Stensvang Plejecenter Aflastningsafdelingen

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Stensvang Plejecenter Aflastningsafdelingen Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 2 Indhold Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad bliver undersøgt Tilsynet på Stensvang aflastningsafdeling Beboernes bolig... 4 Meget tilfredse beboere Hjælpen til personlige opgaver... 5 Meget tilfredse beboere Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Mest tilfredse beboere Træning i hverdagen... 6 Tilfredse beboere Dialogen... 7 Tilfredse med dialogen Beboernes samlede tilfredshed Dialogmøde Bilag: Begrebsafklaring... 12

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Stensvang Plejecenters aflastningsafdeling har den 14. juni og den 29. aug uanmeldte tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes perspektiv: Hjælpen er overvejende meget tilfredsstillende. Der er overvejende overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side13) Trods overvejende stor tilfredshed, har enkelte observationer medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvad kan det betyde for tilstedeværende beboerne, at personalet snakker sammen indbyrdes om beboere og om hjælp i et lavt toneleje? 2. Hvordan sikrer personalet, at de overholder deres tavshedspligt, når de opholder sig på fællesarealet? 3. Hvordan kan tilstedeværende beboere opleve det, at 2 medarbejdere snakker højt sammen i køkkenet om hvilke beboere, som skal have hvad slags mad, samtidig med en høj skramlen med porcelæn? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for rammen af Vejle Kommunes kvalitetsstandard 1. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og borgerens generelle tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. 1 Vejles Kvalitetsstandard er beskrevet i Indsatskataloget. Se nærmere i Begrebsafklaring sidst i denne rapport.

4 4 Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt beboernes oplevelser af et kvalitetsmål fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard om dialog: Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet Tilsynet på Stensvang aflastningsafdeling Tilsynskonsulenten har besøgt aflastningsafdelingen på Stensvang Plejecenter over 2 dage. Afdelingen er besøgt eftermiddag og aften efter centerlederens ønske. 5 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 2 kvinder og 3 mænd er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 1 af de 5 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. 1 beboer vurderer at have et dårligt helbred. De 3 øvrige medvirkende beboere vurderer deres helbred som værende både godt og dårligt. 3 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og leder. På dette dialogmøde har personalet haft mulighed for at bidrage med deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Meget tilfredse beboere Alle 5 deltagende beboere er tilfredse med deres lejligheder. 3 af de 5 beboere er endog meget tilfredse med sin lejlighed. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er jeg godt tilfreds med, er dejlig, er fin. To beboer forklarer om deres lejlighed: - Rummet med møbler er ok, er lidt tilfreds - Udsigten er fin, jeg vil meget gerne blive her Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 2 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier er: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, hvad beboeren får hjælp til, eller om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Meget tilfredse beboere Alle 5 beboere er generelt tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 4 beboere er endog meget tilfredse med denne hjælp. God og udmærket hjælp De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Stensvang Aflastningsafdeling ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er god, udmærket. 3 beboere fortæller, at hjælpen er god og udmærket fordi: - det er den måde, de tager os på. De har åbne arme - De hjælper meget. Lige så snart der er noget, så kommer de og hjælper. Jeg kan nogenlunde altid få fat i hjælp - Den måde de arbejder på, den synes jeg er god 2 beboere giver i ovenstående beboercitater udtryk for, at måden hjælpen bliver givet på, er afgørende for, at beboerne er tilfredse med hjælpen. Den ene beboer forklarer videre, at måden hjælpen bliver givet på er Stille og roligt, det betyder, at man er tilfreds. Personalet er flinke og rare Beboerne begrunder også deres tilfredshed ved at sige om personalet, at de er: Super flinke. De er super fine, ja, ja, det kan du tro, de er. Personalet er flinke, og de kommer, når de skal. Alle medarbejdere er gode, undtagen hende der skræpper op. De er faktisk gode til at hjælpe mig med at blive vasket. De er flinke og rare. Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de overvejende meget tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. 3 af de 5 medvirkende beboere kan ikke komme i tanker om, at noget ved hjælpen kunne være anderledes. 1 beboer siger: Betjeningen ved bordet, det tager nogle gange lang tid, før vi får maden. Alt går langsomt her. Det betyder, at det tager lidt længere tid for mig at spise, det betyder ikke så meget. 1 anden beboer siger: Vi er et par stykker, som er ved at sætte noget op, om hvordan det skulle være her. Beboeren ønsker ikke at løfte sløret for, hvad dette nærmere indeholder. Personalet bekræfter på dialogmødet, at der er nogle beboere, som er i gang med at skrive et eller andet. Konklusion De deltagende beboere giver udtryk for generel stor tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. De fleste beboere er meget tilfredse. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger meget tilfredsstillende.

