Notat om differentierede takster og udligningsgrupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om differentierede takster og udligningsgrupper"

Transkript

1 Notat om differentierede takster og udligningsgrupper Dette notat giver et overblik over nogle af de komplicerede forhold i den nuværende takstberegning. Som udgangspunkt er beregningen af takster en simpel ting, idet en takst i princippet bare er budgettet divideret med antal pladser. Det, som gør tingene vanskelige, er, at der også er brug for at indregne andre omkostninger, end dem, der er direkte dækket af driftsbudgetterne. Særligt fokuseres der i notatet på to elementer, som kan være svære at gennemskue. Det drejer sig om Anvendelsen af differentierede takster. Udligning af over-/underskud mellem forskellige tilbud. Resume Det er ofte fremhævet, at taksterne skal være gennemskuelige / forudsigelige, at de skal sikre incitament til effektiv drift og give mulighed for retvisende økonomistyring. Dette kan imidlertid forstås på flere forskellige måder og der er som følge heraf ikke rigtige eller forkerte gennemskueligheds / forudsigeligheds-, effektivitets- og økonomistyringsprincipper. Således er der heller ikke nogen entydige parametre, der kan fortælle om en kommune bør vælge den ene eller anden takststruktur. De enkelte kommuner og regionen har da også valgt forskellige tilgange, men det er værd at bemærke, at på trods af forskelligheden, så er det til stadighed lykkedes at rumme kommunernes og regionens takststruktur i et fælles arbejdsredskab (takstfilen). Det anbefales, at samtlige driftsherrer begrænser antallet af takstniveauer. Herudover er det anbefalingen, at samtlige driftsherrer enten anvender det værktøj, der eksisterer i takstfilen til håndtering af differentierede takster, eller selv angiver i takstfilen hvilke takster, der er sammenhørende. Det er hensigten, at der skal udarbejdes et fælles sæt spilleregler til håndtering af differentierede takster og dertil hørende niveauer af plejebehov. Dette bør gøres med udgangspunkt i en faglig metode og i fællesskab mellem fagfolk og folk med en økonomisk baggrund. Beregninger viser at en stor del af efterreguleringerne af over- og underskud i taksterne kan undgås ved at afskaffe akkumuleringen i over- eller underskudsberegningen. Desuden vil en afskaffelse af akkumuleringen lette over-/underskudsberegningen betydeligt og dermed styrke gennemskueligheden i takstberegningen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor at ændre takstberegningen, så over- og underskud ikke akkumuleres fra år til år. Det anbefales endvidere at indføre en monitorering af, i hvilket omfang der akkumuleres store over eller underskud i tilbuddene omfattet af rammeaftalen. I det omfang der oparbejdes uhensigtsmæssigt store akkumulerede over- eller underskud bør det drøftes i DASSOS, hvordan dette håndteres. Arbejdsgruppen anbefaler desuden at ændre udligningsgrupperne i takstberegningen således at udligningsgrupperne fremadrettet svarer til de tilbud, der er indmeldt til Socialtilsynet. Begrundelsen er, at der med denne model er den bedste balance imellem på den ene side fortsat at have tilstrækkelig store udligningsgrupper til at undgå en stor del af efterreguleringerne og på den anden side at sikre gennemsigtighed i takstberegningen.

2 Indhold 1. Rammer for notat/proces Fokus på ledelse og økonomistyring Forskellige typer af takststrukturer Gennemsnitstakster Niveaudelte takster Differentierede takster Differentierede takster kontra gennemsnitstakster Efterregulering af over- og underskud - udligningsgrupper og akkumulering I hvilken udstrækning er der lykkedes at undgå takstreguleringer? Akkumulering af over- og underskud Udligningsgrupper Alternative muligheder for udligning i henhold til lovgivningen Forslag til ny model Ledelsesinformation

3 1. Rammer for notat/proces DASSOS har ved flere lejligheder drøftet differentierede takster, senest den 27. maj Her nedsatte DASSOS en arbejdsgruppe, der fik til formål at belyse differentierede takster mere grundlæggende. Arbejdsgruppens opgaver er dels i forhold til ændring og forenkling af takstberegningen og dels i forhold til differentierede takster som Styringsinstrument. Arbejdsgruppen har siden da afholdt 3 møder, ligesom en underarbejdsgruppe særskilt har arbejdet med emnet. DASSOS drøfter arbejdsgruppens materiale på møde den 12. januar Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune (formand) Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Henning Haahr, Skanderborg Kommune Ann Britt Wetche, Region Midtjylland Morten Eriksen, Region Midtjylland Susanne Tilma, Skanderborg Kommune Dennis Østerdal Nielsen, Holstebro Kommune Jan Kjeldmann, Randers Kommune Jesper Christiansen, Aarhus Kommune Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler 2. Fokus på ledelse og økonomistyring Styringsaftalen sætter rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. I regi af Styringsaftalen aftaler kommuner og region bl.a. regler for takstberegningen, udligning af over-/ og underskud, udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen, aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser mv. Inden for disse rammer har kommuner og region fortsat mange muligheder for at styre økonomien på netop den måde, de finder mest hensigtsmæssigt i forhold til deres lokale tilbuds- og brugersammensætning samt historik. I forhold til taksterne er det væsentligt at principperne understøtter en god økonomistyring både i relation til driften af pladserne, og i anvendelsen af dem. Der er både et driftsperspektiv og et myndighedsperspektiv. Økonomistyring: Der er enighed om, at det er vigtigt og en bærende værdi for de midtjyske kommuner og regionen, at der udarbejdes retvisende takster, der kan styres efter og som kan medvirke til at sikre effektiv drift. Med andre ord skal taksterne og udligninger af over-/underskud give et godt fundament for en sikker økonomistyring i kommunerne (køber som sælger), i regionen og på tilbuddene. 3

4 Ledelse: Definition af ledelse og ledelsesniveauer er forskellig fra kommune til kommune/region. I sammenhæng med taksterne og udligning af over-/underskud er ledelse og ledelsesniveauerne især vigtig i forhold til, hvor over-/underskud ansvarsmæssigt rammer. Der skal tilstræbes sammenhæng mellem takster/over-/underskud og ledelsesniveauerne, så lederen/ledelsen har et selvstændigt budget og personaleansvar i forhold til området/institutionens drift. Ansvaret og konsekvenserne af over-/underskud skal være sammenfaldende. Der skal endvidere tilstræbes en grad af sammenhæng i ledelsesniveauerne som svarer til de faglige indsatser (eksempelvis at der ikke udlignes mellem børn og voksne eller mellem misbrugsbehandling og botilbud til udviklingshæmmede) Det er ofte fremhævet, at taksterne skal være gennemskuelige / forudsigelige, at de skal sikre incitament til effektiv drift og give mulighed for retvisende økonomistyring og derfor også det bærende grundlag for dialog mellem myndighed og drift (sælger af pladser/tilbud/ydelser). Dette kan imidlertid forstås på flere forskellige måder og nedenstående kan være eksempler på forskellige synsvinkler på gennemskuelighed / forudsigelighed, effektiv drift og retvisende økonomistyring: Det kan opfattes som enkelt og overskueligt, når taksterne for et tilbud er stort set ens fra år til år og fra plads til plads. Heri ligger en vis forudsigelighed, idet myndighed derved kan regne med, hvad omkostningerne er, ikke kun på tidspunktet for visitationen, men også til næste år. Myndighed kan også regne med, at pladserne stort set koster det samme for alle brugere af tilbuddet og at mer- /mindrebehov hos enkelte brugere forudsættes at udligne hinanden over tid. I dette perspektiv opfattes det uigennemsigtigt, hvis der sker store ændringer af taksten, som følge af ændrede behov os enkelte brugere. På den anden side kan det opfattes som gennemskueligt, hvis selve beregningen af taksten er let at følge med i. Hvis det f.eks. er let at identificere, at taksten stiger på grund af et underskud i tilbuddet sidste år eller på grund af en bedre kvalitet i ydelserne, så er det i denne synsvinkel udtryk for gennemskuelighed. En tredje måde at opfatte det på, er at se på sammenhængen mellem den enkelte borgers behov for hjælp og så den aktuelle takst. Hvis der er stor sammenhæng mellem den faglige vurdering af plejetyngde og pris, så kan dette opfattes om gennemsigtighed i taksterne. Der er ikke rigtige eller forkerte gennemskueligheds / forudsigeligheds-, effektivitets- og økonomistyringsprincipper, og der er ikke nogen entydige parametre, der kan fortælle om en kommune bør vælge den ene eller anden takststruktur, og det er ikke nogen enkel sag at afgøre hvilke grundprincipper, der bedst tilgodeser gennemskueligheden / forudsigeligheden, effektiviteten og økonomistyringen. Det kan bl.a. afhænge af størrelsen og kompleksiteten i kommunens/regionens tilbudsstruktur samt hvilken styringsfilosofi, der lægges til grund for valget af takststruktur og økonomistyringsprincipper. De enkelte kommuner og regionen har da også valgt forskellige tilgange. Valgene de enkelte kommuner og regionen har taget, afspejler det fokus den enkelte kommune/region har. Der vil af naturlige årsager være stor opmærksomhed på driften af tilbud, hvis det fylder meget i den kommunale økonomi, og der sælges mange pladser til andre kommuner. Omvendt vil der være stor fokus på prisen, forudsigeligheden/gennemskueligheden og driftssikkerheden, hvis en kommune er ude at købe mange pladser. Dertil er 4

