De bøger vi har købt, forsvinder jo ikke empiriske studier af skolelederperspektiver på digitale læremiddelkulturer i skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De bøger vi har købt, forsvinder jo ikke empiriske studier af skolelederperspektiver på digitale læremiddelkulturer i skolen"

Transkript

1 De bøger vi har købt, forsvinder jo ikke empiriske studier af skolelederperspektiver på digitale læremiddelkulturer i skolen af Ove Christensen og René B. Christiansen, læremiddel.dk 1. Indledning: Formål med rapporten Formålet med denne rapport er at formidle resultaterne fra en kvalitativ undersøgelse af skoleledelsens rolle og overvejelser i forbindelse med skolers inddragelse af digitale læremidler i skolen. Rapporten er en tillægsrapport til den foreløbige rapport: Man ku også indsætte et billede af en hest Om skolens brug af digitale læremidler. (Christensen m.fl. 2009) Undersøgelsen er en del af projektet Brugerdreven innovation af digitale læremidler under det nationale videncenter for læremidler, læremiddel.dk Udgangspunkter: It i skolen og lederperspektivet Udgangspunktet for denne rapport skolelederperspektivet og digitale læremidler udspringer af en formulering i Evalueringsinstituttets rapport fra 2009 om It i skolen. der vurderer, at skolens ledelse er den afgørende faktor i forhold til at sikre at it anvendes på skolen. Ekspertgruppen anbefaler at skolernes ledelse prioriterer it og tager ansvaret for at udvikle anvendelsen på sig. Ekspertgruppen vurderer desuden at det ikke er nok at skolernes ledelse sikrer rammerne for at anvende it, og anbefaler derfor at skoleledelsen også engagerer sig i selve anvendelsen og følger aktivt op på god og mindre god anvendelse af it på skolen. (Danmarks Evalueringsinstitut 2009 s.9) Vores antagelse i forlængelse af denne formulering har været, at dette også må gøre sig gældende i forhold til læremidler, herunder digitale læremidler. Det fremgår endvidere af rapporten, at skoleledelsen står frem som den afgørende faktor i forhold til om it anvendes, og om it s potentiale udnyttes i skolen. (s.79) Ikke alene sætter skolens ledelse de formelle rammer og sætter mål for anvendelsen af it i skolen, men lige så vigtigt er det, at ledelsen følger op på mere uformelle forhold som holdningen til it blandt elever, lærere og forældre og kulturen for videndeling på skolen. (s.79) Ledelsens aktive rolle bliver vigtigt, fordi det ikke er nok med en strategi eller vision for inddragelse af it (digitale medier) i skolens løsning af de undervisningsmæssige forpligtelser, den har. En strategi kan let blive et stykke papir, der ikke indebærer mærkbare eller holdbare ændringer af praksisformer i skolen, hvis den ikke aktivt følges op af ledelsen. Der er ikke noget, der er så svært at ændre som vaner, og skolen er præget af mange vaner for, hvordan man håndterer undervisningen. At gøre tingene på en anden må de skal understøttes af en række mere 1 aremidler

2 eller mindre subtile taktiske og strategiske indgreb, der i første omgang kan føles som en begrænsning af den enkelte lærers frihed til at bestemme, hvordan han eller hun gerne vil afvikle egen undervisning. IT i skolen peger på to forskellige tilgange til god ledelse i forhold til it. Ledelse kan sætte retningen for skolens udvikling gennem klare mål og tydelig prioritering. (s.82) Denne ledelsesstil vil være meget synlig og presse de ansatte til at arbejde målrettet i forhold til ledelsens mål. Der er her tale om en i det mindste delvist top-down-model. Den anden ledelsesstrategi tager udgangspunkt i lærernes interesser og engagement, hvor ledelsen tydeligt anerkender de undervisere, som udviser initiativ i den rigtige retning. Ledelsen er synlig og aktiv ved at understøtte de initiativer, der kommer fra lærerne, og som bidrager til indløsning af skolens strategi for inddragelse af it i undervisningen. Strategien baserer sig på, at der eksisterer ildsjæle, som kan vise vejen for andre, der skal se synlige beviser for, at der er gevinster at hente ved at gøre tingene anderledes. Der er her tale om en delvist bottom-up-model, da initiativerne kommer nedefra. De to gode ledelsesstile, som fremstilles i rapporten, har begge nogle svagheder, som handler om forankring af de gode initiativer, hvilket på sin side også handler om, hvorvidt der bliver etableret en skolekultur, hvor udøverne føler ejerskab i forhold til udviklingen. Det er ikke nok at vinde lærernes hoveder de skal også vindes mentalt for at sikre en skoleudvikling er bæredygtig. I forhold til den betydning ledelsesniveauet tillægges i evalueringsrapporten, og som understøttes af andre rapporter om anvendelsen af it i skolen (Rambøll 2005 og 2006), må det betragtes som en mangel i det overordnede undersøgelsesdesign for BIDL-projektet, at dette niveau ikke har været inddraget. Denne del-rapport er et forsøg på delvist at rette op på dette forhold ved netop at inddrage et ledelsesperspektiv i forhold til diskussionen om læremidler i skolen. 3. Metode: Semistrukturerede interview I forbindelse med et OECD-studie af adgang til og brug af digitale læringsressourcer i 2006 tog man udgangspunkt i en model oprindeligt udviklet af Viherä og Nurmela, som indkredser de vigtigste forudsætninger for inddragelsen af IKT i europæiske skoler. Faktorerne består i:

3 Adgang Motivation Kompetence (OECD 2009 s.38. Modellen er baseret på Viherä & Nurmela: Communication Capabilities an Intrincic Determinant for Information Age, Futures 33, 2001) Denne model har været med til at forme det undersøgelsesdesign, vi har fulgt i undersøgelsen af ledernes holdning til digitale medier i skolen. Skoleledelsen har ansvar for skolens infrastruktur, hvilket er af afgørende betydning for eksempelvis netadgang og lignende. De er også ledelsens ansvar, at de ansatte bliver udviklet og tilegner sig de kompetencer, der er nødvendige for at leve op til skolens målsætninger. Endelig har ledelsen et afgørende ansvar for at motivere lærere og andre af skolens aktører for at de kan leve op til skolens målsætning. Det er disse faktorer, vi har forsøgt at sætte lys på med denne undersøgelse. Denne rapport er blevet til på baggrund af en række semi-strukturerede interviews med fire skoleledere fra henholdsvis Jylland, Fyn og Sjælland (2 styks). Interviewene har alle fundet sted på ledernes egne kontorer og har taget mellem 80 og 110 minutter hver. Alle interviews blev foretaget i sen vinter/tidligt forår 2010 og er optaget digitalt. I bearbejdelsen af vores empiri og til at kontekstualisere den, har vi desuden valgt at inddrage aktuelle undersøgelser og rapporter omkring digitale medier, skole og læremidler. Antallet af ledere, der indgår i dette materiale, gør det naturligvis vanskeligt at sige noget om, hvorvidt de træk, vi har identificeret, er repræsentative for skoleledelserne i de danske folkeskoler. Vi har søgt at vælge skoler, der er forskellige, men i forhold til de udfordringer, der har været konstateret med inddragelse af digitale medier (it) i skolen generelt, kan vi konstatere, at de udvalgte skoler virker meget fokuseret på dette og det ser ud til, at de gør rigtig meget på et strategisk, hvorfor man kan have den forestilling, at der er tale om overgennemsnitlige velfungerende skoler og skoleledelser i et perspektiv med inddragelse af digitale læremidler og holdningen til dem. Dette får os til at komme med et forbehold i forhold til repræsentativitet i materialet.

4 Et andet forbehold gælder forholdet mellem udsagn og praksis. Det gælder både hvad ledelsen siger, de gør, og deres udsagn om, hvordan det virker på deres skoler, og også hvordan dette ser ud fra andre aktører og interessenters side. Vi har ikke foretaget kontrol gennem direkte inddragelse af lærere, bibliotekarer, elever og andre som opfølgning på vores interviews med lederne. Det store materiale fra den antropologiske del af BIDL-projektet indikerer, at virkeligheden kan se forskellig ud fra forskellige perspektiver. Hvad der opfattes som en klar strategi fra ledelsens side kan opfattes som kaotiske og retningsløse tiltag set fra eksempelvis lærernes side. Interessant i denne sammenhæng er det, at en af skolelederne havde skrevet på tavlen: Gør vi, hvad vi siger, og siger vi, hvad vi gør, som et memento på kontoret. I rapporten her lægger vi vægt på, hvad lederne siger, de gør. 4. Ledelsens holdning til og opfattelse af digitale læremidler I vores undersøgelse satte vi blandt andet fokus på, hvorledes skoleledere forstår digitale læremidler. Denne dimension kan være væsentlig i forhold til ledelsesmæssige implementeringsstrategier: Hvad mener ledere faktisk, at begrebet digitale læremidler dækker over? For det første viser vores undersøgelser, at lederniveauet er ganske godt fagligt med omkring digitale læremidler. For ledere er digitale læremidler ikke udelukkende de undervisende læreres domæne. Flere ledere nævnte ubesværet de for deres skole mest benyttede programmer, og der er i særdeleshed fokus på, hvordan skolens investeringer i læremidler kan spille sammen med gratis læringsressourcer på nettet. En af de interviewede skoler arbejdede allerede med dette, og en anden skulle i gang med et projekt på mellemtrinnet, hvor lærere og elever skulle arbejde med at finde frem til egnede, digitale læringsressourcer, som lå gratis på nettet. Interaktive tavler De interaktive tavler skal være børnenes tavler og det er en ledelsesopgave! Flere ledere fortalte, at det er en del af skolens udviklingsprogram, at skolens interaktive tavler skal gøre noget ved klasselokalet. Tavlerne skal give muligheder for, at både lærere og elever kan lære på nye måder. Alle de ledere, vi interviewede, havde dette som fokuspunkt, og de havde ikke blot en opfattelse af, at dette nok ville ske af sig selv. Til gengæld tilkendegav flere af lederne, at det så også er noget, de nu forlanger af alle lærerne: Alle mine lærere skal arbejde med de digitale tavler. Krav til digitale læremidler Skoleledernes krav til digitale læremidler er på en række punkter de samme som lærernes, og som vi er stødt på flere gange i projektet. Det drejer sig eksempelvis om:

5 Mobilitet Fleksibilitet Kombinationsmuligheder Differentiering men både på elev- og lærerside Opdateringsmuligheder skal være uproblematiske Men særligt har lederne fokus på, at digitale læremidler skal være enkle og ikke skabe unødig frustration blandt lærerne. Differentiering som meta-perspektiv Med lederperspektivet åbnes mulighederne for at få et meta-perspektiv på skolens og lærernes hverdagspraksis. I diskussionen om læremidler opstod der i vores empiri eksempelvis et tema om det digitale i forhold til (undervisnings)differentiering, et tema der også er centralt for lærere og bibliotekarer i vurderingen af læremidler. (Christensen m.fl. 2009) Et lederperspektiv giver en ekstra dimension, som forlag og andre producenter bør medtænke. På linje med lærerne peger lederne på, at der skal forskellige læremidler til forskellige elever, og at læremidlerne skal have muligheder for differentiering indbygget som en funktion, men samtidig mener de også, at der er brug for, at forlagene arbejder med forskellige læremidler til forskellige lærere (de henviser her til antagelse om læringsstile og undervisningsstile). Lærermidler bør også have fokus på at børn kan undervise børn. Læremidlerne skal kunne matche skolens og ledelsens idéer om, hvordan god læring foregår, og hvad god undervisning er. Grafisk kan man fremstille det traditionelle perspektiv overfor lederperspektivet op på følgende måde: Der ligger med andre ord en forlagsmæssig udfordring i forhold til at tydeliggøre differentiering i et lærerperspektiv. Denne position er, som nævnt, inspireret af antagelser om, at elever besidder