6 6 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Mest tilfredse beboere 4 af de 5 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Stensvang Aflastningsafdeling. 1 beboer er delvis tilfreds med rengøringen. Rengøring 4 beboere er generelt tilfredse, og 1 beboer er delvis tilfreds med hjælpen til rengøring. Beboerne siger eksempelvis om denne rengøringshjælp, at den er god nok, det er godt nok, det har jeg ikke tænkt på, men det ser da godt nok ud. Den delvis tilfredse beboer siger om hjælpen til rengøring: Her ser fint nok ud. Der er andre, som har flere nullermænd. Hjælpen er både og fordi, så skal de lige over og have en kop kaffe. De går til og fra. Tøjvask Alle 5 beboere er tilfredse med hjælpen til tøjvask. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at den: er jeg godt tilfreds med, tøjet er ganske udmærket, det er godt nok og det fungerer godt nok, de vasker jo tøjet. Maden 3 beboere er meget tilfredse og 2 beboere er almindeligt tilfredse med maden, de får serveret på Stensvang Aflastningsafdeling. Beboerne beskriver maden som almindelig hverdagsmad. Beboerne vurderer maden til at være udmærket, er faktisk rimelig, smager godt, super. 1 beboer forklarer: Man kan få så meget mad, som man vil have. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt overvejende tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være tilfredse med denne hjælp. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Tilfredse beboere 3 beboere er tilfredse og 2 beboere er meget tilfredse med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang.

7 7 De tilfredse beboere fortæller om, hvordan de kan holde sig i gang: - Det sker at jeg træner, det er godt nok. Jeg kunne godt tåle lidt mere træning - Det har jeg faktisk mulighed for(at træne), der er et træningscenter lige herover. Jeg træner, hvis der er mulighed for det - Jeg kan vist godt komme til det(at træne). Men jeg er dårligt gående, så det vil jeg altså ikke - Jeg går til træning.det er jeg glad for, for vi har det godt her - Det ved jeg ikke noget om, jeg holder mig selv i gang Om at spise sammen Beboerne svarer eksempelvis på spørgsmålet om, hvordan fællesskabet ved fællesspisningerne er: - Fællesskabet er godt nok. Vi snakker ikke så meget sammen, vi spiser jo, når vi er derinde. Og så går man ind til sig selv, når man har spist - Jeg blander mig ikke så meget - Jeg spiser sammen med de andre. Det er godt at spise sammen. Så er vi mere ens, når vi spiser sammen, det giver fællesskab - Fællesskabet er fint.det skal være de rigtige, jeg skal snakke med Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved konsulentens faglige observationer af dialogen på fællesarealet. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Tilfredse med dialogen 3 beboere er tilfredse og 2 beboere er meget tilfredse med snakken, de har med personalet. De deltagende beboere beskriver snakken med personalet som eksempelvis: Udmærket, de snakker godt nok. Det er forskelligt, men det er godt nok. 2 beboere beskriver dialogen med personalet ved at sige: De snakker pænt til os. 1 af de 2 beboere siger videre: De snakker fint og pænt til os. På tilsynets spørgsmål om, hvad det betyder for denne beboer, svarer beboeren: Respekt det er vigtigt for mig, så har jeg det godt. 1 anden af de 2 beboere siger: De(personalet) er meget flinke, de snakker pænt til mig. Det er da vigtigt. En beboer fortæller: Vi snakker med hinanden og om hinanden uden at der er problemer. Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Tilsynet har samlet observationer i de 2 fælles stuer, som er en del af aflastningsafdelingens fællesareal. Tilsynets besøg har været om eftermiddagen og først på aftenen.