5 der forskellige politiske, faglige og økonomiske dagsordener i de enkelte kommuner, der bestemmer hvilken takststruktur og økonomistyringsmodel der vælges. Det er værd at bemærke, at på trods af forskelligheden, så er det til stadighed lykkedes at rumme kommunernes og regionens takststruktur i et fælles arbejdsredskab (takstfilen) og dermed bevare en grad af gennemskuelighed / forudsigelighed og overblik, der kan danne grundlag for kvalificerede drøftelser af vores takststruktur. Det er vigtigt at bevare og udvikle dette redskab, og stille krav til hinanden om, at medvirke aktivt til det, så data er retvisende, aktuelle og sammenlignelige. 3. Forskellige typer af takststrukturer Der kan som udgangspunkt skelnes mellem tre overordnede typer af takststrukturer: Gennemsnitstakster, niveaudelte takster og differentierede takster. De enkelte typer giver forskellige muligheder for gennemsigtighed og styring Gennemsnitstakster Frem til 2012 var langt de fleste takster udregnet som gennemsnitstakster. Dvs. taksten var den samme for alle borgere i tilbuddet, bortset fra, at enkelte borgere kunne være indskrevet med en tillægstakst. Taksten var forskellig fra tilbud til tilbud, men indenfor tilbuddet kunne samme takst spænde over ret store forskelle i støttebehov. Ca. 70 % af alle tilbud havde gennemsnitstakster i 2012, men allerede i 2014 var dette faldet til 30 %. Målt i økonomi var det i 2012 næsten 80 % af takstgrundlaget, der var knyttet til gennemsnitstakster. I 2014 var det ca. halvdelen af takstgrundlaget. Når der er så stor forskel på udviklingen i antal tilbud og i økonomi, skyldes det, at der med differentieringen af taksterne også er kommet langt flere takster. Hedensted, Aarhus, Syddjurs, Horsens er eksempler på kommuner, hvor der både i 2012 og i 2014 anvendes gennemsnitstakster for langt de fleste tilbud. Herning, Struer, Randers, Favrskov og Odder har også fortsat en overvægt at gennemsnitstakster. Struer, Herning og Favrskov har dog allerede omlagt en del takster til differentierede takster (eller er på vej til det) Niveaudelte takster Der er imidlertid en række tilbud, som også tilbage i tiden har haft forskellige takstniveauer. Selvom der for disse tilbud ikke er sket en omlægning til differentierede takster, så ligner deres takststruktur. Der er mange eksempler på botilbud, som hele tiden har haft en høj takst og en lav takst. Tilsvarende har en stor del af dagtilbuddene haft en opdeling i fire niveauer: Produktion, Aktivitetscenter, Dagcenter og Daghjem. Ca. 20 % af taksterne var af denne type i 2012, mens det i 2014 kun var ca. 10 %. Målt i økonomi var det i 2012 ca. 10 % af takstgrundlaget, der var knyttet til gennemsnitstakster. I 2014 var det ca. 7 % af takstgrundlaget. Odder, Randers, Favrskov, Aarhus og Syddjurs har et betydeligt antal tilbud (10-40 %) i denne kategori. 5

6 3.3. Differentierede takster Mange kommuner og Region Midtjylland har i de seneste år omlagt en betydelig del af indsatsen til differentierede takster. I nogle tilfælde dækker disse ydelsesniveauer på tværs af flere forskellig geografisk adskilte afdelinger, sådan at der fremkommer nogle fælles takster for en bestemt målgruppe. Det er dog det mest almindelige, at niveauerne kun gælder indenfor et ret lille område (enten en afgrænset institution eller en lille målgruppe). I mange tilfælde anvendes en kombination af ydelsesniveauer og basis-takster, som er institutions-specifikke. Takstdifferentieringen betyder, at der er blevet mange flere takster, og at de enkelte takstgrupper kun gælder for ret få pladser. I et stort antal af de differentierede takstgrupper er der kun 1-10 pladser. En del kommuner har dog også differentierede takstgrupper, hvori der er pladser, og i sjældne tilfælde er der over 50 pladser til samme takst. Kommuner med få takstniveauer (typisk 4-5 niveauer) Struer var blandt de tidlige kommuner til at differentiere taksterne. Senere har også Herning, Horsens og Norddjurs besluttet at anvende takstdifferentiering med nogle få takstniveauer. I disse kommuner anvendes ikke en basistakst, som er forskellig fra tilbud til tilbud. Viborg, Silkeborg og Ringkøbing-Skjern anvender differentierede takster med få niveauer, men med basistakster, som varierer fra sted til sted. Kommuner med mange takstniveauer (typisk niveauer) Skanderborg var også en af de tidlige kommuner til at indføre differentierede taksterne. I Skanderborg blev der valgt en model med mange niveauer, som dækker både Sølund og andre botilbud i kommunen. Skive anvender ligeledes takstdifferentiering med mange takstniveuer, og uden basistakst, som er forskellig fra tilbud til tilbud. Ikast-Brande og Holstebro anvender differentierede takster med mange niveauer og med basistakster, som varierer fra sted til sted. Region Midtjylland Region Midtjylland har indført takstdifferentiering med ca niveauer og uden basistakster. Nedenstående tabel viser, hvordan det samlede takstgrundlag er fordelt imellem tilbud med gennemsnitstakster og tilbud med differentierede takster i henholdsvis få og mange takstniveauer. 6

7 Takstgrundlag fordelt på typer af takster Favrskov Kommune Hedensted Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Horsens Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Region Midtjylland Ringkøbing-Skjern Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Skive Kommune Struer Kommune Syddjurs Kommune Viborg Kommune Århus Kommune Gennemsnitstakst Op til 6 niveauer 7+ niveauer Tusind kroner 3.4. Differentierede takster kontra gennemsnitstakster Beregning af differentierede takster I takstfilen findes der to forskellige måder at beregne differentierede takster på. Den ene, som har eksisteret lige siden strukturreformen, består i at opfatte hvert takstniveau som et tilbud for sig selv. Det kan f.eks. være Beskæftigelsestilbud syd niveau produktion Beskæftigelsestilbud syd niveau aktivitetscenter Beskæftigelsestilbud syd niveau dagcenter Beskæftigelsestilbud syd niveau daghjem Hver af disse linjer er helt uafhængig af de andre, og det eneste, der gør at taksterne varierer imellem niveauerne er, at der manuelt afsættes tilpas stort budget i forhold til antal pladser. I nogle kommuner (f.eks. Aarhus) sker denne tilpasning også på tværs af forskellige beskæftigelsestilbud, så taksterne på hvert niveau gælder for hele kommunen. 7

8 Den anden beregningsmulighed er først blevet tilgængelig i takstfilen for I denne løsning afsættes hele budgettet for et tilbud i samme linje, og så dannes der et antal underordnede linjer, hvor de enkelte takstniveauer defineres. Der bliver altså tale om sammenhængende takstniveauer, som summerer til hele tilbuddets pladser. Også her er der mulighed for at lade taksterne gælde på tværs af flere adresser. Umiddelbart er de to beregningsmetoder ens, men der kan være forskel på, hvor let det er at identificere, hvad der hører sammen vedrørende de enkelte tilbud i takstfilen.. Dette betyder bl.a., at sammenligninger fra år til år (f.eks. analysen af hvorvidt taksterne er holdt i ro) kan falde forskelligt ud for tilbud, der benytter den ene frem for den anden beregningsmetode. Som udgangspunkt ville det være en fordel, såfremt alle driftsherrer benyttede samme beregningsmetode. Men idet der er en væsentlig administrativ byrde forbundet med at omlægge beregningsmetoden for de driftsherrer, der benytter den første beregningsmetode, vil det være mere hensigtsmæssigt, at der findes en teknisk løsning på de sammenligningsvanskeligheder, der eksisterer. Det er bekræftet, at det er teknisk muligt at løse problemerne. Det foreslås derfor, at man i regi af takstgruppen arbejder videre med en teknisk løsning. Samtlige driftsherrer skal således fra 2016 enten anvende takstfilens værktøj eller angive i takstfilen, hvilke takster der hører sammen. For en række af tilbuddene i takstfilen gælder det, at der er et begrænset spænd/en begrænset forskel mellem de enkelte takstniveauer. For at afhjælpe dette anbefales det, at driftsherrerne begrænser antallet af takstniveauer. Dette vil endvidere øge overskueligheden vedr. antallet af takstniveauer og vil samtidig imødekomme det forhold, at det høje antal af takster inden for nogle tilbud oprindeligt var årsagen til, at der opstod en diskussion omkring anvendelsen af differentierede takster. I det følgende redegøres for hhv. fordele og ulemper ved at benytte differentierede takster med henblik på sammenhængen mellem ydelse og pris. Fordele: Brug af differentierede takster giver mulighed for at skabe en større grad af gennemskuelighed og dokumentation mellem den ydelse/det plejeniveau, man som køberkommune bestiller, og den udgift, man betaler. Dette fordrer, at der fra tilbuddenes side foreligger konkrete ydelsesbeskrivelser bundet op på plejebehov og med udgangspunkt i eksempelvis VUM, således at man som køberkommune kan benytte ydelsesbeskrivelserne som et reelt værktøj i visitationen. Det differentierede takstsystem kan med baggrund heri både understøtte den enkelte bestillerkommunes ønske om den rette indsats til den rette pris, og den enkelte udbyders behov for faglig udvikling og sikker drift. Der er incitament til en løbende tilpasning til en korrekt fastsættelse af takstniveauer ud fra borgernes konkrete behov. Herudover er det en fordel, at et større takstspænd giver mulighed for at tilpasse prisen til eventuelle ændringer i borgernes tilstand/plejebehov. Det bliver således muligt at tilnærme prisen til det reelle behov, frem for at der betales en gennemsnitstakst, hvor man som køberkommune i højere grad kan komme til at betale for lidt eller for meget for ydelsen. Tillægstakster kan i højere grad undlades, fordi det er muligt at flytte borgere fra en takstgruppe til en anden efter konkret behov i stedet for at anvende tillægstakster. 8

9 For tilbud, som specialiserer sig på mange niveauer, er det fordelagtigt at have relativt mange takstniveauer, idet der ellers er risiko for, at (for) mange betaler for lidt eller for meget i takst. Der er med differentierede takster lagt op til, at en takst i højere grad kan være til forhandling. Dette kan være en fordel, såfremt det giver køberkommunen et større indblik i, hvad prisen dækker. Omvendt kan dette også anskues som en ulempe (se nedenfor). Ulemper: Hvis de involverede parter ikke har tilstrækkelig viden om takststrukturen og formålet hermed, og hvis der ikke forefindes konkrete ydelsesbeskrivelser, kan det være en ulempe at benytte differentierede takster. Dette fordi det i så fald kan medføre en større grad af uoverskuelighed for såvel visitationen som for tilbuddene, f.eks. omkring hvornår der anvendes hvilke takster. Der lægges op til en højere grad af forhandling, som kan være problematisk, hvis man som nævnt ikke har den tilstrækkelige viden, samt at forhandling kan være ressourcekrævende for alle parter. I forlængelse af ovenstående kan der således være høje transaktionsomkostninger forbundet med differentierede takster, idet der kræves omstilling og tilvænning i forhold til at arbejde med en ny takststruktur både i visitationen og på tilbuddene. Differentierede takster kan - inden for nogle tilbud - have et for lille spænd mellem takstniveauerne, hvilket kan medføre en større uigennemsigtighed, fordi ydelserne under disse tilbud ikke er markant forskellige. Der mangler generelt et fælles sæt spilleregler for, hvordan og hvornår der kan forhandles om takstniveauet/skift i takstgruppe, samt hvordan man generelt håndterer differentierede takster. Pt. er der en tendens til, at køberkommuner kort tid efter en visitering/revisitering igen anmoder om takstnedsættelse på trods af, at der ikke er sket ændringer i borgerens behov/funktionsevne. Dette er ressourcekrævende, men kan afhjælpes, såfremt der udarbejdes et fælles sæt spilleregler mellem bestiller og udfører. Det er hensigten, at der skal udarbejdes et sæt fælles spilleregler, jf. ovenfor. Dette indebærer en række faglige diskussioner af, hvilken faglig metode der skal tages udgangspunkt i, når der foretages en differentiering af taksterne på baggrund af det konkrete plejebehov. Herudover indebærer det, at den faglige metode sammenkobles med økonomi. Spillereglerne bør derfor udarbejdes i et samarbejde mellem folk med hhv. en faglig og en økonomisk baggrund. 4. Efterregulering af over- og underskud - udligningsgrupper og akkumulering I følgende afsnit beskrives principperne for, hvordan over- og underskud på tilbud omfattet af rammeaftalen behandles i takstfilen. Der er to centrale elementer i over- og underskudsberegningen, som har særlig betydning for om over- eller underskud skal efterreguleres i taksterne: Akkumulering af over- og underskud over årene. Udligning af over- og underskud mellem en driftsherres tilbud inden for rammeaftalen. 9

10 Med de gældende regler i rammeaftalen akkumuleres regnskabsresultatet år for år for hvert enkelt tilbud i rammeaftalen, når det beregnes om et over- eller underskud skal efterreguleres. Hvis det akkumulerede regnskabsresultat (kommuneindtægt minus nettoomkostninger) overstiger 5 % af tilbuddets budget, skal den del af over- eller underskuddet, som overstiger 5 %, efterreguleres ved, at det indregnes i taksterne 2 år efter. Det vil sige, at hvis et tilbud tre år i træk laver et underskud på 2 %, så vil man efter det tredje år komme over grænsen for, hvornår underskuddet skal efterreguleres i taksterne. Man lægger så at sige underskuddene sammen år for år, og tredje år bliver det samlede (akkumulerede) underskud så stort, at den del, der overstiger 5 % i alt, skal efterreguleres. Den del af et over- eller underskud, som ikke indregnes i taksten 2 år efter (fordi det er mindre end 5 %), skal i stedet indgå i opgørelsen af over- og underskud det følgende regnskabsår. Det akkumulerede regnskabsresultat for et tilbud skal dog med de gældende regler i rammeaftalen udlignes i eventuelle over- og underskud i andre af driftsherrens tilbud inden for samme udligningsgruppe Hensigten med udligningsgrupper er at holde taksterne i ro. Før udarbejdelsen af den første rammeaftale var der en arbejdsgruppe på tværs af kommunerne og regionen, som fastlagde en række principper for takstberegningen. Et af de grundlæggende ønsker var, at undgå takstspring op og ned fra år til år. Det blev derfor aftalt, at hver driftsherre kunne lade underskud i ét tilbud udligne af et overskud i et andet tilbud, og derved undgå at indregne underskud/overskud i taksterne i de efterfølgende år. Udligningsgrupperne har derudover nogle styringsmæssige sideeffekter. Eventuelle efterreguleringer af store underskud bliver sjældent positivt modtaget af de kommuner, som køber ydelser på det tilbud, som har været nødsaget til at efterregulere et underskud. Det gavner med andre ord ikke forholdet mellem leverandør og kunde at sende uforudsete efterregninger. Man må derfor forvente, at leverandørerne vil gøre, hvad man kan for at undgå efterreguleringer af taksterne. Dette kunne foranledige den konklusion, at man burde afskaffe udligningsgrupperne for netop at skabe incitament til at undgå underskud ved at underskuddene sendes direkte til køberne. Imidlertid skabes der med udligningsgrupperne nogle andre dynamikker. Når underskud udlignes i overskud i andre tilbud ved driftsherren, så sendes regningen så at sige ikke til køberkommunerne men i første omgang til kollegaerne på driftsherrens andre tilbud. Dette har typisk en tilsvarende disciplinerende effekt. Derudover giver udligningsgrupperne driftsherren mulighed for at træffe nogle mere langsigtede økonomiske dispositioner, som i visse tilfælde også vil kunne indebære en kalkuleret økonomisk risiko. Det kan være i tilfælde, hvor en driftsherre påtager sig en økonomisk risiko i forbindelse med opstart af en ny afdeling, eller i situationer, hvor der skal træffes beslutning om lukning eller videre drift af en afdeling, der giver underskud. De store underskud opstår typisk i situationer, hvor der sker pludselige fald i belægningen på et tilbud, og hvor det ikke er muligt at reducere omkostningerne i samme tempo som bortfaldet af indtægter. I visse tilfælde vil det ud fra en langsigtet økonomisk betragtning være hensigtsmæssigt at foretage investeringer - eksempelvis i form af omlægning i ydelserne på den afdeling, hvor belægningsfaldet er opstået frem for at lukke den pågældende afdeling ud fra en kortsigtet økonomisk betragtning om at begrænse tabet. Uden udligningsgrupperne vil driftsherren være tilbøjelig til at reducere underskuddet her og nu for at sende en så lille efterregning til køberkommunerne som muligt. 10

11 Med store udligningsgrupper vil driftsherren nemmere kunne foretage langsigtede dispositioner som på den ene side vurderes at være økonomisk mere hensigtsmæssige ud fra en langsigtet betragtning, men som på den anden også vil indebære en risiko for at investeringen slår fejl og underskuddet blot fortsætter. Tesen er således at store udligningsgrupper vil give bedre vilkår for en vis økonomisk risikovillighed med henblik på at skabe løsninger, som er økonomisk fordelagtige på lidt længere sigt I hvilken udstrækning er der lykkedes at undgå takstreguleringer? Økonomien på de sociale tilbud, og ikke mindst udsving i belægningen, har betydet, at en lang række tilbud har haft så store over- eller underskud, at det har skullet indregnes i taksterne. Dette kan skyldes forhold i et enkelt regnskabsår, eller det kan være en ubalance, som akkumuleres over flere år. I 2012 var der nedenstående tilbud med overskud eller underskud på mere end 5 %. Figuren viser kun økonomien for selve året 2012, og ikke det akkumulerede fra tidligere år. Antal tilbud med overskud/underskud Favrskov kommune Hedensted kommune Herning Kommune Holstebro kommune Horsens kommune Ikast-Brande kommune Lemvig kommune Norddjurs kommune Odder kommune Randers kommune Region Midtjylland Ringkøbing-Skjern Kommune Silkeborg kommune Skanderborg kommune Skive kommune Struer kommune Syddjurs kommune Viborg kommune Århus Kommune FBU Århus Kommune MBU Århus Kommune SUV Århus kommune VH Herning Kommune har et meget stort antal ambulante tilbud ved center for kommunikation til bla. syns- og hørehandicappede. mellem +/- 5 % Overskud over 5% Underskud over 5 % Aarhus Kommunes tilbud er opdelt i 4 adskilte områder: Voksne handicappede (VH), Socialpsykiatri og udsatte voksne (SUV), Familier børn og unge (FBU) og magistratsafdelingen for børn og unge (MBU). 11

12 Som det fremgår af figuren var det halvdelen af alle tilbud (361 tilbud ud af i alt 692 tilbud), der enten havde underskud på mere end 5 % eller overskud på mere end 5 %. Det er faktisk en overraskende høj andel af tilbuddene. Endnu værre bliver det, hvis også det akkumulerede over-/underskud fra tidligere år tælles med. Så bliver det 73 % af alle tilbud, som har mere end 5 % over- eller underskud. Med så stor en andel af tilbuddene, som både i det enkelte år og akkumuleret ligger uden for de aftalte +/- 5 %, så stiller det store krav til udligningsgrupperne, hvis det skal undgås at få mange takstreguleringer. Det samlede takstgrundlag for alle tilbuddene er på mio. kroner. Hvis ikke, der havde været nogen udligningsgrupper, så skulle 258 tilbud have haft reguleret taksten ned med 13 % i gennemsnit, og 245 tilbud skulle have haft taksten reguleret op med 19 % i gennemsnit. På grund af udligningsgrupperne, så er det kun 132 tilbud, der har fået reguleret taksten ned med 8 % i gennemsnit, og 115 tilbud, der har fået reguleret taksten op med 15 % i gennemsnit. Det samlede billede er således, at udligningsgrupperne har en stor virkning ved at nedsætte antallet og størrelsen af takstreguleringen. Samtidigt må det dog også konstateres, at de både i det enkelte år (2012) og over flere år er nogle meget betydelige udsving imellem takstindtægter og forbrug Akkumulering af over- og underskud Fordele og ulemper ved akkumulering Som tidligere nævnt er det fastsat i rammeaftalen at over- og underskudsberegningen foretages på baggrund af det akkumulerede regnskabsresultat. Altså hvor over- og underskud på tilbuddene føres videre og lægges sammen fra år til år. Fordelen ved at anvende akkumuleringen er, at når man i beregningen af om et over- eller underskud skal efterreguleres regner med det akkumulerede regnskabsresultat, så sikrer man, at tilbuddene aldrig kommer til at akkumulere store over- eller underskud over tid. Overstiger et akkumuleret over- eller underskud 5 %, så skal det efterreguleres. Samlet set vil man altså aldrig kunne akkumulere over- eller underskud, som er større end 5 %. Dette har særlig betydning for regionen, hvor de sociale tilbud efter lov om regionernes finansiering skal hvile i sig selv og altså på langt sigt gå i nul. Afskaffer man akkumuleringen vil der være risiko for at tilbud laver over- eller underskud år efter år, uden at over- eller underskuddene efterreguleres. I princippet vil et tilbud hvert år kunne lave et underskud på op til 5 %, som man som driftsherre ikke har mulighed for at få finansieret. Omvendt vil et andet tilbud principielt kunne lave overskud på op til 5 % hvert år, uden at være tvunget til at sætte taksterne ned eller tilbagebetale overskuddet til køberkommunerne. Dette ville i princippet også kunne gælde på driftsherreniveau, hvor der vil være risiko for at en driftsherre kan akkumulere store over- eller underskud over tid - op til 5 % hvert år. 12

13 Ulempen ved akkumuleringen er, at den kan medføre en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur. I princippet kan en driftsherre bare lade stå til, hvis et tilbud giver underskud. Når underskuddet akkumulerer til mere end 5 % vil det blive finansieret ved, at taksten hæves, fordi den del af underskuddet, der ligger ud over 5 % af budgettet indregnes i taksterne. Det bør dog nok anføres at de færreste leverandører vil være interesseret i at sende den slags efterregninger til køberkommunen, da det ikke gavner relationen mellem leverandør og køber. Desuden vil et stop for akkumulering af over- og underskud uanset hvordan man anskuer enkelthed og gennemsigtighed medføre forbedringer på denne front. Der vil komme færre reguleringer og dermed reduceres udsving, det bliver lettere at gennemskue beregningsgrundlaget og taksten vil i højere grad afspejle de nuværende omkostninger til at drive tilbuddet. Forhold om akkumulering i den nye takstbekendtgørelse 1 Med den nye takstbekendtgørelse, som træder i kraft 1. januar 2015, er det blevet lovbestemt, at underskud op til 5 % ikke kan indregnes i taksterne. Overskud på op til 5 % kan godt indregnes i taksterne, som en takstnedsættelse 2 år efter, men der er ikke krav om det. Over- og underskud udover 5 % skal, som det hidtil har været praksis i Region Midtjylland, indregnes senest 2 år efter. Det særlige forhold for regionerne, at socialområdet skal hvile i sig selv, og at regionen derfor ikke må akkumulere over- eller underskud, er søgt håndteret i den nye bekendtgørelse. Det fremgår af bekendtgørelsen, at overskud skal anvendes indenfor 5 år til at dække underskud, effektivisere eller kvalitetsudvikle driftsherrens tilbud inden for serviceloven. Det fremgår dog ikke hvordan det i praksis sikres, at overskuddene er anvendt inden for 5 år. Underskud skal dækkes ved effektivisering eller af tidligere overskud inden for driftsherrens samlede drift af tilbud efter serviceloven. Med andre ord, må teksten udlægges således, at de tilbud, som er omfattet af takstbekendtgørelsen skal udgøre et lukket økonomisk kredsløb, som skal hvile i sig selv. Dette gælder både for regionen og kommunerne. Det er ikke helt tydeligt i den nye takstbekendtgørelse, om over-/underskudsberegningen skal foretages med eller uden akkumulering. Det afhænger af, hvordan teksten udlægges. Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at det vil kræve en aktiv beslutning i DASSOS at gennemføre ændringer i rammeaftalen i forhold til spørgsmålet om akkumulering af regnskabsresultatet i over- underskudsberegningen. Eksempel 4.3. Udligningsgrupper Der blev i den første rammeaftale kun aftalt fire udligningsgrupper, hvilket dog senere er udvidet til syv: Specialundervisning/kommunikation Tilbud til børn og unge (med funktionsnedsættelse eller sociale problemer) Tilbud til voksne (med funktionsnedsættelse eller sociale problemer) Tilbud til sindslidende Forsorgshjem Kvindekrisecentre Udligning af over- og underskud sker i takstfilen. Hvis der f.eks. er 3 lige store tilbud udligningsgruppen:. A. Overskud på 6 % B. Underskud på 12 % C. Underskud på 12 % Samlet har de tre tilbud i gennemsnittet et underskud på 6 %. Det er kun den del af underskuddet, som er højere end 5 %, som skal indregnes i taksten, altså 1 %. Samtidigt er det dog også sådan, at tilbud A, ikke skal have en takststigning. Derfor fordeles takstreguleringen kun imellem B og C, som hver får en 1 Takstbekendtgørelsen er i øjeblikket i høring, så afsnittet er baseret takst-stigning på udkastet på 1½ af %. 27. oktober 2014 Resten af over- og underskud overføres til næste års opgørelse: 13 A. Overskud på 6 % B. Underskud på 10½ % C. Underskud på 10½ %

14 Tilbud til misbrugere Det blev desuden aftalt, at kommunerne kunne vælge en mere detaljeret inddeling under hensyn til kommunens organisering og politisk vedtagne bevillingsniveauer. Det har ligeledes været op til hver driftsherre at beslutte, om man ville udligne på tværs af dag- og døgntilbud og ambulante tilbud. Efter revisionen af bekendtgørelsen om rammeaftaler blev det desuden besluttet, at driftsherrerne ikke kunne udligne på tværs imellem tilbud, som er omfattet af rammeaftalen og tilbud, som ikke er omfattet. Dette betyder, at der godt kan være to eller flere tilbud/takstgrupper, som ligner hinanden meget og f.eks. hører sammen i et center, men som alligevel ikke kan udligne over/underskud med hinanden. Så selvom der måske er to afdelinger, hvor den decentrale ledelse kan foretage økonomiske og faglige dispositioner på tværs, så vil der ikke kunne udlignes imellem dem, hvis det ene tilbud er omfattet af rammeaftalen, og det andet ikke er. I de situationer, hvor der er så store overskud eller underskud samlet for en udligningsgruppe, at dette overstiger 5 %, skal der foretages en regulering af taksterne to år efter. Hvis der f.eks. er tale om to tilbud med store underskud og et tredje tilbud med et mindre overskud, så vil indregningen af det samlede underskud alene ske i taksterne for de to tilbud, som har underskud på mere end 5 %. Der vil aldrig blive tale om at indregne en del af et samlet underskud i taksten for det tilbud, som i sig selv har overskud, eller hvor underskuddet er på mindre end 5 %. Alligevel kan der godt være situationer, hvor det ikke bliver præcist de kommuner, som benyttede tilbuddet mens underskuddet opstod, som også kommer til at bære takstreguleringen. Dette kan ske, hvis der er udskiftning i de borgere, der benytter tilbuddet. En efterregning for et underskud vil ikke kunne sendes til de kommuner, hvis borgere ikke længere er på tilbuddet. Derimod vil kommuner, der har visiteret nye borgere ind på et tilbud, i nogle tilfælde komme til at bære en takststigning, som skyldes underskud fra tidligere år Alternative muligheder for udligning i henhold til lovgivningen Der er ikke noget i takstbekendtgørelsen eller i anbefalinger fra ministeriet eller KL, som tilsiger, at man bør have et system med udligningsgrupper. Det bygger alene på rammeaftalen, hvor det i Region Midtjylland hele tiden har været et af principperne i takstberegningen. Princippet har en reference til takstbekendtgørelsen, der indeholder begrebet Typen af tilbud. 2. Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud eller for typen af tilbud. Ved typen af tilbud forstås tilbud, som kan erstatte hinanden, dvs. de skal være rettet mod samme målgruppe, og tilbuddenes indhold og omfang skal have en sammenlignelig karakter. 4. Et over- eller underskud skal indregnes i taksten i form af tillæg til eller reduktion af taksten for det enkelte tilbud eller typen af tilbud, jf. 2. Udligningsgrupperne afspejler forskellige typer af tilbud i den forstand, at tilbuddene indenfor udligningsgruppen retter sig imod samme målgruppe og tilbuddenes indhold og omfang har en sammenlignelig karakter. Tilbuddene inden for en udligningsgruppe kan i den forstand erstatte hinanden. Det vil således (med den nuværende takstbekendtgørelse) ikke være lovligt at fastsætte udligningsgrupper vilkårligt, f.eks. på tværs af tilbud til børn og voksne. 14

15 Der er med den nuværende takstbekendtgørelse kun to muligheder for at foretage en udligning af overskud og underskud imellem forskellige takstgrupper. Enten skal man holde sig inden for det enkelte tilbud, eller også er det i en eller anden form for udligningsgruppe, som udgør en type af tilbud. I forbindelse med tilsynsreformen er der sket en præcisering af tilbuds-begrebet. Af udkastet til vejledning om socialtilsyn, som dog ikke er endelig endnu, fremgår det, at Det er op til driftsherren, om flere afdelinger organiseres som ét tilbud med flere afdelinger eller om de enkelte afdelinger skal godkendes som enkeltstående tilbud. Det er dog en forudsætning for, at der kan være tale om ét tilbud med flere afdelinger, at der er et vist samarbejde afdelingerne imellem om at levere samme form for ydelser til forskellige målgrupper eller forskellige ydelser til samme målgruppe samt, at afdelingerne har fælles ledelse, fælles økonomi og evt. fælles personale. I udkast til ny bekendtgørelse nævnes der ikke noget om typen af tilbud. Her nævnes blot at taksten fastsættes for de enkelte ydelse som driftsherren leverer. Dermed er det denne arbejdsgruppes tolkning at der ikke er lagt rammer for hvordan der må udlignes over-/underskud, og at det derfor kan aftales som det ønskes i rammeaftalen Forslag til ny model Som det fremgår af ovenstående afsnit er der to elementer i de nuværende principper, som kan forslås ændret. Det ene element handler om, hvor store efterslæb fra tidligere år, der skal med i den løbende takstberegning. Som det er nu, sker der en akkumulering af over- og underskud. Det betyder, at intet går tabt. Fordelen ved dette er selvfølgelig, at det til hver en tid er et fuldstændigt samlede budget- og regnskabsmæssigt grundlag, som danner udgangspunkt for taksten. Ulemperne er til gengæld, for det første, at det kan være meget kompliceret at trænge til bunds i, hvorfor en konkret takst skal reguleres i et bestemt år. Forklaringen skal nogle gange hentes flere år tilbage. Desuden er det en ulempe, at incitamentet til at undgå underskud er svækket, når underskuddet blot kan akkumuleres indtil det er stort nok til at blive indregnet som en takststigning. Arbejdsgruppen anbefaler at ændre takstberegningen, så over- og underskud ikke akkumuleres fra år til år. Det anbefales endvidere at indføre en monitorering af, i hvilket omfang der akkumuleres store over eller underskud i tilbuddene omfattet af rammeaftalen. I det omfang der oparbejdes uhensigtsmæssigt store akkumulerede over- eller underskud bør det drøftes i DASSOS, hvordan dette håndteres. Det andet element handler om, hvor bred sammenkædning af økonomien, der skal være for en driftsherres tilbud. I de nuværende regler er der syv udligningsgrupper. Tilbuddene inden for hver udligningsgruppe er økonomisk afhængige af hinanden grundet udligningen af over- og underskud. Fordelen ved at have udligning på tværs af tilbuddene er, som det er beskrevet i de ovenstående af- 15

16 snit, at der dermed bliver færre takstreguleringer op og ned. Man kan imidlertid godt bevare en udligning imellem forskellige tilbud, men i stedet organisere udligningen anderledes. Arbejdsgruppen har vurderetr to muligheder:enten at udligningen af over- og underskud afgrænses, så det sker inden for den organisatoriske enhed, som udgør et tilbud i overensstemmelse med vejledning om socialtilsyn Eller at udligningen af over- og underskud sker imellem alle driftsherrens tilbud.. Med disse muligheder vil der blive færre tilfælde, hvor takster skal reguleres op eller ned. Dette er illustreret i figuren nedenfor. Der vedlægges som bilag en tilsvarende figur, men afgrænset til hver driftsherre for sig. Total Underskud Med akkumulering af over- /underskud fra år til år Uden akkumulering af over- /underskud fra år til år Overskud Udlignet Mellem +/- 5% 0 Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Nuværende udligningsgrupper Udligning iht Socialtilsyn Udligning for Driftsherre Figuren viser, at det er især afskaffelse af akkumulering fra år til år, der har denne effekt. Dette ses af, at de grå søjler er væsentligt højere i de tre modeller til højre. I bilag 1 er figuren udspecificeret på hver enkelt kommune. Hvis de nuværende udligningsgrupper erstattes af en udligning indenfor tilbuddene, sådan som de er defineret overfor socialtilsynet, så vil det for nogle driftsherrer medfører færre tilfælde med indregning af over- /underskud, mens det for andre er omvendt. Dette ses af, at de blå søjler er næsten lige store imellem første og anden model og imellem fjerde og femte model. Hvis udligningsgrupperne afskaffes, og der i stedet udlignes på tværs af alle driftsherrens tilbud, vil dette medføre færre tilfælde, hvor der skal reguleres i taksterne. Dette ses af, at de blå søjler bliver væsentligt større i den tredje og den 6 model, end i de andre. Arbejdsgruppen anbefaler modellen med udligning indenfor tilbuddene, sådan som de er defineret ift. Socialtilsynet. Begrundelsen er, at der med denne model er den bedste balance imellem på den ene side fortsat at have tilstrækkelig store udligningsgrupper til at undgå en stor del af efterreguleringerne og på den anden side at sikre gennemsigtighed i takstberegningen. 16

17 Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der laves en undtagelsesbestemmelse, sådan at DASSOS kan godkende at en driftsherre, hvor et tilbud er kommet i en uholdbar situation med stærkt vigende belægning og risiko for en nedadgående spiral. I sådan en situation kan løsningen være, at tilbuddet lettes for nogle konkrete udgifter, og dermed undgår en økonomisk ubalance som skal indregnes i taksten. Og til gengæld trækkes nogle omkostninger over på driftsherrens samlede drift, hvor de i sidste ende kan komme til at blive indregnet på alle takster. 5. Ledelsesinformation Ansvaret for en god økonomistyring ligger dels hos de enkelte driftsherrer og dels hos myndigheden som køber pladserne. Dette køb og salg af pladser betyder, at alle er gensidigt økonomisk afhængige af hinanden. Der er derfor brug for en god ledelsesinformation på tværs af kommuner og region. Takstfilen indeholder mange oplysninger, ikke bare om de forskellige takster, men også om pladser, budgetter, tillægstakster og regnskaber for tilbuddene. Det er i dag kun en mindre del af disse oplysninger, der samles på en struktureret måde og præsenteres som ledelsesinformation for DASSOS. Takstudviklingen DASSOS får en gang årligt en oversigt over udviklingen af taksterne for tilbud omfattet af rammeaftalen. Denne opgørelse viser, hvordan budgetgrundlaget for de pladser, der eksisterer både i det aktuelle år og i sammenligningsåret har udviklet sig. Der er en række muligheder for at supplere med andre ledelsesinformationer. Se figur 1 i bilag 2. Overblik over taksterne I dag vises i Styringsaftalen en tabel med oversigt over tilbuddene, og tilsvarende vises tilbuddene i bilag 4. Både tabel og bilag bliver først udarbejdet, når alle driftsherrer har indsendt takstfilen. For at give mere detaljerede oplysninger om tilbuddene kunne der fremstilles yderligere oversigter, evt. i grafisk form, som viser antallet af tilbud/pladser i forskellige takstniveauer. Heri kunne vises opdelinger på dagtilbud/døgntilbud, differentierede/ikke differentierede takster, målgrupper og paragraffer. Se figur 2 4 i bilag 2. Tillægstakster I dag indberettes udviklingen i brugen af tillægstakster af myndighed. En gang årligt udarbejdes en oversigt til DASSOS. Takstfilen er imidlertid beregnet på, at driftsherrerne kan indberette detaljerede oplysninger om belægning, tillægstakst og takstindtægter, som bruges ved opgørelse af over- og underskud. Det er ikke alle driftsherrer, der i øjeblikket foretager en detaljeret indberetning af disse oplysninger, men ved at gøre indberetning til et krav, vil det være muligt at lave opgørelsen af tillægstakster via takstfilen. Dette vil formentlig også øge kvaliteten af opgørelsen. Dog har opgørelsen af tillægstakster i dag private og andre regioner/kommuner med i opgørelsen. Se figur 5 i bilag 2. 17

18 Belægning Hvis der, som nævnt i foregående afsnit stilles krav om en mere fuldstændig indberetning af de detaljerede oplysninger til over-/underskudsberegningen, så vil der også ud fra takstfilen kunne præsenteres ledelsesinformation om den realiserede belægningen på tilbuddene. Se figur 6 i bilag 2. Over- og underskud Der er, som nævnt ovenfor, allerede i dag en indberetning af over- og underskud i takstfilen. Disse over- og underskud vil kunne præsenteres som ledelsesinformation til DASSOS. Heri vil det være muligt dels at se de samlede over- og underskud, og dels at se, hvor meget der går videre som regulering af taksterne. Se figur 7 i bilag 2. 18

Favrskov kommune. Underskud. Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Udligning for Driftsherre. Udligning for Driftsherre. Udligning iht.

Favrskov kommune. Underskud. Overskud Udlignet Mellem +/- 5% Udligning for Driftsherre. Udligning for Driftsherre. Udligning iht. Bilag 1 3 Favrskov kommune 25 2 15 1 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Hedensted kommune Herning Kommune 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 4 35 3 25 2 15 1 5 Holstebro kommune 16 14 12 1 8 6 4 2 Horsens kommune 3 Ikast-Brande

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. takster

Ledelsesinformation vedr. takster Bilag 20 - DASSOS 23.8.17 Ledelsesinformation vedr. takster Udarbejdet juni-august 2017 Indhold Ledelsesinformationen er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra kommuner og Region Midtjylland. Samlet

Læs mere

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune Takstberegning RAMMEAFTALE 2014 Sammenhæng 2010 2011 2012 2013 Takst Takst Resultat Takst Resultat Takst Resultat Resultat Hvad siger loven? Bek. 683, 2. Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud

Læs mere

Ledelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Rammeaftale Totale antal dag og døgn pladser Driftsherre Dag Døgn Dag Døgn

Ledelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Rammeaftale Totale antal dag og døgn pladser Driftsherre Dag Døgn Dag Døgn Ledelsesinformation - Bilag Pladsoversigt Totale antal dag og døgn pladser Favrskov kommune 142 181 142 160 Hedensted kommune - 38 - - Herning Kommune 1.004 451 780 310 Holstebro kommune 756 464 736 402

Læs mere

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune

Takstberegning RAMMEAFTALE MSB Aarhus Kommune Takstberegning RAMMEAFTALE 2013 Sammenhæng 2010 2011 2012 2013 Takst Takst Resultat Takst Resultat Takst Resultat Resultat Hvad siger loven? Bek. 683, 2. Taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4

Læs mere

Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008

Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008 Resultatopgørelse +/- 5 % RAMMEAFTALE 2008 Hvad er meningen? Beregning af over-/underskud på taksten Eventuelle over-/underskud skal indregnes i taksten 2 år efter (dvs. i 2010-taksten) I rammeaftalen

Læs mere

Dokumentation af takstudvikling fra 2011 til 2012. Favrskov Kommune. Opsumering 2012 31-05-2012. ekskl. rente og afsk.

Dokumentation af takstudvikling fra 2011 til 2012. Favrskov Kommune. Opsumering 2012 31-05-2012. ekskl. rente og afsk. avrskov Kommune ntal pladser ra 2011 lle pladser i 2011, afskrivninger, bidrag til og eventuelle reguleringer af over-/underskud 264 83.023 Pladser i 2011, der er nedlagt eller omlagt, så de ikke indgår

Læs mere

Referat af takstgruppemøde den 23. februar Mette Juulsgaard Langhoff Holstebro Kommune. Gerd Møller Nielsen Lemvig Kommune.

Referat af takstgruppemøde den 23. februar Mette Juulsgaard Langhoff Holstebro Kommune. Gerd Møller Nielsen Lemvig Kommune. Mødedato: 23. februar 2017 Mødetid: Kl. 12.00 (inkl. Frokost) Mødested: Lokale M1.4 Rådhuset Prinsens Alle 5, 8000 Viborg Deltagere: Birgit Juul Jensen Favrskov Kommune Steen Holk Bank Herning Kommune

Læs mere

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014

Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 2014 Analyse af prisudviklingen for tilbud og ydelser i rammeaftalen for 1. Baggrund De nordjyske kommuner og Region Nordjylland indgår hvert år en økonomisk styringsaftale som del af rammeaftalen for det specialiserede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Referat fra Takstgruppemøde den 6. april Afbud: Tine C. Broge/Horsens Rikke Haarup/Syddjurs - Kristian Eeg Smidt/RM.

Referat fra Takstgruppemøde den 6. april Afbud: Tine C. Broge/Horsens Rikke Haarup/Syddjurs - Kristian Eeg Smidt/RM. Mødedato: 6. april 2017 Mødetid: Kl. 12.00 16.00 (inkl. Frokost) Mødested: Lokale M1.4 Rådhuset Prinsens Alle 5, 8000 Viborg Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg www.rammeaftale.viborg.dk Dato: 28. marts 2017

Læs mere

Revideret budget 2011 for handicapkørsel, KAN-kørsel samt Trafikselskabet

Revideret budget 2011 for handicapkørsel, KAN-kørsel samt Trafikselskabet Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 20. januar 2011 1-21-3-09 Tine Jørgensen tij@midttrafik.dk 8740 8205 Revideret budget 2011 for handicapkørsel, KAN-kørsel samt Trafikselskabet Bestyrelsen for

Læs mere

Skanderborg Kommune er godt tilfreds med resultatet af rapporten.

Skanderborg Kommune er godt tilfreds med resultatet af rapporten. DASSOS Att.: Karsten Binderup Kabi@viborg.dk Dato: 24. september 2015 Sagsnr.: 11/72176 Kortlægning og analyse af botilbuddet Landsbyen Sølund med hensyn til nuværende forretningsmodel, borgerprofil og

Læs mere

Revision af takstreglerne

Revision af takstreglerne Revision af takstreglerne Temamøde om styringsaftalen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde, Aalborg, den 8. april 2014 Oplæg ved Maria Pilegaard, KL s Økonomisk Sekretariat Baggrunden

Læs mere

Socialtilsyn Midt. 13. September 2016 KKR Midtjylland

Socialtilsyn Midt. 13. September 2016 KKR Midtjylland Socialtilsyn Midt 13. September 2016 KKR Midtjylland 1 Dagsorden 1. Takster og objektiv finansiering 2017 2. Midtvejsevaluering af tilsynsreformen: Nye tiltag i støbeskeen 3. Årsrapport 2015 4. Spørgsmål

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning

Læs mere

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. september 2008 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Med kommunalreformen,

Læs mere

Takstanalyse budget 2012 Det specialiserede socialområde og undervisningsområde i region sjælland

Takstanalyse budget 2012 Det specialiserede socialområde og undervisningsområde i region sjælland Sagsnr.: 2010-88797 Dato: 14-02-2012 Dokumentnr.: 2012-61355 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse budget 2012 Det specialiserede socialområde og undervisningsområde i region sjælland

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis.

Høringen blev gennemført i oktober måned og der er modtaget svar fra godt 78 % af regionens praksis. Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Resultat af lægedækningshøring 2014

Læs mere

2. Godkendelse af referat fra møde d. 17. august 2011 v. Henning Hansen Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 17. august.

2. Godkendelse af referat fra møde d. 17. august 2011 v. Henning Hansen Bilag 1. Referat, Forretningsudvalgsmøde den 17. august. Deltagere: Henning Hansen, Jacob Stengaard Madsen, Leif Gjørtz, Steiner Eggen Kristensen, Henning Haahr, Kjeld Bertelsen, Karin Holland, Henrik Beyer, Charlotte Josefsen og Karsten Binderup (ref.) Afbud:

Læs mere

4. Håndtering af tjenestemandspensioner

4. Håndtering af tjenestemandspensioner 6 1-20-2-11 4. Håndtering af tjenestemandspensioner Resumé Administrationen fremlægger forslag til håndtering af tjenestemandspensionen for tjenestemænd ansat ved Midttrafik. Sagsfremstilling Ved dannelsen

Læs mere

Undervisningsdag 2013. Undervisningsdag den 20. juni og 22. august 2013

Undervisningsdag 2013. Undervisningsdag den 20. juni og 22. august 2013 Undervisningsdag 2013 Undervisningsdag den 20. juni og 22. august 2013 Dagsorden Velkomst og morgenmad Indberetning af resultatopgørelse for 2012 Indberetning af takster for 2014 Differentiering af takster

Læs mere

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne overtog i 2008 myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi. Den vederlagsfrie fysioterapi gives til borgere

Læs mere

Scenarier for en ny kulturaftale.

Scenarier for en ny kulturaftale. Scenarier for en ny kulturaftale. I forbindelse med drøftelsen af, hvordan en kulturaftale skal se ud for perioden efter 2016 for kommunerne i Kulturring Østjylland har den administrative styregruppe i

Læs mere

Al behandling sker efter lægehenvisning, og borgerne kan frit vælge, hvor han/hun ønsker at modtage behandlingen.

Al behandling sker efter lægehenvisning, og borgerne kan frit vælge, hvor han/hun ønsker at modtage behandlingen. Notat Dato: Emne: Den vederlagsfrie fysioterapi (speciale 62) og vederlagsfrie ridefysioterapi (speciale 65) i Viborg Kommune 2008-2010 Job & Velfærd Sundhedsstaben Dato: 15. september 2010 Sagsnr.: 2009/03051

Læs mere

Referat fra møde i Forretningsudvalget den 2. november Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt

Referat fra møde i Forretningsudvalget den 2. november Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt Deltagere: Henning Hansen, Jacob Stengaard Madsen, Leif Gjørtz, Steiner Eggen Kristensen, Henning Haahr, Kjeld Bertelsen, Karin Holland, Henrik Beyer, Charlotte Josefsen, Eva Glæsner og Karsten Binderup

Læs mere

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder:

Overenskomsten for fodterapi dækker over behandling indenfor fire områder: Baggrund Af 7 stk. 3 i aftale om fodterapi fremgår det, at regionen årligt skal vurdere den fodterapeutiske behandlingskapacitet og træffe beslutning om nynedsættelser. Nærværende kapacitetsvurdering er

Læs mere

Referat fra DASSOS-møde den 17. august. Deltagerkreds: 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt.

Referat fra DASSOS-møde den 17. august. Deltagerkreds: 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt. Deltagere: Fagdirektører fra kommuner og Region Midtjylland vedr. det specialiserede socialområde. Afbud: Mødedato: 17. august 2011 Mødetid: kl. 9.30 11.30 (afsluttes med frokost i gæstekantinen) Mødested:

Læs mere

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid.

Jeg noterer med tilfredshed, at beretningen konkluderer, at regionerne formår at holde området i økonomisk balance set over tid. Statsrevisorernes sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Dato: 31. marts 2014 Redegørelse

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

Høring, forløbsprogram hjerterehabilitering Aktivitet og økonomi supplerende notat til kommunerne

Høring, forløbsprogram hjerterehabilitering Aktivitet og økonomi supplerende notat til kommunerne Høring, forløbsprogram hjerterehabilitering Aktivitet og økonomi supplerende notat til kommunerne 01.06.2015, jehu Dette notat belyser status for aktiviteter og økonomi i forløbsprogrammets fase 2, og

Læs mere

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden K O M M I S S O R I U M F O R A R B E J D S G R U P P E O M S T Y R I N S G A F T A L E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E F E B R U A R 2 0 1 2 Baggrund I forbindelse med

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. 2. udkast til driftsbudget 2007 for handicapkørsel

Bilag. Region Midtjylland. 2. udkast til driftsbudget 2007 for handicapkørsel Region Midtjylland 2. udkast til driftsbudget 2007 for handicapkørsel Bilag til Underudvalget vedr. dannelse af Trafikselskabets møde 26. september 2006 Punkt nr. 4 Notat: Fordeling af indtægter på kommuner

Læs mere

Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland

Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland Bilag 6 til Rammeaftale 2019-20 Gældende pr. 1.1. 2019 Organisering af det fælleskommunale- og regionale samarbejde på det specialiserede socialområde i Midtjylland Det midtjyske samarbejde på socialområdet

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige

Læs mere

2. Godkendelse af referat fra møde d. 21. februar 2013 v. Henning Hansen

2. Godkendelse af referat fra møde d. 21. februar 2013 v. Henning Hansen Deltagere: Afbud: Dato: Henning Hansen, Kate Bøgh, Leif Gjørtz Christensen, Henning Haahr, Kjeld Bertelsen, Karin Holland, Bjarne Høyer Andresen, Charlotte Josefsen og Karsten Binderup (ref.) Erik Kaastrup-Hansen

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap

Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap Bilag 1 Den 12. februar 2019 Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap Baggrund for opstart af arbejdet Borgercenter Handicap indleder arbejdet med at beskrive

Læs mere

Forskellige behov forskellige indsatser

Forskellige behov forskellige indsatser 1 Forskellige behov forskellige indsatser I Ikast-Brande Kommune er tilgangen at borgerne skal opleve et ensartet serviceniveau. Da borgerne har forskellige behov skal de have forskellige indsatser for

Læs mere

Bruttohonorar i kr., faste priser (2016-PL) Kvartal. 2. Kvartal. 2. Kvartal. 4.

Bruttohonorar i kr., faste priser (2016-PL) Kvartal. 2. Kvartal. 2. Kvartal. 4. Udvikling i udgifter til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland 2015-2016, svis (Opdatering ift. praksisplan side 19, figur 2) Bruttohonorar i 000 kr., faste priser (2016-PL) 70.000

Læs mere

Servicemålet er gældende for regionen som helhed.

Servicemålet er gældende for regionen som helhed. Opgørelse over servicemålsoverholdelse for responstider fra 2010-2017 Vi læser din anmodning således, at du ønsker aktindsigt i servicemålsoverholdelsen for hastegrad A og B. Regionsrådet vedtog i 2007

Læs mere

Opgørelse af kundehenvendelser for perioden

Opgørelse af kundehenvendelser for perioden Opgørelse af kundehenvendelser for perioden 1.4.15 30.6.15 Antal henvendelser: Henvendelser Antal Ansøgninger om økonomisk kompensation eller henvendelser der har udmundet i økonomisk kompensation (herunder

Læs mere

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013 Socialtilsyn Midt LOS 10. December 2013 Opgaven Socialtilsyn Midt skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud i Region Midtjylland

Læs mere

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2017... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017

Kilde: Budget- og regnskabstal for Københavns Kommune, 2017 korrigeret for fejlkonteringer, jf. socialforvaltningens regnskabsbemærkninger 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 9. april 2018 Bilag 5: Borgere med handicap I indeværende notat gennemgås udviklingen i budget- og regnskab, såvel som aktivitet og enhedspriser

Læs mere

Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne

Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne 6. marts 2012 Spirende forårsoptimisme hos virksomhederne Erhvervskonjunkturer. Vækstoptimismen spirer igen blandt små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Virksomheder med positive forventninger

Læs mere

Som nøgletal anvendes antallet af arbejdspladser i den enkelte kommune set i forhold til antallet af indbyggere i kommunen (tabel 1).

Som nøgletal anvendes antallet af arbejdspladser i den enkelte kommune set i forhold til antallet af indbyggere i kommunen (tabel 1). Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årlig opgørelse over udviklingen i de regionale arbejdspladser Regionsrådet

Læs mere

Positive tendenser for midtjyske virksomheder

Positive tendenser for midtjyske virksomheder 2. juni 2008 Positive tendenser for midtjyske virksomheder Erhvervskonjunkturer. Et stort flertal af små og mellemstore virksomheder i region Midtjylland forventer øget eller uændret vækst og antal ansatte.

Læs mere

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region

Læs mere

Styringsaftale. 1. januar

Styringsaftale. 1. januar 1. januar Styringsaftale 2014 Styringsaftalen for 2014 er udarbejdet af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Styringsaftalen har til formål at lægge rammerne for kapacitets- og prisudvikling

Læs mere

Optimismen på tilbagetog

Optimismen på tilbagetog Jysk Analyse Optimismen på tilbagetog 12. oktober 2011 Erhvervskonjunkturer. Vækstpessimismen synes igen at være på fremmarch blandt små- og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Rammeaftale 2014. Styringsaftale. Styringsaftale. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

Rammeaftale 2014. Styringsaftale. Styringsaftale. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2014 Styringsaftale Styringsaftale De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2014 Styringsaftale 2014 De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lille gennembrud for joboptimismen

Lille gennembrud for joboptimismen Jysk Analyse 23. juni 2011 Lille gennembrud for joboptimismen Erhvervskonjunkturer. Der har været en positiv tendens i vækstforventningerne i over et år. Men jobvæksten har ladet vente på sig. Med undersøgelsen

Læs mere

Responstider i Skanderborg Kommune

Responstider i Skanderborg Kommune Notat 20. marts 2019 Responstider i I notatet ses på responstid for A- og B-kørsler samt på en ny opgørelse over responstid for akutlægebiler. 1. Generelt om responstider I er det Præhospitalet, der har

Læs mere

Opgørelse af kundehenvendelser for perioden

Opgørelse af kundehenvendelser for perioden Opgørelse af kundehenvendelser for perioden 1.1.16 31.3.16 Antal henvendelser: Henvendelser Antal Ansøgninger om økonomisk kompensation eller henvendelser der har udmundet i økonomisk kompensation (herunder

Læs mere

Etablering og lukning af tilbud på det specialiserede socialområde

Etablering og lukning af tilbud på det specialiserede socialområde Etablering og lukning af tilbud på det specialiserede socialområde Arbejdsgruppen vedrørende styringsaftalen August 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Der blev ved budgetforliget for 2013 vedtaget en besparelse vedr. børn og unge med handicap på 0,45 mio. kr.

Der blev ved budgetforliget for 2013 vedtaget en besparelse vedr. børn og unge med handicap på 0,45 mio. kr. Vedrørende: Udgifterne på socialområdet 2011-2014 Sagsnavn: Udgiftsudviklingen på socialområdet 2011-2014 Sagsnummer: 00.30.00-G01-1-14 Skrevet af: Mette Holst-Langberg Forvaltning: Social og Arbejdsmarked

Læs mere

Udviklingen i økonomien. på Kastaniely. Indhold

Udviklingen i økonomien. på Kastaniely. Indhold Udviklingen i økonomien på Kastaniely Indhold Baggrund Udviklingen i økonomien Primære årsager til udviklingen Procedure for økonomiopfølgning Udviklingen i belægningen Udviklingen i antal ansatte Sammenhængen

Læs mere

Gazellerne i Midtjylland 2017

Gazellerne i Midtjylland 2017 Gazellerne i Midtjylland 2017 Gazeller I Midtjylland 2017 Vi har modtaget ajourførte data far Børsen, som har ført til, at Midtjylland har fået yderligere tre Gazeller i 2017 ift. tidligere udmelding (dato),

Læs mere

Møde 3. oktober 2011 kl. 14:00 i mødelokale 3, Struer Rådhus

Møde 3. oktober 2011 kl. 14:00 i mødelokale 3, Struer Rådhus Børne- og Uddannelsesudvalg Referat Møde 3. oktober 2011 kl. 14:00 i mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.: 14.50 Indkaldte: kl. 14.00 Anne-Marie Steen Schrøder, Børne- og Familiecentret,

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune Det specialiserede anbringelsesområde for voksne Udgiftsudvikling for Rebild Kommune 28-2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Datagrundlag... 5 4. Analyserede tilbud... 5 5. Hovedtal,

Læs mere

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2016

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2016 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland

Læs mere

Om Region Midtjylland

Om Region Midtjylland Om Region Midtjylland Regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen Informationsmøde for regionsrådskandidater den 9. maj 2017 www.regionmidtjylland.dk Danmark med regioner Region Nordjylland 0,6 mio. Region

Læs mere

Årsrapport om Psykiatri og Handicap 2017

Årsrapport om Psykiatri og Handicap 2017 Årsrapport om Psykiatri og Handicap Nøgletal for Myndighed 9...... Udvikling i driftsudgifter (Hele. kr. + P/L fremskrevet til ) 9...9...9. 9 Udvikling i antal borgere der bevilges hjælp......... 9 Myndighed

Læs mere

Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland

Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland Sagsnr.: 2012-32793 Dato: 29-05-2012 Dokumentnr.: 2012-182974 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland 1. Indledning Nærværende analyse er den 5. analyse af

Læs mere

Årsrapport om Psykiatri og Handicap 2018

Årsrapport om Psykiatri og Handicap 2018 Nøgletal for Myndighed. 9..... Udvikling i driftsudgifter (regnskab) (Hele. kr. + P/L fremskrevet til ) 9....9.... 9. 9 Udvikling i antal borgere der bevilges hjælp........ 9 Myndighed - gns. udgift pr.

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune. Rammeaftale 2007 for det sociale område. Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Århus Kommune. Rammeaftale 2007 for det sociale område. Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 27. september 2006 Århus Kommune 1. Resume Med kommunalreformen tegnes en ny offentlig sektor med nye aktører og en

Læs mere

Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi

Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune. Analyse af voksenhandicapområdets økonomi Analyse af voksenhandicapområdets økonomi Baggrund for analysen Kommunerne under ét har siden 2012 oplevet stigende udgifter på det specialiserede voksenområde til trods for øget brug af effektive indsatser

Læs mere

1. Indledning... 1 2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 3. Fælles ambitioner og initiativer... 3 3.1 Ambitioner og initiativer 2015... 3 4.

1. Indledning... 1 2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 3. Fælles ambitioner og initiativer... 3 3.1 Ambitioner og initiativer 2015... 3 4. STYRINGSAFTALE 2015 1. Indledning... 1 2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 3. Fælles ambitioner og initiativer... 3 3.1 Ambitioner og initiativer 2015... 3 4. Håndtering af lukning af tilbud eller

Læs mere

1. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2014 Social og Specialundervisning Sammenfatning

1. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2014 Social og Specialundervisning Sammenfatning 1. Økonomi- og aktivitetsrapportering 2014 Social og Specialundervisning Sammenfatning Ved 1. rapportering forventes en underbelægning på 2 procentpoint. Aktivitet Prognoser for belægning er uddybet i

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...

Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte... Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse 2018... 4 1.1 Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice... 4 1.2 De lokalt vej... 4 1.3 De specialiserede vej... 7 Kapitel

Læs mere

Socialtilsyn de økonomiske ramme r

Socialtilsyn de økonomiske ramme r Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den 15. april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling

Læs mere

Udgiftsanalysen ser på udgiftsudviklingen for de nordjyske borgere, der både fik en rammeaftaleindsats i januar 2016, 2017 og 2018.

Udgiftsanalysen ser på udgiftsudviklingen for de nordjyske borgere, der både fik en rammeaftaleindsats i januar 2016, 2017 og 2018. UDGIFTS- ANALYSE 23. maj 2018 RESUME: Udgiftsanalysen ser på udgiftsudviklingen for de 1.288 nordjyske borgere, der både fik en rammeaftaleindsats i januar 2016, 2017 og 2018. Analysen sammenligner udviklingen

Læs mere

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde. Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når

Læs mere

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer i

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer i STYRINGSAFTALE 2013 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer i 2013... 3 Ambitioner og initiativer der iværksættes hvert år...

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Høringsmateriale. Forslag om afvikling af Blåkærgård, Specialområde Socialpsykiatri Voksne

Høringsmateriale. Forslag om afvikling af Blåkærgård, Specialområde Socialpsykiatri Voksne Psykiatri og Social Høringsmateriale Socialplanlægning Tingvej 15B, 3. sal Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Forslag om afvikling af Blåkærgård, Specialområde

Læs mere

Spørgeskema til kommunerne i Region Midtjylland ang. Specialtandpleje i 2012

Spørgeskema til kommunerne i Region Midtjylland ang. Specialtandpleje i 2012 Spørgeskema til kommunerne i Region Midtjylland ang. Specialtandpleje i 2012 1. Hvor mange personer bosat i din kommune er indvisiteret i Specialtandplejen (den kommunale og regionale) pr. 31/12 i 2012?

Læs mere

Styringsaftale KKR. 1. januar

Styringsaftale KKR. 1. januar KKR NORDJYLLAND 1. januar Styringsaftale 2015 Styringsaftalen er en del af den samlede rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Rammeaftalen omfatter de nordjyske kommuner

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 Kommunerne i hovedstadsregionen April 2013 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede

Læs mere

Efterregulering af over- og underskud på det specialiserede socialområde

Efterregulering af over- og underskud på det specialiserede socialområde Efterregulering af over- og underskud på det specialiserede socialområde Arbejdsgruppen vedrørende styringsaftalen August 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet Side 1 Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet Indhold Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet... 1 Indhold... 1 1. Indledning og formål... 2 2. Baggrund

Læs mere

FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde

FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde FAKTA OM: 8. Voksenpsykiatri og handicap - det specialiserede socialområde Beskrivelse af brugere Beskrivelse af opgaver Hovedparten af opgaverne på det specialiserede voksen socialområde varetages i Ikast-Brande

Læs mere

Innovationsgrøde i Region Midtjylland

Innovationsgrøde i Region Midtjylland 17. januar 2008 Innovationsgrøde i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Hen ved 2 ud af 3 små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 2 år haft udviklingsaktiviteter for

Læs mere

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014

Profilanalyse udvalgte hovedresultater. 3. april 2014 Profilanalyse udvalgte hovedresultater 3. april 2014 Disposition Kort om metoden Profil af vejledte Før-startere Iværksættere Etablerede virksomheder Vækstlagets brug af lokal erhvervsservice 2 Kort om

Læs mere

Optimismen fortsætter tilbagetoget

Optimismen fortsætter tilbagetoget Jysk Analyse Optimismen fortsætter tilbagetoget 15. december 2011 Erhvervskonjunkturer. Vækstoptimismen fortsætter tilbagetoget blandt små- og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Differentierede takster på Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Differentierede takster på Bocenter for unge og voksne med særlige behov Differentierede takster på Bocenter for unge og voksne med særlige behov - 2019 Indledning Bocenter for unge og voksne med særlige behov indfører i 2019 takstdifferentiering på Botilbud Vingen, og i den

Læs mere

VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK gældende fra 1. januar 2016

VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK gældende fra 1. januar 2016 VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK gældende fra 1. januar 2016 Præambel Region Midtjylland etablerer med virkning fra 1. januar 2007 et trafikselskab, der dækker Aarhus Kommunes, Silkeborg Kommunes,

Læs mere

Voksenhandicap Gentænkt - økonomistyring

Voksenhandicap Gentænkt - økonomistyring Bilag 2: Voksenhandicap Gentænkt - økonomistyring 21. november 2016 Resume I forbindelse med Voksenhandicap Gentænkt ønskes der også tilpasninger af principperne for økonomistyring på området. Det sker

Læs mere

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2017

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2017 Notat Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2017 Indledning Regionsrådet

Læs mere