små og mellemstore virksomheder Konjunkturvurdering juni 2010

Transkript

1 små og mellemstore virksomheder Konjunkturvurdering juni 2010

2 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore virksomheders interesser over for politikere og øvrige myndigheder både i Danmark og EU. Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over små og mellemstore virksomheder indenfor byggeri, industri, auto, service og butiksfag. Medlemsskaren repræsenterer en stor og mangfoldig del af dansk erhvervsliv. Medlemsvirksomhederne repræsenterer både traditionelle håndværksfag, højteknologiske fremstillingsvirksomheder og helt nye fagområder, som it, design og grafiske fag. Og de bidrager alle til at skabe nye arbejds- og uddannelsespladser. HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING juni 2010 ISSN: Håndværksrådets SMV-konjunkturvurdering udgives af Håndværksrådet 4 gange årligt. SMV-konjunkturvurderingen kan hentes gratis på Håndværksrådets hjemmeside. Redaktionen af nærværende udgave er afsluttet 30. juni Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red.: Jacob Thiel (thiel@hvr.dk) Redaktion: Michael H. Nielsen (mhnielsen@hvr.dk) og Niels Have Layout: Katja Petersen (petersen@hvr.dk)

3 indhold Håb om fremgang rodfæstes hos små og mellemstore virksomheder... 4 En bedring i økonomien sætter præg på indtjeningen... 5 Efterspørgslen i fremgang i foråret... 6 Fortsat tilbageholdenhed... 7 Små forbedringer i finansieringsvanskeligheder... 8 Virksomhederne tilpasser sig fortsat... 9 Færre bliver fyret, og færre går ned i tid... 9 Produktivitet som konkurrenceparameter Bilag

4 Håb om fremgang rodfæstes hos små og mellemstore virksomheder Siden finanskrisen tog fart i 2008, ser vi nu for første gang solide tegn på, at der sker en bedring hos de små og mellemstore virksomheder om end krisen stadig presser virksomhederne. Det viser Håndværksrådets konjunkturvurdering for andet kvartal Adspurgt om virksomhedens økonomiske situation i forhold til samme tidspunkt sidste år svarer nu en andel på 12 pct. flere af virksomhederne, at de klarer sig bedre. Udviklingen i den økonomiske situation giver samtidigt et ekstra skub i virksomhedernes forhåbninger til årets resultat og til dansk økonomi generelt. For første gang siden fjerde kvartal 2008 er forventningerne til årets resultat i plus. Hele 43 pct. af virksomhederne forventer et bedre resultat i 2010 end året før, en stigning på 8 pct. Samtidig er forventningerne til Danmarks økonomi steget til -21 pct. fra -54 pct. Det er positivt, at investeringslysten er stigende, men den skal stige endnu mere, før det ser fornuftigt ud. Andelen af virksomheder, som mener, at investeringsbetingelserne nu er forværret i forhold til samme tidspunkt for et år siden, er skrumpet 10 pct. i forhold til forrige kvartal. Samlet set giver det en stigning i konjunkturbarometeret på 22 procentpoint, hvilket bringer det samlede barometer op på kun -3 pct. i andet kvartal. Barometeret er nu meget tæt på at være ude af det negative territorium, som det har bevæget sig i de sidste par år. Figur 1: Håndværksrådet konjunkturbarometer En del af svaret på den mere positive stemning samt de øgede forventninger ligger i, at virksomhederne i det sidste kvartal har oplevet en øget efterspørgsel. Virksomhederne er simpelthen ikke nær så påvirkede af efterspørgselsbegrænsninger som i første kvartal. I andet kvartal svarer 38 pct., at de føler sig begrænset eller meget begrænset af manglende efterspørgsel. På nær fjerde kvartal 2008 udgør dette den mindste andel, siden Håndværksrådet begyndte at spørge til efterspørgselsbegrænsninger i efteråret Der er også en svag tendens til bedring i virksomhedernes adgang til at anskaffe sig finansiering. I andet kvartal er kun 26 pct. begrænset eller meget begrænset af finansiering, mens dette gjaldt for 30 pct. i første kvartal. Samtidig er andelen, som føler sig helt uden begrænsninger, steget til 45 pct. fra 43 pct. Det har løsnet sig, men problemet med at skaffe finansiering er på ingen måde løst. Og især byggevirksomhederne er stadig hårdt ramt af bankernes stramme kreditpolitik. Ved første øjekast ser det ud, som om udviklingen i Håndværksrådets Ordretillid ikke følger konjunkturbarometerets udvikling. Dette nye ordretillidsbarometer, som måler virksomhedernes forventninger til ordresituationen om tre måneder sammenlignet med situationen på spørgetidspunktet, viser, at 9 pct. færre forventer flere ordrer, mens dem, som forventer et fald i ordrebogen, kun reduceres ganske lidt til 6 procentpoint. Dermed falder nettotallet for ordretillidsbarometeret fra 22 pct. (1. kvt. 2010) til ca. 14 pct. (2. kvt. 2010). Men man skal tage i betragtning, at sammenligningsgrundlaget i målingen fra første kvartal var en iskold vinter med få ordrer. Det er værd at bide mærke i, at det fortsat er en overvægt af virksomhederne, som forventer flere ordrer. 4