8 8 Sidst på eftermiddagen i den store fællesstue En medarbejder sidder ved siden af beboer1 i en sofa i den store fællesstue, medarbejderen snakker med beboer1 i et stille toneleje. Medarbejderen og beboer 1 har en god øjenkontakt. En anden medarbejder kommer til og spørger beboer 1, skal vi drikke kaffe sammen? Den anden medarbejder snakker videre med den første medarbejder. De 2 medarbejdere giver hinanden en krammer og den første medarbejder går ud til andre opgaver. Beboeren viser uro i sit kropssprog, da de 2 medarbejdere snakker sammen. Den anden tilkomne medarbejder lægger armen om beboerens skulder. Medarbejderen siger, jeg er her og passer på dig. Medarbejderen og beboer 1 sidder tæt ved siden af hinanden, side og side i sofaen. Beboeren virker nu mere rolig. En tredje medarbejder kommer til og sætter sig ved siden af den anden medarbejder i sofaen. De 2 medarbejdere snakker om nogle beboere og om aftaler vedrørende hjælpen i aftenvagten mv. Medarbejderne snakker lavt, tilsynet kan ikke høre præcist, hvad medarbejderne snakker om. Beboeren som stadig sidder ved siden af den anden medarbejder, blander sig nu med en noget aggressiv tone, beboeren siger: bare jeg får.hun behøver ikke være her. Den anden medarbejder siger i et roligt og tydeligt stemmeleje til beboeren: Medarbejder xxx er min kollega, hun har lov til at snakke med mig. Den tredje medarbejder trækker sig og går stille væk fra sofaen. Beboer 1 siger i en højere og mere aggressiv tone: Hun er ond og slår med hånden efter tredje medarbejderen. Den anden medarbejder lægger sin hånd på beboer 1 s arm og siger: Jeg skal nok passe på dig. Beboer 1 falder lidt til ro. Tredje medarbejderen kommer tilbage med lidt småkager, som hun lægger på bordet til beboer 1. Beboer 1 siger i en aggressiv tone til anden medarbejder om tredje medarbejderen: Hun skal ikke være herinde. Hun er ond. Hun skal ikke være her for at ødelægge mig. Beboeren virker oprevet. Tredjemedarbejderen går stille igen. Anden medarbejderen holder den fysiske kontakt til beboer 1, beboer 1 fortsætter med at skælde ud over de andre onde. Anden medarbejderen sidder helt stille og roligt og efter endnu en skæld ud på de onde fra beboer 1, siger anden medarbejderen i en rolig, myndig og bydende tone: Hold nu op. Beboer1 bliver herefter mere afdæmpet og anden medarbejderen hjælper nu beboeren med at få en mundfuld kaffe ind i mellem. Nogle gange tager beboeren selv kaffekoppen, og så følger medarbejderen beboerens bevægelser med egen hånd. Under hele tilsynets observations tid i denne aftenvagt er anden medarbejderen nærværende ved beboer1, det er med undtagelse af enkelte korte perioder. I disse perioder er anden medarbejderen stadig opmærksom på, hvordan beboer1 reagerer og forsøger at holde kontakten med beboer 1 ved smil og øjenkontakt. På et tidspunkt går anden medarbejderen over i køkkenet for at hente noget saftevand. Beboer 4 kommer hen til anden medarbejder i køkkenet og spørger, kan jeg komme i bad nu? Anden medarbejderen svarer beboeren, at det nok er bedst at vente til i morgen, medarbejderen lover at skrive boerens ønske om bad til dagvagten. Mens anden medarbejder snakker med beboer 4, smiler anden medarbejder flere gange over til beboer 1, som

9 9 følger anden medarbejder med øjnene. De 2 medarbejdere går videre over i køkkenet for at gøre aftensmaden klar. De 2 medarbejdere snakker nu i et højt toneleje om mad og om hvem beboer der skal have hvad mad. Der bliver også skramlet med porcelæn. Tredje medarbejder går igen ned til afdelingens anden fælles stue. Beboer 3 kommer hen til første medarbejderen, som stadig er i køkkenet og nu er ved at gøre opvaskemaskinen klar. Beboer 3 siger: Jeg skulle lige hen og se, om du var her. Beboer 3 fortæller videre om, at han godt kan lide første medarbejderen. Første medarbejderen fortæller, at beboer 3 også er en god mand. Beboer 3 går igen. Kort efter kommer Beboer 3 igen ud i køkkenet til første medarbejderen. Beboer 3 spørger om, hvornår hans kone kommer. Første medarbejderen vender sin opmærksomhed mod beboer 3, og de får en snak om beboerens tidligere liv og arbejde. Der er en god kontakt med øjenkontakt og gensidig opmærksomhed mellem første medarbejderen og beboer 3. Tredje medarbejderen kommer til og spørger beboer 3 om, hvor beboeren skal spise. Beboer 3 fortæller, at han skal spise sammen med førstemedarbejderen. Beboer 3 begrunder det med: det er fordi vi spiser godt sammen. Vi spiser lige så godt sammen, som vi snakker sammen. Obs. ved den fælles middag i den store fællesstue Ved 2 borde sidder der henholdsvis to og tre beboere. Anden medarbejderen gør aftensmaden klar og serverer maden. Anden medarbejderen snakker med hver enkelt af de beboere, som hun serverer maden til, kalder beboerne ved navns nævnelse. Eksempelvis lægger anden medarbejderen sin arm om en beboers skulder, anden medarbejderen bøjer sig ned, så hun er i øjenhøjde med beboeren og spørger beboeren om, hvad beboeren vil have at spise. Anden medarbejderen tager medicinen frem til en anden beboer og spørger beboeren, er du med på det og peger på medicinen. Beboeren svarer ikke. Anden medarbejderen siger fortsat til beboeren: Nej, men du tager den alligevel og beboeren tager medicinen. Anden medarbejderen sætter sig hen ved bordet med de 3 beboere og hjælper beboer 1 med indtagelse af mad. Beboer 1 ser meget på anden medarbejder, beboer 1 tager på et tidspunkt fat i anden medarbejderens hånd. Ind i mellem sidder beboer 1 og kører med sine fingre frem og tilbage på bordet. Medarbejderen går efter en trøje og kommer tilbage og giver beboer 1 strikketrøjen på. Personalet fortæller til dialogmødet, at beboer1 er urolig både motorisk og psykisk døgnet rundt. Personalet forklarer også, at grunden til at beboer 1 fik en trøje på, det var for at undgå, at beboeren sad og pillede ved sin bluse. En beboer fra bordet med de 2 beboere, går fra bordet, da han er færdig med at spise. Anden medarbejderen kører på sin stol lige over til det andet bord med den ene beboer, som nu sidder alene tilbage ved bordet, for at hjælpe denne beboer. Beboer 1 ved bordet med de 3 beboere bliver nu mere urolig, anden medarbejderen siger til beboer 1, (kalder beboeren ved navns nævnelse), jeg kommer nu og hjælper dig. Anden medarbejderen kører tilbage og hjælper beboer1 videre med indtagelse af maden.

10 10 Første medarbejder kommer ind fællesstuen og sætter sig over til bordet med den ene beboer, som sidder alene tilbage. Første medarbejder spørger beboeren, om hvem der besøgte beboeren i eftermiddags. De får en lille snak om datteren, som har været på besøg. Første medarbejderen siger, det var da dejligt med sådan at have besøg. Beboeren svarer ja. Beboeren snakker videre. Tilsynet tolker beboerens kommunikation med medarbejderen, som at beboeren hygger sig og er godt tilpas. Beboer 4 som hurtigt blev færdig med maden og gik fra bordet er kommet tilbage til fællesstuen og har sat sig i sofaen ved siden af spisebordene. Beboer 4 spørger ca. 10 gange i løbet af det fælles måltid, kommer min kone i morgen?. De tilstedeværende medarbejdere svarer hver gang beboer 4 på en åben, imødekommende og understøttende måde. Aftenhygge i den lille fællesstue I den anden, mindre fælles stue sidder der 3 beboere samt tredje medarbejderen og ser TV. En beboer 5 kommer til og sætter sig yderligt på en stol. Tredje medarbejderen stiller sig hen ved siden af beboer 5, får fysisk kontakt til beboeren, snakker stille til beboer 5 i øjenhøjde, tredje medarbejderen får beboer 5 til at sætte sig bedre til rette i stolen og beboer falder lidt til ro. Beboer 5 siger, moder, dette ord har denne beboer 5 gentaget mange gange i løbet af eftermiddagen og aftenen. Beboer 5 går det meste af tiden op og ned af gangen. Undtagen mens datteren er på besøg, da sidder beboer 5 roligt i sin stol ved siden af datteren. Tredje medarbejder har hækletøj med og hækler lidt ind i mellem. Tredje medarbejderen spørger en kvindelig beboer om, om hun også har strikket og hæklet. Tredje medarbejderen og denne beboer får en hyggelig snak om strikketøj og hækletøj. Tilsynets vurdering Tilsynet ser mange gode og eksemplariske eksempler på, hvordan de 3 medarbejdere i aftenvagt, udnytter de givne muligheder for, at så mange beboere som muligt kan opleve en åben, imødekommende, ligeværdig og forståelig dialog. Det viser sig ved, at medarbejderne er nærværende ved de enkelte beboere, og får god øjenkontakt til de beboere, som de taler med. I nogle tilfælde sætter en medarbejder sig parallelt med en urolig beboer og har samtidig en fysisk kontakt til denne beboer. Det giver tydeligvis mere ro til den urolige beboer. Ved det fælles måltid fordeler de 3 medarbejdere sig med 2 medarbejdere i den store spisestue og 1 medarbejder i den lille spisestue. Der er også en beboer, som får serveret mad i egen lejlighed. I den store spisestue sætter de 2 medarbejdere sig ved hvert af de 2 spiseborde og får derved mulighed for at snakke med alle tilstedeværende beboere. Alle 3 medarbejdere har en rolig og omsorgsfuld omgang med beboerne. De har også en rolig stemmeføring og et roligt kropssprog, som beboerne kan spejle sig i og derved få mere ro. Medarbejderne udnytter også måltidets muligheder for at flest mulige beboere kan opleve en åben, imødekommende, ligeværdig og forståelig dialog. Medarbejderne udnytter endvidere dagens oplevelser til, at nogle beboere får gode oplevelser. Eksempelvis

11 11 udnytter en medarbejder datterens besøg tidligere på dagen til, at beboeren kan have en god oplevelse ved at medarbejderen snakker med beboeren om datterens besøg. Personalet tager ansvar over for tilstedeværende beboere på en anerkendende og menneskelig ligeværdig måde. Personalet har følgende kommentarer på dialogmødet vedrørende tilsynets observationer: Det var relevant denne dag, at personalet hviskede sammen om arbejdsfordelingen, kun 1 af de 3 aftenvagter have talt med dagvagten og fået rapport på kontoret denne dag. Det var derfor måden at gøre det på den dag, fortæller en medvirkende medarbejder. En anden medarbejder nævner, at personalet har tavshedspligt og derfor ikke må snakke om andre beboers forhold på fællesarealet. Tilsynet svarer ja til, at det er rigtigt, at personalet har tavshedspligt. Personalet må ikke tale om beboeres personlige forhold, når andre beboere er til stede. Tilsynet spørger, om der kunne være alternative måder at få rapport på. Personalet har følgende ideer: Overlap seddel med ultrakorte vigtigste beskeder. Kan læses når det er muligt. Kopi af journalnotater med vigtigste rapport kunne gives til aftenvagterne. Rapporten kan læses, når det er muligt. Gå ind på kontoret og få en hurtig rapport. Personalet siger endvidere til dialogmødet: Vi har et højt lydniveau i fællesstuen. Personalet har følgende ideer til at minimere det høje lydniveau: Få lukket af fra køkken til fællesstue med lyddæmpende plader Vi kan være mere opmærksomme på, at det ikke skal skramle så meget Udviklingspotentialer 1. Hvad kan det betyde for tilstedeværende beboerne, at personalet snakker sammen indbyrdes om beboere og om hjælp i et lavt toneleje? 2. Hvordan sikrer personalet, at de overholder deres tavshedspligt, når de opholder sig på fællesarealet? 3. Hvordan kan tilstedeværende beboere opleve det, at 2 medarbejdere snakker højt sammen i køkkenet om hvilke beboere, som skal have hvad slags mad, samtidig med en høj skramlen med porcelæn? Konklusion Ud fra beboernes udtrykte oplevelser er dialogen med personalet generelt tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at alle deltagende beboere vurderer at være tilfredse med denne dialog. Ifølge tilsynets observationer er personalets dialog med beboerne overvejende meget tilfredsstillende. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Stensvang Aflastningsafdeling. 3 beboere er tilfredse, 1 beboer er meget tilfreds og 1 beboer er både tilfreds og utilfreds.

12 12 De tilfredse beboeres sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Stensvang Aflastning: - Det er dejligt at bo her - Jeg kan godt lide at bo her - Det er godt - Det er udmærket Den delvise tilfredse beboer siger: Det er ikke sjovt (viser en tommelfinger nedad). Det kan aldrig være sjovt at bo her. Beboeren uddyber det ved at siger: Der er en, som kan finde på at give én på hovedet. Nogle gange er der høje skrig og skrål. Konklusion Beboerne er generelt mest tilfredse med at bo på Aflastningsafdelingen. 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter med et dialogmøde. I mødet deltager centerlederen og 12 medarbejdere fra Stensvang Aflastningsafdeling samt tilsynskonsulenten. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst. Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune , er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne.

13 13 Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: Personlige opgaver 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og

14 14 serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen, de øvrige beboere er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater.

15 15 Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle men mere end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

16 16 Tilsynsrapport for Stensvang Aflastningsafdeling Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune