Modul 1: Usability beyond usability

Transkript

1 World Usability Day november, København Modul 1: Usability beyond usability Af Riem Zouzou Designability v. Johan Redström fra Center for Designforskning, Arkitektskolen i København og Interactive Institute: Design Studio i Sverige Gennem eksempler, hvor fx windsurfere modificerer surfboardet til egne behov og hvor snowboarding opstår som videreudviklinger af skateboard og ski påpeger Johan Redström hvordan brug udvikler sig og hvordan der sker en redefinition af brug. Det peger på, at design og brug hænger tæt sammen. Desuden viser det at brug er en kreativ handling i sig selv, da brugerne ofte tilpasser og modificerer produkterne gennem brugspraksis med andre ord skaber brugerne customermade produkter og definerer produkternes mening gennem den måde de tages i anvendelse på. Man kan med andre ord ikke forudsige ud fra nuværende behov hvordan brugere vil anvende nye teknologiske tiltag. Det betyder at det bliver problematisk at medtage nuværende brug i designprocessen for at forudsige kommende brug. Johan Redström lægger op til, at hvis vi ikke kan bringe brug ind i designprocessen kan vi måske bringe design ind i brugsprocessen, som fx når man kan farvelægge sine egne nyindkøbte adidassko efter egne præferencer. Det handler med andre ord om Do It Yourself, hvor brugeren ikke præsenteres for et færdigt produkt, men i stedet får mulighed for at tilpasse og individualisere produktet til egne behov. I den sammenhæng handler usability i fremtiden måske om at bringe design ind i brugsprocessen. I den efterfølgende spørgerunde uddybede Johan Redström, at det drejer sig om, hvordan vi opfatter opdelingen mellem design og brug, samt at det betyder at relationen mellem designer og bruger ændres. Det betyder at virksomheder interesserer sig for hvad brugssituationen indebærer snarere end det konkrete produkt. Og set i de sammenhæng kan vi kigge på nye anvendelsesområder for traditionelle usability metoder. Skal vi se på brugerne? v. Lene Nielsen, brugervenlighedskonsulent hos Snitker & Co. og adjunkt i informatik, CBS Lene Nielsen fremhævede, at vi konstruerer et billede af brugerne ud fra vores forestillinger om den kulturelle baggrund og ud fra vores evne til at kategorisere

2 mennesker. Vi konstruerer også et billede af brugerne selvom vi ikke har mødt dem, og denne konstruktion er ofte en stereotyp. Når brugerne er forskellige fra os selv, som fx fra anden kulturel kontekst eller vi ikke kender til brugergruppen trækker vi på vores forforståelse og det billede vi har fra medierne. I en undersøgelse af designeres opfattelse af personas og konkrete brugere var resultatet at designere anvender forskellige strategier afhængigt af om de har kendskab til konkrete brugere. Hvis det ikke er tilfældet trækker de på mediebilledet, som fx den amerikanske komedieserie "King of Queens" til at danne sig et billede af lagerarbejdere. Denne stereotyp stemmer ofte ikke overens med de faktiske brugere. Det er derfor centralt med informationer om andre, fx i form af personas, der skal udfordre vores konstruktioner og stereotyper. På den måde gøres brugerne nærværende og forståelige for os. I den efterfølgende spørgerunde uddybede Lene Nielsen bl.a. med at man ikke udelukkende på basis af sin webstatistik kan finde den typiske bruger, men at det netop er i mødet med de brugere der er repræsenterede i statistikken, at man kan hente værdifuld information. Kulturspecifikke perspektiver på usability v. Janni Nielsen, professor i informatik, CBS. Janni Nielsen påpegede at størstedelen af verdens befolkning er tekniske og funktionelle analfabeter og at det skal påtænkes i design og usabilityarbejdet. Der er samtidig kulturelle forskelle i kognitive processer og kognitive værktøjer. For eksempel er der kulturelle forskelle på, om den enkelte har et kollektivt eller individuelt syn. Ligesom der er kulturelle forskelle mellem om man fokuserer på harmoniske relationer eller individuel præstation denne forskel er ofte tydelig mellem Asien og USA. Disse kognitive forskelle sætter sig igennem i vores måde at opfatte billeder på og i vores måde at kategorisere på. For eksempel kategoriserer asiater efter familiy assemblance, mens man i USA kategoriserer efter rule assemblance. Konsekvensen er at vi opfatter verden på vidt forskellig måde. Usabilitymetoder er opbygget på baggrund af traditionelle systemudviklings- og HCI metoder, hvor man designer til egen kultur. Det betyder at metoderne er bærere af kulturelle fordomme og kulturel bias. For eksempel giver det ikke mening at lave en tænke-højt-test i Indien, da indere fx ikke ønsker at sige noget uhøfligt. Implikationerne af dette er at hvis man vil arbejde internationalt må man redefinere traditionelle usability metoder.

3 Fra massekommunikation til samtale v. Søren Schultz Hansen, Framfab Som en ekstra tilføjelse til programmet bidrog Søren Schultz Hansen med fjerde indslag i første modul. Ifølge Søren Schultz Hansen skal vi beyond usability og opfatte det mere strategisk og forretningsorienteret. Den traditionelle hjemmesidestruktur i overensstemmelse med usabilityprincipper er god til at håndtere en stor mængde information. Søren Schultz gav Københavns kommunes bibliotekers hjemmeside som eksempel. Men denne type site er typisk ikke velegnet til en dialog med brugerne. Vi kan tænke websider ud over den traditionelle måde at tænke marketing, branding, usability og segmentering på, Her er fokus på produkterne og præsentationen. I stedet kan vi med fordel tænke på et website som en butik. Det er vigtigt med kommunikationen inde i butikken, f.eks. hvor i butikken varerne står - og i hvilken højde. Og om der er kø ved kassen. Med andre ord handler det om logistik. Fremtidens usability går væk fra fokus på struktur og hierarki, segmentering af mennesker og hvad skal vi sælge til hvem. I stedet er fokus på flow og fortællinger. Dvs. ikke kun hvor skal tingene være, men også hvornår skal tingene være. Desuden handler det om segmentering af situationer, design af brugeroplevelser og hvornår man skal sælge og hvordan. Workshop Første modul blev afrundet med en halv times workshopsession, hvor deltagerne i mindre grupper inddrog inspiration fra første modul i en quick n'dirty konceptudvikling. Grupperne fik en fælles opgave: at få en ide til et produkt til det private hjem, der udvikles ved hjælp af usability-metoder.

4 Fra gruppearbejdet: Rydde op robot Konceptet omhandler en robot, der ved hjælpe af indbyggede chips kan rydde op i hjemmet. Robotten er designet ud fra en persona om den gammel dags husmor og der er taget hensyn til tværkulturelle tematikker som fx høflighedsfraser. Der er medtænkt designability idet robotten, når den kender hjemmet kan komme med indretningsforslag.

5 Multipennen Konceptet om multipennen opstod ud fra designability og customisation kan derfor tilpasses brugerens behov på en lang række områder. For eksempel kan pennens længde varieres og der kan sættes forskelleige genstande i enden. Det kan fx være en krog, et kløpind, en spejl eller et magnet. Den specifikke brug er ikke fuldstændigt udspecificeret, da den yderligere specificeres i brugssituationen.

6 Den interaktive sansebog I konceptudviklingen af en interaktiv sanse- og kogebog havde denne gruppe brainstormet over relevante parametre som fx at indtænke flow i madlavningen og brugssituationen, samt at den sansebogen skal udvikle sig efterhånden, så den kan komme med relevante tilføjelser og foreslag som fx hele menuen, passende vin og musik

7 Personas Denne gruppe havde arbejdet med, hvordan personas kan benyttes i udviklingen af et apparat der tilpasser hjememmiljøet til den enekeltes humør og stemning. På grundlag af obervationer og cultural probes udformes forskellige personas, der kan klarlægge dels hvad der skal måles på og hvilke behov de potentielle brugere har. Det er desuden tanken at koden er åben, så brugeren hen ad vejen kan tilpasse, hvordan hjemmemiljøet skal tilpasses.

8 Interaktiv vaskemaskine I udviklingen af en interaktiv vaskemaskine kan en flowanalyse belyse, hvordan vaskemaskinen gøres mere brugervenlig. I sammenhæng med en udvikling af personas kan forskellige målgrupper afdækkes og deres forskellige ønsker til formål og funktionalitet afklares. Nogle bruger fx oftere kogevask. Med tanke på designability skal brugeren kunne programmere egne vaskeprogrammer, ligesom vaske- og skyllemidler skal forefindes i moduler, så brugeren kan tilpasse efter behov.

9 Styresystem til hjemmet Et yderligere koncept bestod i et intelligent styresystem til hjemmet, hvor man via systemet kan kontrollere de forskellige apparater som fx lys, varme etc. i hjemmet. Styresystemet udvikles på baggrund af personas for at sikre, at brugergrænsefladen er enkel og lettilgængelig. Inspireret af designability kan en grundlæggende basispakke suppleres med ekstra features. Med andre ord er der et fast tilbud til tekniske analfabeter, mens mere kyndige kan tilpasse individuelt