5 Når virksomhederne bliver spurgt til udviklingen de seneste tre måneder, tegner der sig et klart billede af, at det begynder at gå bedre. Andelen af virksomheder, der har afskediget medarbejdere, er faldet fra 39 pct. til 27 pct. Dog er der stadig ca. 30 pct., som har sænket prisen på deres produkter. Der er i denne udgave af konjunkturundersøgelsen blevet spurgt til virksomhedernes arbejde med deres produktivitet. Det er positivt, at mere end halvdelen allerede arbejder med at forbedre deres produktivitet eller planlægger at gøre det. Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema udsendt til ca respondenter, hvoraf 756 små og mellemstore virksomheder (SMV er) har svaret primo juni. Virksomhederne beskæftiger sig indenfor byggeri, mindre industri, butikshåndværk, autoreparation samt beslægtede servicefag. En bedring i økonomien sætter præg på indtjeningen At det går bedre for dansk økonomi med blandt andet udviklingen i arbejdsløsheden er nu også nået ud til de små og mellemstore virksomheder, som i forårsmånederne har nydt godt af, at eksporten og efterspørgslen herhjemme er steget. I andet kvartal melder 31 pct. af virksomhederne nu, at det går bedre økonomisk sammenlignet med for et år siden. Siden finanskrisen rasede i slutningen af 2008 har denne andel været under 20 pct. og ligget stabilt indtil nu. Samtidig har der været et tilsvarende fald i virksomheder, som mener, det går værre. Fra at ligge på et stabilt leje på 50 pct. af virksomhederne er det nu kun 35 pct., som ikke har oplevet fremgang. Figur 2. Virksomhedens økonomiske situation nu i forhold til for et år siden Den bedrede økonomi i første kvartal skaber også øgede forventninger til årets resultat for Dette er måske ikke så overraskende, når man tager i betragtning, at virksomhederne bedes sammenligne med rædselsåret Ikke desto mindre er tiltroen til øgede indtægter i 2010 et velkomment tegn på, at der er lys for enden af tunnelen. 5

6 Figur 3. Forventninger til årets resultat butik byggeri industri service SMV Fordelt over branche står det dog klart, at byggeriet halter efter samlet set. Butiksbranchen har tydeligt kunne mærke, at danskerne trods krisen har penge i lommen, som de vil bruge. Der er dog stadig lang vej, før vi kan se fremgang lig det, vi oplevede før finanskrisen, og risikoen for et nyt dyk i økonomien kan endnu ikke fuldstændig afvises. På baggrund af dette mener Håndværksrådet, at det vil være et fornuftigt tiltag at lade energiforbruget fremgå af boligannoncerne. På den måde kan man synliggøre energiudgifterne og dermed bidrage til, at investeringer i klimavenlige renoveringer eller byggeri bibringer et tilsvarende afkast efterfølgende. Et sådan tiltag vil desuden være stort set omkostningsfrit at indføre. Efterspørgslen i fremgang i foråret Der har været skub i aktiviteten i forårsmånederne, og det kan ses på virksomhedernes begrænsninger på efterspørgslen. 29 pct. af de små og mellemstore virksomheder har svaret, at de slet ikke er begrænset af manglende efterspørgsel, hvilket er den største andel målt i de to et halvt år under krisen, hvor Håndværksrådet har stillet spørgsmålet. Samtidig er andelen af virksomheder, som har været begrænset eller meget begrænset, faldet til ca. samme niveau som ved krisens start. Figur 4. Virksomhedernes begrænsning af manglende efterspørgsel Meget begrænset Begrænset Lidt begrænset Slet ikke begrænset Selvom fremgangen har kunnet mærkes i alle brancherne, er efterspørgselsbegrænsningerne fortsat skævt fordelt på brancherne. Industrien, som har været hårdest ramt under krisen, har desværre kun set en meget beskeden fremgang, og over 60 pct. melder, at de stadig har efterspørgselsbegrænsninger. 6

7 Byggebranchen, som har været hårdt ramt af ordrekrise, har i andet kvartal set en fremgang i efterspørgslen. Andelen, der føler sig begrænset eller meget begrænset af manglende efterspørgsel, er faldet til 44 pct. Dette er stadig en alt for høj andel, men det går heldigvis i den rigtige retning. Den største fremgang ses hos butikkerne, som nu er nede på, at kun 24 pct. melder om udebleven efterspørgsel et fald over et kvartal på 21 pct. Her ses altså et klart udtryk for, at især forbruget hos private handlende har taget et sving i den rigtige retning i forårsmånederne. Service-virksomhederne kan ligeledes berette om fremgang her er det 30 pct. som stadigvæk kan mærke effekten af krisen på efterspørgslen, medens altså 70 pct. ikke er hårdt ramte. Figur 5. Udviklingen over virksomheder som er begrænset eller meget begrænset af manglende efterspørgsel over de sidste tre kvartaler fordelt på branche Butik Bygge Industri Service Fortsat tilbageholdenhed Optøningen i den private efterspørgsel har også bidraget til at højne lysten til at lave fremadrettede investeringer i produktionen, selvom virksomhederne stadig er noget tilbageholdende. Hvor den i sidste kvartal var på -16 pct., er der nu kun en overvægt på 2 pct. af virksomhederne, som mener, at argumenterne taler imod nye investeringer set i forhold til for et år siden se figur 7. Dette er et betydeligt ryk i forhold til 2009, hvor der kun sås en konstant, men meget beskeden forøgelse af investeringslysten. At den dog som helhed stadig er i minus viser, at der på trods af de seneste måneders fremgang stadig er skepsis omkring, hvorvidt der kommer et opsving, og om efterspørgselsniveauet vil stige yderligere. Figur 6. Investeringslysten forøget trods fortsat tilbageholdenhed Spørgsmål: Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? 7

8 En nærmere granskning af udviklingen viser også, at fremgangen skal ses mere som et udtryk for, at færre er blevet decideret pessimistiske, end at flere er blevet positivt stemt overfor mulighederne ved at udvide produktionen. Andelen, som mener, at det er blevet mindre fordelagtigt sammenlignet med for et år siden, er over tre kvartaler faldet 15 pct., hvoraf de 10 pct. var i andet kvartal, mens gruppen, som mener, at forholdene er blevet bedre, næsten er konstant over tre kvartaler dog med en beskeden stigning på 4 pct. til en femtedel i andet kvartal. Produktionsudvidelser og forretningsudvikling er afgørende for fremtidig vækst i virksomhederne, og når det gælder specielt sidstnævnte, er det centralt, at vækstkaution bliver mere udbredt hos virksomhederne. Mange virksomheder oplever, at erhvervsrådgiveren i banken slet ikke er interesseret i at tilbyde vækstkaution som en mulighed. Denne uvillighed fra bankernes side, når det gælder vækstkaution, er på ingen måde acceptabel, og vi står netop i en krisesituation, hvor regeringen og Dansk Folkeparti i kraft af Erhvervspakken (vedtaget i efteråret) bl.a. har styrket midlerne i vækstkautionsordningen og åbnet et nyt vindue, hvor man kan få vækstkaution i forbindelse med realkreditfinansiering. Her erfarer Håndværksrådet, at flere realkreditinstitutter er skeptiske over for ordningen. Af Håndværksrådets ordretillidsbarometer, som måler virksomhedernes vurdering af aktiviteten i virksomheden tre måneder frem, kan det ses, at næsten en tredjedel færre end i sidste kvartal nemlig 8 pct. mener, at der kommer flere ordrer, og at der samtidig trods alt er en fastholdelse på mellem 5-6 pct., som mener, at vi vil se endnu et dyk. Det tyder altså på, at virksomhederne i højere grad er forsigtig optimistiske. Dette stemmer godt overens med, at virksomhederne trods alt forventer en forbedring af årets resultat, dog uden at det på nuværende tidspunkt kan betale sig at udvide produktionen. Figur 7. Ordretillidsbarometer 3 25% 2 15% 5% Bedre Værre Spørgsmål: Hvor vurderer du, at aktiviteten i din virksomhed vil være om 3 måneder, sammenlignet med i dag? Små forbedringer i finansieringsvanskeligheder At krisen fortsat har et solidt tag i mange af landets virksomheder ses tydeligt på de fortsatte problemer med at skaffe penge til nye projekter. Knap en fjerdedel af de adspurgte virksomheder føler sig stadig begrænset eller meget begrænset af manglende finansiering. Udviklingen går dog den rigtige vej i og med, at andelen af meget begrænsede og begrænsede virksomheder er faldet med 4 procentpoint i forhold til sidste kvartal. Selvom flere virksomheder er begyndt at klare sig bedre og så småt begynder at tænke længere frem end krisen, er der fortsat en stor gruppe, som ikke lader til at komme fri af krisens mudrede vande. Denne gruppe af virksomheder støder panden mod muren hos banken, hver gang de forsøger at få finansieret et nyt projekt. Nogle virksomheder har dog så dårlig likviditet, at det trods alt ikke er overraskende, hvis banken er forsigtig. Situationen bliver ikke bedre af, at jo mere finansieringsbegrænset virksomhederne føler sig, jo større er risikoen for, at de afskediger medarbejdere de kommende måneder. 8

9 Figur 8. Virksomhedernes begrænsning af manglende finansiering 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Slet ikke begrænset Lidt begrænset Begrænset Meget begrænset Bankerne bærer en stor del af ansvaret for, at krisen er blevet så alvorlig og har påvirket så mange virksomheder. Samtidig kan bankerne også hjælpe virksomheder til at komme på fode igen. Dette kan de gøre ved at lempe deres udlånspolitik. Det lader dog desværre til at være ønsketænkning. Umiddelbart går bankerne dog glip af en masse gode investeringsmuligheder, blot fordi bankens politik er kun at godkende fuldstændigt vandtætte investeringer. Der er derfor behov for at kigge i andre retninger for at finde løsningen. Håndværksrådet anbefaler, at regeringen viderefører ordningerne i Erhvervspakken, som blandt andet havde til formål at lette adgangen til kapital for små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne tilpasser sig fortsat Selvom krisen har toppet, er der stadig mange virksomheder, der tilpasser deres struktur og produkter. Vi har blandt andet set, at mange virksomheder sænker prisen på deres produkter for at blive mere konkurrencedygtige, og denne tendens fortsætter dog i mindre grad. Vi ser nu endelig også et stort fald i antal afskedigelser. Virksomhederne mærker stadig, at de mister faste kunder. Knap 30 pct. af virksomhederne har mistet faste kunder inden for de seneste 3 måneder. Det er en lille nedgang i forhold til sidste kvartal, hvor én ud af tre havde mistet faste kunder. Værst ser det ud for butikkerne, hvor 41 pct. har mistet kunder. I forsøget på at hente flere ordrer og få driften til at løbe rundt er der fortsat mange virksomheder, der sætter priserne ned på deres produkter. Samlet set har 30 pct. sænket deres priser det seneste kvartal. Det er værd at bemærke, at servicevirksomhederne er mindre tilbøjelige til at sænke deres priser. Andelen af virksomheder, der har sænket priserne, har ligget stabilt på ca. 30 pct. de seneste tre kvartaler, mens andelen hos servicevirksomhederne har ligget på det halve. Servicebranchen er i Håndværksrådets konjunkturanalyse domineret af auto-sektoren. Det særlige ved disse virksomheder er, at man kun benytter dem, når uheldet er ude. Dermed er man også mere villig til at betale den pris, som virksomheden nu kræver. Færre bliver fyret, og færre går ned i tid Mens virksomhederne fortsat tilpasser deres priser, har færre tyet til afskedigelser af medarbejdere. Det er dog stadig ca. hver fjerde virksomhed, der har afskediget folk, men det er et stort fald i forhold til første kvartal, hvor hele 39 pct. af virksomheder havde været nødt til at sige farvel til medarbejdere. Det er endnu for tidligt at sige, om ledigheden har toppet, da vi kan have nået et plateau, hvor virksomhederne grundet den spirende optimisme afventer de næste par måneder. Et mindre drastisk tiltag end at fyre medarbejdere er at få dem til at gå ned i tid. De sidste to kvartaler har hver fjerde virksomhed benyttet sig af det, mens det i indeværende kvartal kun var hver sjette, der gjorde det. Det tyder på, at aktiviteten er ved at stige i landets små og mellemstore virksomheder. Den stigende aktivitet gør, at der hos flere virksomheder nu er nok arbejde til de ansatte, der overlevede eventuelle fyringsrunder. Hvis aktiviteten så fortsætter med at stige de kommende måneder, vil man så småt begynde at se nyansættelser i visse brancher. 9

10 Figur 9. Krisens konsekvenser 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% Vi har mistet fast kunder Vi har sat priserne ned på flere ydelser/varer Vi har oplevet nedgang i medarbejdernes arbejdstid Vi har afskediget medarbejdere Vi bliver nød til at afskedige medarbejdere indenfor de næste 6 måneder Undersøgelsen viser også, at 16 pct. af virksomhederne forventer at afskedige medarbejdere de kommende tre måneder. Så det er fortsat vigtigt at understrege, at det er for tidligt at spå om, hvor solrig de kommende måneder bliver. Produktivitet som konkurrenceparameter Vi har de sidste ti år set en meget træg udvikling i produktiviteten herhjemme. Der er derfor også kommet meget fokus på danske virksomheders produktivitet. For at kunne være konkurrencedygtige i fremtiden er det nødvendigt, at virksomhederne tænker i nye baner og indtænker produktivitet i alle elementer i virksomheden. Hele 40 pct. arbejder allerede aktivt med at forbedre deres produktivitet, mens yderligere 12 pct. påtænker at gøre det. Det vil altså sige, at lidt over 50 pct. af SMV erne er bevidste om, at deres produktivitet er afgørende for virksomhedens overlevelse i disse svære tider. Der er positivt at se, at så mange SMV er arbejder aktivt med deres produktivitet, for det viser, at det ikke kun er i de store videnintensive virksomheder, at der arbejdes strategisk med at forbedre produktiviteten. Figur 10. Inden for hvilke områder arbejder virksomhederne med produktivitet Forbedre nuværende arbejdsgange Reduktion af administrative omkostninger Videreuddannelse Løbende udskiftning af nye og bedre maskiner Større inddragelse af IT Nye ledelsesformer Note: Virksomheder kan give flere svar (derfor sum>100 pct.) 10

11 Hvis man ser på, inden for hvilke områder virksomhederne arbejder med deres produktivitet, ser man, at det hovedsagligt drejer sig om forbedringer af de daglige arbejdsgange og gennem reduktion af administrative omkostninger. Ca. halvdelen af virksomhederne har reduceret administrative omkostninger, medens 75 pct. har forbedret arbejdsgange. Det er samtidig positivt at se, at 27 pct. af virksomhederne videreuddanner deres medarbejdere for at øge deres produktivitet. Håndværksrådet Juni

12 Bilag 1 Beregning af SMV-konjunkturbarometeret Konjunkturbarometeret viser virksomhedens relative vurdering af udviklingen gennem svar på 4 spørgsmål. Virksomhederne svarer på, hvordan situationen har udviklet sig siden samme tidspunkt året før. Er situationen i dag, som den var for et år siden, vil indikatoren være netto 0. Det samlede barometer står på netto -3 % i 2. kvartal Det er fremkommet ved de virksomheder, der venter fremgang (3) fratrukket de virksomheder, der venter tilbagegang (33%), hvilket giver et netto tal på -%. Ved beregning af SMV-indikatoren er gennemsnittet fundet for virksomhedernes svar på følgende 4 spørgsmål: 1. Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 2. Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat for indeværende år bliver i forhold til resultatet for sidste år? 3. Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? 4. Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? Der er foretaget en vejning af svarene, så hver af de hovedbrancher, der indgår i panelet, får den samme vægt, som branchen har på landsplan. Service indeholder kun udvalgte servicefag. Se tallene for de enkelte tabeller på næste side. 1. Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 2. Hvordan forventer du på nuværende tidpunkt, at virksomhedens resultat for indeværende år bliver i forhold til resultatet sidste år? Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 4. Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år?

13 Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden? 45% 51% 6 51% 51% 56% 58% 47% 36% 4 39% 23% 23% 4% -6% -32% -32% -31% % Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat/overskud for 2008 bliver i forhold til resultatet for 2007? 47% 54% 56% 58% 54% 57% 55% 5 44% 41% 4 32% 3 9% 0,4% -17% -18% -22% -29% -1% 15% Hvor fordelagtigt mener du, det er at investere produktionsudvidelser på nuværende i forhold til samme tidspunkt sidste år? 21% 31% 32% 22% 24% 26% 24% 14% 5% 4% 2% -9% -11% -27% -34% -37% -22% -18% -18% -16% -2% Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt Danmarks økonomiske situation på nuværende i forhold til samme tidspunkt sidste år? 53% 7 76% 44% 49% 61% 56% 18% 2 16% 2% -37% -46% -68% -76% -76% -78% -7-58% -54% -21% 13