6 forskellige læringsstile og undervisere samtidig forskellige undervisningsstile. Samtidig peger lederne også på, at der skal være tydelige muligheder i læremidlet for, at eleverne får muligheder for at undervise hinanden. Der er her tale om en ændring af en traditionel rollefordeling mellem lærere og elver, hvilket vi vender tilbage til senere. 5. Ledelsesstil: Forskellighed Som det fremgår af afsnit 2 Udgangspunkter, er der forskellige gode ledelsesstile, der virker befordrende for inddragelse af digitale læremidler (it) i skolen: top-down og bottom-up. Disse ledelsesstile forefindes formentlig ikke i rene former, men vil være et miks, hvor de to ledelsesstile vil være yderpunkter på en gradueret skala eller vil være forskellige taktiske håndtag ledelsen kan bringe i anvendelse i forskellige situationer. Dette bliver bekræftet gennem de interviews, der er foretaget i nærværende undersøgelse, hvor det har vist sig meget tydeligt, at de forskellige ledelser blandt andet, benytter de to ledelsesstile i varierende blandingsformer. De forskellige tilgange til ledelse har i sig indbygget nogle risici for at mislykkes. Top-downmodellen risikerer ikke at have opbakning i lærergruppen og dermed miste det momentum, der ligger i, at de involverede lærere føler ejerskab i forhold til den valgte strategi. Uden opbakning blandt lærerne, som skal gøre strategierne til virkelighed, forankres initiativerne ikke i skolens praksis, og man risikerer at vække meget modstand og modforholdsregler blandt lærere og bibliotekarer. Bottom-up-modellen risikerer at miste muligheden i, at gode initiativer forankres i skolens hverdagspraksis der kan blive tale om isolerede sandkasser for eksperimenter, som en af de interviewede ledere i vores undersøgelser kalder det. Udfordringen består i begge tilfælde i at få gode tiltag forankret i former for undervisningspraksis. Nærværende undersøgelse har ikke inddraget en specifik undersøgelse af, hvordan lærerne og andre af skolens brugere har reageret på de forskellige initiativer, der har været drevet eller er blevet tilskyndet af ledelserne, men bygger udelukkende på ledelsernes egne vurderinger. Alle de interviewede ledere har dog forholdt sig direkte til de nævnte risici, og de har haft reflekterede og forskelligartede måder at håndtere dem på. De fire ledere, vi har talt med, siger alle, at de som skoleledelse sætter rammerne eller sætter dagsordenen for skolen og dermed også for skolens inddragelse af digitale læremidler. Ikke direkte ved at diktere, at lærerne skal inddrage bestemte typer af læremidler, men ved tydeligt at vise, at skolen har målsætninger, der giver god plads inddragelse af digitale læremidler i undervisningen og lærernes tilrettelæggelse af denne. Parentetisk kan det bemærkes af flere skoleledere peger på multimedieskatten som et stort tilbageslag for skolens muligheder for at gøre digitale midler til en naturlig del af undervisningen og undervisningstilrettelæggelse. Således er der en af skolelederne, der kan fortælle, at stort set alle lærerne har deponeret deres bærbare computere på skolen, og lederen konstaterer, at der er et tydeligt fald i synlige computere i undervisningen.

7 Lederne er også enige i, at de sætter en retning blandt andet gennem arbejdet med skolens strategi, men også mere direkte ved at tilskynde forskellige projekter, der virker befordrende for skolens inddragelse af digitale midler i det daglige arbejde. Der er således en skoleledelse, der har støttet en lærers ønske om at oprette en mediepatrulje, der blandt andet udbyder undervisning af superbrugere blandt eleverne, så de kan komme tilbage i klasserne og give deres færdigheder videre til de andre elever. Eleverne trækkes ud af den igangværende undervisning for at modtage medieundervisning, og det er derfor også tydeligt, at ledelsen prioriterer dette. Dermed bruges elevernes kunnen som en indirekte udfordring af lærerne (som ikke har modtaget samme undervisning), hvilket skal tilskynde lærernes ønske om udvikling af egne færdigheder. Denne leder lægger i det hele taget vægt på bringe mange kompetencer i spil uden, at lærerne nødvendigvis kan eller skal kontrollere, hvilke kompetencer, der kan bringes i spil i læringsaktiviteter. Det er vigtigt at opgive kontrollen, siger lederen direkte. Denne type af ledelsesstøtte til initiativer er et eksempel på en blanding af bottom-up- og topdown-modellen for skoleledelse. Strategien tager udgangspunkt i en lærers forslag, så initiativet kommer nedefra. Samtidig er skoleledelsen meget optaget af, at initiativer ikke blot skal være en legeplads for de interesserede, hvorfor initiativet bruges aktivt i forhold til skolens øvrige lærere, der bliver ansporet til at udvikle sig i forhold til noget, der foregår i den konkrete undervisning, hvilket bidrager til at sikre forankring af en retningsbestemt udvikling. Et andet eksempel på at bruge eleverne som en udfordring af lærerne finder vi på en anden skole, som i forbindelse med indkøb af interaktive tavler har forlangt, at undervisningen af lærerne i brugen af de interaktive tavler foregår i klasserne med eleverne til stede. Dette sikrer, at eleverne bliver instrueret i det samme som lærerne. Derefter kan eleverne bidrage til at lærerne dels anvender de interaktive tavler, men også at eleverne kan hjælpe lærerne med at huske, hvordan den fungerer. Hermed udfordres lærernes kompetencer direkte i undervisningen, hvilket tilskynder til lærernes udvikling af egne kompetencer. Dette eksempel demonstrerer også, hvordan digitale læremidler kan indgå i en pædagogisk strategi, hvor de forskellige roller i undervisningen direkte anfægtes, da elever og lærere mere bliver set som medspillere i undervisningen, og hvor den læring, der opstår eleverne imellem og mellem lærer og elever, betragtes som jævnbyrdige. Det er de opnåede færdigheder og kompetencer, der bliver afgørende mere end, spørgsmålet om, hvem der besidder dem. Dette aspekt vender vi mere direkte tilbage til i afsnittet om Visionen med skolen. Alle lederne bruger ansættelser af nye lærere som en indirekte påvirkning af skolens udvikling. Lederne påvirker ansættelser, så de passer ind i den strategi, den enkelte skole har. Der er selvfølgelig, som også lederne giver udtryk for, mange parametre, der spiller ind i en ansættelse. Men alle lederne betoner, hvordan de afsøger ansøgningsfeltet for de kvaliteter, der passer ind i de læringsmæssige sammenhænge, skolelederne har brug for. Digitale kompetencer spiller ikke nødvendigvis en direkte rolle i dette, da lederne typisk tænker digitale medier ind i et større

8 perspektiv, men det er samtidigt tydeligt, at ansættelser også bruges til at styrke den måde, hvorpå digitale medier tænkes ind i skolernes målsætninger. Det samme gælder, når der skal udpeges personer til skolens Pædagogiske UdviklingsCenter, hvor en leder med et smil siger, at i et sådan tilfælde kan man prikke bestemte personer på skulderen. Dette gør denne leder ud fra en opfattelse af, hvordan personen kan indgå i udvikling af skolens udvikling med inddragelse af forskellige digitale medier. I forhold til de to ledelsestyper finder vi top-down-strategien som den mest markante i to af skolerne, og i de to andre er der mere tale om bottom-up. Først beskriver vi et par eksempler på top-down. I en af skolerne har det fra lederens side været en meget bevidst strategi, at det efter tiltrædelse har været lederens opgave at bygge skolen op på ny. Dette blev godt hjulpet af et større byggeprojekt, som skolen var midt i. Ved at bygge skolen op fra ground zero både fysisk og mentalt har denne leder forsøgt meget gennemgribende at gen-tænke skolen også i forhold til muligheder for inddragelse af digitale medier. Skolen har med bidrag fra arkitekter forsøgt at tænke skolen som en helhed, hvor udgangspunktet ikke har været lærerrollen og boglig viden, men læring i bredere forstand ud fra en forestilling om, hvordan læring bør designes i den samfundsmæssige virkelighed, skolen befinder sig i. Dette har også ført til oprettelsen af en række specielle valglinjer, der blandt andet tager udgangspunkt i forskellige læringsstile og her er digitale medier en integreret del i to af linjerne. Dette arbejde med udvikling er fortsat på denne skole med en meget aktiv leder, der søger projekter, som pushes til skolens ansatte. Lederen har opbygget et stort netværk, som genererer megen udveksling mellem skolen og eksterne partnere, der kan gøre deres behov synlige for skolen, hvilket er med til at udvikle såvel lærere som elever og andre af skolens aktører. At se skolen i et bredere samfundsmæssigt perspektiv, der ikke udelukkende definerer sine mål ud fra fælles mål, men ser skolen som placeret i en (lokalforankret) kontekst, bidrager også til, at de behov, der eksisterer uden for skolen, inddrages i skolens hverdag. Hermed bliver behovene for beherskelse af digitale medier og teknologier gjort synlige i skolens arbejde. Ikke som teknologibeherskelse, men som integreret i opgaveløsning. En anden top-down -skole arbejder meget bevidst med nedbrydning af klasseundervisningen, og lærerne udfordres af ledelsen, der insisterer på, at undervisningen foregår på tværs af klasser, og at læringen foregår i en række fælles rum. Her har det blandt andet været vigtigt for lederen, at de interaktive tavler er elevernes tavler. Lederen insisterer også på, at det (stort set) ikke giver mening at købe taskebøger, da eleverne ikke befinder sig samme sted i deres læring. Dermed åbnes der for en bredere inddragelse af forskellige typer af læremidler, hvor læremidlerne ikke vælges på grund af deres egne (interne) kvaliteter, men ud fra deres brugbarhed i forhold til elevernes læring. Igen ser man i øvrigt, at der fra ledelsens side er et fokus på rollefordelingen mellem lærere og elever.

9 En konkret top-down -strategi beskriver en af lederne, når han mødes med skepsis fra lærere, der siger, at de ikke kan finde ud af det der med it. Han spørger dem, om de bestiller billige flybilletter, når de skal på ferie. Dette stopper typisk indvendingerne. Denne tilgang kræver dog, at der er opbygget en rimelig tillid mellem lærer og leder, og at lederen kan sige det med en synlig empati, hvis det skal fungere som en prægning af lærerens forhold til digitale medier. En af de anvendte bottom-up-strategier består i at satse på ildsjæle, hvilket flere af skolelederne peger på. I ledelsesperspektiv er det vigtigt, at der skabes rum for disse ildsjæle, så der bliver plads til, at de kan udvikle sig gennem projekter. Hvis projekterne bliver en succes, så forsøger man på skolen at gøre flere interesserede, og hvis det vurderes, at projektet viser store gevinster kan skoleledelsen søge at implementere dette bredt på hele skolen. Der er på denne skole stor opmærksomhed på, at tingene skal forankres blandt lærerne og det er vigtigt ikke at støde lærerne fra sig. Samtidig er skoleledelsen dog ikke bange for at presse lærerne, og det sker gennem det gode eksempel fra kolleger. Altså ikke en ren bottom-up -strategi, men udgangspunktet er, hvilke initiativer der kommer fra lærere og andre ansatte. Konkluderende om ledelsesstile kan vi sige, at vores undersøgelse bekræfter Evalueringsinstituttets udpegning af to forskellige ledelsesstile, der begge har stor betydning for skolernes udvikling og inddragelse af digitale medier ( it i Evalueringsinsituttets jargon). Vores undersøgelse viser samtidig, at lederne er meget opmærksomme på de mulige risici, der er forbundet med ledelsesstilene. Endelig viser vores undersøgelse af forankringen af resultaterne af forskellige udviklingsprojekter prioriteres højt af ledelserne, hvilket er en forudsætning for bæredygtig udvikling af skolerne og dermed deres inddragelse af digitale medier i den daglige praksis. 6. Videndeling: Strategier for videndeling Vi har diskuteret brugen af forskellige ledelsesstile set i relation til skolernes evne til at inddrage digitale medier. En af de anvendte metoder er spredning af det gode budskab gennem uddannelse eller udvikling af særlige ressourcepersoner, som enten gennem egen praksis eller direkte gennem undervisning af elever og andre lærere spreder den viden, indsigt og kunnen, personen har oparbejdet. Vi har også set, at lederne lægger vægt på at sprede forskellige kompetencer i de forskellige teams, lærerne indgår i. Det gælder både fagteams, trin-teams og mere specifikke teams, der varetager konkrete opgaver i skolen. Materialediskussionerne foregår primært i teams, hvad enten det er fagteams eller som på en af skolerne, hvor materialediskussionen foregår i trinteams. På den nævnte skole er der særlig fokus på, at materialerne skal kunne anvendes gennem flere år, og de forskellige trinteams er flerårige i princippet er der tale om faste teams, så materialevalg forpligter på længere sigt.

10 Videnspredning eller videndeling med eleverne som katalysatorer er som nævnt tidligere også en af de strategier, der bliver bragt i anvendelse i forbindelse med videndeling. På ingen af de skoler, vi har besøgt, er der etableret formaliserede former for videndeling. Der har været spredte tiltag med faglige dage og lignende, men en egentlig strategi for videndeling har vi ikke kunnet konstatere. En af respondenterne giver udtryk for, at videndeling faktisk er et forsømt område, som lederen gerne vil have til at fungere bedre, og lederen nævner en styrkelse af formaliseret videndeling som et (fremtidigt) indsatsområde. Videndeling foregår som sagt primært uformel. Det vigtige set fra ledernes perspektiv er ikke, at der er øget fokus på digitale medier, men at fokus på er på de pædagogiske udfordringer, skolerne står over for. Omvendt er alle lederne opmærksomme på, at de pædagogiske udfordringer ikke kan løses uden inddragelse af digitale medier. Ledernes fokus er ikke digitale medier ud fra et teknisk teknologisk synspunkt. Fokus er på de pædagogiske muligheder inddragelsen af digitale medier giver. Det digitale er hverken positivt eller negativt i sig selv, men indgår i en pædagogisk sammenhæng i forhold til frugtbare læringsaktiviteter. Der kan ikke konkluderes noget endeligt om videndeling ud fra vores undersøgelse. Flertallet af lederne ser ud til at bedømme, at den uformelle videndeling fungerer og virker. Udvikling af lærerne foregår fint i de forskellige fag- eller trinteams. Desuden har skolerne også pædagogiske dage, hvor de diskutere mere bredt. Endelig lægges der også vægt på den udfordring af lærernes kompetencer, som lederne selv tilskynder gennem forskellige direkte og indirekte tiltag. En af lederne mener dog, at der er behov for mere struktureret videndeling. En interessant vinkel på dette aspekt er videnledelse. I It, faglig læring og pædagogisk videnledelse er fokus på lærerens videnledelsesfunktion, (Jf. Levinsen m.fl ss ). Også skoleledelsen har en funktion som videnledere i forhold til lærerne og bibliotekarerne, da skolens udvikling foregår via den måde, hvorpå lærerne udvikler sig gennem ændrede praksisformer og heri spiller lærernes muligheder for tilegnelse af nye færdigheder og metoder en vigtig rolle. 7. Uddannelse af lærerne Skoleledere har ikke overraskende et økonomisk perspektiv på kompetenceudvikling hos lærere, men dette perspektiv står ikke alene. Kompetenceudvikling kombineres med overvejelser over at bruge skolens struktur på nye måde: Fra lærerkurser til lab-kurser, som en leder udtrykker det. Sidemandsoplæring for lærerne Metoden sideoplæring omtales af lederne som et godt redskab til forankring af nye færdigheder og kompetencer hos lærerne. Skoler med årgangs-, fag- eller andre former for teamdannelser kan drage nytte af, at lærere underviser lærere. Nogle ledere peger også på formlen elever underviser

11 elever og endda også elever underviser lærere. 2 Et overordnet billede peger på, at nogle af lederne foretrækker, at kurser afvikles på skolen frem for på institutioner uden for (det samme billede tegner sig i rapporten om It i skolen). Selvom det er ud fra et spinkelt materiale, ser det ud til, at denne strategi i højere grad foretrækkes af top-down-lederne. Ledelserne, vi talte med, var meget opmærksomme på at sprede kompetenceudvikling ud over hele skolen ( alle mine lærere skal være faglige fyrtårne ). Især en enkelt af lederne, som vi kan karakterisere som en overvejende bottom-up-leder, lagde vægt på, at lærerne kommer på mange kurser Ildsjæle og pædagogisk ledelse Lederne i vores undersøgelse arbejder med flere strategier på dette område. En af strategierne er at bygge på en ildsjælskultur og få det bedste ud af mine medarbejdere selvom de ledere, vi talte med, var ret bevidste om, at skoleudvikling bredt forstået ikke kan bygge på ildsjælenes arbejde. Lederne ville ikke abonnere på en idé om at parkere ildsjælene (Danmarks Evalueringsinstitut, 2009, side 74) det er ildsjælene for vigtige til, og det at satse på dem er en strategi, man skal benytte sig af som én blandt andre strategier. En anden strategi er simpelthen at by-passe de kommunale systemer og opfordre lærere (og elever) til selv at medbringe udstyr, så man er sikker på, at det planlagte forløb kan afvikles uden problemer og uden for de officielle systemer. Et par af de interviewede ledere talte ikke blot om dette som noget tilladt, men som noget de decideret promoverede overfor resten af lærergruppen og eksplicit støttede. Flere af lederne er meget aktive i forhold til det kommunale forvaltningsniveau, men oplever til tider, at de pædagogiske argumenter, de fremfører, har svært ved at vinde indpas. Det er to forskellige verdener siger en af lederne. Men jeg har ikke opgivet endnu. På de undersøgte skoler var der en række projekter og eksterne initiativer i gang og flere skoler arbejdede sammen med private virksomheder, skoler i udlandet, netværk af forskere osv. Dette kan også ses som led i et efteruddannelsesperspektiv, da eksterne samarbejder er med til at udfordre lærerne der, hvor de befinder sig videns- og udviklingsmæssigt. Ledelsesperspektivet kan ret entydigt karakteriseres som, hvis noget viser sig, så tager vi det med. Lederne i undersøgelsen var alle meget udviklingsorienterede, hvilket også stiller krav til skolens ansatte især lærerne. 8. Et kommunalt forvaltningsniveau og et pædagogisk ledelsesniveau 2 Idéen er inspireret fra tænkningen om superbrugere (se eksempelvis og er kvalificeret teoretisk af blandt andre Birgitte Holm Sørensen fra DPU. En række skoler landet over har de seneste år indhøstet erfaringer med dette perspektiv (blandt andre Hornbæk, Nivå, Haderslev, Middelfart og en af de skoler, der er med som empiri i denne rapport). Tænkningen om lektiecaféer er også en del af dette perspektiv.

12 Ledelsen på en skole er nærmere det forvaltningsmæssige niveau end lærerne. Det sætter dem både tættere på kommunale beslutningsprocesser, men også i en række ambivalente situationer, da placeringen mellem skole og forvaltning giver et overblik, som ikke modsvares af det, lærerne har, eller det, som forvaltningen har. De kigger så at sige ind i to verdener, som en leder formulerer det. En lærer har en række adgange til viden om, hvor en skole skal bevæge sig hen. Eksempelvis via sin leder, via elever, kolleger og elevernes forældre: Denne opstilling er nok noget simplificeret, men tjener til at signalere en forskel på lærer- og lederniveau. Lederen har adgang til en skolevirkelighed, men også forvaltningen. Desuden og det ser vi tydeligt i vores empiri benytter skoleledere et netværk af lederkolleger: At være tæt på både forvaltning og den daglige, pædagogiske virkelighed med dens krav om umiddelbar handling i form af undervisning, giver lederen en særlig position. En leder, der har været særlig ramt af tekniske problemer på sin skole, udbryder under interviewet: Det går ufattelig langsomt. Evalueringsinstituttets rapport om It i skolen fortæller om en skoleleder, der i

13 lyset af mange, tekniske problemer fortæller: Det er meget demotiverende, man får jo lyst til at vælge den sikre vej. Tekniske problemer medfører altså, at indkøbt it-udstyr og digitale undervisningsmidler ikke anvendes i undervisningen, men at lærerne i stedet foretrækker de kendte læremidler som bog og kridttavle. (Danmarks Evalueringsinstitut, 2009, s.89) Med baggrund i vores empiri, tror vi ikke på tænkningen om, at Skolens kerneydelse er at undervise og at støtte god læring, og mange af lærerne og skolernes ledelse er grundlæggende enige i at skolen bør fokusere på den pædagogiske anvendelse af it, og at nogle andre fx kommunen gerne må sørge for det tekniske. (Danmarks Evalueringsinstitut, 2009, s.90) Det didaktiske handlingsniveau i skolen og det administrative drifts- og teknikniveau er nemlig to sider af samme sag. Hverken skolen eller kommunen vil på sigt vinde ved en adskillelse - Digitale læremidler i skolen vil ikke blive prioriteret, hvis ikke der kan garanteres en afviklingsmulighed, som er driftssikker. Dette kan hindre en løbende udvikling af læremiddelkulturen - Driftsniveauet vil vanskeligt kunne levere bæredygtige løsninger, hvis der er usikkerhed om, hvilke løsninger, der skal leveres Løsningen er ikke og det siger de interviewede ledere heller ikke at skolen selv skal drifte sine it-løsninger alene, men egne netværk kan vi sagtens administrere. Det anbefales derfor, at skole og forvaltning indgår et tættere, erfaringsbaseret samarbejde. Nogle af de løsninger, som gælder i kommunen, er måske ikke de bedste i skolen. 9. Visionen med skolen: Indløsning af nuværende krav over for den digitale tidsalder I rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser kan man læse: Folkeskolen satser især på indkøb af interaktive tavler. (DREAM m.fl s.23) Der peges altså fortsat på interaktive tavler som indsatsområde i skolen. Ingen skoleledere taler ifølge rapporten om e-bogen som redskab i skolen. 3 Ser man på dette udsagn, synes det som om, at skolelederne sig ikke orienterer frem i tiden og tænker skolen ind i forhold til fremtiden, men er mere pragmatiske og arbejder på at få nuværende løsninger effektiviseret. Dog tyder noget imidlertid også på, at skolelederne faktisk har dette fremtidsperspektiv, hvis man faktisk spørger til det. 4 3 I april 2010 sender forlaget Gyldendal sin egen e-bog CYBOOK OPUS på gaden. The Horizon Report (New Media Consortium 2010) nævner elektroniske bøger som et af de områder, der vil komme i fokus indenfor de næste 2-3 år (side 17ff). 4 Jf. Dream m.fl 2009 s.42, hvor over 10 % af skolelederne nævner e-bøger som en læremiddelprioritering

14 En af ledere, vi interviewede, mente, at det var muligt at dirigere hele skolens budget over i digitale læremidler, hvis de valgte det. Det var ikke et utænkeligt scenarie og de bøger, vi har købt, forsvinder jo ikke, som lederen formulerede det. I det hele taget oplevede vi en temmelig afslappet holdning hos lederne, hvad angår diskussionen om analoge og digitale læremidler. Selvom de skoler, vi har interviewet, har løst problemerne med beslutningsprocessen omkring indkøb og distribution af læremidler forskelligt, synes der ikke at være en veneration for henholdsvis det digitale eller det analoge. Et par ledere fortalte, at diskussionen om bog versus computer har eksisteret på biblioteket/det pædagogiske læringscenter/mediecenteret, 5 men det er ikke en diskussion, som lederne finder relevant. For lederne er perspektivet snarere pædagogiske udfordringer, som kun i begrænset omfang handler om: - Skal digitale medier integreres i skolen? - Skal eleverne og lærerne fokusere på tekniske it-kompetencer? - Skal eleverne (og lærerne) fokusere på beherskelse af de digitale mediers muligheder: etik, søgekompetencer, kildekritik, præsentationsteknik osv.? - Skal eleverne sættes i stand til at løse fremtidige opgaver, hvor digitale teknologier indgår som en del af arbejdsprocessen? Disse spørgsmål indgår for lederne som selvfølgelige og som underlagt et helt andet spørgsmål: hvilke kompetencer matcher de udfordringer, som er sat med globalisering og den digitale tidsalder. 6 Disse to store problemkomplekser er det mest nærværende hos de ledere, der har deltaget i vores undersøgelse. Lederne problematiserer derved, at spørgsmålet om digitale læremidler er det egentlig problemfelt i forhold til skolen. De tænker snarere i skolevisioner, hvori digitale læremidler ses som en del af en pædagogisk løsning på udfordringer for en tidssvarende skole (moderniseringsprojekt). Lederne har alle peget på det utidssvarende ved den nuværende fokusering på mål ud fra en industriel eller guttenbergsk tankegang om, at der er noget bestemt, 5 Også i denne sammenhæng er der brug for begrebshygiejne i forhold til hvad man kalder det tidligere bibliotek. Lederne bruger ikke længere ordet bibliotek, selvom det stadig kan tjene som grundbetegnelse for et rum med læremidler. Der benyttes begreber som pædagogisk udviklingscenter, pædagogisk læringscenter, medicenter mv. Vendingen at kunne blive sluppet løs bruges ofte omkring biblioteket. Det forstås som et eksperimentarium, hvor nye tanker og nye former for læring kan opstå. Diskussionen om bibliotekets rolle tages op hos Christensen og Christiansen (2010, in press) 6 Det afgørende er her ikke termen digital tidsalder. Der er vidt diskuteret, hvilken label man skal sætte på det nuværende (vestlige/danske) samfund. Det afgørende i vores sammenhæng er her en opfattelse af, at der er sket eller er ved at ske et kulturelt skifte, som kan have mange navne. Vi har her fulgt digital tidsalder, da det synes oplagt i en undersøgelse om digitale læremidler. Vi følger endvidere en betegnelse, som er anvendt i antologien Rethinke Pedagogy for a Digital Age. (Beetham m.fl. 2007)

15 eleverne skal lære frem for at sigte mod bredere kompetencer, der udfordrer skolens traditionelle rollefordeling. Dette afstedkommer for lederne en diskussion af digitale læremidler, men i en anden kontekst end vi lagde op til. For dem drejer det sig mere om, hvorvidt digitale læremidler (blot) er en mere hensigtsmæssig måde at have læremidler på, eller om det drejer sig om andre pædagogiske mål, hvor digitale læremidler passer ind i en større selvstændiggørelse af eleverne i forhold til mål. Som vi har været inde på tidligere, lægger lederne blandt andet vægt på at bearbejde rollefordelingen mellem lærer og elev, ligesom de lægger vægt på, at der foregår læring eleverne imellem. Når en leder siger, det er elevernes tavler, indikeres det direkte, at læringen ikke bør foregå fra lærer (lærebog) til elev, ligesom det indikeres, at læring ikke er en individuel proces for den enkelte elev. Endelig peger lederne i denne sammenhæng også på, at viden ikke er en fast størrelse, hvilket er opfattelsen inden for en guttenbergsk eller oplysningsfilosofisk tankegang, hvor viden kunne samles og struktureres og afgøres af eksperter. Det er skolens opgave at vise, at der er mange sandheder, sagde en af de interviewede blandt andet, og det var karakteristisk for lederne, at de mente, at deres opgave som skoleledere var at vise en vej til en anderledes strukturering af læringen ud fra et perspektiv om, at der ikke gives én sandhed. Når dette er sagt, skal det samtidig nævnes, at lederne ikke nødvendigvis havde samme forestillinger om, hvordan fremtidens skole så skulle se ud. Det fælles bestod i en afvisning af skolen som formidler af sand viden og prædefinerede færdigheder og kompetencer. Dermed er der også et spørgsmål om diskret over for en mere radikal innovation af skolekulturen. Hvor man i et evolutionsperspektiv kan se de digitale læremidler som en forbedring af det nuværende system nem adgang til materialer og præsentation af elevernes aktiviteter så tænker lederne tilsyneladende mere strategisk i forhold til, at digitale medier kan virke befordrende for den radikale ændring af skolen, de har i tankerne. For dem er der ikke primært tale om forbedring, men om forandring. Spørgsmålet er relateret til, om eleverne skal have kompetencer i at bruge digitale læremidler (diskret innovation) eller om de digitale læremidler indgår i en ændret opfattelse af skolens mål (radikal innovation). Hele dette problemkompleks handler videre om, hvorvidt eleverne skal lære at beherske forskellige typer af tekster (læremidler), fordi deres fremtidige vidensarbejde kræver det eller om der er tale om en anderledes kultur, hvor andre kompetencer og videnstyper trænger sig på. Her er der endvidere et element af en diskussion mellem det kollektive fælles (også i kompetencer) og en større grad af individualisering, hvor der skal udvikles mennesker, der er forskellige frem for ens. Her er skolen jo placeret værdimæssigt i den første (industrikultur og velfærdsstat) mens de digitale læremidler kan være løftestang for at placere skolen i den digitale tidsalder. En af lederne udtrykte det direkte således, at for at skolen skulle lykkes i dag, må den gøre sig fri af sin selvforståelse som bærer af en industriel kulturarv.

16 Denne diskussion om diskret over for radikal innovation af skolen har foregået i de sidste ti år. I hvert fald konstaterede Søren Langager for snart ti år siden: Her står kampen i dag mellem to lejre: dem, der betragter computere som effektive redskaber for sædvanlig læring - IT som snilde teknologier (om end de i praksis af og til synes noget besværlige at håndtere), og dem, der ser de digitale medier som en historisk mulighed for at arbejde med radikalt andre læringsveje og rytmer. (Langager 2001) I en anden sammenhæng er det konstateret, at der faktisk eksisterer en sammenhæng mellem anvendelsen af digitale læremidler og pædagogisk orientering i retning af projektarbejde. Både når det gælder dansk og matematik, er de lærere, der betegner sig som mest IKT kompetente også dem, der mest anvender projektarbejde i undervisningen. Omvendt anvender de undervisere, der betegner sig som mindst IKT kompetente, klasseundervisning i størst udstrækning. Undersøgelsen påviser altså en positiv korrelation mellem oplevet IKT kompetence og faglig anvendelse af IKT i forhold til arbejdsformer. (Dream m.fl s.38) Det fremgår videre af rapporten, at undersøgelsen ikke kan sige noget om årsagsforholdene, så man kan ikke på baggrund af den sige, om det er orienteringen i retning af projektarbejde, der befordrer øgede kompetencer inden for ikt eller omvendt. Man kan dog konkludere, at fra et ledelsessynspunkt, så kan de digitale medier også ses som et strategisk område for at forsøge at ændre hele skolekulturen. 10. Anbefalinger Ud fra ovenstående kan der uddrages en række anbefalinger til digitale læremidler. Det skal dog understreges, at det kan være vanskeligt klart og tydeligt at sige, hvad digitale læremidler ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv skal kunne, da lederne ikke primært fokusere på konkrete løsninger, men mere tænker i pædagogiske perspektiver gennem de læringsaktiviteter, der konstituerer skolens praksis. I den sammenhæng er alle læringsmidler i princippet lige gode. Omvendt er det set fra ledernes synsvinkel samtidig vigtigt, at læringsaktiviteterne understøtter digitale kompetencer dog ikke fra en teknisk eller indholdsmæssig vinkel, men ud fra et spørgsmål om brugbarhed og understøttelse af de færdigheder, de mener vil være gældende i en digital tidsalder. Digitale læremidler skal: - Lægge op til differentiering ud fra o Elevernes niveau, læringsstile og veje o Lærernes undervisningsstile - Være fleksible o Lette at opdatere o Mobile - Lette at betjene

17 - Lette at integrere med andre midler /programmer - Være åbne set i forhold til et bredt begreb om viden - Understøtte elevcentrering - Understøtte læring som samarbejde (kollaborativ læring) 11. Ressourcer Beetham, Helen & Rhona Sharpe (ed.) (2007): Rethinking Pedagogy for a Digital Age, Routledge London. Christensen, Ole & René B. Christiansen (2010): Professionslæring og medialisering lærerne og de nye vilkår, Unge Pædagoger (in press) Christensen, Ove, Vinnie Lerche Christensen, René B Christiansen & Else-Marie Okkels (2009): Man ku også indsætte et billede af en hest Om skolens brug af digitale læremidler. Læremiddel.dk/Brugerdreven innovation af digitale læremidler, delrapport Danmarks Evalueringsinstitut (2009): It i skolen. Dream og læremiddel.dk (2009): Digitale læringsressourcer I folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Langager, Søren (2001), Digitale kundskaber og færdigheder - skolen efter Gutenberg Æraen, New Media Consortium (2010): The Horizon Report 2010 Edition OECD (2009): Beyond Textbooks. Digital Learning Resources as Ststemic Innovation in the Nordic Countries. Centre for Educational Research and Innovation. Rambøl Management (2005): Evaluering af ITMF. Samlede resultater.uni-c Rambøl Management (2006): E-learning Nordic Effekten af it i uddannelsessektoren. Rambøl Mangement

University Colleges. De bøger vi har købt, forsvinder jo ikke Christiansen, René Boyer; Christensen, Ove. Publication date: 2010. Link to publication

University Colleges. De bøger vi har købt, forsvinder jo ikke Christiansen, René Boyer; Christensen, Ove. Publication date: 2010. Link to publication University Colleges De bøger vi har købt, forsvinder jo ikke Christiansen, René Boyer; Christensen, Ove Publication date: 2010 Link to publication Citation for pulished version (APA): Christiansen, R.

Læs mere

vise, at skolen har målsætninger, der giver god plads til inddragelse af digitale læremidler i undervisningen

vise, at skolen har målsætninger, der giver god plads til inddragelse af digitale læremidler i undervisningen Ledere og læremidler skolelederes syn på digitale læremidler i skolen AF: OVE CHRISTENSEN OG RENÉ B. CHRISTIANSEN, EDUCATIONLAB.DK, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, FORSK- NING OG UDVIKLING. På baggrund af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune.

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. 1 - Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr (3) Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. Vi er positivt stemt for strategien om digitale værktøjer

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Læremiddelkulturer 2,0

Læremiddelkulturer 2,0 Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

IT i folkeskolen vision eller realitet

IT i folkeskolen vision eller realitet IT i folkeskolen vision eller realitet Videncenterleder hos Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen kommenterer her rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12 INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere