndtering Spildevand udgøres af a. Vand fra processen b. Vand fra vandbehandlingsanlægget c. Sanitært spildevand d. Affald Ad. a. Vand fra processen på kraftvarmeværket er afsaltet og renset vand. Ad. b. Vand fra vandbehandlingsanlægget indeholder restmaterialer fra blødgøringssalt. Ad. c. Der er i varmeforsyningen 20 ansatte, fordelt med 11 på Buen og 9 på Mandøvej, som anvender de sanitære installationer. Derudover udledes spildevand fra normal rengøring. Alt spildevand ledes til den kommunale kloak. 5. Arbejdsmiljø Håndtering af alle kemikalier på anlæggene sker i h.t. arbejds pladsbrugsanvisninger, der er udarbejdet på basis af le verandørforeskrifter leveret med de pågældende produkter. Arbejdspladsbrugsanvisningerne er udarbejdet i h.t. vejledning fra Arbejdstilsynet og i samarbejde med AM-Gruppen. Alle steder, hvor der arbejdes med kemikalier og ætsende væsker, er der ophængt beskyttelsesvejledninger, og der forefindes de nødvendige personlige værnemidler samt brusere og øjenskyllere. Der blev i 1999 udarbejdet en beredskabsplan for hele virksomheden, som redegør for hvordan personalet skal reagere ved uheld og sygdom. Virksomheden arbejder med miljøledelse og alle medarbejdere er indraget. Arbejdstilsynet har i 2005 kategoriseret kraftvarmeværket og biomasseværket som en niveau 2 virksomhed. Selskabets forventninger til fremtiden I miljømæssig henseende ser selskabet fortrøstningsfuldt på fremtiden og forventer, at alle vilkår i kommende miljøgodkendelser kan opfyldes mange år frem. Ledelsens konklusion Nærværende grønne regnskab for Hjørring Varmeforsyning er aflagt i overensstemmelse med intentionerne i loven om grønne regnskaber, og udarbejdet i samarbejde med medarbejderne. Ledelsen erkender, at det ved opstilling af regnskabet har været nødvendigt at foretage enkelte skøn og vurderinger på grund af manglende måleresultater, men det er vurderet, at måling ikke vil bidrage med væsentlige informationer i forhold til de skønnede værdier. Det er dog ledelsens opfattelse, at nærværende regnskab indeholder oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af alle væsentlige miljømæssige forhold for selskabet. Virksomheden har i indeværende regnskabsår ikke modtaget klager som har nødvendiggjort ændringer i driften. Hjørring, den 10/ Ad. d. Affald fra anlæggene omfatter almindelig dagrenovation, aske/slagger fra biomassekedlerne samt olie- og kemikalieaffald. Dagrenovationen afhændes via den kommunale affaldsordning. Olie- og kemikalieaffald afleveres til behandling på den kommunale modtagestation i Hjørring. Aske/slagge transporteres i lukkede containere til AVV s deponeringspladser. Per Sørensen Direktør Jørgen Mølgaard Regnskabschef Niels Jørgen Bæk Driftsleder Kasserede fjernvarmerør afhentes af miljøgodkendt produkthandel. Forelagt bestyrelsen 7/ Støjemission Efter isolering af visse støjkilder, har tilsynsmyndigheden godkendt de eksterne støjemissioner fra kraftvarmeværket. Der er ikke foretaget yderligere beregninger. Flemming Simonsen Formand Helmuth Zickert Næstformand

6 Anvendt regnskabspraksis 6 Generelt Det grønne regnskab er udarbejdet med udgangspunkt i lov om grønne regnskaber med tilhørende bekendtgørelse og omfatter det væsentlige ressourceforbrug og de forurenende stoffer ved selskabets aktivitet. Regnskabet i dets nuværende form indeholder dog punkter, der ligger ud over lovens krav. På visse områder er mængdeangivelserne baseret på skøn ogberegninger. De væsentligste anvendte regnskabs- og opgørelsesmetoder er: Energiforbrug Energiforbruget for de anvendte energikilder er opgjort ved forbrugsaflæsning af målere for regnskabsperioden. Forbrug af hjælpestoffer Forbrug af hjælpestoffer er opgjort ud fra faktisk forbrug i regnskabsperioden. Forbruget af vand er opgjort ved måleraflæsning på forbrugsstedet. Produktion Produktionsdata er fremkommet ved måleraflæsning. Opgørelse af udledning I henhold til Miljøministeriets regler for rapportering af oplysninger om udledning fra virksomheder, er der ud for de enkelte stoffer i input- og opgørelsen anført, om mængden er anslået (A), beregnet (B) eller målt (M), suppleret med oplysning om konkret metode for opgørelse af mængden. Noter 1. Energiforbrug. Naturgas anvendes som brændstof i turbinen og til gaskedler. På biomasseværket anvendes rene træpiller uden bindemiddel. Kraftvarmeværket, kulværket og alle spidslastcentralerne er tilsluttet det offentlige elforsyningsnet og anvender elektricitet til bl.a. drift af pumper og andet udstyr. Den varme, som det kommunale affaldsforbrændingsanlæg producerer, aftages af Hjørring Varmeforsyning og sendes videre til forbrugerne. 2. Hjælpestoffer. Der er ikke skiftet olie på turbine. Salt anvendes til blødgøring af vand. Lud (natriumhydroxyd) og Hydro-X modvirker tæring af rør. 3. Forurenende stoffer i processen. Ammoniak modvirker tæring af dampkedel. 4. Forurenende stoffer i udledning til luft. De forurenende stoffer til luft er primært forbrændingsgasserne fra turbinen. 5. Forurenende stoffer i udledning til kloak. Rensevæske til gasturbine er en godkendt sæbe, som må ledes direkte i kloak. Den totale udledning af spildevand er ca m Forurenende stoffer i udledning til jord. Fjernvarmevand som undslipper ved udskiftning af rør og ved utætheder, indeholder natriumhydroxyd og Hydro-X i meget små koncentrationer. 7. Forurenende stoffer i affald. Slagger fra træpiller går gennem vandbad og udgør ca. 1,2% af den forbrændte vægt.

7 Input- og opgørelse Opgørelsesmetode f. Mængder Mængder Mængder Mængder Mængder Note udledning Enhed 2009/ / / / /06 1 Energiforbrug Naturgas (samlet gasforbrug ) M Nm Elektricitet (samlet køb af alle lokaliteter)... M MWh Varme (køb fra AVV I/S) M MWh Forbrug af træpiller M Ton Køb af varme fra biogasanlæg M MWh Forbrug af hjælpestoffer Gasturbinekompressor, rensevæske M ltr Olie til hovedmaskineanlæg M ltr Glucol til komponentkølesystem M kg Vandforbrug inkl. brugsvand M m Kemikalier til vandbehandling: Salt (NaCl) M kg Lud (NaOH) M kg Hydro-X (kedelstensvæske) M kg Produktion/Salg Elenergi leveret til transformatorstation..... M MWh Varme leveret hos forbrugerne M MWh Forurenende stoffer i processen Kedel: Ammoniak (NH3) M kg Forurenende stoffer i udledning til luft Samlede røggasmængder i kraftvarmeværk. M PER m CO kraftvarmeværk M PER kg CO 2 kraftvarmeværk B MAB kg NOx kraftvarmeværk M PER kg CO 2 spidslastcentraler B MAB kg Forurenende stoffer i udledning til kloak Gasturbinekompressor, rensevæske M ltr Salt M kg Forurenende stoffer i udledning til jord Hydro-X (kedelstensvæske) M kg Lud (NaOH) M kg Forurenende stoffer i affald Affald til håndaflæsning M ALT kg Skumning af OBU OE1, tømning olieudskiller M ALT kg Spildolie, emballeret M ALT kg EE-affald u/billedrør M ALT kg Håndtering, EE-affald M ALT kg Flasker, behandling M ALT kg Pap, behandling M ALT kg Blandet papir, behandling M ALT kg Papir og aviser, behandling M ALT kg Kobberledning M ALT kg Slagger fra bioanlæg M ALT kg Ren jord M ALT kg Olieforurenet jord 0,05-1,0% M ALT kg Kemikalieforurenet jord M ALT kg Kemikalieforurenet jord, kviksølv M ALT kg Let forurenet jord M ALT kg Jord til 19, direkte M ALT kg Elektronik, batterier M ALT kg Filtermateriale/kviksølv M ALT kg Andet M ALT kg

8 Energifordelingsskema Det samlede energiflow gennem Hjørring Varmeforsyning er vist på nedenstående illustration. 2009/ MWh MWh MWh MWh. Biogasvarme: MWh MWh MWh eller 0,4% af tilført energi MWh eller 79,6% af tilført energi MWh eller 20,0% af tilført energi 2008/ MWh MWh MWh MWh. Biogasvarme: MWh MWh MWh eller 2,2% af tilført energi MWh eller 75,3% af tilført energi MWh eller 22,5% af tilført energi 2007/ MWh MWh MWh MWh. Biogasvarme: MWh MWh MWh eller 1% af tilført energi MWh eller 77,7% af tilført energi MWh eller 21,3% af tilført energi 2006/ MWh MWh MWh MWh. Biogasvarme: MWh MWh MWh eller 6% af tilført energi MWh eller 70,6% af tilført energi MWh eller 23,4% af tilført energi 2005/ MWh MWh MWh MWh. Biogasvarme: MWh MWh MWh eller 13,4% af tilført energi MWh eller 63,7% af tilført energi MWh eller 22,9% af tilført energi Buen 7, Hjørring by 9800 Hjørring Tlf